James Hepburn, Jarl af Bothwell, hans Anholdelse i Norge og Fængselsliv i Danmark. - e.tidsskrifter.dk

 

Historisk Tidsskrift, Bind 3. række, 2 (1860 - 1863) 1

James Hepburn, Jarl af Bothwell, hans Anholdelse i Norge og Fængselsliv i Danmark.

En historisk Undersøgelse ar

Professor Dr. F. Schiern

I.

INaar man ad Jernveien drager fra Glasgow sydpaa, er Uddingston en af de første Stationer, hvortil man naaer. Herfra seer man allerede i Horizonten Kirkespiret hæve sig over Landsbyen Bothwell, og naar man paa Veien fra Uddingston har nærmet sig denne indtil en Afstand af en Fjerdingvej, har man paa sin høire Side Herresædet Bothwellr hvortil Adgangen to Dage om Ugen staaer aaben for den Fremmede. Man gaaer igjennem Parken og passerer det nye Slot; thi hvad der her drager til sig, er Ruinerne af det gamle, Ruinerne af det navnkundige Bothwell Castle, de prægtigste, der ere blevne bevarede fra Skotlands Middelalder, Man træffer en ædel Levning af den saakaldte normanniske Bygningsstil, dannende en Rektangel, der strækker sig to hundrede fire og tredive Fod i Længden og ni og halvfemsindstyveFod i Breden, og som paa begge Sider flankeresaf to høie, runde Taarne. Op ad Murene, der ere fjorten Fod tykke og tredsindstyve Fod i Høiden, slynger

Side 414

sig Vedbende, vilde Hoser og Gyldenlakker. Banken, hvorpaaRuinerne staae, skraaner ned mod den larmende, brune Clyde, der paa dette Sted gjør et raskt, halvcirkelrundt Sving, og stundom, som en Indskrift her fortæller, kan stige til en voldsom Høide; den er, ligesom den paa den anden Side af Clyden liggende Bakke, fra hvilken Ruinerne af Prioriet Blantyre række frem, bedækket med Skov, og som oßothwell Bank« blev den, for sit dog mere tungsindige, end opløftende Indtryk tidligen feiret i de skotske Sange og uforglemmelig for det skotske Sind. En engelsk Reisende, der i det sextende Aarhundrede i Palæstina kom igjennem en Landsby ikke langt fra Jerusalem, hørte her en Kvinde, der sad uden for Døren til sit LJuus og vuggede sit Barn, nynne for sig selv: »Bothwell bank, thou bloomest faire«. Englænderen tiltalte hende, og fandt, at det var en skotsk Kvinde, som en æventyrlig Skjæbne havde knyttet til en Ægtefælle i Tyrkernes Rige, og som nu i Orienten formildedeHjemveen ved Folkesangen fra det kjære Skotland1).

Bothwell Castle tilhører nu Grevinde Home, der, tilligemedsaa mange andre Eiendomme, ogsaa har arvet denne efter sin Onkel, Baron James Douglas, der i Aaret 1857 døde uden at efterlade sig Livsarvinger, og til hvis berømte Slægt Bothwell Castle allerede var kommen under Middelalderen. Thi efter at den gamle Borg paa William Wallaces Tid havde tilhørt Sir Andrew Murray, som i Forening med Lord "William Douglas var den første Adelsmand, der sluttede sig til .Skotlands National-Elelt i hans Kamp for Fødelandets Uafhængighed,og efterat Edvard den Første, da Wallaces Forsøg var glippet, og Murray var bleven erklæret fredløs,



1) The songs of Scotland before Burns. By John Campbell Shairp. Macmillans Magazine. Edited by David Masson. March 1861. Cambridge. p. 403.

Side 415

havde overdraget hans Besiddelser til Aylmer de Valence, anden Jarl af Pembroke, og Befalingsmand over Kong Edvards Hærstyrke i Skotland, gav Englændernes paafølgendeFordrivelse Robert Bruce Leilighed til at tilbagegiveBothwell Castle til Andrew Murray, hans Svoger, gjennem hvem det da kom til Archibald de Grim, Jarlen af Douglas, der ægtede Murrays Sønnedatter. Kun i den Periode, der følger efter Douglassernes Lehnsforbrydelse tinder Kong Jacob den Andens Regjering i Aaret 1445, see vi Eiendommen tilhørende først Chrichtonerne, saa Sir John Ramsay, en Yndling af Kong Jacob den Tredie, og derpaa efter Kongens Død og Ramsays Fald den endnu ikke uddøde Familie Hepburn, der har frembragt den navnkundigsteJarl af Bothwell. Ved hans Fald inddroges hans Besiddelser, og efter en kort Tids Forløb, hvori Jacob den Sjette atter havde overladt dem til hans nærmeste Frænde, vendte Slottet Bothwell da igjen tilbage til Slægten Douglas.

Jarlen James Bothwell eller, som han selv i det skotske Sprog skriver sit Navn, James Erie Bothuille, var født i Aaret 1536 eller 15371). Hans Fader, med hvem han ofte er bleven forvexlet af baade ældre og nyere Forfattere, var Patrick Hepburn, Jarl af Bothwell, ifølge en engelsk Statsmand,der havde langvarig, om endog neppe upartisk Kjendskabtil Naboriget, den stolteste og hovmodigste Mand i hele Skotland2). Hans Moder, Agnes Sinclair, tilhørte en af Skotlands berømteste Slægter, der i Nordens Historie især er



1) Robert Douglas, The Peerage of Scotland. Edinburgh 1764. fol. I, 229.

2) I think him the most vain and insolent man in the world, full of pride and folly, and here, I assure, nothing at all esteemed. The state papers and letters of Sir Ralph Sadler. Edinburgh 1809. 4". I, 184.

Side 416

bleven navnkundig ved Oberst George Sinclairs Fald i Gudbrandsdalen,under Kalmarkrigen, og ved Major Malcolm Sinclairs af Russerne fremkaldte Mord, paa hans Tilbagereise fra Tyrkiet til Sverrig under »Frihedstiden«. Forældrenes Ægteskab, hvori der, foruden Sønnen James ogsaa var født en Datter Jane, opløstes ved en Skilsmisse i Aaret 1554, og ikke lang Tid derefter døde Jarlen Patrick i September 1556; Moderen, Agnes Sinclair, overlevede ham indtil Aaret 1573, og blev saaledes baade Vidne til SønnensstoreOphøielse og til hans dybe Fald.

Jarlen James Bothwell, om hvis Barndomshistorie vi i et berømt, men ei altid paalideligt, Stridsskrift mod Maria Stuart kun træffe den Oplysning, at han havde faaet en slet Opdragelse i Huset hos sin Grandonkel, Patrick Hepburn,Biskoppen af Murray1), var saaledes i sit nittende eller tyvende Aar, da han efterfulgte Faderen, og efter ham indlraadte ikke blot som Herre til Bothwell Castle, rtien tillige i de arvelige Embeder som Lord Storadmiral af Skotland, Sheriff i Shirerne Berwick, Hadington og Edinburg, samt Foged i Lauderdale med Hales og Chrichton- Castle som sine Smaafæstninger2). Han blev saaledes, dersom man kun undtager Chefen for Hamiltonerne, Lord



1) Quæ virtutes ab eo expectari poter ant? ab komine scilicet, in aula Morauiensis episcopi, hoc est lange corruptissima educato, in vino et stupris, inter vilissima solutæ illius disciplince ministeriaßuchanan, De Maria Stuarta Regina, totaque ejus contra Regem conjuratione, foedo cum BothweUio adulterio, nefaria in maritum crudelitate et rabie, horrendo insuper et deterrimo ejus parricidio plena et tragica plane Historia. Lond. 1571. p. 54.

2) At disse Stillinger ikke vare Gunstbevisninger af Maria Stuart, men arvede fra hans Fader og Bedstefader, viser Chalmers i sin Afhandling Of the several grants, lohich were said to be made by the Scotish queen to James, Erie Bothwell, i The life of Mary, queen of Scots. London 1818. 4°. 11, 248255.

Side 417

James Hamilton, der var den nærmeste Arving til Kronen, og som af Kongen af Frankrig i Aaret 1554 ogsaa havde erholdt Hertugdømmet Chåtelherault, den mægtigste, over de talrigste Vasaller bydende Adelsmand i hele det sydlige Skotland.

Tidligen see vi ham deeltage i det offenlige Liv. I Aaret 1557 træffes han som Medlem af det skotske Parlament, der den 14de December udnævnte de Kommissærer for Skotland, som det næste Foraar i Notre-Dame-Kirken i Paris den 24de April overværede Rigets unge, i Frankrig opdragne Dronning Maria Stuarts høitidelige Formæling med Dauphinen, senere Kong Frants den Anden. Da Bothwell efterfulgte sin Fader, havde ogsaa Striden om Neapel allerede givet Anledningtil den Krig mellem Spanien og Frankrig, i hvilken Philip den Andens Giftermaal med Dronning Maria Tudor lige saa naturligen havde stillet England ved Spaniens Side, som Dronning Maria Stuarts Forbindelse med Dauphinen stillede Skotland ved Frankrigs. Denne Krig fremkaldte Bothwells første krigeriske Bedrift. I Slutningen af Aaret 1557 havde Maria Stuarts Moder, Kong Jacob den Femtes Enke, Maria af Guise, der i sin unge, fraværende Datters Navn var Regentinde over Skotland, befalet de skotske Lehnsmænd, der vare samlede ved Kelso, at rykke ind i England; men de mægtigste Ledere af Adelen, der vare misfornøicde over de mange Franskmænd, som hun havde tildeelt vigtige Embeder i Skotland, vægrede sig efter en indbyrdes Raadslagning i Forening ved at adlyde, paastaaende,at det vilde være nok at forsvare Landet selv imod Anfald sydfra. Den unge Bothwell, der ftu i det følgende Aar trods sin unge Alder ogsaa blev udnævnt til Befalingsmand (Lieutenant general) over de sydlige skotske

Side 418

Grændseegne, de saakaldte »Marker« eller the borders1), og til keeper af Hermitage Castle, gik derimod villig over Grændsen, og tog først, efter heldigen at have udført et ødelæggende Indfald i England2), den 29de November 1558 atter sin Plads i Parlamentet, da dette paany traadte sammeni Edinburg. Fra sin første Optræden paa den offenligeSkueplads viser sig Bothwell saaledes som en Fjende af den engelske Regjering og af det engelske Parti i Skotland,og saaledes vil han ogsaa senere stedse gjenfindes.

Krigen mellem Spanien, England, Frankrig og Skotland endte, efter at Dronning Maria Tudors Død og hendes Søster Dronning Elisabeths Thronbestigelse havde løsnet det spansk-engelske Forbund, ved Fredslutningen i Cateau- Cambresis3) den 2den April 1559. En særegen Bestemmelse ved denne fastsatte, at de nye Befæstninger, der under Krigen vare blevne anlagte paa den skotske Side af Grændsen, skulde ødelægges, og at omvendt ligeledes alle Borge og Skandser, der nyligen af Englænderne vare blevne opførte



1) Om denne Udnævnelse udtrykte Marie Stuart sig selv senere saaledes i hendes Instruktion til hendes Ambassadør, Biskoppen af Dunblane, der skulde notificere hendes Ægteskab med Bothwell for Hotlet i Frankrig: Notwithstanding he was yan of verie zoung aiye, zit ices he chosin out as viaixt fit of ye haill nobilitie to be oure Lieutenant'-general uponn ye Bordouris, having ye haill charge alsweil to defend as to assayle. Lettres, instructions et mémoires de Maria Stuart, publiées sur les originaux et les manuscrits du State Paper Office de Londres et des principals archives et bibliothéques de I'Europe, par le prince Alexandre LabanofF. Londres et Paris 1544. 11, 34.

2) Under sit Ophold i Danmark udtrykte han sig senere paa denne Maade om dette Tog: J'auai faict des dommages irreparables sur les frontiéres et mesmement a ceux qui y demeurent.

3) I danske historiske eller geografiske Haand- og Lærebøger skrives, ligesom i mange tydske, stadigtn Chateau-Cambresis, ikke Cateau- Cambresis. Det sidste Navn, der alene bruges af Franskmændene selv, er imidlertid det rigtigere.

Side 419

paa deres Side, skulde rives ned igjen. I denne Anledningskulde Kommissærer fra begge Rigerne mødes paa Grændsen, og Jarlen af Bothwell blev da nu i Forening med Sir Richard Maitland og Sir Walter Ker udnævnt til Medlem af den skotske Kommission, som i Forening med Værgernefor England gjorde Ende paa Striden om disse Punkter,

Men hverken Traktaten i Cateau-Cambresis eller nogen anden Traktat bragte nogen varig Fred til Skotland, saalængesom Dronning Elisabeth ikke vilde have den; huny der bestandig stræbte efter at udvide den engelske Indflydelsei Skotland, og at svække Landets Selvstændighed1), støttede næsten under hele sin Regjering idelig det ene eller andet skotske Parti i dets Modstand mod Regjeringen. Faa Maaneder efter Afslutningen af Freden i Cateau Cambresis gav Knox's antændende Veltalenhed Stødet til den skotske Reformationskamp, der som en Stormvind nedrev Billederne fra de katholske Kathedraler, omkastede Klostrene og jevnede saa mange gamle kirkelige Monumenter med Jorden. Paa den samme Tid kaldte Henrik den Andens pludselige Død den unge Dauphin, som Kong Frants den Anden, ti! den franske Throne, og lagde dennes Magt i Hænderne paa de tvende meest betydende af Maria Sluarts Onkler, de ivrig: katholske Brødre, Hertug Frants den Ældre af Guise og Kardinalen af Lothringen. Først og fremmest brugte nu disse Frankrigs Magt til at oversende Penge og Tropper til deres Søster, den mod Protestanterne kjæmpende Regentindei Skotland. De skotske Protestanters Sag vaklede allerede. Da traadte Elisabeth til; hun ydede efterhaanden



1) Jvnfr. Chalmers Afhandling Of the projects of the english government for the siibduction of Scotland, under Henry VIII, Edward VI and Misabeth, i hans Life of Mary, Queen of Scots, drawn from the state papers. London 1818. 4°. 11, 401—414.

Side 420

Opstanden i Skotland en Hjælp, der langt mere end opveiededen
Understøttelse, som Regentinden havde modtagetfra

Ogsaa under denne Kamp stod Jarlen af Bothwell, skjønt protestantisk opdraget, med Udholdenhed paa RegentindensSide.Ifølgeden Forklaring af disse Forhold, som ogsaa Bothwell senere søgte at gjøre gjældende i Danmark, lededes det skotske Aristokrati ved denne Kamp ingenlunde af rene religiøse Bevæggrunde, men for at sætte de lavere Folkeklasser, eller som han udtrykker sig »det simple Folk«, i Bevægelse, benyttede det sig af ReligionensornetPaasku d1). Bothwell tilfangetog under Krigen ikke faa af Regentindens Fjender2) og var navnlig i Oktober 1559, da han efter hendes Befaling i Spidsen for nogle af de franske Tropper havde lagt sig i Baghold i Dunpendar-law i Eastlothian, saa heldig at overrumple en af Formændene for den protestantiske Bevægelse, John dockburn, Laird af Ormiston, der fra Elisabeth hemmelig skulde overbringe 4000 engelske Kroner, en Deel af de Summer, sorn vare bestemte til som Brændsel at nære Opstandens Ild3). Haardt saaret faldt Cockburn tillige med Skatten i Bothwells Hænder. De Sammensvorne følte bittert dette betimelige Slag, som de ingensinde glemte eller tilgave. Lord James Stuart, Prior af St. Andrews4) og senere Jarl



1) Du pretexte de la religion.

2) Je prins, skriver han, selon le droict des armes, plusieurs Escossois et Anglois, et en toutes choses faisois mon mieulx et me comportois comme le debuoir le requeroit.

3) Jvnfr. Rerum Scoticarum hisloria. 'Auctore Georgio Buchanano. Edinburgi 1582. fol. p. 195.

4) Egenlig the Commendator of St. Andrews. Denne skotske Titel, der ofte forekommer under Reformationshistorien, forklares saaledes i Andersons Fortegnelse over forældede skotske Ord: Com- mendator, wJw enjoys the rents of an abbey or otlier benefice. Anderson, Collections to the history of Mary, queen of Scotland. " Edinburgh 1727. 4°. I, 154.

Side 421

af Murray — Maria Stuarts med Bothwell jevnaldrende Halvbroder, der allerede nu var den egenlige Leder for det protestantiske Parti, hvormed han 'senere skulde bringe saa megen Fordærvelse over Søsteren — ilede i Forening med Lord James Hamilton, Jarl af Arran, en Søn af Hertugen af Chåtelherault, med en Skare af Ryttere imod Bothwell. De angrebe det Bothwell tilhørende, paa BankernevedTyneflodenliggende,nu forfaldne Cbrichton-Castle, der i sin nærværende Skikkelse er bleven skildret i Walter Scotts »Marmion«. Slottet blev taget og udplyndret, men Bothwell selv havde forinden vidst at drage sig ud derfra .med Pengene, som i hiint Øieblik vare af den største Vigtighed for begge Partier. Da de skotske Lorder derpaa, efter at have besat Edinburg, angrebe Havnestaden Leith, som Regentinden havde ladet befæste, og som forsvaredes af de hende tilsendte franske Hjælpetropper, bleve de slagne tilbage, og den ste November kunde FranskmændeneigjenbesætteEdinburg, som det aristokratisk-protestantiskePartihavdeladet rømme om Natten. I December 1559 saa Dronning-Regentinden sig endog i Stand til at overlade den hidtil saa heldige Bothwell Befalingen over 800 franske og skotske Soldater, hvormed han fra EdinburgsendtestilStirling for at sikkre dets herlige Slot. Men med Begyndelsen af det nye Aar indtræder et Vendepunkt.EfteratFuldmægtigefor den skotske »politiske-religiøseKongregation«den27de Februar 1560 i Berwick havde afsluttet en formelig Alliancetraktat med Hertugen af Norfolk, paa Elisabeths Vegne, løb en engelsk Flaade under Vice-Admiral William Winter ind i Forth-Fjorden, medens



4) Egenlig the Commendator of St. Andrews. Denne skotske Titel, der ofte forekommer under Reformationshistorien, forklares saaledes i Andersons Fortegnelse over forældede skotske Ord: Com- mendator, wJw enjoys the rents of an abbey or otlier benefice. Anderson, Collections to the history of Mary, queen of Scotland. " Edinburgh 1727. 4°. I, 154.

Side 422

samtidigen en engelsk Hærstyrke paa 8000 Mand under William Lord Grev de Wilton gik ind i Skotland, hvor den ved Preston forenedes med en lige saa stor Deel af den skotske Forbundshær under Hertugen af Chåtelherault og Lord James Stuart1). Kampen dreiede sig snart atter næsten alene om Leith , der blokeret af de engelske Skibe i Forth-Fjorden, fra Landsiden beleiredes af den forenede, store Overmagt. Da Ilegentinden, trods de kjække Udfald af de til Leith tilbagetrængte Franskmænd, ikke imødesaa noget gunstigt Udfald af Striden, overdrog hun i Mai Bothwell at ile over til hendes Datters Hof, for at drive paa Afsendelse af større Hjælp2). Og saaledes træffe vi da nu i Aaret 1560 Bothwell første Gang i Frankrig, hvor han belønnedes med en Udnævnelse ved Hoffet (som Kongens »gentilhomme de la chambre«) og modtog en personlig Gave af sex hundrede Kroner, men



1) Kong Philip den Ånden tilskyndede dengang selv Elisabeth med en mærkelig Iver til denne Intervention i Skotland. Thi paa den ene Side saa han Forbundet mellem Frankrig og Skotland forstærket ved Henrik den Andens pludselige Død den 7de Juli 1559, der ogsaa havde givet Frankrigs Krone til Dauphinen og Maria Stuart; paa den anden Side havde han seet Forbundet mellem Spanien og England løsnet, da dettes katholske Dronning, hans anden Gemalinde, Maria Tudor, var død den 17de November 1558. Træffende bemærker Ranke: Fur alles, ivas in der Welt zu Stande 'kommen soli, bedarf es der rechten Zeit und Stunde. Wer sollte es glauben? Der Vorfechter des strenysten Katholicismus, der K'onig von Spanien, war in diesem Augenblick nicht allein dafiir, dass den Schotten Ilu'lfe zu Theil tvu'rde, sondern er drang darauf; seine Minister beklagten sich nicht, dass die K'unigin einschritt, sondern dariiber, dass sie dies nicht schleuniger that. Englische Geschichte vornchmlich im sechszehnten und siebzehnten Jahrhundert. Von Leopold Ranke. Erster Rand. Berlin 1859. S. 330.

2) Roth wells Brev til Regentinden, dateret Chrichton den 15de Mai 1500, hos Chalmers, The life of Mary, Queen of Scots. 11, 217.

Side 423

hvor han ikkaformaaede at udrette noget væsenligt for Regjeringens Sag i Skotland. Den kort Tid før hans AnkomstopdagedeSammensværgelsei Amboise, der ogsaa i Frankrig bebudede Udbruddet af en farefuld Kamp med Reformationens Tilhængere, nødte Hertugen af Guise og Kardinalen af Lothringen til kun at tænke paa deres eget Forsvar. Deres Søster i Skotland døde den 10de Juni, uden at opleve nogen timelig Frelse, og efter en i Edinburgden6teJuli afsluttet Traktat rømmedes nu Landet af de franske Tropper.

Revolutionen og det engelsk-protestantiske Parti triumferede.En provisorisk Regjering dannedes, der til sine andre Usurpationer ogsaa føiede denne, uden KongedømmetsFuldmagt, at sammenkalde det Parlament, der afskaffededen biskoppelige Jurisdiktion, forbød den katholske Messe og overhoved grundlagde Protestantismens Bygning i Skotland. Maria Stuart kunde i November Maaned t560 med Sandhed sige til Sir Nicholas Throckmorton, den engelske Minister i Paris: »Mine Undersaatter i Skotlandrette sig aldeles ikke efter deres Pligt. Jeg er deres Dronning, og de kalde mig med dette Navn, men de opføresig ikke som Undersaatter1)«. For at bringe dem tilbagetil Lydighed, sendte hun derfor paa denne Tid et Antal af skotske Herrer fra Paris til Edinburg, for der i Stedet for den selvskrevne at danne en legal Regjering. Men lige over for hiin formaaede de ikke at trænge igjennemog lige saa frugtesløs blev Dronningens Tanke om ogsaa at lade det uden den kongelige Fuldmagt sammentraadteParlament afløse af et paa lovlig Maade aabnet. Denne hendes Tanke turde dog her ikke forbigaaes paa



1) Tytler, History of Scotland. Edinburgh 1841—43. VI, 193.

Side 424

Grund af den Rolle, som hun derved havde forbeholdt Bothvyell. Thi Kongebrevet havde betegnet ham som en af de Kommissærer, der vare bemyndigede til at sammenkalde et nyt Parlament, og i November havde Jarlen derfor pludselig forladt Paris og var gjennem Flandern ilet til Skotland1), hvor han imidlertid snart fandt, at der, under de forhaanden værende Omstændigheder, ikke for ham kunde være Tale om at virke i Dronningens Tjeneste. Han bevægedes da til at vende tilbage til Frankrig, og forblevher ved Dronningens Hof, der ved Kong Frants den Andens pludselige Død den ste December 1560 var bleven en attenaarig Enke, indtil hun selv i August Maaned 1561, fulgt af tre af sine sex Onkler, Claudius, Hertugen af Aumale, Renatus, Marquien af Elbeuf, og deres Broder, den af sine Søkampe mod Tyrkerne berømte Maltheserridder Frants Guise, samt af en Mængde andre franske Herrer, og igjen ledsaget af sine »fire Marier«, der som Smaapiger havde fulgt deres jevnaldrende Dronning ved hendes Overførelse til Frankrig, fra Calais endelig seilede tilbage til sit Fædreland.

Idet Maria Stuart nu her selv traadte i Spidsen for dettes Regjering, fik ogsaa Bothwell sin Belønning. Da hun den 6te September dannede sit Statsraad (the privy Council), blev ogsaa han et Medlem af samme. For at forebygge Forstyrrelser af den offenlige Ro i Landet, maatte derhos — den Ilte November 1561 — Bothwells fornemste Avindsmænd, navnligen Marias Halvbroder Lord



1) Trockmorton, Elisabeths Minister i Paris, beskriver hånt ved denne Lejlighed (is a vainglorious, rask and hazardous yong man; und therefore it irere meet for lus adversaries to liare an eye to him, and oho to heep him skort. Hardvicke, Miscellaneous state papers. London 1778. 4". I, 149.

Side 425

James Stuart, som hun havde gjort til sin Regjerings første Minister, og John Cockburn, Lairden af Ormiston, efter Datidens Skik indgaae Forsikkringen om ei at ville feide mod Bothwell, der omvendt maatte forpligte sig til ei at angribe dem. Men de voldsomme og otte saa blodige Feider, der i saa høi en Grad vare karakteristiske for det skotske Aristokrati, skulde endnu længe vedblive at svække Landet til Fordeel for Naboerne. I England var, under Henrik den Ottendes, Edvard den Sjettes, Maria Tudors og Elisabeths Regjeringer, Souverainens Magt over Adelsmændene, og Kronens Indflydelse overhoved uendelig større, end den i det samme Tidsrum var i Skotland, hvor Sir Ralph Sadler dengang kun fandt, hvad han i sine DepechertilHjemmetkalder »en bsgstisk Frihed1)«. Jarlen af Arran hørte ogsaa til Bothwells bekjendteste Fjender fra Borgerkrigen under Enkedronningens Regjering, og om Vintren, da Bothwell opholdt sig i Edinburg, hvor han levede i den fortroligste Omgang med Dronningens Onkel, Marquien af Elbeuf. som endnu ikke var reist hjem, behøvedesderkun en frivol Anledning, en Kamp om en anseet Kjøbmandsdatter, der gjaldt for Jarlen af Arrans Maitresse, men hvis Gunst Marquien af Elbeuf ansaaes for at have vundet, for at lade Edinburg see heftige GadeoptøierellerGadestridigheder mellem Hamiltoner og Hepburner,derminde om Gadekampene imellem de italienske Stæders Slægter, og hvormed Dronningens Regjering kun med Møie fik Magt2). Kort Tid efter, da Jarlen af BothwellefterDronningens



1) A beastiy liberty. Den forskjellige Tænkemaade hos Adelen i de to Lande bliver ogsaa stærkt fremhævet i et Drev fra Mr. Thomas Martyn til Dronning Maria Tudor i England, dateret Carlisle, den Ilte Juni 1557, hos Tytler, History of Scotiand. VI, 380—81.

2) Et Klageskrift fra den protestantiske Geistlighed , hvori den forlangte Straf for disse Ojjtøier, meddeles i The History of the Refor- mation in Scotland by John Knox. Edited by David Laing. Edinburgh 1856. 11, 31G—17. Dronningen undskyldte sin Onkel, Marquien af Elbeuf — om hvem det hedder i Knox's Skildring af Optøierne, at he started to ane halbart, and ten men v;ar skarce able to hald him —, forsaavidt han var en Fremmed, men lovede for Fremtiden at skulle forebygge slige Optrin. Sidst i Februar forlod Marquien af Elbeuf Skotland, hvor han havde en naturlig Søn de Marguerite Chrestien, demoiselle Ecossoise.

Side 426

wellefterDronningensBefaling har forladt Edinburg, høre vi om en ny Strid mellem ham og John Cockburn, Lairden af Ormiston, i East-Lothian; da denne med sin Hustru og ældste Søn havde vovet sig for vidt ud paa Jagten, truedes han atter med at blive overfalden af Bothwell, der virkelig tilfangetog og bortførte Sønnen, Alexander Cockburn, til Chrichton.

Hvor lidet endog Bothwells Karakteer i sig selv synes at kunne vække nogen dybere Deeltagelse, indtræder der dog nu et Øieblik, hvori endog Skotlands berømte Reformator,JohnKnox, sees at have helliget ham en særegen Interesse. Bothwell frigav den unge Cockburn, der havde været en Discipel af Knox, og lod denne bede om at benyttesinstore Indflydelse til at tilvejebringe en oprigtigere Forsoning mellem ham og hans Fjender. Knox gik gjerne ind paa Jarlens Ønske om en Sammenkomst i denne Anledning.Denneforegik i det endnu som en Reliquie for den skotske Kirke uforstyrret -bevarede Huus i the High Street i Edinburg, hvor Knox boede fra Aaret 1560 og indtil sin Død i Aaret 1572. I Studereværelset sad Jarlen her en Nat lige over for Reformatoren, yttrende Fortrydelse over sit foregaaende Liv1), beklagende sig over sine mægtige Fjender, og over at han nu, for sin SikkerhedsSkyld,maatte



2) Et Klageskrift fra den protestantiske Geistlighed , hvori den forlangte Straf for disse Ojjtøier, meddeles i The History of the Refor- mation in Scotland by John Knox. Edited by David Laing. Edinburgh 1856. 11, 31G—17. Dronningen undskyldte sin Onkel, Marquien af Elbeuf — om hvem det hedder i Knox's Skildring af Optøierne, at he started to ane halbart, and ten men v;ar skarce able to hald him —, forsaavidt han var en Fremmed, men lovede for Fremtiden at skulle forebygge slige Optrin. Sidst i Februar forlod Marquien af Elbeuf Skotland, hvor han havde en naturlig Søn de Marguerite Chrestien, demoiselle Ecossoise.

1) The said Earle lamented his formore inordinate lyef. Knox, History of the Reformation in Scotland. 11, 323.

Side 427

hedsSkyld,maatteholde saa mange vilde og kostbare Mænd om sin Person, der ellers kunde have nok af en Page og et Par Tjenere ved Hoffet1). Knox, der har efterladtosde Ord optegnede, som han dengang yttrede til Jarlen, bad ham først og fremmest at begynde med at forlige sig med Gud, saa vilde Forliget med Menneskene nok følge efter, da Gud vistnok vilde bøie deres Hjerter. Selv vilde han først og fremmest som Evangeliets Tjener arbeide paa at hjælpe ham til Fred, men dernæst ogsaa som den, af hvis Forfædre flere havde kæmpet og nogle vare faldne under Jarlerne af Bothwells Banner9). Det lykkedes ogsaa Knox tilsidst baade at faae Cockburn. og Bothwell til at underkaste sig Jarlen af Arrans Voldgiftskjendelse,ogderpaa ogsaa den 25de xMarts 1562 at tilveiebringeenSammenkomst mellem Arran og Bothwell'. I det hamiltonske Pallads i Edinburg, der'laa ved den saakaldteKirk-of-Field,saa Knox. de tvende Jarler mødes; da Jarlen af Bothwell indtraadte og skulde til at hilse med de Ærbødighedsbeviisninger, hvorom nogle fælleds Venner, Gawin Hamilton, Prioren af Kilwinning, og Henry Drummond, Lairden afßiccarton, vare blevne enige, skyndte



1) 1 wald wait upoun the Court with a page and few servandis, to spair my expensis, whare how 1 am compelled to heap, for my awin saifty, a number of wicked and unprofitable men, to the utter destructioun of my living that is left. Knox, History of the Reformation in Scotland. 11, 323.

2) For albeit that to this hour it hath not chaunced me to speik your Lordship face to face, yit have 1 borne a good mynd to your house; and have been sorry at my heart of the tvoubles that I have heard you to be involved in. For, my Lord, my grandfather, goodsher, and father have served your Lordshipis predecessoris, and some of tham have died under thair standartis; and this is a part of the obligatioun of our Scotishe kyndness. Knox, History of the Reformation in Scotland. 11, 323. Dette Sted er mærkeligt i Knox's Historie, som den eneste Oplysning, vi have om hans Slægt.

Side 428

Jarlen af Arran sig til ham og omfavnede ham; Knox holdt derpaa en Formaningstale, hvorpaa de tvende Jarler saaes talende meget venlig i et Vindue , »og den næste Morgen kom Jarlen af Bothwell atter og gik i Kirke sammen med Jarlen af Arran, hvorover mange glædede sig«.

»Men Gud«, siger Knox, »vilde gjøre et andet Værk, end Menneskenes Øine kunde opdage«. Det Møde, der skulde have forsonet Jarlerne af Arran og Bothwell, havde fundet Sted den 2ode Marts 1562. Men faa Dage senere blev Jarlen af Arran greben af en Sindssygdom, som aldrig forlod ham, og efterat Bothwell netop ogsaa havde redet til Kinpeil House, for at gjøre et Besøg hos hans Fader, Hertugen af Chåtelherault — Slottet tilhører endnu Hertugerne af Hamilton—,fremkomJarlen pludselig den 29de Marts paa Slottet Falkland for Dronningen og Bothwells uforsonede Fjende, hendes Halvbroder James Stuart, med den Anklage, at Bothwell i Forening med hans Fader, den gamle Hertug, og med Gawin Hamilton havde sammensvoret sig til et Anslagomatoverrumple Dronningen under hendes Ophold paa Falkland, naar hun jagede efter Daadyrene i de nærliggendeSkov e1), at bortføre hende til Dumbarton-Castle, og at rydde hendes mægtige Halvbroder og andre af hendes altfor indflydelsesrige Raadgivere af Veien2). SkjøntKnox,



1) Modica in propinquo silva est, in qua platycerotes cervini generis (ijiias vulrjo JJamas /also apellant) alunlur. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 204.

2) Thomas Randolphs Brev til Cecil af 31te Marts 16G2 hos Fr. v. Raumer, Die Koniginnen Elisabeth und Maria Stuart nach den Quellen im britischen Museum und Reichsarcliive. Leipzig 1830. S. 18. Randolphs Depecher, der altid ere lige uvillige imod Bothwell, ere ogsaa en Hovedkilde for Raumers og saa mange Andres Strenghed imod Maria Stuart. Otn Randolphs Depecher gjælder imidlertid tilfuJde, hvad en bekjendt tydsk Forfatter har yttret om en engelsk Statsmands Depecher fra en nyere Tid: Die yanze Misere der Depechen wird mir wieder recht deutlich; was fur elende Nachrichten geben diese in den meisten Fallen! Und jede Luge, jede Albernheit, jeder Irrthum ist durch das Geheimniss gedeclct. Wehe dem, der aus Depechen vorzugsiceise die Qeschichte schopfen will. Tagebiicher von K. A. Varnhagen von Ense. Leipzig 1861. 11, 406.

Side 429

til' hvem Jarlen af Arran meget forvildet havde henvendt sig førend denne Anmeldelse, strax advarede Murray om, at han var bleven afsindig, og om derfor ikke at tillægge han« Ord for megen Vægt1), greb Murray dog Leiligheden til den 31te Marts at lade Jarlen af Bothwell, der var kommen til Falkland, og Gawin Hamilton sætte fast i KastelletiSt.Andrews. At Knox havde havt Ret, viste sig imidlertid, som han selv fortæller, snart aldeles tydelig, da Bothwell og Prioren af Kilwinning her bleve konfronterede med Jarlen af Arran i Dronningens og Statsraadets Nærværelse.MenskjøntJarlen, hvis Sygdom nu var voxet, saa at han talte aldeles løst og forvirret, og paastod at være forhexet, selv maatte tages i Bevogtning, blev det dog bestemt i Statsraadet den 18de April, at Hertugen af Chåtelherault skulde til Dronningens Regjering opgive Dunbarton-Castle,hvorafhanhavde været »keeper«2), og for Bothwell og Qawin Hamilton havde Forhøret, der havde belyst Beskyldningens Løshed, ingen anden Frugt, end at de efter i sex Uger at have siddet fangne i Kastellet i St. Andrews, bleve, under Bevogtning af en Rytterskare, flyttede til Kastellet i Edinburg. Her var det da, at Bothwell, ved Efterretning om den nye Kamp i Skotland, der var udbrudt mellem Slægten Gordon og den endnu indflydelsesfulde



2) Thomas Randolphs Brev til Cecil af 31te Marts 16G2 hos Fr. v. Raumer, Die Koniginnen Elisabeth und Maria Stuart nach den Quellen im britischen Museum und Reichsarcliive. Leipzig 1830. S. 18. Randolphs Depecher, der altid ere lige uvillige imod Bothwell, ere ogsaa en Hovedkilde for Raumers og saa mange Andres Strenghed imod Maria Stuart. Otn Randolphs Depecher gjælder imidlertid tilfuJde, hvad en bekjendt tydsk Forfatter har yttret om en engelsk Statsmands Depecher fra en nyere Tid: Die yanze Misere der Depechen wird mir wieder recht deutlich; was fur elende Nachrichten geben diese in den meisten Fallen! Und jede Luge, jede Albernheit, jeder Irrthum ist durch das Geheimniss gedeclct. Wehe dem, der aus Depechen vorzugsiceise die Qeschichte schopfen will. Tagebiicher von K. A. Varnhagen von Ense. Leipzig 1861. 11, 406.

1) He did planelie joirwarne the Erie of Murray, that he espyed the Erie of Arrane to be stricken with phrenesy, and thairfor willed not oure great credytt to be gevin unto his ivordis and inventionis. Knox, History of the Reformation in Scotland. 11, 328.

2) Buchanan, Rerum Scoticarum historia p. 204.

Side 430

Lord James Stuart, som Repræsentant for Dronningéns Regjering, søgte og fandt Leilighed til at flygte. Den 28de August 1562 brød han en af Jernstængerne i Fængselsvinduetoglodsig derpaa dristigen om Natten ved Hjælp af et Toug glide ned fra Edingburg-Castles Klippe. Knox siger, at Dronningen selv kun blev lidet fortørnet over denne Undvigelse1). Bothwell tyede først til Slottet Hermitage, i Liddisdale, hvor han forblev, indtil ogsaa Hovedet for Familien Gordon, Jarlen George Huntley, den 28de Oktober1562varbleven overvunden af Murray og falden ved Corrichie i en Fægtning mod Dronningens Tropper; da saa han ikke længer nogen Udsigt til Sikkerhed for sig i Skotland, men indskibede sig i North Berwick, for at seile tilbage til Frankrig. Storm ogUveir drev imidlertid Skibet, der førte ham, ind til Holy Island, og her blev han stoppet og fængslet; thi neppe var Efterretningen om hans Reises Uheld naaet til Skotland, førend Randolph, ,den engelske Gesandt i Edingburg, efter Anmodning af Murray og dennes Venner, tilskrev Elisabeths Embedsmænd om at anholde EnglandsgamleAvindsman d2). Dronning Elisabeth tog ikke i Betænkningatladeen



1) Eisdem forte diebus Bothuelius per funem e fenestra dernissus ex arce Edinburgensi evasit. Buchanan, Rerum Scoticarum historia p. 205. Some say that he brack the stancheour of the wyndo; utheris whispered, that he gat easye passage by the yettis. One thing is certane, to wit, The Queue was litill offended at his eschaiping. Knox, History of the Reformation in Scotland. 11, 347. Under sit Ophold i Danmark paastod Bothwell senere, at han forinden denne Undvigelse fra Fængslet havde overveiet, par quells moyens je pourrais au vray scavoir, qu'elle volonté la diete Hoyne me portu'd, et fit tant quel me fut diet qtCelle congnoissait bien que favais esté accuse par liayne et enuye, mais que pour ceans elle ne vue pouvait aulcunement ayder ne secourir, pour rCauoir elle nxesm.es authorité quelconque; mais que je fisse du mieidx que je pourrois.

2) The Erie of Bothicell fleing out of Scotland was taken besyde Tynmouth, v;here he is In prison in the castle. William Cecils brev til Sir Thomas Smith, dateret Westminster den 7de Februar 1563, hos Thomas Wright, Queen Elisabeth and her time, a series of original letters. London 1838. I, 123.

Side 431

tænkningatladeenskotsk Pair, der i Fredstid var tyet ind til den engelske Kyst, som Fange bringe til London, hvor Bothwell forblev under Bevogtning i over et Aar, indtil Maria Stuart i Januar 1564, efter indstændige AnmodningerafBothwellsModer og hans andre Slægtninger, selv hos sin gode Søster i England gik i Forbøn for sin forhen saa høitbetroede Tjener og endelig opnaaede, at han fik Tilladelse til at fortsætte sin Reise til Frankrig1). Anbefalingsbreve fra Maria Stuart til Kongen af Frankrig og dennes Raad skaffede ham nu ogsaa her en Plads i Spidsen for den skotske Garde, som siden Ludvig den Elftes Dage var bleven til en nedarvet Bestanddeel af de franske Kongers Krigsmagt9).

Bothwell var dog en altfor rastløs Mand til længe at kunne finde sig i det uvirksomme Liv i Frankrig. Efter at hans Utaalmodighed her, forsaavidt vi ellers tør troe en af hans bittreste engelske Fjender3), havde givet sig Luft i



2) The Erie of Bothicell fleing out of Scotland was taken besyde Tynmouth, v;here he is In prison in the castle. William Cecils brev til Sir Thomas Smith, dateret Westminster den 7de Februar 1563, hos Thomas Wright, Queen Elisabeth and her time, a series of original letters. London 1838. I, 123.

1) He was stayed, and was offered to have been rendered by the Queue of England. But our Queues answer was, That he ivas no rebell, and thairforr she requeated that he should have libertie to pas whair it pleased him. Knox, History of the Reformation in Scotland. 11, 361.

2) Bothwell skrev selv i Danmark: Je fut faict Capitaine de la garde Escossoise.

3) Randolph skrev til Cecil den 30te Marts 1565, at Bothwell dengang høiligen havde fornærmet Dronningen af Skotland ved sine Yttringer i Frankrig ikke blot imod Elisabeth, men ogsaa imod hende selv, kaldende hende the Cardinalshoore. Randolph havde gjort hende denne Angivelse, og han tilføier den Paastand, at she hath sworn to me upon her honour, that he shall never receive favours at her hands. Chalmers (The life of Mary, queen of Scots, 11, 215), der citerer dette Brev, og som ikke uden god Grund altid erpaa sin Post imod Malicen af Elisabeths Agent, har her villet fremhæve Sig- teisens Urimelighed ved at tilføie disse Ord om Skotlands katholske Primas, Erkebiskoppen af St. Andrews: Cardinal Beaton, we may remember, was assasinated, on the 20 th of May 1516, when Mary was, scarcely, four years old. Dersom imidlertid Tidens raa Tone ellers virkelig nogetsteds skulde have affødt Uqvemsord, soiu hine nævnte, have de sikkert kun villet vække Tanken om en heelt anden Kardinal, end Kardinal David Beaton. Om Marie Stuarts Onkel, Kardinalen af Lothringen skriver, nemlig Brantome: Aussi pour lors disoit-on qiCil ny avoit guéres de dames ou filles résidentes a la cour, ou fraickement venues, qui ne fussent desbauchées ou attrapées par la largesse du dit M. le Cardinal; et peu ou nulles sont elles sorties de cette cour femmen et filles de bien. Brantome, Vies des dames galantes , i Oeuvres du Seigneur de Brantome. A la Have 1740. 111, 3.SG.

Side 432

Klager ikke blot imod Elisabeth, men ogsaa imod Marie Stuart, drev den ham efter et Par Aars Fraværelse atter i Marts Maaned»ls6stilbagetil hans Hjemlands farlige 0, hvor han først besøgte sin Moder, men senere flakkede urolig om, efterstræbtiGrændseegnene af de engelske Embedsmænd, som vare satte i Bevægelse mod ham ved Ilequisitioner fra Øvrigheden i Skotland, og her heftigen forfulgt af Murray selv, der endnu fremdeles var hans dødelige Fjende. Ved EfterretningenomBothwells Tilbagekomst var Murray strax gaaet til Søsteren og havde spurgt, om det var efter hendes Villie eller Raad, at Bothvvell var kommen hjem, tilføiende, at enten skulde han selv eller Bothwell rømme Landet. Dronningen svarede, at Jarlen af Bothwell var en Adelsmand,derforhen havde gjort hende saa god Tjeneste, at hun ikke kunde hade ham, men hun vilde dog ikke gjøre Nogetsomhelst, der kunde være Broderen imod, skjønt hun helst havde seet, om Sagen kunde bortfalde1). Faa Dage efter blev nu Bothwell i Dronningens Na.vn atter stevnet til at forsvare sig angaaende den af den afsindige Jarl af



3) Randolph skrev til Cecil den 30te Marts 1565, at Bothwell dengang høiligen havde fornærmet Dronningen af Skotland ved sine Yttringer i Frankrig ikke blot imod Elisabeth, men ogsaa imod hende selv, kaldende hende the Cardinalshoore. Randolph havde gjort hende denne Angivelse, og han tilføier den Paastand, at she hath sworn to me upon her honour, that he shall never receive favours at her hands. Chalmers (The life of Mary, queen of Scots, 11, 215), der citerer dette Brev, og som ikke uden god Grund altid erpaa sin Post imod Malicen af Elisabeths Agent, har her villet fremhæve Sig- teisens Urimelighed ved at tilføie disse Ord om Skotlands katholske Primas, Erkebiskoppen af St. Andrews: Cardinal Beaton, we may remember, was assasinated, on the 20 th of May 1516, when Mary was, scarcely, four years old. Dersom imidlertid Tidens raa Tone ellers virkelig nogetsteds skulde have affødt Uqvemsord, soiu hine nævnte, have de sikkert kun villet vække Tanken om en heelt anden Kardinal, end Kardinal David Beaton. Om Marie Stuarts Onkel, Kardinalen af Lothringen skriver, nemlig Brantome: Aussi pour lors disoit-on qiCil ny avoit guéres de dames ou filles résidentes a la cour, ou fraickement venues, qui ne fussent desbauchées ou attrapées par la largesse du dit M. le Cardinal; et peu ou nulles sont elles sorties de cette cour femmen et filles de bien. Brantome, Vies des dames galantes , i Oeuvres du Seigneur de Brantome. A la Have 1740. 111, 3.SG.

1) Knox, Historv of the Reformation in Scotland. 11, 473.

Side 433

Arran angivne Sammensværgelse og for derefter at have brudt ud af sit Fængsel. I Slutningen af Marts Maaned 1565 holdt Bothwell sig endnu paa Llerrnitage-Castle, hvor vi see ham omgivet af et stort Følge af Liddisdale-Mænd, og herfra afgav han, efter Opfordringen af Dronningen, et Løfte om at ville møde for Retten (the justice-court), der den næstkommende 2den Mai skulde blive holdt i Edinburg.Menda Murray og hans Svoger, Archibald Campbell, Jarl af Argyle og Rettens Justitiarius, indstillede sig saaledestildenne »Lavdag« (law-day), at de, i Overeensstemmelsemedden gamle, os fra Islands Historie bekjendte, Skik, den Iste Mai holdt deres Indtog i Edinburg i Spidsen for fem eller sex tusind Mand, fortvivlede Bothwell endelig om paa nogen Maade at kunne tage det op med saadanne Modstandere. Han lod det beroe ved at lade sin Slægtning, Hepburn af Whitsum , møde med Forsikkring om sin UskyldighedogProtest imod, at Jarlens Fraværelse maatte udtydesanderledesend som en naturlig Skyhed for at optrædeimodsaa mægtige Modstandere1). Selv havde han paany indskibet sig i North Berwick, og denne Gang undslaphantil Udlandet uanfægtet, overtydet om ei at kunne vove nye Skridt, saalænge han ikke fandt nogen fast Støtte hos nogen af de tvende rivaliserende Dronninge r2).

Da indtræder det betydningsfulde Omslag i Skotland, der ogsaa for Bothwell skulde hidføre Oprejsningens Time. Bothwell var endnu ikke langt fra Skotlands Kyster, da Dronningen yttrede sig utilfreds med, at Murray forfulgte ham saa alvorlig, og, efter at en Kjendelse, paa Grund af



1) Bedfords Brev til Cecil, hos Tytler, History of Scotland. VI, 325.

2) Chalmers, The life of Mary, Queen of Scots. 11, 215.

Side 434

Bothwells Udeblivelse, var gaaet ham imod, lagde hun sig imellem, at Retten skred videre frem imod ham. Faa Dage efter var Bruddet mellem Maria Stuart og Halvbroderenfuldstændigt;»hunsaanu«, sagde hun, »hvorhen han gik og at han vilde sætte Kronen paa sit Hoved«1). Vi tør herom paa dette Sted fatte os i Korthed. Efter Dronning Maria Tudors Død i England havde Maria Stuart allerede, under sit Ophold i Frankrig, tillige med Dauphin ogsaa antaget Englands og Irlands Vaaben ved Siden af Skotlands og Frankrigs, for saaledes at betegnedeArverettigheder,somhun tillagde sig som en Sønnedatter af Margareta Tudor, Kong Henrik den Ottendes ældste Søster, der havde ægtet Kong Jacob den Fjerde af Skotland. Efter en af Artiklerne i Traktaten i Edinburg af 6te Juli 1560 og siden Kong Frants den Andens Død havde Maria Stuart vel senere fundet sig i at aflægge denne Brug af det engelske Vaaben, men kun for at naae Måalet ad en anden Vei. Hun havde først smigret sig med ved eet Slag at kunne faae sin Arveret til England anerkjeudt af hendes Slægtning paa Mødrenesiden, idet hun beredte Europa det sjeldne Skue af en Sammenkomst mellem Britanniens tvende Dronninger; men efter først at have lovet Maria et Møde i Nottingham og dernæst i York, havde Elisabeth nu sluttet sine mange Forhalinger med heelt at drage sig tilbage. Maria havde dernæst endog tilsidst erklæret sig villig til at ægte en engelsk Undersaat, navnlig Elisabeths egen Yndling, Lord Robert Dudley, Greven af Leicester,forsaaledesatbortrydde en af de Hoved-Betænkeligheder,dervarefremkomnefra Elisabeths Side, og hvorefterensaadanudtrykkeligAnerkjendelse



1) Thomas Randolphs Beretning af 3die Mai 1565, hos Tytler, History of Scotland. VI, 325—331.

Side 435

efterensaadanudtrykkeligAnerkjendelseaf Maria Stuart som Englands nærmeste Arving kunde blive farlig for hendes protestantiske Riges interesser, hvis Maria senere ægtede en katholsk Fyrste; men efter at Elisabeth selv en Tid lang med Iver havde arbeidet for et saadant Parti, havde hendes Jalousi dog atter endt med at vige tilbage fra den eneste fra Marias Side opstillede Betingelse, at hendes Arvefølge til Englands Throne førend Ægteskabet maatte blive hende bestemt sikkret ved en formelig Parlamentsakt. Da kastede Skotlands unge Dronning utaalmodig sine Øine paa sin endnu yngre Fætter, den nittenaarige, smukke Henrik Stuart, Lord Darnley. Henrik den Ottendes Søster, Margareta Tudor, havde, efter at have født Sønnen Jacob den Femte i sit Ægteskab med Kong Jacob den Fjerde, efter denne Konges Fald i Slaget ved Flodden, ægtet Jarlen af Angus, Archibald Douglas, som en Tid lang havde styret Skotland, indtil Jacob den Femte blev myndig og jog ham som en Landsforræder i Landflygtighed til England. MargaretaDouglas,enDatteraf Archibald og Enkedronningen, giftede sig med den senere ligeledes til INaboriget flygtedeskotskeJarlafLennox, Mathew Stuart, ved hvem hun her, fire Aar efter Marie Stuarts Fødsel i Skotland, blev Moder til Henrik Stuart, Lord Darnley1). Moderen havde aldrig glemt at minde sin unge Søn om hans høie Slægt; en Forbindelse mellem ham og hans Søskendebarn



1) Margareta Tudor, gift med 1) Jacob IV. 2) Archibald Douglas. I 1. 2. Jacob V. Margareta, g. m. Maria Guise. g. m. Mathew Stuart. I- I Maria Stuart. Henry Stuart, Lord Darnley.

Side 436

Maria Stuart var det Maal, der længe havde foresvævet hende, og hvis Opnaaelse Elisabeth nu selv forskyldte ved sin egen Adfærd. I Slutningen af Aaret 1564 indfandt Jarlen af Lennox sig med Maria Stuarts Tilladelse igjen i Skotland, som han ikke havde gjæstet, siden han under Maria af Guises Regentskab havde ført Vaaben mod sit Fødeland i Ledtog med en engelsk Hær; han fik nu sine fordum forbrudte Godser tilbagegivne, og i Vaaren 1565 erklærede den skotske Dronning sit Riges Adel, at hun vilde ægte Sønnen, Lord Darnley, der i Begyndelsen af Aaret havde fulgt Faderen til Skotland. Forgjæves havde Murray, Lederen af Elisabeths Parti i Skotland, søgt at forekomme denne Sagernes Vending ved at besværge sin Beskytterinde i England om at bortrydde den eneste Hindring for Maria Stuarts Formæling med Leicester, og forgjæves lod nu Elisabeth, der saa Marias FordringerpaaEnglandfordobblesved denne hendes ForbindelsemedMargareteTudorskatholsksindede efter en frugtesløs Opfordring til Darnley og hans Fader, om som engelske Lehnsmænd at vende tilbage, ikke blot Darnleys Moder, Margareta Douglas, men ogsaa hans yngre liroder Charles Stuart sætte i Tower og Familiens engelske Eiendommeinddrages;forgjævesgjorde endelig Murray, der saa længe havde havt Søsterens Scepter i sin Haand, sit Hoved og sit Hjerte, det yderligste Skridt. Hemmelig understøttet af Elisabeth, og paaberaabende sig, at Protestantismens Sag blev truet ved Dronningens Ægteskab, som hun lod fuldbyrdeefterdenkatholskeRitus, satte Murray sig i Spidsen for et Oprør, der gik ud paa at rydde Darnley af Veien eller at udlevere ham og Faderen til England, at fængsle Dronningen i Lochleden og at sætte ham selv som Regent i Spidsen for Riget. Hvor tomt hiint Paaskud var, der

Side 437

maatte tjene som Støtte, havde dog netop i en karakteristisk Henseende viist sig ved Dronningens Vielse. Til denne, der foregik i Kapellet i tiolyrood, — den eneste endnu tilbageblevne Levning af Holyrood-Klosterets store Kirke, hvor saa mange af hendes Forfædre vare blevne kronede og viede, ledsagedes Dronningen fra Værelserne i PalladsetafJarlerneLennoxog Atholl, der derpaa efterlode hende i Kapellet og vendte tilbage efter Darnley. Ved dennes Ankomst begyndte Gudstjenesten, der forrettedes af John Sinclair, Biskop af Brachien. Tre Ringe bleve af Darnley satte paa Dronningens Finger, de knælede ved Siden af hinanden under Bønnen; men da den romerske Kirkes Ceremonier vare sluttede, kyssede Darnley Dronningen og vendte tilbage til Værelserne i Palladset, efterladende hende alene i Kapellet til at høre den katholske Messe, hvilken han saaledes netop forsætteligen dengang undgik. Hans aabenbare Overgang til Katholicismen fandt først Sted efter Murrays Oprør.

Dette Oprør blev med Kraft og Held kuet af Maria. Hun fulgte selv under Felttoget med sin Hær; som en Amazone saa man den unge Dronning sætte over SkotlandsFlodereller at sprænge fremad mod Fjenderne, med Pistolerne i Sadelhylsteret. Idet hun begav sig til Kampen, havde hun strax samlet alle Murrays Fjender om sig; hun løslod den unge Jarl George af Huntley, der endnu sad fangen siden Faderens Nederlag og Fald i Aaret 1562, og kaldte blandt Andre Bothwell tilbage fra Frankrig. Ligesom forhen, saaledessøgteogsaa denne Gang hans Fjender at forebygge hans Ankomst ved atter at henvende sig til Elisabeths Gesandt,derskriver til Cecil fra Skotland: »Der fortælles, at man har sendt Bud efter Jarlen af Bothwell og Lord Seaton, hvad der har Udseende af at være Sandhed, da de

Side 438

ere dygtige Mænd til at tjene i den herværende Verden. Man ønsker, dersom de skulle ankomme til England, at de for en Tid rnaatte sættes under god Bevogtning«1). Bothwellnaaedeimidlertid den 17de September 1565 fra Frankrig til Skotland9), hvor et Amnestidekret af ste August alleredehavdetilgivet ham »hans Bryden ud af Kastellet i Edinburg uden Tilladelse«, og blev den 20de i Holyrood venlig modtaget af Maria, som gjengav ham alle hans tidligereStillingerog Embeder, navnlig ogsaa hans Plads i Statsraadet, hvor hans Indflydelse snart blev iøinefaldende3). I Forening med Jarlen af Lennox blev han Hovedanfører for tjæren, som Maria Stuart og Darnley personlig ledsagede,ogsom nu var voxet til over ti tusind Mand. Han var kommen tidsnok til at deeltage i det Krigsraad, som den 10de Oktober 1565 af Dronningen afholdtes i CastlehillpaaVeien til Dumfries, og til at see Murray og hans Venner den 14de Oktober flygte herfra over Grændsen til England4). Som^ øverste Befalingsmand over denne tilfaldt ham derefter i Særdeleshed det Hverv med tvende »Bander«



1) Raudolps Brev til Cecil af 4de Juli 15G5, hos Keith, The history of the affairs of church and state in Scotland from the beginning of the reformation in the reign of James V to the retreat of queen Mary into England ann. 1568. Taken from the publick Records. Edinburgh 1734. fol. p. 295.

2) A Diurnal of remarkable occurrents, that have passed within the country of Scotland from the death of King James IV till the year 1575. From a Ms. of the lGth century in the possession of Sir John Maxwell of Polloch, Baronet. Edinburgh 1833. 4«. p. 90.

3) I Oktober 1565 skriver Randolph med sin sædvanlige sarkastiske Bitterhed til Cecil: My Lord Bothwell, for his great virtue, doith now all, next se to the Earl of Athole. Keith, History of the affairs of church and state in Scotland, p. 11G.

4) Herom yttrede Bothwell sig selv senere saaledes til Kong Frederik den Anden: Estant en ce temps retonrné de France, elle (M. Stuart) me donna charge de quelque nombre de gens de guerre, ses fideles subjects, et de mes arnys particuliers avecques lesquels je m'eforcay de chasser le diet Conte de Murray hors du Moyaume d'JEscosse en Angleterre, ce que je feiz.

Side 439

af Fodfolk og tvende »Bander« af Ryttere at vaage over, at ikke Udsendinge fra Oprørerne, der havde flyet til England, vakte nye Uroligheder paa den skotske Side, og skjønt Jarlen af Bedford, Befalingsmanden over de engelske Grændseagne, hadede ham personlig, og idelig klagede over ham, lod Maria Stuart sig dog nu derved ei bevæge til at opgive ham. »Jeg fortalte den Skotske Dronning«, saaledesskrevRandolph dengang til Cecil, »at Bothwell var en Person hadet af den engelske Dronning1), og bekjendt for ikke at være tilbøielig til Fred, saa at dersom onde Følger indtraf, vilde hun alene have sig selv at takke derfor.Hunsvarede, at hun ogsaa kunde gjere Udsættelser mod Bedford, og derfor ikke vilde udnævne en anden Person i Bothwells Sted«.

Bothwells politiske Liv havde været stormfuld. Hans private Liv havde ikke kjendt til større Fred. Ogsaa i det afspeiler sig Skotlands Vildhed, ledsaget af et Afpræg af det sextende Aarhundredes Frankrig-). Den presbyterianske



4) Herom yttrede Bothwell sig selv senere saaledes til Kong Frederik den Anden: Estant en ce temps retonrné de France, elle (M. Stuart) me donna charge de quelque nombre de gens de guerre, ses fideles subjects, et de mes arnys particuliers avecques lesquels je m'eforcay de chasser le diet Conte de Murray hors du Moyaume d'JEscosse en Angleterre, ce que je feiz.

1) I told the scottish queen that Bothwell was a person hated by the english queen. Randolphs Brev til Cecil af 29de Januar 1566, hos Keith, the history of the affairs of church and state in Scotland. App. p. 166.

2) TJbi adolevit, in alea et scortis ita patrimonium amplissimum prodegit, ut etiam, ut poeta quidam ait, deesset egenti ces laquei pretium. Buchanan, De Maria Stuarta Regina, totaque ejus contra Regem conjuratione. p. 54. 7s enim luxuriosa adolescentia inter scorta et popinas acta eo reductus erat, ut aut civile helium ei foret excitandurn, aut audaci aliquo facinore extremce inopice metus propellendus. Buchanan, Rerum Scoticarum historia p. 204. Chalmers citerer i sit Værk Caledonia, or an account, historical and topographical, of North Britain. London 1810. 4°. 11, 459, et Brev fra Jarlen af Bedford til William Cecil, skrevet fra Grændsen den 6te April 1565, hvori forekomme disse Ord: 1 assure you, Bothwell is as naughty a man as liveth, and most given to that vile and detestable vice of sodomy. Til disse Ord, som Teulet (Lettres de Marie Stuart. Paris 1859. p. 85) dog paaberaaber sig som en Oplysning til et Sted i den Forklaring, der senere efter Darn leys Død siges afgivet af Bothwells forrige Tjener, Franskmanden Nicolas Hubert, kaldet Paris, har Chalmers i sit anforte Værk tilføiet denne Bemærkning: The readers turn away from such representations as too much exagerated for belief. Men idet Chalmers i sit senere Værk, The life of Mary, Queen of Scots, 11, 218, atter citerer det samme Brev, lyde Ordene nu saaledes: I assure you, Bothwell is as naughty a man as liveth and much given to the most detestable vices. Ere disse de ægte Ord i Brevet, der citeres efter en Korrespondence i det engelske Rigsarkiv (Paper Office), eller er det kun en vilkaarlig Forandring af Chalmers?

Side 440

Strenghed havde, efter Dronningens Tilbagekomst, allerede dømt ham, da han, under hendes Onklers Besøg iEdinburg, som Marquien af Elbeufs Selskabsbroder ogsaa havde røbet sin Deel i fransk Letfærd. Vistnok tør det ikke oversees, at vi nu ogsaa i denne Henseende kun have hans UngdomslivsKarakteristikfrahansbittreste Fjender1), men ved Navn kjende vi dog i det Mindste een af de Kvinder, der under hans ustadige Omflakken vare blevne en Gjenstand for hans eventyrlige Lidenskab. Anna, en Datter af den norske Adelsmand, Christoffer Trundsen, Herre til Sæm og flere Gaarde i Bergensstift, klagede senere over, at Bothvvell »havde taget hende af sit fædrene Land, og vilde ikke holde hende som sin ægte Hustru, som han med Haand, Mund og Breve dennem og hende lovet havde«1). At hendes Bekjendtskab med Bothvvell laa forud for dennes Tilbagekaldelse til Kampen imod Murrays Oprør, sees



2) TJbi adolevit, in alea et scortis ita patrimonium amplissimum prodegit, ut etiam, ut poeta quidam ait, deesset egenti ces laquei pretium. Buchanan, De Maria Stuarta Regina, totaque ejus contra Regem conjuratione. p. 54. 7s enim luxuriosa adolescentia inter scorta et popinas acta eo reductus erat, ut aut civile helium ei foret excitandurn, aut audaci aliquo facinore extremce inopice metus propellendus. Buchanan, Rerum Scoticarum historia p. 204. Chalmers citerer i sit Værk Caledonia, or an account, historical and topographical, of North Britain. London 1810. 4°. 11, 459, et Brev fra Jarlen af Bedford til William Cecil, skrevet fra Grændsen den 6te April 1565, hvori forekomme disse Ord: 1 assure you, Bothwell is as naughty a man as liveth, and most given to that vile and detestable vice of sodomy. Til disse Ord, som Teulet (Lettres de Marie Stuart. Paris 1859. p. 85) dog paaberaaber sig som en Oplysning til et Sted i den Forklaring, der senere efter Darn leys Død siges afgivet af Bothwells forrige Tjener, Franskmanden Nicolas Hubert, kaldet Paris, har Chalmers i sit anforte Værk tilføiet denne Bemærkning: The readers turn away from such representations as too much exagerated for belief. Men idet Chalmers i sit senere Værk, The life of Mary, Queen of Scots, 11, 218, atter citerer det samme Brev, lyde Ordene nu saaledes: I assure you, Bothwell is as naughty a man as liveth and much given to the most detestable vices. Ere disse de ægte Ord i Brevet, der citeres efter en Korrespondence i det engelske Rigsarkiv (Paper Office), eller er det kun en vilkaarlig Forandring af Chalmers?

1) In one respect, mener Tytler endog, Bothwell was certainly better then many of his brother nobles. There seems to have been little craft or hypocrisy about him, and he made no attempt to conceal his infirmities or vices under the cloach of religion. History of Scotland. VII, 46.

2) Absalon Pedersøns Dagbog over Begivenhederne, især i Bergen, 15521572. Udgiven efter offentlig Foranstaltning med Anmærkninger og Tillæg af IV. Nicolaysen. Christiania 1860. S. 148.

Side 441

deraf, at hun allerede i Aaret 1565 blev omtalt af sine Landsmænd som »Skottefruen«*), og efter de ovenanførte Ord kunde det synes, at Bothwell under sin tidligere Oraflakningselvmaattehavegjæstet Norge og ført hende med sig derfra2). Da der imidlertid ellers aldeles Intet meldes om et saadant ældre Besøg af Bothwell i Norge, maa det vistnok langt snarere antages, at hun har stiftet sit Bekjendtskab med ham under et Ophold paa Hetlandsøerne,hvormaaskeehendesFader ogsaa kan have havt Eiendomme3), ligesom Erik Rosenkrands og flere norske Mænd paa den Tid. Herfor taler deels den Omstændighed, at en Søster af Anna, Dorothea Thrundsen, var gift med en John Stuart paa Hetland4), og deels en lille Notits, som træffes i et af Randolphs Breve fra Aaret 1563, hvori han taler om en Gave, som Bothwell havde til en ErindringomenForbindelsemed »en Kvinde i Norden af



1) Idet Absalon Pedersøn skildrer, hvorledes der den 26de August 1565 i Lehnsherren, Erik Rosenkrands's Gaard i Bergen blev holdt et prægtigt Bryllup for den adelige Jomfru Brynhild Benkestok og den unge Adelsmand Erik Hanssøn, tilføier han med Hensyn til Bruden: och udredede fru Anna Trons, Skottefruen, henne paa Spansk, som er, at hun hafde en guldkæde kring pannen oc offuen for it halsband, full of eddel steene, och en perlehrantz och perlefier vdi, en rød DamasMs Kiortell. Absalon Pedersøns Dagbog. S. 107.

2) Dette antager T. Becker i hans Skildring af Adelersborg i Folkekalender for Danmark. Tredie Aargang. 1854. S. 47. Han lader Bothwell paa sin første Reise. komme til Bergen og der ægte Anna Thrundsen, hvorpaa han vedbliver saaledes: Han tog hende med sig til Frankrig, hvor han satte hendes Medgift og Klenodier overstyr , samt derefter reiste bort, saa at hun maatte drage hjem til sin Fader. Men dette er übegrundet Gisning.

3) Dette antager P. A. Munch, Norsk Maanedskrift. 3die Bind (Christiania 1857) S. 438.

4) Jevnfør Stamtavlen over Christopher Trundsens Børn, i Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie. Christiania 183338. 4°. VI, 253.

Side 442

Landet c-1), hvad der vel turde være en Omskrivelse for tietland.Denneellerandrelignende Forbindelser havde dog ikke efterladt noget varigt Indtryk hos ham, da han efter sin sidste Tilbagekomst til Fødelandet nogle Øjeblikke synes at have tænkt paa der at begynde et roligere Liv-). Han besluttede nu at gifte sig her og ægtede i sit tredivte Aar den tyveaarige Lady Jane Gordon, en Søster til den unge Jarl George af Huntley og i fjerde Led hans egen Slægtning. Ægteskabscontracten blev undertegnet den 9de Februar 1566; men skjønt Bruden hørte til den katholske Religion og Dronningen nu ogsaa havde en katholsk Gemal,afslogBothvvelldog,i Lighed med andre Medlemmer af Adelen, og i Modsætning til dem, som Darnleys Exempel igjen havde draget over til den romerske Kirke, at lade sig vie efter den katholske Ritus. »Dronningen ønskede«, siger Knox, der her er det uforkasteligste Vidne, »at Vielsen skulde foregaae i Kapellet ved Messen, men dette vilde Jarlen af Bothwell paa ingen Maade indrømme«3).



1) Randolphs Brev til Cecil af 3die Juni 1563, hosßaumcr, DieKoniginnen Elisabeth und Maria Stuart S. HB. Randolph, hvis Malice till'øier paa dette Sted: »Skulde hun nogensinde blive Enke, vil jeg aldrig tage hende til Hustru«, kan dog muligviis herved ogsaa have havt en anden Kvinde for Øie, forsaavidt som Buchanan nemlig i sin med de skjærende Farver givne Skildring fortæller: duas uacores nonduvi dimissas fiothuelium Jiabuixse, tertiam nec legitimo nuptam, nec rite dimissam. De Maria Stuarta regina. p. 91. Ligeledes hedder det i Buchanans Skotlands Historic, at Bothwell førend sit Ægteskab med Dronningen: duas uxores adhuc vivas haouit, tertiam ipse imper suum fassus adulterium. dimissisisset. Rerum Scoticarum historia. p. 057.

2) Je deliberay, yttrede han senere til Kong Frederik den Anden, de me reposer et vivre paisiblemeid apres len ewprUsonnements et exil que fauois sovffert.

3) The (Jueeiie desired, that the mariage mujld be viade in the eltappell at the mcwse, v:hich the Karle Botlivzll vould in no tvine grant. Knox, Historie of the Reformation in Scotland 11, 520. I et Brev til Cecil, skrevet et Par Uger førend Jarlens Bryllup, eller den 7de Februar, nævner Randolph ligeledes Bothwell blandt de skotske Lorder, der ikke vilde overvære nogen Messe, idet han heller ikke i denne Anledning glemmer at tilføie: and of them all Bothwell is stoutest, but worst thougt of. Thomas Wright, Queen Elisabeth and her time. I, 220.

Side 443

Dette blev dog ikke til Hinder for, at Maria Stuart selv holdt Brylluppet for den i Rigets Tjeneste prøvede Jarl, der i denne Tjeneste endnu ikke havde forraadt det Valgsprog — Kup Trest —, som han førte i sit Vaaben1). Vielsen fandt Sted i det kongelige Kapel i Holyrood og blev den 22de Februar 1566 forrettet af Brudens Onkel, Alexander Gordon, Biskop af Galloway og titulær Erkebiskop af Athenen, der havde frasagt sig den gamle Tro; Bryllupsfesten, der blev feiret »med stor Pragt«, varede med dens Tourneringer og Ridderspil i fem Dage.

II.

Ved Siden af Maria Stuart havde ogsaa Darnley overværet denne Fests Herlighed, men Forholdet mellem ham og Dronningen var dog allerede koldt dengang, da Jarlens Bryllup feiredes, og der ligger kun et Tidsrum af fjorten Dage mellem det og den ødelæggende Katastrofe, hvortil hiin Kulde tilsidst forledte Darnley.

Darnley havde ikke kunnet bære sin pludselige Høihed.FørendhansÆgteskab
med Dronningen var han af
hende bleven udnævnt til Ridder, Jarl af Ross, og Herre



3) The (Jueeiie desired, that the mariage mujld be viade in the eltappell at the mcwse, v:hich the Karle Botlivzll vould in no tvine grant. Knox, Historie of the Reformation in Scotland 11, 520. I et Brev til Cecil, skrevet et Par Uger førend Jarlens Bryllup, eller den 7de Februar, nævner Randolph ligeledes Bothwell blandt de skotske Lorder, der ikke vilde overvære nogen Messe, idet han heller ikke i denne Anledning glemmer at tilføie: and of them all Bothwell is stoutest, but worst thougt of. Thomas Wright, Queen Elisabeth and her time. I, 220.

1) Bothwell s Vaaben, der i det danske Geheimearkiv findes opbevaret i Seglet under en af hans Skrivelser, er bleven gjengivet i Les affaires du Conledeßoduel, Edinb. 1829, efter et Aftryk paa Bindet af et Exemplar af Les douze Livres de Robert Val trin, louchant la discipline militaire. A Paris 1555, som antages for at have tilhørt ham, og nu opbevares i Universitets-Bibliotheket i Edinburg.

Side 444

af Ardmanach, senere til Hertug af Albany. Ved den Diner i Holyrood, der fulgte efter Vielsen, og hvorunder DronningenbetjentesafJarlen af Atholl som Taffelmester, Jarlen af Morton som Forskjærer, og Jarlen af Crawford som Mundskjænk, blev ligeledes Darnley opvartet af JarlerneafEglinton,Cassilis og Glencairn med Hatten i Haanden1). Under Ballet om Aftenen, der varede, indtil det høie Par drog sig tilbage til deres Kammer, blev der kastet Penge ud til Folket, og samtidig bekjendtgjordesenafDronningen udstedt Proklamation, hvorefterDarnleyskuldetituleres Konge og alle Breve, som herefter udstedtes, skulde lyde i hendes og hans Navn i Forening, som Konge og Dronning af Skotland2). VistnokgjordedenneTitel ham nu ikke til Rigets virkelige Konge, men man træffer dog nu hans Navn ved Siden af Marias paa skotske Mønter fra Aaret 1565, og hans Navn ved Siden af, ja tildeels foran Marias, i skotske Statsskrifter fra det samme Aar3). Endnu under Vinteren , da DronningenogDarnleyvedbleve at residere i Holyrood, ankom en Deputation fra Kongen af Frankrig, med Jacques d'Augennes,HerreafRambouillet i Spidsen, for at overrække



1) Ifølge Brevet fra Randolph til Jarlen af Leicester, dateret fraEdinburg den sidste Juli 15G5, hos Wright, Queen Elisabeth and her time. I, 203.

2) Proklamationen, der er dateret fra Dagen førend Brylluppet, den 28de Juli 15^5, er aftrykt i Andersons Collections. I, 33.

3) Saaledes findes til Exempel i det danske Geheimearkiv en Skrivelse til Kong Frederik den Anden, der begynder: Ilenricus et Maria, del gratia Scotorum rex et regina, og som slutter: Datum ex regla nostra Edinburgensi. Cal. Octobris Anno 15G5 et regnorum nostrorum annis primo et vicesimo tertio. I Underskriften staaer derimod foran: S(erenitatvs). T(uæ). Soror et Consanguinea Marie li. og fyrst Lag efter S. T. Frater et Consanguineus Henry 11.

Side 445

Darnley St. Michaels Ordenen eller Konkylieordenen, som man kaldte den efter de Skaller, hvoraf Ordenskjæden var sammensat. Da Investituren, efter Afholdelse af den katholskeMesse,varforegaaet i det kongelige Kapel, blev denne nye Æresbeviisning atter fulgt af en glimrende Banket i Slottet og om Aftenen af en Maskerade, hvorved Dronningen, tillige med alle sine »Marier« og øvrige Damer, — som sædvanligt til stort Anstød for de protestantiske Pietister —, optraadte klædte i mandlig Dragt1). Dog satte Darnley sit Maal endnu høiere, han vilde styre som virkelig Konge, og saa langt fulgtes han ikke af Marias Følelse. Denne tabte sig paa den samme Tid, som han mislede den PopularitethosFolket,hvormed dette, trods hans papistiske Sympathier, i Begyndelsen var kommet ham imøde. Maria havde, førend Brylluppet, med stor Ømhed pleiet Darnley under en Sygdom; hun havde utvivlsomt ikke blot tænkt at give sin Haand, men ogsaa sit Hjerte, til den høie, velskabteYngling,mensnart fjernede han det selv fra sig



1) In the quhilh the Quenis grace and all his Maries and ladies were all cled in mens apparel. Diuinal of remarkable occurrents. p. 87. Dronningens »Marier«, der ikke undgik Knox's Philippica, vare fire i Tallet ifølge John Lesley, Biskoppen af Ross , der i sin Historie, hvor han skildrer den femaarige Maria Stuarts Overførelse til Frankrig, siger, at hun ledsagedes af fire Smaapiger af samme Navn beeing of four syndre honourable houses, to wyt, Flemyng, Levingstoun, Setoun and JBeatoun of Creich. 1 den skotske Folkesang, kaldet »the Queenes Marie« (i the Minstrelsy of the Scottish Border. The poetical works of Sir Walter Scott. Paris 1838. 1,220) forekomme Navnene anderledes; her nævner Marie Hamilton dem saaledes: Yeslreen the Queen had four Maries, The niglit she'll hae but three, There was Marie Staton, and Marie Beaton And Maria Cnnnichael and me.

Side 446

ved de store Meninger, han fik om sig selv, der saa lidet svarede til hans drengeagtige Evner, og ved den umodne Raahed, der gjorde hende det naragtige Hovmod endnu utaåleligere. Sir William Drury, der var engelsk Gesandt i den Mellemtid, hvori Maria havde bortviist Randolph fra Hoffet, fordi han havde holdt sammen med Oprørerne og understøttet dem med Penge, anfører tvende Exempler paa, hvor hengiven han var til Tidens Skjødesynd, det ene fra et Drikkelag paa Øen Inchkeith, hvor han paa en vild Maade berusede sig i Selskab med en anden af Dronningens Halvbrødre, Lord Robert Stuart, Prioren af Holyrood (Walter Scotts »Abbeden«), Lord John Fleming og andre Herrer, det andet fra et Selskab i en Kjøbmands lluus i Edinburg, hvor ogsaa den frugtsommelige Dronning var tilstede, og hvor han paa hendes Bøn om ikke at drikke mere eller at opmuntre Andre dertil, svarede med saadanne Ord, at hun forlod Stedet med Taarer1). Elisabeths Agenter, der med stærke Ord havde omtalt Hvedebrødsdagenes Lidenskab,vidstesnartat melde, at Dronningen af Skotland kjededes ved Darnley og ofte undgik hans Selskab. Hun tillod ikke længer, som i Begyndelsen af deres Ægteskab, at hans Navn stod foran hendes i Regjeringsskrivelser, og vilde ingenlunde indvillige i, at han ligesom hendes første Ægtefælle ogsaa fik Kronen (the matrimonial crown) og med den virkelig Myndighed ved Statens Styrelse.

Den lidenskabelig opbrusende Yngling vendte sig ikke mod sit eget Væsen, men gjorde Bruddet ulægeligt ved at finde hele Skylden i de af Dronningen yndede Omgivelser. Fremfor Alle kastede hans Had sig paa den iblandt dem, der tidligere netop med Held havde arbeidet for hans egen Ophøielse,paaDronningens



1) Jvnfr. Drurys Drev til Cecil af 16de Februar 15G6, hos Raumer, S. 9S-99.

Side 447

høielse,paaDronningensbegavede og høitbetroede Sekretærforden udenlandske Korrespondance, Italieneren David Rizzio, soui i December 1564 havde opnaaet denne Plads ved Franskmanden Rauiets Afgang, og med saa rigelig en Løn, at han siges at have efterladt en Formue af elleve tusind Pund. Da Ilizzio havde det Hverv at forelægge Dronningen Alt, hvad der behøvede hendes Underskrift, boede han i Palladset og havde altid en let Adgang til hende. Hun havde oprindelig begunstiget hans selskabelige Talenter,thihan var, efter Sir James Melvils Ord, der selv advarede ham mod ei at tillade Dronningen at trænge ham saa meget frem1), »a merry fellow and a good musician« ; Maria elskede Sang, og Rizzio kunde ved hendes musikalske Underholdninger udfylde en Basstemme,



1) He wanted not his own fears, therefore he lamented his estate to me, asking one day my counsel how to behave himself. 1 told him, that strangers loere commonly envied, when they medled too much in the affairs of other countries. He said he being Secretary to her Majesty in the French tongue, had occasion thereby to be frequently in her Majesties company, as her former Secretary used to do .... I remembered her Majesties command lately laid upon me, when she particularly injoined me to forewarn her of any circumstance to be observed in her carriage, which I thought could tend to her prejudice .... 1 tola her Majesty wery freely ivhat advice I have given JRixio. She answered me, that he medled no further then in her french writings, and affairs, as her other French Secretary had done formerly. And that whoever found fault therewith, she would not be so far restrained, but that she might despence her favours to such as she pleased .... She tanlced me for my continual care, evidenced in this free advice, and ingaged to take such order in reference thereto, as the care required And she gave me her hand, that she would take all in good part, whatever 1 did speak, as proceding from a loring and faihfull servant. Desiring me also to befriend Rizzio, who was hated without a cause. The Memoirs of Sir James Melvil of Hal-Hill. Now first published from the original manuscript by George Scott. London 1683. fol. p. 54, 55, 56, 58.

Side 448

naar denne savnedes. Darnley saa pludselig i ham ikke blot den egenlige Fjende, der havde ladel hans Ønske strande hos Maria, men, uagtet Rizzio var styg, udmalede han sig endog med taabelig Jalousi i hans Person en ligefrem Medbeiler lil Dronningen, hvis Kulde imod Darnley kun skulde være en Følge af Overtalelse af Rizzio. Med naragtig Lidenskab havde Darnley, hvis man ellers her tør troe Randolph1), dengang, da en Retsskriver bragte ham Efterretning om, at Udfærdigelsen af hans Ophøielse til Hertug maatte opsættes nogen Tid, villet nedstøde denne med en Dolk; nu besluttede han sig, for at rydde Rizzio af Veien, til at træde i Forening med Dronningens og hendes Regjerings Fjender, der gjerne modtoge den uerfarneKongesom et Redskab for deres egne Planer.

Den 10de Februar havde Darnley sendt sin Slægtning George Douglas til Lord Patrick Ruthven, for at bede om hans Understøttelse mod Rizzio. Ruthven var dengang saa angrebetaf en Sygdom, der snart skulde lægge ham i Graven, at »han neppe kunde gaae til Enden af sit Værelse«, men lovede dog villig at hjælpe Kongen til Maalet. Ham var Italieneren forhadt som den Fremmede — omtrent som vi senere see Concini hadet i Frankrig —, der var en Fjende af Aristokratiet og arbeidede for Kongemagtens Udvidelse, som Papisten, der især var Dronningens høire Haand ved hendes Planer til Fordeel for Katholicismen, og som Manden af simpel Byrd; at en Søn af en piemontesisk Musiker skulde have Indflydelse paa Rigets Styrelse, ja at han allerede nævntes som tilkommende Kantzler, at en Jarl som den landflygtige Murray havde maattet nedværdige sig til at sende ham en kostelig Diamant, for at han skulde lægge et Ord ind for ham hos Søsteren, var noget ligesaa Utaaleligtfor



1) Randolphs Brev til Cecil af 21de Mai loGo, hos Raumer S. 63.

Side 449

leligtforSkotlands stolte Adel, som Christian den Andens Omgivelser havde været det for den danske. Lord Ruthven var ogsaa nøie knyttet til de landflygtige Lorder og til deres tilbageblevne protestantiske Venner, og netop nu skulde et Parlament sammentræde, ikke blot for at godkjendeden Fradømmelse af Værdigheder og Eiendomme, hvormed Maria vilde straffe dem, men ogsaa, som man talte om, for i Overensstemmelse med Breve fra Kongen af Frankrig og fra den nylig dertil fra Konciliet i Trident tilbagevendte Kardinal af Lothringen at høre nye Forslag til Gunst for Katholicismen, og, hvad man især frygtede, angaaendeTilbagedragelsen under Kronen af forskjellige store Beneficier, som Adelen under Dronningens Mindreaarighed havde tilranet sig »under Paaskud af Religionen1)«. Saa blev da Forbundet sluttet mellem Dronningens Mand og hendes systematiske Fjender; Darnleys Fader, Jarlen af Lennox, blev sendt til England og meddeelte de LandflygtigePlanen, hvorefter de, saasnart Statscoupet var lykkeligiværksat, skulde være beredte til fra Grændsen at ile til Edinburg; her skulde Rizzio ryddes af Veien, Partiets andre Modstandere i Regjeringen ligeledes enten dræbes, fængsles, eller paa anden Maade gjøres uskadelige, Parlamentetigjen opløses, den for det indledede Retsforfølgelse nedslaaes, Dronningen holdes fast, Darnley opnaae den efterstræbte, nominelle Souverainitet og Jarlen af Murray igjen sættes i Spidsen for den virkelige Regjering. Darnley lovede skriftlig ved sin fyrstelige Ære, at Deeltagerne i denne Sammensværgelse, hvori ogsaa Elisabeth blev indviet,af ham skulde blive beskyttede imod Alle og Enhver.

Det første Forsøg paa Mordet bragte Lord George Seaton,



1) Under pretext of religion. Memoirs of Sir James Melvil. p. 64.

