Videnregnskaber på vej til børsen*

 

Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 64 (2000) 4

Videnregnskaber på vej til børsen*

Af Per Nikolaj Bukh, Peter Gormsen, Jan Mouritsen og Jan Thorsgaard

Side 223

Resumé

f de seneste par år har behovet for videnregnskaber været heftigt debatteret. Denne artikel beskriver kortfattet, hvad et videnregnskab er, og med udgangspunkt i investorers og analytikeres informationsbehov beskrives det, hvorfor videnregnskaber og børsprospekter har ligheder. Ved hjælp af en model til brug for analyser af virksomheders eksterne kommunikation vises desuden for en enkelt børsintroduktion, Lundbeck AIS, hvorledes et prospekt kan analyseres som et videnregnskab.

Indledning

Virksomheders eksterne kommunikation og rapportering - corporate communications - har fået øget interesse og opmærksomhed de seneste år. Dette er et resultat af ændringer i de omgivelser, som virksomheder agerer i og kommunikerer til. Øget globalisering, tiltagende integrering af kapitalmarkederne og forøget mobilitet af såvel monetære som fysiske ressourcer bør nævnes som afgørende elementer, der har været med til at stille nye og anderledes krav til virksomheders offentliggørelse af information. Øget konkurrence, teknologisk udvikling, nye dominerende brancher har ligeledes været nøgleord i denne udvikling.

I denne artikel vil vi tage udgangspunkt
i investorer og analytikeres behov for in-

Side 224

formation om videnressourcer med særlig
fokus på børsintroduktioner og der vil blive
argumenteret for, at kapitalmarkedet
reelt set efterspørger den type information,
som videnregnskaber indeholder. Som
illustration af dette synspunkt vises det,
hvorledes et udvalgt børsprospektet fra
Lundbeck Af S kan analyseres som et videnregnskab.
Af denne analyse vil det
fremgå, at børsprospekter fra videnintensive
virksomheder kan indeholde lige så
meget information om virksomhedens videnressourcer
som videnregnskaber.

Artiklen er struktureret således, at vi først beskriver kortfattet, hvad et videnregnskab er. Dernæst gennemgår vi nogle empiriske erfaringer, hvad angår investorers og analytikeres informationsbehov herefter beskrives informationsbehovet ved en børsintroduktion og videnregnskabets rolle i forbindelse hermed inddrages, og der præsenteres en model til brug for analyse af virksomheders eksterne kommunikation. Denne anvendes på børsprospektet for Lundbeck Af S. Endelig rundes artiklen af med nogle afsluttende bemærkninger.

Videnregnskabets indhold og funktion

De ændringer, der er sket i mange virksomheders
omgivelser stiller nye og anderledes
krav til virksomheders eksterne
kommunikation. Der er opstået et større
behov for mere fyldestgørende og nuanceret
kommunikation med de finansielle
markeder, da det ofte fremhæves, at traditionelle
finansielle informationer i aftagende
grad afspejler virksomhedens reelle
værdier og formåen - og dermed heller ikke
dens værdi. Mange virksomheders
vækstgrundlag er gradvist skiftet fra mate-

rielle aktiver til immaterielle aktiver, baseret på viden, og med henblik på i særlig grad at vise indsatsen med at opbygge, udvikle og effektivisere sine ressourcer og kompetencer i relation til medarbejdere, kunder, teknologi og processer, har flere virksomheder i de senere år offentliggjort videnregnskaber.

Selvom der i litteraturen er en vis uklarhed
om, hvad et videnregnskab er, så har
de videnregnskaber, der i de sidste par år
er offentliggjort herhjemme trods alt en
række fælles træk, som også kan genfindes
i litteraturen. Videnregnskabet udvider
den traditionelle finansielle rapportering
ved at introducere humankapital, organisationskapital
og kundekapital, selvom den
specifikke betegnelse for disse arter varierer
en smule1. I praksis indeholder videnregnskaber
en række supplerende finansielle
og ikke-finansielle oplysninger, f.eks.
om personaleomsætning og -tilfredshed,
efteruddannelse, kundegruppers andel af
omsætningen, kundetilfredshed, leveringspræcision
etc.2

