Økonomiske Tilstande i Danmark i 1864.

 

Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 22 (1914) 6

Økonomiske Tilstande i Danmark i 1864.

Foredrag i Nationaløkonomisk Forening den i. December 1914. Af

Einar Cohn

Den 15. November 1863 døde Kong Frederik den 7de paa Glücksborg Slot. Neergaard skriver i DanmarksRiges om Kongens Død, at den »var det haardeste Slag, som paa dette kritiske Tidspunkt kunde ramme Landet. Netop som man traadte frem for Europa med en ny Statsordning, der inden for Monarkiet vakte bitter Strid og som ikke havde fundet Anerkendelse hos nogen af de ledende Magter, brast det eneste Baand, der med en fra alle Sider uomtvistet Ret holdt Monarkiet sammen .... Prins Kristians Tronret var vel sikret baade ved Londontraktaten og ved Tronfølgeloven, men hverken det tyske Forbund eller det separatistiske Parti i Hertugdømmerne anerkendteden, det var at forudse, at man vilde gaa en Tid fuld af Splid og Forvirring i Møde, under hvilkender længere fandtes noget eneste fast Holdepunkt.Dette af alle og bidrog sit til den dybe Bekymring, som ved Dødsbudskabet fra Glücksborg

Side 577

greb hele Folket«. I Berlingske Tidendes ugentlige Børs-Oversigt den 23. November 1863 hedder det om denne for Land og Folk saa skæbnesvangre Begivenhed:»Hverken eller de fra Udlandet indløbneforuroligende have hidtil i nogen synderlig Grad afficeret vor Børs, og Priserne ere ikke meget lavere end for 8 Dage siden«.

Det hedder endvidere i Børsberetningen fra 1. Februar den Dag den tysk-østerrigske Hær rykkede ind i Slesvig og Krigen brød ud: »Til trods for de krigerske Efterretninger holdt Fonds- og Aktiepriserne sig ret godt i Dag; saaledes blev Kursen paa kongl. 4 °/0/0 Obligationer uforandret, de øvrige Papirer dalede 1/2 ä 1 °/0«./0«. Og da Efterretningen om Krigen naaede København, karakteriseres Børsens Stemning saaledes : »Fonds og Aktier vare atter i Dag noget lavere, omtrent % med temmelig ringe Forretning; Vexelkurserne Diskonto uforandret.«

Sæt saa overfor denne ophøjede Ro Begivenhederne halvt Aarhundrede senere — i Juli Maaned 1914 —, da Balkanuroen red Børserne som en Mare, og da Nervøsiteten slog op i flammende Luer hin 25. Juli, Dagen efter at et 5-Liniers russisk Communiqué havde meddelt: den russiske Regering følger opmærksomt af det østerrig-ungarskserbiske Sammenstød, hvilket Rusland ikke kan forholde sig ligegyldig.

Det hedder i Berlingske Tidende om Berlinerbørsen den 25. Juli 1914: »Paa Grund af Frygt for, at Rusland skal indblande sig i Spørgsmaalet mellem Serbien og Østerrig, var Børsen fuldstændig demoraliseret i Dag. Der fandt saa voldsomme Kursfald Sted tor alle Papirer,

Side 578

at man ikke har oplevet Magen i mange Aar. Særlig faldt russiske Bankaktier, østerrigske Papirer og Dampskibsaktier.Paa herskede stor Forvirring«.

Og vor egen Børs, paa hvem hverken et faretruende Tronskifte eller de fra Udlandet indløbne foruroligende Efterretninger 50 Aar tidligere havde formaaet at gøre Indtryk, den rystes nu til sin Grundvold dette 5-Liniers Communiqué. Det hedder i Beretningens nøgterne Sprog: »Paavirket af den forøgede matte Stemning, som prægede de udenlandske Børser, faldt Kurserne paa omtrent samtlige Aktier, navnlig i Dampskibs- og industrielle Papirer. Bryggeriaktier gik 7V2 °/o ned vec* stort Udbud. Ogsaa i Dag maatte Obligationer vige, dog uden væsentlig Omsætning«. En Uge senere fulgte vi de store fremmede Børser og lukkede — lukkede den Børs, der 50 Aar tidligere, mens Fjenden havde besat det halve Land, stadig holdt sine Porte aabne, og hvor Livet gik sin Gang, næsten roligt, kun nu og da, som efter Dannevirkes Rømning og Overgangen til Als, alvorligt skræmt op.

Denne uhyre Forskel kan jeg ikke stærkt nok understrege. Ikke blot fordi den i en Sum bærer Vidne om, hvorledes disse halvthundrede Aar har brudt de økonomiske Grænser mellem Folkeslagene ned og gjort dem til Borgere, naturligvis ogsaa konkurrerende Borgere,i samme store Arbejdets Republik — trods alt og alle. Men af en anden Grund, der i Øjeblikket og for mig er endnu vægtigere, beder jeg om, at denne Forskel stadig maa haves i Erindring. Den hjælper os nemlig til en rigtigere Vurdering af de Begivenheder,der Danmarks økonomiske

Side 579

Liv under Krigen 1864. Denne Forskel angiver Afstandenfra til nu, At denne Afstand er saa uhyre stor, værner os bl. a. ogsaa mod Forbavselse over, at hine Dages Begivenheder synes os saa smaa.

Jeg bliver et Øjeblik endnu ved Børsen: Naar Københavns Børs i 1864 tog saa roligt paa Krigsbegivenhederne, det ikke fordi dette var almindelig Sæd og Skik i hine Dage. Den 28. Januar 1864 meddeles fra Paris, at Frygten for Krigen paa den derværende Børs synes fuldstændig at have taget Overhaand, det allerede den 30. November 1863 i Ugeoversigten for vor Børs hedder, at det i Ugens første Dage stedfundne Fald ikke kan kaldes betydeligt er saa ringe i Forhold til Fondsprisernes Dalen i Udlandet, navnlig paa de tyske Børser, at det sammenlignelsesvis et meget godt Bevis paa Pengeforholdenes herhjemme. Denne Soliditet belyses Eks. i en Opgørelse, foretaget af Falbe Hanse 1) i 1873, hvori vor Gæld til Udlandet anslaas til ca. 30 Mill. Kr., vort Tilgodehavende til ca. 190 Mill. Kr. Vort Tilgodehavende hos Udlandet oversteg vor Gæld med 160 Mill. Kr. og vel at mærke paa et Tidspunkt, da vi ved Krigen havde forøget denne Gæld.

Jeg tror derfor ogsaa, det mindre var Angst, men mere Sorg, der gjorde, at Børsen lukkede den 6. Februar1864, efter, at Hæren var gaaet fra Dannevirke.Det i Børsberetningen: »Den nedtrykte Stemning, som de tra Hæren modtagne Efterretninger



1) Nationaløkonomisk Tidsskrift, 2, 425

Side 580

have fremkaldt, bevirkede, at Majoriteten af Mæglerne besluttede idag ingen Kurser at notere. Paa Grund heraf fandt ingen Notering Sted i Dag.« Jeg ser dem for mig, disse brave Mæglere, der kom fra deres stille Kontorer, hvor ingen elektriske Klokker kimede, og sorgfulde som de var — jeg tror ikke mange Begivenhederi Historie har ramt vort Folk saa smerteligt som Opgivelsen af denne gamle Grænse — havde de ingen Lyst til deres daglige Dont, men gik stille tilbage, den Vej, de var komne. Og i Virkelighedenviser Sammenligning mellem Kurserne den 1. og den 8. Februar — før Efterretningen om Krigens Udbrud var kommet til København og efter DannevirkesRømning at de fleste Kurser var uforandrede, nogle var stegne, og for de, der var gaaede ned, var Tilbagegangen übetydelig, jfr. omstaaende Oversigt.

Da Londonkonferencen sprængtes og Krigen paa ny brød ud, hedder det, at af denne Grund stillede Priserne sig i Ugens Løb noget lavere, dog ikke saa meget, som man havde befrygtet. Det er først Overgangentil og den Panik, der herefter opstod og som bl. a. næredes ved Frygten for, at Fjenden skulde komme til København, som for Alvor indvirker paa Børsen. I de første Dage af Juli 1864 faldt Kurserneganske for Statspapirerne endog et Par Points under det, de havde været ved Krigens Udbrud i Februar. Men Modstandskraften har aabenbartværet og Nervøsiteten mindre i hine Dage end sidenhen, thi medens Kurserne er paa Minimum den 7. Juli, hedder det allerede i Ugeoversigten den 10., at >den paniske Skræk, der herskede paa Fondsbørsen i Midten af Ugen, afløstes hurtigt, og Stemningen i de

Side 581

DIVL4498

Børskurser.