Side 450

altid en hengiven Ven af Dronningen, til at strande. Det andet, der gik ud paa at myrde llizzio, medens han spilledeFjerbolt med Darnley, der skulde indbyde ham i dette Øierneed, blev ikke heller iværksat. Det tredie blev adført et Par Dage efter at Parlamentet var aabnet, og da Forhandlingerneom Regjeringens Forslag angaaende Straffen over de Landflygtige allerede gik deres faretruende Slutning imøde. Løverdag Aften den 9de Marts 1566 droge James Douglas, Jarl af Morton og Lorderne Patrick Lindsay og Ruthven i Spidsen for flere hundrede Bevæbnede gjennem Kannikegaden (the Canongate) ned til Holyrood; en Deel af deres Folk fik Befaling til at bevogte Slottets Omgivelser, med et hundrede og tredsindstyve Mand besatte Morton og Lindsay Hovedporten til Slottet og Slotsgaarden, hvis Nøgler de fratoge Portneren; Ruthven og flere andre af Lederne traadte op i Darnleys Værelser, hvor Kongen ventede paa dem.

Elvor mange Vandringsmænd fra den gamle og nye Verdens Egne have ikke gjæstet Holyroods Pallads og de maleriske Levninger af dets gamle, skjønne Kapel, og hvo iblandt dem har, naar han ellers blot kjendte noget til Skotlands Historie eller til dets Digtekunst, vel kunnet see de dobbelte Taarne, hvoraf Frontsiden dækkes, uden at mindes om det skotske Kongedømmes altid faretruede, stormfulde Skjæbne, eller kunnet betræde disse stumme, og dog saa talende Rum, uden at gribes af Tungsindigheds og af Deeltagelses Stemninger. I den gamle Deel af Slottet seer man endnu i den nederste Række af Værelser Darnleys Sovekammer og Audientskammer, og fra dem er Opgangen lil den ovenfor liggende Række, hvori Maria Stuart boede. Gjennem det første Værelse, som i Almindelighed kaldes »Dronning Marias Audientsværelse«, kommer man

Side 451

ind i »Dronning Marias Soveværelse«. Væggene ere behængte med Tapeter, der forestille Mythen om Phaeton, og Lyset, der kommer ned fra to Vinduer i Syd og Vest, falder paa et Brystbillede af Dronning Elisabeth, der hænger over Kaminen; ved Siden af den staaer Dronning Marias Seng, med falmedeGardinerafkarmoisinrødt Damask og grønne Silkefryndser.PaaNordsidenaf Værelset er der en lille Dør, halvt skjult af Tapetet, der leder til en lille hemmelig Trappe, som, ved Siden af Hovedopgangen, fører ned til Darnleys Værelser; fra det sydvestlige Hjørne af Sovekammeretførerensnever Dør til Dronningens med falmede Tapeter behængte, lille »Paaklædningsværelse«, og fra det nordøstlige Hjørne er Indgangen til et tilsvarende Værelse, der ligeledes kun indtager et Rum af tolv Qvadratfod, men som Queen Mary's supping Room er blevet saa navnkundigiSkotlandsHistorie. Her sad den unge, frugtsommeligeDronning,derhavde arvet Faderens ForkjærlighedforutvungenSelskabelighed, hiin Løverdag Aften med et af de smaa Selskaber, hvorpaa hun satte saa megen Priis. Omkring Bordet sad med hende hendes Halvsøster, Lady Jane Stuart, der et Par Aar iforveien var bleven skilt fra Jarlen afArgyle, hendes Halvbroder, Lord Robert Stuart, Prioren af Holyroodhouse, hendesHovmester, Lairden Beaton af Criech, Kapitainen for hendes Gardeskytter, Arthur Erskine og hendes Sekretær David Rizzio. Pludselig blev Forhænget, der skjulte den hemmelige Indgang til Sovekamret nede fra Darnleys Værelser, løftet tilside, og Kongen traadte ind i det lille Rum, hvori Maria sad, og tog, idet hun venlig vendte sig om mod ham, Plads ved hendes Side, læggende paa en kjærlig Maade sin Arm om hendes Liv1). Et Minut



1) With Ms hand about her waste. Lord Ruthvens Beretning om Mordet, skrevet i Berwick den sidste April 1566, hos Keith. Append, p. 123.

Side 452

efter blev Tæppet i det tilstødende Kammer atter løftet, og Lord Iluthven steg nu herfra ind til Selskabet, med Ujelm paa Hovedet, med sin høie Figur klædt i Vaaben og med Ansigtet fortrukket af Sygdommens Bleghed og et utæmmet Raseries Vildhed, idet han bød Ilizzio at begive sig bort fra et Sted, der ikke var nogen Plads for ham. Foruroliget ved et saa besynderligt og truende Syn sprang Dronningen op, og befalede Ruthven med en Strenghed, som hun kunde antage, hvor det var nødvendigt, at forlade hendes kongelige Værelser; dersom Rizzio havde paadraget sig nogen Skyld, skulde hun lade ham straffe af Parlamentet1). I det samme Øieblik, da efter disse Ord Robert Stuart, Arthur Erskine, Beaton af Criech og nogle af Tjenerne vare i Færd med at tage fat paa Lord Ruthven, hørtes Larmen af flere Personer, der styrtede op af den hemmeligeTrappe,derpaaTrampen af tunge Fødder i det tilstødendeSovekammer,ogi det næste Nu styrtede, under Lys af Fakler baarne efter dem, George Douglas, Andrew Ker af Faldonside, ogPatrickßellanden afStanehouse og nogle Andre ind i det lille Værelse, med Sværd og Dolke skinnende i deres Hænder; »saa plumpt og uærbødigt«, siger en Samtidig,»atBordet,med Lysene og Retterne paa det, blev væltet om paa Gulvet«. Bordet stødte i sit Fald paa Dronningen,hvisSvangerskab dengang var i den sjette Maaned, og Grevinden af Argyle maatte gribe et af Lysene, medens Ruthven, svingende sin Dolk, udraabte til Dronningen: »Intet Ondt er tilsigtet Eder, Madame, men alene hiin



1) Declaring, ive should exhibite the said Ilizzio before the lords of Parliament to be punished, if any sorte he had offended. Maria Stuarts Brev til Erkebiskoppen af Glasgow, af 2den April 1566, hos Labanoff, Lettres, instructions et mémoires de Marie Stuart, I, 344.

Side 453

Skurk«. Hvo kjender ikke den Scene, der paafulgte? Hvo føler ikke med den Ulykkelige, der i Dødsskrspkken springer bag ved Dronningen, griber fat i hendes Kjole med FortvivlelsensKraft,Dgoverdøver Larmen selv med sine Skrig: »Madama, io son morto, giustizia, giustizia«; hvo seer ikke de Sammensvorne trænge paa, og, medens Darnley anstrænger sig for at vriste Rizzios Haand fra Dronningens Person, den brutale Ker af Faldonside truende rette en Pistol mod hendes Bryst eller George Douglas snappe Kongens Daggert fra dens Skede, ramme Rizzio med den over Skutdren af Maria, og lade den stikkende i hans Legeme; hvo har ikke fulgt med de Rasende, da de derpaa bort fra Dronningen, som Darnley holder fast, trække deres Offer gjennem Sovekamret og Audientsværelset, rammende ham, eftersom de gik, indtil han tilsidst ved Udgangen fra Audientsværelset, hvor andre af Hovedtrappen opstegne Sammensvorne ventede paa ham, 7— der hvor man endnu paaviser synlige Spor af hans Blod, — udaander gjennemboretafsexog halvtredsindstyve Dolke- og Sværdstød.

Maria var bleven tilbage med Darnley i det lille Værelse,hvorOverfaldet havde fundet Sted. Hun skjælvede ved Rædselsscenen, der foregik saa faa Skridt fra hende, og græd bestandig. Hun skriver selv i det Brev til hendes Gesandt i Paris, Erkebiskoppen af Glasgow, James Beaton, hvori hun skildrer Mordet: »Umiddelbart efter hiin Daad vendte Lord Ruthven tilbage og erklærede, at de og deres Forbundsfæller vare høiligen fornærmede ved vor Opførsel og Tyranni, der var dem utaaleligt; at vi vare blevne bedragneafden nævnte David, som de nu havde ombragt, nemlig, forsaavidt vi fulgte hans Raad med Hensyn til at opretholdedengamle Religion, udelukke de landflygtige Lorder, holde Venskab med fremmede Fyrster og Nationer, og i vort

Side 454

Raad optage Jarlerne Bothwell og Huntley, der vare Forrædere,ogmed hvem Rizzio havde pleiet Forbund«1). Den fortvivlode Dronning svarede ham: »Hans Blod skal blive dyrt Blod for Somme af Eder«9). Hun vendte sig til Kongen og bebreidede ham heftigt hans »Judaskys« og at han havde havt Hjerte til saaledes at krænke hende: »Forræder, Søn af en Forræder, er det da den Belønning,somI har viist mod den, der har gjort Eder saa meget godt og saa stor en Ære; dette er den Erkjendtlighed,somI giver mig for at have løftet Eder op til saa høi en Værdighed3). Hvad Ondt har jeg gjort Eder,, at I har villet volde mig en saadan Skam«. Darnley talte da nu om, hvorledes hun allerede i længere Tid, i Modsætning til den første Tid af deres Ægteskab, havde skyet ham, hvergang han vilde nærmet sig hende, og om Rizzio som den, der formeentlig havde overtalt hende til at vise en saadan Kulde imod ham4). »Milord«, gjenmælte hun tilsidst,,



1) Maria Stuarts Brev til Erkebiskoppen af Glasgow af 2den April 1566, hos LabanofF, Lettres de Marie Stuart. I, 345.

2) Well, sayth she, it shall be deare blude to some of you, gif his be spylt. Lord Ruthvens Beretning hos Keith. Append, p. 124.

3) Allora voltatasi la reina verso il re disse: »Ha traditore, figliuolo de traditore, questa é la ricompensa die hai dato a colui che fha fatto tanto bene et honor cosi grande; qiiesto e il reconoscimento che dai a me per haverti inalzato a dignita cosi alta«. Depeche til Storhertugen afToscana af Bde October 1566, bos LabanoiF, Lettres de Marie Stuart. VII, 75.

4) My Lord, Why have you caused this wicJced deed to me, considering, that I took you from low estate, and made you me husbandr what oj/ence have 1 given you that you should do me such shame. The King answered, I have good reason for me, for since yonder fellow David came in credit and familiarity ivith your majesty, you neither regarded me, entertained rae, nor trusted me after your wonted fashion; for every day lefore dinner you v;ere ivont to come to my chamber, and past the time with me, and this long time you have not done so; and uhen 1 came to your maje- sty's chaviber, you bare me llttle company except David had been the third person; and ojter supi er your majesty used to sit up at the cards with the said David till one or two after midnight: and this is the enterlainment that 1 have of you this lony time. Her majesty answered, that it was not a gentle tcovians duty to come to her Jtusband's cJiamber, but rather the husband to come to the wij'e's. The king ansioered, how came you to my charnber in the beginning and ever till ivithin these six months, that David fell into familiarity with yout Lord Ruthvens Beretning hos Keith, History of church and state in Scotland. 11, 123.

Side 455

¦»al den Krænkelse, som er bleven tilføiet mig, har I været vidende om, derfor vil jeg ikke længer være Eders Hustru eller herefter hvile ved Eders Side, og jeg skal aldrig give mig tilfreds, førend jeg har voldt Eder et lige saa sorgfuldtHjerte,som jeg nu har det«1). Førend Samtalen mellem Kongen og Dronningen endte, hørte dog Ruthven, •der som Øienvidne har meddeelt en Beretning om den, at hun vilde finde sig i, at Darnley tilbragte Natten hos hende. Hun kjendte Svagheden, som var forenet med hans Raahed; at benytte sit Herredømme over ham til at frelse sig fra Morderne, var den Tanke, der nu oprandt i hendes rystede Sjæl.

Imidlertid havde Tumulten med Rygtet om hvad der foregik, forplantet sig til Slotsgaarden og de andre Dele af Palladset. For at stille den, begav Lord Ruthven, hvis Nærværelsestedsevar Dronningen utaaleligere3), sig til Jarlerne Bothwell, Huntley og Athole, som havde villet ile DronningentilHjælp, men vare blevne drevne tilbage til deres



4) My Lord, Why have you caused this wicJced deed to me, considering, that I took you from low estate, and made you me husbandr what oj/ence have 1 given you that you should do me such shame. The King answered, I have good reason for me, for since yonder fellow David came in credit and familiarity ivith your majesty, you neither regarded me, entertained rae, nor trusted me after your wonted fashion; for every day lefore dinner you v;ere ivont to come to my chamber, and past the time with me, and this long time you have not done so; and uhen 1 came to your maje- sty's chaviber, you bare me llttle company except David had been the third person; and ojter supi er your majesty used to sit up at the cards with the said David till one or two after midnight: and this is the enterlainment that 1 have of you this lony time. Her majesty answered, that it was not a gentle tcovians duty to come to her Jtusband's cJiamber, but rather the husband to come to the wij'e's. The king ansioered, how came you to my charnber in the beginning and ever till ivithin these six months, that David fell into familiarity with yout Lord Ruthvens Beretning hos Keith, History of church and state in Scotland. 11, 123.

1) Mylord, all the offence that is done to me, you have the wite thereof, for the which 1 shall be your wife no longer, nor ly with you any more, and shall never like till 1 cause you have as sorrowfull a heart, as I have at this present. Lord Ruthvens Beretning hos Keith, History of church and state in Scotland. 11, 124.

2) Quhome sho wald not thole to come in hir presens. Diurnal of remarkable Occurrents. p. 92.

Side 456

Værelser1), og af Jarlen af Morton truede med, at det skulde gaae dem ilde, dersom de vovede at forlade dem. Lord Ruthven søgte her at berolige dem, idet han i Kongens Navn forsikkrede dem, at deres Liv ikke var i Fare. Ikke desto mindre nærede de Frygt, især da de erfarede, at Murray og deres andre Fjender ventedes tilbage den næste Dag,, og skjønt Mordernes væbnede Skarer vogtede Portene ti! Palladset, gjorde Nattens Mørke dem dog endnu Redning mulig. »Dersom«, skriver Bothwell senere, efter at have omtalt Rizzios Mord, »for at undgaae en saadan Fare, nogle Herrer og jeg selv ikke havde undveget gjennem et Vindue i Bagsiden af Palladset, vilde vi ikke have nydt nogen bedre Behandling, eftersom de havde besluttet saaledesindbyrdes,eller vi vare i det Mindste blevne nødte til at bifalde en saa slet og afskyelig Handling2)"). LigesomBothwell,undveg Jarlen af Huntley, hans Svoger, og paa andre lignende Maader John Stuart, Jarlen af Athole, Lorderne Fleming og Levingston og Sir James Balfour, »mod hvilke«, skriver Dronningen, »Slaget var beregnet



1) Comites Huntilææ, Atholiæ et Bothuelii, qui in diversa palatil parte coenabant, quum prorumpere vellent, ab Us, qui in area asservahant, intra coenacula sua, sine noxa, sunt cohibiti. Buchanan, Rerum Scoticarum historia. p. 211.

2) Et si, pour eviter ce peril, quelques Seigneurs et moi n'eussionspassé par une fenestre derriére le dite logis, nous n'eussions eu meilleur traltement, Æavltant qxiil avoit ainsi esté resolu entre eux, ou pour le moins eusslons esté contraintz de approuver ung si mescant et detestable acte. Sir James Melvil siger ligeledes, at Bothwell i Forening med Jarlerne Athole og Huntley undkom by leaping over a window toward the little garden where the Lyons were lodged. Memoirs p. 64. Maria Stuart bemærker endelig selv: Yet, be the providence of God, the Earl of Huntley und Bothwell escaped forthof their chambers in our palace at a bach-window by some cords. Dronningens ovennævnte Brev af 2 April 16G6, hos Labanoir, Lettres de Marie Stuart. I, 346.

Side 457

ligesaa vel som mod David (Rizzio), og ved hvis Flugt de
Sammensvorne derfor fik nogen Angst og fandt sig meget
skuffede i deres Foretagende«.

Da Maria Stuart selv, efter den sørgelige Nat, hvori hun frygtede saaledes for at abortere, at hun lod sende Bud efter en Fødselshjælperske1), om Søndag Morgen saa sig som en Fange i sine Fædres Slot, greb hun pludselig en ny Redningstanke. Da hun saa Sir James Melvil, der endnu ikke var flygtet med hendes andre Tilhængere, men som nu havde faaet Tilladelse til at begive sig op i Staden, gaae over Slotsgaarden, skjød hun et Vindue op og bad ham om at sætte hendes troe Mænd i Bevægelse, for at hun maatte blive befriet ud af Forræderes Haand. Jarlen af Lennox's Hovmester, Wisbet, blev med en Trop sendt efter ham, men Sir James fik dog Lov til at gaae videre under Paaskud af, at han alene »var i Færd med at gaae til Prædikenen i St. Giles Kirken«2). Han gav BorgermesterenUnderretning om det Forefaldne, »og da«, siger en Samtidig, »reiser sig Skrigen og Larmen i Kannikegaden,hvorpaa Stormklokken ringede saaledes, at enhver Mand greb til Vaaben og med Simon Preston af Craigmillar, deres Borgemester, styrtede ned til Holyroodhouse, med det Forsæt at have villet befrie hendes Naade Dronningen og hævne den ommeldte Sag«3). Da imidlertid Maria nu



1) Beretningen hos Raumer, Die Koniginnen Elisabeth und Maria Stuart. S. 113. Jacob den Sjettes nerveuse Frygtsomhed, som i Walter Scotts Roman »Nigels Hændelser« er blevet Gjenstand for en bekjendt Fremstilling, pleier endnu gjerne at anføres, som et Exempel paa, hvorledes en forbigaaende Stemning hos Moderen under Svangerskabet kan virke paa Barnets heletilkommende Liv. Andrew Combe, Physiologiens Hovedsætninger. Efter tiende Originaludgave oversat af I. Blicher. Kjøbenhavn 1842. S. 299.

2) Memoires of Sir James Melvil. p. 67.

3) Diurnal of remarkable occurrents. p. 94.

Side 458

vilde tale til Folket fra et Vindue i hiint lille Værelse, blev det ikke tilladt hende af Morderne, »der«, skriver hun, »erklærede os lige i Ansigtet, at dersom vi vilde have talt til dem, skulde de skjære vort Kjød i Skiver og kaste os over Murene«1). Darnley viste sig i Stedet for hende, forsikkrede Borgerne om, at Dronningen var i god Behold og bød dem at trække sig tilbage, hvad de strax. adløde.

Da om Aftenen paa den samme Søndag Jarlen af Murray og de andre Herrer af den fordrevne Adel ankom til Edinburg, og. strax rede til Holyrood, bleve de her ønskedevelkomne af Darnley, medens den fangne Dronning endnu var saa uvidende om Murrays Indvielse i Mordet, at hun, glemmende den gamle Uret over den nye, kastede sig i hans Arme, kyssede ham, og udbrød: »Dersom min Broder havde været her, vilde han aldrig have taalt, at jeg var bleven saa grusomt behandlet«2). Og da Parlamentet nu ogsaa om Mandagen var bleven opløst af Darnley, der som Konge bød Medlemmerne at forlade Edinburg inden tre Timer, da Maria tillige havde erklæret sig beredt til at underskrive, hvilke Artikler de Sammensvorne ellers ansaae nødvendige for deres Sikkerhed, men derhos mindet om, at denne ei lod sig vel forene med noget Præg af af Fangenskab, og maaskee ogsaa fordi Murray ikke viste sig saa fri imod dem, som de havde ventet, fandt Jarlen af Morton og Lorderne Uuthven og Lindsay sig villige til om Mandag Aften at forlade Palladset med deres Folk, idet Statscoupet dog kunde synes i alt Væsenligtat



1) Who in our face declared, if we desired to have spoken them, they should have cut us in collops and cast us over the walls. Marias Brev til Erkebiskoppen af Glasgow af 2den April 1566, hos Labanoff, Lettres de Marie Stuart. I, 346.

2) Memoires of Sir James Melvil. p. 67.

Side 459

ligtatvære lykket. Men imidlertid havde Dronningen gjort sin Indflydelse over Darnley gjældende, og i Eenrum forestillet ham, hvilken Ydmygelse han var i Begreb med at berede Kongedømmet og den katholske Religion. Midt om den samme Nat, da Omsorgen for Slottet var blevet overladt Darnley, gik han og Dronningen, alene med en af dennes Jomfruer, hemmelig ud fra Holyrood; de satte sig paa Hestene, hvormed Sir Arthur Erskine og Sir John Stuart af Traquair udenfor ventede paa dem, og naaede, Mot ledsagede af disse tvende, efter et rask Ridt om Tirsdagentil Kastellet i Dunbar.

Fra Dunbar kaldte Maria Stuart sine Vasaller til Vaaben, idet hun, der under hele denne Katastrofe havde viist en for en Kvinde saa beundringsværdig Holdning, udstedte en Proklamation mod de Forvovne, der havde hjemsøgt hendes kongelige Bolig med Blodsudgydelse og holdt hende selv fangen. Af de Skarer, der ilede til hendes Hjælp, blev den første ført af Bothwell og Huntley, der om Mordnattenvareundkommne gjennem Edinburg til Chrichton- Castle. De bleve nu meget naadigen modtagne i DunbarafDronningen, og saae her hendes Styrke voxe saaledes5at Bothwell selv angiver den Hærstyrke, hvormed Dronningen nogle Dage efter brød op imod Edinburg, til fire tusind Mand1). Hun har forstaaet at dele sine Fjender, idet hun tilgav Murray og de andre tilbagevendte OprøTere, imod at de ikke understøttede Rizzios Mordere. Disse vovede, efter at Maria Stuart allerede den 19de Marts triumferende var vendt tilbage til Edinburg, hverken efter



1) Hun skrev senere selv om Bothwells Hjælp ved denne Leilighed, how suddanlie be his provvydenee not onlie wer we deliverit out of the pressoun, bot alswa yat haill company of conspiratouris dissolvit, and we recoverit oure formår obedience. Labanoff, Lettres Ae Marie Stuart. 11, 35.

Side 460

Dronningens Stævning at møde for Retten, eller at gjøre hende nogen synderlig Modstand, men fandt snart i stort Antal, at nu var Touren kommen til dem at flygte til England. Af dem, der bleve tilbage, blev et betydeligt Antal hensat i Fængslet; tvende af dem, Thomas Scott af Cambusmichael og Henry Yair, en tidligere Præst, bleve henrettede; Scolts Hoved blev sat paa en Stage oven paa et af ilolyroods Taarne, og Yairs paa den saakaldte NetherbowiEdinburg; William Harlaw og John Mowbray, der ogsaa vare blevne dømte fra Livet den samme l)agT som de to andre, bleve bragte hen til Galgen, men fik her ved Dronningens Naade Dødsstraffen formildet til Forviisning. Den hidtilværende Statssekretær, Sir William Maitland, Laird af Lethington, af hvis Tjenere nogle havde været tilstede ved Mordet, medens han selv havde faaet den Rolle, indtil dette var udført, at underholdeJarlenaf Athole, blev afsat fra sit Embede og fik Befaling til at tage Ophold i Caithness. Jarlen af Lennox blev ligeledes forviist fra Hoffet, og Sønnen blev nødt til selv at fralægge sig al Skyld i Mordet ved en Erklæringr som den 20de Marts blev opslaaet i Edinburg. For at gjendrive de bagtaleriske Rygter, hvorefter Kongen havde havt Deel »i det gruelige Mord, der var begaaet i DronningensNærværelse,og i den forbryderiske Fastholden af henfles Majestæts ophøiede Person«, hed det deri, at »Hans Naade havde, for hendes Majeslæt Dronningen, i NærværelseafLorderne af Statsraadet, paa sin Ære, Tro og fyrstelige Ord erklæret, at han aldrig havde vidst det Mindste af det troløse Forræderi, hvorfor man uretligen og falskeligen anklager hamr og aldrig enten havde tilcaadetr paabudt eller bifaldt det«. Darnley gik endnu videre; han. ikke blot angav sine tidligere Forbundsfæller, men var selv

Side 461

saa ivrig for at faae dem bragte for Retten, som om han
havde været deres Færd aldeles fremmed.

Men Dronningen selv vidste det bedre og kunde ikke glemme hans »Judaskys«. Hun erfarede endog efterhaanden, at Darnleys Deelagtighed i Komplottet ikke havde været blot et Øiebliks Jalousi; de af ham opgivne Medskyldige lode hende meddele den Ovéreenskomst, hvorved han skriftlig; baade havde betinget sig Kronen og taget Ansvaret for Rizzios Mord paa sig. Mere og mere vendte hendes Hjerte sig fra ham, mindre end nogensinde tillodes det ham at tage Deel i Regjeringen. Hun tænkte paa en Skilsmisse og sendte virkeligen i den Anledning et konfidentieltSendebud,James Thornton, til Rom; men imidlertidvarhun nu den 19de Juni 1566 paa Edinburg- Castle nedkommen med sin Søn, Skotlands og Englands vordende Konge1), og ved en Nullitetserklæring af gteskabethavdehun, den af Paven i sin Tid udstedte Dispensation for Slægtskabsgraden endnu ei var bleven offenliggjort, kunnet udsætte sig for, at ogsaa hendes Barn med Darnley blev erklæret for illegitim. Dersom hun paa den anden Side, efter Jacob den Sjettes Fødsel, hvorom Darnley selv med stor Fryd strax sendte Beretningen til KardidinalenafGuise i Frankrig2), maaskee i nogle Øieblikke



1) Hvor fordreiet det er, naar man allerede paa denne Tid har villet tænke paa en Forbindelse mellem Dronningen og Bothwell, viser Randolphs Brev til Cecil af 7de Juni 15G6 om Forholdene i Edinburg ved Dronningens Nedkomst: The Earls of Argyle and Moray lodge in the C'astle and keep house tqgether: the Earls oj Huntley and Bothwell wished also to have lodged there, but were refused. Chalmers, The life ofMary, Queen of Scots. 11, 264.

2) Brevet, dateret Edinburg den 19de Juni 1566. er trykt i F. v. Raumers Briefe aus Paris zur Erlåuterung der Geschichte des sechzehnten und siebzehnten Jahrhunderts. Leipzig 1831. Ifr 94—95.

Side 462

lige over for sin Ægtefælle virkelig har næret en ung Moders Følelser, skaffede disse barn dog i al Fald kun en aldeles forbigaaende Gunst1); hendes tidligere muntre Væsen var afløst af Nedslagenhed, hun græmmede sig aabenbart og ønskede sig ofte død. »Hendes Hjerte«, skriver en Samtidig af Kongen, »er sønderbrudt ved Tanken om, at lian skal være hendes Husbond, og til at blive fri fra ham seer hun ingen Udvei«-). »Hun gjentager«, skriver en Anden, »altid disse Ord: »Jeg vilde ønske, at jeg var død«3). Dissonantsen viste sig skjærende ved den unge Prindses Daab. Den 17de December 1506 foregik denne med stor Pragt i Kapellet paa Slottet i Stirling; Elisabeth, der var bleven indbudt som Gudmoder, men som havde undskyldt sig med, at hun, saa gjerne hun ogsaa vilde, ikke selv kunde komme til Skotland, og at man ikke heller godt om Vintren kunde sende en engelsk Dame, lod sig repræsentere af den af Maria yndede Grevinde af Argyle, og havde ligeledes sendt Jarlen af Bedford som Overbringer af en Døbefond af Guld, hvori Prindsen skulde døbes; Daabsakten blev, efter.den katholske llitus, forrettet af den katholske, af tre andre Biskopper assisterede, ErkebiskopafSt. Andrews4), Lord John Hamilton, en Broder



1) »Jeg har hørt«, hedder det i en Beretning fra Jarlen af Bedford af 12te August 156G (hos Raumer, Die Koniginnen Elisabeth und Maria Stuart. S. 120), »at siden Mauvissiére, den franske Gesandt, var hos dem, ha\e Kongen og Dronningen sovet sammen, hvoraf der, som man tænker, maaskee kan fremgaae et bedre Forhold«.

2) That is ane heart break for her, to think that he sould be Mr husband i and how to be free of him scho sees no outgait. Majt- Jands Brev af 24de Oktober Io6G til Erkehiskoppen af Glasgow, hos Laing, History of Scotland. 11, 74.

3) Den franske Minister du Crocs Brev af 2den December til Erkebiskoppen af Glasgow, hos Keith. Pref. p. VII.

4) Quha was executor officii in pontificialibus with staf, mytoure, croce and the rest, hedder det hos en Samtidig, som ogsaa tilføier: At tids tyme my lordis Iluntlle, Murray, Bothioill, nor the Inglls ambassadour, come noc/tt within the naid chappel, becaus it was against the poyntis of thair religioun. A Diuinal of remarkable occurrents. p. 104.

Side 463

til Hertugen af Chåtelherault. Efter den kirkelige HandlinggavDronningen en glimrendft Banket for de fremmede Ambassadører og de skotske Lorder, men Darnley, der var paa Slottet, viste sig aldeles ikke under Høitidsdagen, og den franske Minister, der havde beundret Maria Stuarts Holdning lige over for de fremmede Gjæster, indsaa, hvor meget denne Selvbeherskelse havde kostet hende, da hun et Par Dage senere lod ham kalde til sig, og han fandt hende hvilende sig med taarefyldte Øine og klagende over et heftigt Sting i Siden1).

Tanken om at benytte sig af disse Stemninger, der ikke længe kunde blive nogen Hemmelighed, var dengang allerede bleven undfanget. Den er maaskee nærmest udgaaetfra den macchiavellistiske, men høitbegavede Maitland, om hvis Evner hans Samtidige, Venner og Fjender, tale med en eiendommelig Beundring, i en Tidsalder, der var saa rig paa Talenter, maaskee det største af alle2). Denne skotske Statsmand var den første af Dceltagerne i RJzzios Mord, der opnaaede Tilgivelse; efter sin Nedkomst med Jacob den Sjette havde Dronningen, paa Forbøn af Jarlerne af Athole og Murray, og trods Bothwells ivrigste Modstand, taget ham til Naade og igjen gjort ham til Statssekretær. Nyligen havde den paafundsrige Mand seet den sammensvorneAdel understøtte Darnley mod Maria, for at opnaae



4) Quha was executor officii in pontificialibus with staf, mytoure, croce and the rest, hedder det hos en Samtidig, som ogsaa tilføier: At tids tyme my lordis Iluntlle, Murray, Bothioill, nor the Inglls ambassadour, come noc/tt within the naid chappel, becaus it was against the poyntis of thair religioun. A Diuinal of remarkable occurrents. p. 104.

1) Du Crocs Brev af 23 December IJGG til Erkebiskoppen ai' Glasgow hos Keith Pref. p. Vil.

2) Yir inter Scotos maximo rerum usu, et ingenio splendidissimo, si minus versatili. Annales rerum Angliearum et Hibernicarum regnante Elisabetha. Guilieimo Camdeno authore. Lomlini 1615. fol. p. 241.

Side 464

Murrays og de andre til England flygtede Oprøreres Tilbagekomst;kunde man da ikke nu ved at hjælpe Maria mod Darnley af hende opnaae det Samme for dennes forraadteMedskyldig e1), Lethingtons gode Venner?

Een Betingelse syntes dog uundgaaelig. Skotland havde nylig seet baade Murrays Opstand og Komplottet,, hvorfor Rizzio blev offret, strande paa den Dronningen støttende Fraktion af Adelen, hvortil Bothwell hørte. Det gjaldt altsaa, om ved denne Leilighed at vinde disse gamle Fjender, og fremfor Alle Bothwell selv. Thi hans Indflydelse hos Dronningen var større, end nogensinde forhen: hun havde nu, under hendes afdøde Moders og hendes egen IlegjeringsKampe, saa ofte seet ham sætte sit eget Liv i Vove for hendes Sag, at hun i ham troede at have fundet den paalideligsteTjener; den Holdning, som han havde viist under det sidste Komplot, havde nyligen bragt et friskt Vidnesbyrdom hendes Gunst, idet hun havde belønnet ham vedatudnævne ham til »Keeper« af Kastellet i Dunbar, der stødte op til hans og hans nærmeste Venners Godser og saaledes var af stor Vigtighed for Bothwell-); ja man troede endog efter Jacob den Sjettes Fødsel hos Dronningen at have



1) Letliington propanet and said, that the newest and best way till obtelne the said Erie of Mourtonis perdotm, urns te promelse to the Quenls Majestie, to fynde an moyen to 'make deforcement between Jrir grace and the Kinge hir Imsbund. Jarlerne Huntleys og Argylcs Erklæring i Andersons Collections. IV, IS9.

2) Bothwells egne Ord herom kunne maaskee fortjene at anføres: Ils se fioyent bien fort en nwy, h cause de la faveur, que sa M. me portoit et de Vuccez que fauols aupres delle. Ce que fauots acquit seidement par le fidele debuoir que je feis, tantes es yuerres de J'eu Madame sa Mere, que aussi es siennes propres, esquelles je mis phtsleurs fois ma vie en hazard, y faisant de grands frais, done elle nCa tres liberalement recompense tant par presens, que aultres gowcernements, desquels Sa M. in a honoré.

Side 465

opdaget en Interesse for Jarlen, der var af en anden og
mere inderlig Art, end en blot politisk.

Man havde i denne Henseende især lagt Mærke til, hvad der var foregaaet, da Jarlen i Efteraaret havde forladt Edinburg, og havde begivet sig til de til hans Varetægt betroedeuroligeGrændseegne, hvor Freden dengang især forstyrredesvedStrid mellem Slægterne Armstrong og Johnston. Bothwell havde allerede faaet fat paa nogle af de mange urolige Skovmænd i Liddisdale og ladet dem til Rettens Kjendelse sætte i Varetægt i Ilennitage-Castle, da han selv den 7de Oktober i Skoven tæt udenfor Slottet, ilende langt forud for sit Følge, personlig stødte sammen med en bekjendtFredløs,John Eiliot, ogsaa kaldet John of the Park. Efterat være bleven indhentet, spurgte denne, om Jarlen vilde frelse hans Liv, hvortil Bothwell svarede, at han vilde være hjertelig tilfreds, hvis Retten vilde kjende ham fri, men for Dronningens Ret maatte han staae. Da den Fredløsehørtedisse Ord, lod han sig glide ned af Hesten, og søgte at løbe bort igjennem Skoven; Bothwell rammede ham da med et Pistolskud og sprang ogsaa af for igjen at gribe ham, men idet han heftig forfulgte ham, snublede han over en Træstub og faldt saa voldsomt paa denne, at han nogle Øjeblikke laa bedøvet. Da Elliot saa Jarlen falde, gik han tilbage til, hvor denne laa, og gav ham med sit Sværd , til Gjengjæld for den Kugle, hvoraf han selv var bleven truffen, tre Saar efter hinanden, eet i Kroppen, eet i Hovedet og eet i Haanden, indtil Bothwell fandt Kraft til med sin Daggert at bibringe sin Fjende et Par saadanne Ulivssaar i Brystet, at han dødelig saaret vaklede bort1).



1) And the said theif that hurt my lord Bothwill, deceissit within ane myle, upone ane hill, of the woundis gottin fra my lord Bothwill of'before. A Diurnal of remarkable occurrents. p. 101.

Side 466

Jarlen laa besvimet, da hans Følge naaede ham og lians Svende bare ham tilbage til Hermitage, hvor de fangne Banditterimidlertidhavde vidst at sætte sig i Frihed og i BesiddelseafSlottet, saa at man først, efterat det i Bothwells Navn var blevet dem lovet, at han vilde lade dem beholde Livet og drage bort, kunde bringe Jarlen ind til Hvile. Paa denne Tid opholdt Dronningen sig i Nærheden, idet hun, efter den ogsaa blandt Skotlands Konger nedarvede Skik, at holde Retterthing rundt omkring i Landet, netop var ankommen til Jedburg. Hun havde her strax faaet Underretning om det Jarlen tilstødte Uheld, og, da hun den 16de Oktober fandt Leilighed dertil, red hun, ledsaget af sin Halvbroder, Jarlen af Murray, og nogle andre Herrer, trods Egnens Usikkerhed, over til Hermitage, for at besøgedensaarede Bothwell; efterat have tilbragt et Par Timers Tid hos ham, red hun strax tilbage til Jedburg, saa at dette forcerede Ridt, hvorved hun i een Dag tilsammenhavdetilbagelagt ti Miil, i de næste Dage paadroghendeen saa heftig Feber, at det den 25de Oktober blev paabudt at gjøre Forbøn for hendes Liv i Kirkerne. 1 flere Dage blev hun af Lægerne betragtet som opgivet; hun laa to Timer i Træk som død1); hun troede sig ogsaa selv engang Døden nær, formanede med gribende Ord hendes Riges Adel til Fred og Enighed, overdrog den franske Minister at bringe hendes sidste Hilsen til hendes Frænder i hans Land, anmodede de nærværende



1) For she lay two hours long cold dead, as it were without breathy or any sign of life; as length she revived, by reason they had bound small cords about her shackle bones, her knees, and great toes. Knox, History of the Reformation in Scotland. 11, 034.

Side 467

Lorder om at bede for hende til Gud, og erklærede, at
hun døde i den katholske Tro1).

Samtiden meente da, saaledes som Sagnet der paa Egnen endnu mener, naar det fortæller om, hvorledes hendes hvide Ganger sank i et Morads, nu kaldet »the Queens moss«, at det var paa Kjærlighedens Vinger, at Maria Stuart var fløiet frem og tilbage. Os synes Slutningendogmereusikker; thi medens den herskende Fyrstinde godt kunde vise sin tro Lehnsmand en saadan Opmærksomhed, vilde den lidenskabelig elskende Kvinde ikke let have ventet dermed i otte Dage. Bothwell var en Mand af høi Rang og i en høi Stilling; han havde nylig sat sit Liv paa Spil i Dronningens Tjeneste, og det hed sig endog i Førstningen, at han ikke kunde leve2); den Deeltagelse og Omsorg, som Maria Stuart viste ved Besøget til Hermitage, og da den saarede Jarl senere under Dronningens Sygdom havde kunnet lade sig kjøre over til Jedburg , kunde derfor ogsaa forklares ved Interessenforatbevare den paalideligste Raadgiver og Støtte for hendes Regjering, saa meget mere, som Bothwell omtalessomaltAndet end smuk, og som manglende de ydre Fortrin, dér ellers pleie at indtage3). At Jarlen paa den



1) Knox tilføier: She said the creed in English, and desired my lord of Murray, if she should chance to depart, that he would not be over extreme to such as was of her religion; the Duke and he should have been Regents. Knox, History of the Reformation in Scotland. 11, 635.

2) For he believed surety to have departed forth of this life, and sent word thereof to the Queen's Majestie. Knox, History of the Reformation in Scotland. 11, 534.

3) Ce Bothuel estoit le plus laid homme et d"aussi mauvaise grace qu'il se peut voir. Brantome, Vies des dames illustres, i Oeuvres du Seigneur de Brantome. I, 147. Quid enim erat in eo, quod inulieri pauluni honestiori concupiscendum Joret? Visne eloquentice? an formæ dignitas? an virtus animi, quæ rerum fortuitarum accessione commendarentur? At de eloquentia et formå non est opus oratione longa, cum et qui eum viderint, vultus et incessus corporiscjue totius qui fuerit habitus, meminisse possint, et qui audierint hominis infantiam et hebitudinem, non ignorent. Buchanan, De Maria Stuarta regina, totaque ejus contra regem conjuratione. p. 51.

Side 468

anden Side ved den Mandighed, som Dronningen troede at finde hos ham, og som han selv gjerne vilde have Navn for1), kunde have gjort et stærkere Indtryk paa hende, end de tvende ungdommelige Konger, til hvilke hun hidtil havde været knyttet, som begge vare yngre end hun, var i og for sig dog ei heller Urimeligt. Og nærede man i al Fald først en saadan Overheviisning, var Jarlen aabenbart bleven en Mand, som det nu maatte være saa meget nødvendigere at faae vunden for Mortons, Ruthvens, Lindsays og de andre Flygtningers politiske Venner. Den listige Laird af Lethington, som et Rygte i Foraaret under Komplottet mod Rizzio endog havde naivnet som den, der især ogsaa havde villet havt Bothwell ryddet af Veien2), synes selv nu at have været den, der vandt den indflydelsesrige Jarl og med ham hans Tilhængere3). Han blev vunden, idet man nu lod ham øine en Udsigt til maaskee selv at kunne opnaae den Krone, hvorefter Darnley forgjæves



3) Ce Bothuel estoit le plus laid homme et d"aussi mauvaise grace qu'il se peut voir. Brantome, Vies des dames illustres, i Oeuvres du Seigneur de Brantome. I, 147. Quid enim erat in eo, quod inulieri pauluni honestiori concupiscendum Joret? Visne eloquentice? an formæ dignitas? an virtus animi, quæ rerum fortuitarum accessione commendarentur? At de eloquentia et formå non est opus oratione longa, cum et qui eum viderint, vultus et incessus corporiscjue totius qui fuerit habitus, meminisse possint, et qui audierint hominis infantiam et hebitudinem, non ignorent. Buchanan, De Maria Stuarta regina, totaque ejus contra regem conjuratione. p. 51.

1) Fortitudinis opinionem captavit, hedder det hos Buchanan, der dog strax, for ikke at tillægge Bothwell nogetsomhelst Fortrin, iler med at tilføie: sed inter equites, sedens in equo pernicissimo, sui securus, alienæ pugnæ spectator. De Maria Stuarta Regina, totaque ejus contra Regem conjuratione. p. 51.

2) Ifølge et anonymt Brev fra Alnwick af 3die April 15G6: One of Bothwells servants confessed, that himself and four more of his fellow servants had conspired to murther or poison the said Bothvjell, and that Lethington had engaged them in that design. The other servants , that were concerned in that design, upon examination confessed the same. Keith, Append, p. IG7.

3) Car fay desja Leddington, qui est estymé Vung des meilleurs espricts de ce pais-cy, et qui est Fentrepreneur de tout cecy, skal Bothwell selv senere have sagt, forsaavidt man ellers overhoved vil tro noget af den Forklaring, som Bothwells tidligere Tjener, Nicolas Hubert, efter Darnleys Død siges at have afgivet. Laing, History of Scotland, 11, 272,

Side 469

havde stræbt. Dette Syn virkede paa Bothwell, som Hexenes Hilsen paa Heden havde virket paa Macbeth. Hvorfor skulde Jarlerne af Bothwell ikke ogsaa kunne taale en Sammenligning med Jarlerne af Lennox? Havde ikke Bothwells Fader været en Medbeiler med Darnleys Fader til Maria af Guises Haand, da denne som EnkedronningstyredeSkotlandunderMaria Stuarts Mindreaarighed1)? Og havde han ikke selv for faa Aar siden2) seet sin egen Søster ægte Marias Halvbroder, Lord John Stuart, Prioren af Coldingham, ogsaa een af Kong Jacob den Femtes mange illegitime Børn? Kunde han ikke følge Exemplet ved senere at ægte Dronningen selv? Baade i Samtiden og Eftertiden har man i en saadan Ærgjerrighed seet



3) Car fay desja Leddington, qui est estymé Vung des meilleurs espricts de ce pais-cy, et qui est Fentrepreneur de tout cecy, skal Bothwell selv senere have sagt, forsaavidt man ellers overhoved vil tro noget af den Forklaring, som Bothwells tidligere Tjener, Nicolas Hubert, efter Darnleys Død siges at have afgivet. Laing, History of Scotland, 11, 272,

1) The State papers and letters of Sir Ralph Sadler. 111, 333.

1) Den 28de December 1561, da Brylluppet, hvorved Dronningen ogsaa var tilstede, holdtes paa Chrichton-Castle ved Tynefloden. Bothwells Søster havde i sit Ægteskab med John Stuarf, der allerede døde i Aaret 1563, Sønnen Francis Stuart, som Jacob den Sjette senere betragtede som sin Fætter, om endog i en illegitim Linie, og som han derfor i Aaret 1581 udnævnte til Jarl af Bothwell og Storadmiral af Skotland, overdragende ham alle de øvrige, Onklen forlængst fradømte Besiddelser og Stillinger. Hans Karakteer lignede Onklens og hans politiske Liv var ligesaa stormfuld som dennes. I Aaret 1595 maatte han tilsidst søge Tilflugt i Nordens vilde Høilande, og derefter ligeledes tye til Orkenøerne, hvorfra han endelig ogsaa over Shetlandsøerne maatte fortsætte sin Flugt til Frankrig. Den franske Regjering nødte ham i Aaret 1600 til at drage sig tilbage til Spanien, hvorfra han begav sig til Neapel, for her, efterat være gaaet over til Katholicismen, at ende sit usle Liv. Ved Francis Bothwells Lehnsforbrydelse blev det arvelige Embede som Storadmiral af Skotland overdraget den yngre Familie Lennox (egenlig Aubigny), indtil ved denne Families Uddøen under Kong Carl den Andens Regjering dette Kronembede for bestandig inddroges. Chalmers, Caledonia. 11, 43739.

Side 470

den Lidenskab, der herefter skulde drive Bothwell fremad ad hans mørke Veie. Med den lader det sig dog vel forene og det passer vel til Karakteren, at ogsaa han har følt sig fængslet af den næsten dæmoniske Magt, hvormed DronningensSkjønhedsaaofte vidste at gjøre sig gjældende; »Maria besad hiin Naturmagt af kvindelig Tillokkelse, der opvækker voldsom, om endog ikke udholdende Lidenskab«1). Hun var endnu i sit fire og tyvende Aar den samme Skjønhed, som Ingen, under hendes Ungdoms Ophold i Frankrig, havde kunnet see, uden at han, efter Brantomes Forsikkring, der selv ledsagede Maria paa hendes TilbageseilingtilSkotland,havde maattet tabe sit Hjerte til hende, den samme, der i sin høilandske Dragt, eller, som han udtrykker sig, »estant habillée a la sauvage«, havde henrevethamtilBeundring, den samme, om hvem Mindet senere lod ham udbryde: »Ah royaume d'Escosse! je crois que maintenant vos jours sont encore bien plus courts qu'ils n'estoient, et vos nuits plus longues, puisque vous avez perdu cette princesse qui vous illuminoit«2).

Paa den nye Koalitions Vegne førte Maitland ogsaa Ordet til Dronningen. Det var henved Aarets Ende, i Slutningen af November eller Begyndelsen af December 1566, under Marias Ophold paa Craigmillar Castle, — dets Ruiner hæve sig en JYliil fra Edinburg, — at han, i Nærværelse af Jarlerne Murray, Argyle, Huntley og Bothwell, havde vovet at slaae paa den Streng, hvor man troede sig vis paa at ville finde Gjenklang. Til at tilgive Jarlen af Morton og Lorderne Ruthven og Lindsey viste hun sig da heller ikke utilbøielig lige over for en Forening



1) Kanke, Englische Geschichte I, 338.

2) Brantome, Vies des dames illustres, i Oeuvres du Seigneur de Brantome, I, 129.

Side 471

af saadanne Talsmænd. Men skjønt de alle derefter forenedesig i Opmuntringer til hende om at skille sig fra hendes Ægtefælle, der havde voldt hende saa megen Krænkelse, og Higet ikke mindre — »for han plager Eder og os alle« —¦, vilde hun dog kun under to Betingelser høre Tale derom, først nemlig at Skilsmissen kom istand paa lovlig Maade, og dernæst, at den ikke blev til Skade for hendes Søn, »thi ellers vilde hun heller taale alle Piinsler og trodse alle Farer, der maatte tilfalde hende i hele hendes Livstid«. Jarlen af Bothwell svarede, at han betvivlede aldeles ikke, at en Skilsmisse kunde til— veiebringes uden nogensomhelst Præjudice for [Jans Iløihed Prindsen, anførende sig selv som Exempel> idet han uden mindste Vanskelighed havde opnaaet at succedere efter sin Fader, skjønt der havde været Skilsmisse mellem denne og Moderen. Det blev dernæst foreslaaet, at ifølge en Opløsning af Ægteskabet kunde Kongen leve alene i den ene Deel af Landet og Dronningen i den anden, eller han skulde aldeles drage sig tilbage til et andet Rige; men Dronningen sagde hertil, at hun selv heller vilde gaae over til Frankrig og blive der en Tid, indtil han kom til Selverkjendelse og indsaa sine Vildfarelser. Lairden af Lethington blev dog ved: »Madame, nær ingen Betænkning,vi høre her til de fornemste af Deres Majestæts Adel og Raad og skulle vel finde Raad til at frie Dem for ham uden Skade for Eders Søn«. Men Dronningen gjentog:»Jeg vil ikke, at I gjøre Noget, hvorved vor Ære og Samvittighed kunde plettes. Jeg beder Eder tvertimod om at lade Tingene være, som de ere, indtil Gud i sin Naade sender Hjælp; det som I nu vilde gjøre, for at tjene mig, kunde let faae et Udfald til min Skade og Fortrydelse«.

Side 472

Da Lairden af Lethington under denne mærkelige Forhandling kun havde talt om, at »Hendes Naade ikke skulde komme til at see Andet, end Godt og hvad der vilde billiges af Parlamentet« *), og da Jarlen af Murray ligeledes senere bevidnede, at der paa Craigmillar i hans Nærværelse ikke var blevet foreslauet Noget, der »sigtede til et ulovligt eller uhæderligt Maal«3), har man heri fundet Grund til at antage, at det oprindelig kun har været paatænktatfaae Darnley som en Majestætsforbryder tiltalt for Parlamentet, fordi han selv havde rakt sin Elaand til at holde Dronningen fangen i hendes eget Slot. Kun faa Dage hengik imidlertid, efter at man havde hørt hine Yttringer af Dronningen, førend ogsaa en betydelig Deel af Darnleys Fjender fandt det nødvendigt at gaae langt videre. Man tillagde Staklen, der nu ikke blot gjaldt for mere katholsksindet end selve Dronningen, men som virkelignæredeen naturlig Gru for sine flygtede MedskyldigesTilbagekomst,nye Tanker om at ville tiltage sig Ilegjeringen i sin spæde Søns Navn, og de, som han efter llizzios Død havde fornægtet, havde lige saa lidt Medynk med ham, som de, hvilke han førend hans Drab havde beredt samme Skjæbne. Sir James Balfour, der var bleven Medlem af Statsraadet i Foraaret 1565 og derefter havde Tæret en af de Mænd, der under Overfaldet paa Holyrood ogsaa havde seet sit Liv truet, — i Maria Stuarts Brev om llizzios Mord hedder det, at Darnleys Forbundsfæller



1) Madam, said Lethington, let us guyde the mather amongis us, and your Grace sail si nathing hot gud, and approvit by parliament. Jarlerne Hunlleys og Argyles Erklæring om, hvad der foregik paa Craigmillar, i Andersons Collections. IV, 192.

2) Tending to ony unlawfull or dishonorable end. Murra\s Erklæring, dateret Ira London den 19de Januar 1569, i Andersons Collections. IV, 194.

Side 473

dengang ogsaa havde havt til Hensigt at hænge Balfour1) — opsatte skriftligen det nye Forbund (the bond), hvorved man forpligtede sig til, »at saadan en ung taabelig og stolt Tyran skulde ikke regjere eller føre Herredømme over dem«, og udtalte, »at de af forskjellige Aarsager derfor alle vare blevne enige om, at han skulde skaffes af Veien paa den ene eller anden Maade, og at hvosomhelst,derskulde tage Daaden i sin Haand eller udføre den, ham skulde de forsvare og opretholde som dem selv, for det skulde være enhver af dem tilregnet og holdt som gjort^af dem selv«3). Som de første Underskrivere af dette Forbund nævnes os, foruden Jarlen af Bothwell, Jarlerne af IJuntley og Argyle, Statssekretæren Maitland og Sir James Balfour3), og af disse synes Lethington og især Bothwellderpaaat have været dem, der fortrinsviis dreve Sagen fremad, og som ogsaa, ved at sende Archibald Douglas til England, allerede søgte Hjælpere blandt Darnleys derværendeFjender,førend disse endnu igjen havde betraadt skotsk Grund. Dette skete i Slutningen af Aaret, da Maria den 24de December 1566, givende efter for næsten hele sin Adels, ogsaa af Elisabeth understøttede Forestillinger,



1) And namely to have hangeth the said Sir James. Dronningens brev til Erkebiskop Beaton, hos Labanoff, Lettres de Marie Stuart. I, 346.

2) Dette Dokument forsvandt senere, men de ovennævnte Ord, thai he soidd he putt of by ane way or uther o s. v. ere tagne af et større Stykke af Kontrakten, som James Ormiston, der havde læst den hos Bothwell, havde lært udenad og endnu kunde huske ved. sin sidste Tilstaaelse den 13de December 1573. Denne findes hos Laing, History of Scotland. U, 291—296.

3) Quha lute me sie ane contract subscryvit be four or fyre handwrites, quhilh he affirm.it to me was the subscription of the erle of Huntlie, Argyll, the secretar Maitland, and Sir James Balfour, and alleaged that mony mae promisit, wha wald assist h\m gif he were put an. Lairden af Ormistons anførte Tilstaaelse hos Laing, History of Scotland. 11, 293.

Side 474

fuldstændig benaadede Jarlen af Morton, Lord Lindsay og
76 andre Flygtninger1).

III.

Maria Stuart har selv anbefalet sit Navn til Eftertiden, hun har bedet: »Ayez mémoire de Farne et de l'honneur de celle, qui a esté vostre royne«, og her møde da nu de tvende Spørgsmaal i Skotlands Historie, der fremfor andre have været saaledes omstridte, at man kan nævne to lange Rækker af Forfattere, der nu snart i et Tidsrum af tre hundrede Aar have besvaret dem paa modsat Maade. Det første Spørgsmaal er dette: Er Maria Stuart af Bothwell bleven indviet i Mordplanen, der skulde udføres imod hendes Ægtefælle? Det andet vil vide, hvorvidt hun allerede aldeles havde kastet sig i Bothwells Arme, førend Darnleys Død gjorde hende til Enke.

Det første Spørgsmaal beroer især paa den Dom, som man fælder over tvende Kilder, nemlig deels over den Samling af Dronningens Skrivelser, som hendes Modstanderelagde hende til Last, og deels over de Forklaringer,som tillægges en Franskmand, Pariseren Nicolas Hubert, der efter sit Fødested almindelig blev kaldet Paris, og som efter at have været i Bothwells og derefter i Lord Seatons Tjeneste, var bleven optagen i Dronningens.



1) Jarlen af Bedford skriver den 30te December ISGO fra Hallyanls i Fife saaledes om de Benaadede: The Earl of Murray hath done very friendly towards the queen for them; t>o have 1 according to your advice. The earh Bothwell and Athol, and all otlier lords helped t her em, or else suc/i pardons coidd not so soon have been yotted. Clialmers, Tlie JiFe of Mary, Queen of ScotS. 11, 170. Ikkun Andrew Ker af Faldonside og George Douglas bleve udelukkede af Amnestien, den Første, fordi han havde rettet sin Pistol mod Dronningen selv, den Anden, fordi han havde saaret Hizzio i hendes Nærværelse. Lord Huthven var d«d i Newcastle den 13de Mai laG6.

Side 475

Spørgsmaalet er afhængig af, om disse Kilder skulle gjælde
for aldeles ægte og uforfalskede Vidnesbyrd.

Faa Dage efter at Opstanden mod Bothwell tilsidst havde revet Maria af hans Hænder, sendte han, efter ModstandernesForsikkringer,en af sine Tjenere, George DalgleishtilBefalingsmanden paa Edinburg-Caslle, Sir James Balfour, i hvis Varetægt han havde overladt en ham af Maria skjænket, ikke fuldt en Fod lang, forgyldt Sølvæske, som hun i sin Tid havde faaet til Gave af sin første gtefælle,Frantsden og som var kjendelig ved et paa flere Steder, under en Kongekrone, anbragt romersk F1).F1). I denne Æske fandtes en Samling af Skrivelser og Sonnetteridet franske Sprog, stilede af Dronningen til Bothwell. Sir James Balfour holdt vel endnu Edinburg- Castle i Dronningens Navn, men var dog allerede i Forveienhemmeligenbleven vunden af Lairden af Lethington for Oprørets Sag. Han gav altsaa vel Dalgleish Æsken, men gav samtidigen de forenede Lorder et Vink herom, saa at Dalgleish den 20de Juni 1567, da han skulde bringe Æsken til den til Dunbar tyede Bothwell, med den faldt i Jarlen af Mortons Hænder. Saaledes løde vistnok først senere hendes Modstanderes nærmere Forklaringer



1) Denne forgyldte Æske, hvis Indhold gjorde den til en sand Pandoras Æske for Maria Stuart, opbevares endnu i Skotland efter Tabet af Indholdet, i Hamilton Palace. Den svarer dog ikke aldeles til Beskrivelsen, thi medens Buchanan skriver, at Æsken »overalt« (undique) var mærket med et romersk F under en Kongekrone, har den Æske, der nu fremvises, kun paa tvende Steder dette Mærke. Denne Bemærkning er allerede bleven gjort af Henry Bell (Life of Mary, Queen of Scots. Edinburgh 1828. 11, 294), der tilføier: Antiquarians, however, have investigated subjects of less curiosity, and have been willing to believe upon far more slender data.

Side 476

om denne for Maria Stuart saa fordærvelige Opdagelse1); men allerede en Maaned efter, at den havde fundet Sted, havde dog Throckmorton den 25de Juli 1567 fraEdinburg kunnet skrive til Elisabeth: »For det Tredie mene de at lægge hende til Last Mordet af hendes Husbond, hvorpaa <le sige, at de have saa tydelige Beviser, som haves kan, saavel ved Vidnesbyrd af hendes egen Haandskrift, som de have faaet fat paa2), som ved andre tilstrækkelige Vidnesbyrd«. Da efter Katastrofen, der imidlertid havde styrtet Bothweli og gjort Maria Stuart til en Fange, HalvbroderenMurrayvar vendt tilbage fra Frankrig, hvorhen han havde begivet sig, for at oppebie Krisens Udfald, hengaaerdernogen Tid, inden saadanne Ak&tykker fra Dronningenigjenomtales, men den 4de December 1567 fremlagdeMurrayi det skotske Regjeringsraad »hendes foregaaendeBreveskrevne og underskrevne med hendes egen Haand, og sendte af hende til James Jarl Bothweli, Hovedudførerenafhiint skrækkelige Mord«3). Da fremdeles faa Dage derefter det skotske Parlament traadte sammen, som erklærede Maria Stuart for afsat, skete dette i Henhold til de samme, ligeledes det forelagte Aktstykker, idet Parlamentetden15de December 1567 erklærede, at »Grunden



1) Murrays Quittering for at havemodtaget Æsken af Morton, udstedt i Edinburg den 16de September 1568, hos Walter Goodall, An examination of the letters said to be written by Mary, Queen of Scots, to James, Earl of Bothwell. Edinburgh 1754. 11, 90. Buchanan, Rerum Scoticarum historia. p. 191. Knox, History of the reformation. I, 562.

2) As well by testimony of her own hand-writing, which they have recovered, Throckmortons Skrivelse hos Keith. p. yi 2427.

3) Iler previe lettres written and subscrivit toith her awxn hånd and sent by hir to James Earl of Bothwell cheiffe executor of the said horrible murdor. Goodall, An examination of the letters, said to Le written by Mary, Queen of Scots. 11, 64.

Side 477

dertil var Dronningens egen Skyld, forsaavidt det ved forshjelligehendesforegaaende Breve, skrevne med hendes egen Haand1), og sendte af hende til James, forhen Jarl af Bothwell, Hovedudføreren af hiint skrækkelige Mord, saavel førend som efter dets Udførelse, var aldeles vist, at hun havde været forudvidende om og Deeltager i dette«'. Henved et Aar senere, da Dronning Elisabeth havde sendt Kommissærer til de af hende foreslaaede Konferentser i York og Westminster, for at skulle tilveiebringe en MæglingmellemMaria Stuart, der var undsluppen af sit Fængsel og flygtet til England, og Lorderne af Modpartiet,deri hendes Søns Navn regjerede Skotland, fremlagdeMurrayogsaa her den 7de og Bde December 1568 disse fra Skotland medtagne Aktstykker for de engelske Kommissærer. Om disse Breve, der vare skrevne i det franske Sprog, og som af den skotske Regjerings Fuldmægtigesagdesat være sendte af Dronningen til Bothwell, hedder det udtrykkelig i den officielle engelske Beretning, der efter Konferentsernes Slutning ifølge Elisabeths Befalingskuldegive en Oversigt over de Forhandlinger, der havde fundet Sted for hendes Kommissærer: »Originalerne, der udgaves for at være skrevne med Dronningen af SkotlandsegenHaand, bleve da ogsaa (den 7de og Bde December1568)fremlagte og læste, og, efter at være læste, sammenholdte og sammenlignede i Henseende til HaandshriftogRetskrivning med flere andre Breve, der for lang Tid siden af den nævnte skotske Dronning ere blevne skrevne og sendte til Hendes Kongelige Majestæt (o : Elisabeth),hvornæsten Erklæring af Jarlen af Morton blev



1) Be divers his previe lettens written halelie with her awin hand. Goodal. JI, 67, .

Side 478

fremlagt og læst angaaende bemeldte Breves Opdagelsesinaade, og kunde ved Jevnførelsen af dem ingen Forskjel findes«1). Forsaavidt alle Brevene og Sonnetterne vare uden Underskrift, uden Angivelse af Tid og Sted, og ikke heller havde nogensornhelst ligefrem Angivelse om, til hvem de vare stilede, kunde dette netop være en Følge af den forsigtige Hemmelighedsfuldhed, hvori Synden gjerne vil skjule sig. Og ligesom man nu i hine ydre Vidnesbyrd har fundet Sikkerhed nok for hine Aktstykkers Ægthed, saaledes har man og-saa fundet den samme godtgjort ved deres indre Karakteer; thi medens Maria Stuarts Skyld vistnok i og for sig efter dem synes unægtelig, fremtræder den dog alligevel ikke tydeligere, end at nogle af hendes ivrigste Tilhængere, endog fra selve det ved disse Aktstykker givne Standpunkt, have troet at kunne finde den omstndelig; men vilde vel Nogen, naar man overhoved havde indladt sig paa enten at smede hele falske Breve eller at forfalske Dele af ægte, have tilladt, at der efter Forfalskningen endnu kunde blive mindste Tvivl tilbage? Man har i Forbindelse hermed i Almindelighed gjort gjældende, at ligesom det sextende Aarhundrede overhoved, under den hele, dybe Lidenskabelighed, der næredes ved Katholicismens og Protestantismens Verdenskamp, havde en anden Maalestok for politiske Mord end Eftertiden, saaledes var ogsaa Maria



1) Of ichich letters the originals supposed to be written wiih the queen of Scots oion hånd, were then also presently produced and perusedd; and being read, were duly conferred and compured for the manner of hånd loriting and fashion of orthography, ivith sundry other letters long since heretofore written and sent by the said queen of Scots to the queen s metjesty; and next after there was produced and read a declaration of the earl of Morton of the manner of finding the said letters: in the collation whereof no difference could be found. Goodall. 11, 256.

Side 479

Stuart i denne Henseende kim sin Tids Datter, hvad der til Exempel fremgaaer af den Maade, hvorpaa hun senere, iaden sit Fangenskab i England, modtog Efterretningen om Halvbroderen Murrays Mord ved James Hamilton til BothwellHaug h1). For Ægtheden af den her omhandlede Kilde til Maria Stuarts Historie har man ogsaa i den tiyere Tid troet at kunne anføre selve den senere Forsvinden af hine originale franske Sonnetter og originale franske Breve, hvilke sidste i det Mindste nu ikkun daarligen erstattes ved de kort Tid efter deres Offenliggjørelse udkomne Overættelser af dem, skotske, latinske eller franske paa anden Haand2). De oprindelige franske Breve og Sonnetter,



1) Maria skfev herom til hendes Ambassadør i Frankrig, Erkebiskoppen af Glasgow: Ce que Bothwell Hach a fait a éslé sans mon commanmandement; de quoi je lui sais aussi bon gré et meilleur que si feusse été du conseil. J'attends les mémoires qui me doibvent estre envoyez de la recepte de mon douaire pour faire mon estat, oh je rtoublierai la pension du dit Bothwell Hach. Marias Brev af 28de August 1571 hos Labanoff. 111, 354. Det maa dog herved erindres, at Maria under sit Fængselliv stedse mere havde vænnet sig til at betragte sin Halvbroders Færd med dé samme Øine, hvormed denne senere betragtedes af hendes Søn, Kong Jacob, om hvem Camdea i et Brev af 22de November 1607 (Sylloge scriptorurn de vita Thuani. Londini 1733. fol. p. 9) skriver til De Thou: liex tamen nosterr Buchanano infensissimus, Moravium noxce maxime damnat, ut maternæ calarnitatis fontem et fundum, idque a secretorum eo ævo particibus edoctus, ut fertur.

2) I disse deres fremmede Skikkelser findes Brevene, foruden mange andre Steder, nu ogsaa ved Siden af Sonnetterne trykte hos Teuletr Lettres de Marie Stuart, p. 3—76. Teulet antager endog, at ligesom de franske Breve, saaledes som vi kjende dem, ere oversatte paa anden Haand efter en af de Oversættelser, hvori de oprindedeligen franske Breve først udgaves paa Latin og Skotsk, saaledes skal det Samme ogsaa være Tilfældet med Hensyn til den Skikkelse, hvori vi ligeledes nu kun have de franske Sonnetter. Laing, der ligeledes efter Brevene meddeler Sonnetterne som Tillæg til sin History of Scotland, forfægter med større Grund (I, 333—359> at disse endnu foreligge i deres ældste Skikkelse.

Side 480

hvortil hendes Fjender støttede sig, vides nemlig senere først at være gaaede i Arv fra den ene til den anden af Skotlands fire Regenter under Jacob den Sjettes M indreaarighed,Jarlerne af Murray, Lennox, Mar og Morton, og derefter i Aaret 1582 at have tilhørt en Søn af Lord Patrick Ruthven, William Ruthven, Jarl af Gowrie, ligesom man ogsaa veed, at Maria Stuarts Tilhængere dengang gjerne havde villet have dem fra ham. Men efter at Jarlen af Gowrie havde deeltaget i den Sammensværgelse, hvorved Jacob den Sjette i Aaret 1582 blev overrumplet paa Ruthven Castle, og efterat Jarlen som en Følge heraf var bleven henrettet i Stirling i Aaret 1584, forsvinde hine originale Aktstykker aldeles. Man har da villet finde det utvivlsomt, at de dengang ere faldne i Jacob den Sjettes Hænder, der mere end nogen Anden maatte føle sig kaldet til at til— intetgjøre, hvad der virkelig kunde vise Moderens Skyld.

Om den anden af de Hovedkilder, hvorved der tillægges Maria Stuart Deel i Darnleys Mord, nemlig de af Franskmanden Nicolas Hubert, den 9de og 10de August 1569, i St. Andrews kort førend hans Henrettelse, afgivne Forklaringer, er det her nok i Almindelighed at anføre, at åe ligeledes udmærke sig ved en saa naiv Tone og en saa minutiøs Detail i de omtalte Biomstændigheder, at man i denne deres dramatiske Karakteer allerede har troet at finde en fuldkommen Borgen for deres Paalidelighed og for at de alene kunde hidrøre fra en Person, der havde været i en saadan Livsstilling som Paris.

Fra Maria Stuarts og hendes Tilhængeres Side er imidlertid hine Aktstykkers Beviiskraft aldrig bleven anerkjendt.EndnuhaveviForhøretoverGeorgeDalgleish, saaledes som dette den 26de Juni 1567 blev afholdt i Jarlerne af Mortons og Atholes, samt i Kirkaldy af Granges

Side 481

Nærværelse; men lige saa lidet som Sir James Balfour, i hvis Værge Aktstykkerne havde været, nogensinde blev forhørt angaaende dem, end sige konfronteret med Dalgleish, lige saa lidet er der i Forhøret over denne nogetsomhelst Spørgsmaal med Hensyn til dem1). Marias Fjender forklaredenneOmstændighedsaaledes,atmandengangkun vilde have Beviser imod Bothwell, og helst havde villet indskrænke sig til kun at see Dronningen afsat, og søgt at redde hendes Ære, Skranker, hvorover man senere, ved de politiske Omstændigheders Tvang, men ikkun nødigen, blev tvungen til at sætte sig ud, først i Skotland, og senere ogsaa under Konferentserne i England. Marias Venner, der ogsaa undre sig over, hvorledes Dalgleish, der i Edinburg var vel kjendt som en Tjener af Bothwell, havde kunnet nærme sig Slottet, have derimod i hiin OmstændighedfundetetUdgangspunktforatantage,atda hendes Forfølgere under hendes Fald plyndrede i Holyrood,havedederfundetdenlilleforgyldteSølvæske,og da man ogsaa kan have stiftet Bekjendtskab med tidligereKjærlighedsbreveellerSonnetterfrahendesHaand, stilede enten til Frants den Anden eller Darnley, er dervedmuligdenførsteTankeometellerandetFalskneri kommen til Modenhed. At et saadant i alt Fald har fundet Sted, have Dronningens Forsvarere allerede villet udlede deraf, at medens de ifølge Protokollen over det skotske Regjeringsraads Møde den 4de December 1567 nævnes som »skrevne og underskrevne med hendes egen Haand«; omtales de derimod den 15de December 1567 af det skotske Parlament saaledes, som ogsaa vi nu alene kjende



1) Forhøret over George Dalgleish, aftrykt hos Laing, History of Scotland. 11, 249—251.

Side 482

dem, nemlig ikkun som »skrevne heelt med hendes egen Haand«. Mellem disse forskjellige Udtryksmaader har man fundet den haandgribeligste Strid, thi — saaledes har man kommenteret dem — medens det lader sig tænke, at naar den første Udtryksmaade var den mere indskrænkede, og den anden den mere omfattende, kunde, efter Tingenes naturlige Gang, den første derfor gjerne have været fri for Falskhed, maa nu, da det omvendt er Tilfældet, at den anden korrigerer den første ved at formindske samme, et eller andet Falskneri herved vise sig umiskjendelig. Maria Stuart frakjendte ogsaa selv hine Aktstykker Troværdighed.DaKonferentserneiYorkskuldegaaeforsigiEfteraaret1568,følteLethingtonsinskotskeNationalfølelse saaret ved et Optrin, der mindede ham om Fødelandets afhængige Rolle i Edvard den Førstes Dage. Med den Omskiftelighed, der er saa gjennemgaaende karakteristisk for Partistillingerne under Skotlands lidenskabsfulde Reformationsti d1), der Aaret efter Konferentserne bgsaa viser os ham, som en Medskyldig af Bothwell, sat i det Fængsel,hvorfrahanbefriedesafWilliamKirkaldy,Lairdenaf Grange, og som nogle Aar senere lod ham ende sit politiskeLivsomDronningensaabenbareTilhængeroget Offer for hendes Sag3), havde han ladet sin Hustru Maria



1) Denne Omskiftelighed i den politiske Karakteer er for Maitlands Vedkommende bienen skildret i det i hiin Tid bekjendte Stridsskrift: »Chamæleon, written by Mr. George Buchanan against the Laird of Lidington«. Georgii Buchanani opera omnia. Curante Thoma Ruddimanno. Edinburgi 1715. fol. 11, 13—18.

2) Nemlig da efter et haardnakket Forsvar af Edinburg-Castle de saakaldte »Castilianere«, der under »den anden Wallace«, William Kirkaldy, Lorden af Grange, -vare optraadte for Maria Stuart, til sidst den 29de Mai 1573 maatte bukke under for Jarlen af Mortons af af en engelsk Hjælpestyrke understøttede Beleiring. De valgte da at overgive sig til Englændernes Anfører, Sir William Drury, og Lairderne af Grange og Lethington sendte Dronning Elisabeth et Bønskrift om at frelse dem. Hun valgte dog at udlevere dem til Jarlen af Morton, men forinden denne lod den ridderlige Kirkaldy hænge, havde Maitland endt sine Dage ved Gift, eller, som Sir James Melvil (The memoirs of Sir James Melvii of Hal-hill, p. 122) udtrykte sig, after the old Roman fashion as was said.

Side 483

Fleming, en af de fire .Warier, der som Børn havde ledsagetdereslilleDronningtilFrankrig,hemmeligafskrive Brevene, som Murray medførte til England, og undeihaandenladetdemDronningentilstill e1). Denne udtrykte sig da dengang saaledes i Instruktionerne for hendes FuldmægtigevedKonferentserne:»IdetTilfælde,atdehave Skrivelser fra mig, hvilke maatte vække Præsumption imod mig i denne Sag, da skulle 1 anmode om, at de vigtigste maae fremlægges, og at jeg selv maa faae dem i Øiesyn, og give dem Tilsvar, fordi I skulle forsikkre, i mit Navn, at jeg aldrig skrev noget angaaende denne Sag til nogen Dødelig. Og dersom der ere noglesomhelst saadanne Skrivelser, ere de falske, sammensmedede og opfundne af dem selv, aiene til min Vanære og Skjændsel, og der ere Forskjellige i Skotland, baade Mænd og Kvinder, der kunne eftergjøre min Haandskrift, og skrive den samme Sk rive maade, som jeg bruger, lige saavel,somjegselv,ogfornemmeligsaadanne,som ere i Ledtog med dem«-). Under selve Konferentserne vedblev Maria Stuart derpaa gjentagne Gange at forlange, at man skulde lade hende see selve Originalerne af hine Aktstykker,sommanfremlagdeimodhend



2) Nemlig da efter et haardnakket Forsvar af Edinburg-Castle de saakaldte »Castilianere«, der under »den anden Wallace«, William Kirkaldy, Lorden af Grange, -vare optraadte for Maria Stuart, til sidst den 29de Mai 1573 maatte bukke under for Jarlen af Mortons af af en engelsk Hjælpestyrke understøttede Beleiring. De valgte da at overgive sig til Englændernes Anfører, Sir William Drury, og Lairderne af Grange og Lethington sendte Dronning Elisabeth et Bønskrift om at frelse dem. Hun valgte dog at udlevere dem til Jarlen af Morton, men forinden denne lod den ridderlige Kirkaldy hænge, havde Maitland endt sine Dage ved Gift, eller, som Sir James Melvil (The memoirs of Sir James Melvii of Hal-hill, p. 122) udtrykte sig, after the old Roman fashion as was said.

1) Laing, History of Scotland. I, 145.

2) And thair ar divers in Scotland, baitJi man and ivomen, that can counterfeit my handwriting, and write the like manner of writing quhilk 1 use as weill as myself, artd principallie such as are in compagnie with thameselfis. Labanoff, Lettres de Marie Stuart. 11, 203,

Side 484

stykker,sommanfremlagdeimodhende1), men altid forgjæves,idetmankunyttredesigvillighertilunderden af hende bestandig forkastede Betingelse, at hun forinden skulde erklære sig beredt til derefter, som det hører til en Anklagets Rolle, at indlade sig paa selve Realiteten af de mod hende fremkomne Sigtelser. Til Maria Stuarts ovenforanførtePaastandom,atallehineAktstykkermaatte være eftergjorte, har man i Almindelighed føiet, at EftergjørelseafAndresSkriftipolitiskeØiemedbaadeiEnglandogSkotlandvarlangtfraatværenogenSjeldenhed under det sextende vVarhundrede, men netop der overhoved betegner en Skyggeside ved selve Reformationskampeu2). Som den, der lige over for Maria Stuart skulde været den egenlige Skyldige, har man endog særlig villet angive Sir James Balfour eller Historieskriveren George Buchanan eller Lairden af Lethington selv. Om den Sidstnævnte fortalte navnlig den berømte Englænder, William Camden, i sine Annaler over Dronning Elisabeths Historie, udtrykkeligen,atLethingtonunderKonferentserneiYorkhemmelighavdevedgaaet,athanofterehavdeeftergjortDronningensSkrif ningensSkrift3). Camden var imidlertid paa den Tid, da KonferentserneiOxfordfandtSted,kunensyttenaarig,fattig



1) LabanofF, Lettres de Marie Stuart. 11, 263, 273.

2) Whitacker, Mary, Queen of Scots, vindicated. London. 1700. 111, 1—54154 og 516—543. Til Hækken af de hos Whitacker anl'øite Exempler kan man nu ifølge Labanoif (Lettres de Marie Stuart. VI. 396 — 398) og Tytler (History of Scotland. VIII, 439—451) ogsaa føie en af Walsingham foretagen Forfalskning af Maria Stuarts Ciffre i den Skrivelse, der blev benyttet som et Hovedmotiv til hendes Henrettelse. Jvnfr. dog Mignet, Histoire de Marie Stuart. Paris. 1851. 11, 347 — 349.

3) Et Lidingtonius dam innuisset se sæpius regirtæ characteres ementitum esse. Annales rerum Anglicarurn et Hibernicarum regnante FJizabetha.. p. 14 3.

Side 485

Student ved Magdalen college, og en Søn af Lethington, Sir John Maitland, fandt sig derfor kaldet til at tage til Gjenmæle mod ham. Da Maitland nemlig nogle Aar efter at den første Udgave af Annalerne var udkommen, under et Ophold i Belgien læste i Camdens Værk og deri blandt flere Steder, hvorved han troede at finde Faderens Minde krænket, ogsaahavdestødtpaadetovenomtalte,tilskrevhanidenne Anledning-Camden, for at afæske ham en Forklaring1). Men ogsaa den nyere Udgave af Camdens Værk, som denne, ifølge Hearnes Fortale, selv førend sin Død havde forberedt til. Pressen, indeholder dog i denne Henseende ingen Forandring eller Rettelse2). Da Jarlen af Morton var den, i hvis Hænder Æsken med hine omstridte AktstykkerførstskalværefaldenvedTilfangetagelsenafDalgleish,kundemanfremdelesogsaatænkepaahamselv som Ophavsmanden til et Falskneri; han har i det Mindste selv aabenbart forskyldt en saadan Mistanke; naar det kun er en Gisning, at Camdens Historieskrivning skulde være paavirket af Jacob den Sjettes Regjering, er det ingen Gisning,atMortonsGjengivelseafAndresBrevekunderette



1) Brevet, der er dateret »Druxellis 8. Junii 1G20« og som har til Overskrift «D. J. Metellanus G. Camdeno«, begynder saaledes: Hisce diebus dum Elizabethce Annales perleyerem, in loca quædam incidi, in quibus parentis mei mentio non satis honesta Jacta est; jure jacta nullo modo mihi possum persuadere. Derpaa følge forforskjellige Citater af Annalerne , deriblandt det ovenfor citerede Sted, hvorpaa Maitland slutter saaledes: Hæc præcipue sunt loca, de quibus plenius cuperem edoceri, qua demum ratione quave auctoritate impulsi libro vestro ea inserenda censueritis. Gulielmi Camdeni et illustrium virorum ad G. Camdenum epistolæ. Londirii. 1691. 4». p. 305—306.

2) Gulielmi Camdeni Annales rerum Anglicarum et Hibernicarum regnante Elizabetha. E codice præclaro Smithiano propria auctoris manu correcto, eruit ediditque Th. Hearnius. 1717.

Side 486

sig efter politiske Hensyn. Da saaledes Jarlen af Lennox var bleven Regent i Skotland og havde sendt Thomas Buchanan til Danmark for der i hans og Dronning ElisabethsNavnatforfølgederesSagmoddenfraSkotland flygtede Bothwell, var Jarlen af Morton paa samme Tid i en anden politisk Mission reist til England. Buchanan korresponderede fra Danmark baade med den engelske og den skotske Regjering, og havde saaledes fra Kjøbenhavn afsendt tvende Skrivelser, daterede den 19de og den 20de Januar 1571, af hvilke den ene var stilet til Elisabeths berømte Minister, William Cecil, den anden til Regenten, Jarlen af Lennox. Under sit Ophold i London modtog Morton den sidstnævnte Skrivelse, forinden den skulde gaae videre til Skotland, og blev derpaa fra den engelske Regjerings Side anmodet om, at man ogsaa turde gjøre sig bekjendt med dens Indhold. Hvorledes han opfyldte denne Anmodning, fortæller han da selv i et Brev til Lennox.»VivareikketilSinds«,skriverSkotlandsKantsier, »at Indholdet af Brevet skulde blive bekjendt, idet vi frygtede,atnogleOrdogSager,deromtalesderi,naarde her kom ud som Nyheder, snarere vilde have hindret, end fremmet vor Sag. Og da man derfor ved Hoffet ønskede at blive bekjendt med Brevets Indhold, lode vi forstaae, at vi allerede havde bortsendt Originalen, og afleverede en Kopi, udeladende saadanne Ting, som vi ikke ansaae skikkedetiiatvises,saaledessomEdersNaadevillæreaf den tilsvarende Kopi, som vi ligeledes hermed have sendt Eder; hvilken I maae meddele til saadanne, som Eders Naade ikke finder det hensigtmæssigt at meddele hele IndholdetafdetoriginaleBre v1).« Og ligesom da nu ogsaa



1) Goodall. 11, 382.

Side 487

disse Mortons egne Ord kunde afgive en almindelig Støtte for Mistanken mod de Maria tillagte Skrivelser, saaledes har man ogsaa af en anden Yttring af Morton, afgivet umiddelbart førend hans Død, villet udlede, at Bothwell i det Mindste endnu et Par Uger fßrend Darnleys Død umuligen kunde have været i Besiddelse af nogle saadanne. Det var i Slutningen af Aaret 1580, at Jarlen af MortonT efterat have været den fjerde af Skotlands liegenter siden Dronningens Fald, blev endeligen styrtet. Jacob den Sjetter der nu havde overtaget Regjeringen, lod ogsaa ham tiltale som Deeltager i Faderens Død, og kjendt skyldig af JuryenhenrettedesMortonden2denJuni1581*).Dahan gik i Døden med en Presbyterianers mørke Energi og en Douglas's übetvingelige Stolthed, nægtede han dog til det Sidste at have medvirket til Sammensværgelsen mod Darnley'sLiv,menvedgikathavekjendtden;hanhavdetænkt paa at tale om den til Darnley, men, da han troede bag ved Sammensværgelsen at see Dronningens egen Person, vovede han det ikke for sin egen Frelses Skyld, »fordi jeg vidste, at han var saadan et Barn, at der var Intet, der blev sagt ham, som han jo igjen vilde aabenbare for



1) Med »the Maiden«, eller det samme Dødsinstrument, der senere i Frankrig, hvor man ikke kjendte dette Minde fra den skotske Reformationstid, fik Navn af Guillotinen, og hvis Indførelse i Skotland almindelig bliver tillagt Jarlen af Morton, skjøndt det var endnu ældre end hans Regentskab, som kun gjorde en mere udstrakt Brug deraf. En af Personerne i Walter Scotts »The Abbot« beskriver saaledes dette Instrument, der nu opbevares i Edinburg i det antiquariske Selskabs Museum: Herods daughter, who did such execution with her foot and ankle, danced not men's head off more cleanly than this Maiden of Morton. ''Tis an axe, man — an axe — which falls of itself like a sash window, and neoer gives the headsman the trouble to vneld it.

Side 488

hende«1). Han havde imidlertid, da han efter den af DronningenJuleaften1566udstedteAmnestivarvendttilbage fra England i Begyndelsen af Aaret 1567, i Whittingham i East Lothian havt en Sammenkomst med Bothwell og Lethington, der msß have fundet Sted omtrent den 20de Januar 1567 9). Ved denne Sammenkomst havde Bothwell opfordret dem til at tage Deel i at rydde Kongen af Veien efter Dronningens Ønske; »efterdi, som han sagde, hun dadlede Kongen mere for Davids (BJzzios) Drab end mig«, »efterdi saaledes var Dronningens Sind og hun vilde have det gjort«3). »Hertil«, sagde da Morton, »var mit Svar, at jeg maatte bede om, at Jarlen Bothwell vilde bringe mig Dronningens Haandskrift om denne Sag som en Sikkerhed — hvis ikke vilde jeg ei blande mig deri — hvilken Sikkerhedhanaldrigforskaffedemig «4). Til denne Tilstaaelse af Jarlen svarer et Brev fra hans Fætter, Archibald Douglas, skrevet i London efter Mortons Død. Douglas, der ved Mortons Fængsling var flygtet til England, beder heri Maria Stuart om hendes Forbøn hos hendes Søn, for at hån



1) For I knew him to be a bairne of such nature, that there was nothing told him but he would reveill it to hir againe. Jarlen af Mortons Tilstaaelse hos Laing, History of Scotland. 11, 326.

2) Morton var endnu i England den 10de Januar 1567, da han skrev et Taksigelsesbrev til Cecil for hans Beskyttelse, og i et Brev til Cecil fra Drury, dateret Berwick den 23de Januar 1567, hedder det, at Bothwell og Lethington dengang nyligen havde besøgt Morton i Whittingham. Chalmers, The life of Mary, Queen of Scots. 11,227.

3) Because, as he said, she blamed the king mair of Davids slaughter, than me — because so was the queines mind, anal shoe wald have it to be done. Laing, History of Scotland. 11, 324.

4) Unto this my answer was, I desyred the eirle Bothwell to bring me the queinis hand wryt of this matter for a warrand, and then I sould give him ane answer: utherwayes I wald not mell therewith, quhilk v:arrand he never purchaised unto me. Jarlen af Mortons Tilstaaelse hos Laing, History of Scotland. 11, 324.

