Kritik af Luthersk Mission efter stiftelsen

Resumé

Den Gudelige Forsamlingsbevægelse udviklede sig i to hovedretninger: Grundtvigianismen og Indre Mission (IM). En tredje retning blev til baptistbevægelsen. Endelig voksede under inspiration af den svenske vækkelsesleder C.O. Rosenius (1816-1868) Luthersk Missionsforening (LM) frem. LM blev i de første år mødt med en skarp kritik fra præster i Folkekirken, ofte med tilknytning til IM. LM besvarede kritikken i to mindre skrifter. Denne strid er aldrig blevet undersøgt i specialundersøgelser eller beskrevet i kirkehistoriske fremstillinger. Men det nævnes, at der ofte var konkurrence mellem IM og LM.1 Formålet med denne artikel er at undersøge de teologiske temaer i denne strid, og om der bag striden også lå andre faktorer? Jeg begynder med Kierkegaard-disciplen P.C. Trandberg og vækkelsen på Bornholm, der inspireret af frikirkepræsten N.P. Grunnet førte til brud med folkekirken. Dernæst undersøger jeg de både sociale og teologiske spændinger, der opstod i Trandbergs frimenighed, og som resulterede i et brud, hvor Trandbergs nære medarbejder Chr. Møller efter opfordring fra Rosenius vendte tilbage til Folkekirken. I min undersøgelse af præstekritikken af LM, fokuserer jeg dels på den læremæssigt prægede kritik og dels på, i hvor høj grad kritikken af LM skete, fordi LM ud fra sin lavkirkelige holdning stillede sig kritisk vurderende til det kirkelige embede og dermed appellerede til det selvstændige lægfolk, som Vilhelm Beck i sin opbygning af den kirkelige forening af den indre Mission i Danmark ønskede underordnet præsten.

Summary
Ahnfelt took the Rosenian message to Elsinore in 1849. He subsequently held numerous meetings in North Zealand, Copenhagen and Bornholm. The Norwegian monthly Budbæreren, which published many articles from Pietisten, was spread in Jutland since 1858. Danish Lutheran Mission was established on Bornholm in 1868 on Chr. Møller’s initiative. In the following years it became a nationwide movement. Particularly people who were closely affiliated with the more pietistic Inner Mission criticized C. Møller’s conveyance of Rosenius’ message. The focus of their criticism was particularly that sanctification was given too little attention. A Grundtvigian might be more positive to Møller’s conveyance of Rosenius’ message.