Side 582

sidste Dage var ret animeret.« Men hvor alvorlig og navnlig hvor vidtforgrenet Skrækken var, kan dog ses af, at i disse første Julidage hører vi for første Gang om Run paa Sparekasserne. Begivenheden fremstilles f. Eks. saaledes: »Der synes i de sidste Dage at være opstaaet en vis Frygt blandt Publikum med Hensyn til Sikkerheden af de i Københavns Sparekasse og Bikuben indestaaende Midler, og Følgen heraf har været, at mange Interessenter have fordret deres Indskud udbetalte;men maa hævdes, at Pengene staar sikrere i disse tvende solide Instituter end i private Gemmer, hvis, hvad Gud forbyde, det Tilfælde skulde indtræffe, at Hovedstaden skulde blive udsat for et fjendtlig Overfald«.Men paa dette Omraade kommer der hurtigtRo Thi efter at Meddelelsen om Run'et har staaet at læse den g., meddeles det allerede den 12., at Folk kommer tilbage og vil sætte deres Penge ind igen, og en af de første Dage i August er Berlingske Tidende bleven i et saa ovenud godt Humør, at Bladet taler om »den latterlige, paniske Skræk, der efter Indtagelsen af Als bemægtigede sig Gemytterne.«

Naar vi skal forklare os denne Børsens store Uforstyrrelighed, maa vi — som allerede nævnt — fremhæve vor overmaade gunstige Stilling overfor Udlandet,med betydeligt Tilgodehavende. Men det maa heller ikke glemmes, at Aktier i industrielle og Handelsforetagender — Jernbaner undtagne — overhovedetikke paa den officielle Kursliste, bl. a. naturligvis fordi der ikke fandtes saa mange af den Art Selskaber. Det er Stats- og Kreditforeningsobligationerog og Privatbankaktier, Noteringernegælder. maa unægtelig give en vis Ro.

Side 583

Den hele Aktiemasse bestod i 1864 af ca. 70 Mill. Kr. fordelt paa 50 Selskaber; i 1912 var Aktiekapitalen i danske Selskaber steget til 854 Mill. Kr. og Antallet af Selskaber til 3325. Medens Aktiekapitalen er bleven 12 Gange saa stor, er Antallet af Selskaber bleven næsten 70 Gange saa stort. Det maa — alt andet i øvrigt lige — give mere Uro. Men hertil kommer saa det, at Afstandene ud til den store Verden, baade i reel og i overført Forstand, var saa store, og de Fællesinteresser,vi med den, saa smaa, at der kunde være Uro paa de fremmede Børser over en Krig, hvori vi var den ene Part, uden at denne Uro forplantedesig vor Børs. Alle de Traade, der nu forbinderos Klodens Børser, er spundne siden 1864.

Men jeg skal nu forlade Børsen og gaa over til
andre Omraader af det økonomiske Liv.

Jeg har til Brug for en Afhandling til Carnegie- Fondet for international Fred angaaende en Krigs Betydning de nordiske Landes Økonomi i afvigte Foraar udsendt til en Række af Landets ældste Firmaer Anmodning om at meddele mig, hvad de maatte sidde inde med af Oplysninger om Krigens Indflydelse paa det private Handelsliv i 1864. Jeg har desværre ikke faaet Svar fra alle, og de fleste Svar har været negative, men et og andet er det dog lykkedes at bringe frem, og jeg vil stadig være overordentlig for enhver Oplysning eller Anvisning Oplysninger om dette Forhold — ligesom jeg er dem meget taknemlig, der efter bedste Evne har svaret paa min Henvendelse*).



1) Henvendelsen havde følgende Form: Under en Undersøgelse, jeg paa Opfordring af Professor, I)r. polit. Harald Westergaard foretager for Carnegie-Kondet for international Fred (The ('arnegie Endowment for International angaaende den Betydning, Krigen i 1864 havde for Danmarks økonomiske Liv, har det vist sig, at saasnart man kommer bort fra saadanne Institutioner (Banker, Jernbaner osv.), hvis Regnskaber trykkes, er det saa godt som umuligt at skafte sig blot et Indtryk af, hvorledes Krigen i Enkeltheder virkede paa Erhvervslivet. Jeg har da ment, at jeg ikke burde lade den Mulighed uforsøgt, der laa i at henvende sig til en Række lsdende Firmaer over, der var saa gamle, at de i nogenlunde samme Korm som deres nuværende havde oplevet Krigen, og søge at bevæge dem til, hvis de formaaede det. at give et Hidrag til Spørgsmaalels Belysning. Med denne Motivering tillader jeg mig at forespørge Dem, om De maatte være villig til og i Stand til at meddele mig Omsætningens Værdi i Deres Firma i Krigsaaret saavel som i Aarene før og efter (f. Eks. Aarene 1862, 1863, 1864, 1865 og 1866), eller om De maatte have andre — talmæssige eller tekstmæssige — Oplysninger. De kunde formene havde Interesse i denne Sammenhæng, (Sa^rlig vilde naturligvis sammenhængende o. 1. være af megen Værdi for mig). Jeg kunde ogsaa tænke mig, at De var i Besiddelse af Materiale, Resultater ikke uden videre lod sig aflæse, men som De vilde give mig Tilladelse til at søge bearbejdet. Endelig vilde jeg naturligvis sætte megen Pris paa enhver Meddelelse Om Oplysninger, hvis Tilstedeværelse er Dem bekendt, selv om de ikke angaar Deres Firma. [eg er fuldt vel klar over, hvilken betydelig Ulejlighed, der vil være forbunden med Besvarelsen af ovenstaaende Spørgsmaal, det er paa den anden Side mit Haab. at en Henvendelse denne maa møde Velvilje, under Hensyn til den Interesse, der ligger i Redegørelsen — en Redegørelse, tiet alene vil være muligt at foretage, hvis det kan lykkes at interessere Indehaverne af Landets ældste Forretninger for at yde deres Bistand.

Side 584

Hvad jeg hidtil har kunnet samle giver et broget
Billede, hvoraf dog enkelte karakteristiske Træk træder
frem.

Som det var at vente under Hensyn til vor daværendemægtigeStilling
Havet klager den egentligeStorhandelikke



1) Henvendelsen havde følgende Form: Under en Undersøgelse, jeg paa Opfordring af Professor, I)r. polit. Harald Westergaard foretager for Carnegie-Kondet for international Fred (The ('arnegie Endowment for International angaaende den Betydning, Krigen i 1864 havde for Danmarks økonomiske Liv, har det vist sig, at saasnart man kommer bort fra saadanne Institutioner (Banker, Jernbaner osv.), hvis Regnskaber trykkes, er det saa godt som umuligt at skafte sig blot et Indtryk af, hvorledes Krigen i Enkeltheder virkede paa Erhvervslivet. Jeg har da ment, at jeg ikke burde lade den Mulighed uforsøgt, der laa i at henvende sig til en Række lsdende Firmaer over, der var saa gamle, at de i nogenlunde samme Korm som deres nuværende havde oplevet Krigen, og søge at bevæge dem til, hvis de formaaede det. at give et Hidrag til Spørgsmaalels Belysning. Med denne Motivering tillader jeg mig at forespørge Dem, om De maatte være villig til og i Stand til at meddele mig Omsætningens Værdi i Deres Firma i Krigsaaret saavel som i Aarene før og efter (f. Eks. Aarene 1862, 1863, 1864, 1865 og 1866), eller om De maatte have andre — talmæssige eller tekstmæssige — Oplysninger. De kunde formene havde Interesse i denne Sammenhæng, (Sa^rlig vilde naturligvis sammenhængende o. 1. være af megen Værdi for mig). Jeg kunde ogsaa tænke mig, at De var i Besiddelse af Materiale, Resultater ikke uden videre lod sig aflæse, men som De vilde give mig Tilladelse til at søge bearbejdet. Endelig vilde jeg naturligvis sætte megen Pris paa enhver Meddelelse Om Oplysninger, hvis Tilstedeværelse er Dem bekendt, selv om de ikke angaar Deres Firma. [eg er fuldt vel klar over, hvilken betydelig Ulejlighed, der vil være forbunden med Besvarelsen af ovenstaaende Spørgsmaal, det er paa den anden Side mit Haab. at en Henvendelse denne maa møde Velvilje, under Hensyn til den Interesse, der ligger i Redegørelsen — en Redegørelse, tiet alene vil være muligt at foretage, hvis det kan lykkes at interessere Indehaverne af Landets ældste Forretninger for at yde deres Bistand.