Side 489

maatte vende tilbage til Skotland1), han minder i denne Anledning om, hvorledes han forhen efter Rizzios Drab i Forening med Morton havde forladt Skotland, men førend denne var bleven amnesteret af Dronningen, og kommer saa ogsaa til at omtale Bothwells og Lethingtons Møde med Morton i Whittingham. hvor ogsaa han, den unge Fætter, dengang havde Været tilstede: »Hvad Tale, der førtesmellemdem,vidstejeg,saasandtGudskalværemin Dominer, slet ikke paa den Tid; men ved deres Afreise blev jeg anmodet af den nævnte Jarl Morton om at ledsageJarlenBothwellogSekretærentilEdinburgogat vende tilbage med et saadant Svar, som de skulde modtage,afEdersMajestæt,hvilket,givetmigafdenævnte Personer, saa sandt Gud skal være min Dommer, ikke var noget andet end disse Ord: »Svar Jarlen Morton, at DronningenikkevilhørenogenTaleomdenSag,dererforeslaaetham«;dajegkrævede,atSvaretmaatteblivemere forstaaeligt, sagde Sekretær Lethington, at Jarlen vilde forstaaedettilstrækkelig «3). Forudsat, at Bothwell allerede den 20de Januar i 567 havde havt de første af de Skrivelser,derseneretillagdesMaria,hvorforkundehandaikke — saaledes har man spurgt — efter Mødet i Whittingham vise disse for Jarlen af Morton? Og saaledes kan man da



1) Han blev senere Jacob den Sjettes Ambassadør hos Elisabeth. Hans Biografi findes hos Brunton and Haig, An historical account of the senators of the college of justice. Edinburgh 1832. p. 125—J 28.

2) Which being given to me by the said persons, as God shall be my judge, was no other than these words: «Schaw to the earl of Morton, that the queen will hear no speech of that matter appointed unto him«; when 1 crafit that the answer might be made more sensible, secretary Ledington said, that the earl would sufficiently understand it. Archibald Douglas's Skrivelse til Maria Stuart, hos Laing, History of Scotland. 11, 334.

Side 490

endelig ogsaa med Hensyn til den Grund , der hentes fra de oftomtalte, originale Aktstykkers Forsvinden under JacobdenSjettesUegjering,medFøiegjøregjældende,at denne i Virkeligheden ikke er et Beviis for deres Ægthed, men kun bliver til et Argument ved Forudsætningen om den Skyld, der netop skulde bevises. Man kunde fra det modsatte Standpunkt lige saa vel i denne Forsvinden see et Værk af dem, der frygtede for engang at see en eller andenForfalskningbliveaabenbaret.Vihaveendnufire Breve, skrevne i Aaret 1582 fra Sir llobert Bower r ElisabetsGesandtiSkotland,tilSirFrancisWalsingham,den engelske Statssekretær, der vise, med hvor megen InteressemanframereendeenSideendnudengangsøgteat opnaae eller at bevare hine vigtige Aktstykker1). Bower havde, i Elisabeths Ærinde, endelig været saa heldig at opdage,atAktstykkernedengangvareiJarlenafGowries Hænder paa Ruthven-Castle, og forestillede nu gjentagne Gange denne, hvilken værdifuld Gave han ved denne ForæringvildeydedenengelskeDronning,sommanhavde lovet dem, førend de kom i hans Hænder, og der var bedst skikket til at hævde dem mod alle daarlige Indvendinger-),medensingenMand,derlevedeiSkotland,kunde sikkre dem eller eie dem uden Fare for sin Person. JarlenafGowrievildeførstikkevedgaae,athanvirkeligvar



1) Brevene, der ere daterede fra Edinburg den Bde, 12te, 2<ide November og den 2den December 1582, findes i Udtog trykte hos Robertson, The History of Scotland during the reign of Queen Mary and of King James VI till his accession to the crown of England. The sixth Edition. Dublin 177 2. 11, 431—434.

2) That these writings may be with secrecy and good order committed to the keeping of her Majesty, that will have them ready whensoever an use shall be for them, and by her Highnesses countenance defend them and the parties from such wrong full objections as shall be laid against them. Brevet af 24de November 1582, hos Robertson. 11, 433.

Side 491

i Besiddelse af dem, spurgte dernæst, om Bower maaskee havde faaet sin Efterretning i saa Henseende hos SønnerneafJarlenafMorton,erindredeom,atdenneJarl ligesom de andre, foregaaende Regenter aldrig havde vovetatgivedemfrasig,fremhævede,athanselvikkehellerkundegjøredetudenIndvilligelseikkeblotafKongen, der ligeledes vidste, at han nu havde dem, men ogsaa af de Adelsmænd, der havde deeltaget i Opstanden mod Maria efter hendes Formæling med Bothwell, og endte til Slutningmedatsige,athan,naarhanigjenvarkommen hjem til sin Eiendom, vilde tage Brevene frem og nøiere overveie, om han turde imødekomme Elisabeths Ønske; hvorpaa han endelig erklærede, at han, efterat have gjennemseethineAktstykker,nødvendigviismaattesvareNe i1).

Den anden Hovedkilde, hvorpaa man især bygger Overbevisningen om Maria Stuarts Andeel i Darnleys Mord, nemlig de af Nicolas Hubert eller Paris afgivne Forklaringer,villehendesForsvarere ikke heller tillægge nogen større Troværdighed, end hine hende selv tillagte Aktstykker.VedSidenaf nogle mere mikroskopiske IndvendingermodderesIndhold, navnlig med Hensyn til TjenerensFortrolighedmodDronningen, som Kritiken finder usandsynlig, kommer ogsaa her Formen, hvorunder disse Forklaringer fremvise sig, i fortrinlig Betragtning. Det var i Aaret 1569, da Paris laa som en Fange i Murrays Slot i St. Andrews, at han afgav sine tvende Forklaringer, af hvilke den første Erklæring fra den 9de August især dreiede sig om Bothwell, og den anden fra den 10de August især



1) Ånd he concluded flatly, that after he had found and seen the writings that he might not make delivery of them without the privity of the king. Brevet hos Robertson. 11, 434.

Side 492

er et Forhør over Dronningens Forhold1). Da Prioren af Dunfermlin den 15de Oktober 1569 fik sine Instruktioner som Murrays Ambassadør ved Elisabeths Hof, medgaves der ham ogsaa en Kopie af denne Paris's Tilstaaelse om Dronningens Skyld, »for det Tilfælde, at ellers yderligere Beviis skulde fordres«-), og nu har man den i det engelskeRigsarkiv,medUdskrift af Cecils Sekretær: »The second declaration of Paris«. Medens der imidlertid i Tilstaaetserne af Dalgleish, Hay og Hepburn udtrykkelig meldes, for hvilken Autoritet de vare afgivne3), er dette ikke Tilfældet med Paris's, hvorom Originalen i det engelskeRigsarkivikkunmelder, at den senere er bleven oplæst for Paris og af ham fundet utvivlsom sand i NærværelseafGeorgeBuchanan, John Wood af Tilliedavy og Robert Ramsay4). Men da Buchanan og Wood vare MurraysnotoriskeAgenter,og Ramsay var hans Tjener5),



1) De findes, Llandt flere andre Steder, trykte hos Laing, History of Scotland. 11, 270—28U og 281—290.

2) &tf further pruif be requirit. Goodall, 11, 8488.

3) Jvnfr. disse Depositioner hos Laing, History of Scotland. 11, 243" —259.

4) The copie of this declaration and deposition, markit every leaf with the said Nicolas Ilowberts own hand, being read again in his presence, he awowed the same, and all parts and clauses thereof, to be undoubtedly true, in presence of Mr. George Buchanan, Jllaister of St. Leonards College in St. Andrews, Mr. John Wood, Senator of the College of Justice, and Robert Ramsay, writer of this declaration, ser v ant to my Lord Regents Grace. Chalmers, The life of Mary, Queen of Scots. 11, 51.

5) Wood havde som Murrays Tilhænger deeltaget i dennes Oprør efter Marias Formæling med Darnley, og ligesom Buchanan var ogsaa han en af Murrays Fuldmægtige ved Konferentserne i England. Han blev dræbt af Lairden af Reres's hævnende Haand, faa Dage efter hans Herres, Regentens Drab. Jvnfr. Samtidens ugunstige Karakteristik af ham hos Brunton og Haig, An historical ac- count of the senators of the college of justice. p. 114115. Melville siger, at han underhaanden solgte Hertugen af Norfolks Breve til Elisabeth. The Memoires of Sir James Melvil. p. 99.

Side 493

synes man endog paa Regentens Side senere ligefrem at have følt, at disse Navne, forsaavidt de ikke af Mangel paa andre vare blevne reent tildigtede, ikke vare bedst skikkedetilatskaffe Tilstaaelsens Enkeltheder Indgang. Man har nemlig i det cottonske Bibliothek ogsaa en certificeret Kopi af Paris's anden Forklaring, men certificeret, ikke som Kopierne af de tidligere Dødsdømtes Tilstaaelser af Justitssekretæren (the justice clerc) Sir John Bellendenr men af Alexander Hay, der kun var Sekretær i Regjeringsraade t1), og i denne Kopi ere de Ord aldeles udeladter hvorefter Buchanan, Wood og Ramsay havde været tilstede ved Tilstaaelsens Oplæsning for og Vedkjendelse af Paris. Og hertil kommer, at da George Buchanan to Aar efter Paris's Henrettelse udgav sit stærke Angreb paa Maria Stuart for hendes Deel i Darnleys Mord, finder man, at i dette navnkundige Stridsskrift, hvori han ellers ikke forsmaaernogetArgument,der kunde beskjæmme Dronningen,harhanikke gjort nogen kjendelig Brug af eller endog blot nævnt en Kilde, der maatte været ham saa vigtig fra hans Standpunkt. Altsaa, saaledes slutter man, har han aldrig kjendt den, og derfor kan han tillige med de tvende Ledsagere, hvorom noget saadant alene meldes,



5) Wood havde som Murrays Tilhænger deeltaget i dennes Oprør efter Marias Formæling med Darnley, og ligesom Buchanan var ogsaa han en af Murrays Fuldmægtige ved Konferentserne i England. Han blev dræbt af Lairden af Reres's hævnende Haand, faa Dage efter hans Herres, Regentens Drab. Jvnfr. Samtidens ugunstige Karakteristik af ham hos Brunton og Haig, An historical ac- count of the senators of the college of justice. p. 114115. Melville siger, at han underhaanden solgte Hertugen af Norfolks Breve til Elisabeth. The Memoires of Sir James Melvil. p. 99.

1) Jta est: Alexander, scriba secreti consilii S. D. N. Regis ae notarius publicus. Laing, History of Scotland. 11, 290. Alexander Hay blev i Marts 1564 ved Hjælp af Lethington clerc of the privy council, og fik i Oktober 1579 Posten som clerc register. Sir John Bellenden Lord af Auchinoul var Justice-clerc fra Aaret 1547 indtil han* Død i Aaret 1577. Jvnfr. Brunton og Haig, An historical account of the senators of the college of justice, p. 91—92 og 175—177.

Side 494

ikke heller have bevidnet en saadan Tilstaaelses Oplæsning
for og Bekræftelse af Paris1).

De Hovedindvendinger, der her ere blevne sammenstilledemodVærdienaf den omtalte Kilde, hidrøre især fra en nyere Tids Skarpsindighed. Anderledes, skjønt med det samme Formaal, bestredes den af Maria Stuarts samtidige Venner og tidligere Apologeter. I Modsætningtildethaarde eller grusomme Sind, som hine Breve afspeile, fremhævede hendes franske Venner, at hun under sit Ophold i Krankrig ikke havde havt Lyst eller Ujerte til at see Andre lide, eller hvorledes hun paa sin Tilbagerejse til Skotland udtrykkelig havde forbudt sia Onkel, Storprioren,atladenogen af Mandskabet straffe paa den Galei,somførtehende, da hun ikke kunde taale at see det2). Og ligesom man i den noget simple Tone i hine Breve har villet see et Tegn paa, at de snarere hidrørte fra en Mand, end en Kvinde, saaledes skrev ogsaa Brantome baade i den bekjendte franske Digter Ronsards Navn, der selv forhen i Frankrig havde stilet nogle af sine Poesier til Marie3), og ligeledes for sit eget VedkommendesaaledesmedHensyn til Sonnetterne : »Hun gav sig af med at være Digter og at komponere Vers, hvoraf jeg har seet nogle smukke og meget vel gjorte,



1) Buckingham, Memoirs of Mary Stuart, queen of Scotland. London 18-44. I, 39(5. En Domsakt over Paris mangle vi aldeles.

2) Jamais en Franccelle ne fit cruauté, mesme rCa pris plaisir, ny eu le coeur de voir dé/aire les pauvres criminils par justice, comme beaucoup de Or åndes que fay connues, et alors au elle estoit dans sa galérp ne voulut jamais permettre que Von battit le moins de monde un seul forcat, et en pria le Grand-Prieur son Onde, et le commanda tres - expressément au Comite, ayant une compassion extreme de leur misere, et le coeur luy en faisoit mal. Brantome, Vies des Dames illustres, i Oeuvres du Seigneur de Brantome. I, 146.

3) Ronsard, Oeuvres completes. Paris 1587. VIII, 19.

Side 495

og aldeles ikke lignende dem, som man har villet tillæggehendeomForelskelsen i Grev Bothwell; de ere altfor grove og for lidet slebne til at tilhøre hende. tir. Ronsard var derom aldeles af min Mening, da vi en Dag samtalte herom og læste dem sammen« 1). Til John Lesley,BiskoppenafRoss, og Maria Stuarts øvrige FuldmægtigevedKonferentsernei York sendtes der fra Skotland nogle Erindringer, hvori de hende hengivne Lorder og Abbeder mindede om, hvorledes Adelen, for at opnaae Tilgivelsefordeflygtede Lorder, havde tilbudt at skaffe hende en Skilsmissegrund mod Darnley enten for for nært Slægtskab, eller for Utroskab, eller for Høiforræderi, forsaavidthanhavdesamtykket i, at hun behandledes som en Fange ved Rizzios Drab, »saa at, da hun havde Midler til at blive skilt, og alligevel ikke vilde samtykke deri, maa det betragtes som klart, at Hendes Naade aldrig havde villet samtykke i Mordet«2). Tre Aar efter Konferentserne



1) Else se mesloit d'estre poete et composer des vers, dont fen ay veu aucuns des beaux tres-bien fedts et nullement resemblans a ceux qyHon lui a mis a sue avoir fait sur ramour du comte de Boutheville; ils sont trop grossiers et mal polis pour estre sortis oVélle. Mr. de Ronsard estoit bien de mon opinion en cela, ainssi que nous discourrions un jour, et que nous les lisions. Brantome, Vies des dames illustres, i Oeuvres du Seigneur de Brantome. I, 112. Nu have vi kun faa uomstridte Digte af Marias Haand; nogle af dem findes trykte hos Laing, History of Scotland. 11, 217221, og hos Labanoff. VII, 346. — At de bekjendte Stropher Adieu plaisant pays de France, der gaaer igjen i Schillers Grusset mir freundlich mein Jugendland, er en litterær Mystifikation af Journalisten Meunier de Queiion, der først meddeelte dem i sin i Aaret 1765 udgivne »Anthologie«, har Philaréte Chasles gjort opmærksom paa. Jvnfr. Édouard Fournier, L'esprit dans l'histoire. Recherches et curiosités sur les mots historiques. 2e2e édit. Paris 1860. p. 119.

2) So that having the means to be separate, and yet wald not consent thereto, it may be elearly considered, that her grace wald never have consented to the murder. Goodall. 11, 359.

Side 496

i York lod Biskoppen af Iloss sit bekjendte Forsvarsskrift for Maria Stuart udkomme i Liittich1)- og til hvad han ellers under Konferentserne havde søgt at gjøre gjældende for sin Herskerindes Sag, vovede han nu ikke blot at føie en ligefrem Sigtelse mod hendes politiske Modstandere, som dem, der selv havde udøvet Mordet, men ogsaa en bestemt Paastand om, at nogle af de underordnede og dødsdømte Haandlangere ved dette, førend de henrettedes, ved deres Bekjendelser havde fritaget Dronningen for al Skyld: »Vi kun fortælle Eder, at John Hay af Talla, at Powrie, at Dalgleish, og endelig, at Paris, der alle bleve overgivnetilDødenfor denne Forbrydelse, toge Gud til Vidne, ved deres Dødstid, paa at dette Mord blev udført ved Eders Raad, Opfindelse og Tilskyndelse, som de ogsaa have erk'æret,atdealdrig vidste noget, at Dronningen havde været Deeltager eller vidende derom2). Og vi kan fremdelesfortælleEderom



1) A Treatice concerning the defence of the honour of the right high, mightie and noble princesse, Marie, Queene of Scotlande and Dowager of France. Liege 1571.

2) Who also declared, that they never knew the Queene to he participant ware thereof . Leslie, Defence of the honour of Marie, Queen of Scotland, aftrykt i Andersons Collections. I, 77. At man ikke tog i Betænkning at anvende Tortur mod de underordnede Personer, som man mistænkte for Deeltagelse i Kongemordet, anerkjende Regjcringsraadets Protokoller. Disse have under den 27de Juni 1567 en Befaling om, at "William Blacater, James Edmonston, John Blacater og Mynart Fraser, der vare blevne tagne til Fange, skulde blive put in the irins and tormentls for furthering of the tryall of the veritie. (Keith, History of the affairs of state and church in Scotland, p. 407). Derimod findes der i den officielle Beretning om de Bekjendelser, som umiddelbart førend deres Henrettelse den 3die Januar 1568 bleve afgivne af John Hay af Talla, af William Powrie og Georg Dalgleish, (Laing, History of Scotland. 11, 2G36o) ingen Udtalelse angaaende Dronningen, som den af Lesley nævnte, og hvad Paris angaaer, da kjende vi aldeles ikke for hans Vedkommende, saaledes som for de Andres, ved Siden af Forklaringerne i de juridiske Forhør, tillige en umid- delbart førend Henrettelsen afgivet Bekjendelse for Præsterne. Ikkun i den Bekjendelse, som Lairden James af Ormiston nogle Aar senere i Edingburg-Castle, umiddelbart førend sin Henrettelse, den 13de December 1573 afgav til Præsten John Brand (Laing History of Scotland. 11, 291—96), træffer man paa et Sted, der kunde svare til den afLesley fremsatte Paastand: Being inquyred, gif ever the quein spake unto hirn at any tyme, or gif he hnew what wes the quenis mynd unto it, ansrit, as I shall ansuer to God, shoe spake never to me nor 1 to hir of it, nor I Tcnoio nathing of hir part but as my Lord Bothwell shaw me; for 1 will not speike bot the trewth for all the gold of the earth.

Side 497

delesfortælleEderomGuds store Godhed og Sandhedens mægtige Styrke, hvorved — endskjønt I have underfuldt plaget og tumlet, endskjønt I have paa Pinebænken spændt og i Døden sendt saavel Uskyldige som Skyldige, Eders egne Forbundsfæller — Gud dog har gjort saaledes, at som hverken Piinsler eller skjønne Løfter kunde bringe dem til falskeligen at vanære deres Herskerinde, saaledes have de aldeles uden Piinsler villigen renset hende, og saaledes lagt Byrden paa Eders Nakke og Skuldre, at I aldrig skulle blive istand til at ryste den af.» I ModsætningtildeForklaringer, som Dronningens Fjender tillagde Paris, gjentages for hans Vedkommende denne almindelige Paastand saaledes, at han inden sin Henrettelse navnligen ogsaa skal have kaldt Himlen til Vidne paa, at han aldrig nogensinde havde været Overbringer af saadanne Breve, som dem, hvis Falskhed Lesly forfægtede1).

Medens der altsaa ikke hersker nogen Strid om BothwellsUdaa



2) Who also declared, that they never knew the Queene to he participant ware thereof . Leslie, Defence of the honour of Marie, Queen of Scotland, aftrykt i Andersons Collections. I, 77. At man ikke tog i Betænkning at anvende Tortur mod de underordnede Personer, som man mistænkte for Deeltagelse i Kongemordet, anerkjende Regjcringsraadets Protokoller. Disse have under den 27de Juni 1567 en Befaling om, at "William Blacater, James Edmonston, John Blacater og Mynart Fraser, der vare blevne tagne til Fange, skulde blive put in the irins and tormentls for furthering of the tryall of the veritie. (Keith, History of the affairs of state and church in Scotland, p. 407). Derimod findes der i den officielle Beretning om de Bekjendelser, som umiddelbart førend deres Henrettelse den 3die Januar 1568 bleve afgivne af John Hay af Talla, af William Powrie og Georg Dalgleish, (Laing, History of Scotland. 11, 2G36o) ingen Udtalelse angaaende Dronningen, som den af Lesley nævnte, og hvad Paris angaaer, da kjende vi aldeles ikke for hans Vedkommende, saaledes som for de Andres, ved Siden af Forklaringerne i de juridiske Forhør, tillige en umid- delbart førend Henrettelsen afgivet Bekjendelse for Præsterne. Ikkun i den Bekjendelse, som Lairden James af Ormiston nogle Aar senere i Edingburg-Castle, umiddelbart førend sin Henrettelse, den 13de December 1573 afgav til Præsten John Brand (Laing History of Scotland. 11, 291—96), træffer man paa et Sted, der kunde svare til den afLesley fremsatte Paastand: Being inquyred, gif ever the quein spake unto hirn at any tyme, or gif he hnew what wes the quenis mynd unto it, ansrit, as I shall ansuer to God, shoe spake never to me nor 1 to hir of it, nor I Tcnoio nathing of hir part but as my Lord Bothwell shaw me; for 1 will not speike bot the trewth for all the gold of the earth.

1) For as for him that ye surmise was the bearer of them, and whome you have executed of late for the said murther, he, at the time of his said execution, tooke it, upon his death, as he should answere before God, that he neuer carried any such letters, nor that the Queene vas participant, nor of consayle in the cause. Leslie , Defence of the honour of Marie, Queene of Scotlande, i Andersons Collections, 111, 19.

Side 498

wellsUdaad1), staae der angaaende Marias Deel i Mordgjerningenikkun»TegnimodTegn«.Vi behøve ikke her at dømme nærmere mellem dem, men maae kun ikke forbigaae, at den nyeste Tid dog har tilveiebragt eet Be\iisfor,atdervirkeligmellem Saadanne, der strax brøde Staven over Maria som en Morderske, fandtes dem, der senereidenneHenseendeforandredederes Dom. Et ExempelerDarnleysegenModer.Lady Margaret Lennox havde tidligere fattet Tanken om at see sin Søn knyttet til Maria Stuart; hun var, da Maria vendte tilbage fra Frankrig, ved Efterretningen om hendes Ankomst til Edinburg falden paa Knæ af Giæde og havde med opløftede Hænder takket Gud, fordi Dronningen var sluppen forbi Elisabeths Skibe9); hun havde endelig oplevet den Fryd selv at kunne vende tilbage fra England til Skotland, for der at hilse Sønnen med Kongenavn. Da Darnley var bleven myrdet, drev ModerensstærkeFølelsehendefremadi en anden Retning, og efter at Maria Stuart var flygtet til England, tilskrev hun under sin Fortvivlelse Elisabeth, for at bede hende om at holde Ret over den Undslupne3), og støttede saaledesselvhineengelskeStatsmænd,der strax havde villet have Maria Stuart betragtet som en Krigsfange, i Erindring af den Brug, som hun tidligere havde tilladt sig af det



1) Ikkun hos Goodall drives den historiske Skepsis saa vidt, at han helliger et heelt Kapitel til ogsaa at godtgjøre Bothwells Uskyldighed, og endnu i et sildigere Skrift har han ifølge Laing (History of Scotland. I, 3G) villet gjcntage, that there are ¦people who do not believe, that he, Bothwell, was guilty of that murder.

2) Chalmers, The life of Mary, Queen of Scots. 11, 128.

3) Darlii enim mater, Comitissa Lenoxice, iam pridem lachrymis oppleta, suo maritique nomine apud Elisabeiham gravem instiiuerat querimoniam, utque in judicium de filii cæde vocaretur, ohsecrarat. Camden, Annales rerum Anglicarura et Hibernicarum regnante Elizabetha. p. 138.

Side 499

engelske Vaaben, og i Henhold til, at Darnley havde væretfødtsomengelskUndersaat.Svigermoderens kunde ikk« længe blive übekjendt, og nogle Aar hengik, inden Maria Stuart fra sit Fængsel i Chatsworth den 10de Juli 1570 tilskrev hende saaledes: »Madame, dersom de vrange og falske Beretninger af Fjender, vel kjendte som Forrædere mod Eder, og ikkun altfor meget troede af mig efter Eders Raad1), ikke havde opægget Eder til den Grad imod min Uskyldighed, og jeg maa sige imod al Godhed, at I ikke alene har fordømt mig uretfærdigen, men. hadet mig saaledes, at Eders Ord og Gjerninger have for hele Verden bevidnet et aabenbart Mishag hos Eder imod Eders eget Blod, vilde jeg ikke saa længe have undladt min Pligt med at tilskrive Eder og at forsvare mig mod hine usande Beretninger. Men haabende med Guds Naade og Tiden at faae min Uskyldighed kjendt af Eder, som jeg forlader mig til, at den allerede er det af den største Deel af alle upartiske Personer, tænkte jeg det bedst ikke at foruleilige Eder for en Tid«2). Da Lady Lennox havde modtaget det Brev, hvoraf disse Ord ere tagne, tilstillede hun det til sin Mand, som paa denne Tid efter Murrays Død var blevenRegentiSkotland,ogi det fortrolige Svar, som JarlenafLennoxidenneAnledning sendte sin Hustru, yttredehan,athanvaroverbeviist om Marias Skyld ikke blot ved sin »egen Kundskab, men ved hendes Haandskrift, Bekjendelsen af Folk, der vare gaaede i Døden, og anden



1) Well known for traytors to yow, and alas to muche trusted of me by zour advice.

2) But hoping with Ooddes grace and tyme to have my innocencie Jcnowen to yow, as 1 trust it is alreadie to the maist part of all indifferent persons, 1 thought it hest not to trouble your for a time. Brevet, der er stilet »To my Ladie Lennox, my mother in lawe«,. findes hos Lahanoff, Lettres de Marie Stuart. 111, 78.

Side 500

ufeilbar Erfaring«1). Jarlen,- der vistnok kjerbdte Marias Haandskrift, sigter ogsaa her til Sølvæskens omstridte Aktstykker.Hanvedbliversaaledes:»Detvil være en lang Tid, som er nødvendig til at bringe saa notorisk en Sag i Forglemmelse, til at gjøre Sort til Hvidt, eller vise Uskyldighedder,hvordetModsatteer saa vel bekjendt. De meest Upartiske, derpaa forlader jeg mig, tvivle ikke om Retten af Eders og af min Sag, og af den retfærdige AnledningtilvorUgunst.Hendesrigtige Pligt mod Eder og mig, som de deri interesserede Parter, vilde være en sand Bekjendelse og hendes uskrømtede Anger over hitn sørgeligeGjerning,ligesaastygfor hende at tale om, som sørgelig for os at tænke paa. Gud er retfærdig og vil ikke i Længden lade sig bedrage; men som han har aabenbaret Sandheden, saaledes vil han straffe Uretten.« Da Jarlen af Lennox imidlertid under den fortsatte PartikampvarblevendræbtligesomMurray, og da Lady LennoxnogleAarsenerehavdefulgt ham i Graven, træffe vi i et Brev fra den fangne Dronning, dateret Sheffield den 2den Mai 1578, og stilet til hendes Ambassadør i Paris, Erkebiskoppen af Glasgow, den bestemteste Forsikkring om Svigermoderens Anerkjendelse af hendes »Uskyldighed«: »Fru Grevinde Lennox, min Svigermoder«, saaledes hedder det i dette Brev, »er død for en Maaned siden. Denne gode Dame havde, Gud være lovet, givet mig god Opreisning



1) What can I say but that Ido not marvel to see Mr writ the best she can for hirself, to seame to purge Mr af that, quhairof many besyde me are certainly persuadit of the contrary, and I not only assurit by my a%vin knowledge, but by her handwrit, the confessions of men gone to the death, and uther infallibel experience. Hos Robertson , History of Scotland during the reign of Queen Mary and of King James VI tilJ his accession to the crown of England. 11, 418.

Side 501

siden vi i fem sex Aar have staaet i Brevvexling, og har ved
Breve, skrevne med hendes egen Haand, som jeg opbevarer,tilstaaetmigdenUret,som
hun havde gjort mig
\ed sine uretfærdige Forfølgelser, anstillede, som hun har
ladet mig forstaae, med hendes Samtykke, fordi hun har
slet underrettet«1). Med dette Brev stemme aldeles
nogle Ord i en Beretning til Elisabeth af 16de April 1583, afgivetafGrevenafShrewsburyog
Regjeringsraadets Sekretær
gelere) Robert Beal, der i den engelske Dronnings Navn
ware blevne skikkede til Maria i hendes Fængsel. Blandt
andre Yttringer af hende nævne de ogsaa denne: »Ikke
desto mindre tvivler jeg ikke om, at min Uskyld allerede
«r bekjendt for alle Fyrster i Kristenheden. Ogsaa forlader
jeg mig til, at mange Andre, der i Begyndelsen tænkte
iiaardt om mig, nu ere blevne stillede tilfreds, som til
Exempel min Svigermoder førend hendes Død, hvorpaa jeg
har Breve og Tegn«2). Med disse Ord pegede hun paa
en lille Diamantsring paa hendes Finger, der kunde vise,
at Lady Lennox havde anerkjendt, at hun var bleven
skuffet, og at Maria var uskyldig i sin Mands Død.
Marias Brev til Erkebiskoppen af Glasgow, der allerede
længe har været kjendt, og hendes Yttring til Shrewsbury
og Beal, som først den nyere Tid har fremdraget, ere
som et selvskrevet Vidnesbyrd blevne frakjendte TroværdigdighedafdeForfattere,deroverhoved
ere mest tilbøielige



1) Et m'a avoué par lettres, écrites de sa main, que je garde, le tort qiCelle m'avoit fait en ses injustes poursuites dresseés, comme elle me Va fait entendre, par son consentement, pour avoir été mal informée. Labanoff, Lettres, de Marie Stuart. V, 3i.

2) As one declaring. Shrewsburys og Beals Beretning til Elisabeth, hos Raumer, Die Koniginnen Elisabeth und Mavia Stuart. S. 332.

Side 502

til i hende kun at see den løgnagtige BedragerskeI)- Men i den nyeste Tid er et Beviis kommet for Lyset, der i det Mindste i denne Henseende retfærdiggjør Dronningen- Det er et Brev til Maria fra Grevinde Lennox, som er blevet fundet i det engelske Rigsarkiv. Det er skrevet fra Elackney den 6te November 1575. Brevet dreier sig især om deres fælleds Omsorg for »vor søde og uforlignelige- Juveel i Skotland«, Darnleys og Marias Søn, den lille Kong- Jacob den Sjette, ©g om deres fælleds Bekymring for, at »den slemme Regent (Jarlen af Morton) skulde faae Magt tit at gjøre Ondt mod hans Person«; det tolker den varmeste Deeltagelse for Dronningen og underskrives »Eders Majestæts^ meest ydmyge og elskende Moder og Tante Margareta Lennox«.»JegbønfalderEdersMajestæt«,saaledes Darnleys Moder, »frygt ikke, men hav Tro til Gud, at Alt skal blive godt: Troløsheden af Eders Forrædere er kjendt bedre end forhen«2). Det er den Myrdedes Moder, der skriver saaledes.

IV.

Forskjelligt fra Spørgsmaalet om Maria Stuarts Andeel i Darnleys Mord, skjønt ofte sammenblandet dermedr er det Spørgsmaal, der vilde vide, om hun allerede førend- Darnleys Død aldeles havde overgivet sig i Bothwells Arme.

For dette Spørgsmaals bekræftende Besvarelse taler i



1) Af Laing, History of Scotland. 11, 17G, og af Raumer, Die Koniginnen Elisabeth und Maria Stuart. S. 335.

2) 1 beseech your Majesty, fear not, but trust in God thatt all shall be well; the treachery of your traitors is knoicn better than before. Teulet, Lettres de Marie Stuart, p. 248. Teulet har aftrykt Brevet efter Miss Agnes Stricklands Skrift: Lives of the Queens of Scotland (London. 186259.j, hvis femte Bind er ledsaget af et Facsimile af denne mærkelige Skrivelse.

Side 503

høi Grad Marias hele Holdning lige over for Bothwells Færd efter Darnleys Død. Uden denne Forudsætning er det vanskeligt at forstaae, hvorledes hun saa kort Tid efter Darnleys Død kunde bestemme sig til at ægte den, der nylig var bieven sigtet for at være hans Morder.

De positive Vidnesbyrd have derimod ogsaa her i og for sig mindre Betydning. I Forening med de kirkelige og politiske Lidenskaber, der villig troede alt Slet om en farlig Fjende, komme vistnok ogsaa de for saavidt i Betragtning, som de forklare, hvorfor Samtidens herskende Dom i Skotland og England saa hurtig blev enig om et Punkt, der har været saa længe omstridt i Eftertiden. Men iog for sig ere disse Vidnesbyrd om Maria Stuarts tidligere Forbindelse med Bothwell kun af en saadan Natur, at de, hvis hendes Ægteskab med ham ikke senere var paafulgt, snarere kunde friste til ogsaa i denne Henseende kun i Maria at see et Offer for saadanne løse Rygter, der saa gjerne hjemsøge den Høitstaaende.

I den første Række møde ogsaa her hine ommeldte Aktstykker. Ligesom Paris's Forhør i Almindelighed vidnerom den ualmindelige Fortrolighed, der allerede førend Darnleys Død havde udviklet sig (mellem Dronningen1)



1) Item interrogué du premier pryveauté quil a cogneu estre entre la Boyne et Monsr. de Bodvel? B espond que c'estoyt alors que ledit Sieur de Boduel conduysoit la Boyne vers Glascou, quand elle alloyt quérir le Boy. A Calander aprés souper assez tard, Lady Beress vint a la chambre de Monsr. de Bodvel, et voyt le dict Paris la, et demande: »Quefaict ce Paris icy?« »Oest tout ung, ce dit-il; Paris ne dyra chose que je luy deffend de dire«. Et ladessus elle Vamene a la chambre de la Boyne. — Interrogé, sil scavoit aucune privauté entre la Boyne et Monsr. de Boduel durant le temps que le Boy gysoit h Kirkafild? Bespond, que Monsr. de Boiduel lui avoyt dict que, toutss les nuytz, Jehan Hepbron feroyt le guet sobz les galleries a Saincte-Croix, ce pendant que Lady Reress yroit bien tard le querir pour Vamener a la chambre de la Boyne; lui defendant, assavoyr a Paris, sur la vie, de ne dire que sa jemme estoyt avecques luy. Forhøret over Paris, den 10de August 1569, hos Laing, History of Scotland. 11,. S. 284, 288.

Side 504

og Bothwell, der derhos strengt havde forbudt Paris at tale Noget til hende om hans Forhold til hans Hustru, saaledes siger Maria Stuart selv ligefrem i den niende af de franske Sonnetter, der tillægges hende:

Pour lui aussi je jette mainte larme,
Premicr quand il se fist de ce corps possesseur,
Duquel alors il n'avoit pas le coeur.
Puis il me donna un autre duv alarme,
Quand il versa de son sang mainte dragme,
Dont de grief il me vint lesser doleur,
Qui m'en pensa oster la vie, et frayeur
De perdre, las! le seul rempart qui m'arme.
Pour luy depuis j'ay meprisé Thonneur,
Ce qui nous peult seul pourvoir de bonheur,
Pour lui j'ay hazardé grandeur et conscience,
Pour lui tous mes parens j'ay quitté et amis,
Et tous autres respectz sont å part mis;
Brief, de vous seul je cuerche l'alliance1).

Medens fra Maria Stuarts Forsvareres Side de tre første af disse berømte Linier ere blevne fortolkede saaledes,at Falsknerne her af Mangel paa Opmærksomhed ere komne til selv at røbe et historisk Faktum, nemlig at Dronningens Tilbøielighed for Bothwell yttrede sig, efter at han havde voldført hende til Dunbar Castle2), og at de tvende følgende Linier maae forstaaes om et eller andet skjult Faktum, der ikke er blevet os bekjendt, fremsættes det derimod fra hendes Angriberes Side som en utvivlsom Paastand, at der herved ene og alene kan være sigtet til



1) Item interrogué du premier pryveauté quil a cogneu estre entre la Boyne et Monsr. de Bodvel? B espond que c'estoyt alors que ledit Sieur de Boduel conduysoit la Boyne vers Glascou, quand elle alloyt quérir le Boy. A Calander aprés souper assez tard, Lady Beress vint a la chambre de Monsr. de Bodvel, et voyt le dict Paris la, et demande: »Quefaict ce Paris icy?« »Oest tout ung, ce dit-il; Paris ne dyra chose que je luy deffend de dire«. Et ladessus elle Vamene a la chambre de la Boyne. — Interrogé, sil scavoit aucune privauté entre la Boyne et Monsr. de Boduel durant le temps que le Boy gysoit h Kirkafild? Bespond, que Monsr. de Boiduel lui avoyt dict que, toutss les nuytz, Jehan Hepbron feroyt le guet sobz les galleries a Saincte-Croix, ce pendant que Lady Reress yroit bien tard le querir pour Vamener a la chambre de la Boyne; lui defendant, assavoyr a Paris, sur la vie, de ne dire que sa jemme estoyt avecques luy. Forhøret over Paris, den 10de August 1569, hos Laing, History of Scotland. 11,. S. 284, 288.

1) Sonnetterne hos Laing, History of Scotland. JJ, 230. Aftrykket hos Teulet, Lettres de Marie Stuart, p. 73, stemmer ikke aldeles nøiagtigt.

2) Mary, Queen af Scots, vindicated by John Whitacker. London 1790. 111, 78, 83, 105.

Side 505

den Maade, hvorpaa Bothwell den Bde Oktober var bleven saaret af John Elliot foran Hermitage-Castle, og til Dronningensheftige Feber efter hendes Besøg hos ham og hendes Tilbageridt til Jedburg, og at man saaledes paa denne Maade i de hende tillagte Sormetter af hendes egen Haand har en Tilstaaelse om, at hun allerede førend hiin Begivenhed, længe inden Darnleys Død, aldeles havde hengivet sig til Bothwell.

Naar og hvorledes dette egenlig var gaaet for sig, paatog den Forfatter sig at fortælle Verden, som Marias Samtidige, hendes Landsmænd eller Fremmede, gjerne anerkjendte som den meest begavede i Skotland. Georg Buchanan skrev sin Fortolkning af de Breve og Sonnetter, der tillagdes Maria Stuart, og hans Skildring modtog et saadant Præg af hans energiske og opvakte Åand, at den endnu efter tre Aarhundreders Forløb bevarer sin Virkning. Buchanans berømte Flyveskrift ligger endnu til Grund for den almindelige Fremstilling af Maria Stuarts Forhold til Bothwell, hvad enten det bliver benyttet paa første Haand eller ikke.

For overhoved at vurdere Buchanans Skrift, maa dog det Standpunkt ei lades ude af Betragtningen, hvorpaa dets Forfatter dengang var stillet, og hvorfra han ei kunde bortsee. Født i Aaret 1506 i Kilcarne i Grevskabet Lennox, af en gammel Slægt, men af fattige Forældre, var han af en Onkel, der tidlig havde lagt Mærke til hans store Gaver, som ungt Menneske i Aaret 1522 bleven sendt til UniversitetetiParis.OnkelensDød og hans Armod tvang ham et Par Aar efter til at opgive sine Studeringer her, hvorpaa han lod sig hverve som Soldat blandt de Hjælpetropper, som Kong Frants den Første af Frankrig dengang oversendte til Skotland.

Side 506

En- Nattemarsch gjennem dyb Snee kastede ham snart paa et langvarigt Sygeleie og drev ham atter tilbage til Bøgerne. Ved Universitetet i St. Andrews blev han en af John Majors Tilhørere; naar det femtende Aarhundredes Koncilierhavepaastaaet,atPaven vel modtog sin Magt fra Gud, men i Nødstilfælde kunde berøves samme af Kirken, saa lærte Buchanans berømte Landsmand i det sextende, at der ligeledes vistnok tilkom Kongerne en fra Fader til Søn nedarvet Magt, men at ogsaa i den verdslige Sfære Grundmyndigheden fandtes hos Samfundet, saa at ogsaa en Folket skadelig Konge, der viste sig uforbederlig, igjen kunde afsættes af det. Følgende Major til Paris blev Buchanan her i tre Aar Professor ved Kollegiet Saintßarbe,indtilenungskotsk Adelsmand, Jarlen af Cassilis, Gilbert Kennedys Forkjærlighed for ham bevægede ham til i fem Aar at ledsage Jarlen som en Slags Hovmester, og denne Stilling skaffede ham • da efter Jarlens Hjemkomst til Skotland i Aaret 1534 atter her et lignende Kald; Kong Jacob den Femte valgte ham til Lærer for sin naturlige Søn, Lord James Stuart, den senere saa berømte Jarl af Murray. Allerede paa denne Tid lagde sig Buchanans TilbøjelighedforProtestantismensTankegangfor Dagen ved det Digt, som han dengang udgav mod Franciskanermunkene, kaldet Somnium, hvori han lader den hellige Franciscusaabenbaresigforham i en Drøm, og opfordre ham til et indtræde i hans Orden, hvorimod Buchanan da anfører sine Grunde. Kong Jacob den Femte, der dengang var misfornøiet med. Franciskanerne, opfordrede ham til at gaae videre imod dem, og Buchanan skrev nu sin Franciscanus,mensaanuikke blot Munkene, men hele Kirkenatfaldeoversig. Anklaget for Kjætteri, især forfulgt

Side 507

af Kardinal David Beaton, og opgivet af Jacob den Femte, ;blev han i Aaret 1539 kastet i Fængsel, hvorfra det dog lykkedes ham at undfiye og over Engiand igjen at naae iil Paris. Men da han her igjen havde truffet sin Dødsfjende, Kardinal Beaton, som skotsk Gesandt i Frankrig, fandt han •det raadeligst at drage videre lige til Bourdeaux, hvor han i tre Aar levede som Lærer ved det af den lærde PortugiserAndreasGovea(Goveanus)her ledede Collegium Guyenne. Det var her, at han i Overeensstemmelse med Kollegiets Regler, som til hvert Aar forlangte nye dramatiske Forestillinger,forfattedeetPar,om hans Digteraand vidnende, latinske Trago-edier og oversatte et Par af Euripides's græske, ligesom det var her, at han greb Leiligheden til at feire Keiser Carl den Femtes Gjennemreise i et Digt, som denne oaadigen modtog. Men ogsaa herhen forfulgtes han af Kardinal Beaton; Kardinalen skrev til Erkebiskoppen af Bourdeaux, at Buchanan var en Kjætter, som var flygtet -fra en retfærdig Straf i sit Fødeland, og hans Venner havde Vanskelighed nok ved at standse Forfølgelsen. Det var først Pesten, der i Aaret 1543 drev ham fra Bourdeaux, og som har bevirket, at den berømte Montaigne i sine Essays kan omtale, hvorledes han i sin Ungdom paa sin Families Godser ogsaa havde havt Buchanan til en af sine Huuslærere. Buchanans Ven og Velynder, Andreas Govea *var imidlertid af Kong Johan den Tredie bleven kaldet tilbagetilsitFødeland,for at forestaae Ledelsen af det nylig stiftede Universitet i Coimbra, og i Aaret 1547 efterfulgteBuchananenOpfordringaf Govea til ikke blot selv at komme, men fra Frankrig ogsaa at medføre en Koloni af Lærere til Portugal, der paa en Tid, hvor ellers næsten hele Europa var indviklet i udvortes eller indvortes Krig, eller

Side 508

stod i Færd med at indvikles deri, syntes Buchanan, som han udtrykker sig i sin Autobiografi, at være den Krog af Verden, hvor det var sandsynligt, at han vilde kunne finde Ro. Men efter en kort Lykke vaagnede efter hansßeskyttersDødiAaret1548 atter Kirkens Forfølgelser idet man nu til de ældre Anker om Digtet Franciscanus føiede nye for hans Overtrædelser af Fasten og hans Yttringer til Fordeel for de Reformeertes Lære. Buchanan tilbragte halvandet Aar i Inqvisitionens Fængsel, og blev senere holdt indelukket i et Munkekloster, for der bedre at oplæres i den romerske Kirkes Principer; det var her, han begyndte paa sin berømte latinske Oversættelse af Psalmerne.DahaniAaret 1551 var kommen paa fri Fod, søgte Kong Johan den Tredie endnu at beholde ham i sin Tjeneste; men, uden at vente paa Tilladelse, greb BuchanandenLeilighed,somet til England bestemt, og til Lissabonindløbet,cretensiskSkibtilbød ham til at komme bort. Fra England gik han strax atter til Frankrig, hvor nogen Tid derefter Marschal Brissac, da han stod med en fransk Hær i Piemont, kaldte ham til sig som Hovmester for sin Søn. Efter at have tilbragt en Række af Aar i denne Stilling, snart i Italien og snart i Frankrig, og blandt andetskrevetetDigti Anledning af Maria Stuarts Formæling med Dauphinen, hvortil hans forrige Discipel Murray var kommen over til Paris som en af det skotske Parlaments Kommissærer, vendte Buchanan endelig hjem til sit Fædreland i Aaret 1560, dengang da Katholicismen her væsenlig blev overvundet, og Murray var kommen i SpidsenforStyrelsen.Buchanan,der nu blev Rektor for Leonard - College ved Universitetet i St. Andrews, viste sig, under den følgende Kamp, ikke mindre som en ivrig Ven af Protestantismen, end som den hengivneste TilhængerafMurray;skjøntkun

Side 509

gerafMurray;skjøntkunen Lægmand, blev han udnævnt til Ordfører for det skotske Kirkemøde i Aaret 1567, og i det følgende Aar lod Murray ham, efter Maria Stuarts Fiugt tii Elisabeth, følge til England som en af de skotske TilforordnedevedKonferentserneiOxford og Westminster, en Leilighed, som han da ogsaa benyttede til at hellige nogle Vers til Dronning Elisabeth1).

Saaledes var Georg Buchanan stillet, og saaledes var han bleven forberedt til det anonyme Skrift imod Dronningen, der efter Murrays Mord, det haardeste Slag for ham, der havde elsket ham som sit eget Liv2), trykt i London og stilet til Elisabeth, udkom fra hans Haand i Slutningen af Aaret 1571 — det første og det farligste af alle de Skrifter, der have angrebet Maria Stuarts Navn3).

Buchanan fortæller heri, hvorledes Dronningen, da hun i Juni 1569 paa Edinburg-Castle var nedkommen med sin Søn, senere gjorde en Udflugt fra Edinburg og, ved hendes Tilbagekomst dertil i September Maaned, i nogle Dage ikke havde taget Ophold i Oolyrood-Palladset, men i Stedet derfor, efter de skotske Monarkers hyppige Skik4),



1) Biographia Britannica, London. 1778—93. fol. 11. 682-688. David Irving, Memoirs of the life and writings of George Buchanan. Edinburgh. 1817.

2) Mackenzie, Lives and characters of the most eminent writers of the Scottish nation. Edinburgh. 1708—22. fol. 111. 1671.

3) De Maria Stuarta Regina, totaque ejus contra Regem conjuratione, foedo cum Bothuellio adulterio, nefaria in maritum crudelitate et rabie, horrendo insuper et deterrimo ejusdem parricidio plena et tragica plane historia. Lond. 1571, B°.

4) Da saaledes Maria Stuart, efter at være flygtet fra Holyrood i Anledning af Rizzios Mord, seirrig var vendt tilbage til Edinburg, vilde hun ikke strax igjen boe i Slottet, men boede i Førstningen i My Lord Home's lodging, callit the auld bishope of Dunkeli his lodging (Diurnal of Occurrents p. 94). Nogle Dage senere flyttede hun til en Gaard paa Høien til the Castle, hvor hendes Moder, Dronning Regentinden, tidligere havde boet.

Side 510

først boede i en privat Bolig, og derefter i det saakaldte »Chekker-house« (the Court of the Exchequer) i Edinburg, medens Bothwell opholdt sig i Nærheden hos sin Tilhænger, den ogsaa som Historiker bekjendte David Chalmers af Ormond.Ikkeuden nogen slibrig Haan, der just ikke passer sig bedst for hans Histories »tragiske« Karakteer, men med en veltalende Still, og i det flydende Latin, hvormed hiin Tid søgte at kappes med Oldtiden, fremstiller Buchanan nu omstændelig nok, hvorledes Bothwell her skal have overrumpletDronningenom Natten, men hvorledes den Vold, hvorover ogsaaßuchanan siger, at hun senere klagede, dog kun i Virkeligheden maatte gjælde for Skrømt, efterdi hun selv derpaa unødt ved en af sine Hofdamer, Lady Reres, en Nat pludselig lod Bothwell kalde til sig, i hvilken Henseende han navnlig paaberaaber sig den af Georg Dalgleisch, BothwellsKammertjener,kort førend hans Henrettelse afgivne Erklæring, »en Tilslaaelse, som opbevares i Akterne«1). Paa



1) Übi vero Edinburgum rediit, non in suum palatium, sed in privatam, vn proximo Joannis Balfurii, domum divertit. Illinc in alias ædes commigravit, übi conventus anniver sarius, quem Scaccarium vocant, turn habebatur. Hæ enim cedes erant laxiores, et hortorum aderat amoenitas, et juxta hortos pene solitudo. Sed erat et aliud, quod omnibus his magis invitaret. Ilabitabat in propinquo David C'avierius, Bothuelii ellens: cuius posticum erat hortis ædium JReyince propinquum. Per id posticum Bothuelius, quotiens libitum erat, commeabat. Cetera quis nescW? Nam et rem ipsam Regina, cum multis aliis, turn Proregi et matri ejus est confessa, sed ¦culpam in Beresiam, profligatce pudicitiæ mulierem, conferebat, quæ inter pellices Bothuelii fuerat, ae turn in intimis Reginæ ministris erat. Ab hac, quæ ætate inclinata a meretricio quæstu ad lenocinium se contulerat, Regina, ut ipsa dicebat, prodita est. Nam Bothuelius per hortum in cubiculum Reginæ introductus, earn invitam vi compressit. Sed quam invitam Reresia prodiderit, tempus veritatis parens ostendit. Nam post paucos dies, Regina vim, vi, ut reor, uleisci cupiens destinat Reresiam, quæ et ipsa vires hominis antea erat experta, quæ euni ad se captivum adduceret. Regina una cum Margareta Caruodia, omnium secretorum conscia, eam e zona suspensam, per maceriem, in hortum propinquum deviittunt. Sed numquam in re militari omnia sic provideri possunt, ut non aliquid incommodi interveniat. Ecce zona repente frangitur. JReresia, muller et cetate et corpore gravis, cum inagno strepitu cadit. Sed veterana miles, nikil tenebris, nihil altitudine maceriæ, nihil inexpectato casu perterrita, ud Bothuelii cublculum penetrat; foribus reclusis, hominem e lecto, e complexu conjugls, semisomnum, seminudum, adduxit ad lieginam. Hune rerum gestarum ordinem, non modo maxima .pars eorum, qui cum Begina erant, sunt fassi, sed et Georglus Dalglesius, Bothuelii cubicularius, paulo ante quam poenas lidt, denarravit, qiiæ ejus confessio in actis continetur. De Maria Stuarta. p. 67. Kunde det dog ikke været en simpel Overgivenhed af den ungdommelige Dronning, der her af hendes Omgivelser senere er bleven mistydet som ¦en forbryderisk Sendeise? I den Forklaring, som blev afgivet af Darnleys Kammertjener, Thomas Nelson, da han efter Kongens Død blev taget i Forhør (Laing, History of Scotland. 11. 26668), forekommer i det mindste denne Yttring om Dronningen, for upon the nyt sche usit with the lady Bereis to ga furth to the garding, and ther to sing and use pastyme.

Side 511

Grund af denne Fremstilling finder han da den Interesse kun altfor forklarlig, der i den følgende Maaned førte DronningenfraJedburgtil Besøget hos den saarede Jarl, og paa denne Maade var overhoved, ifølge ham, Forholdet mellem Bothwell og Dronningen allerede tydeligen afgjort inden Darnleys Død, efter hvilken Buchanan ligeledes vil øine et klart Vidnesbyrd om hiint Forholds fremdeles altfor fortroligeVæseni den Omstændighed, at da Dronningen en Uge senere forlod Edinburg med sit Hof for at gjøre et Besøg hos Lord George Seton paa Seton, lod Bothwell sig under Opholdet paa dette Slot nøie med et meget lille Værelse, men som laa i Nærheden af Dronningens1).

Sir James Melvill har i Almindelighed bemærket om
Buchanan, at skjønt han var en religiøs Mand, var han
dog paa sine gamle Dage bleven for tilbøielig til at lade



1) Übi vero Edinburgum rediit, non in suum palatium, sed in privatam, vn proximo Joannis Balfurii, domum divertit. Illinc in alias ædes commigravit, übi conventus anniver sarius, quem Scaccarium vocant, turn habebatur. Hæ enim cedes erant laxiores, et hortorum aderat amoenitas, et juxta hortos pene solitudo. Sed erat et aliud, quod omnibus his magis invitaret. Ilabitabat in propinquo David C'avierius, Bothuelii ellens: cuius posticum erat hortis ædium JReyince propinquum. Per id posticum Bothuelius, quotiens libitum erat, commeabat. Cetera quis nescW? Nam et rem ipsam Regina, cum multis aliis, turn Proregi et matri ejus est confessa, sed ¦culpam in Beresiam, profligatce pudicitiæ mulierem, conferebat, quæ inter pellices Bothuelii fuerat, ae turn in intimis Reginæ ministris erat. Ab hac, quæ ætate inclinata a meretricio quæstu ad lenocinium se contulerat, Regina, ut ipsa dicebat, prodita est. Nam Bothuelius per hortum in cubiculum Reginæ introductus, earn invitam vi compressit. Sed quam invitam Reresia prodiderit, tempus veritatis parens ostendit. Nam post paucos dies, Regina vim, vi, ut reor, uleisci cupiens destinat Reresiam, quæ et ipsa vires hominis antea erat experta, quæ euni ad se captivum adduceret. Regina una cum Margareta Caruodia, omnium secretorum conscia, eam e zona suspensam, per maceriem, in hortum propinquum deviittunt. Sed numquam in re militari omnia sic provideri possunt, ut non aliquid incommodi interveniat. Ecce zona repente frangitur. JReresia, muller et cetate et corpore gravis, cum inagno strepitu cadit. Sed veterana miles, nikil tenebris, nihil altitudine maceriæ, nihil inexpectato casu perterrita, ud Bothuelii cublculum penetrat; foribus reclusis, hominem e lecto, e complexu conjugls, semisomnum, seminudum, adduxit ad lieginam. Hune rerum gestarum ordinem, non modo maxima .pars eorum, qui cum Begina erant, sunt fassi, sed et Georglus Dalglesius, Bothuelii cubicularius, paulo ante quam poenas lidt, denarravit, qiiæ ejus confessio in actis continetur. De Maria Stuarta. p. 67. Kunde det dog ikke været en simpel Overgivenhed af den ungdommelige Dronning, der her af hendes Omgivelser senere er bleven mistydet som ¦en forbryderisk Sendeise? I den Forklaring, som blev afgivet af Darnleys Kammertjener, Thomas Nelson, da han efter Kongens Død blev taget i Forhør (Laing, History of Scotland. 11. 26668), forekommer i det mindste denne Yttring om Dronningen, for upon the nyt sche usit with the lady Bereis to ga furth to the garding, and ther to sing and use pastyme.

1) Ad Setonum cum paucis, nec iis adeo moestis comitibus advolat. Ibi JBothuelius, quanquam summa, qua turnerat in aula gratia, et majorum nobilltas et honores postulare viclerentur, ut splendidissime, secundum lieginam, acciperetur, tamen proximum culince cubiculum el datur, neque tamen omnino incommodum ad luctus minuendos; erat enim lieginæ cubiculum subjectum, et si quid repentini doloris accidisset, scalce erant angustce quidem illce, sed quce aditurn tamen Bothuelio ad eam consolandam prceberent. De Maria Stuarta. p. 24. Dronningen blev den 16. Februar 1507 paa sit Besøg til Seton ikke, som Buchanan her siger, ledsaget af nogle Faa, men af et anseligt Følge, hvoriblandt Jarlerne af Argyle, Huntley, Bothwell, Arbroath, Erkebiskoppen af St. Andrews, Lorderne Fleming og Levingston og Sekretær Maitland. Chalmers, The life of Mary, Qucen of Scots. I, 208.

Side 512

sig lede af sine Omgivelser, saa at han skrev og taltef efter hvad disse sagde ham, at han gjerne fulgte den offenligeogpopulæreMenings Strømninger, og ikke heller var fri for Forfølgelseslyst mod dem, der havde krænket ham1). Og afgjort synes det, at navnlig Buchanans Angreb paa Maria Stuart kun kan betragtes og nødvendigviis maa bedømmes som et Partiskrift. Et Par Exempler herpaa maae være tilstrækkelige. Efter at have omtalt, hvorledes Bothwellblevsaare.taf Elliot og svævede i Livsfare i Hermitage- Castle, vediDliver han saaledes: »Da dette blev meldt Dronningen til Borthwick, fløi hun som en Rasende trod& den haarde Vinter i store Dagsrejser først til Melrose og saa tilJedburg2)a; Enhver, der læser denne Skildring, maattey naar han ei vidste bedre, faae den Forestilling, at DronningenmidtomVinteren



1) Ad Setonum cum paucis, nec iis adeo moestis comitibus advolat. Ibi JBothuelius, quanquam summa, qua turnerat in aula gratia, et majorum nobilltas et honores postulare viclerentur, ut splendidissime, secundum lieginam, acciperetur, tamen proximum culince cubiculum el datur, neque tamen omnino incommodum ad luctus minuendos; erat enim lieginæ cubiculum subjectum, et si quid repentini doloris accidisset, scalce erant angustce quidem illce, sed quce aditurn tamen Bothuelio ad eam consolandam prceberent. De Maria Stuarta. p. 24. Dronningen blev den 16. Februar 1507 paa sit Besøg til Seton ikke, som Buchanan her siger, ledsaget af nogle Faa, men af et anseligt Følge, hvoriblandt Jarlerne af Argyle, Huntley, Bothwell, Arbroath, Erkebiskoppen af St. Andrews, Lorderne Fleming og Levingston og Sekretær Maitland. Chalmers, The life of Mary, Qucen of Scots. I, 208.

1) Pleasing in conversation, rehearning at all occasions moralities short and instructive, ichereof he had abundance, inventing where he wanted. He ivas also religious, but ivas wery easily abused, and so facile, that he teas led by every company that he haunted, which made him factious in his old days, for he spoke and wrote as those, who were about him, informed him; for he was become careless, following in many things the vulgar opinion; for he ivas naturally popular, and extreamly revengeful against any man, who had offended him, lohich ivas his greatest fault. The Memoirs of Sir James Melvil. p. 125.

2) Id übi Borthuicum ad JReginam delatum est, magnis itineribus, aspera iam turn hyeme, primum Melrosiam, inde ledburgum, velut insanay pervolat. De Maria Stuarta. p. 8.

Side 513

genmidtomVinterenvar ilet sporenstregs fra Borthwick til Hermitage-Castle, skjønt det er beviisligt, at hun paa sin Omreise i Oktober Maaned allerede befandt sig i Nærhedenafdette,da Bothwell blev saaret, og først noget renere fra Jedburg red over for at besøge ham. Buchanan lader ligeledes den Sygdom, hvoraf Darnley under et OpholdiGlasgowblev angrebet i Slutningen af Aaret 1566, og som viste sig ved, at blaaagtige Pletter slog ud paa hele Legemet, være en Følge af en af Dronningen anstillet Forgiftning1), medens det dog er en Kjendsgjerning, at hans Sygdom bestod i Smaakopperne, som dengang grasseredeiGlasgo w2). Forsaavidt Buchanan som Støtte for sin Fremstilling om Oprindelsen til det af ham Dronningen saa tidlig tilskrevne Forhold navnligen har paaberaabt sig en af Georg Dalgleisch afgiven Forklaring eller Tilstaaelse, fortjener det ogsaa at tilføies, at hverken i det Forhør over Dalgleisch, som blev afholdt over ham den 26de Juni 1567, eller i den Bekjendelse, som han afgav umiddelbart førend sin Henrettelse den 3die Januar 1568, saaledes som vi nu have dem for os, indeholdes det mindste Spor til en saadan Sigtelse imod Dronningen3). Intet Under altsaa, at Maria Stuart under sit Fangenskab i England kun omtalte BuchananslilleBogsom et afskyeligt Skamskrift4), og betragtededetsomden bittreste Krænkelse, at den skotske Regjering netop vilde vælge denne Mand til Hovmester for



1) Cujus fraudis indices liventes pustulce, quurn Glaseteam venisset, toto corpore eruperunt. De Maria Stuarta. p. 13.

2) Chalmers, The History of Mary, Queen of Scots. 11, 104.

3) Laing, History of Scotland. 11, 249—251. 264—265.

4) Hun sagde, at det Værste, hvad der var muligt, allerede var skeet imod hende, nemlig at man i London og Frankrig havde trykt Bogen af Buchanan, denne udsvævende {lewd) og atheistiske Mand. Shrewsbury og Beals Beretning til Elisabeth af 16de April 1583, hos Raumer, Die Koniginnen Elisabeth und Maria Stuart. S. 332,

Side 514

hendes og Darnleys Søn1). Da denne Søn, Kong Jacob den Sjette, var bleven myndig, vedkjendte han sig ogsaa selv i Gjerning Moderens Stemning mod Buchanan; thi skjønt han ikke mindst havde denne sin Lærer at takke for sin Lærdom og den Kjærlighed til Studier, der allerede gjorde ham selv til en Forfatter i hans attende Aar og senere lod ham udgive en saa overordenlig Række af Skrifter, lod den unge Konge dog det skotske Parlament i Aaret 1584r ved en Akt mod at beskjæmme Kongen eller hans Forfædre,ogsaaudstedeen Fordømmelse af Buchanans vigtigster til selve den unge Konge dedicerede Værker, nemlig af hans berømte, Calvinismens Frihedssind aandende, næsten republikanske Dialog De jure regni apud Scotos, der første Gang var bleven trykt i Edinburg i Aaret 1579, og af hans store Skotlands Historie, der første Gang, kort førend hans Død, tryktes i Edinburg i Aaret 1582, hvortil Buchanan havde anvendt de sidste tolv eller tretten Aar af sit Liv, og i hvis syttende og attende Bog han for Maria Stuarts Vedkommende havde gjenoptaget Fremstillingen af sit ældre Stridsskrift imod hende.

Men Moderens Uvillie og Sønnens følgende Fortørnelse kunde dog ikke gjøre den Virkning om igjen, som BuchananskraftigeogveltalendeSkrift strax havde udøvet. Hans- Angreb paa Maria Stuart var et af de Flyveskrifter, der i den latinske Original eller i de derefter udgivne og forøgedeOversættelser,underKampenmellem ogProtestantismen,idenandenDeel af det sextende AarhundredeopnaaededenstørsteUdbredelse baade i Skotland,EnglandogFrankrig.Det



1) I et Brev fra Sheffield af 4de Marts 1571 beder hun indstændig, den franske Gesandt La Mothe Fénelon om at faae Elisabeth til at bevirke, at Sønnen maatte faae en anden Lærer i Buchanans Sted- LabanofF, Lettres de Marie Stuart. 111, 201.

Side 515

land,EnglandogFrankrig.Detvar ikke heller blot den nye skotske Regjering, der under Jacob den Sjettes MindreaarighedhavdeladetdenneUdbredelse været sig magtpaaliggende;detSammegjæider ogsaa, og maaskee i endnu større Grad, om den engelske; medens Dronning Elisabeth gav Buchanan en Pension af hundrede Pund, hilste Cecil,hendeshøireHaand, strax den i London trykte Original med en ualmindelig Interesse1) og oversendte Exemplarer af den til den engelske Ambassadør i Paris, i det han befalede denne, at han, som om de kom fra ham selv, i fornødent Tilfælde skulde forære dem til Kong Carl den Niende og til hans høit betroede Mænd; »thi de vilde have den gode Virkning at bringe hende i Vanrygte, hvilket først maa gjøres, førend andre Formaal kunne opnaae s2)«. I det katholske Frankrig, hvor man fra Marias Ungdomsophold havde bevaret en Deeltagelse for hendes Skjæbne, der fulgte hende lige til hendes rystende Død3), opnaaede Buchanans Skrift vel ikke den dermed tilsigtede Virkning, men paa den anden Side var baade i England og. Skotland, allerede førend Damleys Død, Jordbunden kun bleven altfor forberedt for den giftige Plante. Skjult



1) I et Brev af Iste November 1571 omtaler Cecil Buchanans Pamflet som newly printed in Latin, and 1 hear it is to be translated into English with many supplements of the like condition. Laing, History of Scotland. 11, 242.

2) To present it, if need be, to the King, as from your self, and likewise some of the other noblemen of his council; for they will serve, to good effect, to disgrace her; which must be done, before other purposes can be obtained. Chalmers, The life of <Vary, Queen of Scots. 11, 52.

3) Jvnfr. Erkebiskoppen af Brugges »Oraison funebre« over Maria Stuart i Notre-Dame Kirken i Paris — den samme, hvori hun var bleven viet til Frants den Anden — hos lebb, De vita et rebus gestis serenissimæ principis Mariæ, Scotorum Reginæ, Franciæ Dotariæ. Londini. 1725. fol. IJ, 671.

Side 516

eller aabenbart var Maria Stuarts Navn her efter hendes Tilbagekomst fra Frankrig længe blevet angrebet fra tvende Hovedsider, fra den engelske Dronnings Gesandter i Skotlandogfraheleden protestantiske Gejstlighed. Elisabeths Gesandter vidste at tiltale deres Herskerindes dem bekjendte Stemning mod hendes yngre og skjønnere Medbeilerinde, idet de, skjønt de selv ingenlunde stode over den stærke Tidsalders stundom grove Smag1), gjerne berettede Løst og Fast, der kunde nedsætte Maria Stuart ved det engelske Hof. Hvor høit den i England allerede herved forberedte Kalumni mod Maria tilsidst formaaede at stige, fremgaaer paa en slaaende Maade af den Korrespondance, som Maria Stuart under sit Fangenskab i England førte med Castelnau de Mauvissiére, den franske Gesandt i London. Man havde i Aaret 1584 udspredt det Rygte om hende i England,athunstodi et utilladeligt Forhold med selve sin Fængselsvogter, Jarlen af Shrewsbury — den samme, der senere med Jarlen af Kent, som Elisabeths Fuldmægtig stod ved Siden af Skafottet, hvorpaa Marias Hoved faldt —, og Mauvissiére troede ikke at turde fortie dette Rygte for hende: »Jeg tør ikke heller fordølge for Eder, at Eders Fjender have udspredt, at I har havt et Barn og nu i en Forbindelse med Eders Vogter er bleven svanger for anden Gang«2). Med en forklarlig Varme svarede Maria: »Der



1) Den engelske Gesandt Randolph skriver i et Brev til Cecil om sig selv saaledes med Hensyn til en Konference med Maria Stuart, som, dengang allerede frugtsommelig efter sin Formæling med Darnley, havde modtaget ham sengeliggende: 1 told her that 1 thought she had something in her belly that kept her waking: she smiled and said, indeed 1 may now speak ivith more assurance than before I could, and think myself more out of doubt that it should be as ye think than before 1 did. Goodall. 11, 276.

2) Mauvissiéres Brev hos Raumer, Die Koniginnen Elisabeth und Maria Stuart. S. 378.

Side 517

gives Intet, som jeg ikke vilde vove for min Ære, der, selv om jeg ikke var bleven stillet saa høit paa Jorden, dog er mig kjærere, end tusind Liv. Derfor beder jeg Eder paa det indstændigste, at I levende vil vedblive paa den til Til— dntetgjørelsen af denne afskyelige Bagvadskelse betraadte Vei, indtil der bliver mig tilstrækkelig Fyldestgjørelse til Deel -enten ved en offenlig Bekjendtgjørelse i hele Riget, hvorpaaIiSærdeleshedskal holde fast, eller ved en exemplariskStrafoverOphavsmændene«*); og i dette Tilfælde i det Mindste har hendes Navn ogsaa opnaaet en almindelig Opreisnin g2). I Skotland havde den katholske Dronning, lige ægiden sin Hjemkomst fra Frankrig, allerede paa Grund af sin Troesbekjendelse i ikke mindre Grad været en Skive for den protestantiske Gejstligheds utrættelige Angreb. Thi hun var dengang ikke den Heltinde, som en følgende Tids sentimentalere Delikatesse og yngre Digteres Romantik først senere skabte; hun var munter og livsfrisk, inden de :bittre Erfaringer og Lidelser uddannede den Karakteer, hvis Alvor vidste at betvinge Dødens Rædsler; hun havde, som -en af hendes første Apologister allerede fremhæver mod hendes haardesle Anklager3), fra sit Ophold i Frankrig medbragt dettes friere Væsen til Skotlands halvt barbariske



1) Maria Stuarts Brev til Mauvissiére af 25de Februar 1584, hos Labanoff, Lettres de Marie Stuart. VI, 43.

2) I et Brev af December 1584 fortæller Maria Stuart, at Grevinde Shrewsbury, fra hvem hine Kalumnier vare udgaaede, var bleven nødt til knælende at kalde dem tilbage. Labanoff, Lettres de Marie Stuart. VI, 69. Raumer, Die Koniginnen Elisabeth und Maria Stuart. S. 392.

3) 11 ne voit et considére point, que ceste Boyne ayent esté nourrie en France se ressentoit des libertés honnestes de ceste royaume, ou les soupgons sont éloignez des privautés. Con tre les peruerses calomnies des trahistres accusans la tres- illustre, tres- chaste et débonnaire princesse, Madame Marie, Royne naturelle, legitime et souueraine d'Escosse. 1572. Igjen aftrykt hos Jebb. I, 166.

Side 518

Sæder og næsten fanatiske Enthusiasme for Reformationen, at et gammelt Hoved paa ungdommelige Skuldre strider mod Naturen, blev ikke taget i Betragtning af PresbyterianernesStrenghed;hendesungdommeligeTilbøielighed Musik, Dands eller Maskerader var en Afskyelighed i det calvinistiske Land, hvor Søndagene endnu see alle offenligeSamlingerlukkedeogselv Udflugter i Naturen banlyste,oghvordetendnu næsten gjælder for Synd at gjæste et Theater. Hvor vidt den presbyterianske Gejstligheds Iver kunde forfølge Dronningen, seer man bedst af dens Herosr Skotlands egenlige Reformator, John Knox. I hans Re~ formationshistorie, der er saa hensynsløs mod Maria Stuart,, vil han ikke engang lade hende være en Datter af Jacob den Femte, men angriber endog Moderens Minde, idet han,, med lige saa løs Grund, som raae Udtryk, slaaer paa. »hviskende« Rygter om, at denne havde Andeel i sin gtefællesDød,ogatMarias Fader var Kardinal Beaton1).

Da Maria Stuart i Aaret 1561 vendte hjem til Skotland,befandtdersig blandt det store franske Herrefølge, der ledsagede hende, ogsaa en Adelsmand fra Dauphiné, Digteren Chatellard. Den berømte Bayard, Ridderen uden Frygt og Dadel, havde været hans Grandonkel paa Mødreneside;selvvarhan smuk, aandrig og kjæk, men exalteret; med en Troubadours Følelser sværmede han for den unge, skjønne Dronning, som Sommerfuglen flagrer omkring Lyset. Paa Overfarten til Skotland seilede han i det samme Skib som Maria, og da man paa Grund af Mørke maatte antænde Laterner og Fakler, greb han Leiligheden til at bemærker at »denne Laterne og denne Fakkel ere aldeles ikke nødvendigeforatklare os Søen, thi denne Dronnings skjønne



1) Denne letfærdige Sigtelse af Knox's Lidenskab findes i History of the Reformation in Scotland. I, 92.

Side 519

Øine ere saa glimrende, at de med deres Ild formaae at oplyse det hele Hav, ja til at antænde det, om fornødent gjøres «2). Den skotske Taage, som i fire og tyve Timer indhyllede den lille Eskadre, efterat den var ankommen udenfor Forthbugten,vardogsaa tyk, at flere af hans Ledsagere, da det blev umuligt at see fra Forstavnen til Roret, og man idelig maatte lodde eller ankre, heri kun saae et daarligt Varsel; Taagen lettede tilsidst, Skotlands Kyster viste sine alvorligeKyster,Havnenved Leith kom i Sigte, og Marias Øine hvilede for første Gang paa Arthurs Seat og Edinburgh-Castle;menTaagenhavde virkelig været ildevarslende, først for den franske Adelsmand, ligesom senere for Dronningen.Indenhanmed den af de store franske Herrer, der havde taget ham med, Hertugen af Damville, senere Connetable af Frankrig, fulgte tilbage til Fastlandet, stilede han, efter Tidens Smag, franske Sonnetter til Dronningen, som hun stundom besvarede med lignende, og da han i Frankrig havde seet den første Religionskrig udbryde mellem KatholikerneogHuguenotterne, og, selv tilhørende disse, hverkenvildefægtemod sine Troesfæller eller føre Vaaben mod sin nævnte Herre, foer han efter en kort Fraværelse, med en Anbefalingsskrivelse fra denne, igjen over til Skotland. Atter overøste Troubadouren Dronningen med sine Smigrerier, der vel kun vandt ham hendes Smiil, men Smiil, der bleve ham skjæbnesvangre; thi de fristede ham, som Brantome udtrykkeligsiger,til»ligesom Phaeton« at hige efter saa høi en Sol, at



2) II ne seroit point 'besoin de ce fanal, ny de ee flambeau pour nous esdairer en mer; car, les beaux yeuz de celle Reine sont assez esclairans et bastans pour esdairer de leurs feux toute la mer, voire Vembrazer pour un besoin. Brantome, Vies de dames illustres, i Oeuvres du Seigneur de Brantome. I, 141.

Side 520

han omkom. I Februar 1563 fordristede han sig til, væbnetmedSværdog Daggert, at stjæle sig ind i DronningensSoveværelse,hvorhan søgte at gjemme sig under hendes Seng, indtil hun gik til Hvile. Han blev opdaget, men Dronningen tilgav ham og viste ham bort1). Men to Dage efter, den Mde Februar, da Dronningen havde til— traadt en Reise fra Edinburg til St. Andrews, og overnattedeiBurntisland,forfulgte han hende atter til hendes Soveværelse, under Foregivende af, at han vilde forsvare sig mod hendes Dadel. Maria bød ham øjeblikkelig at fjerne sig, og da han tøvede hermed, kaldte hun paa Hjælp. Chatellard blev fængslet, under Murrays Styrelse, der endnu dengang som Søsterens Minister forestod Regjeringen, sat under Tiltale, som Majestætsforbryder dømt til Døden og henrettet den 22de Februar 1563. Han vilde ikke vide noget af geistlig Trøst, mundtlig eller trykt, men gik trøstigentilDøden,efter at han af Digteren Ronsards Hymner havde gjennemlæst Hymnen til Døden. Paa Skafottet vendte han sig mod den Egn, hvor han antog, at Dronningenopholdtsigjog sendte hende sine sidste Ord: »Farvel,skjønnesteoggrusomste Fyrstinde i hele Verden«2). Men trods denne strenge Domfældelse, trods Henrettelsen,



1) Mais la Reyne, sans faire aucun scandale, luy pardonna. Brantome, Vies des dames illustres, i Oeuvres du Seigneur de Brantome. I. 186. Chatellard havde inden sin anden Reise til Skotland til Afsked hilset paa Brantome, »car nous estions bons amis'.

2) Adieu, la plus belle et la plus cruelle princesse du monde. Brantome, Vies de dames illustres, i Oeuvres du Seigneur de Brantome. I, 188. Brantome tilføier: Aucuns ont voidu discourir a quoy il Vappelloit tant cruelle, ou si c'estoit, qu"elle n'eut pitié de son amour ou de sa vie. La-dessus, queust elle sceu faire? Si, aprh le premier pardon, elle eut donné le second, elle estoit scandalizée partout.

Side 521

ja uagtet Chatellard i sine Vers1) netop klagede over Marias uovervindelige Kulde, undlod en Deel af den presbyterianske Geistlighed dog ikke at fremkomme med Antydninger om, at Dronningens foregaaende Forhold til denne franske Adelsmand havde været af en utilladelig Art. Hvad turde den, under en saadan Stemning, da ikke troe og sige om Dronningens tidligere Forhold til Bothwell, da hun saa kort Tid efter Darnleys Mord ægtede Jarlen?

V.

Darnleys Mord foregik Natten mellem Søndagen den 9de og Mandagen den 10de Februar 1567. Efter at han i længere Tid faktisk havde levet som skilt fra Dronningen og selv pønset paa at forlade Skotland, for at begive sig til Frankrig eller Spanien, var der, som tidligere et Par Dage om Sommeren2), ved Nytaarstid indtraadt en Tilnærmelse. Thi da Darnley blev angreben af KopperneundersitOphold i Glasgow, sendte Dronningen ham sin Læge, skrev ham flere venlige Breve3) og kom endelig selv til ham til Glasgow, for derpaa, da hans Kræfter tillod det, i en Bærestol at føre ham tilbage til Edinburg. Hertil ankom hun med Kongen om Aftenen den 30te Januar 1567. For, som det hed sig, ikke at udsætte Andre,ognavnligikke



1) Aftrykte i Tillægene til Mémoires de Messire Michel Castelnau, Seigneur de Mauvissiére. Illustrez par J. le Laboureur. Bruxelles. 1731. fol. I, 549 og 550, og navnlig i disse: Et neantmoins la flåme, Qui me brule et enflåme, De passion, N'émeut jamais ton arne D'aucune affection.

2) Ogsaa Jarlen af Bedford havde i August 1566 kunnet-melde, that the King and the queen agreed well together two days. Robertson, History of Scotland. 11, 299.

3) Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 213.

Side 522

dre,ognavnligikkeden unge Kongesøn, for Smitten, og for tillige at skaffe Darnley en friskere Luft under hans Rekonvalescens, blev han ikke bragt til det lavere liggende Holyrood, men, da han selv fkke heller vilde boe i Craigmillar, som først var paatænkt, ført til en Bolig, som Jarlen af Bothwell imidlertid havde paataget sig at berede til den Syges Modtagelse. Bothwell, der mødte Kongen og Dronningen paa Veien med Beretningen om sit rindesUdførels 1), havde dertil valgt et eenligt og afsides, af Haver omgivet, ved Bymuren høit liggende Huus, tilhørende Bolhwells daværende Tilhænger, Sir James Balfours Broder,RobertBalfour,Domherren til den nærmeste, siden Reformationen forfaldne Kirke St. Mary in the Field, eller, som den, fordi den oprindelig havde ligget udenfor Bymuren,sædvanligkaldes,the Kirk of Field2). Gaarden laa paa det samme Sted, hvor det i Aaret 1582 af Darnleys og Marias Søn stiftede Universitet i Edinburg nu har sin Bygning. I Huset, der havde sin egenlige Indgang fra Haven, men tillige en Bagdør gjennem Bymuren, fandtes med gammelskotsk Simpelhed kun fire Værelser, to forovenogtofor neden, af hvilke Darnleys Sygeværelse var et af de øverste; et af de nederste, lige under Kongen,blevindrettettil Soveværelse for Dronningen. Thi i de ti Dage, som Darnley tilbragte i Sygehuset, sad Maria Stuart ikke blot oftere hos ham i hans Sygeværelse, men,



1) And Bothuell, heipping tryist (o: trust), met Mr upon the way, hedder det herom, med en Allusion til Bothwells Valgsprog, i William Cecils Dagbog hos Laing, History of Scotland. 11, 87.

2) Robert Balfour maa ligesom Broderen antages at have havt Deel i Sammensværgelsen, forsaavidt som det hedder i Lairden afOrmistons Forklaring: For the had 13 fals keys of the lodging maide and given, as they said to me, by him that aught the house. Laing, History of Scotland. 11, 292.

Side 523

ligesom hun stundom fandt Behag i at spadsere i det forrige Dominikanerklosters nærliggende Have, eller medbragte sit Musikchor fra Paladset til Domherregaarden, saaledes valgte hun ogsaa et Par Gange, Onsdagen og Fredagen,helleratforblive her om Nætterne, end sildigen at vende tilbage til Holyrood. Darnley skrev gjerne til Faderen, Jarlen af Lennox, der selv var bleven syg tilbage i Glasgow,omDronningensVenlighed, og da hun en Dag netop traf ham i Færd med at skrive dette Brev, kyssede hun ham kjæiiigt. Hendes ældre og nyere Fjender have fremhævetModsætningenmellemMarias tidligere Uvillie mod Darnley*), som hun endnu har udtalt et Par Dage før hendes Afreise til Glasgow2), og hele denne Opførsel, hvori de derfor ville see den afskyeligste Falskhed, kun beregnetpaaatdysse det udsete Offer i Søvn. Hendes samtidige Venner eller sildigere Forsvarere have derimod i Dronningens Deeltagelse ved Darnleys Sygdom seet Spirentilentilbagevendende Tilbøjelighed3) og antaget, at



1) Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 213

2) I hendes Brev til hendes Ambassadør i Paris, dateret fra Edinburg den 20de Januar 1567. Men i det samme Brev skriver Nhun dog ogsaa: And for the King, our husband, God hnaiois alwayis our part towartis him. Og ligeledes-. Alwayis we persave him occupeit and bissy aneuct to haif inquisitioun of our doyings, quhilkis, God tvilling, sail ay be sic as nane sail haif occasioun to be offendit with thame, or to report of us any wayis but honorably. Labanoff, Lettres de Marie Stuart. I, 399. •

3) I den Erklæring, som den franske Gesandt de Clernault afgav i Berwick den 12te Februar 15G7, to Dage efter Darnleys Mord, hedder det: Veu la bonne intelligence et union, en quoy las dame et las sr. roy viuoint depuis trois sepmaines. Chalmers (Life of Mary, Queen af Scots. 11, 113115), der ogsaa har aftrykt denne Erklæring mellem sine »Proofs of Marys Reconcilement to Darnley, before she set out to bring him from Glasgow«, giver disse Overskriften: »Amantium iræ amoris redintegratio est«.

Side 524

det var Frygten for en saadan, der fremskyndede MordernesGjerning.

Ligesom der ikke hersker Tvivl om, at Jarlen af BothwellfraBegyndelsenikke havde været ene om at undfange- Tanken, hvorefter Darnley paa den ene eller anden Maade> skulde ryddes af Veien, saaledes var ogsaa under de stormfuldeAar,derfulgte efter Mordet, den Mening længe herskendeiSkotland,at mange Store og Smaa havde været i virksom Bevægelse ved selve Mordgjerningen. Efterhaanden,somdeforandrede Partistillinger tillode det, blottedes ikke blot de, der havde været mere eller mindre indviede i Sammensværgelsen, men man undlod ogsaa i en Række af Aar ikke at anklage for Deeltagelse ved selve Mordets Udførelse. Da saaledes i Aaret 1571, under Regentskabet af Darnleys Fader, Kaptain Thomas Crawford af JordanhillmeduforligneligKjækhed, ved om Natten at anbringe Stiger paa Klippens steileste Side, havde indtaget Dumbarton— Castle, hvor Dronningens Parti stadigen havde holdt sig siden Begyndelsen af Rorgerkrigen, faldt blandt Andre ogsaa John Hamilton, den katholske Erkebiskop af St. Andrews, her i Fangenskab. Han blev, uden nogen rigtig ført Proces,afSeirherrerne!ført til Stirling og her hængt; men. al han som den første Biskop i Skotland, der omkom ved Bøddelens Haand, saaledes endte sit Liv i Strikken, skyldte han ikke mindst den flereaarige Mistanke om hans Færd ved Darnleys Mord. Indicierne, hvortil ogsaa Buchanan i denne Henseende, først i sit Stridsskrift, og senere i sin. Historie, med en hos ham ei usædvanlig Letfærdighed støtter sig, vare dog i det Hele taget kun svage. Buchananpaaberaabersig,at Erkebiskoppen, der havde ledsaget Dronningen paa hendes Reise til Glasgow, under sit OpholdiEdinburgei, som forhen, boede i Stadens merebefolkedeDeel,meni

Side 525

befolkedeDeel,menidet hans Broder, Hertugen af Chåtelherault,tilhørendeHamilton-House,den nærmeste BygningvedDarnleysSygehuus; at man fra den høieste Deei af Edinburg om Natten havde seet Lys i Hamilton-House, der først slukkedes ved Katastrofen, og at Erkebiskoppen da først skal have forbudt sine Vasaller at gaae ud1). Buchanan maa selv have fundet disse Indicier tilstrækkelige,dahanefter Erkebiskoppens Tilfangetagelse i ForeningmedLordWilliam Ruthven og Justitssekretæren Sir John Bellenden af Auchinoul, i Stirling selv fremførtedenAnklagemod Erkebiskoppen , hvorefter ogsaa nogle af hans Tjenere skulle have været tilstede ved Mordet. Hamilton, som paa Skafottet, faa Øieblikke førend Henrettelsen, endelig vedgik senere at have fremmetDrabetafBuchanans Yndling, Regenten Murray, vedblevderimodtildet Sidste at fralægge sig den Beskyld-ning,dertillagdeham nogen Andeel i Darnleys Mord2)'. [ Aaret 1581, da Jarlen af Morton, efterat Jacob den Sjette havde overtaget Regjeringen, blev henrettet soi» Medvidende om Sammensværgelsen, blev ogsaa hans Fætter, Archibald Douglas anklaget for Deeltagelse i Mordet; selv reddede han sig, idet han flygtede lil England,menBinney,hans



1) Item quod e superioribus urbis lods lumen et pervigiliæ in eius dibus nocte conspiciebantur. Ac turn demum, übi ruinæ propincjuce fragor insonuit, lumina sunt extincta, et clientes, qui freqventes armati vigilaverant, vetiti egredi. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. S. 214.

