https://tidsskrift.dk/kfpt <p style="font-weight: 400;"><em>Kritisk forum for praktisk teologi</em> er et onlinetidsskrift, som søger at fremme og styrke den kritiske samtale om praktisk teologi.</p> da-DK henrik@eksistensen.dk (Henrik Brandt-Pedersen) henrik@eksistensen.dk (Henrik Brandt-Pedersen) Mon, 10 Mar 2025 10:35:42 +0100 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 https://tidsskrift.dk/kfpt/article/view/155305 <p>I anledning af den danske stats afvikling af Store Bededag som helligdag diskuteres her først begrebet ’hellighed’ i to omgange: dels hvad det vil sige at noget tillægges eller fratages dets hellighed (helliggøres og profaneres), dels to klassiske bud fra religionsforskningens side på hvad hellighed egentlig er: Rudolf Ottos individualistiske og Émile Durkheims kollektivistiske. Derefter opridses Bededagens historie, dens oprindelse, dens storhed og dens undergang. Muligvis har de middelalderlige ‘bededage’, rogationes, været afgørende for kristningen af Vesteuropa. Men det har forudsat et kompromis imellem to former for religion: en religiøs terror der har begrundet bod og bøn, og en religiøs glæde der har givet sig udslag i fornøjelse, karneval og fællesspisning. Begge disse dimensioner: terror og hygge, ligger i begrebet ‘hellighed’. Men forholdet har altid været prækært. Og til sidst vandt terroren: Store Bededag er blevet profaneret af samme grund som profaneringer til alle tider: Fordi hellige steder og tider lå inde med midler der bedre kunne anvendes til krig.</p> Hans Jørgen Lundager Jensen Copyright (c) 2025 Forfatter og forlag https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/kfpt/article/view/155305 Mon, 10 Mar 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/kfpt/article/view/155306 <p>I artiklen undersøger forfatteren talen om det hellige dels i Den Danske Salmebog dels på salmer.dk. Artiklen behandler brugen af ordet hellig om Gud, Kristus og Helligånden, om mennesker, steder, bygninger, tider og genstande samt om begreber. Ud fra en teologisk synsvinkel er der ikke den store forskel på brugen i de ældre og de nyere salmer. Dog spiller skabelsesteologien en forholdsvis stor rolle i de nyere salmer, hvorfor det hellige i højere grad forbindes med hver­dagen. I de nyere salmer møder vi desuden ikke modsætningen mellem det syndige menneske og den hellige Gud. Sproget er naturligt nok anderledes med nye udtryk og billeder. Desuden taler salmedigterne mere konkret om det hellige, og flere forskellige begreber forbindes med det hellige.</p> Kirsten Nielsen Copyright (c) 2025 Forfatter og forlag https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/kfpt/article/view/155306 Mon, 10 Mar 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/kfpt/article/view/155307 <p>I megen moderne politisk filosofi og etik antages det, som hos John Rawls let, at vi kan debattere ud fra en uvidenheden, der er blevet sløret i en original position, hvor vi ikke i forvejen kender vore privilegier. Den antagelse er imidlertid meget privilegeret og er knyttet til Vestens bedrevidende stærkt oplyste og forhandlende ofte hvide mænd med gode indtægter, uddannelser og familieforhold. Antagelsen rejser imidlertid spørgsmålet om, hvordan man så tænker, hvis man er traumatiseret og mentalt så ødelagt, at der ikke uden videre kan åbnes for de indsigter og oplysninger, som den rene fornuft og det privilegerede liv giver. Livet og fornuften kan være snavset.</p> Gorm Haste Copyright (c) 2025 Forfatter og forlag https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/kfpt/article/view/155307 Mon, 10 Mar 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/kfpt/article/view/155308 <p>Det er i år 100 år siden Peter Seeberg blev født. Med sin bedragerisk enkle stil stiller han fortsat nærgående spørgsmål til læseren Han voksede op med kirkegang og bibellæsning, og de tidlige tekster sporer man en kristen eksistentialisme, der indholdsmæssigt er i slægt med Søren Kierkegaards værk <em>Sygdommen til døden</em>. I artiklen sporer jeg denne sammenhæng og peger samtidig på, at hos Seeberg er <em>det hellige</em> ikke nødvendigvis noget ydre, men i allerhøjeste grad også noget indre, nedlagt i den menneskelige sjæl, som det er katastrofalt at fortrænge.</p> Kristian Østergaard Copyright (c) 2025 Forfatter og forlag https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/kfpt/article/view/155308 Mon, 10 Mar 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/kfpt/article/view/155910 Isak Krab Koed, Jacob Bech Joensen Copyright (c) 2025 Forfatter og forlag https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/kfpt/article/view/155910 Wed, 12 Mar 2025 00:00:00 +0100