Side 585

ligeStorhandelikkeover at være generet af Krigen. Jeg har f. Eks. en Udtalelse som denne: »Jeg kan meddele, at vor betydelige Importtorretning i Kaffe og Sukker fra Produktionslandene i Perioden 186266 gik i omtrent samme Omfang, og at Krigen i 1864 ikke gav Firmaet Anledning til særlige Indskrænkninger eller Forholdsregler i Forretningsgangen, hvilket selvfølgelig havde sin nærmeste Aarsag deri, at Danmarks oversøiskeSøfartikke forulempes af Preussen, og at der heller ikke var Tale om, at den indenlandske Søfart (naar undtages Farten paa de af Danmark blokeredetyskeHavne) nogen Maade lagdes HindringeriVejen Krigen.« Denne Bevægelsesfrihedkommerogsaa i et Svar som dette: »Vi have efterset de gamle Hovedbøger og Balancebøger for 186266 og finde, at der ikke er nogen stor ForskeliUdbyttet, før, i og efter Krigsaaret .. .

Side 586

denne, ikke mærkede stort til Krigen i materiel Henseende«.

Dette var Eksempler paa dem, der intet mærkede;
vi kommer da til dem, for hvem Krigen betød P'ordel
eller Tab.

Der var saaledes dem, der havde Leverancerne til Hæren; jeg læser følgende Svar for Dem, baade for dets Indholds Skyld i og for sig og for at vise, hvor rasende uheldig, man kan være, naar man søger gamle Oplysninger: »Efter Modtagelsen af Deres ærede Skrivelseaf f. M. har jeg i Forretningens Bøger fra Krigsaaret og Aarene deromkring anstillet Undersøgelseri med Deres Ønske, men — da den væsentligste Bog netop fattes —¦ kan jeg til min Beklagelse intet statistisk opgive Dem. Imidlertid ved jeg — der da var 10 Aar — at Krigsaaret var pekuniærtmeget for Firmaet, af hvilket jeg nu er Indehaver, og" var Aarsagen dertil, at de værdifulde Leverancer af Trælast og Redskaber (Spader, Hakker etc.), der aflastedes til Armeen paa Als. i god Behold kom til Bestemmelsesstedet, uden at blive opsnappet og uden at der skete Havari. — Haabende at det vil lykkes Dem fra anden Side at faa mere fyldestgørende Oplysninger tegner ærbødigst N. N.« Men ogsaa andre Købmænd tjente godt. Jeg har saaledes ladet mig sige, at Bønderne i Jylland af Frygt for den fjendtlige Okkupationsøgte gøre saa mange Produkter som muligti og Købmænd, der købte disse Produkter billigt og kunde exportere bl. a. til Norge, tjente meget. En Lønstrup- Købmand skal saaledes have tjent 100 000 Rigsdaler ved den Lejlighed. — Endelig skal jeg endnu blandt dem, der har meddelt mig, at

Side 587

de tjente ved Krigsforholdene, nævne Fabrikanter eller Forhandlere af Nydelsesmidler. En af vore gamle Tobaksfabrikerskriver »Det eneste, jeg paa Grund af en gammel Statusbog kan oplyse er, at de opgivne Aar (186266) alle har været ganske gode for mit Firma, og deraf igen har Krigsaaret været det bedste.«Jeg ud fra, at det bl. a, er den Tobak, der som Gave er tilsendt Soldaterne, der har sat vedkommendeFabrikants i Vejret. Og hør ligeledes,hvorledes af en gammel københavnsk Vinstue ser paa Forholdene. Han skriver: »Ved at tale med gamle Kunder om Spørgsmaalet har jeg faaet den Opfattelse, at vor Forretning i de omhandlede Aar saa langt fra at føle noget økonomisk Tryk tværtimod maa antages at have profiteret af den Omstændighed, at Vinstuen har været en Art Forum, hvor BegivenhedernesGang og Oplysninger udveksledes. Jeg bestyrkes i den Antagelse ved de Erfaringer, jeg selv har gjort i en Tid, da Efterretningsvæsenet alleredestod takket være de mange Dagblade, idet jeg har bemærket, at ved store Begivenheder, der beskæftigerSindene, Vinstuen stadig det kendte og meget søgte Samlingssted for Borgerne, naar de vil spørge nyt eller føler Trang til at udveksle Meninger.«

Jeg kommer saa til Slutning til dem, der led Tab, og det var bl. a. Forhandlerne af de rene Luksusvarer. Jeg har morsomme og slaaende Vidnesbyrdherom et Brev fra en gammel Provinskøbmand og i Tallene for det samlede Varesalg i en bekendt københavnsk Damelingeri-Handel. Den gamle Købmandskriver: meget lammedes ved Krigen er sikkert.Ved

Side 588

kert.VedSiden af os boede en Guldsmed, han havde Dagen og" Vejen, men i Krigsaaret og derefter svandt hans Virksomhed betydeligt ind, det var ham umuligt at leve af at være Guldsmed, hvorfor han lagde sig efter Fotografering, som han drev sammen med den tidligere Virksomhed. Og som det gik med denne Branche gik det med lignende, som handlede med, hvad man den Gang kaldte Luksus. Alle indskrænkede sig.« Og hvad angaar den københavnske Lingeri- Handel, da havde den i 1863 et samlet Varesalg paa 22600 Rdl., et Tal, der for 1864 sank ned til 16 100 Rdl., og som i 1865 var 17 000 og i 1866: 20 600 Rdl.

Hvad jeg her har fremført er jo kun Eksempler; de gør ikke Fordring paa at være andet og mere og kan aldrig komme til at erstatte den almindelige statistiske af Forholdene. Naar jeg har meddelt disse Brevuddrag, har det baade været, fordi jeg fandt dem levende, fordi jeg syntes, at man gennem dem kom i nærmere Forbindelse med den svundne Tid , vi her beskæftiger os med, men ogsaa fordi de afgiver et ypperligt Eksempel paa, hvor forsigtig man maa være med at drage Slutninger af Enkeltiagttagelser.

Som jeg anførte, har de store københavnske Handelshuse,fra jeg har faaet Svar, udtalt sig derhen,at ikke generedes af Krigen i Opretholdelsen af deres oversøiske og anden Handel. Men Samtidens Handels- og Skibsfartstatistik viser os, at baade Handel og Søfart led ikke ringe Skade. Forklaringen ligger naturligvis i, at de store Huse ikke føler smaa Afbræk, at de lettere kan lægge deres Forretninger om og med

Side 589

deres større Udsyn snarere kan træffe nye, fordelagtige Dispositioner, og sluttelig, at de af Handelshusene, for hvem Krigen betød alvorlige Tab, maaske er sygnede hen og saaledes har været forhindrede i at give Oplysninger50 efter.

Jeg skal imidlertid ikke i denne Sammenhæng komme dybt ind paa en statistisk Udredning af DatidensHandels og Søfartsforhold. Forøvrigt er særlig Handelsstatistikken !) ond at behandle. Toldloven af 4. Juli 1863 skulde træde i Kraft den 1. April 1864, og ligeledes Krigsskatloven med sine med 50 % forhøjede Indførselstoldsatser paa Vin, Spirituosa, Cikorierødder, Kaffe, Sukker, Te og Tobak. For at undgaa disse Forhøjelser ser vi i Maanederne Januar— Marts 1864 — netop i de Maaneder, da vi paa Grund af Krigen skulde vente en Standsning af Indførselen — at denne stiger langt op over det normale. Dette bevirker selvfølgelig, at Indførselen af disse Varer i Finansaaret i864/65 bliver i samme Grad ringere. Ogsaa det fjendtlige MilitærguvernementsUdførselsforbud andre Forhindringer i Jylland bringer Omsætningstallene for dette Krigs- Finansaar ned. Den hele Nedgang lader sig dog ikke tilskrive Krigen, aldenstund der »i Finansaarets sidste Del indtraadte en ualmindelig langvarig og streng Isvinter,der i et Par Maaneder næsten ganske forhindrede al søværts Tilførsel.« Men paa den anden Side gjorde det, at Hertugdømmerne — vort Industiigebet— blevet Udland, baade at vi fik en betydeligtoldpligtig af Hertugdømmernes Industriprodukterog



1) Fremstillingen er i det følgende noget udførligere end ved selve Foredraget i Nationaløkonomisk Forening.