2) His answer to the first heid wes, that he knew nathing of the Kingis murther, and that he wes sa innocent thairaf that he wald not ask God mercie thairof. ... And swa he continoivit to the death that he haid no knowledge of the Kingis murthour. Diurnal o£ Occurrents p. 204.

Side 526

land,menBinney,hansTjener, der blev henrettet i Juni Maaned 1581, angav, at hans Herre om Aftenen var gaaet ud til Værkets Udførelse med ham og hans JYledtjener Gaimer1). I Aaret 1586 blev dog Douglas, efter at være frikjendt paa en Maade, der imidlertid mindede noget om Bothwells Frifindelse, selv taget til Naade af Jacob den Sjette. Der kom ogsaa Tider, hvori Forfølgelserne vare rettede mod William Maitland af Lethington og James Balfour, og det synes, at Samtiden dog ogsaa stundom med Hensyn til dem forvexlede det foregaaende, almindeligeForbundmodDarnley og Kundskaben om det tilsigtedeMaalmedselve Værkets Udførelse. Hovedmanden for dette var ial Fald utvivlsomt Jarlen af Bothwell. Til sine nærmeste Hjælpere havde han valgt fire mindre skotske Lairder, eller Vasaller afsig, nemlig James, Laird af Ormiston i Teviotdalen, dennes Onkel, eller, som han paa Skotsk nævnes, hans faderbroder, Hob Ormiston, John Hay af Talla og John Hepburn af Bolton, en Fætter til Jarlen. I Forening med disse, som han vandt for Værket ved at betroe dem Adelens Aftale i Craigmillar2), benyttede eller medtog Jarlen om Mordnatten ogsaa af sine Tjenere WilliamPowrie,PatrickWilson og George Dalgleisch, af



1) That his master passed to the deid doing, the said Sinning and Gaimer his servants being with him in company. Forklaringen hos Lam«, History of Scotland. 11, 337.

2) The earle requyred me to tahe pairt with him therein, because, as he alledged, 1 was ane man of activeness, alace theirfor! Quhair I utterly refuisit, and said, God forbid, bot, gif it toere upon tke Jield, to fight with your Lordschip unto the death, 1 sould not feir my shinn cutting. Then the said Earle said to vie, tuishe Ormiston, ye need not to talce feir of this, for the lialll lords has concluded the samen langsyne in Craigmiller. Lairden af Ormistons Bekjendelse, hos Laing, History of Scotland. 11, 291.

Side 527

hvilke dog den Sidste, førend sin Henrettelse, høitideligen erklærede, at han, dengang han fulgte Bothwell, ikke vidste, at det gjaldt Kongens Død, førend denne allerede havde fundet Sted1). Af Dronningens Tjenere, der af Kongens havde modtaget Nøglerne til de nederste Værelser i BalfoursHuus,daMaria Stuart overnattede der, havde han fremdeles sikkret sig den afgjørende Medhjælp af FranskmandenNicolasHuberteller Paris, der tidligere havde været i hans egen Tjeneste; alle Nøglerne lod Bothwell desuden €ftergjøre2). Foruden de her nævnte mere underordnede Mænd anfører endelig ogsaa Parlamentsakten, der den 30te December 1567s) udstedtes mod Bothwell, ogsaa Symon Armstrong og William Murray som Medskyldige i Mordet.

Lord Robert Stuart, Prior af Holyroodhouse, Marias Halvbroder, havde under Tausheds Løfte betroet Darnley, at Dødsfare truede hans Liv, hvis han ikke hastig forlod det Sted, hvor han opholdt sig. Darnley fortalte dette igjen til Dronningen, der i denne Anledning, da hun tilbragteFredag Nat i Balfours Huus, tilskrev Halvbroderen og den næste Dag konfronterede dem i sin Nærværelse; men Robert Stuart fragik nu, at han havde sagt noget Saadant, saa at det nær var kommet til en Kamp mellem



1) Dagliahe sciyd, as God shall be my jugde, 1 knew nothing of the JCinges daith befoir it was done. Dalgleisch's Bekjendelse, hos Laing, History of Scotland. 11, 264.

2) De, der gaae ud fra Forudsætningen ora Maria Stuarts Medskyldighed, antage ogsaa, at Archibald Beton, en anden af hendes Tjenere, og Alexander Durham, en af Darnleys, ligeledes have været Forrædere; man seer, at Dronningen under den 9de og den 15de Februar forundte dem Pensioner. Laing, History of Scotland. 11, 34, 49. Men skjønt Alexander Durham senere ogsaa den 1 Ode September 1567 blev fængslet, meldes der Intet om, at han er bleven funden skyldig til nogen Straf. Diurnal of Occurrents. p. 121.

3) Anderson, Collections IV, 152.

Side 528

ham og Darnley, der begge lagde Haanden paa Sværdet1).. Dødstiden var dog virkeligen rykket nær. Efterat man først havde paatænkt at dræbe Kongen, naar han under sin Rekonvalescens spadserede i de omliggende Haver, var denne Tanke bleven opgivet, da Drabet saaledes lettere kunde opdages. Ved Hjælp af Krudtfade, som Bothwell fra Dunbar Castle havde ladet bringe til sine Værelser r Holyrood, syntes Maalet at kunne naaes med større Sikkerhed,og Udførelsen var allerede bleven berammet til den samme Løverdags Nat, hvorpaa Darnley havde sin Strid med Robert Stuart. Man var dog dengang ikke bleven færdig med alle Forberedelserne, men hiint Optrin, der ikke kunde blive skjult for Bothwell, viste, at ingen Forhaling længer var tilraadelig. Søndag Eftermiddag den 9de Februar1567 holdtes i Bothwells Værelser i Holyrood i et. Par Timer den endelige Raadslagning mellem Jarlen, begge Ormistonerne, John Hepburn og John Hay. Dronningen havde lovet, at hun om Aftenen vilde overvære et Selskab paa Slottet, i Anledning af at Margarete Carwood, en af hendes Jomfruer, som hun især yndede, der havde Bryllupmed Franskmanden Sebastian, en af Marias Sangere2).. Tiden kunde ikke blive beleiligere.

Da Raadslagningen var tilende, begav Bothwell sig til



1) Buchanan, der altid veed at forklare Maria Stuarts Tanker, lader hende ikke blot glæde sig over de unge Mænds Opbrusning, men,, siger han, Regina hoc spectaculo læta alterum fratrem Jacobum. advocat, velut ad litem dirimendam, re vera, ut ipse quoque per occasionem tolli posset. Rerum Scoticaium Historia. S. 213.

2) Han havde ved Jacob den Sjettes Daab i Stirling forestaaet den Maskefest, der beskrives i The Memoirs of Sir James Melvil, p. 76—77. Den lGde Juni 1567, da Maria Stuart var styrtet, blev ogsaa han fængslet, som mistænkt i Anledning af Kongemordet, men maa, da der Intet videre meldes om nogen Sag mod ham, antages for igjen at være frigiven. Diurnal of Occurrents. p. 115-

Side 529

en Banket, der den samme Aften blev givet af Biskoppen af Argyle, som boede i Mr. John Balfours Huns i Edinburg, og som Dronningen, der overværede Brylluppet om Formiddagen, ogsaa havde lovet at beære med sin Nærværelse. Men da man reiste sig fra Bordet og Alt allerede var indhyllet af Vintrens Mørke1), begav Bothwell sig alene bort, for at samlesmedsine Hjælpere i Nærheden af Domherrehuset. Krudtet var af William Powrie og Patrick Wilson efter BefalingafJohn Hepburn blevet læsset paa et Par Heste og blew Klokken ti bragt op imod dette; Mængden deraf var saa stor, at de maatte bruge ti Gange dertil. Bagdøren, der gjennem Bymuren førte til Kjælderen, blev aabnet af Paris og Leiligheden var gunstig; thi ogsaa Dronningen havde kort i Forveien meget munter forladt Banketten i Staden for at vende tilbage til Brylluppet, men var paa Veien, ledsaget af Jarlerne af Argyle, Huntley og Cassilis, ankommen til et Besøg hos Kongen ovenpaa, hos hvem hun forblev et Par Timer, inden Dandsen skulde begynde paa Slottet, og Dronningen efter den gamle Skik »bringe Bruden i Seng«. Da en stor Tønde, hvori Morderne først havde tænkt at indbringe .Krudtsækkene, ikke kunde gaae igjennem Bagdøren, maatte Sækkene bæres særskilt ind af Laiden af Ormiston, Hepburn og Hay, hvorfor Bothwell, der utaalmodig saa til, spurgte, ¦om ikke Alt snart var færdigt og »bad dem om at haste, inden Dronningen kom tilbage fra Kongen, thi hvis hun kom igjen, førend de vare færdige, vilde de ikke finde saa god en Leilighed«.2) Da Krudtet var indbragt, bleve Hay



1) Sua sone as it was mirk. John Hays Forklaring hos Laing, History of Scotland. 11, 253.

2) My Lord come and speirid, gif all was redy, and bad yame haste before the qiteene cum furth of the Kingis house, for gyf she come furth before yay wer reddy, yay icald not find sic com- modify. John Hepburns Forklaring hos Laing, History of Scotland. 11, 257. .

Side 530

og Hepburn indelukkede for neden, for der at forberede Alt til Sprængningen1), medens Jarlen af Bothwell steg op tit Darnleys Gjæster ovenfor. Den sidste Sammenkomst mellemdenneog Maria Stuart havde baaret Præg af en længe savnet Hjertelighed; den af Brylluppet opfyldte Dronning havde oftere kysset Kongen og givet ham en Ring-), og ogsaa Kongen talte, efter at hun havde forladt ham, endnu førend han overgav sig til Søvnen, til sine Tjenere om den Glæde, som hendes Venlighed nu lovede ham, kun at han igjen var bleven truffen, da hun engang var kommen til at nævne Rizzios Navn3). Af Tjenere forblev William Taylor om Natten i Kongens Værelse; ved Siden af dem laae oven i Huset Thomas Nelson, Edward Symonds, AndrewMackayog Drengen Glen.

Jarlen af Bothwell ledsagede Dronningen, da hun
Klokken elleve med sit Følge, med Fakler foran &ig7



2) My Lord come and speirid, gif all was redy, and bad yame haste before the qiteene cum furth of the Kingis house, for gyf she come furth before yay wer reddy, yay icald not find sic com- modify. John Hepburns Forklaring hos Laing, History of Scotland. 11, 257. .

1) Be force of gun poulder, qlke a lytle afore was placit and imput be him and his foresaids under the grund and angular stains, and within the voltisin laich and darnit (o: lave og skjulte) pairts and places. Dommen over Jarlen af Morton, hos Laing, History of Scotland. 11, 320.

2) None but those wives, siger Chalmers, who stand recorded, for their barbarity and tvickedness, could have given her husband such a pledge of her fidelity and affection, Jcnowing that he ivas to be put to death, soon after her departure. The History of Mary, Queen of Scots. 11, 181.

3) Ibi cum hilarius solito per aliquot horas collocuta esset, scepe eum deosculata annulum etiam tradidit. Post dicessum liegince, quuni Rex inter paucos, qui aderant, ministros illius diei dlcta factaque traclaret, inter alios sermones ad bene speranditm ejus animum erigentes paucorum verborum recordatio lætitiam non nihil turbavit • — injecta est ab ea mentio, Dauidem Æzium superiore anno circa id ipsum tempus interfectum esse. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. f. 214.

Side 531

vendte tilbage til Festen i Holyrood.1) Bothwell forloddennevedMidnatog aftog i sine egne Værelser sin søivbroderede Hofdragt af sort Silke og Fiøiei; iført en simpel Klædning og indsvøbt i en Rytterkappe, ilede han derpaa, medtagende Paris, Powrie, Wilson og Dalgleisch atter til Domherrehuset. Ankommen til denne udenfor Bymuren bød han de tre sidstnævnte af sine Ledsagereatventestilleher, hvad de endog saae eller hørte; selv sprang han, skjønt hindret ved sin endnu efter KampenmedEllioteiheelt lægte Haand, tilligemed Paris over Muren. En halv Time efter kom de tilbage, medhavende Hay og John Hepburn, der nu havde antændt den ene Ende af en tyk Lunte, der førte til Krudtet, og derpaa fjernet sig efterat have lukket Døren efter dem. Klokken var bleven to. Da det varede noget inden Lunten var udbrændt, blev Bothwell, der ikke vilde gaae bort, førend han saa Ende paa Sagen2), utaalmodig og spurgte, om der ikke var noget Vindue i Huset, hvorigjennem han kunde see, om Lunten endnu brændte. Medens de endnu talte herom, indtraf Explosionen, og de skyndte sig bort; Braget lød frygtelig i den stille Nat3); Buchanan skriver selv, at



1) Yay carryit the saids maill and tronk again to the abbay, and as yay came up the Blaih frier wind, the queenes grace was gangand before yame with licht torches, hedder det i William Prowies Forklaring, hos Laing, History of Scotland. 11, 244.

2) Ånd quhen my Lord saw yat ye matter came not hastily to pass, he was angre, and wald have gen in himself in the house, and the said John Hepburn stoppit him, saying this wordis, ze neid not. Hays Forklaring hos Laing. 11, 255. And speirit gyf yair vms ony part of the house yat they mycht se the lunt gyff it teas burnand anouch. Hepburns Forklaring sammesteds. 11, 258.

3) I den Forklaring, der tillægges Nicolas Hubert eller Paris, hedder det om ham selv og om Bothwell: Voyla comme ung tempeste ou ung tonnere gui va eslever. De la peur que feu je cheus en te rre les cheveux dressés comme allaines, dysant: Tlélas, Monsieur, qu'est ce cecyf 11 vie dict: Je me suis trouvé h des entreprises grandes, mais jamais ne me feit sy grand peur que cest-ycy. Laing, History of Scotland. 11, 279.

Side 532

nogle Bygninger i Nærheden bleve rystede ved Explosionen, og at Folk i de fjernere Dele af Byen, der hvilede trygt i Søvnens Arme, vaagnede forfærdede1). Darnley og af hans Tjenere Taylor og Mackay laae som Liig paa Jorden;MackayogGlenvare knuste; Nelson og Symonds kunde levende reise sig op fra Ruinerne. Da Darnley, der i nogen Afstand, udenfor Bymuren, laa under et Træ i sit bare Linned, men med sin øvrige Klædning og sit Fodiøi ved Siden, hverken var forslaaet af noget Fald, eller havde forbrændt Legemet, fremkaldtes herved senere paa den Tid, hvor man mindre end nu kjendte Krudtets expansive Kraft, Mistanken om, at han førend Sprængningen var bleven kvalt med et Lommetørklæde, stoppet ham i Munden, en Mistanke, som Rygterne i de nærmeste Dage vidste at udmalemereogmer e2). Men ligesom man; dersom Darnleyvarblevenmyrdeti Forveien, vistnok ikke vilde have lagt hans Liig saa langt fra Huset, saaledes hedder det udtrykkeligidenForklaringom Explosionen, som vi endnu



3) I den Forklaring, der tillægges Nicolas Hubert eller Paris, hedder det om ham selv og om Bothwell: Voyla comme ung tempeste ou ung tonnere gui va eslever. De la peur que feu je cheus en te rre les cheveux dressés comme allaines, dysant: Tlélas, Monsieur, qu'est ce cecyf 11 vie dict: Je me suis trouvé h des entreprises grandes, mais jamais ne me feit sy grand peur que cest-ycy. Laing, History of Scotland. 11, 279.

1) Tanto cum fra gore, ut cedes aliquot vicinoz quaterentur, et in longinquioribus urbis partibus, qui somno gravissimo erant oppressi, velut attoniti expergiscerentur. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. S. 214. Swa that thair remainit nocht ane stane upoun uthar undistroyit. Diurnal of Occurrents. p. 106.

2) Et af disse tidligste Rygter er nyligen igjen blevet fremdraget verf. en Depeche fra den pavelige Nuntius i Paris til Cosmus den Første af Medici, som Fyrst Labanoff har aftrykt i sin bekjendte Samling. Her træffer man ikke blot Sagnet, om at den flygtende Darnley var bleven kvalt, men endog en beslægtet Fortælling, hvorefter aleune donne, che allogiarano vicino al giardino, affermano dhaver udito gridar il re: »Eh fratelli miei, habbiate pieth di me per amordicolui che hebbe misericordia di tutto il mondo.* Lettres de Marie Stuart. VII, 108, 109.

Side 533

have fra Darnleys gamle Tjener, Thomas Nelson, der havde sovet i Værelset lige ved Siden af Kongens, at han og hans Sengekammerater »ikke havde mærket til det Mindste, førend Huset, hvori de laae, var faldet over dem«1). Da man længere hen i Tiden efterhaanden havde kunnet gribe John Hepburn, John Hay og James Ormiston, forsikkrede de ogsaa eenstemrnig, inden deres Henrettelse, at Kongen døde ved Husets Sprængning, uden at være kvalt af Nogens Haand2). Troen paa, at man ved en saadanSprængningsikkertnokkunde blive af med sine Fjender, vandt ogsaa senere, under Reformationskampens Fortsættelse, almindelig Indgang. Allerede under Elisabeths Elegjering paatænkte Katholikerne i England at sprænge Dronningen tillige med hendes Parlament i Luften3). Og da Jacob den Sjettes Regjering i England heller ikke kom



1) Quhilks neuir knew af ony tiling quhill the hous quherin thay lay wes fallin about thame. Thomas Nelsons Forklaring hos Laing, History af Scotland. 11, 268.

2) I John Hepburns Bekjendelse af 3die Januar 1568 hedder det: He knowis nat other but that he was blowin in the ayre, for he was handilit with na mens1 handes as he saw, and if he was, it was with'others and not with tham. I John Hays Bekjendelse af samme Dap; læses ligeledes: He affirmit, that in Setoun my Lord Bothwell callit on him and sayd, quhat thought you quhen thou saw him blowin in the ayre. I Lairden af Ormistons Bekjendelse af 13de December 1573 findes fremdeles disse Ord: Being requyrit be the said minister, gif he knew not that the king was utherways handilit be menes handes, for it is comonlie spoTdn he was brought furth and wirryet, quha anserit, as 1 sail answer to my God, 1 knew nothing but he was blawin up; and did enquyre the samyn maist dilligentlie at John Bepburne and John Hay, and all that tarreit behind me, quha swore unto me, they never knew nae uther thing bot he was blawin up. Laing, History of Scotland. 11, 263, 264, 293.

3) Ranke, Englische Geschichte. vornehmlich im sechszehnten und siebzehnten Jahrhundert. I, 587.

Side 534

til at svare tilstrækkelig til de Forventninger, hvormed Katholikerneherhavdeimødeseetden, forsøgte man i London virkelig iAaret 1605 ved den saakaldte Krudtsammensværgelse efter en forstørret Maaleslok at gjentage den skotske Tragedie.DaThomasPercyhavde tilskrevet en af sine Venner, Lord Mounteagle, den Billet, der skulde advare ham mod at møde ved Pariamentes Aabning, da Lorden dog havde troet at burde vise den til Statssekretæren Lord Salisbury, og do. Salisbury viste selve Kongen Billetten i Statsraadei blev denne her den Første, der gjættede Meningen af den dunkle Advarsel. Slutningsordene, hvorefter »Faren er lige saa hastig forbi, som De brænder dette Brev«, mindede ham om Faderens pludselige Død; Aftenen før Parlamentets Aabning lod Kongen foretage en Undersøgelse af Kjelderrummene under Parlamentet, hvor nu Guy Fawkes blev grebet, idet han med en Lygte i Haanden var i Færd med at gjøre de samme Forberedelser med Krudtet, som John Hepburn og John Hay fuldførte for Jarlen af Bothwell.

Da ved Daggry Folk i Edinburg samledes om Ruinerne af Domherrehuset var ogsaa Jarlen af Bothwell blandt de Første, der traadte hen til Kongens Liig. Efter at have seet sit Værk fuldført, havde han saa hastig skyndt sig tilbage til Holyrood, at han, efter at have forlangt Noget at drikke, kunde lægge sig til Sengs og efter en halv Times Tid anstille sig som den forfærdede, da man ogsaa bankede paa Døren hos ham og næsten maalløs af Skræk fik sagt, hvad der var skeet1). Han reiste sig strax, iførte



1) Mr. George Racket come to the zet (o: Porten), and knocks, and desired to be in; and quhan he came in, he appeared to be in ane yreit effray, and wan black as any pik (0: Beegj, and not ane word to speik. My Lord enquirlt, quhat is the matter man% And he answerit, the king is hous is blawn up, and I trow (o: troer) the hiny be slayn. And my Lord cryet: Fy, treason! And yan he raise and pat on his claiths. William Powries Forklaring hos Laing, History of Scotland, 11, 246.

Side 535

sig igjen Gaarsdagens prægtige Dragt og begav sig, ledsagetafsin Svoger, Jarlen af fluntley og flere Andre tii Dronningens Værelser, hvor nu ogsaa hun blev underrettet om Kongens Død. Fulgt af et Kompagni Soldater optraadte Jarlen derpaa for Tilskuerne ved the Kirk-of-Field og lod Darnleys Liig bringe til et privat Huus i Nærheden, hvor det efter Dronningens Befaling blev undersøgt af Kirurgerne,dererklærede Døden for fremkaldt ved Sprængningen, og ligeledes blev taget i Øiesyn af de andre Medlemmer af Statsraadet. Det blev herfra baaret til Holyrood, hvor det blev indbalsameret og lagt paa Parade; mellem dem, der her betragtede det og kunde lægge Mærke til, at Liget ikke havde mindste Spor af ydre Vold. var ogsaa Maria Stuart selv, der længe i Taushed !od sine Øine hvile paa Darnleys Liig1). Om Aftenen den 15de Februar blev Liget ved Fakkelskin i Stilhed bisat i det kongelige Kapel i Holyrood2), hvor der den 23de Marts efter Dronningens Befaling læstes en høitidelig Sjælemesse over den i saa ung en Alder bortrevneKonge,og Darnleys Kiste erholdt sin Plads i den samme Hvælving, der allerede havde modtaget de jordiske Levninger af Marias Fader, Kong Jacob den Femte, og



1) Mr. George Racket come to the zet (o: Porten), and knocks, and desired to be in; and quhan he came in, he appeared to be in ane yreit effray, and wan black as any pik (0: Beegj, and not ane word to speik. My Lord enquirlt, quhat is the matter man% And he answerit, the king is hous is blawn up, and I trow (o: troer) the hiny be slayn. And my Lord cryet: Fy, treason! And yan he raise and pat on his claiths. William Powries Forklaring hos Laing, History of Scotland, 11, 246.

1) Ipsa corpus omnium illius cetatis formosissimum avide spectavit, nullo in alterutram partern iudicio animi secreta prodente. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia p. 214. Sir James Melvil fortæller i sine Memoirer om Bothwell: He desired me to go up and see him, how that there was not as hurt nor a mark on all his body. Memoirs p. 78.

2) The ceremonies indeede were the fev-er, by cause that the greatest parte of the Gounsaile were Frotestantes, and had before enterred their owne Parentes, without accustomed Solennities of Ceremonies. Leslie, A Defence of the Honour of Marie Queen of Scotlande, i Andersons Collections. I, 23.

Side 536

dennes første Gemalinde, Kong Frants den Førstes Datter Magdalena, — Maria af Guises Liig var bleven overført til Hheims i Frankrig — tillige med de to sinaa Kister, der gjemme Støvet af Maria Stuarts strax efter deres Fødsel døde Brødre.

Ligesom Maria Stuart, for større Sikkerheds Skyld, ved Sønnen Jacob den Sjettes Fødsel havde begivet sig til Edinburg Castle, saaledes fandt hun ogsaa nu efter det overraskende Kongemord en lignende Opfordring til niter at tye op til Klippefæstningen. Sir Henry Kyllygrew, den engelske Gesandt, der af Elisabeth strax var bleven sendt tii Edinburg for at bevidne hende Dronningen af Englands Deeltagelse, fandt her endnu »hendes Majestæt i et mørk Værelse, saa at han ikke kunde see hendes Ansigt, men efter hendes Ord syntes hun at være meget sorgfuld« 1). At Maria Stuart dog ikke i fyrgetyve Dage, saa længe som den skotske Sørgeskiks Strenghed fordrede det, holdt ud alene at leve ved de ogsaa om Dagen tændte Lys, men tillod Vinduerne at aahnes for Sollyset, og senere, for at nyde den friske Luft, foretog sig Udflugter i Omegnen af Edinburg, navnlig et Par Gange til Seaton, blev hende snart lagt ivrigen til Last og fortoikedes endog bittert som et Tegn paa hendes Tilfredshed med Mordet, fra den samme Side, hvor man nyligen kun havde pønset paa Darnleys Undergang-). Ilendes Venner gjorde i denne



1) Kyllygrews Brev til Cecil, dateret Edinburg den Bde Marts 1567, hos Chalmers. Life of Mary, Queen of Scots. I, 209.

2) Buchanan skriver: ?sam quum in more esset a priscis usque temporibus, id llegince post maritorum obitura complures dies non modo coetu hominuvi, seå luds etiam obstinerent aspectu, simidatum quidern luctum agressa est, sed animi superante Uetitia, foribus occlusis fenestras apent, et — coelum solemque adspicere sustinuit. Jit ante diem duodeciviuvi confirmato adversv.s vulgi rumores anivio, hi ag rum Setonium ad septem ab oppido millia passuum excurrit. Rerum Scoticarum Historia. p. 215.

Side 537

Anledning ikke blot gjældende, at Darnley ei kunde stilles ved Siden af Fortidens kronede Konger, men hendes ivrigsteForsvarer, Biskoppen af Ross, der dengang selv var Medlem af Statsraadet, skriver ogsaa, efter at have omtalthendes Liv i de fra Daglyset tillukkede Værelser, at hun »endnu længer vilde vedblevet med denne sørgelige Levemaade, dersom det ikke var blevet hende meget alvorligfraraadet ved indstændige Opmuntringer og Overtalelseraf hendes Ilaad, som blev bevæget dertil ved Underretning fra hendes Læge, der erklærede dem, at der var stor og overhængende Fare for hendes Hilsen og Liv, dersom hun ei i al Hast brød af og opgav denne igdesluttede og eensoinme Levemaade«I}.

Den samme Dag, hvorpaa Darnley var død, var der imidlertid begyndt at anstilles Forhører-). Dagen efter, Tirsdagen den Ilte Februar, tilskrev Maria Stuart Jarlen af Lennox i Anledning af Sønnens Død, og i et Brev, som hun den samme Dag, ogsaa med Efterretningen herom, sendte til sin Gesandt i Paris, Erkebiskoppen af Glasgow,udtalerhunden Fortrøstning, at Gud i sin Naade havde bevaret hende, for at hun kunde tage en eftertrykkeligStrafoverMisgjerningen. »Hvo der endog«, tilføier hun, »har taget dette Nidingsværk i sin Haand, holde vi os dog overbeviste om, at det var møntet lige



2) Buchanan skriver: ?sam quum in more esset a priscis usque temporibus, id llegince post maritorum obitura complures dies non modo coetu hominuvi, seå luds etiam obstinerent aspectu, simidatum quidern luctum agressa est, sed animi superante Uetitia, foribus occlusis fenestras apent, et — coelum solemque adspicere sustinuit. Jit ante diem duodeciviuvi confirmato adversv.s vulgi rumores anivio, hi ag rum Setonium ad septem ab oppido millia passuum excurrit. Rerum Scoticarum Historia. p. 215.

1) Leslie, A Def(.'nce of the houour of Marie, Queen of Scotlande, i Andersona Collecttons, I, 24. Biskoppen tilfoier her: Al which yet notwithst ånding, tids her faet is with these most senere and ijruue censors tahen for and reputed as the very next sin oj al to the 'most greuous sinne against the Iwly Ghoite.

2) I Thomas Xclsons Forklaring hedder det, at on the Monounday at after none he was callit and examinat. Laing, History of Scotland. 11, 268.

Side 538

saa vel paa Os, som paa Kongen, for vi laae største Delen af hele Ugen i den samme Bolig, og var der, ledsaget af den største Deel af Lorderne, som ere i Byen, den samme Nat henved Midnat, og det var kun et reent Tilfælde, at vi ikke bleve der hele Natten, i Anledning af en Maskefest i Holyrood; dog vi troe ikke, at det var et Tilfælde, men Gud, der satte det i vort Hoved« 1). Den 12te Februar blev der i Overeensstemmelse hermed i Dronningens Navn udlovet en Belønning si' to tusind skotske Pund og en aarlig Livrente til den Første, der kunde give nogen OplysningomMorderne,og som endog, hvis han selv havde været deras Medskyldige, blev tilsikkret Tilgivelse. Bothwell,derforgjævesden samme Morgen, da Misgjerningen havde fundet Sted, søgte at forklare denne som en Følge af Lynild2), havde selv op ad Dagen maattet sætte sit Navn under en Skrivelse til Dronning Catharina af Medici i Frankrig, hvori det skotske Statsraad udtaler den Forvisning, at Gud aldrig vilde tillade, at en saadan Udaad forblev skjult eller ustraffet3), og nogle Dage efter blev Parlamentet



1) And of very chance taryit not all night, be reason of sum mask in the abbaye; bot ve beleive it was not chance, bot God that put it in oure hede. Maria Stuarts Brev af Ilte Februar 1567 til Erkebiskoppen af Glasgow, hos Labanoff, Lettres de Marie Stuart. 11, 4.

2) 1 came to the door the next morning afther the murther, and the Earl of Bothvjell said that her Majesty was sorroivful and quiet, which occasioned him to come forth. Tie said, that the strangest accident had fallen out, which ever was heard of, for thunder had come out of the sky, and had burnt the king's house. The Memoirs of Sir James Melvil. p. 78.

3) Vostre Majesté et tout le moride cognoistra que le pays d'Ecosse ne vauldra longuement endurer, quhme si grande honle luy demeure sur les espaids fjui serait bastante pour la rendre odieuse par toute la Christianneté si semblables malheuretéz demeurassent cachées ou inpunyes. Brevet, dateret Kdinburg 'Lislcbourc' den I Ode Februar 1567, er trykt hos Laing, History of Scotland. 11, 95. Det er underskrevet af Erkebiskoppen af St. Andrew, Biskopperne af Ross og Galloway, Jarlerne Athole, Argyle, Cassilis, Huntley, Bothwell, Caithness og Sutherland, Lorderne Fleming og Levingston , Justitssekretæren Bellenden og Statssekretæren Maitland.

Side 539

sammenkaldt i Anledning af Kongens Død. Bothwell antogdog,ati Skotland selv vilde Darnleys Mord ikke fremkalde nogen stor Deeltagelse; her havde Kongen næsten været lige dødelig forhadt for Hamiltonernes mægtige Slægt, der ved hans Ægteskab havde seet deres Arvepretensioner til Thronen kuldkastede, for Murray, der med Vaaben havde bekæmpet hans Ophøielse, og for Morton og hans Forbundsfæller, som han havde forraadt; her havde Kongen været foragtet af Folket for sin hele Holdning efter Rizzios .Mord; her var man i det sextende Aarhundrede endnu saa fjernt fra den nyere Humanitetsfølelse, der overhoved kun har en saa kort Historie, at endog Mænd som BuchananogKiioxikke blot med en ejendommelig Kulde, men stundom næsten med en ligefrem Lyst udmale os Begivenheder som Rizzios Død. Skulde dog nogen levende Deeltagelse have fremtraadt. turde Bothwell desuden ikke uden Grund forudsætte, at Mistanken snarere vilde rette sig mod DarnleysældreFjender,end mod ham, der meente kun at have handlet forsigtig, og troede sikkert at turde stole paa sine nærmeste Hjælperes Troskab. Han havde Morgenen efter Mordet givet Hay afTallo en bruun Ganger og Hepburn af Bolton en hvid, ladet den Sidstnævnte kaste de falske Nøgler ien Steenbrudskløft mellem Holyrood og Leith1), lovet Powrie og Nelson, at han vilde sende dem til Slottet Hermilage,hvordeskulde



3) Vostre Majesté et tout le moride cognoistra que le pays d'Ecosse ne vauldra longuement endurer, quhme si grande honle luy demeure sur les espaids fjui serait bastante pour la rendre odieuse par toute la Christianneté si semblables malheuretéz demeurassent cachées ou inpunyes. Brevet, dateret Kdinburg 'Lislcbourc' den I Ode Februar 1567, er trykt hos Laing, History of Scotland. 11, 95. Det er underskrevet af Erkebiskoppen af St. Andrew, Biskopperne af Ross og Galloway, Jarlerne Athole, Argyle, Cassilis, Huntley, Bothwell, Caithness og Sutherland, Lorderne Fleming og Levingston , Justitssekretæren Bellenden og Statssekretæren Maitland.

1) Quhilh the deponar helst in the quarle hole betwix ye Abbey and Leith. John Hepburns Forklaring, hos Laing, History of Scotland. 11, 259.

Side 540

milage,hvordeskuldenyde en hæderlig Underholdning, og om Aftenen paalagt alle sine Følgesvende fra den forrigeNat»atholde deres Tunger, thi de skulde aldrig mangle, saalænge han havde Noget«.

Bothwell blev imidlertid skuffet i begge sine Forudsætninger.VarDarnley (\v(\ en naturlig Død, vilde han snart være bleven glemt, men nu fremkaldte de tragiske Omstændighedervedden unge, syge, fra Søvnens til Dødens Arme bortkaldte Konge hos en Deel af Folket en Deellagelse, der snart blev forsætligen næret af Botbwells ældre Fjender. Thi medens man vistnok liaade i Udlandet og i Skotland i Førstningen ogsaa tænkte paa Murray og Morton som Ophavsmænd til Mordet1), rettede den almindeligste Mistankesigdog snart imod den, der virkelig havde udført det. Forsigtigheden ved Mordets Udførelse havde dog ikke vårret større, end at Jarlens Følgesvende, som man seer af Forhørerne, om Mordnatten anraabte af nogle Vagter ved Bymuren eller uden om Slottet, gjentagne Gange havde svaret, at de vare Jarlen af Bothwells Folk-). Snart



1) Morton var dog forbleven paa Wittingliain, og Murray, havde været saa forsigtig eller, ifølge Buchanan, paa Grund af en Tor tidlig Nedkomst af Jarlens Hustru, saa heldig, at forlade Edinburg den samme Søndag, der blev Kongens sidste Levedag. Dersom man kan troe et af Biskoppen af Boss meddeelt Rygte, skal dog Murray, da lian var kommen forbi Forthfjorden og reed videre i Fife, om Aftenen have sagt til en betroet Tjener: This night ere morning the Lord Darnley shal lone his Life. Leslie, A Defence of the honour of Marie, Queene of Scotland«, i Andersons Collections. I, 75.

2) Saaledes hedder det i William Powries Forklaring, hos Laing, History of Scotland. 11, 245: And deponis, yat as yai came by the gait of the queues south garden, the two sentinellu yat stude at the zet yat gangis to the uther cloiss, speirit at yaraes quha is yat'? and yen ansicerit fnends. The rentinel speirif. <jiihat friends'!- and, yai ansicerit ray lord IJotlnoells friends. Ku tilsvarende Angivelse. lindes ligeledes i Georae Dal^leisch's Forklaring hos Laing, Jl, 2.01.

Side 541

hed det sig almindelig, at Bothweii var Gjerningsmanden; man troede endog længe, indtil Forhørene over hans efterhaandenfangneHjælpere senere kunde offenliggjøres, baade at Kongen var bleven kvalt, og at han var bleven kvalt af Bothweii med egen Haand1). Man hørte om Natten Stemmer i Edinburg, der raabte, at Bothweii var Morderen; man lagde hans Portræt paa Gaderne med Overskrift: »Her er Kongens Morder«3); man opslog hemmelig Plakater, der i Spidsen for de Skyldige ogsaa nævnede ham. Men skjønt Bothweiis Forventninger for saavidt vare blevne skuffede, kunde han dog endnu stole paa den Indflydelse, som han selv, den høitstillede Jarl, og hans mægtige Venner i Statsraadet kunde gjøre gjældendemedHensyn til den Maade, hvorpaa Undersøgelsen af Mordet blev ført3). Nogle faa Personer, og især nogle fattige Folk, der boede i Nærheden af Domherrehuset, bleve tagne i Forhør, men ro an vogtede sig vel for, at lade noget stærkere Lys fremkomme. Dronningen, hvis tidligere Brud med hendes Ægtefælle havde været almindeligbekjendt,og hvem derfor ogsaa de første Gisninger angaaende Darnleys Død ikkun havde været lidet gunstige,



1) 0/ the quhilk Murther now, le just Tryell iaikin, he is found not onlie to have hin the Inventor and Devyser., but Executer wit kis awin Handis. Det skotske Statsraads Stikbrev efter Bothwell, udstedt i Edinburg den 26 Juni 1567, i Anclersons Gollections. I, 140,

2) Some drawing his ponrtraict to the life, set above it this superscription: »Here is the Murtherer of the King«, and threw the same into the streets- Spottiswood, The history of the church of Scotland, beginning the year of our Lord 203, and continued to the end of the Reign of King James the VI. The Third Edition. London 1668. fol. p. 200. Nu lindes der i hele Skotland intet Portræt af Bothweii.

3) Sed quis ånderet Bothuelium attingeref- quwn idem reus, jiulex, quæsitor, poence exactor esset futur us. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 215.

Side 542

var fra sine høie Slægtninger i Frankrig og fra andre Sider bleven mindet om Nødvendigheden af en alvorlig Retsforfølgelse; men i en Sag som denne maatte en Dronning dog støtte sig paa sit Raad, og følte hun sig virkelig uskyldig, var hun dengang, som hun forsikkrede, selv uvidende om, hvo der havde været de egenlige Gjerningsmænd1), maatte hun ogsaa være saa meget mindre tilbøjelig til at lade en Anden, et Medlem af sit Statsraad, fængsles efter hine Angivelser af Anonyme, der selv holdt sig tilbage. Da Dronningens Navn ikke heller altid blev skaanet-), blev det Bothvvell derimod saa meget lettere al give den begyndte undersøgelse en saadan Retning, at Forfølgelsen af Mordet næsten slugtes af Forfølgelsen af Pasquillerne3).



1) Biskoppen af Ross, der dengang stadigcn deeltog i Statsraadets Moder, skriver: For she, good innocent Ladie, hath, upon her Honour, protested and plainly declared, that afore her taking and imprisonment she neuer knew, who were either principal or accessarie, or by any meunes culpaple and blame-worthy concerning the said murther. Leslie, A defence of the honour of Marie, q'ueene of Scotlande, i Andersons Collections. I, 42.

2) Ifølge Sir William Drurys Indberetninger til Cecil i England kunde man endog en Dag, da Maria Stuart passerede Torvet i Edinburg, høre Torvekonerne udbryde: God preserve your grace, if you are saikless (o: sagesløs) of the kings death. Tytler, History of Scotland. VII, 83. •*„ lta omissa de Regis morte quæstione, subit altera multo acrior adversus libellorura auctores, et, tit ipsi loquebantur, Bothuelii calumniatores. Buchanan, Rerum Scoticamm historia p. 215. Der fandies dengang ingen Opposition mod Bothwell iStatsraadet. Murray havde den Bde Marts tilligemed Jarlerne af Huntley og Argyle og Statssekretæien, Lairden af Lethington, ogsaa Rolhwell til Middag hos sig, tre Uger efter at denne ofFenlig var bleven sigtet for Mordet. Dette fremgaaer af Kyllygrews Brev, skrevet den nævnte Dag til Cecil, i Chalmers Life of Mary, Queen of Scots. 11, 231. Under en Proklamation fra Statsraadet af 14 Marts 1567 (aftrykt i Andersons Collections. I, 38) imod nogle af de for Dronningen fornærmelige Karrikaturer, som vare blevne opslagne, træffer man ogsaa Murray.s Navn ved Siden af Bothwells ou dennes Venners.

Side 543

Sagen blev først farligere for Bothwell, da tilsidst en Mand aabent vovede at give sit Navn til Anklagen. DarnleysFader,Jarlenaf Lennox, som Dronningen strax havde underrettet om Sønnens Død, havde derpaa været i Brevvexlingmedhendeom Sagens Forfølgelse. Da Lennox, der endnu i et Brev fra Houston af 20de Februar ikke havde vidst at fremføre nogensomhelst bestemt Sigtelse, derefter i et Bvev af 26de Februar meldte, at han havde hørt Tale om visse Plakater, der vare bievne opslagne i Edinburg, angivende visse Personer som skyldige i Mordet, og derfor maatte ønske disse Personer tagne i Forvaring, havde Maria Stuart i denne Anledning den Iste Marts svaret ham, at der gaves saa mange af de ommeldte Plakater med saa mange modsatte Navne, men at, naar Jarlen selv vilde nævne nogle af disse Navne, skulde de Vedkommende tiltales og, hvis de befandtes skyldige, straffes efter Fortjeneste.DarnleysFadertog da endelig Mod til sig, og i et Brev af 17de Marts, hvori han yttrer sin Forundring over, at disse Navne dog synes at være bievne skjulte for Majestæten, anførte han som Personer, hvilke han for sin Deel ogsaa høiligen mistænkte1), efter een Plakat Bothwell,



1) Quhilh personis, 1 assuyre zonr Majestie, /, for my part, greitlie suspect. Jarlen af Lennox's Brev til Maria Stuart af 17de Marts 1567, i Andersons Collec-tions. I, 48. David Chalmers af Ormond, oprindelig opdraget til Kirkens Tjeneste, var senere bleven et geistligt (spiritual) Medlem af den høieste Ret, ligesom han blev Medlem af Statsraadet. Han drog sig først, efter at have understøttet Maria Stuart ved hendes Undvigelse fra Lochleven, siden hendes Flugt til England selv tilbage til Spanien og Frankrfg. Her dedicerede han i Aaret 1572 Kong Karl den Niende sit Afrids af Skotlands. Frankrigs og Englands Historie, i Aaret 1573 Catharina at'Mediei en Afhandling om Qvindernes legitime Successionsret, og i Aaret 1579 Maria Stuart La recherche des singularitez plus remarquables concernant le Etat cVEscosse. Senere amnesieret lik han sin Plads i Retten tilbage 015 døde i Skotland i Aaret 1592. Urunton and Haig, Historical Account of the Senators of the College of Justice. p. 123 — 125.

Side 544

James Balfour, David Chalmers og en vis John Spens; efter en anden af Dronningens Tjenerskab, Udlændingerne Francisco de Bisso, Sebastian eller Bastian de Villours, Jean de BordeauxogJosefIlizzio, Broderen til David. Dronningen fremlagde dette Brev for Statsraadet, ved hvis Møder ogsaaBothwelldengangstadigen var tilstede, og Svaret derpaaforeliggeritvende Skrivelser. Det ene er et Brev til Lennox fra Maria Stuart, dateret Edinburg den 24de Marts, hvori Dronningen underretter ham om , at de af ham nævnte Personer skulde blive underkastede en saadan retslig Undersøgelse, som Rigets Love hjemlede, og bad ham selv om snart at indfinde sig i Edinburg, for at see til, at Sagen førtes paa rette Maade1); den anden er en af Statsraadets Medlemmer, og deriblandt ogsaa af Bothwell udstedt Akt, som, efter at anføre, hvorledes Jarlen af Lennox havde ønsket Jarlen af Bothwell og de andre i nogle anonymePlakaternævntePersoner satte under Bevogtning og Tiltale, uden at gaae ind paa Fængslingen af dem, bebuderenAssiseret,der i denne Anledning skulde afholdes den næstkommende 12te April, og som offenlig skulde forkyndesfraTorvepladsernei Edinburg, Glasgow, Dumbarton



1) Quhilh personis, 1 assuyre zonr Majestie, /, for my part, greitlie suspect. Jarlen af Lennox's Brev til Maria Stuart af 17de Marts 1567, i Andersons Collec-tions. I, 48. David Chalmers af Ormond, oprindelig opdraget til Kirkens Tjeneste, var senere bleven et geistligt (spiritual) Medlem af den høieste Ret, ligesom han blev Medlem af Statsraadet. Han drog sig først, efter at have understøttet Maria Stuart ved hendes Undvigelse fra Lochleven, siden hendes Flugt til England selv tilbage til Spanien og Frankrfg. Her dedicerede han i Aaret 1572 Kong Karl den Niende sit Afrids af Skotlands. Frankrigs og Englands Historie, i Aaret 1573 Catharina at'Mediei en Afhandling om Qvindernes legitime Successionsret, og i Aaret 1579 Maria Stuart La recherche des singularitez plus remarquables concernant le Etat cVEscosse. Senere amnesieret lik han sin Plads i Retten tilbage 015 døde i Skotland i Aaret 1592. Urunton and Haig, Historical Account of the Senators of the College of Justice. p. 123 — 125.

1) And thairfore we pray zou, gif zour Jjassour and Commoditie may sut, address zou to Le at ws heir in Edinburgh ilds Oulk approckeand, quhair ze may see the said tricdl, and declair thay Things fjuhilk ze knaw may further the same; and thair ze sall hane experi&Ace of our ernest Wlll and effectuus mynd to haue an End in this mater, and the auctours of sa unicorthie a IJeid realle punist, als fur furth, in ejject, as befoir tids, and now presentile we haue writtin and promist. Brevet af 24de Marts IoGT til Jarlen af Lennox, undertegnet Zour gud Dohter, Marie li., i Andersons Collections. I, 4(J.

Side 545

og andetsteds, hvor det ansaaes nødigt, for at Alle og Enhver, der vilde anklage Jarlen eller de andre af Lennox mistænkte Personer, kunde møde for Retten i Ediiiburg til den bestemte Tid. Fra Lennox's Side, der sikkert indsaa, at det var lettere at sigte, end at fælde en saa mægtig Mand som Bothwell, er der blevet klaget over, at Anstanden var for kort, medens omvendt Bothwell lod, som om han fandt Tiden for ringe til Forberedelse af sit Forsvar. Da Retsdagennærmedesig,gjentog sig det samme Skuespil, hvorimod Bothwell i Aaret 1565 selv havde manglet Mod til at optræde. Men denne Gang var det Bothwell selv, der havde samlet den umaadelige Følgeskare; Slægten Hepburn,hansVasaller og andre Tilhængere vare i saa stor en Mængde strømmede til Edinburg, at, da Jarlen om Morgenen den 12te April reed fra Holyrood til Retten, var han ledsaget af en heel Hær af Venner. Jarlen af Lennox kunde ikke danne nogen Modvægt ; hans Vasaller vare under hans lange Landflygtighed i England blevne vante til en vis Uafhængighed, og han havde endnu ikke formaaet at gjenvinde det stærke Herredømme over dem, som en skotsk Høvding ellers pleiede at øve over sine Clansfolk. Umiddelbart førend Rettens Afholdelse tilskrevhanDronningenden Ilte April fra Stirling, paastod, at han var bleven syg, og anholdt om Sagens Udsættelse, ligesom han ogsaa havde bedet Elisabeth om at tilskrive Maria Stuart i den samme Hensigt. Overbringeren af Elisabeths Brev, der var skrevet den Bde April, naaede dog først til Edinburg om Morgenen den 12te April; han kunde her ikke tidsnok med sit Ærinde trænge igjennem Skarerne af Bothwells Tilhængere, der dengang bølgede frem og tilbage, ventende paa Jarlen foran Holyrood, med truende Tale om »saadanne engelske Skurke, der vilde standse

Side 546

Retten«1), og uvillige til at besørge hans Brev afleveret. Først da alle Adelsmændene og Vasallerne stege til Hest, dengang Bothwell i Forening med Lethington kom ud fra Slottet, kunde disse selv modtage Elisabeths Brev, hvormeddeinogle Øieblikke vendte tilbage til Slottet, og hvorom Lethington, idet de atter sluttede sig til de ventendeRytterskarer,yttredetil Elisabeths Sendebud, der fordrede at vide, om det virkelig var blevet givet Dronningen, at der paa denne travle Dag neppe førend efter Rettens Afholdelse vilde blive Tid dertil.

Ledsaget af det store Antal af Adelsmænd og Vasaller,som Elisabeths Sendebud anslog til fire Tusinde9), reed Bothwell til Retten. Denne blev dengang holdt i den i Aaret 1561 opførte, og først i Aaret 1817 nedrevne Bygning,der kaldtes the Tolbooth, men som ved Walter Scotts Roman er bleven bekjendtere under sit andet Navn »The Heart of Mid-Lothian«. Som Assessorer i Retten finder man nævnte James Mac Gill, Henry Balnaves af Hallhill, Robert Pitcairn, Prior af Dumferline, og Lord Lindsay3); den blev præsideret af Jarlen af Argyle som Justitiarius, og denne, der to Aar i Forveien havde været Bothwells



1) SucJi Inglishe vila.yncs us sought and procured the stay of the Assiss. Sir William Drurys Brev til Cecil, dateret Berwick den lode April 1567, hos Chalmers, The life of Mary, Queen of Scots. 11, 245. Sir William Drury havde den lite April Kl. 10 modtaget Elisabeths Brev i Berwick, og oversendt det herfra ved »the Provost Marschall of Berwick« til Edinburg, hvor dette Sendebud ankom tidlig om Moraenen den 12te.

2) So giving place to the thronge of people that passed, which was greate, and by the estimacion of men of good judgements alone 4000 gentlemen besids other. Sir William Drurys anførte Brev hos Chalmers. 11. 246.

3) Keith, History of the affairs of the Church and State in Scotland. I, 375. Laing (History of Scotland. 1, 69) vil dog, at denne Anuivelse kun maa betragtes som en reen Gisning af Keith.

Side 547

Fjende under hans Strid med Murray, var nu allerede
længe hans politiske Forbundne.

Da Bothweii traadte frem til Skranken, var han dog bleg og nedslagen. Lairden af Ormiston, en af hans Ledsagere,der havde fulgt ham til den Sag, der i Virkelighedenogsaa gjaldt ham selv, rykkede i ham, og talte sagte til ham: »Fy, Mylord, hvorledes bærer I Eder dog ad. Eders Ansigt røber, hvad I er; løft dog for Guds Skyld Eders Hoved, og see munter ud; I seer snarere ud som En, der skulde gaae i Døden. Ak og Vee over dem, der nogensinde udtænkte det, jeg troer det skal bringe os alle til at sørge«. Bothwell svarede ham dog kun: »Hold din Mund; jeg vilde ønske, det var ugjort: men jeg har dog en Udvei derfra, komme, hvad der vil, og det vil du snart faae at see«1). Og Jarlen af Lennox havde virkeligen ikke vovet at give Møde; paa hans Vegne fremtraadte kun Robert Cunningham, et Medlem af den lennoxske Slægt, der havde deeltaget i Sammensværgelsen imod Rizzio, og som androg paa Sagens Udsættelse. Fra Bothwells Side paastodes derimodSagen fremmet og dette blev taget til Følge. Juryen var kommen til at bestaae af Jarlerne Andrew af Rothes, George af Caithness og Gilbert af Cassilis, Lord John Hamilton,en Søn af Hertugen af Chatellerault, Lorderne



1) After the qululk 1 never spake to the said earle of it quhill the day he gate his assyse, quhaire the said earle standing at the harr, luiking doun sad lyke, 1 plukit upoa him and said: »Fye, my lord, what dir/dl is this ye are doand. Yaur face sJtawes what ye are, kald up your face, for Godis sake, and luck blythlie; ye rnight luike swa and ye ivere gangand to the deid. Allace and wo v:orth tliem that ever devysit it, 1 trow it sall ga.rr us all murne.« Quha ansrit me: »Hald your tongue; 1 icald not yet it icere to doe: I have ane outgait fra it, cum as it may, and that ye will knaw belyve«. James Ormistons Forklaring, hos Laing, History of Scotland. 11, 294.

Side 548

James Ross, Hobert Sempill, John Herries, Laurence Oliphant og Hobert Boyd, af John »Master« af Forbes, og af LairderneJohn Gordon af Lochinwar, James Cockburn af Langton. James Somerville af Cambusnetlien, John Mowhray af Barnbowgallog Alexander Ogiiby af Bovne. Efter nogen Betænkningafgav Juryen gjennem Jarlen af Caithness, som den havde valgt til sin Formand, eenstemmigen Kjendelsen »Ikke skyldig«. Cunninghams almindelige Anklage af de af Lennox Sigtede, der skulde være »notorisk kjendte« som Gjerningsmændene,lignede vistnok ei heller noget Beviis; de Medlemmeraf Juryen, der ikke allerede i Forveien vare gunstig stemte for Botbwell, havde ogsaa faaet en særegen Grund til Beroligelse for Samvittigheden, idet den bogstavelige Fortolkning var lige saa karakteristisk for det skotske, som for det engelske Retsvæsen, og da man, maaskee ikke af Vanvare, havde stilet Spørgsmaalet til Juryen saaledes, at den spurgtes om Mordet som foregaaet den 9de Februar, medens dette dog først var foregaaet et Par Timer efter Midnateller paa den næste Dag. Umiddelbart efter Frifindelsen udstedte Bothwell endelig i Overeensstemmelse med en Skik, der dengang endnu ei var gaaet af Brug i Skotland, en offenlig Erklæring om i Tvekamp at ville bekæmpe den, som herefter vilde tillægge ham Skyld i Kongens Mord, hvorimod Jarlen af Lennox, saa snart han fik Underretningom Sagens Udfald, selv Trettende besteg et Skib paa Vestkysten af Skotland og gjennem det irske Hav seiledetil England1).



1) Diurnal of remarkable Occurrents. p. 119

Side 549

VI.

Det i Anledning af Darnieys Død indkaldte Parlament aabnedes nisten umiddelbart efter Assiserettens Afholdelse. Det forblev kun sammen fra den 14de til den 19de April, men denne Tid var allerede tilstrækkelig til paany at vise Bothwells store Betydning. ¦ Thi ligesom man endog ikke uden Grund i flere Lovbestemmelser til Fordeel for Protestanterne,hvoriDronningen først nu indvilligede, har villet øine Bothwells indflydelse, saaledes fremlyser den kjendelig i den kongelige Bekræftelse , der gaves flere af hans Venner paa Benaadninger, som deres Familier tidligere havde faaet af Kronen. Blandt disse var Jarlen af Huntley,derfra dette Tidspunkt i det Mindste, og upaatvivleligiForbindelse med Søsteren, maa antages at have været enig med Svogeren Bothwell om dennes saa snart følgende Skilsmisse. Parlamentet stadfæstede ogsaa udtrykkeligJarlenaf Bothwells Frifindelse af Assiseretten, idet det tillige udstedte en truende Akt mod dem, der efter Kongens Død fordristede sig til at udbrede infamerendeOpslagmod forskjellige Personer. Ved ParlamentetsSlutning,inden dets Medlemmer vare vendte tilbagetilderes Hjem, havde Bothwell ikke heller forsømt den 19de April at samles med næsten hele den fornemste Adel til det Aftengilde, der i den skotske Historie, efter det Vsertshuus , hvori det holdtes , er bekjendt under Navnet »Ansley's Supper«1). Da Gildet var paa sit Høidepunkt,forelagdesde



1) Bothwell angav senere i Danmark de Tilstedeværende saaledes: Apr es que feus gaigné rna cause, vindrent deuers moy en mon logis du diet parlement de leur franc!te et propre volonté, sans estre pryez, qui estoyent douze contes, huict évesques et huict seigneurs.

Side 550

punkt,forelagdesdeTilstedeværende et Dokument til Underskrift,hvormedBothwell gav at forstaae, at Dronningen vilde \ære vel tilfreds, og hvorved de ikke blot igjen erklærede sig overbeviste om Bothwells Uskyldighed og forpligtede sig til at forsvare Jarlen mod enhver Bagvadsker, men desuden, fremfor nogen fremmed Fyrste, som en Indfødt anbefalede denne ædle Lord, i Betragtning -af hans Byrd og Fortjenester, og »saasandt vi ere Adelsmænd, og ville forsvare det for Gud«, som en passende Ægtefælle for Dronningen, hvis fortsatte Enkestand var skadelig for Landet. Bothwells nærmeste Tilhængere gave først Exemplet med at underskrive;derpaalovede de Andre, villige eller uvillige, ligeledesathævde hans Fordring paa Dronningens Haand med deres Ære, Liv og Gods og at betragte Alle, som vilde hindre det, som »deres fælles Fjender og Avindsmænd«- Da Huset under Gildet var omgivet af to hundrede Bøsseskytter,slapkun Jarlen Hew Eglinton ud, uden at underskriv e1). Den hele Begivenhed minder næsten paafaldende om det Forsikkringsbrev, som ved det bekjendte tilsvarende Gilde i Pilsen senere underskreves af Wallensteins Tilhængere,oghvorved Deeltagerne ligeledes lovede ingensindeatskille deres Sag fra hans, at give ham deres sidste Blodsdraabe og at forfølge Enhver, der handlede anderledes, som en Tro- og Æreløs2). Af Wallensteinstoogfyrgetyve



1) Considdering the åndende and nobillenes of his Eouis, the honorable and guid service done be his predecessoris, and spedallie himaelffe to oure Soverane, and 'for the defence of this her Hienis liealme ayainis the eneviyes thairof, and the amitie and Jriendshipe quhilk sa lang has perseverlt betvrix his Houis and everie ane of us, and utheris our l'redecessuris in yartlcular. Dokumentet i Andersons Coliections. I, 108.

2) Hurter, Wallensteins vier letzte Lebensjahre. Wien 186-'. S. 364—3(>li.

Side 551

toogfyrgetyveOberster, der den 12te Januar 1634 undertegnedeForsikkringsbreveti
Pilsen, vare, som bekjendt,
ikke faa Skoliæuuere.

Hvad der var foregaaet ved »Ansley's Supper«, kunde vistnok ikke længe blive nogen Hemmelighed. Og da Maria Stuart ogsaa tidligere under den mod Bothwell anlagteSagvar vedbleven at bevare ham sin Gunst, da man endog , efter hvad Sir William Drury meldte til Cecil i England, talte om, at hun fra et Vindue i Holyrood, staaende ved Siden af Lady Maria Lethington, skulde have tilnikket Bothwell en Hilsen , dengang han red op til Retten, og senere, under Rettens Afholdelse, skikket Bud, for at høre, hvorledes det gik ham1), korn det'Rygte snart i almindeligt Omløb, at Bothwell stod i Begreb med at ægte Dronningen. Sir James Melvil fortæller i sine MemoirerExemplerpaa, hvorledes gode Undersaatter, der elskede Dronningen, smertedes ved dette Rygte, og hvorledesderdog endnu i Skotland gaves Enkelte, som med egen Fare vovede at advare Dronningen. Han fortæller saaledes, at Lord John Herries, en anseet Adelsmand, kom



1) Efter Drurys Beretning til Cecil, hos Tytler, History of Scotland. VII, 375, 376. Det beroer paa en Misforstaaelse, naar endog Tytler som et særegent mærkeligt Tegn paa Bothwells Begunstigelse efter Darnleys Død ogsaa fremhæver, at Jarlen, baade da Dronningen red til Parlamentet efter dets Aabning og ved dets Slutning, bar Rigets Scepter foran hende, medens Jarlen af Argyle bar Kronen og Jarlen af Crawford Sværdet (Jvnf. A Diurnal of remarkable Occurrents. p. 108, 109). Dette var en ligefrem Følge af hans Stilling og havde allerede været Tilfælde længe førend Aaret 1567. Da Maria Stuart den 7de Marts 1565 begav sig til det dengang aabnede Parlament i Edinburg hedder det allerede: In hir majesties cumlng thairto, George lord Qordoun, eldest sone to vmquhile George erle of Huntlie, bure the croune, James erle of Bothwill the ceptour, and David erle of Crawfurd the sword of honour. Diurnal of remarkable Occurrents. p. 89.

Side 552

vel ledsaget til Edinburg, betroede Dronningen Alt, hvad der sagdes om Bothwell og hans Planer, og knælende bad hende om ikke at ægte Jarlen. Dronningen lod til at undre sig over, hvorledes slige Rygter kunde være komne ud, og forsikkrede ham, at hun ikke havde Tanke om noget Saadant. Lord Herries bad Dronningen optage hans Forestillingien god Mening, og red, af Hensyn til Bothwell, strax efter tilbage fra Edinburg, efter her at have ladet enhver af de halvhundrede Ryttere , hvormed han var kommen, kjøbe sig et nyt Spyd1). Melvil fortæller lige-r ledes, at en anden Skotlænder, Thomas Bishop, der længe havde levet i England og her med Iver arbeidet for Maria Stuarts Adkomster, tilskrev ham selv et Brev, som han besværgedehamom at forevise Dronningen, og hvori denne hendes hengivne Tilhænger yttrede sig i den samme Aand, som Lord Herries, men med den større Frihed, som Fraværelseniet fremmed Land tillod; dersom Dronningen ægtede Jarlen, saaledes hed det i dette Brev, vilde hun tabe Guds Naade, sit eget gode Navn, og alle Hjerter



1) Memoirs of Sir James Melvil. p. 78. Imod Melvils Beretning om Lord Herries strider,det dog, at dennes Navn ikke blot forekommer mellem Nævningernes, der havde frikjendt Bothwell, men ogsaa findes paa den gamle Fortegnelse over de skotske Herrer, der underskreve Forsikkringsbrevet ved »Ansleys Supper«. Men Rigtigheden af denne Fortegnelse er selv Tvivl underkastet, idet den allerførst nævner Jarlen af Murravs Navn, endskjønt Murray allerede nogle Dage i Forveien, forudseende det kommende Uveir, havde forladt Skotland, efter at have søgt og erholdt Dronningens Tilladelse til at begive sig til Frankrig. Endnu den 13de April var han i Edinburg, men i en Parlamentsakt af den 19de April siges det udtrykkelig, at han dengang var ude af Skotlands Hige. Andersons Collections. I, 1!2. Større Vanskelighed gjør det, at Lord Herries to Dage efter Dronningens Bryllup med Bothwell ogsaa nævnes blandt de Tilstedeværende i Statsraadet den 17de Mai 1.3G7. Keith, History of the church and state in Scotland. I, 386.

Side 553

i England, Irland og Skotland. Sir James Melvil viste ogsaavirkeligBrevet til Dronningen, der, efter at have læst det, gav ham det taus tilbage, men kaldte paa Statssekretæren,WilliamMaitland, og bad ogsaa ham at læse denne mærkelige Skrivelse. Lairden af Lethington yttrede da til Melvil, at han havde handlet mere hæderligt, end viseligt, og raadede ham til at fjerne sig, inden ogsaa Bothwell snart traadte op til Dronningen, et Raad, som Melvil fandt sig vel tjent med at følge; thi Jarlen blev strax rasende over, hvad Dronningen nu ogsaa meddeelte ham, indtil Maria Stuart beroligede ham ved at bede ham om ikke at skille hende ved sine bedste Tjenere1).

Kort Tid efter, kun fire Dage efter Parlamentets Slutningog Forsikkringsbrevets Underskrivelse, fuldførte Bothwelldet navnkundige Overfald, hvorved han bortførte Maria Stuart som Fange. Mandagen den 21de April havde Maria Stuart forladt Edinburg med et mindre Følge, for at besøgesin lille Søn i Stirling-Castle, hvor han under den farefulde Tid, som Darnleys Mord syntes at bebude, var hotmot ; Tarifl-n «<¦ iuqrs Varetægt. Idet Maria Stuart efter et kort Ophold paa det skjønne Stirling-Castle vendte tilbage, overfaldtes hun paa Veien pludselig af saa heftige Smerter, at hun maatte tage Ophold i en lille fattig Hytte3);



1) Memoirs of Sir James Melvil. p. 79.

2) Buchanan, der tillægger Maria Stuart Tanken om at have villet borttage Sønnen med sig, skriver: Quo in itinere, sive ob continuos labores, sive ob indignationem, quod consilia, ut auctoribus videbantur callida, parum prospere succederent, repentino dolore cruciata in domunculam pauperculam concessit ad quattuor ferme millia passuum a Sterlino. Rerum Scoticarum Historia. p. 217. Det er ikke let at forstaae, hvorledes Buchanan kunde kjende Dronningens Tanke, da han selv tilstaaer, at hun vidste ikke at røbe den lige over for Jarlen af Mar, der ikke vilde have tilladt dens Udførelse.

Side 554

da hun fortsatte Veien og havde overnattet pea hendes Fødeslot, Linlithgow, saa hun sig Torsdagen den 24de April overrumplet af Bothwell ved Broen over Almond i Nærheden af Cramond. Jarlen af Bothwell havde givet sig Udseende af igjen at ville drage til de urolige Grændsestrækninger,og havde saaledes kunnet samle saa mange Mænd, at han her var ledsaget af otte hundrede spydførendeRyttere, saa at den mindre Kavalkade, der ledsagedeDronningen, selv om den havde havt Villien dertil,ikke havde havt Udsigt til at kunne gjøre nogen seirrigModstand mod Overmagten, som her omringede den. De Fleste af Dronningens Følge tik Tilladelse til uhindredeat drage videre; men Bothwell tog selv Dronningens Hest i Tøilen, hans Mænd sikkrede sig paa lignende Maade Jarlen George af Huntley, William Maitland, Lairden af Lethington, og Sir James Melvil, og nu gik dét med disse Fanger iilsomt til det ved Mundingen af Forthfjorden liggende,faste Dunbar-Castle, det Bothwell som Belønning overladte Slot.

Naar man paa en senere Tid, under Maria Stuarts Fængselliv i England, spurgte hende om Bothwells Forhold til hende, svarede hun kun med nogle almindelige Ord eller hun begyndte at græde1). Fra et Tidspunkt, der ikke ligger langt fra hendes Bortførelse, har man derimod fra hendes egen Side en nærmere Fremstilling af, hvad der paa Dunbar skal være foregaaet mellem hende og Bothwell, inden hun gav ham sin Baand. Den foreligger i de Instruktioner,somhun,straxefter at have ægtet Bothwell, meddeelte William Chisholm, Biskoppen af Dunblane, der for Kongen af



1) Sir Francis Knollys Beretning hos Raumer, Die Koniginnen Elisabeth und Maria Stuart. S. 231.

Side 555

•Frankrig, Enkedronningen Catharina af Medici, Kardinalen af Lothringen og hendes andre Frænder paa Fastlandet skulde forklare det Skridt, hun da havde gjort, ligesom Sir Jlobert Melvil, Broderen til Sir James, skulde gjøre det for Elisabeth •i England1). Efter at have berørt de uforglemmelige Fortjenester,somJarlenafBothwell havde havt under Begyndelsen af hendes Regjering, siger hun, at det først var »efter Kongens, hendes Huusbonds Død, at hans Prætensioner begyndte at blive høiere«. »Hans Opførsel«, bemærker hun, »kan i denne Henseende tjene til et Exempel paa, hvor forslagent Mærrd, naar de have et stort Foretagende i deres Hoved,' kunne skjule deres Hensigter, indtil de have sat deres Planer igjennem. Vi tænkte, at hans Bestandighed i at være os tjenstagtig , og hans lledehonhed til at udføre alle vore Befalinger, alene hidrørte fra Anerkjendelsen af hans Pligt, som vor fødte Undersaat, uden noget andet skjult Hensyn, hvad der da bevægede os til at vise et venligere Ansigt, med Tanke om alt Andet end at dette, den sædvanlige Holdning mod saadanne Adelsmænd, som vi finde hen™j.r^>«»;i..A»T ;n n/iot^ nnKonoinrlo cUnldp o-ivp ham Drist!«Ihedtilatventenogen yderligere Gunst af vor Haand«. I Begyndelsen har Bothwell, da han vovede at røbe sine Tanker for Dronningen, kun søgt at vinde hendes Villie ved ydmyg Opmærksomhed, men han havde fundet hendes Svar intet mindre end svarende til hans Ønske2). Da yar det, at Jarlen, i Betragtning af Dronningens Uvillighed, af de Hindringer, som hendes Venner eller hans Fjender kunde lægge ham i Veien, og af den mulige Forandring



1) Labanoff, Lettres de Marie Stuart. 11, 32—44 og 45—49.

2) But finding oure answere nathing correspondent to kis desyre. Maria Stuarts Instructioner til Biskoppen at' Dunblane, hos Labanoff, Lettres de Marie Stuart. 11, 37,

Side 556

af deres Sind, hvis Indvilligelse han allerede havde erholdt, havde besluttet sig til at prøve sin gode Lykke og havde foretaget Overfaldet ved Cramondbroen og Bortførelsen til Dunbar. »Hvorledes vi optoge en saadan Handlemaade, og i Særdeleshed hvor forbausende vi fandt den af ham. om hvem vi havde tvivlet mindre, end om nogen anden Undersaat1), er det let at forestille sig. Under vort OpholdiDunbarforekastedevi ham den Hæder, hvormed han var bleven beæret af os, den Gunst, vi altid havde viist ham, og nu hans Utaknemlighed, tilligemed alle andre Forestillinger, der. kunde tjene til at frie os fra hans Hænder. Men uagtet vi fa ti di. hans Gjerning viici, vare hans Svar og Ord dog kun Høfligheden selv, at han vilde hædre og tjene os, og ingenlunde krænke os, al han bad om Tilgivelse for den Dristighed, hvormed han havde tiltagetsigatføreos til et af vore egne Huse2), hvortil han var lige saa meget dreven af Nødvendighed, som tvungen baade af Kjærlighed, hvis Heftighed havde ladet ham tilsidesætte den Ærbødighed, han ellers, som vor Undersaat, bar til os, og af Hensyn til at redde sit eget Liv. Og da begyndte han at holde os en Tale om sit hele Liv, om hvor ulykkelig han havde været at finde Mænd som sine Fjender, hvilke han aldrig havde fornærmet;omhvorledesderesOndskab aldrig havde ophørt at. angribe ham ved enhver Leilighed, endskjønt uretfærdigen;omhvilkeBagvadskelser,de havde udspredt om ham, med Hensyn til den hæslige Vold, der var bleven øvet mod Kongens, vor sidste Huusbonds, Person; om hvor



1) Cl/C1/ quliome we doubtid les yan of ony subject we liad. Labanoff, Lettres de Marie Stuart. 11, 38.

2) Askit pardoun of the bauldneas he had tane to convoy v;s to ane of oure awin housis. Laljanoil', Lettres de Marie Stuart. 11, 3S.

Side 557

ude af Stand han var til at frie sig for sine Fjenders Rænker, dem han ikke engang kunde kjende, da Enhver udvortes anstillede sig som hans Ven, medens han dog fandt saa megen skjult Ondskab, at han ikke kunde finde sig i Sikkerhed, med mindre han var vis paa, at vor Naade vilde vare uden Forandring; og om hvorledes han ikke kunde stole paa nogen anden Forsikkring om vor Naade, end naar det vilde behage os at vise ham den Hæder at tage ham til Huusbond, idet han altid bevidnede, at han ikke søgte noget andet Herredømme end tidligere, men blot vilde tjene og adlyde os alle vort Livs Dage, og dertilføiedealsømmeligTale, der kan bruges ved en saadan Leiiighed. Men da han ikke destomindre saa os forkaste al hans Opmærksomhed og Tilbud, viste han os tilsidst, hvorvidt han var kommen med hele Adelen og de FornemsteivoreStænder,og hvad de havde lovet ham under deres Haandskrift; om vi da havde Aarsag til at blive forbausede,overladeviKongen,Dronningen, vor Onkel, og andre vore Venner at dømme. Seende os selv i hans Magt, adskilt fra alle vore Tjeneres Selskab og fra alle Andres, hvem vi havde kunnet spørge om liaad, ja, seende dem, paa hvis Raad og Troskab vi før havde forladt os, hvis Magt skulde og burde opretholde vor Myndighed, uden hvem vi paa en Maade ere Intet — thi hvad er en Fyrste uden et Folk — allerede paa Forhaand enige i hans Forlangende, og saaledes os virkeligen forladt alene, som et Rov for ham1), overveiede vi mange Ting inden i os, men kunde aldrig flnde nogen Frelse, medens han imidlertid kun gav os liden Tid til Selvoverveielse, men bestandig



1) And swa ive left allane, as it wer, a pray to him. Labanoff, Lettres de Marie Stuart. 11, 39.

Side 558

trængte os med uafladelig og besværlig Opmærksomhed«l). Blandt de mange Tanker, som da havde paatrængt sig Dronningen, nævner hun udtrykkelig, hvorledes hun selv nu næsten følte sig sønderbrudt af de hyppige Oprør, hvorledes det i Partier sønderrevne Rige trængte til at faae en Mand i Spidsen, og hvor vanskeligt hendes Folk var til at modtage en Fremmed, og derpaa hedder det endeligen omBothwell: »Efter at han havde ved disse Midler og mange andre ledet os hen til sit Forsæt, saa deeis aftvang han os, og deels erholdt han vort Løfte om at tage ham til Huusbond2), og endnu ikke tilfreds hermed,menaltidfrygteudenogen Forandring, vilde han ikke engang slaae sig til Ro ved alle de gode Grunde, vi kunde anføre for at faae dette Ægteskabs Bekræftelse opsat,somdethavdeværet rimeligst, indtil vi havde kunnet meddele samme til Kongen, Dronningen, vor Onkel og andre vore Venner, men ligesom han i Begyndelsen ved en Bravade havde vundet det første Maal, saaledes standsedehanikke,førendhan ved Overtalelser og besværlig Opmærksomhed, der ikke var fri for Tvang3), tilsidst havde drevet os til at ende den begyndte Sag paa en saadan Tid og i en saadan Form, som han tænkte bedst skikket for sin Hensigt«.



1) And zit gaif he us ly till space to meditate vrith oure self, evir preissing ids with continewall and importune sute. LabanofF, Lettres cle Marie Stuart. 11, 39.

2) He partlle extorted, and partlie obteinit our promeis to tak him to oure husband. Labanoff, Lettres de Marie Stuart. 11, 41.

3) Dot as be a bravade in the begynning he had win ye fyrst point, sa ceased he nevir till be perswasiones and importune sute, accumpaneit not ye less vrith force, he has jinelly drevin us to end ye zvork begun at sic iyme, and in sic forme, as he thocht my best serve his turn. Labanou", Lettres de Marie Stuart. 11, 41.

Side 559

Med Kjernen af Maria Stuarts Fremstilling, hvorefter det altsaa var imod hendes Vidende og Villie, at Bothwell tog hende tilfange, stemme endog de første ProklamationerogSkrivelser,somLederneafOpstandenimod Bothwell senere udstedte. Thi disse fremføre netop som en af Hovedankerne mod Jarlen, at han nu var bleven til en Høiforræder, ved ogsaa at have øvet Vold imod Dronningens egen, høie Person1). Af større Betydning er det dog, at Sir James Melvil, der tilligemed Dronningen som en Fange var bleven ført til Dunbar, ligeledes udtalte sig



1) J »en Erklæring, i Skotlands Adels Navn«, dateret den Ilte Juni 1567, tales der om the ravishing and detentioune of the Quenis Majesties persoune. I »en Proklamation ved Lorderne af Statsraadet og Adelen«, dateret den 12te Juni 1567. hedder det: James lirle Bothioell put violent kanden on our Soveraine Ladles maist nobill persoune. 1 »Associations-Forbundet af Skotlands Adel«, dateret, den 15de Juni 1567, staaer der: Ile ambesett hir Majesties toay, tnike and ravishit hir maist nobill person. Fremdeles taler »en Akt og Proklamation om at gribe Jarlen af Bothwell«, dateret den 26de Juni 1567, om Hir Hienis awin persoun tressonabillie ravischit. I »Svaret fra Skotlands Lorder til Sir Nikolas Throekmorton«, dateret den Ilte Juli 1567, staaer der: How shamefully the Queen our Sovereign ioas led captive, and by fear, force and (as by many conjectures ma,y be well suspected) other extraordinary and more unlawfull vieans compelled to be the hed- Jellow to another wife's husband. ] »en Akt om Forbud mod at betale Renter til Biskoppen af Murray og om at arrestere Samme for hans Understøttelse af Bothwell«, dateret den 21de Juli 1567, siges det endelig ligeledes om den Sidstnævnte: Efter he had alswa tresonabilie revesit hir Majesties maist nobill persoun, and led hir captive to Dunbar. Andersons Collections. I, 130, 131, 136, 139, 142. Keith, History of the affairs of church and state in Scotland. I, 418. Med alle disse Yttringer stemmer kun slet Fortællingen hos Buchanan (Rerum Scoticarum historia. p. 217): Jnterea Sterlini collecta sincerior pars nobilitatis ad Reginam mittunt, qui rogarent, spontene, an invita teneretur. Nam si invita illic esset, se coacto exercitu eam liberaturos. llla, nuncio non sine rim recepto, respondit, se invitam eo adductam, sed ita humaniter tractari, ut de priore injuria non habeat, quod multwn queratur.

Side 560

i samme Retning. I hans Memoirer læser man, at efter Ankomsten til Dunbar brystede Bothwell sig af, at han vilde ægte Dronningen, hvad enten hun vilde eller ikke vilde1), og senere hedder det sammesteds, at Dronningen da ikke kunde Andet end ægte ham, efterat han havde voklført og vanæret hende"). Det samme mod Bothwell saa ugunstige Vidne forsikkrer ogsaa i Almindelighed, at BothwellligeledesefterÆgteskabetligeoverforDronningen »var saa raa og mistænksom, at han ikke lod hende tilbringenogenenesteDagiFred,menaltid udgyde Strømme af Taarer«3). Melvil føier hertil den særegne Bemærkning, at han selv umiddelbart efter det paafølgenue Bryllup, i Nærværelse af Arthur Erskine, havde hørt Dronningen forlange en Kniv til at dræbe sig med, da hun ellers vilde drukne sig4), og denne hendes Yttring bekræftes, om endog ikke aldeles med de samme Ord, saa dog i alt Væsentligt, ved et andet, kun tre Dage efter Brylluppet nedskrevet Vidnesbyrd. Den franske Minister du Croc, der havde vægret sig ved personligatoverværeVielsen,mensompaaselve dagenhavdehørtDronningenyttretilhamselv,at naar han saa hende sørgmodig, da var det, fordi hun aldrig mere kunde glædes og blot ønskede sig død, kunde ligeledesetParDagesenere,efterMeddelelsefra Øienvidner —



1) There the Earl of Bothwel boasted, he ivould marry the Queen, who would, or who ivould not; yea wether she would herself or not. Memoirs of Sir .lames Melvil. p. 80.

2) And then the Queen could not but marry him, seeing he had ravished her andlain with her ayainst her will. Memoirs of Sir James Melvil. p. 80.

3) He was so beastly and ferocious, that he suffered her not to pass one day in patience, without making her shed abundance of tears. Memoirs of Sir James Melvil. p. 82.

4) The Queen was so disdainfully håndled, and vrith. snch reproachfidl language, that, in presence <>f Arthur Arahine, 1 heard her ask for a knife to stab herself, or else, xaid she, I sliall drovm myself. Memoirs of Sir James Melvil. p. 81.

Side 561

maaskee Melvil eller Erskine selv — afsende den IndberetningtilFrankrig,atdaBothwellogMaria Stuart Dagen efter Brylluppet havde været ene i el Værelse, havde man hørt Dronningen raabe, at man blot skulde give hende en Kniv til at dræbe sig1). Da den Maaned, hvortil hele Dronningens Samliv med Bothwell, som dennes Hustru, havde indskrænket sig, senere var til Ende ved den Adskillelse,hvorefterdealdrigsaaes,skrevdenfranske nisterpaasammeMaade,athanafLairdenaf Lethington vidste, at lige siden Bryllupsdagen havde Maria Stuarts Liv kun været Taarer og Klager, medens Bothwell aldrig enten vilde tillade hende at see paa noget Menneske, eller at Nogen saa paa hende. Det var endelig i OvereensstemmelsemedKjernenafDronningensegenFremstilling,naar en Samtidig ogsaa beretter, at da den første Efterretning om Dronningens og hendes Ledsageres Bortførelse den 24de April naaede til Edinburg, hed det sig her ikke blot, at Dronningen var bleven overfaldet, men ogsaa at Statssekretæren,WilliamMaitland,skuldeværedræbt,saaat Borgerskabet strax lod Stormklokken lyde, Indbyggerne løb til deres Vaaben, og Portene stængedes, medens Skytset tordnede fra Edinburg-Gastle2). Denne Opfattelse maatte



1) Jeudi (lode Mai) sa Majesté ni'envoya quérir, or je m'apparceus dune estrange fagon entre elle et son Mary, ce qu'elle me voullut excuser, disant que si je la voyois triste, e'estoit pour ce qu'elle ne voulloit se résjouyr comme elle diet ne le faire jamais, ne desirant que la mort. Hier estant renfermez tous deux dedans un cabinet avec le Compte de Bodwell, elle cria tout hault, que on luy baillast ung couteau pour se tuer. Ceulx qui estoient dedans la chambre, Fentendirent. Ils pensent que si Dieu ne luy aide, qu'elle se désespérera. Du Crocs Skrivelse til Catharina af Medici, den 18de Mai 15G7, hos Teulet, Papiers d'état, pieces et documents, inédits ou peu connus, relatifs å l'histoire de l.'Écosse au 16me siécle. Paris 1852. 4-<>. 11, 155.

2) The rumour of the revissing of lår Majestie come to the provest of Edingburgh, incontinent the commoun bell rang, and the inhabitants thairoff ran to armour and wappynnis, the portes wes steikit, the artadzerie of the castell shot. Upoun the samin day, it vjas alledgit, that it was devisit, that William Maitland, younger of Lethington, secretare to our soverane ladie being in hir cumpany the tyme foirsaid, suld have been slane. A Diurnal of remarkable Occurrents. p. 110.

Side 562

imidlertid snart vige tilbage for den i Skotland overvejende Mening, der allerede i Forveien havde antaget, at Jarlen stod i Begreb med at ægte Dronningen, og hvorefter man lige fra Begyndelsen ingen Tvivl nærede om, at hvad Bothwell nu havde foretaget sig, var skeet ifølge Overeenskomst med Maria Stuart1). Nærmere forklarede man sig hans Færd paa trende Maader. Det var i Skotland en gammel Skikr at naar Diplomer udstedtes, hvorved Nogen benaadedes, skete dette saaledes, at kun Ilovedforbrydelsen udtrykkelig blev nævnet, hvorimod man derpaa blot med en almindelig Vending tilføiede, hvad han ellers maatte have forbrudt. Buchanan vil nu, at da Kongemorderne, og navnligen Bothwell, frygtede for, at der dog kunde komme en Tid, hvor man alvorligen vilde lade dem undgjælde for hiin Misgjerning, havde de udfundet, at de ved Hjælp af en saadan Klausul vilde kunne faae sig den Udaad tilgivetT hvis udtrykkelige Omtale i et Diplom maatte synes lige saa farlig for Gjerningsmændene, som usømmelig for den Naadegivende2). Paa den anden Side kunde en saadan



2) The rumour of the revissing of lår Majestie come to the provest of Edingburgh, incontinent the commoun bell rang, and the inhabitants thairoff ran to armour and wappynnis, the portes wes steikit, the artadzerie of the castell shot. Upoun the samin day, it vjas alledgit, that it was devisit, that William Maitland, younger of Lethington, secretare to our soverane ladie being in hir cumpany the tyme foirsaid, suld have been slane. A Diurnal of remarkable Occurrents. p. 110.