Den type information, som videnregnskaber
indeholder, er i mange arsrapporter
ikke sserlig synlig, idet disse hovedsagelig
betjener sig af de traditionelle finansielle
oplysninger, der isasr afspejler virksomhcdens
materielle aktiver. Det har derfor
vaeret fremfort, at virksomheder med store
andele af immaterielle vaerdier kunne have
svaerere ved at fa tilfort kapital, da kapitalformidlere
og andre interessenter vil have
vanskeligere ved at gennemskue disse
virksomheders styrker og fremtidsmuligheder,
nar der ikke er nogen systematisk
redegorelse for eller vaerdifastsasttelse af
videnkapitalen.

Side 225

investorers og analytikeres informationsbehov

De fleste empiriske undersøgelser af virksomheders
eksterne kommunikation inddrager
ikke eksplicit investorernes, aktieanalytikernes
og andre finansielle agenters
syn på virksomheders kommunikation. En
ofte refereret undtagelse er dog Eccles &
Mavrinac (1996), der foretager en omfattende
undersøgelse af investorers, aktieanalytikeres
og virksomhedslederes syn på
kvaliteten af virksomhedernes kommunikation
med markedet. Eccles og Mavrinac's
resultater indikerer, at der eksisterer
en kommunikationsbrist mellem ledelse
og investor i højteknologiske virksomheder.
Virksomhedsledere opfatter deres
egen kommunikationspolitik som værende
meget proaktiv, men aktieanalytikere finder
informationen fra virksomhederne
utilstrækkelig og snarere reaktiv end proaktiv.
På tilsvarende vis undersøger Anderson
& Epstein (1996), ved en international
spørgeskemaundersøgelse målrettet mod
investorer i Australien, New Zealand og
USA, om der eksisterer et behov for bedre
kommunikation via årsrapporten som
grundlag for investorers beslutningstagning.
Resultaterne indikerer, at der efterspørges
mere troværdig, brugbar og forståelig

I en anden undersøgelse tager Mavrinac & Boyle (1996) udgangspunkt i aktieanalytikernes investeringsrapporter for derigennem at undersøge, hvorvidt aktieanalytikere indarbejder ikke-finansielle informationer fra virksomheden i deres værdiansættelser af virksomhederne. Resultaterne viser, at aktieanalytikere tillægger den ikke-finansielle information stor værdi, og specielt aktieanalytikere, der er beskæftiget skæftigetmed videnintensive virksomheder inden for teknologi og bioteknologi. Disse virksomheders vækstgrundlag bunder i højere grad i de immaterielle aktiver og værdier. Analytikerrapporter for videnintensive virksomheder viser også, at aspekter omkring virksomhedernes medarbejdere samt træning og uddannelse indgår som relevante parametre i bedømmelsen af virksomhedens fremtidige formåen.

Foranlediget af diskussionen omkring
virksomheders utilstrækkelige rapportering
og specielt det amerikanske bidrag i
form af AIGPA's Jenkins rapport (1994),
undersøger Beattie (1999), i samarbejde
med det skotske IGAS (The Institute of
Chartered Accountants of Scotland), den
finansielle rapporterings evne til at tilfredsstille
brugernes informationskrav. Undersøgelsen
tager delvist udgangspunkt i
og bygger videre på resultaterne fra Weetman
& Beattie (1999), der undersøger institutionelle
investorer og långiveres syn
på virksomheders kommunikation.

Resultaterne indikerer en stigende opmærksomhed omring ikke-finansielle forhold, selvom disse oplysninger dog stadig vægtes lavere hos analytikere, investorer og banker end den traditionelle finansielle information. Til gengæld udtrykkes hos samtlige respondenter en stor efterspørgsel efter mere information om risikofaktorer samt troværdig information om ledelsens kvalitet, ekspertise, erfaring og integritet. Disse informationer betragtes som relevante og vigtige succes-faktorer for virksomhedens evne til at skabe værdi. Dette stemmer overens med Anderson & Epstein (1996) samt Bartlett & Chandler (1997), der fremhæver nødvendigheden af virksomhedskommunikation, der både til-

Side 226

godeser finansielt sofistikerede investorer
og aktieanalytikere samt mere uerfarne
private investorer og aktionærer.