Side 590

produkterogsamtidig hermed en stærk Indførsel af Stenkul, Tømmer, Træ osv. til Brug for den opvoksendeIndustri, skabtes i Ly af de Toldmure, der var tænkt som skærmende og ikke som udelukkende Hertugdømmerne. Disse sidste Momenter virker naturligvishenimod bringe Indførselstallene for i864/t;5 i Vejret. Vi har saaledes Kræfter, der ikke normalt plejer at virke, og som trækker hver sin Vej. Kommer hertil, at der netop i disse Aar ikke foretages nogen Værdiberegning, og at man just fra i. April 1864 gik over fra at bruge Kalenderaar til Finansaar i Handelsstatistikken(man iøvrigt i 1874 igen tilbage til Kalenderaaret), saa vil det være klart, at Tallene er vanskelige at manøvrere med og maa behandles med Skønsomhed. Men de Udslag, der viser sig, er dog saa store, at de uomtvistelig viser Bevægelsens Retning, selv om man, efter det ovenfor anførte, vil være bange for at bruge dem til nøjagtigt at maale dens Styrke.

Kongerigets samlede Ind- og Udførsel havde i 1863 en Vægt af ialt 1 050 Mill. kg, i i864/65 var Tallet sunket til 816 og i de følgende Aar steget til ca. 1 350 Mill. kg. Men da en stor Del af Kongerigets Ind- og Udførsel i 1863 gik over Landegrænsen i Hertugdømmerne saaledes opførtes paa disses og ikke paa Kongerigets Konto1), er Tallet for det egentlige Kongerige 1863 forholdsvis set for lavt. Regnet efter de omsatte Varers samlede Vægt synes Krigen at have foranlediget, at vor Omsætning med Udlandet i i864/H5 var omkring en Trediedel under det i hine Aar normale-, iøvrigt omstaaende Tal:



1) Jfr. Tallene for 1863 ' Tabellerne Side 596 og Side 610.

Side 591

DIVL4501

Kongerigets Ind- og Udførsel.

For Landbrugsprodukternes Vedkommende skyldes Tilbagegangen i Omsætningen i i864/65 saa ganske overvejende de særlige Udførselsforbud m. v. under Okkupationen af Jylland 1), idet Resten af Kongeriget ikke udviser nogen Nedgang. Men anderledes stiller det sig for en Række Varer, hvor vi havde en ikke ringe Transitomsætning med Preussen, Lübeck og Hertugdømmerne. gælder f. Eks. delvis Træ, men især Jern og Jernvarer og Kul. Her lagde Krigen selvsagt ringe Hindringer i Vejen, og det samme gælder vor Indførsel af Teglværksprodukter, Pottemagerarbejder Glasvarer, hvilken Indførsel hovedsagelig fra Hertugdømmerne. Den Standsning, der her fandt Sted, gav sig naturligvis ogsaa Udslag i Skibsfarten. maa den Omstændighed, at den landværts Forbindelse over Hamburg, hvorfra vi ikke alene fik en saa væsentlig Del af vore Kolonialprodukter, men f. Eks. ogsaa Manufakturvarer, standsedes, paa den anden Side noget have forøget den direkte Fart paa de Lande, for hvilke Hamburg havde været Stapelplads. Men det samlede Resultat er dog Nedgang.

Til Kongerigets Havne indkom nemlig fra Udlandeti
ialt 19000 Skibe med godt 600000 R. T.,
men i i864/65 var Tallet sunket til 13000 Skibe med



1) Se herom S. 606 ff.

Side 592

godt 450000 R. T., og i i8C5/,;(; var Tallet igen oppe paa Niveau med 1863. Og denne Bevægelse gælder ikke blot Landet som Helhed, men ogsaa København, der jo ikke kunde lide under de for Jylland særlige Hindringer, men tværtimod tnaa antages at have haft nogen Fordel af Afbrydelsen med Hamburg. Desuden maa det fremhæves, at denne Standsning i den udenlandskeSkibsfart blot skyldtes Sejladsen paa Hertugdømmerne,Fristæderne Preussen, men ogsaa gjaldt andre Lande; Bevægelserne i den indenlandske Skibsfart viser ikke nogen særlig Forandring-, jfr. iøvrigt omstaaende Oversigt, S. 593.

Tilbage af Hovederhvervene staar Haandværk og
Industri samt Landbrug.

Hvad Haandværk og Industri angaar, var de vel udelukkende beregnede paa Hjemmemarkedet; det er da ikke troligt, at de i nogen større Grad har følt Krigen — bortset naturligvis fra de mere personlige Forhold, der laa i Okkupationen og Indkaldelserne. Under alle Omstændigheder har jeg paa det nuværende Tidspunkt ingen Oplysninger kunnet skaffe herom.

Angaaende Landbruget dette: Høstaarene 1863 og 1864 var meget gode, over Middelhøst, hvilket, da Priserne dengang saa ganske overvejende bestemtes paa Hjemmemarkedet, gav lave Kornpriser (jfr. Kapitelstaksterne).Samtidig Krigen ikke uden Virkningi Retning. Vi udførte paa det Tidspunkt omkring 3 Mill. Tdr. Korn og ca. 30 Mill. S Mel om Aaret. Men dels var Priserne paa Verdensmarkedet ogsaa lave, dels gav selve Transporten paa Grund af Krigen Anledning til Vanskeligheder. Det hedder heromi

Side 593

DIVL4504

Skibsfarten til Kongeriget.

Side 594

DIVL4507

omiHandelsberetningen den 3/31864 i Ugeskrift for Landmænd:»Udsigten Foraars-Udførsel af Kornvarer er ikke meget lovende; dels er alle udenlandske Markeder forholdsvis lavere end her, dels er der Mangel paa Skibe, da Søfolkene tages til Orlogstjeneste, dels er Præmien for danske Skibe mod Krigs-Molest 2 °/o> der snart kan ventes forhøjet i England, det eneste Sted, hvor slig Forsikring overtages«. Saa heller ikke gennem Udførsel af en Del af den særligt store Høst var der Mulighed for at hæve Kornprisen. Saa fodrede man det billige Korn op — thi Priserne paa Fedevarer og Mejeriprodukter var gode. Dette hang nu dels sammen med, at vi indførte mange Okser og Køer og meget Kød og Flæsk fra Hertugdømmerne. Denne Indførsel blev naturligvis stærkt hæmmet i 1864, og derved formindskedesUdbudet disse Produkter; jfr. nedenstaaendeTal:

Men desuden var der den betydelige Efterspørgsel til Armeen, der navnlig bragte Priserne paa Fedestudene i Vejret, og efter at der har været klaget over (Handelsberetningeni for Landmænd), at de sædvanligeengelske paa Smør aldeles manglede den 1. April, meddeles det den 14. Juli, at der nu indløbersaadanne og gør Markedet fast. Hertil bidrogogsaa, Græsningen mange Steder var daarlig Sommerenigennem, Mælkemængden og som Følge

Side 595

DIVL4509

heraf ogsaa Smørproduktionen formindskedes. Desuden holdt Mælken sig, paa Grund af den kølige Sommer, godt i Kældrene og gav derved et godt Produkt. Vi kan følge denne Bevægelse i de københavnske Torvepriser:

At noget tilsvarende ikke kommer frem i Noteringerne Studene paa Trommesalen og for Oksekødet paa Nytorv maa man ikke lade sig forvirre af. Fagbladene ustandseligt om de gode Priser paa Fedestude x); Markederne ide Tider trykkede Priserne, da Producenterne, naar de endelig med Besvær havde faaet deres Dyr frem, maatte tage hvad de kunde faa og ikke paa samme Maade kunde overse Markedet som Køberne. Anderledes naar de kunde sælge paa Stedet.

Alt i alt — og bortset fra Jylland, som jeg nærmere behandle nedenfor — var Landbrugets Stilling særlig daarlig; de lave Priser paa Kornet opvejedes for en Del af de gode Priser paa og Efterspørgselen Fedevarer, medens dog i det hele Udførselen af Landbrugsprodukter led ganske betydeligt; omstaaende Tal S. 596.

Jeg skal endnu blot nævne, at en Vare som Uld,
der jo dengang spillede en stor Rolle for Landbruget
(Antallet af Faar var i 1861: 1 749 000, i 1909: 727 000)



1) Magre Stude har været meget billige (Ugeskrift for Landmænd. 1865. I. S. 4j.

Side 596

DIVL4511

Udforselen tra Kongeriget (undtagen Norrejylland).

var i god Pris i 1864. En Blokhus-Købmand2) skriver herom den 9/4 1864 til en Korrespondent i Norge: »Uld er fortiden ikke at faa, da Klipningen ikke begynderfør i Juni; samme lader til at blive kostbar,da Fabrikker mangler for at kunne fabrikere Klæde til vor Armee«.