1) Tytler, History of Scotland. VII, 88. Denne Mening udtaltes endog lige under Bortførelsen til Dunbar af en af Bothwells egne Fortrolige. Captain Blachater, tvho has taken me, alledged, that it was with the Queens oivn consent, hedder det i The Memoirs of Sir James MelviJ. p. SO.

2) Nam quum in Scotia mos esset, ut diplomata, quibus scelerum gratia Jit, gui veniarn petit, gravissimum facinus nominatim exprimant, ac cetera generalibus verbis adjiciant, decreverunt paricidii publici conscii nominatim de manus injectione in princtpem veniam petere, delude, velut in cumulurn subjicere ceteris nefariis factis. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 217.

Side 563

Misgjerning ikke godt føies som et Tillæg til en übetydelig Forbrydelse, men man maatte udfinde en anden Majestætsforbrydelse,dervarmindreforhadt,menbelagtmed lignende Straf, under hvis Skygge Kongemordet kunde skjules og tilgives, og da havde man ikke kunnet udtænke noget mere Passende, end hiin forstilte Bortførelse. Andre udtydede det besynderlige Optrin saaledes, at Hensigten dermed var at stoppe Munden paa dem, der allerede længe havde tænkt, at Dronningen i Forveien stod i et altfor fortroligtForholdtilJarle n1). Mere naturlig end begge disse noget søgte Forklaringer er den, der vel ogsaa i BortførelsenkunsaaetaftaltSpil,menfortolkede denne som en ligefrem Følge af en umaadelig Forelskelse i Bothwell2)y af den samme Utaalmodighed, der endnu senere, da Bothwell.varblevenforjagetogMariaStuartselv som en Fange befandt sig i Fjendernes Hænder, efter disses Fortælling til de fremmede Magters Ministre, skal have ladet hende forsikkre, at hun, heller end at gjøre Afkald paa Bothwell, vilde opgive Krone og Rige, og følge ham som en fattig Pige, naar man kun vilde sætte dem begge paa et Skib og saaledes lade dem drage ud i den vide Verden3). Da de, der hyldede Genne ForklaringsmaadeafdethastigeBryllup,netopgaaeud



1) Bot it was rather done for the stanche of the mouthes of the peopill, that allegit, that the said erle wes raair familiar\ with hir grace lang of befoir, nor honestie requyrit. A Diurnal of remarkable Occurrents. p. HO.

2) Allerede den 20de April 1567 skrev Kirkaldy af Grange i et Brev til Jarlen af Bedford, at Dronningen af Skoiland skulde have sagt, at she care not to lose France, England and her own crown, for him, and shall go with him to the worlds end in a white petticoat, she leave him. Tvtler, History of Scotland. VJJ, 88.

3) Enfant réduitte en Vextremité ou elle estoit, ellene demandoit si mm quon les mit tous deux dans un nacire pour les envoyer la oii la forlune les conduiroit. Du Crocs Skrivelse til Catharina af Medici, den 17de Juni 1567, hos Teulet, Papiers d'état, piéces et documents. 11, 170. And saith, that, if it were put to her choice to relinquish her crown and kingdom., or the lord Bothwell, she would leave her kingdom and dignity, to go as a simple damsel with him. Sir Nicholas Trockmortons Skrivelse til Dronning Elisabeth af 14de Juli 1567, hos Robertson, History of Scotland. 11, 307.

Side 564

Forudsætningen om, at Lidenskaben allerede længere Tid i Forveien havde ladet Maria Stuart overgive sig til Jarlen, har en af hendes sildigere Apologister troet at kunne blotte Taabeligheden af en saadan Forklaring ved sine Spørgsmaal: »Var der da overhoved nogen Nødvendighed for et forhastet Bryllup? Var Maria saa begjærlig efter at blive Bothwells Hustru, til hvem hun jo længe havde staaet i en utilladt Forbindelse, at hun ikke kunde udholde den af almindelig Anstand fordrede Tid til at bære sin EnkedragtforDarnley?Varhunvirkeligsaaaldeles for enhver finere kvindelig Følelse eller for den almindeligeSkam,saaaldelesdøvforhendesegen Interesse og Rygte, eller i saa høi en Grad skrupuløs mod en Smule længere at fortsætte sin utilladte Elskov, at hun saaledes, hellere end at taale nogle faa Maaneders Opsættelse, vilde udsætte sig for den Fare at paadrage sig en evig Vanære«1)? Spørgsmaalene ere ikke ugrundede lige over for dem, imod hvem de rettes, men der gives dog en Maade, hvorpaa de lade sig imødegaae. Der er en Omstændighed, soni i denne Henseende ellers ikke tages i Betragtning, der ene kunde afgive et Svar. Da Dronningen var bleven styrtet og sad fangen i Lochleven, skrev Sir Nicholas Throckmorton, der af Elisabeth var bleven sendt til Skotland,foratunderhandleomMariaStuartsBefrielse, i et



3) Enfant réduitte en Vextremité ou elle estoit, ellene demandoit si mm quon les mit tous deux dans un nacire pour les envoyer la oii la forlune les conduiroit. Du Crocs Skrivelse til Catharina af Medici, den 17de Juni 1567, hos Teulet, Papiers d'état, piéces et documents. 11, 170. And saith, that, if it were put to her choice to relinquish her crown and kingdom., or the lord Bothwell, she would leave her kingdom and dignity, to go as a simple damsel with him. Sir Nicholas Trockmortons Skrivelse til Dronning Elisabeth af 14de Juli 1567, hos Robertson, History of Scotland. 11, 307.

1) Bell, Life of Mary, Queen of Scots. 11, 86.

Side 565

Brev fra Edinburg af 18de Juli 1567 saaledes til sin Herskerinde: »Jeg har ogsaa villet overtale hende til at gjøre Afkald paa Bothwell som hendes Huusbond og til at finde sig i at taale, at der bliver gjort Skilsmisse mellem dom; hun har sendt mig Svar, at hun paa ingen Maade vilde indvillige deri, men heller døe, idet Hun støtter sig paa den Grund, at hun antager sig for at være med Barn siden syv Uger; ved at gjøre Afkald paa Bothwell vilde hun anerkjende at være frugtsommelig med en Bastard og at have forspildt sin Ære, og førend hun skulde gjøre det, vilde hun døe«1). Kunde Maria Stuart ikke, under hiin ommeldte Forudsætning, dengang eller tidligere have troet en saadan Frugtsommelighed ældre? Og kunde der da ikke i en saadan Frugtsommelighed, efter Darnleys Død, været en Opfordring til Bortførelsen til Dunbar og det pludselige Giftermaal? Hvad enten Bortførelsen til Dunbar har fundet Sted med Dronningens Vidende og Villie eller ikke, såa var dog den Modstand, som hun her ydede Bothwell i ethvert Tilfælde saa ringe i Sammenligning med hendes tidligere kjække Væsen, navnlig under den Katastrofe, der havde gjort Ende paa Rizzios Liv, at denne Svaghed altid bliver den vægtigsteGrund—ogegenligdenenesteuomtvistelige — til at antage en tidligere og inderligere Fortrolighed mellem hende og Jarlen, end hun nu vilde vedgaae. Da man e-ngangforDavidHumenævnte,atdervar



1) Throckmortons Brev hos Robertson, History of Scotland. 11, 311. Elle eut du Comte de Bothuel, son troisiéme mary, une fille qui fut Religieuse a Notre Dame de Soissons, hedder det, i Overeensstemmelse hermed, i Laboureurs Tillæg til Mémoires de Messire Michel de Castelnau. I, 648. Men skjønt man ogsaa paa den anden Side af Kanalen har en Yttring om. at Maria Stuart paa Lochleven var nedkommen med et Barn (Wright, Queen Elisabeth and her times. I, 266), ville dog neppe Mange med Fyrst Labanoff (Lettres de Marie Stuart. 11, 63) i saadanne Sagn finde noget virkeligt Faktum.

Side 566

gangforDavidHumenævnte,atdervarudkommet en ny Afhandling, hvis Forfatter med Held syntes at have forsvaretMariaStuart,spurgtedenberømteskotskeHistorieskriverkun:»Harhanogsaaefterviist,atDronningen ægtede Bothwell«? og da intet saadant Svar kunde gives, betegnede han dermed Spørgsmaalet for løst1).

Medens Dronningens Ophold paa Dunbar fandt Sted, lod hun Bothwell fremskynde sin Skilsmisse paa den Maade, der dengang, under Reformationens Opløsningstid, var saa almindelig, at den lod Fremmede sige, at »i England, men endnu mere i Skotland have de en besynderlig Skik, at kunne skille sig fra hinanden, naar de ikke mere synes godt om hinanden«3), paa den lette Maade, hvorpaaMaria.Stuart ogsaa i sin egen Slægt havde nærliggendeExempler,da hendes Bedstemoder, Dronning Margareta,efterKong Jacob den Fjerdes Død, havde ægtet baade, Archibald Douglas, Jarlen af Angus, — Faderen til Grevinde Lennox, — og Henrik Stuart, Lord Methuen, og derpaa ladet sig skille fra dem begge, og da hendes Grandonkel,DronningMargaretes Broder, Kong Henrik den Ottendehavdefulgt i Søsterens Fodspor ved sine Skilsmisser fra Catharina af Arragonieji og Anna af Cleve. Bothwells



1) Taylor, Pictorial History of Scotland. London. 1859. 11, 57.

2) Us ont une coustume estrange en Angleterre, mats plus prattiquée en Escosse, de pouvoir ¦se répudier Vun Vaultre quand ilz ne trouvent bien ensamble. La chose est remarquable par les exemples qui s'en sont ensuivis. Den franske Minister du Crocs Brev til Kongen af 27de Mai 1567, hos Teulet, Papiers d'État. 11, p. 112—113. Du Croc formoder her, at denne Skik i Kongeslægterne skriver sig de Matilde, JUle de Henry ler, troisiesme filz de Guillaume le Conquerant, laquelle ayant espouse Henri 111, empereur, elle le laissa pour prandre Galfroy de Plantaganet. Bothwell udtrykte sig selv i Danmark paa en lignende Maade: Au mesme instant ils consultérent comment je pouvrois légitement répudier ma premiere princesse, selon les lois divines de VEglise et la cousiume du pays.

Side 567

Skilsmissesag med hans Hustru var dog allerede begyndt førend Dronningens Bortførelse1), og blev paa eengang ført for den nye og den gamle Kirkes Jurisdiktion; den katholske Lady Jane Bothwell, Jarlen af Huntleys Søster, havde hos den protestantiske Ret anlagt Skilsmissesag imod sin Ægtefælle for tidligere Utroskab, og Bofhwell havde hos den katholske Kirkeret, hvis Jurisdiktion man kort Tid i Forveien, maaskee allerede med en saadan Eventualitet for Øie, atter havde indrømmet Lord John Hamilton, ErkebiskoppenafSt. Andrews, anlagt en tilsvarende Sag mod sin Hustru om Ophævelse af Ægteskabet, som indgaaet, uden foregaaende Dispensation, i tor nær Slægtskabsgrad. Sagen førtes nu med saa stor Hurtighed, at Ægteskabet ved den protestantiske Ret eller den saakaldte Commissary Court allerede blev erklæret ophævet den 3die Mai, og at den tilsvarende Dom ved den katholske, konsistoriale Jurisdik* lion blev afsagt den 7de Mai. Intet er mere urimeligt, end den Paastand, at der ikke bestod en Kollusion mellem Bothwell og hans Hustru; Sagen er upaatvivielig bleven ført ved begge Retter, for at saavel Protestanterne som Papisterne skulde komme til Overbeviisning om, at DronningenssenereÆgteskab med Bothwell var aldeles lovlig. Ved Skilsmissen overlod Bothwell Lady Jane Gordon, for hendes Livstid, Godset og Byen Nether-Hales i Hadingtonshire,enOverdragelse, der senere , etter hans Ægteskab med Dronningen, blev bekræftet ved et under det store Segl udstedt Kongebrev2). Bothwells unge, fraskilte Hustru



1) Laing, History of Scotland. 11, 83.

2) Af Ilte Juni 1567. Chalmers, The. life of Mary, Queen of Scots. 11, 234. Maaskee det kun er dette Gavebrev, der ligger til Grund for en Yttring i den franske Gesandt du Crocs Brev til Enkedronning Catharina af Medici af 17de Juni 1507 (Teulet, af William Maitland, Papiers d'État. 11, 170) der lyder saaledes: Mais nous ne doubtons point en ce royaume, qu'il rCaime mieux sa premiere femme que la Royne. Naar der i det samme Brev refereres en anden af de mange ugunstige Yttringer om Bothwell, hvorefter denne skulde have skrevet ¦Breve til sin fraskilte Ægtefælle, par lesquelles il mand'e a ladite Comtesse la tenir pour sa premiere Jemme et la Royne pour sa concubine, staaer denne Yttring i det Mindste i ligefrem Strid med du Crocs eget Vidnesbyrd i et andet Brev (af 27de Mai, hos Teulet, Papiers d'Etat. 11, lij7), hvorefter Bothwell tverlimod skulde have sagt om sin første Gemalinde, quil ne Vacoit jamais espousée, et Vavoit toujours tenue pour concubine.

Side 568

ægtede senere i Aaret 157-3 paa Strathbogie, Jarlen Alexander af Sutherland, der ligeledes dengang havde ladet sig skille fra sin tidligere Ægtefælle — Barbara Sinklair — under Anke 0 ver Utroskab; efter Jarlens Død i Aaret 1594 blev hun derpaa 1 et tredie Ægteskab gift med Lairden O'Gilvie af Bovne, en af de Dommere, der havde frikjendt Bothwell, og efter at have overlevet baade Maria Stuart og sine tre Mænd endte hun selv sine Dage i en Alder af fire og fiirsindstyve Aar. Med Klogskab havde hun vidst, indtil sin Død, at bevare sig det hende af Bothwell overladte Gods, og, under sin ældste Søns SVlindreaarighed, at styre de sutherlandske Besiddelser.Hunvar den Første, der drog Omsorg for, at KulgruberneiSutherland, ved Bredderne af Broray, bleve benyttede,ogat Saltkogningen der kom i Gang. Da hun døde paa Dounrobin den 14de Mai 1629 blev hun af sine Sønner bisat i Kathedralkirken i Dornogh, i Jarlernes af Sutherlands Familiebegravelse, og efterlod sig den Lov at have været »en dydig og tækkelig Kvinde, skjønsom, af udmærket Hukommelse og af større Forstand end hendes Kjøn«1).



2) Af Ilte Juni 1567. Chalmers, The. life of Mary, Queen of Scots. 11, 234. Maaskee det kun er dette Gavebrev, der ligger til Grund for en Yttring i den franske Gesandt du Crocs Brev til Enkedronning Catharina af Medici af 17de Juni 1507 (Teulet, af William Maitland, Papiers d'État. 11, 170) der lyder saaledes: Mais nous ne doubtons point en ce royaume, qu'il rCaime mieux sa premiere femme que la Royne. Naar der i det samme Brev refereres en anden af de mange ugunstige Yttringer om Bothwell, hvorefter denne skulde have skrevet ¦Breve til sin fraskilte Ægtefælle, par lesquelles il mand'e a ladite Comtesse la tenir pour sa premiere Jemme et la Royne pour sa concubine, staaer denne Yttring i det Mindste i ligefrem Strid med du Crocs eget Vidnesbyrd i et andet Brev (af 27de Mai, hos Teulet, Papiers d'Etat. 11, lij7), hvorefter Bothwell tverlimod skulde have sagt om sin første Gemalinde, quil ne Vacoit jamais espousée, et Vavoit toujours tenue pour concubine.

1) A Genealogical History of the Earldom of Sutherland, from its origin to the year 1630. Written by Sir Bobert Gordon of Gordonstoun. Edinburgh 1813. fol. p. KiS, 409. Forfatteren af delte Skrift, den af Jacob den Sjette til Baron af Nova Scotia udnævnte Sir Robert, var den anden af hendes Sønner med Jarlen af Sutherland. Et smukt Exemplar af Legenda Aurea — Udgaven af Aaret 1470 — , hvori hendes Navn oftere findes skrevet, synes ogsaa at vidne om, at Lady Jane Gordon har været en Kvinde, der efter sin Tids Forhold ikke var uden Dannelse.

Side 569

Efter et Ophold under Bothwells Tag fra den 24de April til den 3die Mai, den samme Dag, da Skilsmissedommen blev fældet ved den protestantiske Ret, forlod Dronningen Dunbar og red til Edinburg i Ledtog med Jarlen og hans Mænd1). Førend Maria Stuart paa denne Maade drog ind i sin Hovedstad, kastede Bothwells Ledsagere deres Spyd, som for at vise, at Dronningen var fri, og Jarlen selv steg af Hesten, tog Dronningens Pasgjænger ved Tøilen og førte den med tilsyneladende Ærbødighed. Dronningen drog ind i Byen gjennem Vestporten, og red over Torvet (the Grassmarket) op til Edinburg-- Castle, bestandigen ledet af Bothwell — et Syn, hvortil Marias Venner kun bleve Vidner med Sorg, medens det lod Fjenderne af hendes Regjering hovere.

Medens Maria Stuart derpaa en Uges Tid, og bestandigenomgivenaf Bothwell, forblev oppe paa Edinburg- Caslle, skikkede man herfra den reformeerte Kirker Bud om at tillyse det Ægteskab, som Dronningen nu vilde indgaae med Jarlen. Af en af Bothwells Slægtninge, Thomas Hepburn,overbragtesMester John Craig ved St. Giles-Rirken en mundtlig Begjæring herom, og senere af Justitssekretæren,SirJohn Bellender, en skriftlig, da Præsten havde vægret sig ved at efterkomme den første Opfordring, med



1) A Genealogical History of the Earldom of Sutherland, from its origin to the year 1630. Written by Sir Bobert Gordon of Gordonstoun. Edinburgh 1813. fol. p. KiS, 409. Forfatteren af delte Skrift, den af Jacob den Sjette til Baron af Nova Scotia udnævnte Sir Robert, var den anden af hendes Sønner med Jarlen af Sutherland. Et smukt Exemplar af Legenda Aurea — Udgaven af Aaret 1470 — , hvori hendes Navn oftere findes skrevet, synes ogsaa at vidne om, at Lady Jane Gordon har været en Kvinde, der efter sin Tids Forhold ikke var uden Dannelse.

1) William. Cecils Dagbog hos Laing, History of Scotland. 11, 89. Ifølge en anden. Kilde, der ved denne Leilighed ogsaa nævner Jarlen Georg af Huntley og Statssekretæren William Maitland blandt Dronningens Følge, fandt denne hendes Tilbagevenden til Edin-burg først Sted den 6te Mai. A Diurnal of remarkable Occurrents. p. HO.

Side 570

mindre han saa Dronningens Underskrift. Ikke destomindreophørteden frimodige Præst, en lignende Karakteersomden danske Mester Ole Vind, endnu ikke med sin Modstand, men forlangte forinden at stedes for Parterne selv; ellers vilde han enten aldeles afholde sig i'ra Lysningen, eller samtidigen sige hele sin Mening derom i Kirken. Derefter opkaldt i Statsraadet, hvor Jarlen af Bothwell var tilstede, foreholdt han denne paa det Alvorligstealtdet, der lagdes ham til Last, Utroskab, Bortførelse, og endog Andeel i Kongens Mord, og da Bothwell ikke svarede ham tilfredsstillende1), endte han med at sige, at han ikke kunde Andet end offenlig at udtale sin Mening for Kirken. Ved Gudstjenesten i St. Giles-Kirken om Søndagenden9de Mai adlød han saaledes vel den stillede Fordring, for saa vidt som han anmeldte det forestaaende Ægteskab, men han tilføiede derpaa: »Jeg tager Himmel og Jord til Vidne paa, at jeg afskyer og forbander dette Ægteskab, som afskyeligt og skjændigt for Verden, men idet jeg seer den bedste Deel af Riget billige det, enten ved Smiger eller ved Taushed-), opfordrer jeg de Troende



1) Bul ke answerit nathing to my satisfactioun. The Declaration of Mr. John Gralg, Minister ofEdinburgh, concerning his proclalming the banns of mariage betwixt Mary, Queen of Scotland, and James, Earl of liothwell, i Andersons Collections. 11, 28U.

2) Seing the best part of the realvie did approveit, ather be flatterie or be thair silence. The Declaration of Mr. John Craig, i Andersons Collections. 11, 280. Craig blev som den, der havde overskredet sit Kald ved at nævne Fyrstindens Ægteskab som od'-ous and sclandrous to the world, senere igjen stævnet til et Møde for Statsraadet, men da han tilsidst lier liae overfor Bothwell vilde til at bevise, at hans Udtryk stemmede med Guds Ord, med god Lov og Orden, endte Mødet, som han selv skriver, dermed, at my Lord pat me to silence, and send me aicay.

Side 571

til at bede alvorligen om, at Gud vil vende én Ting til
Baade for Riget, som de nu tilsigte imod al Fornuft og
god Samvittighed.«

Efter at Skilsmissedommen mellem Bothwell og Lady Jane Gordon var bleven afsagt baade ved den protestantiskeog den katholske Ret, og efterat derpaa Dronningens forestaaende Ægteskab med Jarlen var bleven tillyst i St. Giles4{irken, og samtidigen proklamcret i Holyrood, begav Dronningen sig den 12te Mai selv ned til Palladset fra Edinburg-Castle1). Paa Veien standsede hun dog først ved den øverste Ret i Edinburg eller den saakaldte Court of Session. Hun mødte her i egen Person og afgav en Erklæring for Rettens Kantsier og Dommerne og for den Samling af Adelen, som hun havde ladet stævne til at møde her. Hun erklærede, at hun havde bragt i Erfaring, at Dommerne havde næret nogen Tvivl om, hvorvidt de kunde sætte Retten, efterat deres Souveræn var bleven holdt i Fangenskab i Dunbar af Jarlen af Bothwell, men bød dem nu at opgive disse Skrupler; thi endskjønt hun først var bleven fortørnet paa den nævnte Jarl for hans Bortførelse af hendes Person, havde hun dog i Betragtning af hans foregaaende gode Tjeneste og af den gode Tjeneste, hun fremdeles ventede af ham, senere tilgivet ham, ligesom hun tilgav alle de Medskyldige, der havde været i Ledtog med ham, og paatænkte at ophøie ham selv til endnu høiere Værdighed3). Om Aftenen den samme Dag blev Jarlen



1) William Cecils Dagbog hos Laing, History of Scotland. 11, 90. Den Ilte Mai angives som Dagen i A Diurnal of remarkable Occurrents. p. 111.

2) Maria Stuarts Erklæring i Andersons Collections. I, 87S9.

Side 572

derefter med stor Pragt udnævnt til Hertug af Orknøerne — og de med disse overdragne Hetlandsøer —, og Dronningensatte selv Hertugkronen paa hans Hoved. For at feire denne Højtidelighed saa meget mere, bleve samtidigfire Herrer slagne tit Riddere, nemlig Lairderne JamesCokburno af Langton, Alexander Hepburn af Benston,Patrick Whitlaw og James Ormeston, som vi kjende som en af Hovedmændene ved den Katastrofe, der havde gjort Ende paa Darnleys Liv. En anden af Bothwells Tilhængere, Sir James Balfour, der skriftligen havde opsat det Forbund, hvorved man havde forpligtet sig til at skaffe Darnley af Veien, og hvis Broder, Domherren Robert Balfour, havde overladt det Uuus, hvori Darnley tilbragte sine sidste Dage, var allerede i Forveien, i Stedet for Sir James Cokburn, Lairden af Skirling, bleven gjort til Befalingsmand paa Edinburg-Castle.

Skjønt Maria Stuart nu offenlig ogsaa havde tilgivetalle Bothwells Medskyldige, ansaae dog de Adelsmændsig endnu ei sikkre, der ved »Ansleys Supper« havde undertegnet Forsikkringsbrevet til Jarlen, men maaskee dengang neppe havde forudsat, at Both well derved vilde ansee sig beføiet til at anvende Magt. De rnaae have fordret, at Bolhwell, hvis Herredømme over Dronningen i disse Dage fremtræder saa umiskjendelig, skulde skaffe dem en særegen Betryggelse fra Dronningen, og denne blev dem ogsaa et Par Dage senere tilstaaet. Den 14de Mai, den samme Dag, da Ægteskabskontrakten mellem Jarlen og Dronningen blev oprettet1), satte Maria Stuart ogsaa sit Navn under en Erklæring, der blev føiet til selve det af Adelen til Bothwell udstedte Sikkerhedsbrev, og der



1) Den er aftrykt hos Labanoff, Lettres de Marie Stuart. 11, 2330.

Side 573

var affattet i disse Ord: »Efter at Hendes Majestæt Dronningenhar seet og overveiet det ovenstaaende Forbund, lover hun ved sit fyrstelige Ord, at hverken hun eller hendesEfterfølgere nogensinde skal som Forbrydelse eller Fornærmelse tillægge Nogen af de Personer, der have underskrevetsamme, deres ovenstaaende Billigelse og Undertegnelseaf den omtalte Sag; og at de eller deres Arvinger ikke nogensinde skal stævnes eller anklages derfor; ikke heller skal den ornmeldte Billigelse eller Undertegnelse være til nogen Nedsættelse eller Plet for deres Ære, eller de, for at have handlet saaledes, ansees for ulydige Undersaatter,hvad der saa end maatte fremføres eller paastaaes i modsat Retning. Til Vitterlighed heraf, har Hendes Majestætunderskrevet med sin egen Haand«1).

Dagen efter, den 15de Mai, fandt Bryllupet Sted i Holyrood-Palladset. Af Skotlands høiere, verdslige eller geistlige Adel overværedes det kun af Jarlerne Crawfurd, Huntley og Sutherland, Lorderne Aberbrothok, Oliphant, Flemyng, Livingston, Glammis og Boyd, Erkebispen af St. Andrews og Biskopperne af Dunblane og Ross; de øvrige Tilstedeværende, blandt hvilke man dog ogsaa nu kunde bemærkePræstenJohn Craig2), vare meest uanselige SrnaaadeligeiBothwells Følge. Dronningen, som man ved denne Leilighed saa fremtræde i Sørgedragt, blev tidlig om Morgenen viet til den nye Hertug af Protestanten Adam



1) Maria Stuarts Erklæring af 14de Mai 1567, hos Labanoff, Lettres de Marie Stuart. 11, 22. Bell føier til Dronningens Erklæring disse Ord: Here is another argument against the idea of collusion between Mary and Bothwell; for in that case, so far from having any thing to fear, Bothwells friends would have known that nothing could have recommended them more to Mary, than the countenance they gave his mariage. Life of Mary, Queen of Scots. li, 94.

2) Tytler, History of Scotland. VII, 97.

Side 574

Bolhwell, Biskop af Orknøerne1), som indledede Vielsen ved en Prædiken over det andet Kapitel af Genesis, hvori han udbredte sig over Brudgommens Anger over Fortiden og hans Forsæt om i Fremtiden at rette sig efter den protestantiskeKirkesTugt og Orden. De Festligheder, som man var vant til at see ved et fyrsteligt Bryllup, savnedes ved denne Leilighed; Folket saa kun til med mørk Uvillie, og Sir James Melvil, den mod Bothwell saa ugunstige Samtidige,dersom Øienvidne var tilstede paa Bryllupsdagen, havde endnu ikke, da han som Ældre nedskrev sine Erindringer,forglemtdens uhyggelige Indtryk2). Dagen efter havde en übekjentlt Haand paa Portene til lloiyrood skrevetdetovidiske Vers: »Mense Maio maias nubere vulgus



1) Adam Bothwell havde været en af de fire skotske Prælater, sorn knyttede sig til Reformatorerne. Temporalierne af sit Bispedømme, som han havde beholdt, byttede han senere med Lord Robert Stuart for Temporalierne af Holyrood-Abbediet. Hans Funktion ved Bryllupet blev lagt ham til Last af den reformeerte Kivke; den gav Knox Anledning til at sige-. If there be a good work to be done, a Bishop must do it, (History of the Reformation in Scotland. 11, 555); og Adam Bothwell blev senere i denne Anledning suspenderet af Kirken og maatte, førend han igjen toges til Naade af den, gjøre en oll'enlig Afbigt. Andersons Collections. 11, 283, 284.

2) 1 found my Lord Duke of Orkney sitting at his suffer, who welcomed mc, saying, I had been a great stranger, desiring me to sit down and suf with him, the Earl of Huntley, the Justice-Clerk and diverse others being sitting at table with him. 1 said, 1 had already sufped. Then he called fora cup ofioine, and drank tome, saying, you had need grow fatter, for, says lie, the zeal of the commonwealth hathe eaten you up, and made you lean. I anstvered, that every little member should serve to some use, but that the care of the common wealth appertained most to him and the rest of the nobility, who should be as fathers of the same. I knew well, says he, he ivould find a fin for every bore. Then he fell in discoursing with the Gentlewomen, speaking such filthy langicage, that they and I left him, and ivent up to the Queen, who expressed much satisfaction at my coming. The Memoirs of Sir James Melvil. p. 80.

Side 575

ait«*), og den udbredte Folketro betegnede det især herefter længe i alle Stænder som et uheldigt Varsel, at giftes i Mai. Blandt Almuen i Skotland bliver siden denne Bryllupsdag endnu kun faa Ægteskaber indgaaede i denne Maaned2).

Det har været Gjenstand for Strid, hvorvidt gteskabetsprotestantiske har været ledsaget af en Vielse efter den katholske Ritus, og dette Spørgsmaal er ikke uden Betydning med Hensyn til den Maade , hvorpaa Dronningen i en senere Tid stillede sig lige over for Bothwell.. Sir James Melvil omtaler kun en protestantisk Indvielse,og Kan staaer i denne Henseende ikke alene3). Andre Samtidige paastaae derimod, at Ægteskabet paa hiin Morgenbaade er. blevet indgaaet for den katholske og den reformeerle Kirke4). Der synes dog ikke at kunne næres Tvivl i denne Henseende, naar man bliver opmærksom paa den Maade, hvorpaa Maria Stuart selv har udtalt* sin Misfornøielseover Bothwell med Hensyn til den Form, hvorpaaÆgteskabet blev indgaaet. »I denne Henseende«, skrev hun strax efter Bryllupet til sine Frænder i Frankrig, »kunne vi ikke fordølge, at han har handlet anderledes mod os,



1) Keith, History of church and state of Scotland. 11, 586. Verset er af Ovid. Fast. lib. V, v. 490.

2) Taylor, Pictorial History of Scotland. 11, 67.

3) In the greet kail, where the council useth to sit, according to the order of the reformed religion, and not in the chappel at the mass, as was the'kings mariage. Memoirs of Sir James Melvil p. 80. Within the auld chappel, not with the mess, but with preitsching. Diurnal of remarkable Occurrents. p. 111. Her er dog en Strid om Stedet.

4) After bathe the sortis of the kyrTc, reformed and unrefdrmed. William Cecils Dagbog hos Laing, History of Scotland. 11, 90. Accomplished on baith the fashions. Den skotske Adels Forbund af 16de Juni 1567, i Andersons Collections. I, 136. Andre samstemmende Kilder hos Laing, History of Scotland. J, 90—91.

Side 576

end vi havde ønsket, eller vi havde forljent af hans Haandy idet han har taget mere Hensyn til at fornøie dem, ved hvis paa Forhaand givne Bifald han antager at have opnaaelsit Maal, end taget vor Tilfredshed i Betragtning, eller hvad der var passende for os, der have været opfødt i vor egen Religion, og som aldrig ville opgive den enten for ham eller for noget andet Menneske paa Jorden«1).

VII.

Da Maria Stuart efter Bryllupet gav sine Instruktioner til Biskoppen i Dunblane og til Sir Robert Melvil, der i Paris og London skulde gi\e en Forklaring af hendes pludselige Ægteskab med Jarlen af Bothwell, skrev denne ogsaa selv til Frankrigs og Englands Monarker. Hans Ord til Kong Karl den Niende, hvis skotske Garde han forhen havde befalet, vare kun en ærbødig Hilsen2); hans Brev til Dronning Elisabeth blev derimod skrevet i en kjæk, næsten kongelig Tone. Han var, saaledes yttrede han sig, ikke übekjendt med, hvor ildesindet Dronningen var ham, men han paastod, at dette Sindelag var ufortjent, og udtalte sin Beslutning om at opretholde Venskabet mellem de to Kongeriger.Mænd af større Rang end han, saaledes sluttede han,



1) Maria Stuarts Instruktioner til Biskoppen af Dunblane, hos Labanofi", Lettres de Marie Stuart. 11, 41. Hun tilføier dog her strax efter: For now, sen it is past, andean not be brocht bak ayane, we will make ye best of it, and it mon be thocht, as it is in effect, yat he is our Husband, whom we will bayth luff and honour, swa yat all yat professis yameselfis to be oure friendis, mon profess ye lyke freindship towartis him quha is inseparably joynit with us.

2) Bothwells Brev til Kong Karl den Niende, dateret Edinburg den 27de Mai 1067, hos Teulet, Papiers d'État relatifs å l'histoire de l'Écosse au XVIe siécle. 11, 106.

Side 577

kunde have været valgte til den høie Stilling, som han nu indtog, men Ingen, det turde han sige, skulde være mere villig end han" til at vise den engelske Dronning enhverOpmærksomhed. Stilen var forskjellig fra den Servilitet,der ellers gjerne betegner Samtidens Udtalelser til Englands stolte Herskerinde, et Vidnesbyrd om den Selvfølelse,der, ved Siden af Brøden, udmærkede den forvovne Mand1).

Dronning Elisabeth havde, da Jarlen af Bothwell skrev hende dette Brev, allerede tilsagt hans Fjender i Skotland sin Hjælp. De, der selv havde deeltaget med ham i SammensværgelsenmodDarnleyeller senere havde anbefalet ham som den meest passende Ægtefælle for deres Dronning,varedogsnart blevne opfyldte med Avind over »hans umaadelige Ærgjerrighed«, over at see Rigets fornemste Fæstninger i hans Hænder, over det Maal, som de tillagde ham, »at han maatte kunne smykke sig selv med Rigets Krone« ; man havde jo dog oprindelig kun sluttet sig til ham, for at have et Redskab mod den, der nu var borte, og man frygtede nu ikke mindre end forhen for fransk Enevældes Overførelse tii Skotland. Adelen havde, saaledesudtryktedensig efter at have styrtet Bothwell, maattet see Monarken »Dag og Nat, hvor hun end gik, omgiven af en bestandig Vagt af to hundrede Bøsseskytter, foruden af et Antal af hans Vasaller« ; Bothwell havde »ved disse Midler bragt Adelen i den ynkelige Stilling, at naar Nogen vilde henvende sig til Landets Overhoved, maatte han, førend han kunde komme frem for hende, efter en notorisk Tyrans Naade gaae igjennem Bøsseskytternes Rækker,somomhan



1) Udtoget af Bothwells Brev til Dronning Elisabeth, dateret den ste Juni 1567, hos Tytler, History of Scotland. VII, 103—104.

Side 578

ker,somomhanskulde gjennemgaae en Spydgade, et nyt og for denne Nation ukjendt Exempel; og dog blev der tilstedt Faa eller Ingen Adgang til'hende, efterdi hans mistænksomme Hjerte, som en ond Samvittigheds VidnesbyrdbragteiFrygt, ei kunde taale, at Undersaatterne havde Adgang til Hendes Majestæt, som de vare vante til«1). Andre af Rigets Store, som Jarlen af Mar, der ikke nævnesblandtdem,der havde været tilstede ved »Ansleys Supper«, fandt den Tanke uudholdelig, at den unge Kongesøn,ThronensArving,snart kunde komme i den Mands Hænder, der gjaldt for at være Faderens Morder, og som man nu, for Alvor eller paa Skrømt, ogsaa tillagde Hensigter,faretruendeforBarnets Liv -). Som en tredie Grund til at reise sig mod Bothwell har man endelig anført OmsorgforMariaStuart; man har yttret, at det tillige gjaldt om at befrie hende selv fra den Mand, der ellers om et halvt Aar ogsaa vilde overgive Moderen til den samme Død, som han havde beredt Faderen og tiltænkt Sønnen3). Men



1) De skotske Lorders Svar af Ilte Juli 1567 til Sir Nicholas Throckmoiton, tier dengang som Dronning Elisabeths Gesandt var ankommen til Skotland, aftrykt hos Keith, History of church and state in Scotland. I, 418—20.

2) Js autem nemo dubitabat, quin puerum primo quoque tempore per occasionevi de medio tolleret, ne vel cædis liegiæ ultor mperesxet, vel ne esset, qui liberos suos in hereditate regni adeunda præiret. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 220. Jvlr. Kirkaldys af Granges Brev, den sde Mai 1.507, til Jarlen afßedford, hos Tyder, History of Scotland. Vil, 92—93.

3) I de skotske Lorders Svar af Ilte Juli 1-507 nævnes blandt Forklaringsgrundene af Lordernes Opstand ogsaa den, at man havde havt Bothwell suspected, seeing him keep another wife in store, to make the Queen also to drink of the same cup, to the end he might invest himself with the crown of the realm. Længere hen i samme Skrivelse hedder det ligeledes, at man ikke blot havde frygtet for den unge Kongesøns Liv, men ogsaa for Dronningens, who would not have lived with him half a year to an end, as may be conjectured by the short time, they lived together, and the maintaining of his other wife at home at his house. Keith, History of church and state in Scotland. I, 418. I Stedet for med Bell (Life of Mary, Queen of Scots. 11, 102), af de meddeelte Yttiingcr om Jane Gordon at udlede, at Bothwells Skilsmisse kun havde været et Proformaværk, turde det maaskee snarere antages, at de alene beroe paa, at han efter Skilsmissen overdrog Nether-Hales til sin forrige Hustru.

Side 579

at denne Grund, i det Mindste hvad de egenlige Ledere angaaer, skulde have været oprigtig meent, falder det vanskeligtatantage.Det passer lidet til den, at man neppe havde seet Maria Stuart ude af Bothwells Hænder, førend man netop selv skikkede hende i Fangenskab og afsatte hende fra Thronen, og forsaavidt de skotske Lorder vilde forklare denne Modsigelse derved, at det kun var »lige stik imod deres Forventning«, at de nu havde opdaget større Følelse hos hende for Jarlen1), og at de derfor foreløbighavdemaattetholde hende i Forvaring, da passer det kun daarlig til de Vidnesbyrd fra deres egen Kreds, som den nyere Tid har aabenbaret. Disse nyere Oplysningerhavenemligikke blot tilstrækkelig viist, at LorderneshemmeligeForbund,som ældre Historikere have fremstilletsomførststiftet efter Bothwells Ægteskab med Dronningen,iVirkelighedenallerede var indgaaet en Maaned forud, men de vise tillige, at hendes Fjender, idet de søgte om Understøttelse fra England, endnu førend at Bothwell boriførte hende til Dunbar, allerede dengang netop have villet tillægge Maria Stuart den samme übegrændsede HengivenhedforBothwell,hvis



3) I de skotske Lorders Svar af Ilte Juli 1-507 nævnes blandt Forklaringsgrundene af Lordernes Opstand ogsaa den, at man havde havt Bothwell suspected, seeing him keep another wife in store, to make the Queen also to drink of the same cup, to the end he might invest himself with the crown of the realm. Længere hen i samme Skrivelse hedder det ligeledes, at man ikke blot havde frygtet for den unge Kongesøns Liv, men ogsaa for Dronningens, who would not have lived with him half a year to an end, as may be conjectured by the short time, they lived together, and the maintaining of his other wife at home at his house. Keith, History of church and state in Scotland. I, 418. I Stedet for med Bell (Life of Mary, Queen of Scots. 11, 102), af de meddeelte Yttiingcr om Jane Gordon at udlede, at Bothwells Skilsmisse kun havde været et Proformaværk, turde det maaskee snarere antages, at de alene beroe paa, at han efter Skilsmissen overdrog Nether-Hales til sin forrige Hustru.

1) For plat contrary to- our expectations we found her passion prevail in maintenance of him and his cause, that she would not with patience hear speak any thing to his reproof, or suffer his doings to be called in question. De skotske Lorders Svarskrivelse til Sir Nicholas Throckmorton, af Ilte Juli 1507, hos Keith. 1, 419.

Side 580

givenhedforBothwell,hvisoverraskende Opdagelse de,
efter at deres Opstand var lykket, senere fremførte som
Grund for Dronningens Fængsling1).

Det var den lille Kongesøns Ophold i Stirling-Castle, der dennegang kom til at afgive Skotlands Adel Foreningspunktet for dens nye Sammensværgelse, for en Sammensværgelse, der dennegang ikke mindre end de tidligere fandt sig støttet fra Nabolandet. Kongesønnens Frelse, Straf for Kongemordet og Dronningens Befrielse var allerede under Dronningens Ophold hos Bothwell paa Dunbar- Castle blevet valgt som det Løsen, som Forholdene selv syntes at tilbyde; med det red fra Stirling Jarlen af Argyle til Vestlandet, Jarlen afAthole til de nordlige Egne, og Jarlen af Morton til Fife, Angus og Montrose; med et Løsen som dette vandt de .sig allevegne Tilhængere blandt Skotlands stedse let bevægelige Adel. Selv til Dronningens og Jarlens nærmeste Omgivelser strakte sig det skjulte Forbund; William Maitland, Lairden af Lethington, Sir Robert Melvil og Broderen Sir James havde hemmelig til-, traadt det; og Sagens Udfald forekom Lorderne sikker, da der allerede faa Uger efter Bryllupet s\ntes at tilbyde sig en let Udsigt til at overrumple Jarlen2).

De første Uger efter Bryllupet vare Bothwell og Maria



1) Jvfr. Kirkaldy af Granges Brev til Jarlen af Bedford, af 20de April 1567, hos Tytler, History of Scotland. VII, 87.

2) Memoirs of Sir James Melvil. p. 82. Ligesom Melvil fortæller, at Bothwell, da han begyndte at mærke, at ogsaa William Maitland var knyttet til hans Modstandere, havde villet rydde ham af Veien , hvis ikke Dronningen havde frelst ham, saaledes har Buchanan, der ikke synes at have havt rigtig Kundskab om Tiden, da Jarlen af Murray havde forladt Skotland, en tilsvarende, men mere romantisk Fortælling om, hvorledes Bothwell ligeledes havde været nærved at faae Murray ombragt. Buchanan. Rerum Scoti«arum Historia. p. 215.

Side 581

Stuart forblevne i Holyrood, hvor der dengang oftere holdtesMøderaf Statsraadet1). Bothwell paatænkte nemlig paa denne Tid at gjøre Alvor af et Tog til de samme, hans særlige Omsorg betroede Grændseegne, hos hvis vilde Beboerehani det forrige Aar havde været saa nær ved at tilsætte Livet, og hvis stedse utæmmede Befolkning senereendnustærkere havde foruroliget de fredel.igere Indbyggere.Dronningenlod i denne Anledning udstede Proklamationerisit Navn og »efter Raad af vor kjære gtefælle,James,Hertug Orknøerne, Jarl af Bothwell, Lord af Hales, Chrichton og Liddisdale, Storadmiral af vort Rige og Medlem af Statsraadet«2). Proklamationerne indeholdt en Befaling til hendes Vasaller i de sydlige Egne om til en vis Dag at samles med hende og Jarlen ved Melros. Da det imidlertid var blevet udspredt, at den egenlige Hensigt med Mandskabets Opbydelse denne Gang ikke gjaldt Grændseegnene, men at man dermed i Virkeligheden havde til Hensigt at drage til Stirling-Castle, for at være sikker paa her at faae Kongesønnen udleveret af Jarlen af Mar, og .da disse Rygter vare blevne Dronningen meddeelte,havdehun derpaa den Iste Juni 1667 ladet dem paafølge af en »Erklæring om Rygterne«3). I denne Erklæringdragesdet Undersaatterne til Minde, at siden Dronningenvarvendt hjem til Riget og her i egen Person havde overtaget Regjeringen, havde de ikke følt nogen fremmed



1) Saaledes haves endnu Statsraadsakter fra den 17de, 22de og 23de Mai 1567. Den 22de Mai var Statssekretæren William Maitland endnu tilstede. Keith , History of church and state in Scotland. I, 386.

2) Proklamationerne ere trykte hos Keith, History of church and state in Scotland. I, 395, 396.

3) The Quenis Dedaratiuun upoun the hrutis, hos Keith. History of church and state in Scotland. I, 396—397.

Side 582

Hærs Tryk, men nydt god Fred med Udlandet; der havde ikke heller viist sig indre Uroligheder, uden at disse strax. vare bLevne dæmpede, »saa at de med Føie kan sammenlignederesStilling under denne Hendes Majestæts Hegjeringmedde lykkeligste Tider, der have fundet Sted i Mands Minde.« »Men«, saaledes hed det derefter, »da Avind altid er en Fjende af det Gode, og oprørske og uroligeAanderbestandig søge at vedligeholde Forvirring og Splid, saa kan Hendes Majestæt aldrig mene det nok saa ærlig og oprigtig1), og aldrig styre sine Handlinger nok saa fuldkomment, uden at hendes Mildhed, i Stedet for at træffe taknemlige Hjerter og god Lydighed, som oftest misbruges og lønnes med Yrangvillie og Utaknemlighed, idet, naar hun mindst af Alt paatænker nogen Forandring, altid nogle Opdigtelser bringes i Omløb, og Folket bevægestilattroe dem.« Forsaavidt det saaledes nu hed, at hun havde i Sinde at afskaffe Adelens Bistand ved Regjeringen, og, i Modsætning til Fortidens Skik, at afgjøre Alt alene, erklærede Hendes Majestæt herved, at hun ikke havde i Sinde at omstyrte Lovene »i noget eneste Jota«. Naar man ligeledes havde udspredt, at det Mandskab, som Dronningenhavdeladet opbyde imod de hendes fredelige UndersaatterplagendeGrændsefolk, skulde have en anden Bestemmelse, da vilde Sandheden allerede vise sig om faa Dage, og naar man endelig frakjendte hendes Moderrijerte den rette Følelse for hendes inderlig kjære Søn, stolede hun ogsaa trygt paa Tiden, saa øjensynlig vilde den aabenbarehendesmoderlige Kjærlighed for Alle.-)



1) Sa can hir Majestie nevir meanes sa sincerelie and uprychtlie. Keith,. I, 397.

2) Sa sail hir Majesties moderlie affectioun towardcs him appeir evi~ dentlie. Keith, I, 397.

Side 583

Efter Udstedelsen af denne Erklæring havde Dronningeni Forening med Bothwell forladt Edinburg, ledsaget af det Par hundrede Bøsseskytter, der dannede hendes Garde. Det øvrige, til det berammede Tog opbudte Mandskab havde dog endnu kun mødt i saa ringe Antal, at Bothwell, ligesom Dronningen, havde maattet finde sig i for nogle Dage at tage Ophold paa Bortwick-Cas'tle, et Slot, der tre Mile fra Edinburg ligger paa en Banke, omgivet af den lille Strøm Gore, og som endnu i det følgende Aarhundredevar stærk nok til i nogen Tid at gjøre Cromwells seirrige Skarer en alvorlig Modstand. Den 10de Juli, da man i Borthwick-Castle sad til Bords, fik man her pludselig Nys om, at Jarlen af Morton og Lord Alexander Hume med en Skare af tolv hundrede Ryttere hastede mod Slottet, for efter, deres skyndsomme Natteridt at tage dets Gjæster til Fange. Overraskelsen lykkedes dog ikke ; de andre Lorder, der havde skullet følge med, mødte ikke til rette Tid med deres Mænd, og Mortons og Humes Skare var dog ikke stærk nok til at afskjære alle Veie. Bothwell undslap gjennem en skjult Bagport fra Borthwick-Castle, og ogsaa Dronningen fandt senere, efter at være stegen til Hest, forklædt i Mandsdragt, og i Herresaddel, ligeledes Leilighed til at komme bort fra Slottet1). Den i Forveien



1) Med Hensyn til denne Dronningens Undvigelse, yttrede Lorderne senere i et Svar til Sir Nicholas Throckmorton , der som Ambassadør fra Dronning Elisabeth var bleven sendt til Skotland i Anledning af Maria Stuarts Fangenskab: It appeared well, when at first tce came about Bortiøick, we meant nothing lo the Queens Person, in so far that hearing he (Bothiuell) toas escaped out of the House, we insisted no further to pursue the same, it being most easy to have been taken. Lordernes Skrivelse til Throckmorton af Ilte Juli 1567, hos Keith, History of church and state in Scotland. J, 419.

Side 584

ilede Bothwell havde senere i Afstand ventet paa hendes
Ankomst, og begav sig nu atter med hende til Dunbar,
som de naaede den Ilte Juni Klokken tre om Morgenen.

Den samme Dag droge derimod Bothwells Fjender, efter at have seet sig skuffede foran Bortbwick, imod Edinburg.Jarlen af Mar, der paa Veien sluttede sig til dem med en anden Skare af syv hundrede Ryttere, lod, da han fandt Portene til Staden lukkede, disse med Magt opbryde, og uden nogen Hindring fra Borgerskabet rykkede Lorderne ind: De af Dronningens Tilhængere, der befandt sig i Edinburg, George Gordon, Jarlen af Huntley, John Leslie, Biskoppen af Ross, John Hamilton, Erkebiskoppen af St. Andrews, Gawin Hamilton, Prioren af Kilwinning, og Lord Claude Hamilton, Prioren af Paisley, søgte, da de forenedeLorder vare komne ind i Staden, at opmuntre Borgernetil at gjøre Modstand, men kun faa af disse knyttedesig til deres egne væbnede Mænd, saa at de saae sig trængte tilbage op til Edinburg-Castle1). Dettes Befalingsmand,Sir James Balfour, optog dem vel og gav dem ogsaanogle Morgener efter, den 15de Juni, Udvei til paa den modsatte Side at undkomme uskadte, men selv havde han dog ikke ladet Slottet rette et eneste Skud mod de forenede Lorder. Sir James Melvil havde, efter hvad han beretter i sine Memoirer, allerede rokket Balfour ved at fortælle, at en af Bothwells Fortrolige. Befalingsmanden paa Dunbar-Castle, Lairden Patrick Whitlaw havde betroet ham, at Bothwell paatænkte at tage Edinburg-Castle fra Balfourog at give Befalingen derover til Lairden afßeenston,



1) Hi quum sensissent hostes suos in urbern acceptos, in forum provolantes diices multitudini sese offerunt. Sed quum rari admodum ad eon sese aggregarent, retro cedendo ad arcem usque compulsi fuerunt. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia, p. 220.

Side 585

et Medlem af Slægten Hepburn1). Uden reent at bryde med noget af Partierne, vilde den lunkne Sir James Balfour allerede nu blot vente paa at see, hvo der viste sig stærkest. Han rettede sig efter de Bud, som Dronningen tilskikkede ham, forsaavidt som han efter dem opfordrede Lorderne til at forlade Staden, men han var dem ulydig, forsaavidt som han undlod at bruge Magt.

Medens de forenede Lorder i Edinburg lode trykke og uddele Proklamationer mod Bothwell, og lovede fem Pund maanedlig til Alle, der vilde tjene dem mod Jarlen,var denne ikke ledig i Dunbar. Ogsaa herfra udgikOpraab, der opkaldte alle loyale og vaabenføre Mænd mellem sexten og tredsindstyve Aar til Kamp for DronningensTjeneste. Foruden Bothwells egne Frænder og Vasallernævnes der som derfi, der viste sig villige til at lyde dette Kald, Lorderne George Seaton, John Borthwick og William Hay af Yester samt et betydeligt Antal af mindre Adelsmænd2). I Edinburg, hvor Bothwells Fjender, efterat have afkastet Masken, imidlertid havde samlet sig, fandt disse omvendt ikke i den Grad Tilløb, som de havde gjort Regning paa; nogle af Lordernes Standsfæller holdt sig neutrale, og da de vare blottede for al Skyts, stode de i Begreb med at opgive det hele Foretagende. Endog Buchananog Knox sige udtrykkelig, at dersom Bothwell kun



1) Memoirs of Sir James Melvil. p. 81.

2) Disse Lairder nævnes i et Brev, der af Sir John Beaton blev stilet til Andrew Beaton, men som af denne igjen skulde gives til deres Broder James, Erkebiskoppen af Glasgow; det er dateret fra Edinburg den 17de Juni 1567 og trykt blandt Tillægene hos Laing, History of Scotland. 11, 106115. De forekomme ligeledes i fransk Beretning af et Øievidne, trykt hos Teulet, Papiers d'État. 11, 158170. Den sidstanførte Samtidige, hvis Navn ikke kjendes, angiver sig selv som Befalingsmand over Vlsle-aux-chevaux, Franskmændenes Betegnelse paa den lille 0 Inch-keith i Forthfjorden, og har altsaa rimeligviis været en fransk Krigsmand i skotsk Tjeneste.

Side 586

et Par Dage var forbleven rolig med Dronningen i det faste Dunbar, som Lorderne ikke havde kunnet indtage, vilde disse i Edinburg have opløst sig , og Enhver kun søgt at sørge for sig selv1). Men Smigrere forestillede, at Alle vilde bortkaste Vaabnene, naar blot Dronningen viste sit Aasyn i Marken, og allerede om Morgenen Løverdagen den 14de Juni saa man hende bryde op fra Dunbar med hendes to hundrede Gardeskytter, med tredsindstyve Ryttere og adskillige Kanoner og drage imod Edinburg, paa hvis Kastelman endnu antog at kunne gjøre Regning, og hvor man derfor troede sig sikker paa allerede at kunne holde Indtog den næste Dag.

Toget fra Dunbar opholdtes vel derved, at Vaaben paa Veien skulde uddeles til den fr« Omegnen opbudte Landbefolkning,vedhvis Tilstrømning den fra Dunbar bortdragne Styrke bestandig voxede, men Bothwell standsede dog ikke ved Hadington, som man havde ventet, men fortsatte, for at vinde Tid, Toget lige til Slottet Seaton, hvor han med Dronningen ankom om Aftenen, og hvor de overnattede, medens deres Troppeskarer tilbragte Natten i de tilstødende Landsbyer Preston og Prestonpanns. Søndag Morgen den 15de Juni blev nu ved Solens Opgang, paa Efterretning om Fjendens Nærmelse, Toget fortsat og i Dronningens Navn en ny Proklamation meddeelt hendes Krigere, hvorvedalleOprørernes Beskyldninger gjendreves som løse Paafund; de havde talt om at ville hævne den forrige KongesDød,men Ingen var nærmere til at hævne ham, end Dronningen selv, dersom hun kun kjendte Ophavsmændene dertil; de fremkom med Sigtelser mod Jarlen af Bothwell, skjønt han havde brugt alle mulige Midler til at aabenbaresinUskyldighed,



1) Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 221. Knox, History of the Reformation in Scotland. 11, 558.

Side 587

baresinUskyldighed,skjønt den lovlige Ret havde frifundetham,Parlamentet yderligere bekræftet denne Frifindelse,oghan selv til Overflod tilbudt at ville i Enekamp udfægte Sagen mod enhver jevnbaaren Anklager; de talte om at ville beskytte den unge Prinds, og dog befandt netop denne unge Prinds sig i deres egne Hænder. I DronningensNavnblev der derfor ogsaa paa denne Dag lovet, at tredsindstyve Pund Land skulde gives den, der nedlagde en Jarl, tyve Pund Land den, der fældede en Lord, ti Pund Land den, der slog en Baron, og det efter en Menigmand hjemfaldne Gods til den, for hvem han var falden1). Det var endnu.Morgen, da man havde naaet op paa Carberry Hill og her fik FjenderneiSigte. Paa Carberry Høien, der ikke ligger to Mile fjernet fra Edinburg, fandtes endnu nogle gamle Skandser og Grave, som Englænderne havde opkastet, da de lige i Nærheden af dette Punkt i Aaret 1547 ved Pinkie vandt <leres Seir over Skotterne. Jarlen af Bothwell, der red omkring paa en prægtig Hest og med det kongelige Banner,somviste Skotlands springende Løve3), lod sine Skarer



1) The samyn day the quenis majestie causit male proclamatioun in the camp, that guha sould slu ane erle suld have XL pund land, ane lord XX pd. land, ane barroun X pd. land, and ane gemane his'eschelt. Diurnal of remarkable Oecurrents. p. 115.

2) La Boyne en sa bandiére portoyt ung lion qui sont les armes de ce royaume. Du Ciocs Skrivelse til Karl den Niende, af 17de Juni 1567, hos Teulet, Papiers d'État. 11, 177. Monsieur le Duc portoyt le lion rouge. Det samtidige Øienvidnes Beretning sammesteds 11, 167. Løven, der allerede forekommer i det skotske Vaaben i det tolvte Aarhundrede (Taylor, Pictorial History of Scotland. 11, 71, 72), og som gjenfinde.s i Norges, Danmarks, Hollands, Hennegaus, Flanderns, Normandiets og i Virkeligheden ogsaa i Englands (Leoparden), svarede overhoved i det nordvestlige Europas Vaaben til jØfnien i det østliges. I Henrik den Syvendes Kapel i Westminster Abbediet, hvor Maria Stuart, siden hendes Søn, Kong Jacob den Sjettes Regjering, nu hviler lige overfor Dronning Elisabeth, seer man den skotske Løve afbildet oven paa Fodsiden af hendes prægtige

Side 588

støtte sig til disse Skandser. I deres Nærhed var en Steenr som endnu paa Carberry-Høien betegnes som den, hvor Dronningen en Tidlang tog Plads, da hun var stegen ned af sin Ganger for at tage nogen Hvile. Hun sad her, efter de sidste Dages Forstyrrelse, iført et simpelt, rødt Skjørtr der neppe naaede til Læggen1).

Det var næsten bleven Midnat, da Lorderne i Edinburgfik at vide, at Bothwell og Dronningen havde sat sig i Bevægelse, for at tvinge dem til at forlade Staden. Lordernestege da til Hest, og midt om Natten hørte man i Edinburg deres Skarer rykke ud under Trompeters Blæsen og Trommelarm, idet de iilsomt fraLeith droge langs med Forthfjorden fremad ad Strandveien, der nu næsten forener de herliggende Flækker og Villaer ligesom til een uafbrudt Forstad for Edinburg. Ved Daggry var man allerede i Flækken Musselburg, og efterat have passeret denne, saa man, at Bothwell, ved at fremskynde sin Marsch, var kommen først op paa den, en halv Miil sydøstligere liggende Carberry-Hill.Lorderne sikkrede sig dog den Bro, the Magdaleneßrigde,der førte over en neden for .Høien løbende Bæk, og opstillede her deres Mænd i tvende Træfninger, den første under Jarlen af Morton og Lord Alexander EJume, den anden under Jarlerne af Mar, Athole og Glencairn. Lordernes Styrke angives forskjellig, men var omtrent lige saa stor som deres Modstanderes; efter den største Angivelsebeløb begge disse skotske Hære sig tilsammen til 8,000 Mand2). Lorderne, der aldeles savnede Kanoner,



1) Elle estoyt abillée cTune cotte rouge qui ne luy venoyt que h demie de la jambe. Den samtidige Beretning hos Teulet, Papiers d'État. 11, 1G"?. Tunicida tantum restita, eaque vili et detrita, ae paulum infra genua demissa. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 221.

2) Son arraée estoit de quatre mil kommes. Les ennemys ne pouvoient estre plus de trois mille cinq cens kommes au plus. Les deux armées faisoient nombre de kult mil kommes. Du Crocs Skrivelse hos Teulet. 11, 176. Andre Kilders Angivelse af Hæren er kun halv saa stor. Ifølge Brevet af 17de Juni 1567 fra John Beaton, Erkebiskoppen af Glasgows Broder, var saaledes Lordernes Hær jugit to be 18 hundereth horsemen and better and four hundereth 'futmen or ma, og Dronningens hail companie wus noucht nommerit to twa thousand men. Laing, History of Scotland. 11, 110, 111.

Side 589

havde paa den anden Side det Fortrin for Bothwell, at alle deres Folk vare krigsvante. Deres Banner, der var beregnetpaa at gjøre Indtryk hos Mængden, fremstillede Darnleys Liig liggende under det Træ, hvor det om Morgenenvar blevet fundet, med den lille Kongesøn knælende ved hans Side, og havde derunder denne Paaskrift: »Døm og hævn min Sag, o Herre.«

Om den Katastrofe, hvortil Carberry-Høien paa denne Søndag blev Vidne, haves ikke saa faa Efterretninger, men de ere vanskelige at forene, især fordi de tillægge Dagens Begivenheder en forskjellig Orden. Saa meget er dog klart, at det slet ikke kom til nogen egenlig Kamp, at den endelige Afgjørelse først fandt Sted ud paa Aftenen, og at man forinden, som en Samtidig siger, hele Dagen saa Sendebud gaae frem og tilbage mellem Hærene1).

Det første af disse Sendebud var den franske Gesandt du Croc. I Edinburg havde han om Natten været Vidne til Lordernes Opbrud, men var endnu senere forbleven tre Timer i Staden, for ikke at faae Udseende af at have taget deres Parti. Med et lille Følge red han derpaa efter de i Forveien dragne Krigerskarer, som han om Morgenen Klokken otte nu traf i Nærheden af Musselburg ved BækkennedenforCarberry-Hill.Franskmanden,



2) Son arraée estoit de quatre mil kommes. Les ennemys ne pouvoient estre plus de trois mille cinq cens kommes au plus. Les deux armées faisoient nombre de kult mil kommes. Du Crocs Skrivelse hos Teulet. 11, 176. Andre Kilders Angivelse af Hæren er kun halv saa stor. Ifølge Brevet af 17de Juni 1567 fra John Beaton, Erkebiskoppen af Glasgows Broder, var saaledes Lordernes Hær jugit to be 18 hundereth horsemen and better and four hundereth 'futmen or ma, og Dronningens hail companie wus noucht nommerit to twa thousand men. Laing, History of Scotland. 11, 110, 111.

1) The uther armey stoode over aganist it, messinger s going betuixt them all day till neir night. The Diarey of Robert Birrel, burges of Edinburghe, i Fragments of Scotish History. Edinburgh. 1798. 4°. p. 10.

Side 590

kennedenforCarberry-Hill.Franskmanden,der i en SkrivelsetilsinKonge selv har efterladt en udførlig Skildring af den af ham forsøgte Mægling, forestillede Lorderne, at de, hvorledes de endog ellers dømte om Forholdene, dog nu stode lige over for deres Souveræn, at de maaskee, ¦dersom de skulde være heldige nok til at vinae Slaget, bagefter vilde befinde sig i større Forlegenhed, end nu; og fremdeles at han altid havde fundet saa stor Godhed hos Dronningen,athanmaaskee dog i Forbindelse med hende vilde kunne finde paa en Udvei1). Lorderne gave ham til Svar, at de hellere vilde lade sig levende begrave, end at SandhedenmedHensyntil Kongens Død ikke blev bekjendt, idet de troede, at dersom de i denne Henseende ikke gjorde deres Pligt, vilde Gud lade dem selv undgjælde derfor. »De kjendte kun to Muligheder til at undgaae Blodsudgydelse:entenmaatteDronningen selv unddrage sig de Elendige,somnuhavde hende i deres Magt2), i hvilket Tilfældedesomydmyge og lydige Undersaatter skulle modtage hende knælende, eller ogsaa maatte Bothwell stille sig i Midten af de tvende Hære, da i saa Fald Een af deres Rækker skulde fremgaae for at bekjæmpe ham som den forrige Konges sande Morder, »ja vilde han nok Een, eller indtil fire, ti eller tolv, skulde de ikke fattes.« Lorderne gave med disse Ord den franske Gesandt en Ryttertrop, der ledsagede ham over Broen til Garberry-Høien; her kom en anden Rytterskare fra Dronningens Side ham imøde,



1) Que je Vavois toujours cogneue princesse de si grande borde, que, peult-estre, je trouverois quelque vioyen avec elle. Du Crocs Skrivelse til Kong Karl den Niende, dateret Edinburg den 17de Juni 1567, hos Teulet, Papiers d'État. 11, 174.

2) Si la Royne se voidloyt tirer a part de ces malheureux qui la tenoient. Du Crocs Skrivelse hos Teulet, Papiers d'État. 11, 173.

Side 591

som førte ham til Maria Stuart. Efter at have hilset paa hende og kysset hendes Haand, begyndte du Croc atter her at tale for Forsoning med dem, som dog ogsaa vare hendes Undersaatter, og selv kaldte sig hendes ærbødige og hengivne Tjenere. Dronningen svarede ham: »Det vise de dog nu kun meget daarlig ved at handle imod, hvad de selv have undertegnet, og ved nu at anklage den, som de have frikjendt, og som de have giftet mig med. Dog er jeg, naar de blot ville fortryde og bede om Tilgivelse,beredttilat modtage dem med aabne Arme.« Bothwell, der havde været meget beskjæftiget med Ledelsen af sin Hær1), kom her til, og spurgte med en sikker Stemme, som han forsætligen hævede saa høit, at det kunde høres af Tropperne2): »Er det mig, de ville til Livs? Hvad har jeg da gjort dem? Jeg har aldrig tænkt paa at krænke en Eneste af dem, men tvertimod kun paa at tilfredsstilledemalle.Hvad de nu sige, sige de kun af Avind over min Høihed. Men Lykken tilhører den, der kan gribe den, og der er ikke en Eneste blandt dem, som ikke havde ønsket at være i mit Sted.« Han tilføiede dog, at han havde dyb Medfølelse med den piinlige Stillling, hvori han nu saa Dronningen3), og at han derfor, og for at undgaae Blodsudgydelse, og i Guds Navn var beredt til, trods sit kongelige Ægteskab, at ville prøve en Enekamp med Enhver,dervildemøde ham mellem de to Hære, forudsat at



1) Qui estoyt fort ententif ala conduicte de son armée. Du C roe s Skrivelse hos Tenlet, Papiers d'État. 11, 175

2) 11 me demanda tout hault, affin que son armée Vent&ndist, d'une parolle fort assurée, si e'estoyt a luy quiils en voulloient. Du Crocs Skrivelse hos Teulet, Papiers d'État. 11, 175.

3) Pour mettre la Boyne hors de la peins ou il la voyoit, de la quelle il disoit porter une peine extreme. Du Crocs Skrivelse hos Teulet, Papiers d'État. 11. 17G.

Side 592

han var ham jevnbaaren; han bad indstændigen Gesandten om at melde dette til Lorderne, thi hans Mellemværende med dem var saa retfærdig, at han stolede paa at have Gud for sig. Da Dronningen imidlertid ikke vilde høre Tale herom, og da Bothwell i det Samme saa sine Fjender gaae over Bækken, maatte du Croc med dyb Beklagelse sige Farvel til Dronningen, som han forlod med Taarer i Øinene1), og kunde neden for Møien kun sige til Lorderne, at han havde fundet Dronningen fuld af Godhed og beredt til Tilgivelse, naar de vilde gaae i dem selv. Jarlen AlexanderafGlencairn— en af Tidens heftigste Zeloter, der nogle Dage efter med sine Folk gik ind i Dronningens katholskeKapeliHolyrood, og nedrev dets Altar og hellige Billeder2) — svarede i Lordernes Navn: »Vi ere ikke komne hid, for at trygle om Tilgivelse for os selv, men snarere for at tilstaae den til dem, som have forbrudt sig.« Lorderne satte igjen deres Hjelme paa og afbrøde Mæglinge n3), som havde medtaget et Par Timer. Du Croc maatte, uden at have naaet sit Maal, vende tilbage til Edinburg.

Det fortjener at fremhæves, at skjønt denne franske Gesandt ingenlunde var venlig sindet mod Bothwell, til— staaer han dog, at han med stor Interesse var Vidne til den overlegne Dygtighed, hvormed Bothwell styrede Alt. Naar Bothwell blot kunde stole paa sine Folk, betvivlede du Croc ikke, at han vilde blive Seirherre, thi medens han paa Carberry-Høien ver ene om at befale, skreg i Lordernesflær



1) La laissant la larme a Voeul. Du Crocs Skrivelse hos Teulet, Papiers d'Étnt. 11, 177.

2) Knox, History of the Reformation in Scotland. 11, 561.

3) Ei prirent oppinion que parlement leur porteroit dommage, pourquoy misrent tous lenr viorion en la main. Du Crocs Skrivelse hos Teulet, Papiers d'État. 11, 177.

Side 593

nesflærden ene i Munden paa den anden1); »jeg kan ikke Andet end sige«, saaledes meldte den franske Gesandt sin Konge, »at jeg havde seet en stor Feltherre optræde med stor Sikkerhed, og som førte sin Hær med Kjækhed og Klogskab2).« Hvor sikker Bothwell endnu var paa DagensUdfald ved du Crocs Bortgang, viste han ogsaa, idet han dengang, ved Synet af Fjendernes Overgang over Bækken,raadede denne Mægler »til at ligne den, som vilde stifte Fred og Venskab mellem Scipios og Hannibals Hære, da disses to Hære vare i Færd med at slaaes, som de tvende herværende, men som, da han Intet kunde udrette, og hverken vilde tage Parti for den ene eller anden Side, tog sig en Plads som Tilskuer og saaledes blev Vidne til det største Skuespil, som han nogensinde havde seet; dersomdu Croc nu vilde gjøre det Samme, vilde han aldrig komme til at opleve større Underholdning, thi han skulde see dem kjærnpe dygtig3).«



1) Et aussi Vestimois beaucoup qu?il commandoit tout seul, et je faisois doubte des autres pour ce qu!%la estoient plusieur testes, et y avoit une grande cryerie parmi eulx. Du Crocs Skrivelse hos Teulet, Papiers d'État. 11, 177.

2) 11 fault que je dise que je veiz un grand cappitaine parler de grande asseurance et qui conduisoit son armée gaillardement et sagement Du Crocs Skrivelse hos Teulet, Papiers d'État. 11, 176.

3) Du Croc, der gav til Svar, que ce n'estoit pas de la Royne et de ces deux armées que je vouldrois veoir ce plaisir, rnais que au contraire je ri'aurois jamais veu chose qui nCenyast tant que ce que je verrois (Teulet, 11, 176), har formodenlig enten forvansket Bothwells Henviisning til Oldtiden, eller Bothwell har selv sammenblandet P. Cornelius Scipio Africanus major og Africanus minor. Det tør formodes, at han har villet sigte til den Sidstnævnte, der forgjæves kom til at optræde som Mægler mellem Masinissa og Karthaginienserne, om hvis indbyrdes Kamp Appian (VIII, 71) ved denne Leilighed har fortalt saaledes: »Scipio saa fra et høit Punkt til ved dette Slag, som ved et Skuespil. Han sagde senere ofte, at saa mange Kampe han ogsaa havde overværet, havde han aldrig fundet nogen Fornøjelse som denne. Thi ene og alene ved denne Krigsbedrift, hvor et hundrede og ti tusind Mand havde staaet mod hinanden, havde han været sorgfri Tilskuer. Med Selvfølelse tilføiede han endog, at kun To førend ham havde seet et saadant Skuespil, nemlig i den trojanske Kiig Zeus fra Jda og Poseidon fra Samothrace.« Jvnfr. Homers lliade. VIII, v. 51—67, og XIII, v. 10—16.

Side 594

Pen Kamp, som Botlrvvell havde tænkt sig forestaaender da han saa .Fjenderne overskride Bækken, kom dog ikke. Paa den ene Side indsaae disse den Overvægt, som den af deres Modstander valgte Stilling ydede ham, Høien var for steil, til uden for stor Fare at kunne angribes veslfra, de havde her maattet udsætte sig for de af Jarlen medbragte Kanoner1), og kæmpe med Solen lige i Øinene; paa den anden Side vilde Bothwell ikke med ' saa mange uøvede Stridsmænd forlade sin faste Stilling for at kaste sig over de mere krigsvante Fjender, især da det hed sig, at Hamiltonerne,Lord Herries og andre af Dronningens Tilhængere,havde samlet stærke Rytterskarer og allerede nu vare i Nærheden, eller dog kunde ventes den næste Dag. Kun af og til lod Bothwell sit Artilleri rette nogle* Skud paa deres Forposter, men disse vare for langt fjernede, til at Kanonerne kunde ramme dem. Efter at være gaaet over Bækken, havde Lorderne indskrænket sig til at gjøre enßevægelsetil Høire hen imod Dalkeith og selv at indtage en Høide udenfor Kanonernes Skudvide, hvorved de ikke længer fik Solen imod sig, og hvorfra Adgangen til Carberry-Fløiendog blev mindre vanskelig. Dalkeith tilhørte



3) Du Croc, der gav til Svar, que ce n'estoit pas de la Royne et de ces deux armées que je vouldrois veoir ce plaisir, rnais que au contraire je ri'aurois jamais veu chose qui nCenyast tant que ce que je verrois (Teulet, 11, 176), har formodenlig enten forvansket Bothwells Henviisning til Oldtiden, eller Bothwell har selv sammenblandet P. Cornelius Scipio Africanus major og Africanus minor. Det tør formodes, at han har villet sigte til den Sidstnævnte, der forgjæves kom til at optræde som Mægler mellem Masinissa og Karthaginienserne, om hvis indbyrdes Kamp Appian (VIII, 71) ved denne Leilighed har fortalt saaledes: »Scipio saa fra et høit Punkt til ved dette Slag, som ved et Skuespil. Han sagde senere ofte, at saa mange Kampe han ogsaa havde overværet, havde han aldrig fundet nogen Fornøjelse som denne. Thi ene og alene ved denne Krigsbedrift, hvor et hundrede og ti tusind Mand havde staaet mod hinanden, havde han været sorgfri Tilskuer. Med Selvfølelse tilføiede han endog, at kun To førend ham havde seet et saadant Skuespil, nemlig i den trojanske Kiig Zeus fra Jda og Poseidon fra Samothrace.« Jvnfr. Homers lliade. VIII, v. 51—67, og XIII, v. 10—16.

1) Maiores mac/iince. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 221. And thair plaisit 7 or 8 peices of artillerie, the quhich they had broucht with them of Dunbar. James Beatons Skrivelse hos Laing, History of Scotland. 11. 111. 11 y avoit trois pieces de campaiyne. Du Crocs Skrivelse hos Teulet. 11, 176. Ung double et deux simple fauconneaux. Den samtidige Beretning sammesteds, li. IG2.

Side 595

Jarlen af Morton, og herfra bragtes der da ogsaa paa den klare, varme Sommerdag, hvor man efter Landets Brug var steget af Hestene, for at kæmpe tilfods, og medensde tvende Hære alene iagttoge hinanden1), Overflødighedaf Spise og Drikke til Mortons Vaabenfæller. i Dronningens Hær saa man derimod, trods alle BefalingsmændenesBestræbelser for al opretholde Ordenen, om Eftermiddagen hele Hobe forlade Rækkerne, for trætte at søge Forfriskning i Nærheden, kun Dronningens Bøsseskytterunder Kaptainerne Alexander Stuart og Hew Lauder og en anden Skare af Bothwells Tilhængere holdt sig stedse paa deres Piads, men Lorderne stolede paa ogsaa at skulle trætte disse saaledes, at de om Aftenen, for at forfriskesig,maatte opgive Stillingens Fordeel.

Forinden tilbød der sig dog en anden Udvei. Medens Jarlen af Bothwell kunde stole paa sine egne Frænder og Vasaller, fandtes der i Dronningens Hær Andre, der vare af den Mening, at hun stod i hemmelig Forbindelse med Lorderne,og at Dronningen gjerne vilde blive fri for Jarlen, men undsaai sig ved selv at faae Udseende deraf2). Og saaledes skete det, at det ved Forposterne for de tvende Hære tilsidst kom til en Parlamentering, hvorved man dog fandt det bedst, at lade Striden finde sin Afgjørelse ved en Tvekamp. Dronningen, der om Morgenen ikke havde villet



1) Ils furent depuis les onze heures du matin jusqu"1 b cinq heures du soir a se regarder, ayant tous mis piedz a terre, comme c'est la fagon du pals, qui vont a cheval jusqiiau point de combattre. Du Crocs Skrivelse Hos Teulet, Papiers d'État. IJ, 178.

2) For many of those, who were with her, were of opinion, that she had intelligence with the Lords. — Part of them, belived, that her Majesty would fain have been quit of him, but thought shame to be the doer thereof directly herself. Memoirs of Sir James Melvil. p. 82.

Side 596

høre Tale om denne Udvei, kunde ikke med samme Sikkerhedafvise
den, idet Forslaget om saaledes at undgaae
videre Blodsudgydelse fremførtes af hendes Egne. Thi en
saadan Afgjørelsesmaade stemmede endnu med Tidens Aand,
det var endnu kun faa Aar over en Menneskealder siden,
at man i Syden, under den anden af Krigene mellem Frants
den Første og Karl den Femte, havde seet Frankrigs Konge
sende og Keiseren modtage Udæskningen til en Tvekamp,
og endnu over en Menneskealder senere saa man i Nori

den, under Kalmarkrigen, Sverrigs Konge stile en Udfordringtil
en saadan til Danmarks og Norges. Maria Stuart
havde ladet Sir William Kirkaldy, Lairden af Grange, den
anseteste Kriger i den fjendtlige Hær, hente til sig, og
ham blev det overdraget at bringe Bothwells Beredvillighed
til Lordernes Kundskab1).

Ligesom dog hine Fyrsters Tvekamp ikke blev til nogenVirkelighed,saaledes korn Tvekampen paa Carberry- Hill ikke heller til Udførelse. Hvad der foregik minder levende om Forholdene i det gamle Norden, hvor det ikke sømmede sig, at Konger eller Jarler stillede sig mod Mænd af ringere Æt eller mindre Berømmelse-). Efter at Bothwellvarredet frem foran sin Hær, villig tii nu at indløse sit efter hans Frifindelse gjorte Tilbud3), vilde først James



1) Memoirs of Sir James Melvil. p. 82. Melvil, der ogsaa lader Lairden af Grange selv forgjæves tilbyde sig til Tvekampen , har om denne første Samtale mellem Dronning-en og Kirkaldy ladet sig sige, at as he was speaking with her Majesty, the Earl of Bothwell had appointed a Soldier to shoot him, untill the Queen gave a cry, and aaid that he would not do her that shame, seeing she had promised that he ahould come and return safely.

2) Jvnfr. N. M. Petersen, Danmarks Historie i Hedenold. Kjøbenhavn. 1834—37. 111, 394.

3) Jbi Bothuelius equo insigni ante aciem provectus per prceconem postulat, quo cum ipse singulari certamine decernat. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 221.

Side 597

Murray efterkomme hans Opfordring, en ung Adelsmand, der i Edinburg havde begyndt med at opslaae de hemmeligePlakaterimod Jarlen. Da han imidlertid var bleven vraget fra den anden Side som altfor ringe i SammenligningmedBothwell, tilbød i hans Sted hans ældre Broder Sir William Murray, Lairden af Tullibardin, at ville udfægte Striden, idet han paastod hverken med Hensyn til sin FamiliesÆldeeller i Formuesslilling at vige for Jarlen. Dog blev ogsaa han forkastet, da han ikke som Bothwell var en af Kongerigets Pairer; Dronningen og Bothwells Frænder vilde kun see en Jarl eller Lord som hans Modstander,ogBothwell selv nævnte Jarlen af Morton, som ogsaa skal have yttret at være beredt. Lord Patrick Lindsay, der med Morton og Lord Ruthven havde spillet Hovedrollen ved Rizzios Drab, bad dog nu, at det maatte tilstaaes ham som en Løn for sine Tjenester at optage det med Jarlen. Det fortælles, at Lorderne i Førstningen ikke vilde tillade Lindsay at paatage sig alene en Sag, der lige saa meget var deres, som hans1), men at de senere dog yttrede sig glade over hans Beredvillighed; Morton, der da traadte tilbageforham, -laante ham til den forestaaende Tvekamp et gammelt Slagsværd, »ep en af hans Forfædre, Jarlen ArchibaldafAngus, fordum havde gjort navnkundigt, og man saa Lindsay falde paa Knæ i hele Hærens Paasyn og med



1) The Laird of Grange being retornit to the Lords wyth that anser, the Laird of Trebrowne was send sone after him to knaw, quhair the plaiss sould be appointit, and in quhat appareill thay suld come to the feild, quha, at his retorning, rapported to the Queinis Majestie and to my Lord Duk, that the lordis wald noucht suffer my Lord Lindsay to faicht, and to tak all the haill bording upon him that was equallie thairs and his; and swa the proposs stayit. John Heatons Brev af 17de Juni 1567, hos Laing, History of Scotland. 11, 1 12.

Side 598

høi Røst bede Gud om, at hans Naade vilde bevare den Uskyldige, og lade sin Retfærdighed ramme Morderen, der bar Skylden for Kongens uskyldige Blod. Lordernes senere Stikbrev mod Bothwell, ligesom derefter Buchanan og Knox, vil, at Dronningen, som en Følge af Feighed af Jarlen, endnu ogsaa har forkastet Lord Lindsay som altfor ringe af Byrd i Sammenligning med hendes Ægtefælle1), men Bothwellforsikkrer,at han selv baade fik de med ham komne Adelsmænd og Dronningen til at antage Lord Lindsay, og da hans Vidnesbyrd her rkke staaer ene, tør det neppe frakjendes Vægt-). Det manglede nu kun, at Sekundanterne,tyveAdelsmænd fra hver Side, der skulde overvære Tvekampen som Øienvidner3), bleve enige om at bestemme Holmstedet, og fastsætte Stridens Vilkaar.



1) Efter that he had cowardlie refusit singular combat, baith of a Baron and Gentleman undefamid, and of a Lord and Barron of Parlament. Det skotske Statsraads Stikbrev af 26de Juni 1567, i Andersons Collections. I, 140. Ibi quoque quum Bothuelius tergiversaretur, nec se honeste expedire posset, Regina suam interpomit auctoritatem, atque eo depugnare vetito contentionem diremit. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 221. Bothwell seeing that there teas no more subterfuge nor excuse, underhand made the Queen to forbid him. Knox, History of the Reformation in Scotland. 11, 561.

2) The queinis majestie was lang or she could be persuadit to that, bot at the last, albeit sche fand it not noucht gud, sche consentit to it noucht wythout grat difficultie. John Beatons Brev af 17de Juni 1567, hos Loing, History of Scotland. 11, 112. A la fin ung nommé milord Lindsay s'y presenta: on faisoit semblant Æaccepter celuy-lh. Du Crocs Skrivelse hos Teulet, Papiers d'État. 11, 178. Æt Monsieur le Duc se travaille et ses barons, de son cousté, envers la Royne pour luy faire accorder de permectre. Et, aprés avoir longtemps persuade, elle feust contante plutost que d1 avoir entré en effusion de sang, et fut longtemps aprés devant qu'elle le voulust accorder. Den samtidige Beretning sammesteds. 11, H>4

3) Thair was 20 gentlemen in ether syd to see thair partes. John Beatons Brev af 17de Juni 1567, hos Laing, History of Scotland. 11, 112.

Side 599

Hvorfor blev Trætten da ikke løst ved Tvekampens
Oudsdom? hvorfor mødtes ikke Lindsay og Bothweii til den
Afgjørelse, hvorpaa den Sidste senere har sagt, at han
indtil langt ud paa Sommeraftenen forgjæves havde ventet1)?
Det synes, som om Lorderne dog i de sidste Øieblikke
have foretrukket en anden Afgjørelsesmaade af Striden,
-efterat den idelige Parlamentering angaaende den bebudede
Tvekamp havde givet dem bedre Kjendskab til ModstandernesMangel
paa Sammenhold, og maaskee ogsaa Frygt for,
at Sagen var bleven trukken i Langdrag, for at DronningensVenner
kunde naae til med deres Forstærkning.
Efterat Sir William Kirkaldy af Grange, Sir William Douglas
af Drumlanrig, Sir William Kerr af Cessfurd og Sir John
Home, Lairden «if Coldingknowes, med to hundrede Ryttere
i Forveien vare dragne imod Østen omkring Høien, for at
afskjære Bothweii fra Dunbar, saa man henimod Klokken
otte om Aftenen Lorderne i Begreb med at angribe Høien
forfra. Dronningen, der igjen var stegen til Hest, fandt
endnu Bothwells Frænder og Vasaller og hendes BøsseskyLterberedte
til at kæmpe for Jarlen2), men den øvrige
Hær ien saadan Opløsnings-Tilstand3), at hun nu tilkjendegavsom
sin Beslutning at ville begive sig til Lordernes



1) Feu aprés, forsikkrede Bothweii i Danmark, je allay au lieu du combat four y attendre mon ennemy, oil je demeurayjusques au soir bien tard, sans q\Cil se montrast, ne feist semblant de vouloir compareir, comme je prouveray, quand il en sera besoing, par ung mille de gentilzhomm.es, sur peyne de perdre la vie.

2) JSothuelii propinqui .et clientes confligere cupiebant. Buchanan, Scoticarum Rerum Historia. p. 221.

