Call for abstracts til temanumer af K&K nr. 125: Skyld og skam i Skandinavien

Skyld og skam i Skandinavien

Man siger, at Donald Trump vandt det amerikanske præsidentvalg, fordi det lykkedes ham at løse den hvide arbejder- og middelklasses mænd fra en skam, som den politiske offentlighed med dens identitetspolitik, affirmative action og culture wars havde påført dem. Med K&K 125 undersøger vi skammens og skyldens kulturelle former og sociale og politiske funktioner, ikke i USA, men i Skandinavien. Vi interesserer os især for de konfigurationer af skyld og skam, der har at gøre med sociale, klassemæssige, nationale og regionale tilhørsforhold. De nordiske velfærdsstater hviler på en historisk specifik følelsestruktur, hvor man ikke længere behøvede at skamme sig over at modtage hjælp fra det offentlige, hvis man var fattig, syg eller gammel: Med velfærdsstaten blev sociale ydelser en rettighed frem for almisser. Hvad sker der med denne følelsesstruktur, når velfærdsstaten trækker sig tilbage? Er skammen også vor tids klassemarkør? I Danmark diskuterer vi, hvad det indebærer at skamme sig over nationen. Der er dem, der ligesom filminstruktøren Thomas Vinterberg skammer sig over et Danmark med smykkelov og racistisk udlændingepolitik. Og så er der dem, der mener, at Vinterberg og de andre burde skamme sig over den elitære, moralske overlegenhed, de demonstrerer ved at skamme sig over nationens politiske liv.

                             Skam kan altså i dag signalere både moralsk underlegenhed og moralsk overlegenhed. Samtidsfortællinger såsom Lars Saabye Christensens Modellen, Sara Kadefors’ Fågelbovägen 32 og Simon Strangers ungdomsroman Verdensredderne indikerer, at den voksende globale ulighed ikke fører til, at vi i Norden bare priser os lykkelige over vores velfærd, vores velstand. Der er tværtimod i kulturen et vist ’privilegiets ubehag’, en fornemmelse af medskyld i uligheden. Og med værker som Daniel Denciks Guldkysten, Hanna Nordenhöks Det vita huset i Simpang, Kuratorisk Aktions udstillingsrække Rethinking Nordic Colonialism og samtidskunstner Jeanette Ehlers arbejde har vi nu fået en slags offentlig diskussion om betydningen af slavehandel og kolonisering for skandinaverne og deres selvforståelse. Ifølge tænkere som Slavoj Zizek og Sara Ahmed er skyld og skam typisk en måde for de hvide privilegerede klasser at klynge sig til deres overmagt på. I feministisk og queer teori diskuterer man omvendt skammens diagnostiske og kritiske muligheder. Hvordan er disse diskussioner relevante eller ikke relevante i en skandinavisk kontekst? Med K&K 125 undersøger vi de æstetiske, kulturelle, historiske og politiske konfigurationer af skam og skyld i Norden. Forslag til relevante artikelemner inkluderer, men begrænser sig ikke til, følgende temaer:

 

  • Skyldens og skammens (skandinaviske) begrebshistorier

  • De nordiske lande som skyld- og skamsamfund, før og nu

  • Postkolonial skam

  • Skammerkunst – kunst, der får os til at skamme os

  • Privilegier og ubehag

  • Fænomenet ”white guilt”

  • Økoskyld

  • Historisk skyld 

  • Affektive fællesskaber baseret på global skyld

  • Kritik af skam- og skyldfølelser som kulturanalysens genstand

Denne webside bruger cookies til at lave statistik over trafikken på siden. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies.
OK