Call for abstracts til temanumer af K&K nr. 123: Topologi

Topologi

Topologi og motivstudier er en meget udbredt analytisk praksis i litteratur-, kunst- og kulturstudier, men også sært underteoretiseret. Siden udgivelsen af Ernst Robert Curtius’ Europäische Literatur und Lateinische Mittelalter har topologien stået som et kerneområde inden for den litteraturhistoriske og kulturhistoriske forskning, men de færreste gør sig i dag Curtius’ anstrengelser for at diskutere, hvad et topos egentlig er. Vi efterlyser bidrag til K&K’s kommende temanummer, der både demonstrerer topologiens analytiske muligheder og reflekterer over dens teori og metode – og ikke nødvendigvis i ærbødig videreførelse af traditionen fra Curtius.

Fokus vil især ligge på topologiens såkaldte ”almensteder” (græsk topoi koinones, fransk lieu commun, engelsk common places). I modsætning til de seneste års fokus på rum og sted i litteraturen og kunsten (erindringssteder osv.), angår den litterære topologis almensteder ikke konkrete steder, men derimod scener, episoder og situationer,  der er gennemgående på en måde, der gør dem til komponenter i en litterær og kulturel retorik.

Grundlæggende handler topologi altså om måder at forbinde tekster med hinanden igennem det, de fremstiller. Byvandringen er fx et genkommende litterært motiv, et almensted, hvis udvikling og udbredelse dels er knyttet til en materiel, historisk virkelighed, dels til bestemte formelt-litterære (narrative) funktioner, der ofte varier efter genre. I Bakhtins skelsættende studie af kronopen og romanens historie bliver studiet af motiver og topoi et afsæt for undersøgelsen af det litterære værks kunstneriske enhed i forhold til den reale virkelighed, idet han undersøger de forskellige måder, hvorpå fænomener i tid og rum sammenføjes inden for romanens kronotopiske genrevarianter. Også hos Curtius bliver topologien en måde at undersøge Vestens litterære økosystem i et magistralt helhedsperspektiv, der gør det muligt at kortlægge, hvordan den latinske litteratur fra oldtiden til tidlig moderne tid var internt forbundet gennem et sæt af traderede topoi. Typisk har den ældre litteraturs topoi oprindelse i græsk og romersk retorik, hvorfra de udvikler sig til selvstændige litterære topoi i form af genkommende motiver, kodificerede temaer og stilelementer.

Topologi er dog ikke forbeholdt litteraturhistoriske systembyggere. Curtius var selv inspireret af Aby Warburgs analyser af motiver i renæssancens billedkunst og hans begreb om patosformler, dvs. typiske gestiske udtryk for følelser som fx Rodins Tænkeren. De seneste år har kunsthistorikeren Georges Didi-Hubermann fortsat i sporet på Warburgs arbejde. Samtidig har topologien for længst gjort sit indtog i kulturhistorien, fx med Hans Ulrich Gumbrechts topologiske opstillinger fra bogen In 1926, hvor tidstypiske hverdagsmotiver som samlebånd, automobiler, boksestævner indrammes af et hypertekstuelt netværk. Endelig kan man hos den sene Roland Barthes finde en markant ikke-historisk topologi, der fremhæver motiver som sprogscener, hvis gestik, ”figurer” og iboende retorik han især udfolder i Kærlighedens forrykte tale.

Topologi og motivanalyse er bestemt ingen ny disciplin, men topologiens teoretiske og metodiske fundament er heterogent og savner diskussion, ikke mindst fordi motivstudiet er en så udbredt analytisk praksis.

Forslag til artikelemner (ikke begrænset til denne liste):

  • Teoretiske refleksioner over topologien som metode

  • Begrebsafklaring (topos, motiv, almensted, kronotop)

  • Analyser af et retorisk eller narrativt topos på tværs af forskellige værker

  • Motivstudier på tværs af kunstarter

Temanummeret redigeres af Christian Dahl (KU), Michael Høxbro Andersen (KU) og Knut Ove Eliassen (NTNU), som modtager abstracts (max 300 ord) på følgende e-mail-adresser: cdahl@hum.ku.dk, andersen@hum.ku.dk eller knut.eliassen@ntnu.no.

Deadline for abstracts er 15. marts 2016.

Deadline for færdige artikler er 15. september 2016 med færdig udgivelse 1. april 2017.

Udgivelse: Forår 2017.

Denne webside bruger cookies til at lave statistik over trafikken på siden. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies.
OK