Yderligere ikke-finansiel information, f.eks. videnkapital, kan være med til at tilfredsstille brugernes efterspørgsel efter mere information om virksomhedens succes-faktorer. Beattie (1999, 76) fremhæver i den forbindelse, at børsprospekter kan fungere som en art forbillede for fremtidens rapportering, idet virksomheder ved en offentlig notering er mere åbne i deres rapportering. Prospektmateriale ved en børsintroduktion indeholder mere information om forventninger til fremtiden, ledelsens sammensætning samt generelt mere ikke-finansiel information.

Ovennaevnte undersogelser antyder, at
der eksisterer en informationskloft mellem
virksomhederne og markedet. Den traditionelle
finansielle rapportering, der primijert
bunder i vasrdiansaettelser af virksomhedens
materielle aktiver, er ikke lasngere
et tilstraskkeligt grundlag til at danne
sig et indtryk af virksomhedens vasrdi og
vaekst potentiale. Dette er i udprasget grad
gieldende for brancher, der domineres af
videnintensive og innovative virksomheder,
hvis eksistensgrundlag i hojere grad
hviler pa de humane og intellektuelle ressourcer
snarere end pa de materielle.

Resultaterne af undersøgelserne skal dog ikke læses således, at finansielle resultater ikke længere er relevante. Det er de i høj grad, men blot i mindre grad isoleret set. Implikationerne af de ovennævnte undersøgelser er, at i en verden med stigende teknologisk udvikling, kortere og kortere produkt livscyklusser og øget integrering af kapitalmarkeder, og hvor de immaterielle værdier får stigende betydning, vil en

virksomheds fremtidige præstationer blive
bedre reflekteret, såfremt ikke-finansielle
indikatorer også inddrages.

Undersøgelserne viser også, at der er
forskelle i de krav, som investorerne stiller
til virksomhedernes offentliggjorte informationer.
Ikke overraskende stiller de mere
sofistikerede investorer højere krav til
information end de private investorer.
Dette er med til at vanskeliggøre virksomhedernes
informationspolitik, idet den ene
del af investorerne efterspørger mere af én
type information, mens den anden halvdel
efterspørger en anden type information.
Idealet er en differentieret informationspolitik,
der tilpasser informationen til de
enkelte investorers behov. Dette vil dog i
praksis være meget svært.

Når en virksomhed går på børsen

Ved en borsintroduktion udarbejder virksomheden
et borsprospekt, der har til hensigt
at overbevise private og institutionelle
investorer om, at det vil vasre hensigtsmasssigt
at placere kapital i selskabet.
Mens arsrapporten har til hensigt at levere
et samlet billede af virksomhedens historiske
preestationer, adskiller borsprospektet
sig ved, at det offieielt i hojere grad skal
belyse virksomhedens fremtidige perspektiver,
mulighcder og forventede finansielle
formaen. I modssetning til et borsprospekt
har informationsindholdet i finansielle rapporter
vaeret genstand for megen forskning,
idet arsrapporten altid er blevet betragtet
som investors primaere informationskilde.
Kun ganske fa har analyseret informationsindholdet
i borsprospekter (Boje 1996) og
ofte med fokus pa isolerede informationer.

Mak (1994, 1996) undersøger graden af
forecast i børsprospekter og observerer i

Side 227

denne forbindelse, at information om forventninger til den fremtidige indtjening er mere udbredt i prospekter end i rsrapporter. har Beattie (1999) fremhævet børsprospektet som forbillede for den traditionelle årsrapport, idet prospekter typisk indeholder udstrakt information om kvalitet, risiko og forventninger til fremtiden.

