Pendling over den dansk-tyske grænse

 

Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 132 (1994)

Pendling over den dansk-tyske grænse

Institut for Grænseregionsforskning, Aabenraa

Christian Hansen

Penciling mellem hjem og arbejdsplads spiller en betydelig rolle for arbejdsmarked og økonomi overalt i den industrialiserede verden. Hidtil er pendlingen stort set alene analyseret inden for landenes grænser, mens man for integration af arbejdsmarkederne i forskellige lande primært har fokuseret på flyttebevægelser (Pedersen 1991, Lundborg For grænseregioner har det imidlertid også betydning, om der pendies over grænsen.

Resumé

SUMMARY: The border between Denmark and Germany across the peninsula of Jutland has been open to cross-border commuting during the last two decades, since Denmark became member of the EC in 1973. However, the amount of cross-border commuting is still at a very low level. Approximately 1,000 persons are living in Germany and working in the Danish part of the border region. 1,200 persons are commuting in the opposite direction. number of cross-border commuters is only one tenth of the normal number of commuters between towns and local areas within the two countries. The linguistic and cultural differences between Denmark and Germany are still important barriers to the labour market.

Barrierer for pendling

Økonomiske forhold kan fremme pendlingen. Derimod kan en række øvrige forhold som barrierer for at kunne udnytte det økonomiske potentiale, som pendling grænsependling kan give. I stikordsform kan de summeres til (Cornett 1982, Werner 1993): geografiske og rumlige faktorer, politiske, økonomiske og juridiske forhold samt kulturelle og sproglige forhold.

For grænsependling med bil i den dansk-tyske grænseregion findes der ingen fysiske
og grænsepassagen foregår normalt hurtigt og smertefrit.

For EF-landene har det fra starten været målet at skaffe fri bevægelighed for arbejdskraften 1957), og de formelle begrænsninger for arbejds- og opholdstilladelse ophævet for de seks gamle EF-lande i 1968. I dag gælder det for alle 12 medlemslande. Det fri arbejdsmarked gælder dog stadig ikke for dele af den offentlige sektor. For de nordiske lande har der været et fælles arbejdsmarked siden 1954.

Reglerne for skat, social sikring, pensionering osv. kan også rumme barrierer for
grænsependling. For udenlandske arbejdstagere og grænsependlere mellem EF-landeneblev
forhold reguleret i 1971. Landene har stadig hver deres systemer, og det

Side 87

kan være forbundet med økonomiske problemer at leve under to landes regler inden
for de socialstatslige net, der omslutter borgerne i både Tyskland og Danmark.

Pendlere mellem Danmark og Tyskland betaler skat af lønnen i det land, hvor den optjenes, mens retten til sygesikring, sociale ydelser mv. bevares i bopælslandet. For almindelig alderspension, sygedagpenge mv. gælder særlige regler. Derimod er der ikke tale om symmetri mellem skattepligt og sociale rettigheder. For almindelige er spekulationsmulighederne begrænsede samtidig med, at der er mulighed for at udnytte realøkonomiske fordele ved grænsependling. Såfremt pendling samme omfang går i begge retninger, opstår der ikke store provenutab for myndighederne.

For at kunne arbejde i et andet land skal man ofte kunne sproget, ligesom man skal kunne indgå i den kultur, der findes på arbejdspladserne i nabolandet. Omvendt kan grænsependleren udnytte eventuelle økonomiske fordele ved arbejde i et andet land, uden at skulle indordne ægtefællens arbejde, børns skolegang osv. under det fremmede kultur. Grænsependling må derfor ses som et mindre belastende alternativ til at flytte. Pendling vil formentlig tendere mod at gå fra det lille mod det store land. Alt andet lige er der større incitamenter til at sætte sig ind i det store lands sprog og kultur.

Pendling i den dansk-tyske grænseregion

Der foreligger kun få statistiske oplysninger om antallet af grænsependlere. Institut for grænseregionsforskning har derfor selv indhentet oplysninger fra skattemyndighederne de sønderjyske kommuner (Hansen 1992). Dertil kommer enkelte oplysninger fra den tyske folketælling i 1987. Oplysningerne er sammenholdt med den normale pendling i kommunerne, og resultatet fremgår af tabel 1.