Men naturligvis lider Landbruget ogsaa under Indkaldelserneog dermed følgende Mangel paa Arbejdskraft.Det ikke blot fra det nordlige Vendsyssel,man finde Korrespondancer som denne: »Det er kun faa, der er færdige med Tærskningen (den ß/4 1864), thi den store Indkaldelse til Hæren formindskerog Arbejdskraften«. Overalt var Manglen paa Arbejdskraft følelig og kunde ikke paa langt nær erstattes af de tilkaldte svenske Karle, der baade synes at have forlangt højere Løn end den sædvanlige, og samtidig ikke at have været særlig omgængelige. Landmændenevilde gerne have dem. Man slog sig igennem, som man bedst kunde, blot søgende at faa det fornødne gjort. Om større Forandringer og Forbedringerkunde



1) Jfr. Teksten til Note 1, Side 590.

2) Viborg Landsarkiv, Journ. 1911. Nr. 557.

Side 597

bedringerkundeder da først blive Tale til bedre Tider. »Den ulykkelige Krig, vort Fædreland har ført, maatte nødvendigvis gribe stærkt ind i Landmandens fredelige Dont og have stor Indflydelse paa Landbrugets hele Udvikling, og det er derfor store Ting, at det alligevel snarere er gaaet fremad end tilbage«, siger Ugeskrift for Landmænd i sin Oversigt over Aaret 1864.

Til Fuldstændiggørelse og til Afslutning af denne Oversigt over Erhvervslivets enkelte Grene skal jeg fremsætte nogle Bemærkninger om Varernes og om Pengenes Prisniveau i 1864.

Først Varerne. Materialet er ikke stort, og man er selvfølgelig indskrænket til at betragte de Varer, for hvilke Oplysninger kan tilvejebringes; men det, der er, giver i det hele det Indtryk, at Krigen ikke har været uden Betydning for en Række forskellige Varepriser. For Prisen paa Landbrugsprodukter har jeg ovenfor gjort Rede. For de øvrige Varers Vedkommende er dels Forandringerne i Toldsatserne efter Loven af 1863 og Krigsskatlovenx) (Forhøjelser af Indførselstold bl. a. for Kolonialprodukter, Bortfald af Udførselstold paa Kreaturprodukter og Ophævelse af Indførselstolden for Kornvarer, Kød, Flæsk, Smør, Uld, Huder, Hør og Hamp samt Nedsættelse for Sydfrugter, Salt, Jern og" Kul), dels den af den nordamerikanske Borgerkrig fremkaldte for en Række oversøiske Produkter af gennemgribende Betydning; jfr. omstaaende Tabel.

Men det kan dog sandsynliggøres, at vore hjemlige
Forhold og derunder vel især Afbrydelsen af Forbindelsenmed
og manglende Konkurrence derfra,har



1) De foreliggende Prisnoteringer er inklusive Told.

Side 598

DIVL4514

Friserne1) i 1861—67, naar Gennemsnittet af 1842—49 sættes = 100.

Side 599

DIVL4517

Pristal3).

fra,harbragt Priserne paa nogle af de væsentligere Kolonialprodukter (Kaffe, Sukker og Te) i Vejret. Naar nemlig Prisstigningen for disse Varer er større end Stigningen paa Verdensmarkedet, og den kun gælder Aaret 1864 og altsaa ikke kan skyldes Toldforhøjelserne for de Varers Vedkommende, hvor Forhøjelse fandt Sted, maa den være fremkaldt af særlige Forhold; en saadan Prisstigning fandt Sted i 1864; jfr. nedenstaaende Oversigt:

Side 600

I foranstaaende Oversigter er den meget høje Sukkerpris et bemærkelsesværdigt Saavidt jeg kan se, har vi ligefrem ikke faaet Sukker nok ind i Landet i 1864. i Modsætning til f. Eks. Kaffe og Tobak, hvoraf Indførselen var meget rigelig; jfr. nedenstaaende


DIVL4520

Dette er, hvad jeg har at meddele om Varernes
Prisniveau. Vi kommer derefter til Pengenes.

Penge var dyre i 1864. Bank of Englands Diskonto som Gennemsnit af Aaret 7*/2 °/0. Gennemsnittene de enkelte Maaneder fremgaar af nedenstaaende


DIVL4522

Bank of Englands Gennemsnits diskonto

og Aarets høje Gennemsnitsdiskonto af følgende Tal:


DIVL4525

13 an k of Englands G»n nemsnitsdiskonto.



1) Beregnet som 4?5 af Perioden 1/1 1864—3I 3 1865.

Side 601

Den nordamerikanske Borgerkrig i Forbindelse med den i England indrømmede Tilladelse til at stifte Aktieselskaber med begrænset Ansvarlighed lagde hver for sig Beslag paa Pengemarkedetx), og naturligvis føltes Knaphed ogsaa meget stærkt her hjemme.

Værst synes Forholdene at have været i December Den 4. December satte Nationalbanken sin Diskonto op til 5 ä 5V2 %, °g v* ve^, at bl. a. fremkaldte til Krigen en Del Spekulation paa vort Kornmarked, men at denne Spekulation igen blev standset af de meget dyre Penge2). Efterspørgselen i December Termin efter Penge var forholdsvis saa betydelig, at Nationalbanken en kort Tid var nødt til at begrænse sine Udlaan. Dette maa bl. a. have været medvirkende til de abnormt lave Vekselkurser, vi havde paa dette Tidspunkt. Senere steg Vekselkurserne, og vor hjemlige Diskonto kom, saa længe Krigen varede, ikke op over 5å5 x/2, men var endda fra 8. Marts til 14. Oktober 1864 nede paa 4141/2 å5, hvorfra den saa den 14. Oktober igen forhøjedes til 5 ä ss1 /^ jfr. i det hele omstaaende Tabel over Diskonto og Vekselkurser.

Naar Vekselkurserne steg, skyldes det formentlig til Dels en stigende Overskudsindførsel, og naar de ikke steg mere, end Tilfældet var, ligger Aarsagen hertil vel nok i de store udenlandske Statslaan, vi optog i Aarets Løb. Som nævnt er den danske Handelsstatistik ikke



1) Jfr. Economist, August 26, 1911. Dette var Begyndelsen til Krisen i 1866, med den engelske Bankakts Suspension; jfr. ogsaa Scharling: Bankpolitik, S. 199. (11. Udg.).

2) Handelsberetningen i Ugeskrift for Landmænd 3. og 10. December

Side 602

DIVL4528

Diskonto, Vekselkurser og Sølvpris.

Side 603

DIVL4531

Handelsomsætningen med England,

meget værd i denne Sammenhæng, da den mangler Værdiberegning, men vi kan af den engelske Statistik se, at vor Indførsel fra England steg meget stærkt i 1864, naturligvis fordi vi til Dels var forhindrede i at faa vore Varer over Hamborg og saaledes i mange Tilfælde nu direkte maatte indføre fra England, medens paa den anden Side Jyllands Afspærring og Krigsvanskelighedernei hele umuliggjorde os fra Landet som Helhed at udføre de Mængder af Landbrugsprodukter,vi 1). Medens vi i 1863 merindførte for 311 000 £, var Indførselsoverskudet i 1864 883000 £; jfr. iøvrigt nedenstaaende Tal:

Hvad de udenlandske Statslaan angaar, optoges de i London til et Beløb af henved 2 Mill. £, og det maa antages, at de har bragt en Del fremmede Valutaer til det hjemlige Pengemarked.



1) »Som bekendt gaar omtrent Halvdelen af vore Stude fra Jylland i mere eller mindre god Stand over Tønning til England, og den anden Halvdel til Hamborg.« (Ugeskrift for Landmænd, 1864, S. 318.)

Side 604

At Forholdene dog i det hele var vanskelige nok.
fremgaar klart af en anden Omstændighed.