Prospektet som et videnregnskab

I forbindelse med videnregnskaber tales der ofte om, at disse skal medvirke til at forklare forskellen mellem en virksomheds værdi, som det opgøres af det traditionelle regnskab, og virksomhedens markedsværdi. Det er imidlertid kun den halve sandhed, idet det er lige så rigtigt, at virksomhedens markedsværdi bestemmes af forventningerne til dens fremtidige indtjening. Disse forventninger dannes blandt andet på baggrund af virksomhedens eksterne information, således som den blandt andet kommer til udtryk ved årsregnskab, pressemeddelelser og videnregnskab.

For at få en forståelse af, hvilken betydning
videnregnskabets information har
ved fastlæggelsen af en virksomheds værdi,
har vi påbegyndt en analyse af danske
børsprospekters informationsindhold (jf.
Bukh et al. 2000d; Gormsen et al. 2000).
En børsintroduktion giver os nemlig lejlighed
til at studere, hvad der sker, når en
virksomhed, hvis markedsværdi ikke er
kendt, bliver vurderet af markedet. Dvs.
når der netop sker en vurdering af dens
'videnkapital'. Børsprospektet giver desuden
et indblik i, hvilken form for information
en virksomhed i samarbejde med sine
rådgivere udvælger, når den på mest fordelagtig
måde skal synliggøre sig selv i for-

hold til investorer og analytikere.

Ved en borsintroduktion vil det typi.sk
vasre nodvendigt, at virksomheden oplyser
og rapportcrer om dens prasstationer, kompetencer
og vaskstpotentiale pa en facon,
der overbeviser investorer om, at det vil
vasre fornuftigt at placere penge i virksomheden.
Dette forsog pa at tiltraskke investorer
er eentreret omkring borsprospektet,
der klarlasgger virksomhedens finansielle
formaen, resultater, drift, kompetencer
og ressourcer og har til hensigt at levere
et trovaerdigt bevis pa fortsat vaskst og
potentiale for fremtidig vasrdistigning.

Sammenlignet med årsrapporten er prospektet
målrettet mod en lidt anden målgruppe,
potentielle investorer og analytikere,
der formidler informationen til investorerne.
Dermed har prospekter en mere
snæver læsergruppe end årsregnskaber,
og de vil derfor også have et anderledes informationsindhold.
Udvælgelse af information
baseres på den information, som
læsergruppen forventes at efterspørge.
Det kan blandt andet ses af, at information
om fremtidsudsigter for virksomhedens
indtjening vil være mere omfangsrig i prospekter
end i traditionelle årsregnskaber.
Det er andre motiver og strategier, der ligger
bag udarbejdelsen af et prospekt, idet
det i højere grad er et salgsmateriale, der
skal illustrere nuværende og fremtidige
fordele ved at investere i virksomheden,
mere end det er et historisk sammendrag
af den foregående regnskabsperiodes finansielle
resultater, hvilket jo i større omfang
kendetegner årsrapporten. For at opfylde
disse behov er det i prospektet ikke
tilstrækkeligt udelukkende at oplyse om
de finansielle resultater, hvilket primært er
opgaven for den årlige årsberetning.

Side 228

En analysemodel for ekstern rapportering

Vi har andetsteds (Bukh et al. 2000a, 2000e) beskrevet, hvorledes et videnregnskab kunne analyseres inden for rammerne af en generel analysemodel, vist i figur 1. Modellen har to dimensioner, dels en artsdimension, som drejer sig om de objekter, videnregnskabet handler om, dels en dimension, som har at gøre med de ledelseshandlinger, der ligger til grund for eller bag et tal. Arterne refererer til de domæner, som videnregnskabets tal henfører til, den anden dimensionen vedrører den måde, hvorpå tallet trækkes ind i virksomhedens

Modellen er, som det fremgar af Figur
1, delt op i fire typer af arter: Medarbejdere,
kunder, processer og teknologi. Pa den
anden led er modellen opdelt efter tre former
for nogletal: Elffektmal ('Det, der
sker'), aktivitetsmal ('Det, der gores') og
ressoureemal ('Det, der er').