I Sønderjylland varierer antallet af udpendlere i kommunerne fra 15% til over 60% af alle beskæftigede, mens indpendlingen varierer fra lidt under 20% til omkring 45% af alle arbejdspladser i kommunerne. Der er specielt stor udpendling fra en række relativt kommuner (Augustenborg, Broager, Lundtoft, Rødekro, Sundeved og Sydals), ligger omkring Danfoss i Nordborg kommune, Sønderborg, Aabenraa og Bov. Den største indpendling ligger i det samme område: Gråsten, Sundeved (med slagteriet Blans) og Aabenraa.

Grænsependlingen er i alle kommuner markant mindre. I Bov kommune med grænseovergangene Kruså, Padborg og Frøslev findes den største indpendling fra Tyskland: procent af de beskæftigede i kommunen bor syd for grænsen. Da den samlede til kommunen udgør omkring 35 procent, svarer det til, at mellem hver 6. og hver 7., der pendler til Bovs virksomheder, kommer fra Tyskland. Det er givetvis virksomhederne inden for spedition og lastbiltransport, der trækker arbejdskraft fra Tyskland. Bov skal imidlertid også konkurrere om arbejdskraften med storbyen Flensborg, kun ligger nogle få kilometer væk.

Side 88

DIVL1820

Tabel 1. Antal grænsependlere til og fra Sønderjylland.

I de tre danske kommuner, som omgiver Bov, bor der 11.500 erhvervsaktive personer,
der alene i Flensborg by er 35.000. Ingen af disse behøver mere end '/2 times
for at nå arbejdspladserne i Bov kommune.

Bredebro og Tønder har også nogen indpendling af personer, der bor syd for grænsen. 3,2 og 2,8 procent af de beskæftigede i de to kommuner bor syd for grænsen. Den samlede indpendling til Bredebro er lidt større end til Tønder, hvilket betyder, at der ideto kommuner kommer 1 fra Tyskland for hver 10 indpendlere fra nabokommunerne i Danmark. Det er de store industrivirksomheder i denne sydvestlige af landet, der trækker arbejdskraft fra området syd for grænsen, som mod vest kun har en beskeden industri (Hansen 1993).

Bov har også den største udpendling, idet 3,6 procent af de beskæftigede med bopæl
kommunen arbejder i Tyskland. Fra Tønder er udpendlingen på 2,3 procent.

I alle øvrige kommuner ligger pendlingen til og fra Tyskland lavere, og kun få når over 1 procent. Skønsmæssigt bliver det til en samlet udpendling fra Sønderjylland til udlandet på knap 1.200 personer, mens indpendlingen ligger på omkring 1000 personer. skal sammenholdes med, at både ind- og udpendling over kommunegrænserne Sønderjylland når op på 40.000 personer. Alene omkring Aabenraa og Rødekro er der en ind- og udpendling på henholdsvis 5.900 og 2.900 personer.

En tysk forsker angiver usikre og lidt andre, men lige så beskedne tal for pendlingen
mellem Danmark og Tyskland (Werner 1993). I forhold til Tysklands øvrige grænser
er indpendlingen fra Danmark bemærkelsesværdig lav. Specielt bemærkes, at pendlingenikke

Side 89

DIVL1817

Figur 1. Pendlings strømme omkring Flensborg og omkring Aalborg.

Side 90

genikkekun går fra det lille sprogområde mod det store. Udpendling fra Tyskland sker i øvrigt til Schweiz (38.000) og Luxemburg (3.700), hvor man ligeledes taler tysk. Derimod angives pendlingen fra Tyskland til Frankrig kun til 1.100, mens 27.000 tager den modsatte vej.

Flensborg som centerby

Det er bemærkelsesværdigt, at der kun er en beskeden pendling fra Sønderjylland til Flensborg. Flensborg er en stor by med over 80.000 indbyggere og næsten 50.000 arbejdspladser. Den samlede indpendling udgør 18.000 personer. Næppe meget over 500 af disse kommer fra Sønderjylland.

Det skal ses i forhold til, at der er over 6.000 udpendlere alene fra de fire danske kommuner, som ligger under 20 km fra Flensborg. Hovedparten af udpendlingen fra disse kommuner går til de langt mindre, men lige så fjernt liggende byer Aabenraa og Sønderborg, der tilsammen kun har godt 30.000 arbejdspladser og en samlet indpendling lidt over 12.000. Fra de fire kommuner arbejder kun 350 i Flensborg.