Ved Reskript af n. Oktober 1859 bestemtes det, at det indtil da gældende Maksimumsbeløb for Nationalbankens (24 Mill. Rdl.) skulde bortfalde, men kun paa det Vilkaar, at det overstigende fuldt dækkedes af Metal. Denne Ret kommer først til Anvendelse i 1863: Maanedsbalancen 31/12 1863 viser en Seddelcirkulation paa 25,3 Millioner og Maksimum naas d. 31/G 1864, hvor vi er oppe paa 27 Millioner. Samtidig havde Banken Tilladelse til i den saakaldte Sølvfond i visse Forhold at have Banko- og Sterling-Veksler, saa at Fordelingen ved en Cirkulation af 24 Mill. Rdl. kunde være saaledes: 1 625 000 Rdl. i Sterling, 1 875 000 Rdl. i Hamborger Banko og 10V2 Mill. Rdl. i Sølvmønt ell. Barrer. Men ved kgl. Resolution af 20. Maj 1864 bestemtes at naar det normerede Beløb af Bankoog -Veksler ikke var til Stede, kunde Banken dække det manglende med 150 °/0/0 andre gode og solide Motiveringen til Ændringen var i Hovedtrækkene at i Krisetider, under en ugunstig Handelsbalance, var det vanskeligt at faa Veksler, eller i hvert Fald tilstrækkeligt gode Veksler, og at man altsaa enten havde Valget imellem ä tout prix at forskaffe de fornødne gode Veksler eller ogsaa at lade Seddelmængden gaa ned, hvis man da ikke vilde tage de daarlige Veksler, der jo i saa Fald ydede en mindre end »andre gode Effekter«. Og en formindsket kunde der naturligvis ikke være Tale om; Forholdene forlangte jo netop en Udvidelse.

Side 605

Det maa iøvrigt ved den samlede Bedømmelse af
Vekselkurserne erindres, at Sølvprisen paa dette Tidspunkt
høj 1).

løvrigt giver hverken Nationalbankens eller Privatbankens for denne Tid Anledning til større Betragtninger. Konto-Kurant Kontoen i begge Banker stiger stærkt; Tietgen var Mellemmand ved begge London-Laanene, saa at ogsaa Privatbankens Regnskab gennem de Staten ydede Forskud bærer Præg af de betydelige Beløb, der kom til Landet2). løvrigt diskonterede af Rigsmønt- og Banko- Veksler et noget mindre Beløb, af Sterling-Veksler et noget større Beløb i i863/64 end i det foregaaende Aar3); jfr. nedenstaaende Tal:


DIVL4534

Nationalbankens Vekselomsætning.

Men alt i alt viser Pengemarkedet og Bankforholdene samme Ro, som kom frem paa saa mange andre Omraader. Og det skønt vi var i en Krig, hvor i Virkeligheden Udsigterne var frygtelige, og hvor det eneste sikre var, at Fjenden holdt det halve Land besat.



1) Jfr. C. Hage; Haandbog i Handelsvidenskab, 111. Udg., S. 522 og Anm. foran S. 602.

2) jfr. ogsaa C. Thalbitzer: Krig og Penge, Tilskueren 1014.

3) Nationalbankens Regnskabsaar gaar fra 1. August—31. Juli.

Side 606

Allerede den 12. Marts 1864 var Okkupationen af
Jylland saa vidt fuldbragt, at der kunde udsendes følgende

Udførsel af Heste, Slagtekvæg og Korn fra Jylland
herved under Straf af Konfiskation.

Hovedkvarteret i Kolding, den 12. Marts 1864,

v. Wrangel.

Hermed begynder en Række af økonomiske og personlige Besværligheder af den bitreste Art; Opkrævning Krigskontributioner i Penge og Varer, Beslaglæggelse Lagre og Beholdninger, Borttagelse af Heste og Kreaturer og Tilsigelse til disse drøje og forhadte Og saa de ustandselige Indkvarteringer. Tilstand varer fra Begyndelsen af Marts til Fredslutningen den 30. Oktober, bortset fra Forholdene Vaabenhvilen fra 12. Maj til 25. Juni og Vaabenstilstanden fra 1. August til 30. Oktober, hvor Fjenden vel blev i Landet, men skulde betale, hvad han fik. Men fra det Øjeblik, Krigen igen udbryder efter London-Konferencens Sprængning (26. Juni), bliver haardere og haardere, idet man ligefrem at forøge Trykket paa Jylland fra preussiskøsterrigsk søger at fremtvinge Freden.

Den 26. Juni offentliggør den tyske Militærguvernør,Vogel Falckenstein, at han overtager Regeringenover og han paabegynder Inddrivningen af den før Vaabenhvilen udskrevne Krigskontribution paa 650 000 Rdl. løvrigt skulde alle Skatter og Afgifter indgaa i Militærguvernementets Kasse; en Del af disse Indtægter skal bruges til at godtgøre Leveringerne under Vaabenstilstanden og Fjendens Udmarch, medensde

Side 607

densdeøvrige Kontributioner skal erstattes af den
danske Statskasse.

I en Korrespondance til Times, dateret Kolding
den 8. Juli, skildres Tilstanden i Jylland med meget
mørke Farver:

»Man behøver ikke at rejse langt i Jylland foi at opdage, hvor frygteligt Provinsen lider, og i hvor forfærdelig en Grad den udmattes og udsuges ved den militære Okkupation . . . De militære Rekvisitioner udøve et næsten uudholdeligt Tryk paa Indvaanerne. Der er ingen Mulighed for at unddrage sig dem. Hvad de forlanger leveres, og dersom Folk ikke have det, maa de købe det ...

Beslaget for de til Sikkerhed for Krigskontributionen beslaglagte er endnu ikke hævet. Adskillige Købmænds og Detailhandleres befinder sig endnu under Forsegling. I Vejle sagde man mig, at fem af de største Butikker saaledes havde været forseglede lige siden den n. Maj. Varerne befinder sig endnu urørte, men Ejerne gaa imidlertid til Grunde. Tilstanden i de andre Dele af Jylland er med Hensyn til Beslaglæggelser, Udskrivning og Krigsbyrder overhovedet taget i ingen Henseende bedre end her«1).

Og i følgende Linier2) fra Skanderborg kommer
Trængslerne ogsaa stærkt til Orde:

»Indsenderen af disse Linier har omtrent noo Rd. at leve af, og han har nu siden 23. April, da Prøjserne rykkede ind, altsaa i 16 Uger, ikke en eneste Dag været fri for Indkvartering, men været belagt med en Styrke af fra 1 til 3 Officerer og fra 8 til 24 Menige, 1 Officer og 12 Mand daglig, hvilket ved de store (üblide) Fordringer, som stilles til Kvarterværterne af høje og lave, mindst have kostet ham 9 Mark daglig. Endog den fattige Haandværker, hvis hele Erhverv er stanset, maa skaffe Smør, Ost, Mælk og Gemyse til sine indkvarterede. Følgen er naturligvis en almindelig Forarmelse og mange Steder den bitreste Nød . . .«

Efter Afslutningen af Vaabenstilstanden den i. Augustmaa
ikke opkræves, hvad der ikke er indbetaltaf



1) Berlingskc Tidende 16. Juli 1864.

2) Berlingske Tidende 18. Juli 1864.

Side 608

taltafde 650 000 RdL, og der maa ikke paalægges nye Kontributioner; ligeledes blev Varelagre og lign., der var beslaglagte, frigivne. Men samtlige ordinære Skatter gaar stadig i Militærguvernementets Kasse, og i Bekendtgørelse af 9. August fra Militærguvernementet bliver »Udførselen af Krigsmateriale saa vel som alle Genstande, hvilke ere nødvendige for Troppernes Forplejning,foreløbig

Men foruden de ved Kontributioner og Udførselsforbud Besværligheder kommer ogsaa Vanskelighederne ved at faa Godtgørelse for de Leveringer, skal godtgøres. Det hedder herom i en datidig Artikel i Berlingske Tidende:

Adskillige Summer, som af Fjenden skulde være betalte for Leveringen i den forrige Vaabenhvile, have hidtil staaet übetalte hen, uden at man har havt noget Middel til bestemt at affordre dem, men paa den anden Side med god Tro til de befalendes eftertrykkelige om Berigtigelsen af samme. Nu er der kommet en officiel Skrivelse (til Randers Amt) af 25. Juli, som siger, at disse Penge »vel ville blive anviste paa Felt-Krigskassan, men at selve Betalingerne imidlertid foreløbig ikke ville blive præsterede, da deres mulige Bortførelse til den kgl. danske Regering kun vilde tjene til at støtte denne i dens Operationer mod de allierede Tropper«. Tilbageholdelse vil dog kun finde Sted saa længe til man »er kommen til Overbevisning om, at disse Penge ikke ville blive anvendte mod de allierede Troppers Interesse«.

Som nævnt strammedes Tilstandene efterhaanden
meget betydeligt. Bekendtgørelsen af g. August fortolkedes

I fremdeles Forbindelse med min Bekendtgørelse af 9. d. M. bringes herved til offentlig Kundskab, at ved Krigsmateriel, hvis Ind- og Udførsel bliver absolut forbudt, forstaas Bly, alle Slags Munition, fremdeles Skyde-, Hugge- og Stikvaaben af ethvert Slags. Af Forplejningsgenstande maa ikke udføres Hornkvæg,

Side 609

Havre, Rug og Rugmel. Udførselen af Heste bliver
ligeledes forbudt.