Modellen bygger således på to teorier; en langs hver af dens dimensioner. Domænedimensionen indeholder en klassifikationsteori om videnstyringens konkrete objekt, som her drejer sig om medarbejde-

re, kunder, processer og teknologi. Det er de temaer, som virksomhedernes videnregnskaber kan 'reduceres' til, når de virksomhedsspecifikke betegnelser og udtryk generaliseres. Den anden dimension bygger på en ressource- og kompetenceteori (jf. Hamel og Prahalad 1994), som her viser hvad virksomhedsledelsens instrumenter er. Det drejer sig om porteføljebeslutninger, kvalificeringsbeslutninger og effekt - eller produktivitetsovervågning.

Eksempel: ATP

Et eksempel på anvendelse af modellen ses i figur 2, hvor tallene fra ATP's videnregnskab for 1998 er placeret i modellen (jf. Bukh et al. 1999). ATP's grundliggende kompetencer består af IT-baseret administration og formueforvaltning. Dette afspejler sig også i videnregnskabet. Eksempelvis er der stor fokus på medarbejder dimensionen, den humane kapital, hvilket understreger ATPs bestræbelser på at udvikle medarbejdernes kompetencer. Der oplyses bl.a. om uddannelsesniveau, aldersfordeling på faggrupper, anciennitetsfordeling på faggrupper, medarbejderomsætning


DIVL4860

Figur 1. Den analytiske model

Side 229

DIVL4863

Figur 2. Indikatorerne i ATP s videnregnskab for 1998

ATPs videnregnskab har til hensigt at signalere overfor arbejdsmarkedets parter, at ATP er en effektiv og moderne virksomhed, der arbejder med udviklingen af den humane kapital. I selve videnregnskabet fortælles blandt andet om virksomhedens arbejde med at udvikle virksomhedens kompetencer.

Børsprospektet Lundbeck Af S som et videnregnskab

Lundbeck Af S er en medicinalvirksomhed, der beskæftiger sig med forskning og udvikling, produktion samt markedsføring og salg af lægemidler til behandling af psykiatriske og neurologiske sygdomme inden for GNS (Centralnervesystemet) området.

Lundbeck kan betegncs som en videnvirksomhed,der
isaer bascrer sin succes pa
den humane kapital i form af kompetente
forskere og medarbejdere. Lundbeck er
en lille spiller pa et marked, der er praeget
af mange virksomhedsovertagelser og fusioner,hvilket
er nodvendigt for at kunne finansierede
hoje forsknings- og udviklingsomkostninger.Disse
fakta peger alle
pa, at Lundbeck A/S har et stort behov for
effektiv kommunikation, der kan trasnge
igennem og overbevise investorer om virksomhedensressourcer
og vackstpotentiale.
Traditionelle finansielle nogletal afspejler
ikke i tilstraekkeligt omfang vaerdien af de
immaterielle vaerdier, der udgor grundlagetfor
Lundbecks konkurrenceevne og
eksistensberettigelse pa markedet. Derfor

Side 230

DIVL4883

Figur 3. Indikatorerne i børsprospektet Lundbeck Af S

er det nærliggende at oplyse om virksomhedensinformation
om videnressourcer,
hvilket vil fremgå af figur 3.

I figur 3 er de talmæssige oplysninger i børsprospektet Lundbeck A fS indarbejdet i analysemodellen. Figuren understreger, at der eksisterer et stort overlap mellem information fra et videnregnskab og information fra et børsprospekt. Der oplyses bl.a. om antallet af forskere, medarbejdere med PhD-grader mv., hvilket i følge Darby byet al. (1999) er oplysninger, der netop influerer markedets værdiansættelse af virksomheden.

Lundbeck A/S cr dog ikkc repraesentativfor
allc danske borsprospcktcr. Dels er
det en forskningstung virksomhed, og dels
er prospektet af nyere data. Ved nasrmerc
gennemgang afsavel borsprospekter (jf.
Gormsen et al. 2000) som de 19 videnregnskaberfra
virksomhederne i ErhvervsfremmeStyrelsens

Side 231

(jf. Bukh et al. 1999), viser det sig imidlertid,at tendensen holder. Informationsindholdeti de seneste års børsprospekter indeholderligeså megen information om

kunder, medarbejdere, R&D og processer, som de mest omfangsrige videnregnskaber. Overlappet er ikke overraskende størst for videntunge virksomheder inden for brancherne medico, IT og teknologi, som jo samtidig er de virksomheder, der afslører mest information i deres børsprospekter.

