https://tidsskrift.dk/jf Dansk Etnografisk Forening da-DK Jordens Folk 0021-7484 <p>Ophavsret tilfalder forfatter og tidsskriftet.</p> https://tidsskrift.dk/jf/article/view/151467 Ala Jamal Zareini Ida Sinread Castella McDonald Thea Skaanes Siri Mørch Pedersen Copyright (c) 2024 2024-11-25 2024-11-25 59 1 2 12 https://tidsskrift.dk/jf/article/view/151496 <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Siden 2015 er mange statslige jobs blevet ‘udflyttet’ fra Hovedstaden til de danske landdistrikter. Baseret på et flerårigt etnografisk casestudie af en statsinstitutions udflytning fra København til Nakskov i 2019, fokuserer artiklen på mødet mellem ‘gamle’ ansatte og ‘nye’ medarbejdere fra det lokale arbejdsmarkedsområde, deres forskellige livssituationer i relation til jobbets placering, og den arbejdspladskultur og overlevering af mening med arbejdet, som i det daglige tager form i dette kollegiale møde.</p> </div> </div> </div> Birgitte Romme Larsen Copyright (c) 2024 2024-11-25 2024-11-25 59 1 13 27 https://tidsskrift.dk/jf/article/view/151499 <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Denne artikel handler om hverdagen og arbejdslivet i en verden med et accelererende tempo. Den undersøger, hvordan mennesker gennem en minimalistisk livsstil forsøger at stille sig kritiske over for normative forventninger og forestillinger om et godt arbejdsliv. Den har til formål at belyse én af de mange måder, hvorpå konventionelle forståelser af arbejdslivets faste rammer forhandles og gentænkes i jagten på det gode liv.</p> </div> </div> </div> Johanne Bro Lindblad Copyright (c) 2024 2024-11-25 2024-11-25 59 1 29 40 https://tidsskrift.dk/jf/article/view/151501 <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Hvad betyder arbejde for kvindelige flygtninge? Det<br>sætter vi i denne artikel fokus på gennem tre kvindelige flygtninges beskrivelser af deres vej til det danske arbejdsmarked. Kvinderne har forskellige udgangspunkter<br>og livsomstændigheder, som har betydning for deres vej til arbejdsmarkedet. Arbejde spiller en stor rolle i kvindernes nye liv i Danmark. Det kræver dog anerkendelse af omgivelser, familie og netværk, for at kvinderne kan opbygge en arbejdsidentitet i et nyt land.</p> </div> </div> </div> Liane Krogh Bæk Abir Mohamad Ismail Johanne Korsdal Sørensen Copyright (c) 2024 2024-11-25 2024-11-25 59 1 41 51 https://tidsskrift.dk/jf/article/view/151505 <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Hvordan bliver professionelt omsorgsarbejde forhandlet igennem kvindelige tidligere sundhedsprofessionelles engagement i frivillige besøgsvennetjenester? En “tjeneste”, der i ordets dobbeltbetydning kan tolkes som en moralsk håndsrækning til ensomme borgere og et presset sundhedsvæsen, men som samtidig peger på det arbejde,der ligger i ulønnet omsorg, der tidligere blev betragtet</p> <p>en velfærdsopgave.</p> </div> </div> </div> Amalie Bakkær Munk Andersen Copyright (c) 2024 2024-11-25 2024-11-25 59 1 53 67 https://tidsskrift.dk/jf/article/view/151507 <div class="page" title="Page 1"> <div class="section"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Kirkegården, Torslunde, Ishøj. Gråkold december eftermiddag. Birgitte Refslund Sørensens gravsted. Det er fire år siden, at jeg stod her sidst. Det var ved Birgittes begravelse. Savnet slår mig; savnet efter at dele tanker, undren, nysgerrighed, forbløffelse, indignation – og selvfølgelig latter og (indforståede) smil.</p> <p>I 2017 fik Birgitte symptomer på amyotrofisk lateral sklerose (ALS) og hendes helbred blev hurtigt forværret frem til hendes alt for tidlige død i 2019. Birgitte blev 59 år.</p> </div> </div> </div> </div> Thomas Randrup Pedersen Copyright (c) 2024 2024-11-25 2024-11-25 59 1 68 73 https://tidsskrift.dk/jf/article/view/151510 <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Au pair-ordningen er en omdiskuteret størrelse, der jævnligt bliver vendt og drejet i de danske medier. Den tese, der oftest bliver udfordret, er hvorvidt au pair-ordningen stadigvæk kan forstås som kulturudveksling, eller om ordningen i højere grad er en vej til billig arbejdskraft. Men i praksis er au pair- ordningens regler og rammer, samt au pairens rolle i hjemmet noget, der kontinuerligt forhandles mellem au pairen og værtsforældrene. I denne artikel vil jeg udfolde, hvordan særligt synlighed og usynlighed kan spille en vigtig rolle heri.</p> </div> </div> </div> Emilie Helene Holm Copyright (c) 2024 2024-11-25 2024-11-25 59 1 74 84 https://tidsskrift.dk/jf/article/view/151513 <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Med den hastige udvikling og indoptagelse af kunstig intelligens er vi trådt ind i et nyt kapitel af den teknologiske acceleration. Det nye kapitel er karakteriseret af, at maskiner løser opgaver på måder, som spejler menneskelige træk, og kunstig intelligens bliver måske klogere på os end omvendt. Skillelinjen mellem menneske og maskine er i visse tilfælde papirtynd, og det tvinger os til at reflektere over,<br>hvad der gør os særligt menneskelige.</p> </div> </div> </div> Jacob Mohr Jensen Copyright (c) 2024 2024-11-25 2024-11-25 59 1 85 92