Call for abstracts til temanummer af K&K nr. 126: Det reaktionæres genkomst

Call for abstracts til: Det reaktionæres genkomst


Tingene bevæger sig hurtigt, krisen nødvendiggør andre tiltag, og nye ledere melder sig på banen med nye (eller gamle?) løsninger. Trump er blot det mest iøjnefaldende eksempel på en mere generel udvikling, der finder sted i såvel USA som Europa og mange andre steder.

Demokratiske institutioner udfordres, og 1990’ernes forestillinger om en global retsorden og multikulturelle
samfund synes at fortone sig i horisonten. De nye ledere præsenterer sig ofte som en protest mod den etablerede orden, der har stadigt sværere ved at reproducere sig og i mere end 40 år har sparet på den sociale reproduktion. 40 års ‘neoliberal’ globalisering har tæret på velfærdsstaterne.
Trump var en protest mod denne udvikling. En protest mod et politisk-økonomisk system, der afregulerede bankerne og siden socialiserede den resulterende gæld ved at frikøbe bankerne, da gældsboblen sprang i 2008.
Men Trump iscenesætter sig også som en protest mod et mere omfattende kulturelt forfald, der truer reproduktionen af hvidt overherredømme i USA. Derfor mobbes bestemte
befolkningsgrupper, muslimer, afrikansk amerikanere mexicanere, etc., der hænges ud som årsagen til krisen – kulturelt, politisk og økonomisk. Eksklusion og atterliggørelse er igen blevet en central ingrediens i den politiske debat. Danmark har været en del af avantgarden inden for denne
udvikling de seneste 20 år, hvor mobning af muslimer er blevet en fast bestanddel af kampen om de racistiske stemmer og har udmøntet sig i et opsigtsvækkende opgør med efterkrigstidens humanistiske diskurs og udviklingen af en egentlig statsracisme. Nationalisme og xenofobi er
selvfølgeligt ikke nye fænomener, men de synes at antage nye og måske mere hybride former, hvor ‘reaktionær’ national og ‘progressiv’ seksuel identitet pludselig udgør en ideologisk synkretisme. Det nye højre er ikke mindst succesfuldt, fordi det formår at skaber identifikation
hinsides socio-økonomiske kategorier.

Som bl.a. Douglas Kellner, Angela Nagle og Georg Seeßlen har beskrevet, benytter den styrkede nationalisme sig af nye symbolske produktivkræfter og produktionsforhold til at indtage politikkens “billedrum” med palingenetisk nationalistiske fortællinger. Den nye mediekulturs
forskellige medier og platforme – fra tweets og memes til flash mobs – anvendes effektivt, men gaden indtages også, som mere klassiske autoritære ideologier altid har gjort det. Nyt og gammelt synes at indgå i forbindelser, der stiller grundlæggende spørgsmålstegn ved overleverede
forestillinger om det politiske. Den nye nationalisme er en æstetisering af politikken i Walter Benjamins forstand, den lader massen komme til udtryk (men ikke dens ret). K&K # 126 er dedikeret en analyse af denne udvikling. Forslag til artikelemner inkluderer, men begrænser sig ikke til, følgende temaer:


- Hvordan og med hvilke begreber skal vi kritisk analysere de nye politiske fænomener: Er
der tale om nationalisme, reaktiv konservatisme, autoritarisme, totalitarisme, fascisme,
æstetiseret politik eller noget helt syvende?
- Har den nye nationalisme en særegen stil eller æstetik?
- Hvad er forholdet mellem ‘indhold’ og ‘udtryk’ i de nye reaktive former?
- Hvad er forholdet mellem tidligere historiske nationalismer og dens aktuelle udtryk,
politisk og kulturelt?
- Hvilke historiske kulturteoretiske analyser kan vi trække på i analysen af de nye
fænomener: Benjamin, Reich, Adorno, Arendt, Deleuze & Guattari, Cassirer, Lefort?
- Hvad karakteriserer den nye nationalismes brug af nye sociale medier?
- Hvordan forholder samtidskunsten sig til de nye reaktionære tendenser og politiske
formationer, har den et kritisk potentiale i kampen mod disse fænomener?


Deadline for abstracts:
1.2, 2018


Deadline for færdige artikler:
1.5, 2018

Denne webside bruger cookies til at lave statistik over trafikken på siden. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies.
OK