Denne opfattclse af fsellestraekkene
rnellem et vidcnregnskab og et borsprospekt
stemmcr overens med opfattelsen
af, at videnregnskabet drejer sig orn, hvor
stor kagen kan blive fremfor hvordan den
skal deles, sorn deter tilfaeldet for stakeholderregnskaberne.
Et borsprospekt, har
ligeledes til hensigt at gore "kagen" i form
af kapitalindskuddet ved borsintroduktionen
sa stort som mulig. Ved netop at studere
informationsindholdet i borsprospekter,
bliver dct muligt at undersoge, om
virksomheden finder det relevant at oplyse
markedet om sine ressourcer og kompetencer.
Dette er der noget, der tyder pa,
idet de nyere borsprospekter i stor udstraskning
indeholder information, der kan
klassificeres som information om videnressourcer.

Afsluttende bemærkninger

På baggrund af denne sammenligning af informationsindholdet i et typisk videnregnskab og børsprospektet for Lundbeck er der visse tegn på, at videnregnskaber og prospekter indeholder samme type information. Den empirisk funderede litteratur om investorer og analytikeres informationsbehov samt den foreløbige analyse af de danske børsprospekter peger også i retning ningaf, at børsprospekter og videnregnskaber indeholder samme type information, og at videnregnskaber derfor kan have betydning for analytikere og investorer. Det er dog endnu for tidligt at slå det endeligt fast. Der er behov for bl.a. at undersøge nærmere, hvilken betydning prospekternes informationsindhold har for prisdannelsen på børser, herunder om der er brancheforskelle, og om hvilken betydning kvantitative oplysninger og uformelle udsagn har i denne sammenhæng. Uformelle udsagn og oplysninger om virksomheders fokus og arbejde med viden- og medarbejderforhold er ikke troværdig alene, idet alle virksomheder i princippet kan ytre, at de er innovative, kreative og værdiskabende. Det er derimod de enkelte videnmålinger og tal - kvantificeringen af informationen - der skal levere denne troværdighed udadtil og dermed bidrage til at opbygge tiltroen hos markedets interesssenter.

Inddragelsen af information om videnressourcer i børsprospekter tyder på, at virksomheder - eller deres rådgivere - har en formodning om, at videnkapitalen bliver inddraget i markedets vurdering af virksomhedens værdi. For at kunne sige noget nærmere om, hvilke motiver, der ligger bag offentliggørelsen af information om virksomheders viden i børsprospekter samt om, hvorledes denne information bliver lagt til grund for markedets vurdering af virksomheden er det nødvendigt at inddrage analytikere og investorer. Dette kan gribes an på flere måder, men det synes oplagt at tage udgangspunkt i en analyse af informationsindholdet i aktieanalytikers rapporter.

Side 232

Summary

f// recent years the need for Intellectual Capital
accounting has been the subject of intense
discussion. This article briefly describes what
Intellectual Capital is and, based on investor
and analyst information needs, why Intellectual
Capital and prospectuses have similarities.

A model applied in external communication analyses of enterprises is used to show how the analysis of a prospectus, in this case an initial public offering by Lundbeck AIS, may be similar to that of an Intellectual Capital statement.



Noter

* Artiklen er en del af et 3-årigt forsknings- og udviklingsprojekt - det såkaldte Videnregnskabsprojekt, der er finansieret af Erhvervsfremtne Styrelsen. Tak til Mette Rosenkran ds Johansen for kommentarer til en tidligere version af artiklen.