3) On the oder partie the queines majesties folks haid na will of straiks, hot rather was drawand thamselfs asyd and sum of thaim steilland away. John Beatons Brev hos Laing, History of Scot- Jand. 11, 113.

Side 600

Hær. Hun lod atter Kirkaldy af Grange kalde, der nyligen havde talt til hende om, hvor gjerne Lorderne, naar hun forlod Bolhwell, vilde modtage hende som deres Herskerinde; Dronningen sagde, at hun, naar de lovede hende dette, nu var beredt til at efterkomme deres Ønske. Forgjæves vil Bothwell,medens Grange red ned af'lJøien med dette Budskab til Lorderne, endnu dengang have bedet Maria Stuart om heller at søge tilbage mod Dunbar og lade ham kjæmpe med sine Folk, forgjæves vil han have advaret hende mod de smukke Ord, der kun skjulte Forræderi1); han saa, at det for ham »ikke var muligt at bringe hende fra sit Forsæt, eller at faae hende til at høre nogen Indvending«, men kunde ikkun bede hende om forinden at lade sig give al fornøden Forsikkring fra Lorderne. Aftenens Skygger havde allerede udbredt sig over Garberry-Høien, da Bothwell havde denne Samtale med Maria Stuart; ikke uden Bevægelse saa man ham skilles fra hende2), og med en lille Rytterflok galoppere tilbage lil Dunbar. Det var den sidste Gangr de saaes i Livet.

Da Kirkaldy af Grange igjen kom op paa Høien, og
traf Dronningen ene, var hun beredt til at følge ham, naar
Lorderne lovede ikke at ville tilføie hendes Mænd noget



1) Surquoy, skrev Bothwell senere i Danmark, je la pryai d'aduiser ti ce qu'elle vouloit faire, et que par su bonté ellene se perdist, car je congnoissois assez leur cueur jdain de trahison. John Beuton. betegner ogsaa i sit lirev denne Dronningens Adskillelse fra Bothwell som den the quhilk his maje-itie liaid persuadit to him nocht wythout great difficultie. Laing, History of Scotland. 11, 113.

2) Den ovenfor nævnte, anonyme Samtidige veed endog at fortælle: Et plus souventejois s''entrebessérent au départir. Sur la fin, monsieur le Duc luy demanda si ellene vouloit de sa part garder la promesse de jidellité que elle luy avoit faicte; de quoy elle luy assura. La dessus, luy bailla sa main aussi que il départoit. Teulet, Papiers d'État. 11, 16a. '

Side 601

Ondt, men tillade Hver at vende hjem til Sit. Da Kirkaldy havde overbragt hende denne Forsikkring1), og Bothwell allerede var et godt Stykke borte, yttrede hun lydelig: »Laird af Grange, jeg overgiver mig til Eder paa de Vilkaar,somI have gjentaget i Lordernes Navn«2). Derpaa gav Dronningen ham Haanden, som han kyssede, han tog hendes Hest ved Tøilen og ledte den ned af Høien. Da hun havde naaet den første Række af Lordernes Hær, hvor disse endnu, bøiende Knæ, modtoge hende med tilvantÆrbødighed,talte hun til dem om, at det ikke var af Frygt eller af Mislvivl om Seir, men kun for at spare Blod, at hun nu kom til dem, til hvis Raad hun gjerne vilde lytte3). Men allerede da hun talte om at ville drage Hamiitonerne imøde, mødte hun en uhyggelig Kulde, og da hun nærmede sig Hærens anden Afdeling, overdøvedes hun af Skrig, der hilsede hende som en Morderske4). Hun saa sin Tillid skuffet, og daanende var hun falden af Hesten,dersomman ei havde støttet hende. Hendes Fortvivlelseover,at hun, som hun klagede, var bleven bedragenafsine egne Undersaatter, kjendte ingen Grændse r5). Det var ikke som en Fyrstinde, men som en Overvunden,overhvem



1) The quhilk being fund gud be the Lordis, thay causit mak ane proclamation incontinent defendant all that was of thair parte to persue or invaid any that was of the queenis parte. John Beatons Brev hos Laing, History of Scotland. 11, 113.

2) Laird of Grange, I render myself unto you, upon the conditions you rehearsed unto me in the name of the Lords. Memoirs of Sir James Melvil. p. 83.

3) Knox, History of the Reformation in Scotland. 11, 561.

4) Quum ad secundam aciem pervenisset, concors ab omnibus clamor sublatus est, ut meretricem, ut parricidam cremarent. Buchnna'n, Rerum Scoticarum Historia. p. 222.

5) Minas, maledicta, lacrymas et cetera, quæ muliebris amat dolor, profundebat. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 222.

Side 602

vunden,overhvemman triumferede, at hun endnu sildigomAftenenpaa denne skjæbnesvangre 15de Juni maatte holde et ydmygende Indtog i Edinburg. I Overensstemmelsemedet Løfte, hvormed Bothwell har sagt, at hun skiltes fra ham, og hvorefter hun vilde lade ham i Dunbar høre fra sig, skal hun om Natten hemmelig have skrevet ham et Brev, hvori hun lovede ei at glemme ham1); men Brevet blev overgivet til Lorderne; disse saae heri hendes egen Dom om, at hun hverken havde forladt ham eller vilde forlade ham; de erklærede det for en uundgaaelig Nødvendighed at holde hende i Forvaring, og som en Fange blev hun da den næstfølgende Nat fra Edinburgh bragt til Øslottet i Søen Lochleven, det samme Fængsel, som allerede havde været hende tiltænkt ved Murrays OprøriAaret 1565, længe førend man kunde paaberaabe sig hendes Forhold til Bothwell. Denne Undersøgelse tør ikke følge hende paa hendes senere, i det næste Aar udførte Undvigelse fra dette skotske Fængselliv, eller,, efterat Modgangen derpaa igjen havde rammet hende i Slaget ved Langside, paa hendes ulykkebringende Flugt til. Nabolandet, eller til det nye og langt varigere Fangenskab, der her ventede hende, eller paa hendes Gang til den tragiske Død, der tilsidst skulde beredes hende af hiin

— — false woman,
Her sister and her fae.



1) Den mod Maria Stuart altid saa milde Sir James Melvil, hvis Fremstilling fremhæver, at hun dog nu faktisk havde forladt ham, tilføier her: For she could not do that so hastily, which process of time might have accomplished. The Memoirs of Sir James Melvilp.

Side 603

VII.

Bothwells og Maria Stuarts Historie er, indtil BegivenhedernepaaCarberry-Høienfjernede dem fra hinanden, saaledessammenknyttet,aten Skildring af den EnesSkjæbne kun sjeldent kan adskilles fra den Andens. Efter at hiin skjæbnesvangreDag,denlade Juni 1567, havde ført dem bort ad modsatte Veie, vedblive vel endnu den Enes Vilkaar, trods den voxende Afstand, at øve Indflydelse paa den Andens, men de saaes dog nu aldrig mere, og fra dette Tidspunkt kræver Slutningen af Bothwells Liv sin egen Fremstilling. Men en Vanakelighed herfor møder dog nu deri, at medensdeskotskeKilder, skjønt næsten i uafladelig Strid om ethvert enkelt Punkt, hidtil vare talrige nok, ophøre de nu pludselig næsten aldeles; idet stormfulde, indholdsrigeTideruafbrudtvedblive at fængsle Skotlands Opmærksomhed,blevSlutningenaf Bothwells Liv der allerede ¦et taaget Minde for den næste Slægt. Deter først ien nyere Tid og især fra Norden, at noget større Lys er blevetudbredtoverhans sidste Dage. Efterat Suhm allerede i Slutningen af det forrige Aarhundrede, havde henledt Opmærksomheden paa Haandskrifter i Norden, der kunde yde Oplysninger om Bothwells senere Skjæbne1), kunde derpaa en Literat i Danmark, idet han ikke mange Aar efter i Oversættelse udgav en af Gentz skreven Skizze af Maria Stuarts Historie, efter en Meddelelse af Thorkelin fra det danske Geheimearkiv fremdrage andre tilsvarende Bidrag2). Det varede derimod længe, inden et Hovedaktstykke,dermeddelerOplysninger



1) Samlinger til den danske Historie. Kjøbenhavn 17791784. 4°. 11, 2, 99, 101 — 102. Nye Samlinger til den danske Historie. Kjøbenhavn. 1792—1795. 4". IV, 10S.

2) Den skotske Dronning Maria Stuarts Historie med et Anhang af forhen utrykte Papirer af M. C. Bergenhammer.'og en Fortale af K. L. Rahbek. Kjøbenhavn. 1803.

Side 604

aktstykke,dermeddelerOplysningerfra Bothwell selv, og paa* hvis Tilstedeværelse i et svensk Haandskrift Suhm allerede havde gjort opmærksom1), var bleven videre bekjendtpaadenanden Side af Nordsøen9); men efter at dette var skeet, erhvervede man sig i Skotland en Afskrift deraf fra Bibliotheket paa Drottningholm, hvor del dengang opbevaredes, og forenede samme med de i Danmark fra Geheimearkivet fremdragne Bidrag til et særeget lille Skrift, der tryktes for the Bannatyne Club3). Da imidlertid, som bekjendt, alle Skrifter af the Bannatyne Clubben kun trykkes



2) Den skotske Dronning Maria Stuarts Historie med et Anhang af forhen utrykte Papirer af M. C. Bergenhammer.'og en Fortale af K. L. Rahbek. Kjøbenhavn. 1803.

1) Suhm har allerede rigtigen angivet Titlen paa dette Haandskrift, der nu findes paa det kongelige Bibliothek i Stockholm: Les Affaires du Conte de Boduel, Van 1568, nec non Caroli Dantzæi, Galliarum Regis Legati, Literæ ab anno 1575 ad annum 1586, ad Begem, Reginam, JProceresque Galliæ, datce durante legatione in Dania. Titelpaginaen har denne Paaskrift: Ex donatione Excellentissimi Viri Dni Claudii Plumii J. U. I), et in Regia Acad. Hafniensi Prof, anno Messias Regis Æterni CIO 10XL1V die XVIII Augusti, og Haandskriftet antages at være kommet til Sverrig, dengang den kongelige Historiograf Stephanius's Bibliothek i Danmark solgtes til den svenske Rigskantsler M. G. de la Gardie. Jvnfr. Molbech, Danske Haandskrifter, fornemlig af historisk Indhold, i det kongelige Bibliothek i Stockholm. Historisk Tidskrift. IV, 143. Werlauff, Historiske Efterretninger om det store kongelige Bibliothek. Kjøbenhavn. 1844. S. 19. Den ligeledes i dette Haandskrift opbevarede Deel af Dancays Brevvexling er udkommen som den 11te Deel af Handlingar rorande Skandinaviens Historia (eller Nya Handlingar rorande Skandinaviens Historia. Iste Deel), og med den særskilte Titel, Correspondance de Charles Dantzai, Ministre de France å la cour de Dannemarc. Stockholm. 1824, medens den Deel af Dancays Brevvexling, der opbevares i det danske Geheimearkiv, endnu venter paa sin Udgiver.

2) En engelsk Oversættelse deraf meddeeltes i New Monthly Magazine. (Juni 1825). XIII, 521—37.

3) Les Affaires du Conte de Bodvel. Presented to the Members of the Bannatyne Club by Henry Cockburn and Thomas Maitland. Edinbourc 1829. 4<>.

Side 605

i et meget ringe Antal, blev dette lille Skrift snart endog en bibliografisk Sjeldenhed i Skotland og saa godt som uopdrivelig paa Kontinentet, saa at endog den nuværende russiske Minister i Constantinopel, Fyrst Alexander Labanoffßostovski,ihvemMaria Stuart næsten har fundet en ny Elsker i det nittende Aarhundrede, endnu ikke kjendte det, da han udgav den store Samling af sin ulykkelige HeltindesBreveogOplysningerne til disse. De fra Danmark og Sverrig fremkomne Bidrag til Bothwells Historie bleve derfor senere igjen optrykte først i et særeget lille Skrift af Fyrst Labanoff1), og senere, da heller ikke dette er kommet i Boghandelen, i det Supplement af Breve2), som Alexander Teulet har føiet til sin store Udgave af politiske Aktstykker om Skotlands Historie i det sextende Aarhundrede. De fra det danske Geheimearkiv saaledes hidtil fremdragne Aktstykker udgjorde imidlertid kun en Deel af, hvad samme gjemmer til Oplysning om Bothwells senere Skjæbne, og den lærde Islænder, Thorleifr Gudmundson Repp, der, medenshaniEdinburg var ansat ved The Advocates1 library, havde ydet sin Understøttelse til Udgivelsen af det af the Bannatyne Club bekostede Skrift, foretog sig derfor, efter sin Hjemkomst til Danmark i Aaret 1837, at tilvejebringe en fyldigere Samling fra det danske Geheimearkiv. Det lykkedes ham dog ikke at faae sit i det engelske Sprog skrevne Arbeide udgivet3), og af de Uddrag, der i andre Skrifter er gjorte deraf,



1) Pieces et documents relatifs au Comte de Bothwell. St. Pétersbourg.

2) Lettres de Marie Stuart. Par A. Teulet, Membre de la société imperiale des antiquaires de France. Paris. 1859.

3) Haandskriftet blev efter hans Død af Familien, igjennem Mægling af Professor Worsaae, for faa Aar siden afhændet til den engelske Tourist, Kaptain Horace Marryat, der har optaget Notitser om Bothwell i sine Reiseskizzer fra Danmark (A residence in lutlanrl. the Danish Isles, and Copenhagen. London. 1860. I. 41019) og Sverrig (One Year in Sweden, including a visit to the isle of Gotland. London. 1862. I, 1320), men ei veed at skjælne mellem Jarlen James Bothwell, Maria Stuarts Ægtefælle, og dennes Neveu Jarlen Francis Bothwell. Den nævnte Tourist vilde ogsaa selv have anstillet Undersøgelser med Hensyn til Bothwell i Geheimearkivet, men det hedder herom saaledes i Udsigten over Arkiv-Kontoirets Besøg i Aaret 18fi0: Capt. Marryat ønskede i April at maatte meddeles Efterretninger om Grev Bothwells Ophold i Danmark; men efter at have foreløbig erfaret de herværende Documenters Beskaffenhed (de ere nemlig næsten alle, paa Dansk) frafaldt han sit Ønske. "Wegener, Aarsberetninger fra det kongelige Geheimearkiv. Tredie Bind, S. XI.

Side 606

skjønnes det ogsaa, at heller ikke han har havt Øie for alle de Aktstykker, Arkivet kan yde, hvortil kommer, atT om endog det danske Geheimearkiv giver de fleste Bidrag til Bothwells senere Historie, kræve disse dog, for saavidt muligt at klare Æmnet, nødvendigviis at forenes med de Oplysninger, der for den, der vil efterforske med Omhyggelighed,ogsaaerefremkomne

I nogle først i den nyere Tid for Lyset komne skotske Optegnelser til Maria Stuarts Historie fortælles det, at da Kirkaldy af Grange paa Carberry-Hmen blev sendt til Dronningen,forat underhandle med hende, var der blevet medgivet ham et hemmeligt Ærinde og Tegn fra Jarlen af Morton til Bothwell, hvorved denne raadedes til, paa Grund af Mængdens Raseri, at begive sig ud af Riget i nogen Tid, indtil Jarlen kunde bringe Sagerne i en anden Gang, og hvorved det tilsagdes, at Ingen skulde faae Lov til at forfølge Bothwell1). Dette Vidnesbyrd om* en saadan udtrykkeligForstaaelsemellem Bothwell og hans Modstandere



3) Haandskriftet blev efter hans Død af Familien, igjennem Mægling af Professor Worsaae, for faa Aar siden afhændet til den engelske Tourist, Kaptain Horace Marryat, der har optaget Notitser om Bothwell i sine Reiseskizzer fra Danmark (A residence in lutlanrl. the Danish Isles, and Copenhagen. London. 1860. I. 41019) og Sverrig (One Year in Sweden, including a visit to the isle of Gotland. London. 1862. I, 1320), men ei veed at skjælne mellem Jarlen James Bothwell, Maria Stuarts Ægtefælle, og dennes Neveu Jarlen Francis Bothwell. Den nævnte Tourist vilde ogsaa selv have anstillet Undersøgelser med Hensyn til Bothwell i Geheimearkivet, men det hedder herom saaledes i Udsigten over Arkiv-Kontoirets Besøg i Aaret 18fi0: Capt. Marryat ønskede i April at maatte meddeles Efterretninger om Grev Bothwells Ophold i Danmark; men efter at have foreløbig erfaret de herværende Documenters Beskaffenhed (de ere nemlig næsten alle, paa Dansk) frafaldt han sit Ønske. "Wegener, Aarsberetninger fra det kongelige Geheimearkiv. Tredie Bind, S. XI.

1) Historical Memoirs of the Reign of Mary Queen of Scots and a portion of the Reign of King James the Sixth, by Lord Herries. Edited and presented to the Abtiotsford Club by Robert Pitcairn. Edinburgh. 18.JG. A». p. 94.

Side 607

er vel altfor enestaaende, til at man kan fæste Lid dertil1), men dog synes den Maade, hvorpaa man om Aftenen lod Bothwell fjerne sig, ikkun at kunne forstaaes, naar man erindrer, at baade Jarlen af Morton og andre Hovedledere af Lordernes Hær nied Bothwell havde deeltaget i det i det foregaaende Aar indgaaede Forbund imod Darnley; vare de endog istand til at overbevise Bothwell om hans Brøde, saa kunde han paa den anden Side blive et saa farligt Vidne mod dem selv, at de i Begyndelsen vel kunde finde deres egen Interesse bedst tjent, naar han underhaanden kunde slippe bort. Men da dette var skeet, og da man med Maria Stuart var vendt tilbage til Edinburg, undertegnedesdenfølgende Dag her et Forbund, hvorved man ikke blot paa Ære, Tro og Love forenede sig om at faae Dronningens Ægteskab med Bothwell ophævet, men ogsaa lige saa høitideiig, som man forhen havde tilsagt Jarlen Bistand, nu forpligtede sig til ikke at hvile, førend man havde faaet ham tilbørlig afstraffet, »saa sandt som vi ere Adelsmænd og elske vort Fødelands Ære«2). En Uge derefter kunde man da ogsaa paa Torvet i Edinburg og paa Torvene i andre af Rigets Stæder høre en Herold oplæseenProklamation fra Statsraadet, der forbøde Alle og Enhver at yde Jarlen af Bothwell Ly eller Understøttelse,



l! Dog har allerede Camden villet gjøre gjældende: Re vera submonuerunt, ut sibi fuga consuleret, non alio consilio, quam ne apprehensus totam machinationem renudaret, et ipsius fugam in argumentum ad Meglnam regicidii accusandam arriperent. An nåles Rerum Anglicarum et Hibernicarum regnante Elizabetha. p. 117.

2) The quhilk to do, and faythfullie to performe, wee promit, as wee will answere to almychtie God, upon our Honouris, Trewth and Fidelitie, as wee are Nobilmen, and lu fes the Honours of our native Countrie. Skotlands Adels Forbund mod Bothwell, underskrevet i Edinburg den 16de Juni 1567, i Andersons Collections. Ir 136.

Side 608

til Lands eller til Vands, og udlovede en Belønning af tusindKronertil
den, der maatte gribe ham og overgive
ham i Retfærdighedens Hænder1).

Efter i Dunbar at have erfaret, at Maria Stuart hos Lorderne havde mødt den Skjæbne, som han havde forudseet,forlodBothwell den 27de Juni Slottet til Søes2) og seilede med et Par af ham rustede Fartøier forbi Forthfjordennordpaa.Grunden til, at Bothwell ikke forblev i Dunbar-Castle, kan vistnok dengang neppe have været nogen Frygt for hans Sikkerhed3); thi han havde en paalidelig »Keeper« af dette Slot i Patrick Whitlaw, som han havde ladet slaae til Ridder, dengang han selv blev gjort til Hertug; flere trofaste Medlemmer af Slægten Hepburnbegavesig ogsaa villigen til Dunbar4), for at deeltageidets



1) Statsraadets Proklamation af 28de Juni 1567 i Andersons Collections. I, 139141. Anderson omtaler her ikke, at man ogsaa har ladet denne Proklamation cirkulere i Aftryk: Imprentit at Edinbourgh be Robert Lekpreuik. Anno Do. 1567.

2) Tie Bue, mary de la Jtoyne, meldte du Croc den 30te Juni 15G7 fra Edinbnrg til Kong Kavl den Niende, est sorti, il y a trois jours, et s'est mis sur un navire: Von ne sca.it pas ou il a fait voille. Si croy-je qu'il ne c'esloignera point de ce royaulme. Teulet, Papiers d'État. 11, 186.

3) For that he feared to be inclosed. Spottiswood, History of the church of Scotland, p. 213.

4) Blandt de Medlemmer af Slægten Hepburn, denned Patrick Whitlaw deeltoge i at forsvare Dunbar for Bothwell, indtil Fæstningen den Iste Oktober 1567 kom i Murrays Hænder, nævnes William Hepburn af Gilmorton, Patrick Hepburn af Wauchton, dennes Broder Adam Hepburn af Smeton, og Thomas Hepburn af Auldhamstocks. Jvnfr. Diurnal of remarkable Occurrents p. 122. Til dem, der havde tyet til Dunbar, og paa hvis Udleverelse Skotlands nye Regjering forgjæves havde gjort Paastand ved en særegen truende Opfordring af 26de August 1567 (aftrykt i Andersons Collections. I, 148150) var ogsaa Patrick Wilson, der i Forening med William Powrie fra Holyrood havde bragt Krudtet, hvormed Bothwell lod Darnleys Bolig sprænge. Wilson omtales endnu i et Aktstykke af 30te Juli 1572 som ikke paagreben (Diurnal of remarkable Occurrents. p. 309), og har altsaa formodenlig frelst sig.

Side 609

tageidetsForsvar, og trods gjentagne Opfordringer vedblevSlottetsenere at holdes for Bothwell, ogsaa efterat Sir James Balfour havde forraadt Edinburg-Castle til hans Fjender; Dunbar kom først, efter at have gjort en alvorlig Modstand og være beskudt med Bomber, og kun ifølge en- Kapitulation, om Efteraaret i den nye Regjerings Magt. Grunden til at Bothwell begav sig bort fra det faste Dunbartildet nordlige og vestlige Skotland har vistnok, som han selv har bemærket, nærmest været den, at han hervildetræffeAftale med Hamiltonerne og de mange andre- Venner, som Dronningen endnu havde i disse Egne, og som i det næste Aar, da det var lykkedes hende at undvigefraLochleven, virkelig ogsaa reiste sig til Kampen mod hendes Fjender. Naar derimod Bothwell ogsaa har villet gjøre gjældende, at det var blevet Resultatet af ea her mellem ham og Dronningens Tilhængere afholdt Raadslagning,athan burde begive sig til Udlandet, for herfra at skaffe Hjælp imod den ved Katastrofen paa Carberry-Høien. hidførte nye Tingenes Orden, da er der vistnok Grund til her at drage hans Sanddruhed i Tvivl; er et Raad om at fjerne sig virkelig blevet ham givet, da er dette dog neppe blevet ledsaget af nogen Bemyndigelse eller Fuldmagttili Udlandet at tale om Skotlands Anliggender paa Andres Vegne, men Opfordringen til at drage bort har snarest kun havt sin Grund deri, at det for Dronningens Tilhængere er blevet klart, at netop hans Tilstedeblivelse i Skotland vilde afgive en Hovedhindring for Maria Stuarts- Sag. Hvor en saadan Raadslagning skulde været afholdt, i det nordlige eller vestlige Skotland, har han selv ikke heller nærmere betegnet. Af et Akt, som Skotlands nye



4) Blandt de Medlemmer af Slægten Hepburn, denned Patrick Whitlaw deeltoge i at forsvare Dunbar for Bothwell, indtil Fæstningen den Iste Oktober 1567 kom i Murrays Hænder, nævnes William Hepburn af Gilmorton, Patrick Hepburn af Wauchton, dennes Broder Adam Hepburn af Smeton, og Thomas Hepburn af Auldhamstocks. Jvnfr. Diurnal of remarkable Occurrents p. 122. Til dem, der havde tyet til Dunbar, og paa hvis Udleverelse Skotlands nye Regjering forgjæves havde gjort Paastand ved en særegen truende Opfordring af 26de August 1567 (aftrykt i Andersons Collections. I, 148150) var ogsaa Patrick Wilson, der i Forening med William Powrie fra Holyrood havde bragt Krudtet, hvormed Bothwell lod Darnleys Bolig sprænge. Wilson omtales endnu i et Aktstykke af 30te Juli 1572 som ikke paagreben (Diurnal of remarkable Occurrents. p. 309), og har altsaa formodenlig frelst sig.

Side 610

Regjering har udfærdiget, sees det kun, at han en Tid lang maa have fundet Tilflugt hos sin Grandonkel, PatrickHepburn,Biskoppen af Murray, paa Spynie Castle, hvor han selv som Barn var bleven opdragen, idet nemlig den nævnte Akt af denne Grund under truende Straf forbyderalleFæstere under Bispedømmet Murray og AbbedietSconeat yde nogen Betaling eller Tjeneste enten til Biskoppen eller til nogen af dennes Fuldmægtige1). At heller ikke hans tidligere Svoger og politiske Forbundsfælle,Jarlen af Huntley, endnu havde slaaet Haanden aldelesafham, kan sluttes af en af Indberetningerne til Dronning Elisabeth fra Sir Nicholas Throckmorton, hvori denne den 16de Juli 1567 melder fra Edinburg, at Bothwellnyligi Norden af Skotland havde opholdt sig hos Jarlen af Huntley i Strathbogye, og havde søgt at hverve Mandskab og fremkalde en Opstand, men at Jarlen, skjønt de nye Magthavere ikke stode paa en god Fod med ham, dog havde indseet, at Bothwell i alle Egne kun havde ringe Bifald, og derfor ikke vilde vove Meget for ham2).

»Jeg hører ogsaa nu«, tilføiede den engelske Gesandt, »at Bothwell om Natten pludselig har begivet sig bort fra Jarlens Eiendom; sandsynligviis vil han gaae til Orknøerne, men der finder han neppe en god Modtagelse.« Brevet viser, som det vil sees, hvor vel underrettet man i Edinburgallerede dengang har været om Forholdenes Stilling



1) Denne Akt, udstedt af Statsraadet den 21de Juli 1567, findes trykt i Andersons Collections. I, 142145.

2) Throckmortons 13eretning hos Rnumer, Die Koniginnen Elisabeth und Maria Stuart. S. 153—154. Throckmorton anmærker, at Mange sige, at Huntley kunde være tilfreds, naar Bothwell gik til Grunde, og saaledes baade Dronningen og hans Søster bleve frie for denne Ægtefælle.

Side 611

nordpaa, skjønt man endnu ikke havde lagt Bothwells Fjernelsenogen
alvorligere Hindring i Veien.

Naar Bothwell først havde bestemt sig til at forlade Landet, maatte dog ogsaa den Tanke af sig selv ligge nærmest, at han først gjæstede Orknøerne. Det var dengangendnu kun to Maaneder siden, at han havde modtaget sin Udnævnelse som Hertug over dem, og Orkn- og Hetlandsøernevare allerede ved deres Beliggenhed i mindre eller større Grad fjernede fra Partibevægelserne i Skotland; de havde endelig en Befolkning, der endnu ikke havde opgivet sin nordiske Nationalitet, og hvis Sindelag og Interesseraltid havde viist* sig saa vidt forskjellige fra Skotternes.Da Bothwell indskibede sig i det. nordlige Skotland,og nu for femte Gang, og for bestandigen, fjernede sig fra dettes Kyster, lod han de smaa Fartøier, hvorpaa han havde indskibet sig og de Mænd, der vare i hans Følge, staae over imod »Hertugdømmet«, der endnu ikke havde seet sit nye Overhoved. Han landede paa Mainland- Men her træder Skuffelsen ham strax imøde. Fogeden paa Orknøerne var Gilbert Balfour af Westray, som nu i BothwellsNavn tillige var »Keeper« af Slottet i Kirkwall. GilbertBalfour hørte, ligesom Sir James Balfour, ogsaa til dem, paa hvem Samtiden stundom rettede en af sine mange Sigtelser for Deelagtighed i Bothwells Udaad1), men Gilbert



1) Blandt Those that laid hands on the King to kill him, by BothwelVs direction, veed Knox saaledes ved Siden af Sir James Balfour ogsaa at nævne Gilbert Balfour. History of the Reformation in Scotland. 11, 551. Gilbert Balfour blev senere, i Forening med Archibald Ruthven Hovedanfører for tre tusind Skotter, der traadte i Krigstjeneste hos Kong Johan den Tredie af Sverrig. Her beskyldtes han i Aaret 1573 for at have deeltaget i den Sammensværgelse, hvorved Charles Mornay skal have villet rydde Johan den Tredie af Veien og igjen føre den fangne Erik den Fjortende paa Thronen. Kong Johan skulde have været nedhugget, idet man til hans Adspredelse paa Stockholms Slot forestillede den skotske Sværddands , der udlortes af en Skare af Krigere, væbnede med Hjelme, Harnisker, og dragne Sværd. Anslaget kom dog ikke til Udførelse, men Sammensværgelsen blev senere angiven, og blandt de i denne Anledning Fængslede var ogsaa Gilbert Balfour, der blev dødsdømt og halshugget i Aaret 1576. Celsius, Konung Erik den XlVdes Historia. Stockholm. 1774. S. 288—290. Girs, Konung Johan den llldies Chrénika. Stockholm. 1745. 4°. S. 4142. Fryxell, Berattelser ur Svenska Historien. 111, 333335.

Side 612

Balfour har, hvis ellers Mistanken har havt nogen Grund, i saa Fald ligesom Sir James Balfour hastet med at vende om, da Magten vendte sig. Endnu førend at den Sidstnævntehavde faaet Kastellet i Edinburg solgt til Skotlandsnye Regjering, vægrede Gilbert Balfour sig nu i Kastelleti Kirkwall ved at indlade sig paa nogen Maade med BoUrwell, ja viste ham endog en saadan Modstand, at Bothwell selv senere har bemærket, at hans Ophold her kun har varet to Dage1). Som et underligt, forbifarende Meteor saae Orknøerne deres Flertug forsvinde mod Norden.

Paa Hetlandsøerne, hvis Foged Olav Sinclair tilhørte den samme Slægt, som Bothwells Moder, Jane Sinclair, viste Forholdene sig gunstigere. Til Underholdning for det Mandskab, som Bothwell havde medbragt, bekvemmede ethvert Præstegjæld paa Hetland sig til at yde Hertugen en Oxe og tvende Faar, — en frivillig Gave, der ifølge det Undertrykkelses- ogUdpresningssystem, som de skotske Herrer senere saa længe have gjort gjældende mod den gammelnorskeBefolkning paa Orkn- og Eletlandsøerne, endnu bestandig der udredes som en blandt de nyere Skatter2).



1) Blandt Those that laid hands on the King to kill him, by BothwelVs direction, veed Knox saaledes ved Siden af Sir James Balfour ogsaa at nævne Gilbert Balfour. History of the Reformation in Scotland. 11, 551. Gilbert Balfour blev senere, i Forening med Archibald Ruthven Hovedanfører for tre tusind Skotter, der traadte i Krigstjeneste hos Kong Johan den Tredie af Sverrig. Her beskyldtes han i Aaret 1573 for at have deeltaget i den Sammensværgelse, hvorved Charles Mornay skal have villet rydde Johan den Tredie af Veien og igjen føre den fangne Erik den Fjortende paa Thronen. Kong Johan skulde have været nedhugget, idet man til hans Adspredelse paa Stockholms Slot forestillede den skotske Sværddands , der udlortes af en Skare af Krigere, væbnede med Hjelme, Harnisker, og dragne Sværd. Anslaget kom dog ikke til Udførelse, men Sammensværgelsen blev senere angiven, og blandt de i denne Anledning Fængslede var ogsaa Gilbert Balfour, der blev dødsdømt og halshugget i Aaret 1576. Celsius, Konung Erik den XlVdes Historia. Stockholm. 1774. S. 288—290. Girs, Konung Johan den llldies Chrénika. Stockholm. 1745. 4°. S. 4142. Fryxell, Berattelser ur Svenska Historien. 111, 333335.

1) Barry, History of the Orkney Islai.ds. Edinburgh. 1808. 4°. p. 248. David Balfour, Odal Rhigts and Feudal Wrongs, a Memorial for Orkney. Edinburgh. 18G0. p. SG.

2) The exaction was recorded in the Exchequer under the name of „Ox and Sheep Silver", and it is paid at the present day. Hibbert, A Description of the Shetland Islands. Edinburgh. 1822. 40. p. 288.

Side 613

Bothwell havde ogsaa, siden han havde forladt Dunbar, kun havt et Par mindre Fartøier med sig, men nu traf han ved Hetland nogle større efter den Tids Forhold armerede Skibe, med hvis hanseatiske Eiere han afsluttede Kontrakter, hvorefterhan skulde yde dem en vis Sum maanedlig, saalænge han beholdt Skibene til sin Tjeneste, og en Erstatning, naar de forulykkede. Hans Udsigt til i Sikkerhed enten at kunne blive paa Hetland eller herfra at kunne begive sig, hvorhen han vilde, syntes nu saameget større, som Nordsøens Efteraarsstorme nærmede sig.

Til de Sigtelser, hvorfor Bothwell allerede i Skotland havde været Gjenstand, kommer der imidlertid paa dette Tidspunkt igjen en ny. De samme Avindsmænd, der allerede,medenshanendnu var i sine Velmagts Dage, gjerne omtale Bothwell som omgiven af en Skare af »Pirater«1), paastaae nu, at han med sit Besøg til Orkn- ogHetlandsøerneskalhavebegyndt et formeligt Sørøverliv2). Denne



2) The exaction was recorded in the Exchequer under the name of „Ox and Sheep Silver", and it is paid at the present day. Hibbert, A Description of the Shetland Islands. Edinburgh. 1822. 40. p. 288.

1) Efterat Maria Stuart den 19de Juni 15GG paa Edinburg-Castle var nedkommen med sin Søn, gjorde hun den 20de Juli et Besøg til Jarlen afMar i Alloa-House. Da hun ikke kunde taale at ride, besteg hun i Kewhaven et lille Skib og seilede paa Forthfjorden .til Alloa, ledsaget af Murray, Mar og af Bothwell, Storadmiralen af Skotland. De, der gjerne vilde udbrede den Tro, at Maria allerede paa denne Tid var Botlvwells Elskerinde, fremstillede disse faa Timers Seilads paa den Maade, at man i Cecils, af Bothwells skotske Avindsmænd dikterede Dagbog herom læser saaledes: She fled the Rings cumpany and past be boytt with the pyrattls to Alloway. (Laing, History of Scotland. 11, 85). Paa samme Maade udtrykker sig ligeledes Buchanan saavel i sin Pamflet, (De Maria Stuarta Begina. p. 5), som senere i sin Historie (Rerum Scoticarum Historia. p. 212): Apparaverant autem eam naviculam Gulielmus et JEdmundus Blacateri, Eduardus Hobertsonus et Thomas Dicsonus, Bothuelii clientes et notæ rapacitatis piratæ.

2) Forsaemekill as James Erie of Bothwell, accumpaneit with certain notorious Pyrattis, are past to the Sey, myttding to continew in yair lleif and Tirade, bayth aganis the Subjectis of yis Realm, and all Nationis, and first are begunn at his Majeaties propper Landis of Orknay. Det skotske Statsraads Skrivelse til Komtnunalstyrelsen i Dundee af 10de August 1567, i Andersons Collections. I, 145. Bothuelius rerum omnium inopia circumventus piraticam facere coepit. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 222.

Side 614

Fremstilling er dog allerede bleven modsagt af en samtidig Forfatter, kun faa Aar efter Bothwells Død1), og det turde vistnok ogsaa kun være en Misforstaaelse eller kun en altfor eensidig Opfattelse, der ligger til Grund for samme. Thi det er bekjendt, at under den samtidige nordiske Syvaarskrig var Nordsøen ikke mindre end Østersøen opfyldtafKapere,og de, der bleve lidende ved disse, vare til alle Tider tilbøielige til at stemple Kaperne som Sørøvere.J)etviltil Exempel erindres, hvorledes Christoffer Walkendorff i det samme Aarhundrede, en Menneskealder senere, efter Dronning Elisabeths Opfordring lod den berømteMagnusHeinesen,for at have taget et londonsk Skib, dømme og henrette som Sørøver, skjønt det senere til hans Æres Opreisning blev godtgjort, at han kun havde gjort det med Hertugen afParma, Alexander Farneses Fuldmagt,der,underSøkrigen mellem England og Spanien, som deltes Statholder over Nederlandene, med rundllaand udstedte Kaperbreve2). Intet er mere troligt, end at der blandt de skotske Sømænd, med hvilke Storadmiralen Bothwelltidligerevari



2) Forsaemekill as James Erie of Bothwell, accumpaneit with certain notorious Pyrattis, are past to the Sey, myttding to continew in yair lleif and Tirade, bayth aganis the Subjectis of yis Realm, and all Nationis, and first are begunn at his Majeaties propper Landis of Orknay. Det skotske Statsraads Skrivelse til Komtnunalstyrelsen i Dundee af 10de August 1567, i Andersons Collections. I, 145. Bothuelius rerum omnium inopia circumventus piraticam facere coepit. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 222.

1) Maia les conjurez, voyans gu il ne se retiroit, mais quil se pourvienoit de lieu a autre sans faire demonstration de vouloir abandonner le royaume, semérent un bruit quHl faisait le corsuire et escumeur de mer. Adam Blackwood, Martyre de la Royne d'Escosse. Edinburgh. 1587, efter Aftrykket hosJebb, De vita et rebus gestis Mariæ Scoterum reginæ. 11, 227. Forfatteren, Adam Blackwood. der forekommer i Maria Stuarts Breve, var ved hendes Anbefaling bleven ansat i Frankrig og dengang Medlem af Overretten i Poitiers.

2) C. P. Rothe, Christoffer Walkendorffs Liv og Levnet. Kjnbenhavn. 1754. S. 54—57. ¦

Side 615

welltidligerevariBerøring, ogsaa fandtes saadanne, der, hvad enten det nu var skeet med dansk-norsk elier snarest med svensk Fuldmagt, havde deeltaget i Kapervæsenet, og det kan ligeledes neppe være Gjenstand for Tvivl, at de hanseatiske Skibe, som Bothwell fandt liggende ved Hetlandsøerne,ogsomhan leiede for sin større Reise, forhen havde været Kapere. Men naar dette nu forholdt sig saa, hvor nær laa det da ikke at faae Jarlen af Bothwell gjort til en Sørøver, hvor nær blev dette allerede ikke lagt ved selve Sproget. Det endnu dengang saa brugelige latinske Sprog afgav ikke noget Udtryk for det nyere Begreb om Kapere, men betegnede baade disse og virkelige Sørøvere som »Piratæ«. Da Historiografen Niels Krag, Dr. juris og Professor ved Kjøbenhavns Universitet, under Kong Christian åen Fjerdes Regjering, i Aaret 1598 var bleven skikket til Dronning Elisabeth i et diplomatisk Ærinde, for at reklameredanskeUndersaattersSkibe, som Englænderne, under deres Krig med Spanien, havde plyndret eller priisdømt, førte han en Dagbog over sit Ophold i England og navnlig over sine Forhandlinger med de engelske Kommissærer, og her læser man et Sted, at medens de engelske »Senatorer paastode, at han ikke kunde kalde dem Sørøvere, som paa egen Bekostning under offenlig Autoritet drive Kaperi«, blev det dog hertil gjort gjældende, at »i det latinske Sprog lader denne Distinktion sig ikke anbringe«1). Og ligesom da Sydens gamle Ord har næret Forvirring, saaledes skete det Samme ved det nyere fra Norden. En Kaper blev underdennordiskeSyvaarskrig i Kong Frederik den Andens dansk-norske Kaperreglement, eller, som dets Bestemmelser



1) Niels Krags Relation om sit Gesandtskab til England 159899, i Nye danske Magazin, udgivet af det kongelige danske Selskab til den nordiske Histories og Sprogs Forbedring. IV, 191.

Side 616

kaldtes, »Friibythers Artickell«, betegnet med Ordet Fribytte r1), men da Kaperne ikke saa snart lærte at respektere Krigenes Slutning, blev ogsaa dette Ord snart eenstydig med en Sørøver. Da de vestindiske Farvande gave det syttende Aarhundrede det samme Syn, hvorfor i Oldtiden de ciliciske, først af Pompejus udryddede Sørøvere saa længe havde gjort Middelhavet til Skueplads, blev den nyere Tids Sørøverrepublik indskreven i Historien med »Flibustiernes«Navn,detvil sige som Fribyttere efter Ordets franske Form-).

I Virkeligheden var det vistnok ei heller nogen Tanke om truende Sørøveri, der tilsidst bragte Bothwells Fjender fra Skotland op til Hetland. Efterat de skotske Lorder havde afsat den fængslede Maria Stuart og den 29de Juli 1567 i Stirling ladet Kronen sætte paa hendes Barns Hoved,var Murray, som den første Regent under Jacob den Sjettes Mindreaarighed, bleven tilbagekaldt fra Frankrig, hvor han havde afventet det forudsete Uveirs Udbrud. Efter et Besøg hos Dronning Elisabeth, af hvem han ogsaa gjerne havde seet nogle engelske Krigsskibe udsendte efter Bothwel l3), drog han den Bde August over den engelsk-skotske Grændse, og holdt den 12te August sit Indtog i Edinburg.Nu ophørte den tidligere Slaphed lige over for Bothwell. Efter at Kommunalstyrelsen i Dundee allerede



1) Kaperreglementet er meddeelt af Werlauff i Nye danske Magazin. VI, 215—21 G.

2) Dannet nærmest efter det engelske freebooter. Archenholz, Histoire des Flibustiers. Paris. 1804. p. 42. Jal, Glossaire nautique. Repertoire polvglotte de termes de marine anciens et modernes. Paris. 1848. 4<>. p. 701.

3) Ifølge Throckmortons Skrivelse til Elisabeth, dateret fra Edinburg den 22de August 1067, aftrykt hos Keith, History of church and state of Scotland. I, 445.

Side 617

under 1 Ode August var bleven tilskreven om at tilveiebringe det fornødne Mandskab og ruste de fornødne Skibe til Kongens Tjeneste1), lod Murray den samme Dag, han var kommen tilEdinburg, Søbreve udstede for disse Skibe2), og som Bothwells gamle Avindsmand fremskyndede han deres Udrustning saaledes, at en skotsk Eskadre den 19de August kunde løbe ud for at forfølge hans Dødsfjende3). Den bestod af Skibene The Unicorn (Eenhjørningen), The Primrose (Primel eller Primula veris), James og Robert, var vel forsynet med Kanoner og havde foruden Sømandskabeten Besætning af fire hundrede Bøsseskytter4). Som Ledere af Toget medfulgte et Par af Bothwells Hovedmodstanderepaa Carberryhøien, Sir William Kirkaldy af Grange og Sir William Murray af Tullibardine, og desuden Gilbert Balfours Svoger, Adam Bothwell, Biskoppen over Orknøerne, den samme, der nyligen havde viet Maria Stuart til Jarlen, men som søgte at udslette Mindet herom med en Iver, der allerede nu i Stirling havde ladet ham udføre Kroningen af den lille Kong Jacob den Sjette, og der senere ogsaa lod ham, som en af Murray s Fuldmægtige, optræde imod Dronningenved Konferentserne i York og Westminster.

Efter at have berørt Orknøerne, for her at indhente nærmere Efterretninger om Jarlen af Bothwell, seilede de fire skotske Skibe den 25de August ind i Bressay-Sundet, eller det Sund, der adskiller Hétland. fra det mindre, østligereliggendeBressa



1) Skrivelsen i Andersons Collections. I, 145—147.

2) Fuldmagten i Andersons Collections. I, 147—148.

3) The Diarey of Robert Birrel, burges of Edinburgh , i Fragments of Scotish History. p. 26. Ifølge Buchanan blev Skibenes Udrustning nu ogsaa understøttet af Jarlen af Morton, qui tum im•pendio privato ¦publicæ necessitatis orms sustinuit. Rerum Scoticarum Historia. p. 224.

4) A Diurnal of remarkable Occurrents. p. 119.

Side 618

ligereliggendeBressay1). Her laae dengang fire Bothwell tilhørende Skibe for deres Ankre, men en Deel af Besætningenvari Land paa Hetland, ligesom Bothwell selv, der dengang netop var Gjæst hos Fogden Olav Sinclair9). Da Mandskabet, der var ombord paa Bothwells Skibe, fik Øie paa Fjenderne, kappedes Ankrene, og alle Seil bleve satte til, for at gaae igjennem Bressay-Sundets nordre Løb. Kirkaldy af Grange tilstod ikke at være nogen god Sømand, men havde inden sin Afreise fra Skotland lovet, at naar han kun traf Bothwell, skulde Jarlen denne Gang ikke undgaaeham,men enten skulde Bothwell tage ham selv til Fange, eller ogsaa skulde Kirkaldy bringe Jarlen levende eller død til Edinburgh Kirkaldy var nu tilligemed Biskop Adam Bothwell ombord paa The Unicorn, der førte, og befalededaligeledes at sætte alle Seilene til. Styrmanden, der, som ukjendt med Farvandet, viste sig. ængstlig, blev tvungen til at lyde. Fremad gik det i flyvende Fart, og Kirkaldy halede stedse mere ind paa det bageste af BothwellsSkibe.Da holdt dette, der var en daarlig Seiler, men



1) Det er det gamle Brideyjarsund. Jvnfr. P. A. Munch, Geografiske Oplysninger om de i Sagaerne forekommende skotske og irske Stedsmrvne. Annaler for nordisk Oldkyndighed. 1837. Kjøbenhavn. S. 349.

2) Being in the tyme foirsaid upoun the Ile of Zetland, at his dinner icith Olacc Sinclarc, foude.of Zetland. A Diurnal of remarkable Occurrents. p. 123. Denne Kilde bestyrkes ved Bothwells egen Fremstilling: Mais quelques ungs de rn.es ennemys survindrent cependa7it que festois en terre au logiz du receveur.

3) And for my owne part, albeit I be no gud seernan, 1 promess unto your Lordship, gyff J may anes enconter with hym, eyther be see or land, he sail eyther carle me with him or ellis I sail bryng him dead or quik to Edinburgh. William Kirkaldys Brev til Jarlen af Bedford, dateret Edinburg den 10de August 1567, og efter »the State Paper Office« i Westminster, trykt hos Ellis, Latter Years of James Hepburn, Earl of Bothwell. London. 1861. 4°. p. 9.

Side 619

bedre bekjendt med Farvandet, bort fra Dybden og tæt ind under et skjult Skjær, hvorfra det slap med ringe Skade, men da den uforsigtige Grange heller ikke her havde standset Forfølgelsen, løb hans Skib, et af de største i Skotland, med saa stor Hast paa Klippen, at det knustes. Medens han og Biskop Adam Bothwell fik nok at gjøre med, under denne Fare, at redde sig selv og deres Mandskab ombord paa de efterfølgende Skibe, undkom Jarlens til den nordligste af Øerne, Unst eller Ørnist. Skjæret i Bressay- Sundet, hvorpaa The Unicorn forgik, bærer endnu sit Navn efter Skibet1).

Da Bothwell paa Hetland havde faaet Kundskab om sine Fjenders Ankomst, lykkedes det ham, inden disse her vare gaaede i Land, übemærket at undkomme over ti! et af sine Skibe ved Unst. Han tilbagesendte herfra et af Skibene til Vestkysten af Hetland, hvor det skulde anløbe Scallowaybugten;detskulde søge her at faae de af hans Mænd ombord,dervare blevne ladte tilbage paa Øen, og derpaa følge ham videre, idet Jarlen nu havde besluttet sig til at forlade Hetlandsøerne. Forinden han imidlertid efter sit Forsæt havde kunnet fjerne sig fra disse, blev han indhentet af sine Forfølgere2). De tre skotske Skibe, der førte Fjenderne,kæmpedei



1) From the accident, that befel Kirkaldys ship, the bank has ever since, from the name, which the vessel bore, acquired the title of „the Unicorn lioclc\ Hibbert, Description of the Shetland Islands, p. 289. Med Undtagelse af dette Faktum er Hibberts øvrige Sagnberetning, der er bleven altfor udbredt gjennem nyere Fremstillinger, ikkun Forvirring. Den Omstændighed, at James Bothwell var Hertug og Adam Bothwell Biskop af Orknøerne har, som det allerede andetsteds er blevet bemærket, involved local history in a strange comedy of errors. Balfour, Odal Rights and Feudal Wrongs, p. 57.

2) Les diets séditieux, skriver Bothwell, me poursuyvirent et presserent de telle facon que fuimes au combat Vespace de trois heures, et enfin dun coup de canon coupérent le grand matz du meilleur de mes navires. En af Maria Stuarts overfladiske Biografer (Dargaud, Histoire de Marie Stuart. Paris. 1850. I, 384) har forvexlet dette Angreb paa Bothweil i Nærheden af Hetlandsøerne med hans senere Anholdelse ved Norge, og denne Forvexling har igjen fremkaldt et uhistorisk Marinestykke, idet for faa Aar siden den sædvanlige danske »Fortegnelse over de ved det kongelige Akademi for de skjønne Kunster offenlig udstillede Kunstværker« (Kjøbenhavn. 1858. S. 12) betegnede et Maleri af Anton Melby saledes: En dansk Orlogsmand angriber og overvinder Bothweil i Nærlieden af Shetlandsøerne. Efter Daryaud, Histoire de Marie Stuart.

Side 620

derne,kæmpedeiflere Timer med Bothwells; det bedste af disse fik sin Stormast knækket ved et Kanonskud og har da formodenlig været det, der senere siges at være blevet taget3); og Bothwell kunde selv for sin Frelse nærmestkuntakke



2) Les diets séditieux, skriver Bothwell, me poursuyvirent et presserent de telle facon que fuimes au combat Vespace de trois heures, et enfin dun coup de canon coupérent le grand matz du meilleur de mes navires. En af Maria Stuarts overfladiske Biografer (Dargaud, Histoire de Marie Stuart. Paris. 1850. I, 384) har forvexlet dette Angreb paa Bothweil i Nærheden af Hetlandsøerne med hans senere Anholdelse ved Norge, og denne Forvexling har igjen fremkaldt et uhistorisk Marinestykke, idet for faa Aar siden den sædvanlige danske »Fortegnelse over de ved det kongelige Akademi for de skjønne Kunster offenlig udstillede Kunstværker« (Kjøbenhavn. 1858. S. 12) betegnede et Maleri af Anton Melby saledes: En dansk Orlogsmand angriber og overvinder Bothweil i Nærlieden af Shetlandsøerne. Efter Daryaud, Histoire de Marie Stuart.

1) The Laird of Grange ivith ye Constabill of Dundee is landit in Schytland, and hes tain ye principal man of the cuntre, and hes takin ane of the lord Bothelles shippis. Brev fra David Sinclair til Jarlen af Bedford, den 15de September 1567, hos Kllis, Latter years of James Hepburn, Earl of Bothweil. p. 10. Leaving his s hip behind him, which Granye toolc, and therein the Laird of Tallow, John Hepburn of Bautoun, Dalgleesch and dlvers others of the Earls servants. Memoirs of Sir James Melvil. p. 85. Melvils Beretning om, hvad der foregik ved Hetlandsøerne, er dog for en stor Deel urigtig. Det er saaledes utvivlsomt, at af Bothwells Tjenere var George Dalgleisch ikke mindre end William Powrie allerede et Par Maaneder tidligere faldne i' hans Fjenders Hænder; de første over dem afholdte og os opbevarede Forhorer ihos Laing, History ofScotland. 11, 243251) bleve allerede optagne den 23de og 2Gde Juni 15(>7. Hvad dernæst angaaer John Hav, Lairden af Tallow, da blev denne, der med en af sine Tjenere, James Ross, havde leiet en Fiskerbaad, der skulde føre ham tilbage til Skotland, her allerede den Ilte Juli forraadt til Lord Lindsay og af denne som Fange bragt til Edinburg-Castle, hvor han forhørtes den 13de September. This Johne Hay, hedder det udtrykkelig i et i den nyere Tid fremdraget Kildeskrift, (Diurnal of remarkable Occurrents. p. 121) pust to Orknay with James erle Bothwill, and quhen ths schippis send be the regent and lordis to Orknay and Zetland, for (3: for at) invaid the said erle and his schippis, the said Johne, and James lioss, ane servant man, conducit ane fischeing boit of Pittenv-eme to transport thavie to Lowthiane, quhilk bote come to Pitteniveme, and causit shaw to the Lord Ljindsay, that sik ane man and servant was come thair icith tha/ne. Den eneste af de af Melvil nævnte Vidner mod Bothwell, som hans Fjender have kunnet bringe tilbage fra deres Tog til Hetlandsøerne, bliver altsaa John Hepburn, Lairden af Bolton. I den Bekjendelse, som denne inden sin Henrettelse afgav for Præsten (Laing, History of Scotland. 11, 263) siger han ogsaa selv, at han saa Guds Forsyn deri, at / had schippis providit to jlie but could not escape, hvad der dog ogsaa vilde kunne antydet, at han var bleven tagen i Land.

Side 621

mestkuntakkeSydvestvinden, der blæste op til en Storm, som adskilte de Kæmpende og snart førte Jarlen med tvende af hans Skibe vidt ud i Nordsøen. Da de tre skotske Skibe den 13de og 14de September kom tilbage til Dundee og Leith, maatte Kirkaldy af Grange, Murray af Tullibardine og Adam Bothwell melde, at Jarlen var undsluppen1).

VIII.

Bothwell har oftere havt Leilighed til at paastaae, at det var hans oprindelige Tanke paa den anden Side af NordsøenatbesøgeKongFrederikdenAnden af Danmark og først derefter at drage til Kong Karl den Niende af Frankrig.Ogvistnokkundeogsaaiden anden Halvdeel af det sextende Aarhundrede en saadan Tanke ligge den skotske Stormand nær. Lige siden Kong Christian den Første, som Danmarks, Sverrigs og Norges Konge, i Aaret 1469 havde giftet sin Datter Margrete med Kong Jacob den Tredie af Skotland, havde inderligere Baand sammenknyttet de nu fra den samme Konge stammende Linier, der herskede paa begge Sider af Nordsøen2). De skotske Skarer, der havde



1) The Laird of Grange ivith ye Constabill of Dundee is landit in Schytland, and hes tain ye principal man of the cuntre, and hes takin ane of the lord Bothelles shippis. Brev fra David Sinclair til Jarlen af Bedford, den 15de September 1567, hos Kllis, Latter years of James Hepburn, Earl of Bothweil. p. 10. Leaving his s hip behind him, which Granye toolc, and therein the Laird of Tallow, John Hepburn of Bautoun, Dalgleesch and dlvers others of the Earls servants. Memoirs of Sir James Melvil. p. 85. Melvils Beretning om, hvad der foregik ved Hetlandsøerne, er dog for en stor Deel urigtig. Det er saaledes utvivlsomt, at af Bothwells Tjenere var George Dalgleisch ikke mindre end William Powrie allerede et Par Maaneder tidligere faldne i' hans Fjenders Hænder; de første over dem afholdte og os opbevarede Forhorer ihos Laing, History ofScotland. 11, 243251) bleve allerede optagne den 23de og 2Gde Juni 15(>7. Hvad dernæst angaaer John Hav, Lairden af Tallow, da blev denne, der med en af sine Tjenere, James Ross, havde leiet en Fiskerbaad, der skulde føre ham tilbage til Skotland, her allerede den Ilte Juli forraadt til Lord Lindsay og af denne som Fange bragt til Edinburg-Castle, hvor han forhørtes den 13de September. This Johne Hay, hedder det udtrykkelig i et i den nyere Tid fremdraget Kildeskrift, (Diurnal of remarkable Occurrents. p. 121) pust to Orknay with James erle Bothwill, and quhen ths schippis send be the regent and lordis to Orknay and Zetland, for (3: for at) invaid the said erle and his schippis, the said Johne, and James lioss, ane servant man, conducit ane fischeing boit of Pittenv-eme to transport thavie to Lowthiane, quhilk bote come to Pitteniveme, and causit shaw to the Lord Ljindsay, that sik ane man and servant was come thair icith tha/ne. Den eneste af de af Melvil nævnte Vidner mod Bothwell, som hans Fjender have kunnet bringe tilbage fra deres Tog til Hetlandsøerne, bliver altsaa John Hepburn, Lairden af Bolton. I den Bekjendelse, som denne inden sin Henrettelse afgav for Præsten (Laing, History of Scotland. 11, 263) siger han ogsaa selv, at han saa Guds Forsyn deri, at / had schippis providit to jlie but could not escape, hvad der dog ogsaa vilde kunne antydet, at han var bleven tagen i Land.

1) The Diarey of Robert Birrel, burges of Edinburgh, i Fragments of Scotish History, p. 12. A Diurnal of remarkable Occurrents. p. 122.

2) P. VV. Becker, De rebus inter Joannem et Christianum 11, Daniæ Reges, ac Ludovicum XII et Jacobum IV, Galliæ Scotiæque Reges, actis. Hafniæ. 1835. p. 35. I Begyndelsen af Aaret 1558 blev Kong Christian den Tredie af Maria Stuart og Dauphinen indbudt til at komme til Paris, for der personlig at overvære sin Slægtnings forestaaende Bryllup, men i Anledning af sin allerede dengang aftagne Hilsen lod Kongen det beroe ved at lade sig repræsentere ved et dansk Gesandtskab (Stephanii Historiæ Daniæ libri duo, regnante Christiano Tertio. Soræ. 1650. 4°. p. 102). Den ved Christian den Andens Afsættelse fordrevne Green af den oldenburgske Kongestamme søgte ogsaa under Landflygtigheden, ligesom den tilbageblivende, at pleie Forbindelse med Slægten i Skotland. Tanken om, at en af den fordrevne Konges Døttre kunde ægtet Maria Stuarts Fader, Kong Jacob den Femte, og bringe denne hele Norge i Medgift, blev næret af Keiser Karl den Femte (Tytler, History ofScotland. V, 196), og paa Betydningen af de Bnand, der bestode mellem Hertuginde Christine af Lothringen, Christian den Andens berømteste Datter, og Dronning Maria Stuart, propter conjunctionem sanguinis, quæ est inter ipsavi et lieginam Scotlæ, troede Languet endnu i et Brev fra Paris af 17de ISovember 1565 at burde gjøre Churfyrsten af Sachsen opmærksom (Epistolæ ad Joachimum Camerarium. Lipsiæ et Frankfurti. 1685. p. 231). Hertuginde Christine besøgte ogsaa Maria Stuart, inden denne i Aaret 1561 drog tilbage fra Frankrig. Negociations, lettres, et piéces diverses, relatives au Regne de Francois 11, tirées du portefeuille de Sebastien de I'Aubespine, Evéque de Limoges. Par Louis Paris. Paris. 1841. 4°. p. 752.

Side 622

fulgt Kong Christian den Første, Kong Hans og Kong ChristiandenAndenpaaderesTogimod Sverrig, havde kun været Forløbere for den stigende Udvandring, der gjennem et Par Aarhundreder skulde vedblive at føre Skotlands SønnertilsaamangeKrigeifremmede Lande1), og give skotske Slægter en Æresplads blandt saa mange fremmede Folks Adel; ogsaa i Aaret 1567, da Bothwell for stedse forlod Skotland, befandt sig allerede længe, under den nordiskeSyvaarskrig,enstorDeelafhans Landsmænd i Kong



2) P. VV. Becker, De rebus inter Joannem et Christianum 11, Daniæ Reges, ac Ludovicum XII et Jacobum IV, Galliæ Scotiæque Reges, actis. Hafniæ. 1835. p. 35. I Begyndelsen af Aaret 1558 blev Kong Christian den Tredie af Maria Stuart og Dauphinen indbudt til at komme til Paris, for der personlig at overvære sin Slægtnings forestaaende Bryllup, men i Anledning af sin allerede dengang aftagne Hilsen lod Kongen det beroe ved at lade sig repræsentere ved et dansk Gesandtskab (Stephanii Historiæ Daniæ libri duo, regnante Christiano Tertio. Soræ. 1650. 4°. p. 102). Den ved Christian den Andens Afsættelse fordrevne Green af den oldenburgske Kongestamme søgte ogsaa under Landflygtigheden, ligesom den tilbageblivende, at pleie Forbindelse med Slægten i Skotland. Tanken om, at en af den fordrevne Konges Døttre kunde ægtet Maria Stuarts Fader, Kong Jacob den Femte, og bringe denne hele Norge i Medgift, blev næret af Keiser Karl den Femte (Tytler, History ofScotland. V, 196), og paa Betydningen af de Bnand, der bestode mellem Hertuginde Christine af Lothringen, Christian den Andens berømteste Datter, og Dronning Maria Stuart, propter conjunctionem sanguinis, quæ est inter ipsavi et lieginam Scotlæ, troede Languet endnu i et Brev fra Paris af 17de ISovember 1565 at burde gjøre Churfyrsten af Sachsen opmærksom (Epistolæ ad Joachimum Camerarium. Lipsiæ et Frankfurti. 1685. p. 231). Hertuginde Christine besøgte ogsaa Maria Stuart, inden denne i Aaret 1561 drog tilbage fra Frankrig. Negociations, lettres, et piéces diverses, relatives au Regne de Francois 11, tirées du portefeuille de Sebastien de I'Aubespine, Evéque de Limoges. Par Louis Paris. Paris. 1841. 4°. p. 752.

1) Optegnelser om disse militære Udvandringers Tidsalder, forfattede af nogle af de Skotter, der selv traadte i dansk eller svensk Krigstjeneste, har man i Robert Monros Expeditions with the worthy Scots regiment, levied in August 1626, by Sir Donald Mac Key, Colonell for his Maje s tys Service of Denmark, and reduced after the battle of Nerling to one compagny in Septbr. 1634 (London 1637), i Memoirs and adventures of Sir John Hepburn (By James Grant. Edinburgh and London. 1851) og i Tagebuch des Generals Patrick Gordon wiihrerid seiner Kriegsdienste unter den Schweden und Polen und seines Aufenthaltes in Russland. (Verottenlicht dutch Fyrst Obolenski und Dr. Posselt. Moskau u. St. Petersburg. 1849 —53. I—111IIII Bd).

Side 623

Frederik den Andens Hær. Til disse politiske eller militære Forbindelser svarede de mere fredelige. Danmarks Hovedstadhavde,sommanseerafen af Kong Christian den Tredie i Aaret 1539 udstedt »Benaading for den skotske Nation«, et heelt Gilde af Skotlændere, der i det katholske Afsnit af det sextende Aarhundrede i Kjøbenhavn oprettede kirkelige Stiftelser, og efter Reformationen grundede særegne»skotskeSenge«forderesherhospitalsøgende, Landsmænd1). Ligesom vi træffe en Række af Skotlændere som Professorer ved Kjøbenhavns Universitet i AarhundredetsførsteHalvdeel,PeterDavidogJohan (Mac-Alpine) i det theologiske Fakultet, Alexander Kyngorne i det medicinske, Thomas Allan i det filosofiske9), saalcdesfindesindtilAarhundredetsSlutningikkeblot danske Studenter ved Universitetet i Aberdeen3), men ogsaa skotske i Kjøbenhavn4). Baade paa Forekommenhed hos



1) Hofmarm, Samling af Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge. Kjøbenhavn. 1755—65. 4°. X, 155. Det her omtalte St. Nymans Altar i Frue Kirke er ¦vistnok kun en Feilskrift for St. Ninians. Det var Ninian, Biskoppen af Wethern, der omvendte Picterne til Kristendommen, efter Ushers Beregning i Aaret 412 eft. Chr. Beda, Hist. ecclesiast. gentis Anglorum. Cantabrigiæ. 1693. fol. p. 169. Usseriißritannicarum Ecclesiarum antiquitates. Dublin. 1639. 4°. p. 1094.

2) Werlauff, Kjøbenhavns Universitet fra dets Stiftelse indtil Reformationen. Kjøbenhavn. 1850. 4«. S. 60, 61, 65, 66, 72.

3) I The Autobiography and diary of Mr. James Melvil. Edited by Robert Pitcairn. Edinburgh. 1842, p. 418, hedder det ved Aaret 1597 saaledes om Forfatterens Onkel, den berømte Andreas Melvil: Ther was a number of strangers, Polonians, Dences (a: Danes), Belgians and Frenchmen, schollars, wha, at the fame of Mr. Androe's lerning, came to the Universitie of St. Androis that yeir, and war resident with him the sam.

4) Til Exempel hiin Andreas Robertson fra Aberdeen, der, medens han studerede ved Kjøbenhavns Universitet, her paa Latin oversatte sin berømte Landsmands Sir David Lindsays Digte, og i Aaret 1591 udgav den derefter af Jacob Madsen gjorte danske Oversættelse. Sir David Lindsay havde selv besøgt Kjøbenhavn i Aaret 1544, paa en Sendelse til Kong Christian den Tredie, og med Kjøbenhavn som Trykkested udkom nogle Aar derefter: Ane Dialog betuix Experience and ane Courteour, compylit be iSchir David Lyndesay of the Mont, and imprenfit at the command and expensis off Doctor Machabeus, in Copmanhouin, 1552. 4°.

Side 624

Kongen og paa Sammentræf med Landsmænd kunde da altsaa i Almindelighed den skotske Stormand være sikker, der ankom som Gjæst til Frederik den Anden. Ikkun Bothwellselvsynesikkeherathave kimnet regne paa nogen særdeles velvillig Modtagelse. Der skal dog i denne HenseendeikkelæggesformegenBetydningderi, at Kong Frederik den Anden, ligesom hans Modstander Kong Erik den Fjortende, selv tidligere havde friet til Maria Stuart, dengang hun var bleven Enke efter Frants den Anden af Frankrig1), skjønt det vistnok lige over for den Omstændighed, at Frederik den Anden selv havde beilet til sin kongelige Slægtning, ikke synes at have kunnet give Jarlen saa stor en Vægt, naar han snart lige over for den endnu ugifte Konge netop meente at burde gjøre sig gjældende som Maria Stuarts Ægtefælle. Mere betyder det derimod, at Murray iet Brev, stilet til Frederik den Anden i den umyndige Kong Jacob den Sjettes Navn, og allerede skrevet og afsendt den samme Dag, da Bothwells Skibe først bleve jagede ved Hetlandsøerne,harpaastaaet,atGrunden,hvorforen



4) Til Exempel hiin Andreas Robertson fra Aberdeen, der, medens han studerede ved Kjøbenhavns Universitet, her paa Latin oversatte sin berømte Landsmands Sir David Lindsays Digte, og i Aaret 1591 udgav den derefter af Jacob Madsen gjorte danske Oversættelse. Sir David Lindsay havde selv besøgt Kjøbenhavn i Aaret 1544, paa en Sendelse til Kong Christian den Tredie, og med Kjøbenhavn som Trykkested udkom nogle Aar derefter: Ane Dialog betuix Experience and ane Courteour, compylit be iSchir David Lyndesay of the Mont, and imprenfit at the command and expensis off Doctor Machabeus, in Copmanhouin, 1552. 4°.

1) Vilhelm af Oranien skrev i April Maaned 1561 til Churfyrsten af Sachsen: Man Jiatt rnir in geheim von Hove geschriben, das der Kunig von Dennemarch neulich seine Bothscliaft dae gehabt und um des verstorbnen Kunigs Wittwe hab lassen werben mit vielem erbieten.' Archives ou correspondancc inédite de la Maison d'Orange Nassau. • Ilecueil publié par G. Groen van Priaetern. Premiere Serie. Leide. 183547. I, 57. Ligele.des skriver Languet fra Paris den Ode Oktober 1501: Audio ex iis, qui e Scotia veniunt, Scotos non abhorrere a conjugio Danico. Huberti Langueti Epistolæ secretæ ad principem suum Augustum, Sax. ducem et S. R. Jseptemvirum. Primus e museo ed. J. P. Ludovicus. Halæ 11599. 4°. p. 145.

Side 625

øerne,harpaastaaet,atGrunden,hvorforenskotsk Kriger, som Frederik den Anden havde hjemsendt, for at hverve flere Landsmænd til sin Tjeneste, længe ikke havde kunnetsættedetteigjennem,kunvarden, at netop Bothwell i sin Magts Dage havde lagt ham Hindringer i Veien1). Dagen efter, den 26de August 1567, da man i Skotland maa have været ligesaa uvidende om, hvorhen Bothwell vilde vende sig, lode hans Fjender ligeledes, efter hvad de senere meddeelte Frederik den Anden, da de vilde stemme ham mod Bothwell, et aabent Kongebrev udgaae, der skulde kundgjøres paa Torvene i alle Kjøbstæder, og hvorved Skotlands nye Regjering høitidelig tilbagekaldte et, under den forrige Styrelse og ifølge Bothwells Indflydelse, udstedt Privilegium, der indrømmede et Par af hans Tilhængere, William Blacader og James Edmonston, allevegne at maatte gjøre Jagt paa Kongen af Sverrigs Fjender2). Af disse Skotter



1) Sed ei in hoc negodo Comes Boithuallus, qui tum forte malis rtibus in rebus administrandis auctoritatem obtinuit, impedimento jv.it, quo minus, quod a Regina, matre nostra, petierat, irnpetraret. Murrays i Jacob den Sjeltes Navn udstedte Anbefalingsbrev for John Clark, skrevet i Stirling (Ex regia nostra Striuilingensi) den 25de August 1067, i Geheimearkivet. Brevet ankom allerede til Kjøbenhavn den 9de September.

2) Dette aabne Brev af 26de August 1667 begyndte saaledes: Ad aures maiestatis regiæ charissimiquc auunculi sid Jacobi comitis Moraviæ domini Abirnethiæ prorege ae gummi regni sui administratoris amplisaimorumque virorum qui Mi in consilio adsunt pervenit, charissvniam suce maiestatis matrem circumuentam atque deceptam a comite Boithuallo, magno omnium qui in regno ae ditione sua vivunt incomodo, Jacobo JSdmondston atque Gulielmo Æacader priuilegio sub secreto suo sigillo concessisse, ut omnes omnium regionum homines, quibuscum regi Suetiæ bellum esset, vi et armis terra marique impune persequerentur. Ordene ere tagne af en Kopi af Brevet, verificeret af Alexander Hay, dengang clerc of the privy council. Mærkeligt er det iøvrigt, at medens Brevet, ifølge denne meget tydelige Kopi angiver sig som udstedt i Jacob den Sjettes Regjerings første Aar {anno primo), betegnes dette jevnsides som anno Dominicce incarnationis millesimo quingentesimo sexagesimo sexto, i Stedet for septimo.

Side 626

er Vilhelm Blacader bekjendt som en af Bothwells FølgesvendevedOverfaldetpaaMariaStuartved Cramond-Broen; greben til Søes to Dage efter Katastrofen paa Carberry- Høien, var han allerede bleven hængt paa Midsommerdagenden24deJuni1567;indtildet sidste Øieblik havde han gjentaget Forsikkringen om sin Uskyldighed i DarnleysMor d1), men har han, som man derefter paastod,iForeningmeddenmedham fængslede Edmonston,gjennemBothwellforhenvidstatudvirke en saadan skotsk Bekræftelse paa uanfægtet at turde færdes som svensk Kaper, da maa man upaatvivlelig give hans Fjender Bet i, at der ved en saadan Bekræftelse var givet Kongen af Danmark al Anledning til at afbryde tidligere Venskab2). Forsaavidt Jarlen af Bothwell virkelig har havt det Forsæt, forinden han drog til Frankrig, at opsøge en af Nordens Konger, skulde man .da snarere troe, at dette maatte have



2) Dette aabne Brev af 26de August 1667 begyndte saaledes: Ad aures maiestatis regiæ charissimiquc auunculi sid Jacobi comitis Moraviæ domini Abirnethiæ prorege ae gummi regni sui administratoris amplisaimorumque virorum qui Mi in consilio adsunt pervenit, charissvniam suce maiestatis matrem circumuentam atque deceptam a comite Boithuallo, magno omnium qui in regno ae ditione sua vivunt incomodo, Jacobo JSdmondston atque Gulielmo Æacader priuilegio sub secreto suo sigillo concessisse, ut omnes omnium regionum homines, quibuscum regi Suetiæ bellum esset, vi et armis terra marique impune persequerentur. Ordene ere tagne af en Kopi af Brevet, verificeret af Alexander Hay, dengang clerc of the privy council. Mærkeligt er det iøvrigt, at medens Brevet, ifølge denne meget tydelige Kopi angiver sig som udstedt i Jacob den Sjettes Regjerings første Aar {anno primo), betegnes dette jevnsides som anno Dominicce incarnationis millesimo quingentesimo sexagesimo sexto, i Stedet for septimo.

1) En Samtidig røher sin forsigtige Kritik af Dødsdommen ved disse Ord om Retten: The assyse vier of the gentilmen of Lennox, for the maist pairt vassallis and servandis to the erle thairof. A Diurnal of remarkable Occnrrents. p. 116.

2) Quo quidem privileyio non'nwdo ipsius regis maiestas violata, civibusque suis iniuria allata, sed etiam regi Daniæ, aliisque suæ maiestatis sociits ae confoederatis, anså a pristina aviicitia ae societate descedendA (si quidem illi aliive illorum permissione potestate concessa usi fuissent) supeditata videtur. Imod det ommeldte Brev, hvoraf ogsaa disse Ord ere tagne, taler dog et af Maria Stuart ailerede deri 3die Juni 1566 til Frederik den Anden skrevet og ligeledes i Geheimearkivet opbevaret Brev. Kongen havde under 26de April 1566 tilmeldt Dronningen et Rygte, hvorefter man i Leith skulde udruste et Skib for Kongen af Sverri.'S Tjeneste (nomine regis Sueciæ), men Dronningen svarer, at man efter en med Nniagtighed anstillet Undersøgelse ikke havde kunnet finde nogensomhelst Grund for en saadan Mistanke.

Side 627

gjældt om Erik den Fjortende af Sverrig. Da en høiere Magt havde ført Jarlen til Frederik den Andens Riger og Lande, kan det let forstaaes, at han her fandt det klogest at optrædesomden,dervarkommenhid i et bestemt Ærinde, men hos Bothwell fandtes ingen saadan Sanddruhed, at hans egne Ord om, hvad .han havde foresat sig, under disse Forhold kunde bortmane Tvivlen..

Da Stormen over det oprørte Nordhav, hvis Bølger fordum bragte Skotland Vikingernes Skarer, tilsidst havde jaget Jarlen op under Klippelandet, hvorfra de udgik, fandt han sig her, paa Norges sydvestlige Kyst, uden Kjendskab til Farvandet, og, paa Grund af den iilfærdige Afsked fra Hetlandsøerne, uden tilstrækkelig Proviant. Udenfor den folkerige 0 Karmen, hvor han havde faaet Landet i Sigte, var han dog saa heldig om Aftenen at træffe sammen med et hanseatisk Fartøi, hvis Skipper, en Rostocker, paatog sig den næste Morgen at lodse Bothwells to Skibe ind i Karmsund, eller den Havarm, der Norden for Bukkefjorden skiller Karmøen fra Fastlandet1). Neppe vare de dog naaede saa vidt og havde faaet et af deres Ankre bragt ind til Land, førend der viste sig en ny Seiler, førende dansk Flag. Det var det dansk-norske Krigsskib «Bjørnen», der oftere nævnes under den nordiske Syvaarskrigs Historie, indtil



1) En un lieu appelé Carmeswåd, skriver Bothwell. Maaskee har det af Jarlen omtalte Møde med ung navire de Eostock havt sin Andeel i det følgende Sagn i Skotland om, at Bothwell ved Kysten af Norge skulde have taget ane ship of Lubky (o: Liibeck), hvad der tilsidst blev til a ship of Turkey io: Tyrkiet). Diurnal of remarkable occurrents. p. 123. Udtoget af Crawfords haandskrevne »Historie and Life of King James the sext« hos Keith, History of church and state ofScotland. I, 459. Omvendt skrev Cecil endnu i et Brev af 2den Oktober 1567-. Bothwell is not yet taken, to our knowledge, tliough it be said, he skould been taken on the Sea by a ship of Bremen. Keith. I, 458.

Side 628

det blev taget af Svenskerne, da disse under Admiral Claes Fleming i Krigens sidste Aar joge en dansk Flaade fra Østersøen ind i Øresundet. Det befaledes af Kaptain eller, som man dengang sagde, «Skibshøvidsmand» Christiern Aalborg,enafFrederik den Anden velanseet Sømand, som Kongen, da han endnu under Krigen besluttede igjen at lade Grønland beseile, i det næste Aar udkaarede til at føre en Expedition dertil1). Bothwells to Skibe, eller, som de i Norge kaldtes, de tvende skotske «Pinker» saluterede det fremmede Krigsskib, der lagde sig ved Siden af dem'-'), og hvis Kaptain forlangte at see deres Skibspapirer, som de maatte have her »i lians Kongelige Majestæts Have og Strømme». Bothwell lod da svare, at «de vare skotske Adelsmænd,somønskedeat begive sig til Danmark forat tjene Hans Majestæt,» og bød en af sine Ledsagere, eller, som han udtrykker sig, «en af mine Adelsmænd«3) begive sig til Kaptain Aalborg, for at forklare ham, at den, der i Skotland skulde udstede saadanne Papirer, nu befandt sig i et strængt Fængsel. Da Christiern Aalborg altsaa, som han selv udtrykte sig, havde fundet disse skotske Pinker »uden al Besked, Søbrev, Leide og Bestillinger, som det søfarne, oprigtige Folk sædvanligen pleie og pligtige ere at have«, bestemte han sig for at bringe dem til Bergen.



1) Grønlands historiske Mindesmærker. Udgivne af det kongelige nordiske Oldskriftsselskab. Kjøbenhavn. 1838—1845. 111, 200,203, 634. Ved Brev fra Frederiksborg af 15de April 1568 tillod Kongen ogsaa, at Os Elskeliy Christiern Olbory raaa bekomme nogenn Anndtvorskoujf Closters Boder vdj vor Kjøpstad Kjøpnnehaffnn vdi Kattesund liggendes.

2) Je commanday, skriver Bothwell, qu'on feist Vhonneur accoustiimé és mer et juridiction des princes estrangers. Tomastede mindre Krigsskibe kaldtes »Pinker«. Garde, Den dansk-norske Sømagts Historie 1535—1700. Kjøbenhavn. 1861. S. 95.

3) Uny de mes yentilzhommes.

Side 629

Opgaven var dog ikke saa let, da Mandskabet paa Bothwells
tvende Skibe, som han selv angiver til et hundrede og
fyrgetyve Mand, var langt talrigere end Besætningen paa
«Bjørnen», og Bothwell havde, efter hans egne Ord, dersomhanhavdeanet
Kaptainens Adfærd, «kunnet vise ham
og hans Kompagni, hvad der tyktes mig bedst«. Men Sømandenvidsteathjælpe
sig. Medens han om Natten opbøddenorskeBønder
omkring Karmsundet, idet han lod
dem vide, at de maatte hjælpe Kongens Sømagt til der at
tage nogle Kapere («Fribyttere») til Fange1), fik han fiirsindstyveafBothwellsFolk
over paa sit Skib, under Paaskud
af at ville skaffe dem Proviant, og efter saaledes at have
adskilt det skotske Mandskab, erklærede han at ville føre
dem og deres Skibe med sig, Forgjæves gav Both"
der hidtil havde holdt sig tilbage, sig da selv tilkjende for
den danske Befalingsmand, forgjæves gjorde Jarlen IndvendingermodenFremgangsmaade,
der var ham uforklarlig,
da han aldrig enten havde fornærmet Hans Majestæt eller
forurettet den Mindste af hans Undersaatter, eller handlet
imod Sølovene, eller blot taget for en Skillings Værdi, uden
at betale. Bothwell havde, efter hvad han har forklaret,
sine Klædninger i det Skib, som han fra Unst havde til—
bagesendt til Hetland, og Christiern Aalborg havde Vanskelighedvediden



1) Pour venir secourir les navires du lioy de Dann&niarch, hedder det i Bothwells Beretning. Man kunde fristes til i disse Udtryk at see mere end en unøiagtig Talemaade, forsaavidt Sagnet i Skotland ogsaa troede at kunne fortælle, at The capitane of Birrame (o: Bergen) in Norroway addressit tua greit achippis to tak the said erle. A Diurnal of remarkable occurrents. p. 121. Men udtrykkeligen nævner Bothwell dog alene Orlogsskibet Bjørnen (VOurs) i Karmsund, og det Samme er Tilfældet med det senere i Bergen optagne Forhør. Absalon Pederssøn (Dagbog over Begivenheder, især i Bergen. S. 148; forvexler Orlogsskibet David med Orlogsskibet Bjørnen, men anfører dog ogsaa kun eet Skib.

Side 630

lighedvedidenMand, som nu viste sig for ham »iført gamle, revne og paltuge Baadsmandsklæder«, at skulle see «den ypperste Regenter i alt Skotland«. Ogsaa Bothwell maatte følge med Rap tain Aalhorg, da denne med det ham betroede Orlogsskib og med de to skotske Pinker seilede ud af Karm s und.

Den 2den September 1567, en Uge efter at Bothwells Ledsagere havde flygtet i Bressay-Sundet, ankrede de tre Skibe udenfor Bergen, og Christiern Aalborg afgav til Høvedsmanden paa Bergenhuus, Krik Rosenkrands til Valsø, en Beretning om de mærkelige Fremmede, som han førte med sig. Lehnsmanden befalede da, at et Forhøri denne Anledning skulde optages af en Kommission, bestaaende af Jørgen Daa til Utsteen - Kloster, Axel Gyntersberg til Torgen, Erik Hansen, Foged paa Nordmør, Biskoppen i Bergen, Dr. Jens Skjelderup, samt af en Deel norske Lavmænd, Raadmænd i Bergen og Repræsentanterfor «Garperne» eller «de Kontorske» eller «de Atten ved Bryggen», det vil sige for de tydske Kjøbmænds Samfund i Bergen. Denne Kommission, der tilsammen talte fire og tyve Medlemmer, begav sig ombord paa Orlogsskibet«Bjørnen», og for den forklarede nu Jarlen af Bothwell, at han var ('Dronningens Ægtemand i Skotland«, at han kom derfra, og at han agtede sig til hans kongelige Majestæt i Danmark og derpaa til Frankrig; ogsaa her adspurgt,om han havde noget Leidebrev eller Søbrev med sig, svarede han kun «foragteligen og spurgte af os, hvo han da skulde tage Besked eller Brev af, efterdi han selv var den ypperste Regenter i Landet«. Bothwell begjærede, at der maatte gives ham Tilladelse til at tage ind i Byen i et Herberge og der opholde sig paa egen Bekostning, og

Side 631

flenne Tilladelse blev af Erik Rosenkrands villigen meddeeltham.

I Bergen, hvor der dengang gjerne opholdt sig saa mange skotske Kjøbmænd, at det ikke kunde feile, at Jarlen af Bothwell her ogsaa maatte blive kjendt som den, han var1), forblev han i September Maaned. Han kunde spadsere om i Staden, hvor han vilde, og nød her megen ydre Opmærksomhed af Lehnsmanden paa Bergenhuus. I en samtidig Dagbog, der for et Par Decennier giver Optegnelser om Bergen og dens Indbyggeres Liv i alle Retninger, læser man saaledes under den 25de September 1567: «Kom Greven til Slottet, og Erik Rosenkrands bevistehannemstorÆre«, og ligeledes under den 28de: «Gjorde Erik Rosenkrands Greven og hans Adelsmænd en stadselig Banket2)«. Men denne ydre Opmærksomhed



1) Being detected by some Scottisch merchants. Spottiswood, The history of the church of Scotland, p. 213. Where he was knowen by some Scots merchants, that acquented the Earle of Murray at there retume. Herries, Historical Memoirs of the Reign of Mary, Queen of Scots, p. 96. Cognitus tandem partim vultus serenitate, partim indicio mercatorum. Maria Stuarta, Regina Scotia1, Uotaria Franciæ, Hæres Angliæ et Hyberniæ, Martyr ecclesiæ, innocens a cæde Darleiana. Vindice Oberto Barnestapolio (o: Roberto Turnero). Ingalstadii. 1588, hos Jebb. I, 415. Paa alle disse Steder forvexles dog Norge med Danmark. Et Vidnesbyrd om de mange skotske Kjøbmænds Ophold i Bergen afgiver et Brev af Kong Frederik deri Anden af 27de December 1567, hvori han, i Anledning af Byens store Ildebrand i det foregaaende Aar, bevilger samme den Tiendepenning, der skal erlægges efter Engelskmænd og Skotter, som doe i Bergen. Absalon Pederssøns Dagbog. S. 283. Jvnfr. ogsaa med Hensyn til hiin Tids Indførelse af Heste fra Norge til Skotland James Paterson, James the Fifth, or the »Gudeman of Ballangeich«, his Poetry and Adventures. Edinburgh. 1861. p. 264.