Aarhus, den 20. August 1864.

I Stedet tor Militærguvernøren

(Undert.) v. Plouski.

Under 1. Septbr. blev det tilladt at udføre ovennævnte dog kun, hvis »de er bestemte til Genindførsel i en paa det jyske Fastlands Kyst beliggende Havn«, og der skal stilles Kaution ved Udførselstoldstedet, svarende til Varernes Værdi.

Som et Led i det Tryk, der øvedes paa Jylland kom ogsaa en Forøgelse af de preussiske Soldaters Forplejningsrationer, v. Falckenstein paaberaabte sig det barske Vejrlig og den i Jylland herskende uophørlige Spisesedlen er ganske interessant til Belysning hine Tiders Fordringer og hidsættes derfor:

Daglig Ration for de prøjsiske Soldater i Jylland 1864.


DIVL4537

Som Led i den samme Politik anordner Militærguvernøren 24. Septbr., at fra i. Oktober skal alle toldpligtige Varer fortoldes ved deres Indførsel i Jylland, uden Hensyn til, hvorfra de kommer, idet »de officielt samlede Oplysninger have vist, at Jyllands Forsyning med udenlandske toldpligtige Varer sker i et stort Omfang over udenfor Jylland liggende danske Handelssteder .... Herved tabe Jyllands Kasser de de dem tilkommende Toldindtægter«, der jo indgik i Militær-Guvernementets Kasse.

Side 610

Den 3. Oktober forbydes Udførselen af Smør. Den 16. Oktober anordnes det, at for at bringe Ligevægt i Forstforvaltningens Indtægter og Udgifter nedsættes Forstembedsmændenes Gager med 1j3 og »der maa hugges saa meget Skov og bortsælges ved Auktion, at det omtalte Deficit heraf kan dækkes«.

Og endelig udstedes følgende Bekendtgørelse:

For bedre at kunne sikre Tropperne deres Fornødenheder de tidligere udstedte Udførselsforbud udvidede saaledes, at fra den 1. November d. A. Udførselen Jylland af alle Slags Cerealier (Sædarter) og Slagtekvæg, saavelsom overhovedet af Levnedsmidler,

Aarhus, den 26. Oktober 1864.

Militær-Guvernøren

(Undert.) v. Falckenstein.

Disse Udførselsforbud havde naturligvis i første Række og sammen med Kontributionerne en Standsning Udførselen fra Jylland til Følge. Kun Halvdelen den for hine Aar normale Kornudførsel fandt Sted i 1864, og Kreaturudførselen, der jo den Gang spillede en saa stor Rolle for Jylland, var praktisk talt fuldstændig ophørt; jfr. iøvrigt nedenstaaende Tal:


DIVL4539

Udførselen fra Nørrejylland.



1) Jfr. Teksten til Note 1. Side 590.

Side 611

Men i disse Forhold spillede Landbrugets hele — ved Krigen fremkaldte Tilstand — jo ogsaa sin Rolle. Saaledes havde man i mange Egne af Jylland, paa Grund af den ved Invasionen og Forbruget til det fjendtlige og egne Kavaleri fremkaldte Fodermangel, »været nødt til at skille sig ved en stor Del Kvæg til Spotpris x), og dog næppe tør haabe at faa det tilbageblevne Men hvad der mindst var lige saa galt for de jydske Landmænd, var Fjendens Borttagen Heste paa den ene Side — og »Hesterøverierne« Kilden til en Uendelighed af Klager — og paa den anden Side de tvungne Kørsler, gtkørslerne, baade Mennesker og Heste led, de sidste ikke mindst, og hvorved jo Arbejdskraften toges bort, hyppigt for uvis Tid. Desuden klages der ikke faa Steder over, at Hestene ikke blot faar Lungesyge af Overanstrengelse ved Ægtkørslerne, men at de saa bagefter, naar de kommer hjem, ogsaa lider betydeligt ved, at der er saa meget Arbejde, der skal indhentes.

Til Bedømmelse af den Skade, Jylland led, og af Præstationernes og Kontributionernes økonomiske Omfang et Holdepunkt i Loven om Krigsskadeerstatning 17. Novbr. 1865). I Følge denne voteredes en Sum af 5 530000 Rdl.2). Hvorledes disse fordeler sig, fremgaar af en Oversigt, Finansministeren3) meddelte under Lovforslagets Behandling.

Ved denne Opgørelse over de allerede da beviste
Fordringer, hvorved det antoges, at der til disse vilde



1) Tidsskrift for Landøkonomi, 1864, IOT-

2) Statsrevisorernes Betænkning for Finansaaret 186667 § 281 og Statsregnskabet 186566 § 20.

3) Rigsraadets Folketing, 3. overordentl. Samling 1865, Sp. 1231 —32.

Side 612

medgaa 4343/4 Mill. Rdl. i Erstatning1), faldt de 950 000 paa Ægtkørsler, røvede Heste og Kreaturer 1/2 Mill., Indkvartering 400 000 Rdl., andre Præstationer 200 000 Rdl. og Varer, leverede til Magasinerne efter Tarifen: 2 Mill. Rdl. Der er for disse 2 Mill. Rdl. leveret 194000 Tdr. Havre, 3 400 Tdr. Byg, 33 100 Tdr. Rug-, 2852000 Pd. Brød, IV2 Mill. Pd. Rug- og" Hvedemel, 3100000 Pd. Kød, 550000 Pd. Flæsk, 690 000 Pd. Ris, 546000 Potter Brændevin og 11 215 Stkr. Kreaturer. Antallet af Indkvarteringsdage opgives til over 10 Mill.

Det skal dog tilføjes, at det Medlem i Landstinget, aabnede Forhandlingerne om Krigsskadeerstatningen, desuden var Medlem af et jysk Amtsraad og som af de andre Talere roses for sin særdeles Sagkundskab dette Omraade, mener, at den foreslaaede »langtfra, maaske ikke halvt, svarer til den virkelige Skade, der er sket«.

Vi har hidtil talt om Erhvervslivet og om Borgernes
Tilbage staar Behandlingen af selve
Statsfinanserne.

Først Udgifterne. Tager vi Krigsministeriet, Marineministerietog Forrentning og Afbetaling,har paa disse tre Paragrafer tilsammen i i862/63 en samlet Udgift paa 11 Mill. Rdl., i i863/e 4 næsten det dobbelte: 21 Mill. og i i864/656 5 over 25 Mill., medens vi i det følgende Aar igen er nede paa godt en halv Snes Mill. Rdl. Hertil kommer den omtalte Krigsskadeerstatning til Jylland paa 5151/2 Mill. Rdl., Pensionsbyrderm.



1) Et Medlem af Rigsraadet oplyser, at i hans Herred beløb Præstationerne de 6 Maaneders Okkupation sig til næsten 47 Rdl. pr. Td. Hartkorn for Hø, Halm. Rug, Havre og Brod, hvortil kommer Slagtekvæg, Indkvarteringen og Kørslerne.

Side 613

sionsbyrderm.v. Denne stærke Udgiftsstigning sætter
naturligvis sine Spor i Statens hele finansielle Status.

For at møde en pludselig Forøgelse i Udgifterne kan Staten enten optage Laan eller forbruge af Kassebeholdningen paalægge ny Skatter eller gøre alle tre Dele. Man gjorde alle tre Dele i 1864.

Den 4. December 1863 forelagde Finansminister
Fenger Rigsraadets Landsting følgende Forslag:

»Finansministeren bemyndiges til at søge optaget et Statslaan indtil en Sum af 10 Mill. Rdl. kontant at modtage, under sit Ansvar for Laanets Tilvejebringelse paa hensigtsmæssigste og billigste Maade.«

Loven vedtoges den 21. December og den 18. Januar 1864 afsluttedes med Londoner-Bankhuset Hambroe& et Laan paa 1 200 000 £ å c^/s Rdl. til 5 °/0/0 til Kurs 93 og 2 °/0/0 Provision. Nettoprovenuet var 9,73 Mill. Rdl., medens der som Gældens Nominalbeløbopførtes Mill. Rdl. Udbyttet var saaledes 88,8 °/0. Der var ikke megen Tilfredshed med dette Laan. Utilfredsheden kom navnlig til Orde under Forhandlingernei 1864 i Rigsraadets Folketing om et nyt Laan paa 8 Mill. Rdl. Forslaget om dette Laan forelagdes Rigsraadets Landsting den 29. Juni 1864. Hele Tinget konstituerede sig som Udvalg og de 20 Mill. Rdl., Finansministeren havde forlangt, sattes under Forhandlingen ned til 8. Men i Folketingetførtes som sagt, nok saa meget om det tidligere Laan, naturligvis ikke uden Henblik paa, at Betingelserne for det kommende gerne skulde være lidt bedre. Finansministeren (det var nu David) tilbagevistemeget de paagældende Taleres Forsøg paa at binde ham eller give ham Instrukser. Det ny Laan„

Side 614

der afsluttedes den 24. Novbr., var da ogsaa i alt væsentligtpaa Betingelser som Januar-Laanet; Netteprovenuet var paa 5,96 Mill. Rdl., det Statsgældskontoentilførte 6,64 Mill. Rdl., saaledes at Udbyttetblev højere end forrige Gang, nemlig 89,7 mod 88,8%.