1) Vi har andetsteds foretaget en mere omfattende analyse af den populære litteratur om videnregnskaber, se Bukh et al. (2000b) samt Larsen et al. (1999)

2) Se Bukh et al. (1999) for yderligere detaljer omkring, hvilke informationer 19 danske virksomheders videnregnskaber

Litteratur

AICPA : Improving Business Reporting-A Customer Focus: Meeting the Information Needs of Investors and Creditors; and Comprehensive Report of the Special Committee on Financial Reporting. New York: American Institute of Certified Public Accountants, 1994.

Anderson, R.H. and M.J. Epstein : The Usefulness of Corporate Annual Reports to Shareholders in Australia, New Zealand, and the United States: An International Comparison. Studies in Managerial and Financial Accounting, vol. 4. INSEAD, France, 19%.

Bartlett, S.A. & R.A. Chandler: The Corporate Report and the Private Shareholder: Lee and Tweedie Twenty Years On. British Accounting Review, vol. 29, s. 245-261, 1997.

Beattie, V: Business Reporting: The Inevitable Change. The
Institute of Chartered Accountants of Scotland, 1999.

Bukh, Per Nikolaj; Mette Rosenkrands Johansen, Heine T. Larsen og Jan Mouritsen : Beskrivelse af 19 virksomheders videnregnskab. Notat, Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet, 1999.

Bukh, Per Nikolaj ; Jan Mouritsen and Heine T. Larsen.
(2000a). Videnregnskabers struktur og indhold.
Revision & Regnskabsvæsen 3 fmarts, side 30-41, 2000.

Bukh, Per Nikolaj; Heine T. Larsen og Jan Mouritsen. (2000b). Constructing intellectual capital statements. Bringes i Scandinavian Journal of Management, 2000.

Bukh, Per Nikolaj; Peter Gormsen, og Jan xMouritsen (2000d). Investor relations: På vej mod en offensiv informationsstrategi Arbejdspapir, Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet, 2000.

Bukh, Per Nikolaj; Jan Mouritsen og Heine T. Larsen. (2000e). Towards a framework for intellectual capital statements. Contribution to the MERITUM report from activity 1, HEC School of Management, Herve Stolowy (ed.), 2000.

Bøje, O. : Børsprospekter. Foreningen af Yngre Reviso
rer. Forlaget FSR Af S, 1996.

Darby, M., Q. Liu & L. Zucker. : Stakes and Stars: The Effect of Intellectual Human Capital on the Level and Variability of High-Tech Firms' Market Values. NBER Working Paper Series 7201, 1999.

Eccles, R. & S. Mavrinac. : Improving the Corporate
Disclosure Proces. Sloan Management Review, Summer,
s. 11-25, 1995.

Gomsen, Peter; Per Nikolaj Bukh og Jan Mouritsen. : Når viden introduceres på Børsen. Side 17-18 i Videnregnskaber - på vej mod en guideline, Erh vcrvsfremme Styrelsen, København, 2000.

Hamel, G. & Prahalad, C.K. : Competing for the Future.
Boston: Harvard Business School Press, 1994.

Larsen, Heine T; Jan Mouritsen and Per Nikolaj D.
Bukh. : Intellectual capital statements and knowled-

Mak, Y.T. : The Voluntary Review of Earnings Forecast
Disclosed in IPO Prospectuses. Journal of Accounting
and Public Policy, vol. 13, s. 141-158, 1994.

Mak, Y.T. : Forecast Disclosure by Initial Public Offering Firms in a Low-Litigation Environment. Journal of Accounting and Public Policy, vol. 15: s. 111-136, 1996.

Mavrinac, S. & T. Boyle. : Sell-Side Analysis, Non-Financial Performance Evaluation, & The Accuracy of Short-Term Earnings Forecasts. Working Paper. The Ernst & Young Center for Business Innovation, 1996.

Weetman, P. & A. Beattie. : Corporate Communications: Views of Institutional Investors and Lenders. The Institute of Chartered Accountants of Scotland, Edingburgh,



Hosted af Det Kongelige Bibliotek - Danmarks National Bibliotek og Københavns Universitets Bibliotek / Hosted by the Royal Library - National Library of Denmark and Copenhagen University Library. ISSN: 0902-3704