Publiceret 25.01.2025
Citation/Eksport
Resumé
Kaptajn Peter Schiønnings efterladte skrifter giver et indblik i tanker om medicin, krop, rationalitet og tro på et afgørende tidspunkt i den danske oplysningstid. Som søofficer i den dansk-norske flåde i anden halvdel af 1700-tallet blev Schiønning pålagt at ajourføre sig med videnskabelige emner og oplysningstanker gennem hele sin karriere. Derudover afspejler hans refleksioner over religion og fromhed også, hvordan søværnet i perioden vægtede officerernes religiøse dannelse, især gennem undervisningen af de unge kadetter på Søkadetakademiet. Ligesom deres overordnede søofficerer havde sømænd brug for både videnskab og religion for at kunne håndtere de fysiske og følelsesmæssige belastninger under livet til søs. I slutningen af 1700-tallet forsøgte førende præster i flåden uden held at opmuntre deres søfolk til at opgive deres højt elskede pietistiske andagtsbøger til fordel for nye reviderede udgaver, der udelod passager om farerne ved søtjenesten. Der synes således at have været en kløft i flåden mellem den fromhedskultur, som officerer og administratorer i toppen ønskede at fremme, og den type fromhed, sømændene i bunden fandt trøst i. Schiønnings skrifter (Pensées Detachées), bevaret i Det Kongelige Biblioteks håndskriftsamling og præsenteret her i transskriberede uddrag, viser en søofficer, der kæmpede med at forene sin egen tro med de oplysningstanker, han stødte på. Derudover rummer de refleksioner over temperamenter, religiøs fanatisme og melankoli, som kan give anledning til at overveje, hvilke spændinger der kunne opstå i mødet mellem de overordnede søofficerers tankegang og de underordnede søfolks muligvis mere pietistiske religiøse udtryksformer.