Geografisk set er Flensborg omgivet af land, hvor der bor mennesker, og byen er tilgængelig daglig pendling fra alle fire verdenshjørner. Samme forhold findes for Aalborg. Den er ganske vist - med 86.600 arbejdspladser og 21.400 indpendlere - en noget større by, men området rummer dog muligheder for at se på pendlingsmønstre, når der ikke er en landegrænse. Pendlingen omkring Flensborg og omkring Aalborg er derfor sammenlignet i figur 1.

Aalborg har 4 nabokommuner mod nord og 4 nabokommuner mod syd. De har alle stor udpendling og lille indpendling. Skønsmæssigt leverer hver af de 8 kommuner mellem to og fire tusinde indpendlere til Aalborg. Det svarer til, at op imod halvdelen af alle beskæftigede i nabo- og forstadskommunerne pendler til byen.

Tallene for området nord for Flensborg er mange gange mindre: 2 procent for de fire
kommuner og V2 procent for kommunerne lidt længere væk - men stadig
inden for de 20 til 30 km, som ved Limfjorden er dækket af Aalborgs nabokommuner.

Der er ingen tvivl om, at pendlingen fra Sønderjylland til Flensborg ville være langt større, hvis grænsen - den økonomiske, juridiske, sproglige, kulturelle osv. - slet ikke spillede nogen rolle. Derimod er det naturligvis vanskeligere at kvantificere grænsens betydning. Fra Aalborg ser man dog, at en stor by i nogenlunde samme grad trækker arbejdskraft fra alle naboområder. Med et uændret antal arbejdspladser skulle Flensborg kunne trække halvdelen af de 18.000 indpendlere fra nord. Fra Harreslev

- en lille kommune mellem selve byen og landegrænsen - kommer der omkring 3.000. Det betyder, at der helt uden landegrænse ville kunne komme 6.000 fra den del af Flensborgs geografiske opland, der ligger nord for grænsen. Det faktiske antal er under af dette.

Side 91

Konklusion

Økonomisk integration mellem Danmark og de øvrige EF-lande foregår ikke via arbejdsmarkederne den dansk-tyske grænseregion. Der findes ingen fysiske hindringer for daglig pendling over landegrænsen. Formelt juridisk har der været tale om et frit arbejdsmarked i to årtier.

Pendlingen over landegrænsen er imidlertid af overordentlig beskedent omfang. Daglig pendling inden for de to landes grænser er af væsentligt større omfang. For udviklingen arbejdsmarkederne er der fortsat tale om en betydelig sproglig og kulturel grænse mellem Danmark og Tyskland. Fra adfærden blandt almindelige lønmodtagere i grænseregionen udgår der kun beskedne effekter, som påvirker økonomi og arbejdsmarked markedi de to lande.

Litteratur

Arbejdsmarkedsnævnet i Sønderjylland 1988.
Grænsependler/Grenzpendler. Dine rettigneder/LJeinti

Bode, Eckhardt rn.fl. 1991. Økonomiens struktur og udviklingsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion. Institut for grænseregionsforskning og Tnstitut flir Weltwirtschaft an der Universität Kiel.

Cornett, Andreas P. 1982. Grænsependling - en sammenlignende analyse af grænsependlingens og regionale betydning. for grænseregionsforskning.

Hansen, Christian 1992. Grænsependling
mellem Tyskland og Sønderjylland. PLUK
nr. 3.

Hansen, Christian 1993. Tønder 1970-1992.
Industri og service i byen ved grænsen.
Institut for grænseregionsforskning.

Jørgensen, Gert, Christian Hansen & Morten
Steen Pedersen 1992. Fra fiskeri til turis-

me? Fiskeriaktionens gennemførelse og relevans.
for grænseregionsforsk-

Lundborg, Per 1991. Determinants of Migration
the Nordic Labor Market. Scand. J.
ofEconomics.

Pedersen, Peder J. 1991. EF's indre marked og arbejdsmarkedet i Norden. Foreløbigt papir ISF konference om Jobbskift og migrasjon. 7. marts 1991.

Romtraktaten 1957. Traktat om oprettelse af
det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

Stadt Flensburg 1988. Kompass fur Grenzgänger. for grænsegængere. Magistrat der Stadt Flensburg & Arbeitsamt Flensburg

Werner, Heinz 1993. Beschäftigung von Grenzarbeitsnehmern der Bundesrepublik Deutschland. Mitteilungen aus der Arbeitsmarkt und Berufsforschung. 26. Jg.l.



Hosted af Det Kongelige Bibliotek - Danmarks National Bibliotek og Københavns Universitets Bibliotek / Hosted by the Royal Library - National Library of Denmark and Copenhagen University Library