2) Absalon Pederssøns Dagbog over Begivenheder, især i Bergen. S. 149. Ved de her omtalte »Adelsmænd« kunde man tænke paa Lairderne James og Hob Ormiston, af hvilke den Sidstnævnte al- drig vides at være bleven greben i Skotland, og den Førstnævnte ikke fængsledes førend den 10de November 1573. A Diurnal of remarkable Occurrents. p. 338. Om James Ormistons Liv i Aarene 15671573 haves kun en almindelig Bemærkning af ham selv i den Bekjendelse, som lian inden sin Henrettelse afgav for Præsten John Braw, og hvori det hedder: For it is not mervell that I have bein wickit, bot spedallie within this seaven yeans by past, quhilk 1 never saw twa guid men or ane guid deid, but all kind of wickedness - Laing, History of Scotland. 11, 295.

Side 632

kunde dog ikke opveie den Række af Ydmygelser, der for Jarlen af Bothwell begyndte med hans Ophold i Bergen. Først maatte han see sig mistænkt af de tydske Kjøbm.Tnd med Hensyn til den Maade, hvorpaa han var kommen i Besiddelse af det største af sine Skibe, hvorom Tydskerne vidste, at det tidligere havde tilhørt enßremer; han kunde dog hertil svare, at han havde bekommet det med Sammes Yillie, ligesom han uanmodet var beredt til at lade begge Skibene forblive liggende i Bergen, om der kunde komme Nogen, som med Hensyn til dem havde at klage. Dernæst maatte han ogsaa see en af sine Ledsagere bragt i Fængsel. Thi ogsaa det Mandskab, hvormed han var kommen til Norge, var blevet taget i Forhør, og for den Deel heraf, der ikke hørte til hans Nærmeste, maa man antage, at han har holdt sit Navn skjult, da han kom ombordvedHetlandsøerne.Medens flere af hans Folk nu overeensstemmende erklærede, at de med Hensyn til Jarlen af Bothwell ikke vidste rettere, end at han endnu befandt sig i Skotland, nævnte de derimod som deres Kap tain en vis David Woth1), og da Rygtet i Bergen forhen havde



2) Absalon Pederssøns Dagbog over Begivenheder, især i Bergen. S. 149. Ved de her omtalte »Adelsmænd« kunde man tænke paa Lairderne James og Hob Ormiston, af hvilke den Sidstnævnte al- drig vides at være bleven greben i Skotland, og den Førstnævnte ikke fængsledes førend den 10de November 1573. A Diurnal of remarkable Occurrents. p. 338. Om James Ormistons Liv i Aarene 15671573 haves kun en almindelig Bemærkning af ham selv i den Bekjendelse, som lian inden sin Henrettelse afgav for Præsten John Braw, og hvori det hedder: For it is not mervell that I have bein wickit, bot spedallie within this seaven yeans by past, quhilk 1 never saw twa guid men or ane guid deid, but all kind of wickedness - Laing, History of Scotland. 11, 295.

1) Tlia gaffue the Alle sampliigen ein Bereitniing och thet met the ris Eeder bekreptede At de icke vriiste off thenn herre att siige anndet ennd hand enudda wor y skotlanndt. Saaledes hedder det i det originale Forhør, som opbevares i Geheimearkivet. Bergenhammer aftrvkte det først blandt Tillæuene til sin Oversættelse af Gentz's Skizze af Maria Stuarts Historie, men han har, maask.ee ved en Trykfeil, i dette Aktstykke y slcotrnndt i Stedet for y skotlanndt, og dette har senere avlet den nieest forstyrrende Forvirring. Ved Gjenaftrykket af the Bannatyne Club blev nemlig Tanken af Repp, der forstod det meningsløse Ord som svarende til isl. skdgarmadr, gjengivet saaledes, that they knew nothing of this gentleman, but that he was still a wanderer, og derefter atter ved det sidste Aftryk hos Teulet saaledes, qyCils ne connaissaient rien de ce gentilhomme, si ce rCest qyCils le regardaient comme un aventurier.

Side 633

stemplet en saadan Mand som den, der kort i Forveien havde kapret «et Skib, som Landet gjorde Tilføring«, og frataget det to og tyve Tønder 01 og fire Tønder Brød, blev denne Bothwells Kap tam strax sat under Tiltale af de tydske Kjøbmænd1), og da han ikke kunde benægte Sagen, men tilstod hiin Gjerning, derfor hensat paa Ilaadstuen i Bergen i Hægtelse og Forvaring. Efter Kjøbmændenes Klage fulgte fremdeles lige saa uformodenlig en Klage af Fru Anna, Christoffer Trundsens Datter, der fordum havde været Jarlens Trolovede, og som nu, under saa forandrede Forhold, i Bergen skulde træffe sammen med den utro Elsker. Ogsaa hun lod nu Jarlen stevne for Retten; hun lod for ham oplæse det Brev, hvorved han fordum havde tilsagt at ville ægte hende, og »meente Fru Anna, at det var intet bevendt med hannem, efterdi han haver tre levende Hustruer, først hende, og siden en anden i Skotland, fra hvilken han haver kjøbt sig, og den sidste er Dronning Maria-)». Ved at love Fru Anna en aarlig Livrente fra Skotland og til hende overlade det mindste af



1) Tlia gaffue the Alle sampliigen ein Bereitniing och thet met the ris Eeder bekreptede At de icke vriiste off thenn herre att siige anndet ennd hand enudda wor y skotlanndt. Saaledes hedder det i det originale Forhør, som opbevares i Geheimearkivet. Bergenhammer aftrvkte det først blandt Tillæuene til sin Oversættelse af Gentz's Skizze af Maria Stuarts Historie, men han har, maask.ee ved en Trykfeil, i dette Aktstykke y slcotrnndt i Stedet for y skotlanndt, og dette har senere avlet den nieest forstyrrende Forvirring. Ved Gjenaftrykket af the Bannatyne Club blev nemlig Tanken af Repp, der forstod det meningsløse Ord som svarende til isl. skdgarmadr, gjengivet saaledes, that they knew nothing of this gentleman, but that he was still a wanderer, og derefter atter ved det sidste Aftryk hos Teulet saaledes, qyCils ne connaissaient rien de ce gentilhomme, si ce rCest qyCils le regardaient comme un aventurier.

1) Och strax bleff off de hontorske her for rethe thillthallet. Det her nødvendige off, der findes i det originale Forhør i Geheimearkivet, er blevet udeladt først i Aftrykket hos Bergenhammer, og derefter i de følgende Aftryk, af hvilke the Bannatyne Clubs lige saa urigtigen oversætter de hontorske ved the Customhouse-officers, som Teulets oversætter Ordet ved les gardes-cotes.

2) Absalon Pederssøns Dagbog. S. 148.

Side 634

sine Skibe, fik Bothwell dog ogsaa dette Søgsmaal nedslaaet. Men det meest ydmygende for Jarlen var dog dette, at, trods den ydre Anstand, der blev bevaret lige over for ham, maatte han selv sige sig, at han i Bergen ikke længer var fri. Naar han her talte om, at han nu vilde drage tilHetlandellerFrankrig,eller vel endog om at vende tilbage til Skotland, traf han kun døve Øren, og forgjæves havde han skrevet til Erik IVosenkrands og anmodet denne om at udstede ham et Pas, for at han, der just ikke synes at have havt nogen stor Kundskab til de geografiske Forhold, «paa en Jagt eller Baad langs Søsiden» saa snart som muligtkundekommened til Danmark og der faae Adgang til Kongen. Skotlands Storadmiral har forklaret, at han i Nordsøenhavdelidtaf Søsyge, og at han derfor nu helst vilde roes langs med Kysten, men Mistanken i Bergen troede i hans Ønske at opdage, at det »var hans meste Attraa med en Jagt eller Baad at komme til Varbjerg, eller hvor han snarest kunde komme ind i Sverrig«. Under en høflig Form afslog Erik Rosenkrands hans Begjæring; han lod ham vide, at det kunde befrygtes, at naar han kom til de Svenskes Grændser, maatte han maaskee begive sig tvers igjennem Fjendernes Land, og det forlangte Pas vilde da snarere blive ham til Hinder i hans Ærinde; Lehnsmanden fandt det derfor, under de for Haanden værende Krigsforhold,uforsvarligtiFremtiden at give ham et saadant Pas, men raadede ham «idelig og altid« til at begive sig ned til Danmark paa et kongeligt Ørlogsskib.

Dersom Erik Ilosenkrands ellers havde havt nogen Tvivl om, hvorvidt han burde føie Jarlen i hans Ønske, er denne vistnok bleven bortryddet ved Opdagelsen af de Papirer,somJarlen havde ført med sig, og hvorved han senere,førendnogen Anklage af hans Fjender kunde indhentetham,selv

Side 635

hentetham,selvkom til at medbringe til Danmark de ugunstigsteVidnesbyrdimod sin egen Person. Under det ombordpaa»Bjørnen« optagne Forhør var Jarlen ogsaa blevenadspurgt,om der i hans Skibe var noget Guld, Sølv, Klenodier, Klæder eller Breve, da han i saaFald kun skulde tilkjendegive det, for strax at bekomme det efter sin Villie. Bothwell havde dengang svaret, at han der aldeles Intet havde, som han enten agtede eller begjære vilde. Men henimod Slutningenafsit Ophold i Bergen, da han formodenlig har forudseet,athan vel snart vilde blive skilt fra sine Skibe, sendte han dog, som det hedder i det officielle, over hans Ophold i Bergen optagne Aktstykke, »tvende af sine Tjenere til Slottet og lod give tilkjende, at deres Herre havde i Ballasten i en af Pinkerne nedlagt en Vædske1! med nogle Breve og var derfor begjærendes, at han dennem bekomme kunde, uanseethanSligt tilforn benægtet havde. Da gik strax med dennem Jørgen Daa og Christen Aalborg og der med den skotske Herres tre Tjenere optoge fornævnte Vædske og den opbar paa Slottet. Anden Dagen derefter lod den gode Mand Erik Rosenkrands paa Slottet opkalde nogle Lavmænd, nogle af Raadet og nogle af »de Atten» med nogle den Skottes Tjenere, som havde Nøglerne til samme Vædske og i alle de gode Mænds Nærværelse opløste. Da fandtes i Synderlighed mange og adskillige Breve i forskrevne Vædske, skrevne og prentede paa Latin og skotsk Tungemaal, hvilke vi strax overfoer og lod læse for os og dennem lode udtyde,saavi dennem forstaae kunde. Og var iblandt forskrevneBreveet stort Pergaments latinsk Brev, med hvilket Dronningen havde tilfordeelt den Greve af Bothwell en



1) Wcedske, isl. veshi, det svenske wdsha eller brefwåsha o: en Brevtaske.

Side 636

Hertug at være til Orknø og Hetland, hannem og hans Efterkommere, som af Mandkjøn vare og fødte af hannem, til evindelig Besiddelse og Eiendom. Dernæst fandtes der mange adskillige Breve prentede og skrevne, som Rigens Raad med Ridderskabet i Skotland have ladet udgaae, i hvilke de haardeligen anklage denne forskrevne Herre, en tyrannisk Morder, Røver, og forrædeligen, at han med egen Ilaand omkommet sin egen rette Herre og Konge; og i samme deres Breve lyse hannem fredløs og tilbyde alle dennem, som ville antage og paagribe forskrevne Herre af Bothwell, og denne vil forskikke tilEdinburg, for slig hans Umage, et tusinde Kroner. Derhos have de forskrevne skotske Herrer udrustet nogle Orlogsskibe til Søes, som hannem der søge skulle. Findes og iblandt forskrevne Breve et Brev skrevet med Dronningens egen Haand, i hvilken hun beklager sig og alle sine, saa at vi i samme hans medhavendes Brev kunde klarlig bemærke, at han ilde var fraskilt fra sit fæderne Rige«. Alle disse Aktstykker bleve senere, tilligemed den over Bothwells Anholdelse opsatteForklaring,nedsendte fra Bergen til Danmark, og have her engang været i Rigets Arkiv, men ere nu for den allerstørste Deel forsvundne, og deriblandt ogsaa, hvad der især er beklageligt, det af Maria Stuart til Bothwell skrevne Klagebrev.

Medens Bothwell senere i Danmark har anket over, at Kaptain Christiern Aalborg havde bedraget ham i Karmsund, idet han nemlig, efter Jarlens Forklaring, der skal have givet sit Æresord paa, at Skotterne fra »Bjørnen« frit kunde vende tilbage til deres Skibe og seile, naar de vilde1), omtalte han derimod her kun med VelviJJie Lehnsmandenpaa



1) Han har endog tilføiet: dont il nous donna lettres cachetées de son cachet.

Side 637

mandenpaaBergenhuus eller, som han kalder ham, »ce bon sieur Erick Rosenkranz«. Men fra den skotske Jarls Standpunkt maatte dog den Medfart, som mødte ham i Bergen, vise sig i et saadant Lys, at det vel kan være troligt, naar de Mænd, der opsatte Forklaringen over BothwellsOphold i Bergen, have anført, at »ogsaa hørtes der af hannem dagligen mange adskillige spotske Ord, som han lod sig med høre, at han engang skulde betale Sligt udi Fremtiden«. De forsigtige Borgere og Kjøbmænd til— føiede derfor ogsaa den Bemærkning, at der vel turde være nogen Opfordring til at lade den skotske Jarl »gjøre en Aarfeide at aldrig skulle nogen Tid arge ind paa Riget eller nogen Kongelig Majestæts Undersaat eller og nogen af dennem, som gjorde Hans Kongelige Majestæts Land nogen Tilføring«.

Men enhver saadan Sikkerhed blev dog overflødig ved den Skjæbne, der ventede Bothwell. Efter at de fire og tyve Mænd, som Erik Rosenkrands havde udnævnt, den 23de September 1567 paa Bergenhuus havde underskrevet den af dem afgivne Forklaring om Bothwells Anholdelse, blev det betydet denne, at han nu maatte holde sig beredt til at seile ned til Danmark paa et af Kongens Orlogsskibe, og at han, til at følge sig paa denne Reise, kun kunde udtage fire eller fem af sine Tjenere, hvorimod det skulde staae Resten af hans Folk frit at vende tilbage til Skotland eller at begive sig, hvorhen de vilde. Da Christiern Aalborg den 30te September gik under Seil fra Bergenhuus, Nfulgte Maria Stuarts Ægtefælle, som han havde ført til Bergen, atter med ham til Kjøbenhavn.

Som en Følge af Jarlens Anholdelse, vendte det Skib,
der havde skullet følge ham over Nordsøen, og som alleredevar
ankommen til Kysten af Norge, pludselig om.

Side 638

«I)et Skib«, skriver Bothwell, »hvilket jeg havde sendt til Hetland, for at medtage mine Folk, som jeg havde efterladt der, og hvori jeg havde mit Gods, min Sølvservice, Klæder og Juveler, seilede allerede langs med Norges Kyst, men efter at have erfaret, at jeg var anholdt, og mine Folk bortsendte, vendte det tilbage.« Ogsaa en Deel af Jarlens Folk, som havde fulgt ham til Bergen, droge den 10de Oktober 15137 paa et lille Skib, som Erik Rosenkrands havde overladt dem, tilbage til Skotland, og Rygtet i Norge fortaltesenere, at de ved deres Hjemkomst vare blevne aflived e1). Maaskee er det dem, som Maria Stuarts Gesandt i Paris, James Beaton, Erkebiskoppen i Glasgow, har havt for Øie i et Brev af Bde Februar 1568, hvori han til Kardinalenaf Lothringen meddeler en Udsigt over de sidste Nyheder fra Skotland, og saaledes melder, at »omtrent ved den sidste Juletid bleve tolv eller femten af Jarlen afßothwellsfornemste Tjenere tagne til Fange paa Orknøerne af Prioren af Holyrood, en af Dronningens uægte Brødre, der nu har gjort sig til Herre over de nævnte Øer. Af Uveir paa Havet vare de blevne nødte til at lande der, og efter at være blevne førte til Edinburg og anklagede som Mordere,bleve de dømte til Døden, men henrettede i Fængslet« -).



1) Droge een part affl greffuens Jcarle til Skotland paa en liden finke, Erik Rosenkrantz lente dem. Siyis de mere afiiuede, da de hiem komme. Absalon Pederssøns Dagbog. S. 149.

2) Pour ce que, tilføies det, quelques ungs deux, ayant demandé de grace estre ouy par le conte de Marray, confessérent bien avoir merité ta mort, declarant i'innocence de la lioyne ei accusant les plus grandit et principaux de son conseil, qui assiatoient lors avec lut, et me.imes le conte de Morthon et le necretaire Ledinton et Balfour, qui estoit capitaine de ckatteau de LiaUÅjourgh, et le dit conte teur muntre en iJaneviark. Erkebiskoppen af Glasgows Brev hos Laing, History of Scotland. 11, 2425. Laing, der ikke har kjendt den norske Dagbogs Efterretning, ¦ antager tloa, at der til Grund for hele Erkebiskoppens Beretning kun ligger en Forvexling med Hays, Hepburns, Dalgleisch's og Powries Henrettelse den 3die Januar 1568.

Side 639

IX.

Efter paa det fremmede Orlogsskib at være bleven ført forbi Norges og Danmarks Kyster, saa Jarlen af Bothwell paa en af de sidste Dage afEfteraaret 1567 endelig dettes Kongestad ligge for sig. Han traf dog ikke her Kong FrederikdenAnden, der dengang, som oftere under Syvaarskrigen,varfraværende fra Hovedstaden paa en Reise i Provindserne.Derimodblev han modtagen af Rigets Hofmester,Peder Oxe til Gisselfeld. Denne havde allerede siden den 9de September kunnet gjøre sig bekjendt med den Fremstilling, som Murray havde ladet den dansk-norske Regjering meddele af Begivenhederne i Skotland i den første Deel af Aaret1), og fandt det derfor nu raadeligst foreløbigenatbeholde den uventede, under saa eiendommelige Forhold ankommende Gjæst i Varetægt paa Kjøbenhavns Slot. Her ilede Jarlen da med at skrive tvende franske Breve. Det ene stilede han til Kong Karl den Niende af Frankrig. Han meddeler heri denne, at han havde forladt Skotland, for at forebringe den danske Konge den Forurettelse,hvorfordenne Konges nære Slægtning, Dronningen af Skotland, var bleven et Offer, og for derefter at begive sig til Frankrig, men at Stormen havde kastet ham over paa Kysten af Norge, forinden han nu var kommen til Danmark. Han beder den franske Konge om at ville tage Hensyn til den gode Villie, hvormed han i hele sit Liv



2) Pour ce que, tilføies det, quelques ungs deux, ayant demandé de grace estre ouy par le conte de Marray, confessérent bien avoir merité ta mort, declarant i'innocence de la lioyne ei accusant les plus grandit et principaux de son conseil, qui assiatoient lors avec lut, et me.imes le conte de Morthon et le necretaire Ledinton et Balfour, qui estoit capitaine de ckatteau de LiaUÅjourgh, et le dit conte teur muntre en iJaneviark. Erkebiskoppen af Glasgows Brev hos Laing, History of Scotland. 11, 2425. Laing, der ikke har kjendt den norske Dagbogs Efterretning, ¦ antager tloa, at der til Grund for hele Erkebiskoppens Beretning kun ligger en Forvexling med Hays, Hepburns, Dalgleisch's og Powries Henrettelse den 3die Januar 1568.

1) Ceterurn quæ in Scotia superioribus hisce mensibus gesta sint, et quo in statu nunc res nostræ ver santur, ut S. T. exponeret, loanni Clerh in mandatis dedim'us. Murrays i Kong Jacob den Sjettes Navn skrevne, den 25de August 1567 daterede og den 9de September ankomne Brev, i Geheimearkivet.

Side 640

altid havde stræbt" og fremdeles vilde stræbe at være ham til Tjeneste, og anmoder ham om at forundes et naadigt Svar, da hans Haab, næst efter Gud, nu alene beroede paa Hans Majestæt1). Bothwell havde i Kjøbenhavn ogsaa truffet Charles Dancay (Carolus Dancæus), den franske Minister, der efter allerede at have gjæstet Danmark som saadan under Kong Christian den Tredie, senere opholdt sig her i samme Stilling lige fra Kong Frederik den Andens Regjeringstiltrædelseogindtil han i høi Alder, omtrent fiirsindstyveAargammel, døde her i Aaret 1589, som den fremmedeMinister,der formodenlig længst af Alle nogensinde har havt Fuldmagt ved det danske Hof. Ligesom han for Danmark blev en af Mæglerne ved den stettinske Fred, der tilsidst skulde gjøre Ende paa Krigen mellem de skandinaviskeRiger,og som Tycho Brane s Ven kunde lægge GrundstenentilUranienborg paa Hveen-j, saaledes var han af de franske Konger, Henrik den Anden, Frants den Anden og Karl den Niende, udtrykkelig bleven instrueret til i Danmarkatbruge sin Indflydelse i den skotske Regjerings Interesse;Mariaaf Guise og hendes Datter, Maria Stuart, havde aldrig sendt nogen Ambassadør til Danmark, uden at paalægge ham her at rette sig efter Dancays Raad, og Dancay har derfor selv kunnet give sig det Vidnesbyrd, at han har havt lige saa megen Uleilighed for Skotterne, som



1) Comme a celuy qui n'a aprés Dieu, aultre espérance qiien Voustre Majesté. Brevet, hvis Original nu findes paa det store keiserlige> Dibliothek i Paris, blev af Bothwell dateret De Copenhaguen, le douziesme jour de Novembre, og underskrevet Vostre tres-humble et tres obéissant servileur, James Duc of Orlcnay. Det blev trykt af Teulet, Lettres de Marie Stuart, p. 150151.

2) Jacobsen, Bidrag til Danmarks Per-sonal- og Tids-Historie i det 16de AarhundretJe. Historisk Tidsskrift. V, 481—490.

Side 641

for Frankrigs egne Undersaatter1). Bothwell, der havde givet den franske Minister en omstændeligere Forklaring af sin hele Stilling, bad ham da ikke heller nu forgjæves om at ile med at tilstille Karl den Niende hans Ord ved et særeget Sendebud. I et andet ligeledes i det franske Sprog affattet Brev søgte Bothwell ogsaa for Kong Frederik den Anden at give en tilsvarende Forklaring af de Omstændigheder,hvorunderhan havde naaet til Kjøbenhavn. Af Peder Oxe, som han paa Slottet gjorde bekjendt med dette Brev, begjærede og erholdt han Tilladelse til selv at lade dette Brev overbringe til Kongen ved en af de fra Skotland medfulgteTjenere,som man endnu havde ladet forblive hos Jarlen.

Kong Frederik den Anden opholdt sig i Nørrejylland, da han erholdt Budskabet om Bothwells Anholdelse i Norge og Ankomst til Kjøbenhavn. De første Ord, hvormed Peder Oxe sendte Kongen Bud herom, ere gaaede tabte, ligesom de, der vilde have viist det første Indtryk, som denne overraskende Efterretning strax maa have gjort paa Kongen. Men efter at Frederik den Anden havde faaet en yderligere Beretning, som Peder Oxe lod overbringe til ham af den Mand, der selv kunde give de bedste Oplysninger, nemlig af Kaptainen paa Orlogsskibet »Bjørnen», Christiern Aalborg,tilskriver han fra Aalborg, den 18de November 1567, Rigets Hofmester et Svar, der, som hidtil utrykt, fortjener at meddeles paa Grund af den eiendommelige Maade, hvorpaaBothwell deri endnu bliver nævnt: »Vor synderlige Gunst. Vi have med vor Skibshøvedsmand Chresten Aalborg bekommet Eders Skrivelse, den overlæst og hvad I derudi



1) I et af hans i Geheimearkivet bevarede breve skriver lian selv til Kong Kari den Niende fra Kjøbenhavn, den 10de Juni 1570: Et pour vray, Sire, ie r£a,y moins eu de yeine pour les Ecossais que pour voz propres subiectz.

Side 642

formeldet forstandet, og som I giver tilkjende om den skotske Konge, da have Vi tilforn skrevet Eder til om hannem,forseer os til, samme vort Brev er Eder tilhænde kommet, og synes Os bedst være, at han bliver der paa Slottet til vor Tilkomst, eller og til I videre vor Skrivelse derom fangendes vorder.»

Tre Dage efter, og førend dette Svar endnu kunde være naaet til sin Bestemmelse, modtog Kongen imidlertid en af Peder Oxe og Johan Friis til Hesselager affattet Betænkningom, hvorledes man efter deres Mening burde forholde sig med den fremmede Gjæst. I denne Betænkning,der allerede var bleven opsat paa Kjøbenhavns Slot den 13de November, hedder det nemlig, at »efter som jeg, Peder Oxe, nu senest skrev Eders Kongelige Majestæt til om den skotske Greve, som havde Dronningen udi Skotland,hvorledes han var kommen hid til Byen, og jeg havde ladet fordre hannem her op paa Slottet, da haver jeg her til med god Vagt vel ladet hannem forvare. Men efterdi han er meget listig og anslagisk1), efter som jeg, Johan Friis, ydermere vil berette Eders Kongelige Majestæt, naar jeg kommer tilbage igjen til Eders Kongelige Majestæt, synes os ikke raadeligt, ikke heller Lejligheden saa at være, al han længe kan blive her paa Slottet, Men vi see paa Eders Majestæts Behag for godt an, at Eders Kongelige Majestæt lader hannem komme paa eet af Eders Kongelige Majestæts Huse (o: Slotte) i Jylland, hvor det kan være bedst beleilig, og det kan skee mindst uden Fare. Sammeledesvar han og af mig, Peder Oxe, begjærendes, at han med hans eget Bud maatte skrive Eders Kongelige Majestæt til, hvilket jeg hannem paa Eders Kongelige Majestæts Vegne



1) Ansleginche, det tydske anschlåyig o: opfindsom, paafundsric.

Side 643

ikke vidste at vægre. Og efterdi han lod mig see Brevet, og jeg ikke vidste, om der var Nogen hos Eders Kongelige Majestæt, som kunde forstaa Frantsosk, haver jeg samme hans Brev paa Dansk ladet transferere, saa at Eders Majestætderaf hans Mening kan forfare. Og see vi for godt an, at naar Eders Kongelige Majestæt haver beraadslaget, paa hvilket Huus Eders Kongelige Majestæt vil, at han skal blive siddendes, at Eders Kongelige Majestæt da skriver hannem til, at efterdi Eders Kongelige Majestæt ikke saa hastig kan komme hid, at han da begiver sig til samme Huns der at forvente Besked og Svar fra Eders Kongelige Majestæt.«

I den med Peder Oxes og Johan Friis's Betænkning følgende,just ikke smagfulde Fordanskning af Bothwells Brev kunde Kongen læse, hvorledes, ifølge dennes Fremstilling, «efter det sidste Forbund, Fængsel og falske Klagemaals Paafundimod Dronningen af Skotland, Eders Kongelige Majestæts Slægt og Byrd, og mig, haver baade hendes Raad, Eders Majestæts underdanige, som og den største Part af Skotlands Riges Adel, anseet for godt, at jeg kom for Eders Majestæt hendes Sag at forklare, og om hendes Forløsning begjære Eders Majestæts gode Raad og Hjælp, som af den Herre og Fyrste, til hvilken hun baade for Slægts og Byrds, som og for gammel Forbunds Skyld, som imellem begge Eders Riger af Arild været haver, sig ganske forlader. Er jeg af Storm og Veir indtrængt udi Norge, paa et Sted som kaldesArsond (o: Karmsund), hvor jeg agtede at ville bie og fortøve nogle mine Skibe, som af samme Storm og Veir, efter at jeg hasteligen var løben fra Skotland, vare udi Søen fra mig adspredte. Der over er kommet eet af Eders Majestæts Skibe , som mig paa halvtredie Maaned eller ved det Pas haver anholdt til nu. Jeg er kommen hid til Kjøbenhavnfor

Side 644

benhavnforden Aarsag, at Eders Kongelige Majestæt skal vide den ganske liandel, Bulder og Klammer, som sig nu begiver udi Skotland; haver jeg saa længe været forhindret og opholdt, og efterdi jeg ikke er fuldvis paa, hvad Tid Eders Majestæt kommer tilbage, haver jeg ombedet Eders Majestæts Statholder Peder Oxe, at jeg ved denne Brevviser,min Tjener, maatte vide Eders Majestæts gode Yillie og Mening«1).

Kong Frederik den Anden fandt sig, efter at være bleven gjort bekjendt med Both Wells Andragende, ikke foranlediget til at følge det af Peder Oxe og Johan Friis givne Haad om at sende Bothweii tii et af Slottene i Jylland.Kongen lod, efter sin tidligere Bestemmelse, Jarlen forblive paa Kjøbenhavns Slot, indtil han selv ved Aarets Slutning var vendt tilbage til Sjælland. Men da kunde det ikke heller længer opsættes at tage en nærmere Bestemmelsemed Hensyn til Jarlens Skjæbne. .Thi allerede i Slutningen af September Maaned havde man i Skotland, og, som det siges, ved hjemvendende, skotske Kjøbmænd, faaet Kundskab om Bothwells Anholdelse i Norge; paa den samme Dag, da Christiern Aalborg seilede fra Bergen, for at føre Bothweii til Danmark, havde Murray i Jacob den Sjettes Navn fra Stirling tilskrevet Frederik den Anden en Begæringom Jarlens Udleverelse, og den skotske Herold William Stuart, der afgik med samme den 7de Oktober2), kunde,



1) Denne danske Oversættelse af Bothvvells Brev, der underskrives James Hertug ajf Orksnøer, er, ligesom Peder Oxes og Johan Friis's Betænkning, og en Afskrift af Kongens foregaaende Svarskrivelse til Peder Oxe, endnu tilstede i Geheimearkivet, derimod savnes her den franske Original af Bothwells Brev til Kongen.

2) Upoun the sevinth day of Octobsr 1567 viy lord regent directit Williame Stewart Boss, herauld, av:ay to Denmarh to the hlng thairof, to obtene kis favour for delyuering to thume of James erle of JBothwill, wpoun thair expenssis. Diurnal of remarkable Oceurrents. p. !25. Herolden anføres i denne Kilde (p. 137, 146i alene som William Stuart, men som Sir William Stuart i The Diarey of Robert Binel, der omtaler hans Udnævnelse til Rigsherold: The 22 day of Februarii Sir William Steuarte wes inaugural Lyone king of arms in the JcirJc, after sermone in ye forenoone, in presence of ye Regent and Nobilitie. Fragments of Scotisch History, p. 14.

Side 645

efter længe at være bleven opholdt af stormende Veir,
endelig den 15de December 1567 paa Sjælland overgive
denne Begjæring i den danske Konges Hænder.

Om at udlevere Jarlen vilde Kongen dog ikke nu høre Tale. Naar paa den ene Side den skotske Regjering anklagedeBothwellsom Darnleys Morder, gjorde denne omvendtgjældendehos Peder Oxe, at han paa lovlig Maade allerede var bleven frifunden for denne Sigtelse i Skotland, at han selv var Skotlands rette Regent, Dronningen hans Ægtefælle, og hans Modstandere kun Oprørere1). Eet var jo ogsaa sikkert, at Maria Stuart nu holdtes fængslet og



2) Upoun the sevinth day of Octobsr 1567 viy lord regent directit Williame Stewart Boss, herauld, av:ay to Denmarh to the hlng thairof, to obtene kis favour for delyuering to thume of James erle of JBothwill, wpoun thair expenssis. Diurnal of remarkable Oceurrents. p. !25. Herolden anføres i denne Kilde (p. 137, 146i alene som William Stuart, men som Sir William Stuart i The Diarey of Robert Binel, der omtaler hans Udnævnelse til Rigsherold: The 22 day of Februarii Sir William Steuarte wes inaugural Lyone king of arms in the JcirJc, after sermone in ye forenoone, in presence of ye Regent and Nobilitie. Fragments of Scotisch History, p. 14.

1) Intellemmus autem ex relatione nostrorum eum, cum de his argueretur, purgandi sui causa plurima in medium adduxisse, inter cetera purgationem ejus, cujus insimidaretur criminis, in Scotia a se legitime factam, ideoque in decisorio judicio per sententiam absolutum, se Regem Scotorum, serenissimavi Reginam, eonsanguineam nostram, conjugem suam, contrariam factionem siibditos rebelles asserens, nec ullam liac in causa Reginæ accusationem intervenire. Frederik den Andens Svarskrivelse af 30te December 15C7, efter Geheimearkivets Afskrift. Denne Skrivelse blev først, efter en anden Afskrift i the State paper office, trykt blandt de mange Tillæg hos Laing, History of Scotland. 11, 300—302, og derfra igjen aftrykt i Skrifterne om Bothwell af the Bannatyne Club, af Fyrst Labanoff samt af Teulet. Det er saaledes urigtigt, naar ogsaa Ellis (Latter Years of James Hepburn, Earl of Bothwell. p. 10 — 11), der endnu engang har ladet denne Skrivelse aftrykke, mener at kunne meddele den som not hitherto printed. Her meddeles derimod Underskriften rigtig som ex Regia nostra Haffnia, i Stedet for Laings ex Regia nostra Hostenia, som Teulet (Lettres de Maria Stuart, p. 151) atter oversatte ved Palais de Boistein.

Side 646

afskaaren fra alle Forbindelser paa det eensomme Lochleven; det var ikke fra hende, ikke fra Skotlands fangne Dronning,atder nu lød nogen Klage over Bothwell til hendes danske Slægtning, der gjerne vedkjendte sig det gamle Ord, som han under Forfølgelserne i et andet Land nylig havde udtalt, at de ægte, sande Venner netop skal kjendes i NødensTim e1). Det falder da ikke vanskeligt at forstaae, at Kong Frederik den Anden, under en Raadslagning med Peder Oxe paa Kronborg, har kunnet enes om, at man, selv uden Hensyn til, at den kongelige Jurisdiktion syntes at kunne krænkes ved en Udleverelse, for Tiden ikke turde indlade sig paa nogen saadan. Man lod det beroe ved at tilbyde det skotske Sendebud, at han i Danmark selv kunde tiltale Bothwell for de ham tillagte Forbrydelser, naar Rigsraadetsnarttraadte sammen, Noget, som Sir William Stuart



1) Da Vilhelm af Oranien i Aaret 1567, ved Hertugen af Albas forestaaende Ankomst, gik i Landflygtighed bort fra Nederlandene, tilskrev Kong Frederik den Anden med smuk Deeitagolse ham et Brev fra Sorø, den 9de Marts 1567, hvori han i Anledning af hiin den Tause truende »Livsfare« [leibsgefahr] indbyder ham til at komme til sig i Danmark. Det hedder bl. A. i dette Brev: Weil dann die rechtenn, wahrenn freundt, dem alten sprichwqrt nach, ¦hin der nott erkandt, und wir E. L. dafiir gehalten, auch dieselbigen im icerck gegen uns bis daher nit underst erspiirt, wollen wir dasselbig nit ivenigers auch mit der that erweissen. Da sich demnach E. L. dergeatalt zubefahren und ausser ihrer la.ndt in sorgen achwebtenn, wollen die sich, zu verhiittung und abwelirung desselbigen, ungescheucht herein ins Heidi begebenn, und die gelegenheit dieser orter zu freicndlichem gefallen und so gut als wir hoben. Archives ou correspondancc inédite de la Maison d'Orange Nassau. Premiere serie. 111, 109110. Vilhelm af Oranien takkede Kongen, i en Skrivelse fra Dillen bu rg den 22de Juli 15G7, for det ikke benyttede Tilbud (Anf. Sted. Hi, 111 — 113), og opkaldte senere den 12te Junii 1584 sin berømte Søn Frederik Henrik efter Frederik den Anden og Kong Henrik den Tredie af Navarra (deu Fjerde af Frankrig). Motley, The Rise of the Dutsch Republic. London. 1800. 111, 597.

Side 647

dog ikke strax turde paatage sig1). Derimod modtog denne en For'sikkring om, at man indtil videre vilde vaage over, at Bothwell forblev i Danmark, hvor Kongen ogsaa nu, for større Trygheds Skyld, bestemte sig til at give ham Plads paa Malmøhuus. Denne Forsikkring blev udtrykkelig udtalt i den Svarskrivelse, hvormed William Stuart vendte tilbage, og hvori man, under en forekommende Form, udviklede de ovenmeldte Hensyn, der foreløbig havde formeent at opfylde den skotske Regjerings egenlige Ønske.

Forinden William Stuart afgik med hiin Forsikkring, fandt man baade at burde meddele Svaret og den Begjæring,somhavde fremkaldt det, til Jarlen paa Kjøbenhavns Slot. Orn hvorledes Bothwell modtog Underretningen herom, bringer et Brev fra Peder Oxe, skrevet paa Kjøbenhavns Slot den 30te December 1567, følgende Oplysning: »Eders Kongelige Majestæt, min ganske villige, pligtige, tro, underdanigeTjenestealtid tilforn. Stormægtigste, høibaarne Fyrste,- allernaadigste Herre og Konning, efter som jeg nu senest udi Helsingør talte med Eders Kongelige Majestæt om den skotske Greve, som sidder her paa Slottet, og Eders Kongelige Majestæt da saa for godt an, at han skulde forskikkes til Malmø Slot, og der holdes udi god Forvaring paa videre Besked, til saa længe hans Sag kunde bedre overveies, og Eders Majestæt kunde komme udi videre ForfaringomAlting, da efterdi jeg ikke selv kunde gange ud, havde jeg i Dag Licentiaten Gaspar Vaselich og Niels Kaas hos hannem, og lod give hannem Eders Majestæts Mening



1) Memorato vero Serenitatis Ve-vtræ feciali, cui prosecutionem Jiujus causæ et rel accitsationem comrnissam esse literæ Serenitatis Vestræ test abaidur, potestatem fecirnut, in proximo procerum. nostrorum conventu, legitimo judicio contra eundem experiundi disceptandique. Frederik den Andens Svarskrivelse af 30te December 1567.

Side 648

tilkjende, og at den skotske Herold var hid ankommen med Breve og Instrux fra Kongen af Skotland, udi hvilke han havde Befaling at skulle anklage hannem for en Morder, og den, som havde været udi Raad og Gjerning med at ombringe Kongen af Skotland, og lod hannem forelæse samme skotske Brev. Men efterdi Eders Kongelige Majestætafmig havde forfaret hans Beretninger, som han havde forevendt imod samme Anklage, og paa det Eders Majestæt kunde komme i videre Forfaring om Alting, og ikke imod nogen af Parterne skulde forgribe sig imod Retten,havdeEders Kongelige Majestæt paa denne Tid skrevet Kongen af Skotland et Svar til, hvilket hannem og blev forelæst, og udimidlertid vilde Eders Kongelige Majestæt lade holde hannem udi Forvaring paa et andet Sted, og hannem med god tilbørlig Underholdning forsørge, til saa længe Sagen kunde komme til Forhør, og Alting kunde forhandlesefterRetten; Eders Kongelige Majestæt som en kristelig og forstandig Potentat vilde have Indseende med, at ingen af Parterne skulde vederfares nogen Uret. Da besværede han sig paa det heftigste, at det skulde være hans Vederpart og Misgyndere frit for hannem med übillig Anklage at besvære, og løgnagtige Tidinger om hannem at udsprede, og han ligevel skulde holdes udi Hægte og Forvaring,efterdidet var hans Mening og Forsæt at begive sig til Eders Kongelige Majestæt og hos Eders Majestæt som Dronningens næste Slægt og Blodsforvandte at søge Hjælp og Trøst. Men hvad Retten belangede, vilde han Intet frygte sig for, dog begjærede han, at han maatte udskikkeenaf hans Tjenere udi Skotland og Frankrig efter sine Breve, Beviisninger og Vidnesbyrd, hvorledes Leilighedensighavde begivet, paa det han sig mod Retten kunde forsvare. Og synes mig, paa Eders Majestæts Behag, at

Side 649

Eders Majestæt det med god Lempe kan lade skee; Eders Majestæt vii værdiges at give mig Eders Kongelige MajestætsVilliederom tilkjende.« I et Postskriptum til Brevet havde Peder Oxe endnu tilføiet disse Ord: »Allernaadigste Herre og Konning, siden dette Brev var tilskrevet, sendte den skotske Greve mig en Seddel, hvorudi han var begjærendesatmaae fange- en Kopi af det Brev, som Kongen af Skotland havde skrevet Eders Kongelige Majestæt til, om hvadKlagemaal, som de Skotter have imod hannem; Eders Kongelige Majestæt vil værdiges at lade mig vide, om Eders Kongelige Majestæt vil, at han maa bekomme en Kopi af samme Brev«1).

Kong Frederik den Anden, der Nytaarsaften paa Frederiksborgblev bekjendt med Jarlens Ønsker, tillod paa den første Dag af det nye Åar 156.8 at opfylde dem begge, »dog at dersom han noget skriver, at han da tilforn viser Brevene,førend de besegies og udskikkes.« Men Kongen havde derhos paa den samme Dag, hvorpaa man i Rjøbenhavnmeddeelte Bothwell hans Skjæbne, og i Overeensstemmelsemed den tagne Bestemmelse, ligeledes fra Frederiksborgallerede skrevet saaledes til Bjørn Kaas, Befalingsmandenpaa Malmøhuus: »Vider, at vi have befalet Os elskelige Peder Oxe, vor Mand, Raad og Danmarks Riges Hofmester, at skulle forskikke den skotske Greve, som sidder paa Kjøbenhavns Slot, did over til vort Slot Malmø, hvilken paa nogen Tid skal blive der sammesteds besiddende.



1) Med Peder Oxes Brev har Geheimearkivet ogsaa dette hans Postskriptum, der slutter saaledes om Botlrwell: Sammeledes begjer hånd och att mothe fange ijc Daler til lons, Thij hånd haffuer inthet att kiøbe sig Heder fore, E. hon. may. w'dl och werdes at schriue mig till, om jeg shall forstrecke hannem nogitt paa E- kon. may.'s wegne.

Side 650

Thi b-eder vi Eder og ville, at I lader tilflye det hvælvede Kammer der paa Slottet, som Hofmester Eyler Hardenberg havde til sit Værelse, og at I lader tilmure Hemligheden udi samme Kammer, og dersom Vinduerne med Jernsprinkel ikke stærke og vel ere forvaret, at I da det dermed bestiller,og naar han did kommer, at I da liannem lader lægge i samme Kammer og forskaffer hannem Senge og god Underholdning, eftersom Peder Oxe Eder videre til— kjendegiver og underviser, og at I for Alting lader have god Vagt og Varetægt paa samme Greve, at han ikke bortkommer,eftersom I kunde tænke meest. Dermed skeer vor Villie1)".

XI.

Det var paa en Januardag i Aaret 1567, at Jarlen af Bothwell var redet ud fra Edinburg for at modtage Maria Stuart, da hun med den syge Darnley vendte tilbage fra Glasgow, og paa en Dag i Januar Maaned 1568 blev han, efter et Aar, hvorpaa han kunde see tilbage som det stormfuldesteaf alle, fra Kjøbenhavns Slot bragt over Øresundet



1) Baade af Kongens Skrivelse til Peder Oxe, dateret Frederiksborg, Nytaarsdag, Aar 1568, og af Kongens Skrivelse til Bjørn Kaas findes Afskrifter i Geheimearkivet. Den sidstnævnte Skrivelse blev allerede trykt af Bergenhammer, derpaa ved Henry Cockburn og Thomas Maitland i Skriftet for the Bannatyne Club, fremdeles af Fyrst Labanoff og endelig af Teulet. Disse have imidlertid alle taget Angivelsen Skrevet i Frederichsborg 28 Decembris Aaer efther Christi Fodzell 1568 altfor bogstaveligen, hvad der ligeledes er Tilfældet i T. Beckers Skildring af Adelersborg i Folkekalender for Danmark. Tredie Aargang. S. 53. Om den ældre Skik, der er fulgt i hiin Angivelse, at regne det nye Aars Begyndelse fra Herrens Fødselsdag eller Juledagen den 25de December, og om de forskjellige Lande, hvori den gjaldt, handles udførligere hos Brinckmeier, Handbuch der historischen Chronologic Leipzig. 18-43. S. 67—73.

Side 651

til Malmøes. Af det nuværende Malmøhuus hidrører kun den nordlige Flei tilligemed det nordlige Porttaarn fra Christianden Tredies Tid; den store vestlige Fløi blev først bygget af Kong Christian den Fjerde, og de øvrige sandsynligviisførst endnu senere; naar der er Spørgsmaal om et Statsfængsel i Aaret 1568, vil dette derfor alene kunne søges i den nordlige Fløi, og virkelig paavises der ogsaa her et gammelt Værelse, der efter Beskrivelsen synes at maatte være det, som Eyler Hardenberg havde beboet som Lehnsmand paa Slottet, og som nu igjennem flere Aar skulde afgive Bolig for Kong Frederik den Andens mærkeligsteStatsfang e1).

Bothwell havde allerede, forinden han betraadte dette sit Fængsel, under sit Ophold paa Kjøbenhavns Slot forfattetenudførlig Memoire, der for Kongen og det danske Rigsraad skulde begrunde hans Klage over den Tvang, hvorved det nu blev ham formeent hos andre Fyrster og Herrer at virke for den skotske Dronnings Befrielse2); »for at Kongen af Danmark og hans Rigsraad bedre og klarere kunde kjende hans Anklageres Ondskab og Forræderi, havde han saa summarisk, som det havde været ham muligt, sammentrængt og sandfærdigen forklaret Aarsagerne til de indtrufne Uroligheder og Bevægelser, hvortil hine alene vare de egenlige Redskaber og Ophav, fra Aaret 1559 lige indtil



1) Efter en Bemærkning af Hr. C. Sonnenstein Wendt i Malmø. Hverken Slottets eller Kommandantskabets Arkiv i Malmø strække sig tilbage til den danske Tid; Gouvernementsarkivet, som svarer til den tidligere Lehnsmands paa Malmøhuus, indeholder ogsaa kun faa Dokumenter, som gaae saa langt tilbage, og skjønt flere Dokumenter fra Slotsarkivet under den danske Tid have forvildet sig til Raadhuusarkivet i Malmø, ere dog ogsaa disse blottede for enhver Oplysning med Hensyn til Bothwells Ophold.

2) Pour la délivrance de la Hoyne ma princesse.

Side 652

den Dag i Dag«1). Denne Memoire, der ikke var affattet uden en vis Dygtighed, er oftere bleven benyttet i den ovenstaaendeFremstilling,skjønt kun med stor Forsigtighed, da Bothwell i den ikke blot fralægger sig al Deel i DarnleysDød,men endog aldeles forbigaaer saadanne aabenlyse Kjendsgjerninger, som Dronningens Overrumpling ved Cramondbroenoghendes Bortførelse til Dunbar. Dengang Bothwell den ote Januar 1568 sluttede denne Memoire paa Kjøbenhavns Slot2), fremhævede han vel, at han var kommenmedFuldmagt ikke blot fra Dronningens Venner, men ogsaa fra Maria Stuart selv, der, trods sit strenge FangenskabpaaLochleven, skulde have fundet Leilighed til i Eet og Alt at bekræfte, hvad disse havde vedtaget3), men han opgav dog endnu kun som Formaalet for sit Ærinde til Kong Frederik den Anden, at han i Almindelighed skulde bede denne om Hjælp i Raad ogDaad4). Men da han faa Dage efter saa sig som Fange indenfor Malmøhuus's Mure, gik han et Skridt videre. Han tilføiede nu en mindre Memoire,hvorihan ikke lod det beroe ved overhoved at gjentage,athan



1) Afin que le lioy de Dannemarck et le Conseil de sun ruyaumc puissent mieulx et plus clairement congnoistre les meschancetez et trahisons de mes accusateurs, cy-dessous nommez, j'ay, le plus sommairement quHl nC o, esté possible, coviprins et véritablement déclairé les causes des iroubles et esmotions advenues, desquélles eux seulz sont les principaulx autheurs et commencement, depuis ran 1559 jusques aujourd'huy. Det Pr denne Memoire, der tilsigtes ovenfor, hvor ingen anden Kildeangivelse er tilføiet.

2) A Copenhaguen, la veille des Boys. M. D. LXVIII.

3) Mais, pour plus grande seureté, je feiz tant que fen euz son ad viz, qui estoit qu'elle trouvoit fort bon tous ce que les Seigneurs m'avoyent conseillé, vie pryant Æeffectuer le tout le plus diligentement qu'il me seroit possible.

4) JEstimans poter vray que cecy pourrait induyre le diet Roy a me donner son bon conseil, secours, ayde et faveur, et, pour Vobtenir plus facilement, je luy debvois presenter mon service et tout ce qui estoit en via puissance.

Side 653

tage,athanvar kommen for at bede om Hjælp til Lands og Vands, men særligen tilføjede, at det var ham paalagt til Gjengjæld at tilbyde Kongen Orkn- og Hetlandsøerne1); naar kun Kongen og hans Rigsraader selv vilde angive, hvorledes de vilde have Sikkerhedsbreve udfærdigede med Hensyn til disse Øers Overlevering, indestod Jarlen for, at de skulde blive saaledes udfærdigede og forseglede af Dronningen,afham selv og af det skotske Statsraad2). Denne Memoire, som Bothweil opsatte den 13de Januar3), gav han, tilligemed den foregaaende, samme Dag paa Malmøhuus til den franske Gesandt, Charles Dancay, der ogsaa der maa have besøgt ham, og denne har bemærket, at han tre Dage senere, den 16de Januar 1568, i Helsingborg havde Leilighed til at overrække dem til Peder Oxe og Johan Friis4).



1) Premiérement, que je debvois demander aSa Majesté de Dannemarck, comme allié et confédére de la dicte Hoyne, ayde, faveur et assistance, tant de gens de guerre que de navires, pour la délivrer de la captivité ou elle est. Item, pour les fraiz qui y pourroient estre faicts, que je fase offre a Sa Majesté de rendre les isles de Orquenay et de Schetland, libres et quittes, sans aulcun empeschement, a la couronne de Dannemarck et de Norvégue, comme ils avoyent cy-devant quelque temps esté.

2) JSt je prometz en bonne joy que les dictes lettres seront scellées de la JRoyne, de moy et du Conseil du royaume Æ'Escosse, et signées de chascun de nous, de noz propres mains.

3) De Malmo'é, le XIIIe de Janvier 1568.

4) Afßothwells her nævnte Memoirer haves tvende samtidige Afskrifter. Den ene, der, som ommeldt, tidligere fandtes paa Drottningholm, og som nu opbevares paa det kongelige Bibliothek i Stockholm, har denne Paategning af Dancay: Je receus cette instruction au chasteau de Malmeu, le Xllle jour de janvier, Van 1568, du sieur Jacques de Boduel, conte de Boduel, duc des isles de Orquenay, raary de la lioyne d'Escosse, etc, et Vay présenté a Helsingbourg au sieur Peter Oxe, present le sieur Jehan Friz, ckancellier, le XVI de januier. Surquoy je receus d'eux mesmes la response au chasteau de Copenhagen le XXI du did mols. Denne Afskrift har altsaa været en Kopi, som Dancay forbeholdt sig, da han i Helsingborg overleverede de originale Memoirer til Peder Oxe. Den blev første Gang trykt af The Baniiiityne Club. Den anden samtidige Afskrift, der opbevares blandt Familien d'Esnevals Papirer paa Slottet Pavilly i iNormandiet, har Marginalnoter, som efterhaanden med et Par Ord angive Textens Indhold, og slutter med denne Tilføielse: Le diet conic a luy mesmes écris les annotations qui sont en la marge. Den er altsaa uden Tvivl fra Bothwell selv bleven sendt til Frankrig, hvor den formodenlig senere for sine Oplysningers Skyld blev overgiven til Baron d'Esneval, Herre til Courcellcs, dengang denne i Aaret 1585 gik som fransk Gesandt til Skotland. Denne Afskrift blev først benyttet af Fyrst Labanoff til hans Pieces et documents relatifs au comte de Bothwell. Paa nogle faa Varianter nær er dog Texten i begge Afskrifter fuldkomment overeensstemniende.

Side 654

Hvad enten Tilbudet af Orkn- og Hetlandsøerne, som Bothvvell nu fremsatte, virkelig har været den skotske Dronnings og det skotske Statsraads »Hensigt og endelige Villie«1), eller kun en Ileminisceuts fra den Tid, da BothwellfulgteForhandlingernei det skotske Statsraad, har ladet ham paa Malmøhuus gribe Tanken derom som det sidste Redningsmiddel, kunde han gjøre temmelig sikker Regning paa, at han for et saadant Tilbud vilde trælle aabnere Øren. Det Skridt, som Christian den Første havde gjort, dengang da han, i Stedet for den Medgift, hvormed hans Datter skulde have været udstyret, pantsatte OrknogHetlandsøernetilSkotland, har ikke bragt denne Konge større Lov i Norges Riges Historie, end han opnaaede i Danmarks ved den Maade, hvorpaa han, for at vælges til Fyrste i Holsteen, ogsaa lod Slesvig knyttes til et fremmed Land. Under Kong Christian den Tredie havde den dansknorskeRegjeringalleredebegyndt paa den store Række af Forsøg, hvorved man senere frugtesløst søgte at vinde



4) Afßothwells her nævnte Memoirer haves tvende samtidige Afskrifter. Den ene, der, som ommeldt, tidligere fandtes paa Drottningholm, og som nu opbevares paa det kongelige Bibliothek i Stockholm, har denne Paategning af Dancay: Je receus cette instruction au chasteau de Malmeu, le Xllle jour de janvier, Van 1568, du sieur Jacques de Boduel, conte de Boduel, duc des isles de Orquenay, raary de la lioyne d'Escosse, etc, et Vay présenté a Helsingbourg au sieur Peter Oxe, present le sieur Jehan Friz, ckancellier, le XVI de januier. Surquoy je receus d'eux mesmes la response au chasteau de Copenhagen le XXI du did mols. Denne Afskrift har altsaa været en Kopi, som Dancay forbeholdt sig, da han i Helsingborg overleverede de originale Memoirer til Peder Oxe. Den blev første Gang trykt af The Baniiiityne Club. Den anden samtidige Afskrift, der opbevares blandt Familien d'Esnevals Papirer paa Slottet Pavilly i iNormandiet, har Marginalnoter, som efterhaanden med et Par Ord angive Textens Indhold, og slutter med denne Tilføielse: Le diet conic a luy mesmes écris les annotations qui sont en la marge. Den er altsaa uden Tvivl fra Bothwell selv bleven sendt til Frankrig, hvor den formodenlig senere for sine Oplysningers Skyld blev overgiven til Baron d'Esneval, Herre til Courcellcs, dengang denne i Aaret 1585 gik som fransk Gesandt til Skotland. Denne Afskrift blev først benyttet af Fyrst Labanoff til hans Pieces et documents relatifs au comte de Bothwell. Paa nogle faa Varianter nær er dog Texten i begge Afskrifter fuldkomment overeensstemniende.

1) L'intention et finale volonté de la dicte lioyne et de Messieurs de son Conseil.

Side 655

Øerne tilbage1). Forgjæves havde Christian den Tredie tilbudt Skotterne at ville udrede den Pengesum, der i sin Tid var bleven lovet som Medgift af hans Farfader; fransk Mægling havde ogsaa bragt ham til at opgive den Tanke, han derefter en Tidlang havde næret om ved en stor KrigsflaademedMagtat sætte sine Fordringer paa Øerne igjenne m5). Ogsaa Kong Frederik den Anden havde lige fra



1) Den sidste Bog af Torfæus's Orcades (p. 207228) er kun en Fremstilling De indefessis potentissimorum Regum Daniæ Norvegiceque studiis jus suum in Orcades adjacentemque Hetlandiam pacifice repetendi. Under Slutningen af Christian den Fjerdes Kegjering, der trods sin egen Trængsel baade med Penge og Mandskab søgte at understøtte Kong Karl den Iste under Borgerkrigen i England, troede man sig i Danmark saa nær ved Maalet, at der ifølge Torfæus allerede skal have været Spørgsmaal om, hvo af Rigsraaderne der skulde forestaae hine Øer. Under den Søkrig mod England, hvori Kong Frederik den Tredie deeltog i Aarene 166067 i Forening med Hollænderne, skal det ligeledes have været paatænkt at fade Viceadmiral Nicolaus Heldt gjøre et Forsøg paa Orknøernes Erobring, og ved Freden i Breda gjordes der derpaa af de danske Gesandter endnu et udtrykkeligt Forbehold om Rettens Bevaring (Samlinger til Danmarks Historie under Kong Frederik den Tredie. Udgivne af P. W. Becker. Kjøbenhavn. 1847—57. 11, 152, 195—96, 40*). I Slutningen af Aarhundredet kan selve Udgivelsen af Torfæus's Orcades betragtes som en Reservation fra den dansk-norske Side, idet Torfæus i Dedikationen af sit Værk lige over for Kong Christian den Femte udtrykkeligen betegner Øerne som provinciam Tuara. Kongens Ministre havde i Anledning af den skarpe Maade, hvorpaa Løsningsretten til Øerne hævdes, ikke villet give deres Minde til Værkets Trykning, uden at der i denne Henseende foretoges nogen Forandring, men Christian den Femte havde derefter selv befalet, at Prætensionerne saa langt fra ikke maatte agtes som forbudne, at Skriftet tvertimod ingenlunde maatte komme for Lyset, med mindre de bleve fuldkommeligen udførte. (Eriksen, Thormod Torfesens Biografi. Minerva for December Maaned 1787. S. 307).

2) Den franske Minister, Charles Dancay, skriver i en Memoire af 12te April 1575, efter at have omtalt sin første Sendelse til Danmark: Aprés que feus satisfait a cette charge, je retournai en France, ou je ne fut longtems, que Marie, Heine Douairiére de VEcosse, mere de la Heine d'Ecosse qui est a present, envoya devers Monseign. le Roi Henri pour Vadvertir que le Roi Christiern de Dannemark dressait une grande arm.ee de mer, pour se joindre avec celle de la Reine Marie d'Angleterre, pour Vésperance qvCil avait de recouvrer par ce moyen les isles Orcades et autres terres que les Ecossais tiennent. Nya Handlingar rorande Skandinaviens Historia. I, 46.

Side 656

sin Thronbestigelse og indtil den nordiske Syvaarskrig havde fængslet hans Opmærksomhed i andre Retninger, forgjæves fortsat Faderens Underhandlinger med Skotland, for at faae Øerne tilbage. Og hvad er da rimeligere end at antage, at Bothwells Tilbud ikke har bidraget mindst til den MildhedogOmsorg,hvormed den skotske Statsfange nu igjennemflereAarbliver beskyttet i Danmark? hvor kunde det være anderledes, end at Kong Frederik og hans Rigsraader jo maatte lytte til et saadant Tilbud, som gjordes af en Mand, der selv var »Orknøernes Hertug«, som fremsattes i den skotske Dronnings Navn, og som den bestandig fortsattePartikampiSkotland vel kunde gjøre til mere end en Drøm for en Tid, der kun var lidet mere end en Menneskealder fjernet fra Slagdagen, der ved Summerdale (den 7de Juni 1529) endnu engang havde seet Orknøernes forladte nordiske Befolkning som Seirherrer over de indtrængteFremmedefraSkotland? Det bliver vel kun en übegrundet Gisning, om Bothwell fra det Fjerne kan have øvet nogen Indflydelse paa de Stemplinger til Fordeel for Kong Frederik den Anden, der tilsidst bidroge til, at den skotske Regjering, under hans Ophold i Danmark, en Tid lang endog fængslede hans Efterfølger som Øernes Lehnsherre'},mendeter ikke uden Betydning, at da i Aaret



2) Den franske Minister, Charles Dancay, skriver i en Memoire af 12te April 1575, efter at have omtalt sin første Sendelse til Danmark: Aprés que feus satisfait a cette charge, je retournai en France, ou je ne fut longtems, que Marie, Heine Douairiére de VEcosse, mere de la Heine d'Ecosse qui est a present, envoya devers Monseign. le Roi Henri pour Vadvertir que le Roi Christiern de Dannemark dressait une grande arm.ee de mer, pour se joindre avec celle de la Reine Marie d'Angleterre, pour Vésperance qvCil avait de recouvrer par ce moyen les isles Orcades et autres terres que les Ecossais tiennent. Nya Handlingar rorande Skandinaviens Historia. I, 46.

1) Dette var Dronningens Halvbroder, Lord Robert Stuart, hvis dangerous and treasonable practices tcith Denmark med übestemte Ord berøres hos David Balfour, Odal Rights and Feudal wrongs, p. 62.

Side 657

1570 nogle fremmede Krigsskibe havde viist sig paa NordkystenafSkotland,vidste Rygtet at melde, at det var JarlenafBothwell,der nu kom tilbage1), eller uden Betydning, at hans Modstandere endnu i det følgende Aar nærede Frygt for, at Maria Stuart fra sit Fængsel i England vilde finde Leilighed til at udfærdige de af Bothwell lovede Sikkerhedsbrev e2), og at Frederik den Anden vilde udruste Skibe og Mandskab til Bothwell, for at han kunde tilbagebringehamdeNorges Rige kun med Uret fraskilte Øer3).

Den skotske Regjering har dog ikke ladet det mangle paa gjentagn-e Forsøg paa at faae Kong Frederik den Anden til at opgive Bothwell. Medens William Stuart i Slutningen af Aaret 1567 opholdt sig i Danmark som Overbringer af Murrays første Fordring om at faae Bothwell udleveret, var i Skotland det Parlament sammentraadt, der i Eet og Alt



1) Les aultres disoient que c'estoit le comte de Boduel qui venoit de Danemarc avec quelques gens qu'il avoit ramassez. La Motte Fénélons Beretning til Kong Karl den Niende og Catharina af Medici, af 27de Marts 1570, i Correspomlance diplomatique de-Bertrand de-Salignac de la Motte Fénélon, ambassadeur de France en Angletene de 1568 å 1575. Publiée pour la premiere fois sur les manuscrits conservés aux archives du Royaume. Paris et Londres. 1838—1840. 111, 98.

2) Lettres of favour from the Kynges moder to this king that the mor dorer Boihwell be not delivered to be punished, with sum promes of kyndnes to hym thairfore of the yles of Orknay and Schetland. Thomas Buchanans Brev til Cecil, dateret fra Kjøbenhavn den 19de Januar 1571, og efter the State paper Office meddeelt hos Ellis, Latter years of James Hepburn. p. 13.

3) Ceulx cy avoient eu adviz que le roy de Dannemark estoit æprés a accomoder le comte de Boudouel de quelque nombre dlwmmes et de vaysseaulx, pour faire' une descente en Escose, et que le dict Boudouel luy promettoit de luy mettre entre les mains les Orcades, mais cella rCa pas contlnué, dont ceulx cy rCent sont plus en payne. La Motte Fénélons Beretning til Kong Karl den IN'iende, af 6te Marts 1571, i Gorrespondance de Bertrand de Salignac de la Motte Fénélon. IV, 8.

Side 658

skulde bekræfte den nye Regjerings Forholdsregler og forlangeKatholicismenaldelesafskaffet;denbortdragneJarl og de andre endnu ikke paagrebne Mænd, der med ham gjaldt for Medskyldige i Darnleys Død, havde været stevnede til at møde for Parlamentet, og dette havde derpaa den 20de December 1567 dømt den udeblivende Bothwell fra Adelskab, Ære, Liv og Gods1). Da William Stuart i BegyndelsenafAaret1568varkommentilbagefraDanmark med uforrettet Sag, optoges denne nu af Murray med forøgetIver.MurrayhenvendtesigbaadetilDronningElisabethiEnglandogtilKongKarldenNiende sabethiEnglandogtilKongKarldenNiendei Frankrig med Anmodninger om, at de ville understøtte den skotske Regjerings Andragende hos Kongen af Danmark. Elisabeth efterkom villig denne Opfordring: hun tilskrev i denne Anledning Frederik den Anden fra Westminster den 30te Marts og senere atter fra Greenwich den 4de Mai 1668; medens hun med sit kongelige Ord vilde indestaae for, at Bothwell, hvis han blev udleveret fra Danmark, skulde faae sin Sag- paany paakjendt i Skotland i Overeensstemmelse med Ret og Upartiskhed, fremhævede hun især, hvorledes Darnley havde været hendes egen Slægtning, og hvorledes det her gjaldt alle Monarkers Sag, hvis Majestæt efter en høiere Lov og Guds egen Villie altid burde være hellig og aldrig krænkes ustraffet2). Derimod var Murray ikke saa



1) Parlamentsdommen i Acts of the Parliaments of Scotland. Edinburgh. 1814—1814. fol. 111, 5. Jvfr. Andersons Collections. IV, 1.52.

2) Det hedder i det andet af hine Breve fra Elisabeth, der begge findes i Geheimearkivet, og hvoraf det her nævnte først blev trykt af LSergenhammer (S. 324): Hoc facinus privatl in principem, subditi in suum dominurn, re exsecrabili, exemplo intolerabili plane existit, cunctis quidem hominlbus, prcecipue vero regibus, quorum majestatem ratio vult et Deus ipse sacrosanctam esse jubet. Denne Opfattelse af Majestætens Hellighed blev paa et senere Tidspunkt dog ikke fastholdt af Elisabeth, da hun i Aaret 1587 til Frederik den Anden stilede det Brev angaaende Maria Stuarts Henrettelse, der efter Originalen i Geheimearkivet er meddeelt i Nye danske Magazin. IV, 26869, ja den opgaves egenlig allerede et Par Uger senere, da en Fiskerbaad over Solway Bugten havde ført Skotlands flygtende Dronning til Kysten af Cumberland. Men da Elisabeth skiev sit Brev i Greenwich den 4de Mai 1568, hvori den skotske Dronning endnu faaer Navn af hendes kjæreste Søster {sororis nostrce charissimæ), stod Maria Stuart, efter Undvigelsen fra Lochleven, endnu i Spidsen for den Hær af hengivne Tilhængere, der først den 13de Mai skulde lide Nederlaget ved Langside.

Side 659

heldig i Frankrig; trods de meest levende Forestillinger af
en af hans Agenter, lykkedes det ikke her at lede Karl den
Niende eller Catharina afMedici i den samme Retning; det
var saa langt fra, at Dancay, saaledes som man havde udbedtsig,blevinstruerettilatunderstøttedenskotske

gjeringsAndragende1), at den franskejKonge, til hvem
wF
Bothwell saa bønfaldende havde henvendt sig fra KjøbenhavnsSlot,tvertimodpaalagdesinMinisteriDanmarkat

modarbeide Jarlens Cdleverelse. Under disse Forhold ansaa
man det i Skotland for hensigtsmæssigst, om man kunde
overdrage Sagens Gjennemførelse til en Skotte, hos hvem
man forudsatte personlig Gunst hos Kong Frederik den
Anden, og en saadan troede man at have fundet i Kaptain
John Clark, eller, som han i Danmark blev kaldt, Kaptain
Johannes Clark. Ved Begyndelsen af den nordiske SyvaarskrighavdedenneskotskeAdelsmandbegivetsigtilDanmarkmedAnbefalingerbaadefraDronningMariaStuart


og fra Dronning Elisabeth, han havde derpaa under Krigen
gjort Frederik den Anden god Tjeneste2), og var i Aaret



2) Det hedder i det andet af hine Breve fra Elisabeth, der begge findes i Geheimearkivet, og hvoraf det her nævnte først blev trykt af LSergenhammer (S. 324): Hoc facinus privatl in principem, subditi in suum dominurn, re exsecrabili, exemplo intolerabili plane existit, cunctis quidem hominlbus, prcecipue vero regibus, quorum majestatem ratio vult et Deus ipse sacrosanctam esse jubet. Denne Opfattelse af Majestætens Hellighed blev paa et senere Tidspunkt dog ikke fastholdt af Elisabeth, da hun i Aaret 1587 til Frederik den Anden stilede det Brev angaaende Maria Stuarts Henrettelse, der efter Originalen i Geheimearkivet er meddeelt i Nye danske Magazin. IV, 26869, ja den opgaves egenlig allerede et Par Uger senere, da en Fiskerbaad over Solway Bugten havde ført Skotlands flygtende Dronning til Kysten af Cumberland. Men da Elisabeth skiev sit Brev i Greenwich den 4de Mai 1568, hvori den skotske Dronning endnu faaer Navn af hendes kjæreste Søster {sororis nostrce charissimæ), stod Maria Stuart, efter Undvigelsen fra Lochleven, endnu i Spidsen for den Hær af hengivne Tilhængere, der først den 13de Mai skulde lide Nederlaget ved Langside.

1) Memorandum af en unævnt Agent, sendt af Murray til Kongen og Enkedronningen af Frankrig, hos Teulet, Papiers d'État relatifs a l'histoire de l'Écosse. 11, 942.

2) Hos Hesen, der nævner ham som en fornem skotsk Capitein Johannes Clarich, en vellærd, velbereyst, vidt forfaren oc tap fer Krigsmand, som i Begyndelsen bleff fra Engeland her ind forskrefven, lægges det ham dog til Last, at han i Aaret 1 065, medens han skulde ligge i Varbjerg, med sin Lieutenant David Stuart og den bedste Deel af Mandskabet egenraadig begav sig ned til Daniel Rantzau i Halmstad, idet Svenskerne under denne hans Fraværelse uformodet beleirede og efter en blodig Storm indtog Slottet. Kong Fredcrichs den Andens Krønicke. Kjøbenhavn. 1680. fol. S. 131, 261.

Side 660

1567 bleven sendt ud af Landet for at hverve flere LeietroppertildendanskeKonge.Detvarunderdette Ophold i Skotland, at Sammensværgelsen imod Both well kom til Udbrud, og Clark havde dengang ikke taget i BetænkningatsluttesigtilOpstanden;etØienvidne,der beskrevet Lordernes Tog fra Edinburg i Natten mellem den 15de og 16de Mai, nævner saaledes blandt de til Carberry- Høien uddragne Skarer, der vilde optage Kampen med den fra Dunhar kommende Bothwell, udtrykkelig ogsaa KaptamClarkogdeafhamforKongenaf Danmark hvervede Krigsfolk1); Clark havde derefter ligeledes den 17de Juni med den samme Iver ladet det være sig magtpaaliggende paa Søen at tilfange tage William Blacader, den afßothwells Fortrolige, der først blev henrettet som Jarlens Medskyldige-).DaKaptainClarkiEfteraaretmedsineKrigsfolk



2) Hos Hesen, der nævner ham som en fornem skotsk Capitein Johannes Clarich, en vellærd, velbereyst, vidt forfaren oc tap fer Krigsmand, som i Begyndelsen bleff fra Engeland her ind forskrefven, lægges det ham dog til Last, at han i Aaret 1 065, medens han skulde ligge i Varbjerg, med sin Lieutenant David Stuart og den bedste Deel af Mandskabet egenraadig begav sig ned til Daniel Rantzau i Halmstad, idet Svenskerne under denne hans Fraværelse uformodet beleirede og efter en blodig Storm indtog Slottet. Kong Fredcrichs den Andens Krønicke. Kjøbenhavn. 1680. fol. S. 131, 261.

1) And Captain Clark wiih sa inany as he had lu/tit on his awin expense, in dellberation to 2)ass thairefter in Danmark to the nominer of fourscoir of men or thairby. John Beatons Brev, datereL Edinburg den 17de Juni 1567, hos Laing, History of Scotland. 11, 110.

2) William Blacader capitane, suspectit lyhewise for the said slanchter, wc.s takin be capitane John Clerk, servand to the king of Denmark, quha conie heir to raise men of heir, vpoun the sea, ivlien he wes fleand away. Diurnal of remarkable Oecurrents. p. 115. Cappitaine JHakkarton a été priz sur la mer par le cappitaine Clerque. Den samtidige franske Krigsmands Beretning om Begivenhederne fra den 7de til den 10de Juni 1567, hos Teulet., Pupiers d'État. 11, 168. Sir Nicholas Throckmorton, der nævner Clark som Captain Clerk, which hath so long served in Danmark and served at Newhaven, taler udførligere om denne hans Bedrift i sit Brev til Dronning Elisabeth, dateret Edinburg den 18de Juli 1567, hos Robertson, History of Scolland. 11, 311.

Side 661

»endelig drog bort til Danmark, havde den nye skotske Re;gjering,somhanhavdeforpligtetsigsaameget,medgivet ham en Skrivelse til Frederik den Anden, der fortier hans Deeltagélse i Kampen mod Bothwell, men undskylder hans langvarige Udeblivelse som en Følge af, at netop denne tidligere skulde have lagt hans Hverving Hindringer i Veien, ligesom man ikke heller dengang vidste i bedre HænderendhansatovergiveetHverv,hvorveddet ham paalagt baade paa en passende Maade at fremstille Aarsagerne til Lordernes Opstand og Dronningens FængslingfordendanskeKonge,ogtilligeatgjøre denne ForslagometForbundmellemRigernemodden,som dengang syntes, den evangeliske Sag fra Papisterne nær truende Fare1). Da den ivrige Presbyterianer var kommen tilbage til Danmark, havde han ikke ladet det beroe med at meddele disse Fremstillinger og Forslag i den skotske Regjerings Navn, men han havde tillige i sit eget tilføiet -en Memoire2), der ikke blot fremstiller det som en utvivlsomKjendsgjerning,atder,vedAlbasAnkomsttilNederlandene,varindgaaetenSammensværgelsemoddeEvangeliskesfælledsSagafPaven,defornemsteitalienskeFyrster,



2) William Blacader capitane, suspectit lyhewise for the said slanchter, wc.s takin be capitane John Clerk, servand to the king of Denmark, quha conie heir to raise men of heir, vpoun the sea, ivlien he wes fleand away. Diurnal of remarkable Oecurrents. p. 115. Cappitaine JHakkarton a été priz sur la mer par le cappitaine Clerque. Den samtidige franske Krigsmands Beretning om Begivenhederne fra den 7de til den 10de Juni 1567, hos Teulet., Pupiers d'État. 11, 168. Sir Nicholas Throckmorton, der nævner Clark som Captain Clerk, which hath so long served in Danmark and served at Newhaven, taler udførligere om denne hans Bedrift i sit Brev til Dronning Elisabeth, dateret Edinburg den 18de Juli 1567, hos Robertson, History of Scolland. 11, 311.

1) Til Murrays for den tilbagevendte Clark, i Jacob den Sjettes Navn skrevne Anbefalingsbrev, der er dateret fra Stirling-Castle den 25de August 1567, og findes i Geheimearkivet, knytter sig sammesteds en Brevis declaratio eoruvi, quæ lllustrissimus Dofhinus Vicerex et Consiliarii JRegni Scotice Serenissimo et potentissimo principi Frederico 11°. Danorum etc. Regi et sui Hegni consiliariis per nobilem virum Joannem Clarck Scotum, eius Mis. Capitaneum, significari voluerunt.

2) Monita quædam privata dicti capitanei Clarck, i Geheimearkivet.

Side 662

Keiseren, Kongen af Spanien og Hertugerne af Savoyen og Baiern, men hvori Clark ogsaa fremhæver, at han under et Besøg i Nederlandene, som han ogsaa havde gjæstet under sin Fraværelse, havde havt Leilighed til at overbevise sig7 at Danmark nu først og fremmest vilde blive rammet af de Sammensvorne1); der forestod derfor de Evangeliske kun en almindelig Ruin, dersom Enhver deri vilde sørge for sig selv, hvorimod Kongen ved nu at stille sig i Spidsen for dem alle, vilde kunne danne et kirkeligt Forbund, hvortil Verden lige siden Frelserens Dage ikke havde kjendt Mage9). Vistnok havde den danske Konge, da han derpaa den Iste Oktober 1567 fra Kjøbenhavn tilstillede den skotske RegjeringSvarpaadisseForslag,temmeligkoldtafviistTankenometsaadantalmindeligtForbundmodPapisterne, overbeviist, som han var, om, at Gud nok vilde vide at beskytte sin Kirke imod uretfærdig Vold, og idet han iøvrigtforsikkredeomsinegenUforanderlighedforEvangeliets Sagn), men i det samme Svar havde han derimod baade med Velvillie modtaget den skotske Regjerings. UndskyldningforClarksUdeblivelseogselvsaaledesanerkjendt



1) Præterea postrema mea in Belgium, profectione ego omnes fere incolas tantopere a Serenissimo Danorum Bege alienatos reperi, et tam apperte de impedimentis et incommodis, quæ in kuiusce bultici marts angustiis hoc bello perpessi sunt, conquerebantur, ut maxirne metuam, ne Bispani initium istius nefariæ conjurationis potius ab ejusdem Majestate quam a quovis alio faciant. Monita quædam privata dicti Capitanei Clarck, i Geheimearkivet.

2) Futurus enim Me est caput et dux talis actionis, quæ omnium, quæ ab adventu salvatoris nostri Jhe.su Christi tentatæ sunt, erit maxime memorabilia. Clarks anførte Memoire i Geheimearkivet.

3) HJtenira nos in professione doctrince ccelestis, quæ nobis a Domino parente nostro tradita est, et quæ Domini beneficio in ecclesiis et scholis Jiegnorum nostrorum riget, perpetuo perseveraturi sumus. Kong Frederik den AndcnB Skrivelse af Iste Oktober 15(57, i Geheimearkivet.

Side 663

dennes prøvede Tapperhed og Paalidelighed, at hans LandsmændikketroedeatkunnefindenogendygtigereTalsmand for Forfølgelsen mod Bothwell, end naar de nu atter i denne Sag kaarede Clark til deres Fuldmægtig. Murray fremdrev atter Sagen med sin sædvanlige Energi. Den 16de Juli 1568 tilskrev han Kong Frederik den Anden en indstændigAnmodningomattillade,atKaptainClarkmaatte gjøre en kort Reise tilbage til Skotland, for at man der mundtlig kunde træffe Aftale med ham om en Sag af den største Vigtighed1), og førend den danske Konge endnu havde kunnet opfylde denne Begjæring, ilede Murray derpaa med den 2ide August at udfærdige en Fuldmagt for Clark til at lade Bothwell henrette i Danmark, idet han paa samme Tid atter tilskrev Kong Frederik den Anden, for at gjøre ham opmærksom paa, at efter Retsvæsenet i SkotlandhavdedenParlamentsakt,derden20deDecember 1567 havde dømt Bothwell, en urokkelig Lovs Kraft, og at det derfor vistnok var langt at foretrække, at Bothwell nu maatte kunne komme til at lide sin Straf i Skotland selv; men da han dog ikke kunde miskjende, at man, imedens Nordsøen endnu var saa opfyldt af Kapere, ei med Sikkerhed vilde kunne faae ham oversendt uden med en saadan væbnetSøstyrke,hvorovermannuikkeletkunderaad e2), vilde



1) Rem nobis gratissimam Tua Serenitas factura est, si, remisso ad breve tempus militari, quo est ille jamdiu obstrictus, sacramento, veniam largiri velit in Scotiam transmittendi et nobiscum, qui hoc a Serenitate Tua vehementer contendimus, colloquendi. Murrays Skrivelse i den umyndige Kong Jacob den Sjettes Navn, dateret fra Stirling-Castle den 16de Juli 1568, i Geheimearkivet.

2) Verum quum per sævitiam bellorum, quibus vicina regna atque adeo universus fere Christianits orbis conflictatur, mare a piratis obsessum sit, satis tutum non videbatur illum mari committere sine va~ lenti navium et strenuorum militum comitatu, ut in Scotiam sine periculo transportari posset. Murrays i Jacob den Sjettes Navn udfærdigede Skrivelse er dateret fra Edinburg den 21de August 1565, og blev først efter Geheimearkivet trykt hos liergenhammer. S. 328—333.

Side 664

han indskrænke sig til at fordre ham overgiven i Clarks Hænder, for at denne derpaa kunde lade Jarlens Hoved afhugge og i det Mindste oversende dette til Udstilling paa det Sted, hvor Misgjerningen var begaaet1). For at sikkre sig den danske Konges Indvilligelse, havde Murray derhos, uagtet Skotlands egne Uroligheder kunde synes at fraraade det, med stor Imødekommen tilladt Axel Wiffert, en anden af Frederiks Hververe, at samle to tusinde nye Leietropper for dennes Krigstjeneste, og denne Adelsmand troede derforogsaadensammeDag,hvorpaaMurrayselvtilskrev Frederik den Anden, ligeledes at burde tilskrive Kongen, at han havde fundet Skotlændernes »Skrig« mod Bothwell saadan, at han underdanigst vovede at anmode Kongen om at opfylde deres Begjæring-). Med Parlamentets Dom over Bothwell, der i det herskende Parties Tanke overflødigen afgav det fra dansk Side i det forrige Aar fordrede Beviis, og med Murrays og Wifferts Skrivelser til Frederik den Anden, afreiste en anden adelig Skotlænder, der ogsaa var indtraadt i Kongens Krigstjeneste, Gawin Elphinstone, den følgende Dag fra Edinburgh); men Murray gav sig dog



2) Verum quum per sævitiam bellorum, quibus vicina regna atque adeo universus fere Christianits orbis conflictatur, mare a piratis obsessum sit, satis tutum non videbatur illum mari committere sine va~ lenti navium et strenuorum militum comitatu, ut in Scotiam sine periculo transportari posset. Murrays i Jacob den Sjettes Navn udfærdigede Skrivelse er dateret fra Edinburg den 21de August 1565, og blev først efter Geheimearkivet trykt hos liergenhammer. S. 328—333.

1) Quam ob cuusam igitur Serenitatem Tuam maocime rogamus, vt illum eidem cajiitaneo ad extremum supplicium dedi curet, utque is abscissum a cervicibus parricidce caput ad nos in Scotiam transmittat, quod, pro more, palo prcefixum, in loco, quo ccedes perprtrata est, defigendum curemus. Sammesteds.

2) Do ist Mein gants vnderthenigst vnd demuethiges bitt Euer Ken: Mat: tvolle Innen solches gnedigst zulassen vind vergunnen. Axel Wi Herts Brev til Frederik den Anden, geschreben zu Edinburg jn Schottlandt am 21 tag Augusti 1568, i Geheimearkivet.

3) Tpoun the xxij day of the said moneth of August thair wes ane commissioun send be my lord regent, with ane gent'dman calld Gawin JElphingstoun, to the King of Denmark. A Diurnal of remarkable Occurrents. p 137.

Side 665

endnu ikke Ro; ogsaa da Axel Wiffert efter fuldendt Hverv nogle Dage senere selv fulgte efter Elphinstone til Danmark,medgavhanhamden26deAugustetnyt Brev til Frederik den Anden, hvori Murray. atter forestiller denne, at naar Bothwell ikke sikkert kunde overbringes til Skotland,maatteKongendogidetMindsteikketaale, »denne efter guddommelige og menneskelige Love fordømte Røver« ogsaa i Danmark undgik sin fortjente Straf1).

Da Kaptain John Clark i Oktober kunde fremstille sig i Roskilde med den eiendommelige Fuldmagt, der var blevenhamtilstilletfra den skotske Regjering, havde Frederik den Anden imidlertid faaet forøget Opfordring til ikke at rette sig efter en saa besynderlig Opfordring. Forudseende, at den skotske Regjering ikke vilde lade Sagen beroe, havde Kongen nemlig forinden henvendt sig til andre Fyrster;hanhavdefor disse fremstillet, hvor vanskelig og betænkelig en fuldstændig Tilfredsstillelse af den skotske Regjering maatte synes ham af Hensyn til hans egen JurisdiktionogOverhøihed,paa Grund af hans nære Slægtskabmeddenskotske Dronning, af Omsorg for hans kongelige Reputation og i Betragtning af den Uro og hele usikkre Tilstand, hvori Tingene i Skotland endnu befandt sig; og han havde derefter endt med at bede om, at »andre kristelige Øvrigheder« nu vilde komme ham til Hjælp med deres oplyste Raad. Disse saaledes raadspurgte Fyrster



3) Tpoun the xxij day of the said moneth of August thair wes ane commissioun send be my lord regent, with ane gent'dman calld Gawin JElphingstoun, to the King of Denmark. A Diurnal of remarkable Occurrents. p 137.

1) Ut divina humanaque sententia damnatus latro aut tuto in Scoiiam transportetur, aut meritas in Dania poenas luat, suppliciumque de eo sumatur ab iis, quorum Jidei sententice a senatu latce exsecutio a nobis mandata est. Ogsaa dette Brev fra Murray, ddteret Edinburg den 26de August 1568 og udstedt i Jacob den Sjettes Navn, blev først trykt af Bergenhammer. S. 325328.