Sagen var den, at Forholdene paa Pengemarkedet, som ovenfor omtalt, var meget stramme. Pengene kunde sikkert under de forhaandenværende Forhold, og, som det ogsaa fremhævedes, da de jo skulde tilvejebringes, ikke faaes billigere.

Ved disse to Laan forøgedes den udenlandske Gæld med 17,59 Mill. Rdl., hvoraf dog 2,92 af betaltes ved en tilsvarende Forøgelse af den indenlandske Gæld. Denne voksede i det hele i Finansperioden 186365 med 12,69 Mill. Rdl., idet man dels laante hos Øresundsfondenog denne 4 °/0/0 Obligationer til en Kurs af 87V2 % i Stedet, dels udstedte for 4 Mill. Rdl. rentebærende Kreditbeviser med 5 °/0/0 Rente, der delvisanvendtes Tilbagebetaling af en svævende Statsgældpaa 3 Mill. Rdl. Jeg skal et Øjeblik beskæftige mig med disse Kreditbeviser. Allerede under Forhandlingerne om Januar-Laanet havde man i Landstinget villet indsætte en Bestemmelse om, at en Del af de 10 Mill. Rdl., der her var Tale om, kunde udstedes som Skatkammerbeviser. Forslaget forkastedesunder til Tider meget skarp Opposition fra Andræ, Krieger og David. Man mente ikke, at Forholdenekrævede Form, mente at det var et farligt Skraaplan (man henviste til Begivenhederne i 1807 1 4> som man dengang var ligesaa nær som vi nu er 1864) og ønskede, at der skulde anvises særlig

Side 615

Dækning ligesom i 1848. løvrigt var man meget imod, at Finansministeren fik Bemyndigelsen i en saa almindeligForm, der var foreslaaet. Da man dog i det hele ikke ansaa Foranstaltningen for nødvendig, havde man paa den anden Side ikke Lyst til at stille noget præcisere, positivt Forslag. Men da Regeringen forelagde et Lovforslag om Udstedelsen af Kreditbeviser den 30. Juni 1864, gik man uden videre ud fra, at en saadan Foranstaltning nu var nødvendig. Ved Loven (af 26. Aug.) fastsattes Beløbet til 4 Mill. Rdl. at indfriinden December 1866. Renten var fastsat til IV3 Sk. daglig for hver 100 Rdl., hvilket gav en Übetydelighedover °/0/0 p. a. Udkastet havde en Bestemmelseom, Regeringen skulde være bemyndiget til at afgøre indtil Halvdelen af enhver Udbetaling af Statskassen,hvis var over 100 Rdl., med Kreditbeviser.Denne udgik, idet man gjorde gældende, »at deri laa ligesom en Erkendelse af, at Finantserne ikke kunde opfylde de Forpligtelser1), der paalaa dem«. Der rejste sig ogsaa Stemmer for, at Renten kun behøvede at være 4 °/0, da en højere Rente bl. a. vilde forvolde Sparekasserne Vanskeligheder,ved Folk trak deres Penge ud for at købe Kreditbeviser for dem. Herimod argumenterede UdvalgetsOrdfører at kgl. 4% Obligationer var under Pari, og at man derfor maatte op over denne Rentefod, hvis man ikke ønskede at Kreditbeviserne skulde synke under 100.

Statsgældens samlede Beløb var herefter forøget
med omkring 27 Mill. Rdl., desuden forbrugtes af Kassebeholdningenog



1) Rigsraadets Landsting, overordentlig Samling 1864, Sp. 303.

Side 616

sebeholdningenogøvrige Aktiver ca. 4 Mill. Rdl. netto, medens de i 1864 særlig paalagde Skatter beløb sig til godt 2x2x/2 Mill. Rdl., saaledes at den finansielle Statusi forringedes med ca. 34 Mill. Rdl., hvoraf 4 Mill. dog anvendtes til Jernbaneanlæg. Den ved Krigen 1864 forvoldte Nettoudgift for den danske Stat beløb sig saaledes til ca. 30 Mill. Rdl.

Vi kommer derefter til det saa betydningsfulde
Spørgsmaal om Dækning af disse store Udgifter:

En saakaldt Krigsskat forøgede fra 1ji 1864 Toldsatserne Vin, Spirituosa, Cikorierødder, Kaffe, Sukker, og Tobak med i Almindelighed 50 °/0. Den indbragte i i864/(;5 knapt */4/4 Million Rdl., i i865/66-3 4 Million Rdl. og i i866/67: 3/4 Million Rdl. Det ringe Beløb i det førstnævnte Aar skyldes, at man allerede den 19. Februar vidste, at Forhøjelsen skulde træde i Kraft den 1. April, og indrettede sig derefter ved en stærkt forøget Indførsel i de Par Maaneder, Finansaaret begyndte og dermed de ny Satser i Kraft.

Dernæst gav en forøget Afgift af Brændevinsbrænderierne
x/2 Million Rigsdaler om Aaret i
disse Aar.

Skønt paalagt som overordentlige Skatter vedblev disse Krigsskatforhøjelser at bestaa, for Toldsatsernes Vedkommende til den ny Toldlov af 5. Maj 1908, for Brænderiernes indtil 1. April 1887.

Endelig paalagdes der en Indkomst-Krigsskat, der dels bestod af en Hartkornsskat (3 Rdl. pr. Td. AgerogEnghartkorn, det halve paa Skovskylden); dels blev et Beløb paa 1 560 000 Rdl. reparteret over Kongeriget,saaledes Hovedstaden skulde udrede godt */*

Side 617

Mill. Rdl., Købstæderne 3/8 Mill. Rdl. og Landdistrikterne5 8 Mill. Rdl. Alt i alt indbragte denne Indkomstskat2 000 Rdl., men dette Beløb fordeltes over flere Aar, da Skatten i Jylland, paa Grund af den fjendtlige Okkupation og de deraf følgende økonomiske Tab først kunde opkrævts i Finansaarene i865/66 og i866/67, og i en enkelt By (Fredericia) blev Skatten ikke opkrævet.

I de 3 Finansaar i864/67 indbragte disse tre Krigsskatter godt 6 Mill. Rdl.; da de ordinære Toldskatter direkte Skatter i de samme 3 Aar udgjorde c. 32 Mill. Rdl., forøgedes altsaa Skattebyrden taget over en Bank gennem de ved Krigen nødvendiggjorte øjeblikkelige Skatteforhøjelser med omkring 20 °/0.

Som jeg sagde til at begynde med: mangt og meget af hvad der hændte i dette skæbnesvangre Aar paa det økonomiske Livs Omraader synes, maalt med en nutidig Maalestok, smaat. Men det er desuden svært at komme ret til Bunds i hine Dages økonomiskeBegivenheder, der i Samtiden foreligger saa lidt oplyst om disse Forhold. Ofte, naar man søger i Datidens Bøger og Blade, træffer man ligesom paa en Uvilje mod Omtale af, hvad der knytter sig til dette Aar. Det er som om Sorgen forhindrer Ordene i at komme frem. Ingen havde saa kort Tid efter Kraft til at gaa Vejen tilbage, ingen brød sig om at klare for sig selv og for andre, hvad vi her havde mistet ud over Land og Landsmænd, baade de, der endnu levede, og de. der var døde. Man gav sig paany til Arbejdet; gennem det fik man Bugt med det Knæk, Folkets

Side 618

Tillid til sig selv havde faaet, gennem det opbyggede man et nyt Danmark; hvad vi havde lidt økonomisk, det heledes saare snart; vi lærte os at staa paa egne Ben og mangt og meget blev sundere og stærkere end tilforn.

Saaledes erstattes alt. — Undtagen Mennesket
selv.



Hosted af Det Kongelige Bibliotek - Danmarks National Bibliotek og Københavns Universitets Bibliotek / Hosted by the Royal Library - National Library of Denmark and Copenhagen University Library