Side 666

havde nu vel principielt skudt Sagen fra sig, yttrende sig paa en høflig, næsten ironisk klingende Maade, overbeviist om, at den danske Konge og det danske Rigsraad med deres »høitbegavede Forstand« selv bedst maatte kunne vide at raade i en saadan Sag; men forsaavidt de raadspurgteFyrsterdogsubsidiært indlode sig paa selve Spørgsmaalet,hvoromKongenaf Danmark imødesaa deres Yttringer,havdekunEen af dem udtalt sig nogenlunde bestemtforatopfylde den skotske Regjerings ønske. Dette var Frederik den Andens Svoger, Kurfyrst August af Sachsen;Kurfyrsten'havdefremhævet,at en saadan »(Remission«afForbrydereallerede var fastsat mellem ham paa den ene Side og Keiseren og Kronen Bøhmen paa den anden, og han fandt i dette Tilfælde en saadan saa meget mindre betænkelig for Kongen, naar Jarlen af Bothwell, som det var blevet meldt, tidligere under den nordiske Krig havde været denne imod og derimod i Skotland begunstigetdensvenskeKong e1). Kongens Farbroder, HertugAdolfafSlesvig og Holsteen, Hertug Julius af Brunsvig-WolfenbiittelogHertug Ulrich af Meklenburg havde derimod meent, at Hensynet til den kongelige Jurisdiktion maatte fordre, at Sagen kun kunde føres i Kongens egne Riger, for upartiske Dommere, og ved Advokater for begge Parter, den samme Anskuelse, som Kongen allerede i det forrige Aar havde gjort gjældende i sit Svar til den skotske



1) Vnd iceil zcir den auch aus Euer Jcon. Wirden ?deuorigen an vrut ergangenen schriefften vornehmmen, dass der Graf Euer kon. W. in icerendem SclncediscJien Kriege fast zu icieder gewesen, vnd nicld alleine Euer Kon. W. in der bey Schottlandt gesuchten nachbarlich hulffe vnd beistand yehindert, dem K'onige zu Sehvoeden aber alle fiirderung erzeigt Kurfyrst August af Sachsens Skrivelse, dateret Dresden den Iste September 1068, i Geheimearkivet.

Side 667

Regjering1). Den anden af Kongens dalevende Farbrødre, Hertug Hans den Ældre af Slesvig og Holsteen, havde vel formanet Frederik den Anden til at undgaae at støde SkotlandogEngland,der hidtil under Kongens Krig med Sverrig havde viist sig som velsindede Naboer, men han havde dog kun opmuntret ham til at see Tiden an, der vilde bringe de bedste Raad, og til derfor lige over for den skotske Regjerings Paatrængen som en passende UndskyldningatnævneOptagelse af de dengang aabnede Fredsunderhandlinger;Kongenvildeda maaskee i Fremtiden ogsaa kunne faae Leilighed til at virke noget for den ulykkeligeskotskeDronning,om ikke til hendes fuldkomne Gjenindsættelse i Regjeririgen, saa dog i det Mindste til at hun fik en anselig »Livgeding«2), thi hvad de ved denne Sag fremfor Alt maatte mindes, var deres nære Slægtskab med Dronningen, hidrørende fra deres fælleds Stamfader, Kong Christian den Første3). Med saadanne Yttringer stod den Fordring i fuldkommen Strid, der nu, uden videre



1) Skrivelserne fra Hertug Adolf af Slesvig og Holsteen, Hertug Julius af Brunsvig-Wolfenbuttel, og Hertug Ulrich af Meklenborg, daterede fra Gottorp den 27de August 1568, fra Wolfenbuttel den Ilte September 1568, og-fra Wismar den 19de September 1568, alle i Geheimearkivet.

2) Wo E. Ko. w. writer soleher handlung, zoas gutes zu erledigung der Khonigin, vnd wo nicht zu der vullenkhomenen Khoniglichen Re(jierung, jedoch vff ein stadtlich leibgedings gelegenheit werden vor sich vnd durch andere befurdern khonnen, Die wollen an Ihrem muglichen vieisse, wie wir dann E. Ko. w. darzu ohne das woll geneigt wissen, nicht eneinden lassen. Skrivelse fra Hertug Hans den Ældre, aflattet in abwesen unserer rethe, og dateret uff vnserm hausse Hansburgh den 25 Aug. 1568, i Geheimearkivet.

3) Fiirnemblidi aber die nahe Bluttsverwandtniss der Khonig'mn von vnserm loblichen Grossvattern Khunig Christian, Christmilter gedechtniss, dem Ersten, herrurendt. Skrivelsen fra Hertug Hans den Ældre, i Geheimearkivet.

Side 668

Anstand, kun i Henhold til den i Skotland afsagte Dom., vilde have Bothwell henrettet i Danmark; efter dem behøvedeKongenikkelænger at frygte for sin Anseelse hosfyrsteligeVennerogFrænder, fordi han ikke vilde gaae ind paa hos sig at lade Bothwells Hoved falde for en FremmedsHaand.

Men skjønt altsaa Clarks Fuldmagt, for saavidt han r Danmark skulde have ladet Jarlen henrette, ikke kunde opfyldes,blevdendogi en anden Henseende ikke uden; Frugt. Det er blevet anført, at da Bothwell i Bergen skiltes fra sit Følge, tillodes det ham dog til Danmark at medtage nogle faa af sine Tjenere, og til at forfølge et Par af disse,. der i Skotland gjaldt som Medskyldige i Mordet paa Darnley,havdemanogsaaudstrakt den Clark overdragne Bemyndigels e1). Hvad den skotske Fuldmægtig opnaaede, kani her siges med hans egne Ord. »Jeg John Clark« — saaledesskrevhaniRoskilde den 30te Oktober 1568 —r »Overbefalingsmand over de skotske Hærafdelinger, tilstaaer ved denne min Haandskrift af den ædle og fornemme Herre,. Hr. Peder Oxe til Gisselfeld, Danmarks Riges Hofmester, at have modtaget tvende Mænd, nemlig William Murray og Franskmanden Paris, der sigtes som Forrædere og MordereafSkotterneshøisaligeKongeHenrik, hvilke fornævnte Mænd jeg forpligter mig til at fremstille for det skotske Riges Dommere, for at faae deres Sag undersøgt og straffet,dersomdehaveBrøde og Skyld, og til at sætte i Frihed,dersomdefrikjendes,dog



1) Dantes, concedentes et committentes illi nostram plenam potestatem,. speciale mandatum, expression præceptum et onerationem, memoratum Jacobum olim Comitem de Boithude, Paridem Gallum et aliosr. de dicto crudeli murthiro delatos et convictos de manibus talium,. cum guibus præsentiahter detenti sunt, recipiendi. Den skotske- Fuldmagt for Kaptain Clark i Geheimearkivet.

Side 669

hed,dersomdefrikjendes,dogsaaledes, at der tilstaaes dem en Tid af en Maaned til at paakalde de Venner eller Frænder, som- de maatte have og som kunde eller vilde rense dem for den Beskyldning, der hviler paa dem; og at dette skal være fast og sikkert, har jeg her villet bekræfte med mit Familiesegl«1). Ligesom den her nævnte William Murray ogsaa var en af de Mænd, der ved den skotske Parlamentsakt af 20de December i 567 dømmes som BothwellsMedskyldig e9), saaledes kan der ikke heller være nogenTvivlom,atvi her i Franskmanden Paris gjenfinde hiin Nicolas Hubert, kaldet Paris, efter hvem Maria Stuarts Modstandere, ligesom et dræbende Testament, nu snart kunde fremlægge hine Forklaringer, der ved Siden af de Dronningen selv tillagte Breve og Sonnetter bleve saa fordærveligeforhendesLiv,og



1) Da dette mærkelige Aktstykke hidtil ikke har været trykt, meddeles det her efter den samtidige Afskrift i Geheimearkivet: Ego Johannes Klarck scoticorum cohortium supremus Capitaneus, profiteor hoc meo chirographo accepisse me a Nobili ae præstanti Dno, D. Petro Ooce de Gislefeldt, Regni Dnnie.i Magistro Curiæ, duos viros, utpote Vilhelmum Murranum et Paridem Gallum, qui dicunt,ur proditores necnon interfectores Sereniss: Regis Scotorum piiss: memorice Ilenrici etc, quos prcefatos me obllgo sisturum coram judices Regni Scotici, ibi examinandos ae puniendos, si sontes reique fuerint, liberosque pronuntiatos demissurum, hac tamen lege, ut eisconcedetur (sic) tempus unius mensis, amicos ae propinquos suos sollicitandos (sic'l, si quos habuerint, qui eos de crimine, quo suntinusti, purgare possint aut velint. Ilæc ita. firma atque vera esse, sigillo meo proprio atque natiuo muniendum volui. Datum Roschildice 30 Octobris, A°. 1568. Den her anførte Skrivelse viser bedst, med hvor stor Uret man tidligere har paaslaaet, at de Papirer, som findes her i Geheimearkivet, indeholde iøvrigt ikke Noget, som kan givemindste (Tplysning i MaAas Historie. (Bergenhammer S. 226). Kun Mangel pna dybere Kjendskab til det, hvorpaa det ved Kritikken af Maria Stuarts Historie egenlig kommer an, kan haveoverseet Betydningen af et Bidrag som det nærværende.

2) The Acts of the Parliaments in Scotland. 111, i>. Jvnfr. Andersons Collections. IV, 152.

Side 670

dærveligeforhendesLiv,ogogsaa efter hendes Død, underdenTvistomhendes Minde, der nu snart har varet i tre Aarhundreder, have afgivet en Hovedgrund, for at tilskrivehendeAndeeliDarnleys Mord. Et Ilovedstridspunkt i denne Tvist har det Spørgsmaal været, naar Paris kunde antages at være kommen i den nye Regjerings Hænde r1); men medens dette Spørgsmaal nu er løst ved det her fremdragne Aktstykke, bliver Tvisten dog igjen kun næret paa en anden Maade; ligesom nemlig den til Clark ogsaa udleverede William Murray herefter forsvinder aldeles, saaledes bliver det nu en Gaade, hvad man har gjort med Paris i den lange Tid, der forløber, inden han først i MidtenafJuniMaanedi det følgende Aar bliver landsat i Leith. Thi at Paris virkelig først paa dette Tidspunkt igjen kom til Syne i Skotland, har Jarlen af Murray selv bevidnet i Efteraaret 1569. Dronning Elisabeth havde dengang fra England iilsomt sendt Jarlen Bud med Anmodning om at opsætte Paris's Henrettelse, og i Jarlens Undskyldning forekommerdadisseOrd:»Med [lensyn til det, som Eders Majestæt skriver om en Paris, en Franskmand, Deeltager med den forrige Jarl James Bothwell i Mordet paa Kongen, min Souvcræns Fader, da er det sandt, at den nævnte Paris ankom i Leith ved Midten af sidstforløbne Junii, paa



1) When Paris was first seized by the rebels, does not appear, hedder det hos Wliitaker, og dette Moment, hvorpaa han lægger saa megen Vægt, kommer atter igjen i Spørgsmnalet: When then shall we seelc for the time of seizing Paris9: he cannot find in lue seizure of so rnany others of the murderers at the Shettland isles o. s. v. Mary Queen of Scots vindicated. I, 470, 471. De ældre Forfattere, Keith, Ty ti er, Guthrie, Gilbert Stuart, tænke sig, som Whitaker bemærker, kun urigtigen Paris hensiddende i Fængsel over to Aar, førend hans Forklaringer afeaves. Paris's her oplyste Ophold i Danmark er baade dem og ham aldeles übekjendt.

Side 671

hvilken Tid jeg var langt fraværende i de nordlige Egne af dette Rige.« Jarlen vedbliver: »Derpaa skete det ved min Tilbagekomst, efter flittig og omhyggelig Examination, og efter lang Tid anvendt derpaa, at han den I£de Dag af sidstafvigte August led Døden efter Lovens Bud, saa at lian var henrettet et Tidsrum af syv eller otte Dage førend Modtagelsen af Eders Naades Brev. Ellers skulde Eders Majestæts Opfordring til at opsætte hans Dødsstraf meget villig have været efterkommet, da* samme har saa god en Grund. Men jeg forlader mig til, at hans efterladte Vidnesbyrdskalfindessaaauthentisk, at sammes Troværdighedikkeskalsynestvivlsom enten for Eders Naade, eller for dem, der af Naturen have størst Aarsag til for hiint Mord at ønske tilbørlig Straf1).« Denne Fortrøstning om, at Paris's efterladte Vidnesbyrd maatte synes Alle authentisk,gik,sombekjendt,ikke senere i Opfyldelse, men hvad man endog nu maatte dømme om hiint navnkundige Vidnesbyrd,afgivetafParisden 9de og 10de August 1569, da han laa som en Fange i Murrays Slot i St. Andrews, synes det i det Mindste, at man ogsaa har udpresset andre Forklaringer af ham. Thi den samme Dag, hvorpaa Paris blev henrettet, maatte ogsaa hiin William Stuart følge ham i Døden, der i det næstforegaaende Aar som Herold havde været sendt til Danmark, for at forlange Bothwell udleveret, og som en Hovedbeskyldning, man nu havde fremsat mod Paris's Ulykkesbroder, nævnes udtrykkelig, at denne WilliamStuartskuldehavetaget



1) As tho that quhilk your majestie writtes of ane Paris, a Franchman, partdker with Ja. sumtyme E. Bothwele, in the murther of the K. my soverains fader, trew U is, that the eaid Paris arrivit at Leyth about the middes of June last, I at that time being in the north partes of this realme far distant. Jarlen af Murrays Brev til Dronning Elisabeth, hos Laing, History of Scotland. 11, 269—270.

Side 672

liamStuartskuldehavetagetDeel i et Anslag mod Regenten,JarlenafMurrays
Liv1).

Hvad Bothwell har følt ved at see sine sidste Ledsagerebortrevnetildenham selv truende Elendighed, meldes vel ei udtrykkelig, men Skjæbnen gav dog snart Jarlen Leilighed til at aabenbare sit Sindelag mod den Landsmand, der nu tvende Gange, først i Skotland og saa i Danmark, skjønt han var indtraadt i en fremmed Fyrstes Tjeneste, havde" viist sig som hans fjendske Forfølger.Efterathaveregiet sit Ærinde som FuldmægtigfordenskotskeRegjering, forblev Clark fremdeles i den danske Konges Krigstjeneste, og endnu under Vintren 1569 tilstodes det ham som en Gunstbevisning at maatte lægge sine Skotter i Vinterkvarteer i Landskrone2), men om Efteraaret paadrog han sig Kongens uovervindelige Unaade, da han under den nye Beleiring af Yarbjerg, der



1) Den her oftere paaberaabte skotske Dagbog, som først den nyere Tid drog for Lyset, melder: Upoun the fyft day of August 1569\ Williarne Stewart, sumtyme lyoun King of armes, being suspectit for airt angl pairt of the conspirand of my lord regentis slauchter, and brocht to the castell of Edinburgh out of Dunbartane, and als Paris frencheinan, being brocht out of Denmark, and ane of the slayaris of our souerane lordis fader, to the said castell of Edinburgh, wer baith tane owt of the said caxtell to Sanctandrois, thair to be puneist according to thair demerittis. — Upoun the 15 day of the said moneth, Williame Stewart being convictit for witcherie, ices burnt, and the said Paris convictit for ane of the slayaris of the King, wes hangit in Sanclandrois. A Diurnal of remarkable Occurrents. p. 146. Antog man maaskee, at William Stuart under sit Ophold i Danmark af Bothwell og igjennem Paris var bleven vunden for et saadant Anslag?

2) I Geheimearkivet findes et latinsk Sikkerhedsbrev, undertegnet i Kjøbenhavn den lGde Marts 1569 af Clark i Forening med hans Lieutenant Andrew Armstrong, hvori de takke pro quo quidem regio erga nos favore, indestaae for tilbørlig Opførsel mod Indbyggerne, og love, uden alt Hensyn til deres Sold, igjen at skulle forlade'Fæstningen fri og vel bevaret.

Side 673

kostede Daniel Rantzau og Frants Brochenhuus Livet, benyttedesigafKongensForlegenhed til at fremkomme med Fordring om en ny Kontrakt i Stedet for den tidligere mellem dem oprettede. Da Kongen derpaa ved Slutningen •af Krigen skulde til at aftakke den største Deel af de fremmedeKrigsfolk,ogdaogsaa Clark fremkom med sit Regnskab,fandtKongennuden Sum — sytten tusind Daler —¦ hvorpaa han gjorde Paastand for sine Udlæg, saa opskruet, .at Clark snart mærkede, at han ikke vilde blive betalt; han foegjærede da, inden Freden i Stettin endnu var bleven afsluttet,sinAfsked,forstrax at begive sig ud af Riget, adet han uforsigtigen lod sig forlyde med, at selv om han nu ikke skulde faae sin Betaling i Danmark, skulde han •vel paa andre Steder og ad andre Veie søge og opnaae sin Het. Da han paa denne Maade allerede var falden i Unaade og høiligen mistænkt for at have noget Ondt i Sinde imod Kongen, modtog denne af hans egne Landsmænd Vaaben imod ham. Thi netop paa denne Tid synes den Partistrid, -der efter Murrays Død igjen sønderrev Skotland, ogsaa at være forplantet til dets i Danmark tjenende Sønner, idet nu tre af de skotske Kaptainer, Gawin Elphinstone, Richard Skowgall og Walter Aikman, som Forrædere angave ikke blot Kaptain Clark, men ogsaa Alexander Campbell, en .Slægtning af Jarlen af Argyle, og Archibald Stuart, en Slægtning af Lorden af Ochiltree1). Kaptain Aikman angav,



1) Alter e nobilissima comitum Argathelice, alter item ex æque nobili Domini de Uchillre familia, hedder det i Jarlen af Lcnnox's Brev til Frederik den Anden, dateret Edinburg den 18de Juli 1570, i -Geheimearkivet. Af de i dette Brev nævnte Anklagere kjendes Oawin EJphinstone, som den, der i Aaret 1568 havde overbragt Fuldmagten for Clark; Kaptajnerne Walter Aikmann og Richard Skowgall omtales senere i Aarene 1571 og 1572 for deres Deeliagelse i den fortsatte Partiki ig i Skotland, hvor den Sidstnævnte bkv dødelig saarct ved Belejringen af Merchingstown. Diurnal of remarkable Occurrents. p. 137, 238, 258, 262, 263, 294, 296, 297.

Side 674

at Alexander Campbell havde været i de Svenskes Leir, og: derefter havde forhandlet med nogle af Aikmans Folk omr at de skulle drage til Sverrig, men at han forgjæves havde opfordret Clark til i denne Anledning at lade Campbell fængsle, og Elphinstone fremkom med Afskrift af et Brevr som han paastod forhen at have overbragt fra Clark til Jarlen af Murray, og hvori Clark fraraadede denne at tilladeAxelWiffertatføre flere Krigsfolk fra Skotland til Frederik den Andens Tjeneste. Da det udtrykkelig meldes, <lt /lo cL-nfcL-o inmimnn tiMinnitn -i rlr,».™ 17„rJ~l~«/ U„.,,1~ 0.1 "«v.«„v tiunjj^nj 1 um,o 1 v/ul/iailU HttlUO været bekjendte som Tilhængere af Bothvvell1), kunde man fristes til at troe, at det var Jarlen, der fra Malmøhus først har vidst at sætte dem i Bevægelse, og at han saaledes. blev den egenlige Aarsag til Fængslingen af hine skotske Adelsmænd; at Bothwell i al Fald strax har sluttet sig; til Anklagerne, fremgaaer af et Brev til Frederik den Anden,hvoriPederOxeog Johan Friis den 22de Juni 1570 blandt Andet tilskriver ham saaledes fra Kjøbenhavns Slot: «Saa kom her og til Os i Gaar nogle af de skotske Kaptainer og gave tilkjcnde, hvorledes at den skotske Greve, som sidder fangen paa Malmø, haver havt sit eget Bud her over og befalet at sige Os, at han vilde bevise Kaptam Clark tre Skjelmsstykker over; det første han havde gjort imod Eders Kongelige Majestæt, det Andet imod Kongen



1) Alter e nobilissima comitum Argathelice, alter item ex æque nobili Domini de Uchillre familia, hedder det i Jarlen af Lcnnox's Brev til Frederik den Anden, dateret Edinburg den 18de Juli 1570, i -Geheimearkivet. Af de i dette Brev nævnte Anklagere kjendes Oawin EJphinstone, som den, der i Aaret 1568 havde overbragt Fuldmagten for Clark; Kaptajnerne Walter Aikmann og Richard Skowgall omtales senere i Aarene 1571 og 1572 for deres Deeliagelse i den fortsatte Partiki ig i Skotland, hvor den Sidstnævnte bkv dødelig saarct ved Belejringen af Merchingstown. Diurnal of remarkable Occurrents. p. 137, 238, 258, 262, 263, 294, 296, 297.

1) Waiter Åikman karakteriseres i Jnrien af Lennox's Skrivelse af 18de Juli 1;')70 som votce in Gallia rapacitatis et domi omnium scelerum comitis Bothuelii administer. Ligeledes taler Thomas Buchanan om delatoribus Mis, quos esse audio nonnullos regice cædis ministros, i hans i Geheimeaikivet bevarede Skrivelse til Frederik den Anden, dateret Kjøbenhavn den l'Jde Marts 1071, og først trykt hos Bergenhammer. (S. 355).

Side 675

af Frankrig, og det Tredie imod Kongen af Skotland, og hvis han ikke det hannem overbevise kunde, da vilde han være den som han burde at være, hvilket vi ikke havde kunnet undholde at give Eders Kongelige Majestæt tilkjende. Og synes os bedst at være, dog paa Eders Kongelige MajestætsnaadigsteBehag,atman affærdiger een eller to af de skotske Kaptainer derover til Malmø, hvilket vi ikke dog gjøre ville, førend vi gave det Eders Kongelige Majestæt tilkjende, at de der kunde forhøre, hvormed den Greve, som der sidder fangen, kunde bevise Kaptain Clark sligt Forræderi over«1). Kongen billigede i sit Svar, at »I forskikkenogenafdeskotske Kaptainer, med nogen af de Tydske, over til Malmø til den Greve, der sidder fangen, og af hannem forhøre, hvad han veed Kaptain Clark at beskylde«-). Efter Bothwells Forklaring over de Tildragelser,derhavdeledsageteller fulgt Katastrofen paa Carberryhøien,kundemandaderefter til de tvende andre Klageartikler mod Clark ogsaa føie denne tredie, »at han haver brugt Eders Kongelige Majestæts Krigsfolk i Eders Majestæts Bestilling imod Dronningen af Skotland« , og en Krigsret af fire skotske og tre tydske Kaptainer afsagde nu en Dom over ham, at de »have samtligen seet for godt og raadet, at vi skulle tage nøiagtig Borgen og Vissen for



1) Peder Oxes og Johan Friis's Brev til Frederik den Anden, schreffuit paa E. M.s Slott Kjøbnehaffn tkennd 28 Dag Junij Aar 1570, i Geheimearkivet. At det i dette Brev i Stedet for Alexander Caioall burde hedde Alexander Campbell, og i Stedet for Capitain Egmund Capitain Aikman, synes at fremgaae af en Jevnferelse med Jarlen af Lennox's Skrivelse af 18de Juli 1570. Brevet er trykt hos Ryge, Peder Oxes Liv og Levnets Beskrivelse. Kjøbenhavn. 1763. 4°. S. 248—249.

2) Den i Geheimearkivet opbevarede Koncept til Kongens Svar dateres fra Frederiksborg den 24de Junii A. 70.

Side 676

hannem, saa han ikke undkommer, efterdi han sig saa: utroligenimodhansEdhaver skikket og forholdet, og vidste Den Eders Majestæts Forræder var, og ikke vilde Den straffe.« I den Skrivelse, hvori Peder Oxe og Johan Friis saaledes fra Kjøbenhavn tilmelde Kongen Dommens Udfald, tilføiede de endnu, »og have vi hannem nu her oppe paa Slottet, indtil han sætter nøiagtig Borgen for sig, hvilken vi vel troer, han skal svarligen kunne fange« *). Og virkelig gjorde ogsaa Kongen, der ved Syvaarskrigens Slutning var Klovon Ti Qfl fil/I On/In llirillin- i«^i/-\rl An 01/Atotn T/tW rrn »»/•> 2\ rmn^nn **r i. t •_- ** yr v*v«x utu \J *.*. *_l \J |„1 T nut* XXX X\J VA \J \J tJ XV KJ tUJLV^ XUXV^^IVy t¦ O\j IH; 1O :saa mange Vanskeligheder, hvergang den skotske Regjering ¦eller Dronning Elisabeth ønskede at gaae i Kaution for €lark, at denne Bothwells Avindsmand selv kom til at døe som en Fange i Danmark.

Den franske Minister i Danmark, Charles Dancay har engang bemærket, at han havde bragt i Erfaring, at Jarlen af Murray, der havde tilladt Frederik den Anden at drage Tusinder af Skotter ud af Landet til sin Krigstjeneste, inden sin Død -skal have yttret sig høiligen krænket ved den Maade, hvorpaahantilGjengjældhavdeseetallesine



1) Peder Oxes og Johan Friis's Skrivelse til Frederik den Anden, schrifuit pua eders May.s sloti Kiøbnehaffn thend 28 Bag Junij Aar 1570, i Geheimearkivet. Ogsaa denne Skrivelse er trykt hos Ryge, Peder Oxes Liv og Levnetsbeskrivelse. S. 249—250.

2) Mais il a été d'une fort grand rigueur enuers les Ecossais, skriver Dancay den 2den April 1571 fra Kjøbenhavn til Kong Karl den Niende, og ligeledes: Combien que durant ceste guerre ilz ayent tres bien fait leur debuoir, neantmoins le Boy de Dennemarck leur est meruelleusement ennemy. Den franske Minister melder, at Kongen har forbudt Resten af de skotske Bøsseskytter, der dengang stod i Jylland, men omkom af Hunger, at maatte komme over til Sjælland uden Pas, at tre hundrede af dem havde søgt ud af Landet til Tydskland, og at les aultres esperant trouer nauire» au port de IJeheigneiir pour retourner en Ecosse passerent u pied quatre c/randes lieues de mer sur la glace ou plusieur deux se per dir en t. Skrivelsen haves i Geheimearkivets Kopisamling af Dancays Breve.

Side 677

paahantilGjengjældhavdeseetallesineFordringer om Bothwell skuffede af Kongen1). Den 23de Januar 1570 fclev Murray, da han red igjennem Linlithgow, Maria Stuarts Fødested, ved høilys Dag skudt fra et Huus af en af den landflygtige Dronnings Tilhængere, James Hamilton af Both¦wellheagh,ogførstefterenblodigKamp,og kun ved Dronning Elisabeths nye Understøttelse, lykkedes det Jarlen uf Lennox at følge ham som Regent. Da de ved Syvaars~ krigens Slutning tilbagevendte Skotter paa denne Tid ikke blot fortalte om Clarks Fangenskab i Danmark, men da det Rygte ogsaa ved dem var kommet i Omløb, at BothwellnuvarblevensatpaafriFo d9), følte Lennox, som -den myrdede Darnleys Fader, sig kaldßt til endnu mere indtrængende end sin Forgjænger i denne Anledning atter at henvende sig til den danske Konge. Dronning Elisabeth af England var ikke heller mindre villig- til at understøtte liam, end forhen Murray, ved sine tilsvarende Forestillinger Jhos Frederik den Anden3), og i begges Navn afskikkedes



1) Tay bien entendu que ledict feu Begent d'Ecosse se sentoit grandement offensé de ce que le Boy de Dannemarch ne sy comportoit aultrement. Dancajs Brev til Kong Karl den Niende, dateret den 10de Juni 1570, i Geheimearkivet.

2) Verum quum nuper præter omnium expectationem audiamus, eum non modo carcere liberatum, sed in bonorum etiam perniciem incumbere, et accusatoribus etiam poenas, quas ipse meritus er at, ¦minari, hedder det i Jarlen af Lennox's Skrivelse til Frederik den Anden, affattet i Jacob den Sjettes Navn, og dateret fra Stirling den 26de August 1570, i Geheimearkivet.

3) Jvnfr. Dronning Elisabeths Brev til Frederik den Anden, første Gang trykt hos Laing, History of Scotland. ][, 304—305. Clark faaer i Brevet denne Anbefaling: lntelligat igitur Vestra Serenitas Joannem Clerk præclare lue in Ånglia nobis nostrisque diu esse notum, nec vero quieqnam umquam in ejus morihus pravum aut Jucaturn vidisse quemquam, coniraque potius ea hoviinem virtute, fide, integritate cognovimus atque audivimus, ut nulla ratione nos dubitemus, quin ah andacissimo homine, Bodovellio comite, hcec innocenti crimina afficta sint.

Side 678

nu til Frederik den Anden en Gesandt, pan hvis Klogskabr Veltalenhed og hele personlige Anseelse man med Tryghed forlod sig. Det beroer dog kun paa Vildfarelse, naar Resen omtaler dette Gesandtskab saaledes, at «Dronningen af EnglandogKongenafSkotlandhaverveden anselig Legation og den navnkundige Herre Georgium Buchananum sin Hovmester,ogdetskotskeRigesHistoricum,ladetKongen søge«1), og denne Misforstaaelse er ikke bortskaffet eller bleven mindre, fordi af tvende Forfattere, der i den nyere Tid have dvæle i ved Boihweiis Fangenskab, den ene. med Forbigaaelse af Fornavnet, indskrænker sig til at lade den skotske Regjering »sende den bekjendte Historieskriver Buchanan, Kong Jacobs Hovmester, som Gesandt til Danmark«9), eller den anden derefter nævner Gesandten som «Historieskriveren Thomas Buchanan«3). Forholdet er i Virkeligheden dette, at Skotlands navnkundigeHistorieskriverutvivlsomthedderGeorgeBuchanan, men slet ikke var den, der i Aaret 1570 ankom som Gesandt^);dennevarderimodenSlægtningafham,



3) Jvnfr. Dronning Elisabeths Brev til Frederik den Anden, første Gang trykt hos Laing, History of Scotland. ][, 304—305. Clark faaer i Brevet denne Anbefaling: lntelligat igitur Vestra Serenitas Joannem Clerk præclare lue in Ånglia nobis nostrisque diu esse notum, nec vero quieqnam umquam in ejus morihus pravum aut Jucaturn vidisse quemquam, coniraque potius ea hoviinem virtute, fide, integritate cognovimus atque audivimus, ut nulla ratione nos dubitemus, quin ah andacissimo homine, Bodovellio comite, hcec innocenti crimina afficta sint.

1) Resen, Kong Frerierichs den Andens Krønike. S. 261.

2) T. Becker, Adclcrsborg, i Dansk Folkekalender. Tredie Aargang. S. 53.

3) Worsaae, Bothwell's Grav i Faareveile Kirke. Illustreret Tidende,. 111, 147.

4) Funexluigeii er maaskee bleven foranlediget ved det Portræt af Geoige Buchanan, der ved Siden ;\f Copernicus's og andre berømte Mænds hang i Museet paa Uranienborg. Men delte Portræt var kun en Gave fra en af de skotske Gesandter, der i en senere Tid bleve sendte til Danmark, fra Sir Peter Young, eller a Petro Junto, som Navnet gjengives hos Gassendi, Tychonis Urahei, Equitis- Dani, Astronomorum Coryphaei vita. Parisiis. 1664. 4°. p. 123.

Side 679

høit anseet Mand1). Thomas Buchanan ankom til KjøbenhavniEfteraaret1570;trodsgjentagne*Opfordringervægredehansigstandhaftigved,underFrederik den Andens Fraværelse, til nogen Anden at overgive de medbragte Skrivelser fra sin Regjering og fra Elisabeth2), og efter Kongens Tilbagekomst opnaaede han endelig at stedes for ham selv paa Kjøbenhavns Slot, hvor Buchanan da den 14de December 1570 i en ziirlig latinsk Tale udførligforklaredeHensigtenmedsinSendelse.MedTalentvidstehanidetteForedragatomtale lentvidstehanidetteForedragatomtaleden forrige Regent,JarlenafMurraysDrabpaaenMaade, som om dette ikke mindre end Darnleys kunde tillægges eet og samme Parti, som hvis Overhoved han forlangte Bothwell afstraffet eller udleveret3). Efter ved dette Foredrag, som han efter Opfordring derpaa afgav skriftlig, at have banet sig Vei for sit Ærinde, søgte den skotske Gesandt senere ved en anden Forestilling at fastholde den danske Regjering i dens Imødekommen.DaderpaadenneTidafdet



1) Biografiske Oplysninger om Thomas Buchanan, Historieskriverens Brodersøn , findes meddeelte af David Laing i Proceedings of the Society of Antiquaries of Scotland. Vol. IV (1861), part. I, p. 85. Han var Provst (provost) til Kirkhitl og døde den 12te April 1599.

2) Den kongelige Sekretær Elias Eysenbergs tydske Beretning om hans Forhandling med Thomas Buchanan, dateret Kopenhagen d. 26 Nov. 1570, og Buchanans Skrivelse til Kongen om samme Sag, dat. Hafniæ. M. Vestræ. 30 Nouemb. die anno 1570, begge i Geheimearkivet.

3) Sed acie victi simile parricidium commiserunt, comite Moraviæ, bonæ memoriæ, Eegis avunculo et regni ejus regente interfecto, quale antea commiserunt in Jiege trucidando. Denne Oratio Magci et gensi viri Thomæ Bucchanani Legati ae Oratoris Scotici coram ipsa Serenis sa liegia Mte amplissimisque regni Senatoribus habita Bafniæ die 14 Decembris, die ver o 16 hoc scripto exhibita, Anno 1570 y findes ligesom den danske Regjerings Svar af 9de Marts 1571 og Thomas Buchanans yderligere Forestilling af 19de Marts 1571, i Geheimearkivet, hvorefter disse Aktstykker første Gang bleve trykte hos Bergenhammer. S. 333— 351).

Side 680

kommen.DaderpaadenneTidafdetherskende Parti i Skotland og af Elisabeth var blevet givet eller rettere foregjøglet Maria Stuart Udsigt til atter som Dronning at skulle vende tilbage til sit Rige, vidste Buchanan i OvereensstemmelsehermedskarptatskjelnemellemMaria Stuart, der kun »aldeles blind« var styrtet i Elendigheden, og hendes Forfører, hvis Overfald paa Dronningens Person nu ei længer kunde blive skjult for den danske Regjering; «hiin afskyelige Forræder«, indskærpede Buchanan, «vil aldrigkunnenægte,athanoffeuiigharøvet Vold mod SkotlandsophøiedeDronningogmedVoldtrukkethende Rigets stærkeste, ham overladte Fæstning,« en efter BuchanansDomuafsoneligSkjændighed,»daMinhæderfulde og mægtige Fyrstinde, udstyret med Guds største Naadegaver,ogforsineudmærkedeDyderogsjeldne Sjæls- og Legems Fortrin at regne blandt de ypperste Fyrster i Aarhundreder,aldrigvildeværefalden,dersomhineEgenskaberikkevareblevnefordærvedeogødelagteaf berikkevareblevnefordærvedeogødelagteafhiint Uhyre i Naturen ved hans Fortrylielser, Elskovsdrikke, Forhexelser,TroldomogøvrigeondeKunster«*).IndenBuchanan forlod Kjøbenhavn, havde han da ogsaa opnaaet, at man her var imødekommet den skotske Regjering nærmere end nogensinde. Thi vel havde man nu atter mindet om BothwellstidligereFrifindelseafSkotterneselv,ogigjen



1) Scelus meo judicio inexpiabile; nam princeps illa illustrissima potentissimaque, summis Dei donis ornata, meritoque inter prcecipuoa tnultorum »eculorum prinapes ob ipsius sinyulares virtutes rarissimasque tuni corporis tum animi dotes'numeranda, [numquam peccasset], si /<ce ab isto naturæ monstro, fascinationibus, filtris, incantaliunibus ae veneficiis ceterisque malis urtibus, corruptæ suhversceque nonessent. Thomas Buchaiians Forestilling, Datum Ilajtxiæ Majestatis Vest ro:, IV mensis Nartii, anno Jiomini 1571, i Geheimearkivet.

Side 681

viistdissetildetforrigeTilbudom,atde kunde føre deres Sag imod Jarlen for Retten i Danmark, men man gav dem dog nu dgsaa Udsigt til endelig at kunne opnaae Bothwells forlangte Udleverelse, saafremt nemlig Dronningen af EnglandogdenskotskeRegjeringvildeindenden tilstille den danske Konge deres Kautionsbeviser for, at Bothwells Sag vilde blive prøvet og afgjort efter alle RetfærdighedsogBillighedsRegler,athansUdleverelsealdrig vilde blive gjort gjældende til Skade for Kongen eller for hans Efterfølgere som Danmarks og Norges Konger, og endelig ogsaa for, at Dronningen af England og Kongen af Skotland for kommende Tilfælde vilde forpligte sig til Reciprocitet-ligeoverfordendansk-norskeRegjerin g1). Yed Thomas Buchanans Tilbagekomst til Skotland syntes saaledesBothwellsSkjæbneafgjort.Daudraktesfra det Fjerne atter den Haand til hans Frelse, der allerede een Gang havde reddet ham. Kong Karl den Niende var ikke blot fra sin Minister i Danmark, Charles Dancay, bleven underrettetomdentilSt.BartholomæusdagforestaaendeUdleverelseafBothwellsPerson-),menogsaadenfranske Regenten, Jarlen af Lennox ligeledes selv havde ladet sig forlyde med, at Kongen af Danmark nu endelig var gaaet ind paa til denne Termin at opfylde hans Ønske, og at



1) De quo Regia ipsius Majestas ante diem Bartholomcei currentis anni certam declarationem exspectabit, ae re ipsa prcestabit, ut experiantur Serenitates ipsorum earn mutuæ et auctce conjunctionis% cum ipsis et florentissimis Angliæ et Scotiæ regnis, augendæ et dilatandce cupidissimam esse. Den danske Regjerings Svar af 9de Marts 1571, i Geheimearkivet.

2) Dancays Indberetning til Kongen om Thomas Buchanans Sendelse, dateret de Vopenhaguen ce ije Auril 1571, i Geheimearkivet.

Side 682

endog Dancay i Danmark skulde have været enig heri. «Derfor«, skrev den sidstnævnte Minister, "bønfalde VennerneafSkotlandsDronningydmygstEdersMajestætom, at I aldrig vil tillade noget Saadant, men saasnart som muligt vil forekomme det, eftersom Bothvvells TilbagekomstaldelesvilforstyrredengodeOrden,som I have begyndt at give Tingene i hiint Rige, og han selv alene vil blive ført hid for aldeles at ødelægge denne stakkels FyrstindesSagerogAnseelse«]).»Jegbliveratter«, skrev den samme Minister nogle Dage senere, »indstændigenanmodetomatbønfaldeEdersMajestætom paa alle Maader at forhindre Jarlen af Bothwells Tilbagekomst, thi man antager, at ingen Ting i Verden vilde kunde blive til større Skandale for denne stakkels Fyrstindes Anseelse eller til større Forvirring for hendes Sager og Eders egne InteresserpaadenneSide «5). Dancay modtog i Danmark nye og bestemte Befalinger fra sin Konge3) om at forhindre



1) Dont les amys de la JRoyne cTJEscoce supplient tres humblement Vostre Majesté de ne vouloir permettre telle chose, ains de la remedier, le plus promptement que faire ae pourra, de tant que le ret.our du diet Boudouel vieudroit traverser tout le bon ordre qu' avez commancé de donner aulx choses du diet royaulme, et luy mesmes seroit conduict icy pour achever de ruyner les affaires et la reputation de ceste pauvre princesse. Skrivelsen af 20de Juni 1571 i Corresponclance diplomatique de la Motte Fénélon. IV, 1-47.

2) Je suys de rechef fort instantment sollicité de supplier Vostre Mujesté d'empescher en toutes sortes le retour du comte de Bov ¦ douel, car Fon estime qne nul phts grand escandalle a la reputation de ceste pauvre prinresve, ny nul plus grand dtsiorhier a ses afjairea et h ceulx de vostre service par degu, ne scauroit venir de ¦nulle aidtre chose quon peult praiicquer au monde. Skrivelsen af 24de Juni 1571, i Correspondanoe diplomatique de la Motte Fénélon. IV, Iå2.

3) Danca\s Skrivelser til Kong Karl den Niende, daterede fra Kjøbenhavn den 15de Juli og Iste September 1571, og de tilsvarende Breve fra de samme Dage til Catharina af Medici, i Geheimearki- ¦vet. I Dancays Skrivelse til Kongen af Iste September 1571 tillader han sig dog denne Bemærkning med Hensyn til Maria Stuarts interesse, aussi tous cenx qui sont venuz en Danemarc pour poursuyvre ledict conte Vont toujours excusée et rejecté toute la culpe sur ledict conte comme seul autheur et cause des calamitez advenues en Escose, tellement qu'il semble sil estoit mort que la cause de ladicte lioyne serait d'autant plus facile et plus fauorisée d'un chascun.

Side 683

Bothwells Udleverelse, og han vidste at gjøre dem gjældende.
fJveiret over Bothwells Hoved var atter draget bort.

Af hvad der ovenfor er blevet fremstillet, og navnlig af den Maade, hvorpaa Bothwell kunde række sin Haand til at styrte Clark, vil det allerede være klart, at der paa Malmøhuus har været tilstaaet Jarlen en ikke ringe Frihed. Til dette Resultat kommer man ogsaa ved at betragte hans samtidige Forhold til Maria Stuart. Efter at Dronningen, under Begyndelsen af sit Fængselliv paa Lochleven, forgjæveshavdesøgtat.tilskrive Bothwell, førend denne endnu var ankommen til Norge og Danmark1), kunde hun faa Timereftersinæventyrlige Undvigelse, den 2den Mai 1568, fra Lord George Seatons Bolig i Niddry give det Ærende til en af Jarlens Frænder, Alexander Hepburn af Kiccarton, der i hendes Navn skulde see at tage Dunbar i Besiddelse, at han derefter skulde overbringe Bud fra hende til BothwelliDanmar k2). Da Maria Stuart derpaa, efter Tabet af Slaget ved Langside og hendes Flugt til England, udtrykkelighavdeerklæretsig villig til at lade sig paa lovlig Maade skille fra Jarlen af Bothwell3), og da det for TilhængerneafhendesSag



3) Danca\s Skrivelser til Kong Karl den Niende, daterede fra Kjøbenhavn den 15de Juli og Iste September 1571, og de tilsvarende Breve fra de samme Dage til Catharina af Medici, i Geheimearki- ¦vet. I Dancays Skrivelse til Kongen af Iste September 1571 tillader han sig dog denne Bemærkning med Hensyn til Maria Stuarts interesse, aussi tous cenx qui sont venuz en Danemarc pour poursuyvre ledict conte Vont toujours excusée et rejecté toute la culpe sur ledict conte comme seul autheur et cause des calamitez advenues en Escose, tellement qu'il semble sil estoit mort que la cause de ladicte lioyne serait d'autant plus facile et plus fauorisée d'un chascun.

1) Hun skal paa Lochleven efter Sir Robert Melvils Sigende, da denne ved et af sine Besøg talte med hende under fire Øine og ei havde villet paatage sig at besørge et Brev til Bothwell, have kastet dette i Ilden. Tytler, History of Scotland. VII, 135.

2) Tytler, History of Scotland. VII, 175, 177.

3) I en Fuldmagt for Biskoppen af Ross, Lord Herries og Prioren af Kilwinning, dateret fra Maria Stuajts engelske Fængsel i Bolton, den 21de Oktober 1568, skriver hun saaledes: Item, in cais ony thing beis proponit, concerning the mariage of the erle BoihweM, and unlauchfulnes thairof, ze sail answer that we are content that the luwia be uslt for separatioun thairof, sa fur as the samin mil "pennit. Item, anent the punischment of iha slaucJiter of my lait husband, the executoris thairof to be punisht according to law and ressoun. La ban oil', Lettres de Marie Stuart. 11, 221.

Side 684

hængerneafhendesSagbaade i England og Skotland var bleven en Hovedopgave at see hende gift med den senere af Elisabeth henrettede Thomas Howard, Hertugen af Norfolk,seerman.ogsaa hendes Venner føre Underhandling herom med Bothwell paa Malmøhuus. Man seer, at BothwellheriAaret 1569 har udfærdiget en Fuldmagt til Lord Robert Boyd, hvorved ogsaa han erklærede sig villig til at see sit Ægteskab med Dronningen ophævet1), og at Lord Boyd ingen Fremgang havde, da han kunde optræde i SkotlandmedbaadcDronningens og Jadens Bemyndigelse, blev alene en Følge af Presbyterianernes Modstand; Murray og den Deel af den skotske Adel, som Regenten i denne Anledninghavdesammenkaldttil et Konvent i Perth den 25de Juli 1569, mødte kun Dronningens Andragende med den Erklæring, at de aldrig vilde gaae ind paa at lade hende skille fra Bothwell-), og William Maitland, der nu var traadt over paa hendes Side, kunde saaledes allerede dengang"



3) I en Fuldmagt for Biskoppen af Ross, Lord Herries og Prioren af Kilwinning, dateret fra Maria Stuajts engelske Fængsel i Bolton, den 21de Oktober 1568, skriver hun saaledes: Item, in cais ony thing beis proponit, concerning the mariage of the erle BoihweM, and unlauchfulnes thairof, ze sail answer that we are content that the luwia be uslt for separatioun thairof, sa fur as the samin mil "pennit. Item, anent the punischment of iha slaucJiter of my lait husband, the executoris thairof to be punisht according to law and ressoun. La ban oil', Lettres de Marie Stuart. 11, 221.

1) Denne Fuldmagt fra Bothwell opbevaredes senere af Lord Boyds- Efterkommere blandt Familiens Papirer, og nævnes endnu som tilstedeværende i Aaret 1746 (Chalmers, Life of Mary, Queen of Scots. 11, 242). Det var at ønske, at en eller anden skotsk Forsker igjen maatte kunne drage den for Lyset.

*) At the quhilk day it is said that it tees decreitit be the counsale? that ane honourable man should pas to the quene and counsale of liKjland witli ane loreitting, declaring that viylord regent nor his counsale icald neither consent that the quenis grace of Scotland sould be separated fra the said erle Bothwile, nor zit that she sould marie agane, nor wald ressaue hir aiictoritie, realme nor honour. A Diurnal of remarkable Occurrents. p. 145.

Side 685

bidende spotte over, at de samme Modstandere, der netop^ havde opstillet Maria Stuarts Forbindelse med Bothwell som Anledningen til hendes Afsættelse, nu med ikke mindre Iver stræbte efter at holde den ved Magt1). Allerklarest viser dog en af de Beretninger, som Thomas Buchanan under sit Ophold i Kjøbenhavn tilbagesendte, at Bothwells Ophold paa Malmøhuus hidtil kun havde været, hvad man forhen kaldte »et adeligt Fængsel"«2). I et Brev til William Cecil gjorde Buchanan denne opmærksom paa, at ligesom han af høitansete Mænd havde faaet Grund til at antage,, at Jarlen paa Malmøhuus havde modtaget Breve fra Maria Stuart, saaledes underholdt ogsaa Bothwell fra sin Side endnu en stadig Forbindelse med den i England som Fange levende Dronning, at der saaledes nu var Opfordring til at holde et vaagent Øie med en vis Horsey, der nylig var bleven afsendt »saavel af Bothwell som af de første Mænd i dette Land», for at undersøge Tingenes Gang baade i England og Skotland, og at endelig ligeledes en Page ho& Bothwell for et Par Maaneder siden af ham var bleven sendt som Bud til Maria Stuart, »hvilken Page vel er dansk af Fødsel, men vanskelig at kjende som saadan af nogen Skotte, eftersom han taler Skotsk til Fuldkommenhed«n); Buchanan anmodede Cecil om, at træffe saadanne Forholdsregler,atdissePersoner ikke kunde bane sig Vei til Maria Stuart, men maatte blive grebne og straffede. Det er da



1) Tytler, History of Scotland. VII, 235.

2) Resen, Kong Frederichs den Andens Krønike. S. 229.

3) For as 1 do understand thair is alsua ane 'page of Bothwelles send by Mm in England with certane wretinges to the same woman for the same effect and purpos, which page is a Danish borne, zit not easilie to be knowin by a Scott be reasone he speketh perfyet Scottes. Thomas Buchanans Brev til Cecil, dateret fra Kjøbenhavn den 19de Januar 1571, hos Ellis, Later Years of James Hepburn, p. 13^

Side 686

¦ogsaa i god Overeensstemmelse med hele denne Frihed, der var bleven indrømmet Bothwell paa Malmøhiuis, naar man ogsaa seer Frederik den Anden ikke blot der hjælpe ham med Penge, men ogsaa drage Omsorg for, at han kunde vise sig i Fløiels- og Silkeklæder efter sin Stand1).

Det var først i Aaret 1573, at dcc indtræder et gjen'nemgribendeOmslagiden Behandling, der tidligere var bleven Bothwell til Deel *i Danmark. Bevæggrundene ere ikke komne til vor Kundskab. Det er muligt, at Buchanan .allerede, idet han har søgt at sætte Jarlens tidligere Historie i et nyt Lys, kan have forberedet Omslaget ved at svække hans Anseelse'-1), men iøvrigt vil Gisningen, med mindre Omslaget var fremkaldt ved nogen ForandringiBothwellspersonlige Væsen, alene kunne lede efter Forklaringen i Udlandets Forhold. Maaskee kunde ¦man saaledes ogsaa her øine en af Følgerne af den franske St. Bartholomæusnat i Aaret 1572; Blodbadet, hvorfor fem hundrede protestantiske Adelsmænd og ti tusinde af lavere



1) I en Opgjørelse af Kongen med oss Eiskel. Oluff Bagger, borger udi vor Kjøbstad Otthense, hedder det, at denne har Sammeledes leffuerit Oss Elskelige Biørn Kaasz, vor mund, lluad och Embitzmand paa vort slott Malmø, efftlicr fornf vor Hofmesters befalings Engelst Fløiell och Sindentoig for Ixxv dall. vj /?., som icij thennd Skotsche greffue, som sidder fangen ther sammestedz, till Kleder medforerrit hatfuer. Efter Koncepten til en Afregning, dateret Hafnie, 2 Marlij Anno 69, i Geheimearkivet. Skildringer af den ved sin store Handelsvirksomhed og sine store Bygningsforefagender bekjendte Oluf Bagger, meddeles af J. Trutzchlcr Hanck, Ko'ng Frederik den Anden og Oluf Bagger. Odense. 1837, af Vedel Simonsen, Bidrag til Odense Byes ældre Historie. Odense. 1842—44. 111, 71 —14:5, og af C. T. Kngelstoft, Odense Byes Historie. Odense. 18G2. S 131, 147 — 152.

2) This ambasiade tcas not ivithout fruit , and put Bothwell out of all credit, skriver Spottiswood, History of the chureh of Scotland. p. 243.

Side 687

Stand vare blevne Offre, tilintetgjorde i alle protestantiske Lande den Konges Anseelse, der fra Vinduerne i sit eget Pallads havde gjort sig til en Tilskuer ved sine Undersaatters Mord, det fremkaldte Forbandelser over Guisernes Navn og forringede allevegne Deeltagelsen for Maria Stuarts Interesser.Maaskeekanogsaa Udfaldet af Partistriden i Skotland her have været afgjørende. Efter at Jarlen af Lennox den 4de September 1571 var bleven overfalden og fangen i Stirling af et Parti af Dronningens Tilhængere, anført af Jarlen afHuntley og af Lord Claud Hamilton, og var bleven ihjelskudt af Kaptain Galder, da Overfaldet dog tilsidst glippede, og efterat derpaa den tredie Regent, Jarlen af Mar, ligeledes var død den 28de Oktober 1572, ikke uden Mistanke om at være bleven forgivet, havde endelig Jarlen af Morton overtaget Skotlands Regjering i den umyndige Kong Jacob -den Sjettes Navn. Understøttet af Dronning Elisabeth lykkedes det ham endelig at knække det sidste lille Parti, der endnu var vedbleven at føre Vaaben i Maria Stuarts JNavn, og i hvis Spidse William Maitland og KircaldyafGrangenu allerede gjennem flere Aar havde søgt at udsone den Skyld, hvorved de tidligere for en saa væsenligDeelhavdebidraget til Dronningens Fald. Thomas Buchanan var under sit Ophold i Kjøbenhavn kommen til den Mening, at en Hovedgrund til, at Bothwell ikke blev udleveret fra Danmark, maatte søges i de Hensyn, som man her tog til den med Opmærksomhed fulgte Partistrid i hans Hjem, men denne Strid var endelig forbi, efterat Jarlen af Morton, i Forening med en engelsk TroppeafdelingunderSirWilliam Drury, den 25de April 1573 havde kunnet begynde Beleiringen af Edinburg-Castle, hvis tappreBesætning,ellerde saakaldte Castilianere, den 29de JVlai nødtes til at overgive sig paa Naade og Unaade. Hvad

Side 688

enten man iovrigt heri eller andetsteds har at søge Bevæggrundentildenstrengere Behandling, der nu ogsaa træffer Bothwell, er Omslaget selv ial Fald utvivlsomt. »Kongen af Danmark«, saaledes slutter Dancay den 28de Juni 157& en Beretning fra Kjøbenhavn til Kong Karl den Niender «havde hidtil behandlet Jarlen af Bothwell meget godt, men for faa Dage siden har han ladet ham sætte i et meget slet og snevert Fængsel«1). Hvor dette Fængsel laa, har Dancay i dette Brev ikke omtalt, men maaskee kan han have opgivetdetsNavni et af sine lireve for de nærmest følgende Aar, der nu ere tabte eller übekjendte. Det er i det Mindste en Landsmand af ham, den berømte franske HistorieskriverJacobAugustde Thou, der for sin store europæiskeLæserkredsførsteGang offenlig har nævnt det Fængsel i det fjerne Norden, hvor Jarlen af Bothwell skulde; ende sine Dage. Allerede fra sin tidlige Ungdom havde de Thou foresat sig som sit Livs Opgave at fortsætte Paolo Giovios Historiarurn sui temporis libri XLV; paa UdførelseafdenneOpgavehavde han henvendt alle sine Studier,, alle sine Reiser; efter at have samlet Stoffet til Værkets 138 Bøger, begyndte han i Oktober 1593 paa Nedskrivelsen,ogden38te Bog, hvori han berører Bothwells Historie,maahanallerede have nedskrevet rum Tid førend Aaret IGO3y). Som det Slot i Sjælland, til hvis strengere Fængsel Bothwell blev ført tilbage fra Skaane, nævner alleredehanherdet



1) Le Roy de Dannemarch auoit jusques a present assez bien entretenu le Conte de Baudouel. Mais depuis pen de jours il Va faict mettre en un fort maulaise et estroite prison. Dancays Brev til Kong Karl den Mende, dateret fra Kjøbenhavn den 28de Juni 1073, i Geheimearkivet.

2) Diintzer, Jacques August de Thous Leben, Schriften und historische Kunst verglichen mit der der Alten. Darmstadt. 1837. S. SG.

Side 689

redehanherdetgamle Dragsholm1). Det er det nuværendeAdelersborg,hvisnyere Navn først hidrører fra den Tid, da Dragsholm, efter at være blevet afhændet som Krongods, var tilfaldet den berømte Cort Adelers Slægt. Her blev, efter en samtidig dansk Optegnelse-), FængselsdørenførsteGanglukket for Bothwell den 16de Juni 1573;

XII.

Det omskiftningsrigeLiv, hvis første Dage vare henrundne paa «Bothwell Bank«, ved den brune Clyde, eller paa Spinie-Castlehos Biskoppen af Murray, udsluktes lige saa eensomt og übemærket bag Fængselsmurene paa Dragsholm. Her paaviser Sagnet endnu i Fængslet, der kaldes Bothwells Kjelder, to Jernbøiler i Muren, hvorved Jarlens Lænker skulle have været saaledes fastgjorte, at han har kunnet omkring med dem3). Altfor ofte har imidlertid en



1) In arctissima vincula Drachholmii trusus est. Aug. Thuani Historiarum sui temporis Opera. Offenbachi. 1609. fol. p. 804. Mærkeligt er det, at de Thous Kilder ogsaa Her have ladet ham vide, at Bothwell efter sin Flugt var bleven accusatus ab amicis cujusdam nobilis virginis Norvegicæ, quam ante plures annos facto matrimonio violatam, alia superinducta, deseruerat. Endog Mignet, Labanoff' og Teulet have overseet dette Sted hos de Thou. De lade Bothwell, saalænge han levede, forblive paa Malmøhuus.

2) Anno 1,573 den 16de Junii bleff den Schottske Greffue indsat paa Draysholm, lyder en Antegnelse i et af Poul Ebers Kalendarier, i Karen Brahes Bibliothek i Odense. Kun Begyndelsen af dettes Angivelser er, under Titel af »Historiske Optegnelser om Adelen« trykt i Magazin til den danske Adels Historie. Udgivet af det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog. Kjøbenhavn. 1824. I, 93—120.

3) Prospekter af danske Herregaarde. Udgivne af Fr. Richardt og T. Becker. Tredie Binds tredie og fjerde Hefte. Kjøbenhavn. 1847. Det kan alene beroe paa en eller anden Forvexling, naar T. Becker paa et andetsted (i hans Skildring af Adelersborg i Folkekalender for Danmark. Tredie Aårgang. S. 53) urigtigen har skrevet, at Bothwell paa Dragsholm »endog fik Tilladelse til at gaae paa Jagt«.

Side 690

historisk Kritik paaviist, hvorledes saadanne Traditioner først opkom i en senere Tid, til at Nogen nu kunde skjænke det uhjemlede Sagn fuldkommen Tillid. Dog kan det tilføies,at man ogsaa i Udlandet havde en Fortælling om, at Kongen af Danmark tilsidst havde ladet Jarlen »kaste i et afskyeligt Fængsel, hvor Ingen havde Adgang til ham, udendem,som bragte ham den usle Mad og Drikke, der var ham tilstaaet, og som raktes til ham igjennem et lille Vindue«*).

Efter at man havde indesluttet Bothwell i Dragsholm, var Jsrlen snart blsveii o€i3, fr^rpm^d fnr ori n^ Vis*n> endog, førend han havde opgivet Livet, allerede en Tid lang kunde gjælde for død. Grunden til, at et saadant Rygte kunde opstaae, havde formodenlig sin første Grund ien Forvexling af Personer. Indenfor de samme Mure, hag hvilke Bothwell maatte tilbringe sine sidste Aar, befandtsigogsaa en Landsmand af ham; den samme John Clark, der var bleven dømt paa Kjøbenhavns Slot, var ogsaa bleven ført til Dragsholm; de to Skotter, der paa Carberry-Høien havde staaet lige over for hinanden med Sværdet i Haanden, skulde her begge ende som Fanger under det samme Tag. Forgjæves havde allerede Jarlen af Lennox, der under Partikampen i Skotland ønskede ui benytteClarksmilitære Dygtighed, søgt at tillægge ham en folkeretlig Karakteer som den, der ogsaa var optraadt som skotsk Gesandt i Danmark-); forgjæves havde Jarlen af



1) It is recorded, that the King of Denmark caused cast him in a loathsome prisone, inhere none had access unto him, but onlie those toho curled him such scurvie meat and drink as was allowed, which was given in at a little window. Historical Memoirs of the Reign of Mary, Queen of Scots and of a portion of the Reign of King James the sixth, by Lord Berries, p. 96.

2) Jarlen af Lennox's Skrivelse til Frederik den Anden, stilet i Jacob den Sjettes Navn, og dateret fra Leilh den yte Juli 15-71, i Geheimearkivet.

Side 691

Morton, for at see ham sat paa fri Fod, endnu i Aaret. 1574 sendt en ny Kaution for Clark til Danmark1); Kong Frederik den Anden havde ei heller villet finde denne Kautiontilstrækkeligbetryggend e2), og førend nogen ny atter kunde aiFattes, førend Fængslets Dørre havde aabnet sigr døde Clark i Foraaret 1575. Det er indlysende, hvor let den Nyhed kunde misforstaaes, der meldte, at den ansete Skotte var død paa Dragshoim, og at den er bleven misforstaaet,fremgaaertydelig nok af et Sted i William Cecils Dagbøger. I dem træffer man under Juli 1575 denne MeldingfraSkotland: »Der kom Efterretninger fra Danmark om, at Jarlen af Bothwell og Kaptain Clark vare døde i deres Fængsel, men senere har alene Kaptain Clarks Død bekræftet sig, hvorimod Bothwell kun er stærk ophovnetr og ikke død«a). Det kan tænkes, at den danske Regjeringr for at slippe fri for videre Overhæng angaaende BothwellT



1) Jarlen af Mortons Skrivelse til Frederik den Anden, stilet i Jacob den Sjettes Navn, og dateret fra Stirling den 19de August 1574, i Geheimearkivet.

2) Kongen vilde have Kautionen saaledes affattet, at saafremt Clark eller Tilhængere af ham prøvede paa at skalle sig Opreisning paa Bekostning af Kongens Undersåtter, skulde der ved den udtrykkelig være tilsagt Kongen facultas et potestas Scotorum naves et bona, in salo ae statione nostra, tantisper arrestandi detinendique, donec subditis de damnis istis illatis, ex æquo et bono, •plane satisfiat. Afskriften af Frederik den Andens Svarskrivelse, dateret fra Skanderborg den 18de Oktober 1574, i Geheimearkivet.

3) There came news out of Denmark, that the Eric Botheville and . Capt. Clarke were ded in prison; howbeith, since that, the death of Capt. Clarke is confirmed, and that Botheville is but great swollen, and not deed. A Collection of state papers relating to affairs in the reign of Queen Elisabeth from the year 1571 to 1596, transcribed from original papers and other authentic memorialsnever before published, left by William Cecil Lord Burghley and reposited in the library at Hatfleld-House. By William Murdin- London. 1759. fol. p. 285.

Side 692

senere selv har gjort Sit til at udbrede det Rygte, hvorefter Jarkn ei længer var i Live. Herfor kunde i det Mindste den Omstændighed tale, at den sidste skotske Rekvisition om Bothwell, hvortil vi kjende, er fremkommen i Danmark <len 29de September 1575, og at en ellers saa vel underrettetMand,som den franske Minister, Charles Dancay, da han kort Tid efter, den 2ide November 1575, sendte sin Konge Beretning om denne Rekvisition, har kunnet tilføiedenurigtige Bemærkning, at den skotske Jarl nu imidlertideilcKiJgei var blandt de Levendes Tul1).

Dødsspiren brugte endnu nogle Aar til at udvikle sig. Først over ti Aar efter, at Bothwell var bleven anholdt paa Kysten af Norge, og først efter at han havde tilbragt henvedfem Aar i Fængslet paa Dragsholm, døde han -her den 14de April i Aaret 1578. Den fremmede 0, der havde beredt ham hans Fængsel, kom -ogsaa til at yde hans Grav; det lod sig forudsee, at i hans fjerne Fødeland kunde ingen Slægtning, hverken hans Søster eller dennes Søn, nogensindenære Tanke eller Ønske om at faae Liget tilbage-).



1) Efter at have meldt, at Danmarks Rige den 24de Oktober 1575 havde mistet sin navnkundige Hofmester, Peder Oxe, vedbliver Dancay: Le Comte de Baudouel écossais est aussi décedé. Le Roi aVEcosse aussi derechef a envoyé devers le Roi de Dannemark four en faire punition digne de ses faits. Dancays Beretning til Kong Karl den Niende, dateret fra Kjøbenhavn den 24de November 1575, i Nya Handlingar rorande Skandinaviens Historia. 1, 116.

2) Samme Aar — skriver Resen under Aaret 1578 — døde ocsaa den Skotske Greffve Botuell udi sit langvarendis Famgsel paa Dragsholm oc hleff begrafoen udi Faareveile. Kong Frederichs den Andens Krønike. S. 315. Dødsdagen antages ikkun efter Antegnelsen til PaulEbersCalendarium, iMngazin til den danske Adels Historie. 1, 116. Fyrst Labanofl' i hans Pieces et documents relatifs au comte de Bothwell, og Teulet i hans Lettres de Marie Stuart feile endnu ved at antage Botlnvell for død i Anret 157-5, og Feilen er ikke bleven rettet af Mignet (Histoire de Marie Stuart. I, 413), idet han lader ham døe i Aaret 1076.

Side 693

Fra Dragsholm bragte man Jarlens Kiste til Faareveiles,
nærmeste Landsbyes Kirke. Denne, der ligger afsides
fra Landsbyen, ved den vestligste Viig af Issefjorden, omflagretaf
Maager og Strandfugle, saa eensom og stille, som
vel nogen Kirke, skulde afgive det jordiske Hvilested til
ham, der engang favnede Skotlands Dronning.

Ligesom Sagnet endnu paa Adelersborg paaviser det Rum, der har været Bothwells Fængsel, saaledes har det ogsaa mellem Liigkisterne i Faareveiles Kirke villet fremhæveen som den, der skulde være den navnkundige SkottesGrav. For at komme til Vished, om Sagnet har talt Sandhed, blev denne Kiste aabnet den 31te Mai 1858, men uden at man kunde opdage nogetsomhelst positivt Mærke paa, at det deri fundne Liig virkelig har været Bothwells. Man har vel bemærket, at en iøjnefaldende Simpelhed ved Kistens Udstyring og en stor Sparsomhed med Silketøi ved Liigklæderne »snarest kunde tænkes at være skeet ved Gravlægningenaf en fornem Statsfange, paa hvis standsmæssige Jordefærd man dog ikke vilde anvende større Bekostning enå høist nødvendig«1). Men denne Bemærkning svækkes allerede ved den almindelige Betragtning, at en heel Række af Statsfanger i Tidsrummet mellem Reformationen og Souverænitetenhave været hensatte paa det nærliggende Dragsholm.Man har vel ogsaa yttret, «at Hovedet umiskjendelig havde et skotsk Præg«-), men ogsaa Betydningen heraf



1) VVorsaae, Bothwells Grav i Faareveilekirke. Illustreret Tidende, HI, 148.

2) Dette anføres som den afdøde Anatom, Professor Ibsens Mening, hos Worsaae, Bothwells Grav i Faareveile Kirke. Illustreret Tidende. 111, 148. Den engelske Tourist, Kaptain Marryat, yttrer ligeledes: Now, lamno enthusiast, and take matters quietly enough, but 1 defy any impartial Englishman to gaze on this body without at once declaring it to be that of an ugly Scotshman. A residence in Jutland, the Danish Isles and Copenhagen. I, 4IS.

Side 694

maa væsenligen bortfalde, idet det her tør gjøres gjældende,
at Bothwell ikke var den eneste Skotte, der er begraven i
Faareveile Kirke1).

Om den sjælelige Tilstand, hvori Bothwell befandt sigr da han endte sit Liv, er kun een nærmere Efterretning kommen til os. Det er den, der melder, at Jarlen havde, tabt Fornuftens Brug, forinden han døde. Denne Efterretningmeddeeltesførst af George Buchanan i hans store Skotlands Historie, der udkom i Aaret 1582, kun fire Aar _r>i„_ i»_j.i. n„ T\„J T .• t»..,.i ; _:„ n:.i :~ ener duuiwcho uau. uigcsuni iJiiuminau i biu m»iuiic rigtigen henfører Bothwells Død i Danmark til Aaret 1678, saaledes fortæller han i den ogsaa udtrykkelig, at Jarlen døde afsindig-). Den samme Efterretning gjentages derpaa



1) I de efter Poul Ebers Kalendarium aftrykte Optegnelser (Magazin til den danske Adels Historie. 1, 115) læses saaledes: Anno 1575 den 14 Aprilis døde Johannes Capelaen paa Drachsholmb och bleff begraffuen i Faareveille Kirke ved Dragsholmb. Da denne Omtale af en »Kapellan« paa Dragsholm var mig paafaldende, og det var rimeligt at antage, at der her kun forelaa en Forvexling med den i Foraaret 1575 paa Dragsholm afdøde Kapitain John Clark, tilskrev jeg i denne Anledning Biskop Engelstoft, med Anmodning om at eftersee dette Ords Skrivemaade i Karen Brahes Bibliothek. ] Svaret, dateret Odense den 10de December 1861 , havde jeg den Tilfredsstillelse at læse: Eftersynet har ikke været uden Frugt. 1 Poul Ebers Calendarium, 1582, er af forskjellige Ilænder tilføiet en Deel Antegnelser og der findes under 14de April: »Anno 1575 døde Johannes Chapitanius paa Drashollm och bleff begraffuen y faareueil Kirck ved Dragshollm.' Og med samme Ilaand og Blæk fortsættes: "Anno 1578 døde den Skotske Greffue paa Drasholm. Bleff och begraffuen y Samme Kirck.*

2) Ae fere post decennium, ad sordes aliasque miserias accedente amentia, vita turpiter acta dignum liabuit exitum. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 224. Som en af de Kilder, hvoraf Buchanan kan have øst sin Kundskab om Bothwells sidste Tilstand, kan man maaskee anføre Skollænderen William Lummisden. Denne havde i den nordiske Sy\aarskrig tjent under Kaptain John Clark og synes efter dennes Fængsling at have havt personlig Adgang til Dragsholm. Et i Geheimearkivet opbevaret Brev til Frederik den Anden, skrevet af Morton i Jacob den Sjettes Navn, og dateret fra Edinburg den Bde Oktober 1576, anbefaler Lummisdeii til Kongens; Understøttelse for den Troskab, hvormed han havde beviist sin fangne Herre saa mange Tjenester [honesta illius in patronum suum dijficillimis etiam temporibus officio], og fordi han ved Clarks Død saa sig berøvet Lønnen for sine idelige Reiser mellem Rigerne (totiesque inier duo regna repetitæ expeditionis fructum).

Side 695

af en heel Række af Samtidige, af en katholsk Forfatter, der i Aaret 1587, strax efter Maria Stuarts Død, udgav et Skrift om hendes Henrettelse, af Sir James Melvil i hans Erindringer, af Erkebiskop John Spottiswood i hans skotske Kirkehistorie, af de Thou i hans Fortælling om Bothwells Fangenskab paa Dragsholm, og endelig i Lord Herries's Memoirer1), saa at man ikke skulde vente, at der herimod vilde møde nogen Indsigelse. Men ligesom næsten ethvert Punkt i Bothwells Liv er blevet et Æmne for Strid, saaledesogsaadette om Maaden, hvorpaa han døde. Et pseudonymt udgivet Forsvarsskrift for Maria Stuart, der i Aaret 1588 blev forfattet af enKatholik, Robert Turner, ogsomskuldemodarbeide et for Dronningens Minde ugunstigtIndtryk,som Buchanan kunde have fremkaldt i Tydskland,beskylderham



2) Ae fere post decennium, ad sordes aliasque miserias accedente amentia, vita turpiter acta dignum liabuit exitum. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 224. Som en af de Kilder, hvoraf Buchanan kan have øst sin Kundskab om Bothwells sidste Tilstand, kan man maaskee anføre Skollænderen William Lummisden. Denne havde i den nordiske Sy\aarskrig tjent under Kaptain John Clark og synes efter dennes Fængsling at have havt personlig Adgang til Dragsholm. Et i Geheimearkivet opbevaret Brev til Frederik den Anden, skrevet af Morton i Jacob den Sjettes Navn, og dateret fra Edinburg den Bde Oktober 1576, anbefaler Lummisdeii til Kongens; Understøttelse for den Troskab, hvormed han havde beviist sin fangne Herre saa mange Tjenester [honesta illius in patronum suum dijficillimis etiam temporibus officio], og fordi han ved Clarks Død saa sig berøvet Lønnen for sine idelige Reiser mellem Rigerne (totiesque inier duo regna repetitæ expeditionis fructum).

1) Qui in Dania captus arnens obiit. Narratio supplicii et mortis Mariæ Stuartæ, Reginæ Scotiæ, Dotalis Franciæ, decollatæ in Anglia decimo octavo Februarij 1687, stylo novo, in Castello Fodringhaye, hos Jebb. 11, 116. Kept in a strait prison, wherein he became mad and dyed miserably. The Memoirs of Sir James Melvil. p. 85. Ile icas put in a vile and loathsome prison, and falling in a frensie made an ignominious and desperate end. Spottiswood, History of the cnurch of Scotland. p. 213. Desperate of liberty he turned mad. Spottiswood. 1. c. p. 243. Accedente ad sordeå aliasque miserias amtntia. Thuttiii Hist. sui temporis Opera p. 804. Being overgrown vnth hare andfilth, he went mad anddied. Historical Memoirs by Lord Herries, p. 96. liaade hoa Melvil, ligesom hos Spottiswood, de Thou og Lord Herries, bliver ogsaa Bothwells Fangenskab i Danmark angivet til et Tidsrum af ti Aar.

Side 696

land,beskylderhamogsaa for forsætlig at have skrevet Usandhed, idet han i sin Historie lader Bothwell døe i Vanvid. Turner veed nemlig at fortælle, hvorledes Frederik den Anden som Maria Stuarts nære Slægtning meer end engang, under Bothwells Ophold i Danmark, skal have søgt at faae Sandheden at vide af ham, om DronningensForholdtil Darnleys Mord, og at Kongen, da Jarlen laa for Døden, ved den høiere Domstol, hvorfor han snart skulde staae, skal have besværget ham om nu frit at vidne om hendes Skyld eller Uskyld. Med romantiske Farver omtaler Turner derpaa, hvorledes Bothwell da med høi Høst skal have frikjendt Maria Stuart for enhver Andeel i Darnleys Mord, men tillagt sig selv, Murray *og Morton hele Skylden, og, saaledes slutter Turner,-naar han har afgivet en saadan Erklæring, inden han endte sit Liv, kan han altsaa ikke heller have været afsindig, da han laa paa sit Dødsleie, men dette bliver kun et nyt Paafund af Buchanan, for at det efterladte Vidnesbyrd kunde tabe sin Betydning1).



1) Carcerem Bothuelii vide Regince theatrum, et ipsam mortern testem innocentice. Siquidem Rex Duniæ pro communione sanguinis et familiæ, quce illi perpetua est cum Regibus Scotis, cum scepenuviero minis illecebrisque conatus fuerit exprirnere e liotkuello veritatem, tuvi in mortis articulo agyressus hominem, per Dei paulo post futuri judicis obtestationem, ut liberam iam tandem vocem mitteret indicera innocentice, aut sceleris Reginæ iudicem. Post midtura variiivique sermonem de multa ¦eariaque re, quem cum. Rege hubu'U, libera altaque voce ita sibi. Deum propitium precabalur, ut Regina ccedis Darleanæ nec conscia, nec prcescia. Regi de percussore pergenti quærere, Murrauius spurius, inquit, orsus est, Murtonius duxit, ego ccedis hujus ielara periexui. Lderas relinqvit scriptas, modum præscriptum, locum notatum, conjuratorum numeruvi, Jidem datam, alias res indices cædis et authorum. Moritur Bothuellus, vivit Danus princeps vestrarum partium testis. .Bothuelllum amentia perditum exhalasse scribit lhichananub, scilicet ut populus credat has voceB fuisse insaniæ, non ver'daiis. Maria Stuurta regina Scotiu\ Dotaria Franciae, Hæres-Angliæ et Hjbeniiæ, martyr ecclesiæ, in- nocens a cæde Darleiana. Vindice Oberto Barnestapalio. Ingolstadii. 158S, efter Aftrykket hos Jebb, De vita et rebus gestis Mariæ Scotorum Reginæ. I, 415. Undertegnelsen af Turners Dedikation til D. Oulielmo Alano, S. E. E. Cardinali, viser, at han har fuldført Skriftet Venetiis, idibus Februarij 1588.

Side 697

Slutningen er dog ikke saa fylde s tgj ør ende, som den katholske Forfatter har villet fremstille den. Den vilde kun bevise, hvad den skulde, dersom Bothwell aldrig har ligget for Døden, førend han i Aaret 1578 endte sit Liv paa Dragsholm. Men det er klart, at man, under Jarlens langvarige Fængselliv i Danmark, "meget vel ved en tidligere Leilighed kan have antaget, at han har ligget paa sit Yderste, skjønt han dog er kommen sig, og ei er død. Og at den Erklæring eller det Testament af Bothwell, hvortil Turner maa have sigtet, saafremt et saadant Vidnesbyrd nogensinde er blevet til, i Virkeligheden ogsaa kun kan have været gjort lang Tid førend Jarlens Død, fremgaaer umiskjendeligen deraf, at det allerede omtales i de Aar, hvori Bothwell endnu var i Live paa Dragsholm, skjønt han rundt omkring for Omverdenen allerede gjaldt for død. Allerede i et Brev fra Maria Stuart af Iste Juni 1576y skrevet i hendes Fængsel i Sheffield til hendes tro Gesandt i Frankrig, Erkebiskoppe"n af Glasgow, forekomme disse Ord: «Man har givet mig Underretning om, at Jarlen af Bothwell er død, og om at han, førend sin Bortgang, har gjort en udførlig Bekjendelse af alle sine Feil, og har angivetsigsomOphavsmandtil og skyldig i salig Kongens, min Ægtefælles Mord, hvorfor han meget udtrykkelig frikjendermig,vedsinSjæls Salighed vidnende om min Uskyldighed;hvisdetteforholder sig saa, da vil et saadant Vidnesbyrdværemigafmegen Vigtighed imod mine Fjenders falske Bagtalelser, og jeg beder Eder derfor om paa enhver



1) Carcerem Bothuelii vide Regince theatrum, et ipsam mortern testem innocentice. Siquidem Rex Duniæ pro communione sanguinis et familiæ, quce illi perpetua est cum Regibus Scotis, cum scepenuviero minis illecebrisque conatus fuerit exprirnere e liotkuello veritatem, tuvi in mortis articulo agyressus hominem, per Dei paulo post futuri judicis obtestationem, ut liberam iam tandem vocem mitteret indicera innocentice, aut sceleris Reginæ iudicem. Post midtura variiivique sermonem de multa ¦eariaque re, quem cum. Rege hubu'U, libera altaque voce ita sibi. Deum propitium precabalur, ut Regina ccedis Darleanæ nec conscia, nec prcescia. Regi de percussore pergenti quærere, Murrauius spurius, inquit, orsus est, Murtonius duxit, ego ccedis hujus ielara periexui. Lderas relinqvit scriptas, modum præscriptum, locum notatum, conjuratorum numeruvi, Jidem datam, alias res indices cædis et authorum. Moritur Bothuellus, vivit Danus princeps vestrarum partium testis. .Bothuelllum amentia perditum exhalasse scribit lhichananub, scilicet ut populus credat has voceB fuisse insaniæ, non ver'daiis. Maria Stuurta regina Scotiu\ Dotaria Franciae, Hæres-Angliæ et Hjbeniiæ, martyr ecclesiæ, in- nocens a cæde Darleiana. Vindice Oberto Barnestapalio. Ingolstadii. 158S, efter Aftrykket hos Jebb, De vita et rebus gestis Mariæ Scotorum Reginæ. I, 415. Undertegnelsen af Turners Dedikation til D. Oulielmo Alano, S. E. E. Cardinali, viser, at han har fuldført Skriftet Venetiis, idibus Februarij 1588.

Side 698

muligMaade at undersøge Sandheden heraf;« efter at have opgivet, de Danske, i hvis Nærværelse Jarlen skulde have afgivet dette Vidnesbyrd1), tilføier Dronningen: »Dersom de Monceaux, der tidligere har underhandlet i hiint Land, vilde gjøre en Reise derhen, for at anstille nøiagtigere Undersøgelse herom, og tilbagebringe Attestationerne, vilde eg meget gjerne anvende ham dertil og lade ham give Penge til hans Reise.» I James Beatons Skrivelse fra Pajris,den30teJuli1576, svarer han i Overeensstemmelse hermed: »Det er allerede lang Tid siden, at vi have hørt Fortællingen om Jarlen af Bothwells Død, og derefter har Enkedronningen, som lir. de Lansac forsikkrer mig, tilskrevetKongensAmbassadøriDanmark om at sende TestamentetidetsrigtigeForm, hvad han imidlertid endnu ikke har gjort. Jeg finder det hensigtsmæssigt at sende de Monceaux derhen, der gjerne vil foretage Reisen, men I veed, hvor ringe Evne jeg har til at forstrække ham-med Penge«2). I en følgende Skrivelse af 4de Januar 1577 omtaler Erkebiskoppen derpaa ligeledes, hvorledes denne Pengeforlegenhed har forhindret Udførelsen af den paatænkteReis e3), medens Maria Stuart omtrent samtidigeii i



1) Ceulx qui assistér-ent ala dicte declaration, depuis par eulx signée et sellée, en forme declaration, sont Otto Braw du chasteau d'El¦cembro, Paris Braw du chasteau de Vascut, Mons Gullunstame du chasteau de Fulkenster, Vévesqxie de SJconen, et auatre baillifz de la ville. Maria Stuarts Brev til Erkebiskoppen af Glasgow, dateret fra Sheffield den Iste Juli 1576, hos Labanoif, Lettres de Marie Stuart. IV, 330.

2) Erkebiskoppen af Glasgow, James Beatons Skrivelse til Maria Stuart af 30te Juli 1576, hos Keith, History of church and state in Scotland. 11, 141.

3) Monceaux «'a voulu entreprendre le voiage sans avoir argent contant. Les 500 livres qylil a receu par votre liberalité avoient élé dependus, h, ce quHl dit, av ant qu ils etoient receus. Erkebiskoppen af Glasgow's Brev til Maria Stuart, skrevet fra Paris den 4de Januar 1577, hos Keith, History of church and state in Scotland. 11, 142.

Side 699

«t andet Brev fra Shieffield, tilskrevet Erkebiskoppen den €te Januar 1577, ogsaa selv opgiver Tanken om én saadan særegen Mission, der kunde skaffe Vidnesbyrdet fra Danmar k1). Alt dette, er altsaa skrevet om hiin Erklæring længe førend Bothwells Død i Aaret 1578. De samtidige, franske «ller engelske Udtog af Erklæringen, der ere naaede til os-),



3) Monceaux «'a voulu entreprendre le voiage sans avoir argent contant. Les 500 livres qylil a receu par votre liberalité avoient élé dependus, h, ce quHl dit, av ant qu ils etoient receus. Erkebiskoppen af Glasgow's Brev til Maria Stuart, skrevet fra Paris den 4de Januar 1577, hos Keith, History of church and state in Scotland. 11, 142.

1) Tay eu avis que le roy de Danemarcque a envoyé a cette Heine (Elisabeth) le testament du feu Comte de Bothuel, et qu'elle Va supprimé secretement, le plus quHl luy a été possible. II me semble, que le voiage de Monceaux n'est necessaire pour ce regard, puisque la Heine Mere y a envoyé, comme vous me mandez. Maria Stuarts Brev til Erkebiskoppen af Glasgow, fra Sheffield den 6te Januar, hos Labanoff, Lettres de Marie Stuart. IV, 340.

2) Det franske Udtog er kommet til os fra det skotske Kollegium eller le College des Écossais, der i Aaret 1333 blev sliftet ved Universitetet i Paris af James, Biskop af Murray. Det blev i Aaret 1639 forenet med et Seminarium for skotske, katholske Præster, som var blevet grundet af den i Aaret IGO3 afdøde Erkebiskop af Glasgow, James Beaton, Maria Stuarts mangeaarige Ambassadør i Frankrig. Kollegiet, der først laa i Rne des Amandiers, blev i Aaret 166.5 flyttet til rue des Fossés-Saint-Victor, hvor man i Kapellet i en forgyldt Urne opbevarede Hjernen af Jacob den Anden, den sidste af Storbritanniens stuartske Konger. Tillige med saa mange Kollegier og Seminarier blev ogsaa det skotske Kollegium under den franske Revolution ophævet, i Aaret 1792, men gjenoprettet under Keiserregjeringen, forenet med det irske Kollegium, og stillet under det franske Universitets Tilsyn, har det endnu sit eget Huus i Rue du Cheval Vert eller Rue des Irlandais (Belin et Pujol, Histoire civile, morale et. monumentale de Paris. Paris. 1843. p. 134, 3f>S). Blandt de mange Dokumenter til Maria Stuarts Historie, <Jer tidligere fandtes opbevarede i det skotske Kollegium siden Beatens langvarige Ambassade, men som senere gik tabte, var ogsaa et samtidigt fransk Udtog af hiin. Bothwell tillagte Erklæring. Dette Udtog hørte dog"* allerede til de Bidrag fra Kollegiet, som Keith havde kunnet benytte, og foreligger saaledes nu forlængst trykt i hans History of state and church in Scotland. 11, 144. Det begynder saaledes: Le comte de Bothuel, malade a Vextremité, au chateau de Malmay, a vérifié ce qui suit. Uévesque de Scone, avec quatre grands seigneurs, a scavoir les seigneitrs Berin Goicesr du chateau de Malmay, Otto Braw, du chateau d'Ollenbrocht, Paris Braw, du chateau de Vescut, et M. Oullunstarne, du chateau de Fulcenstrie, avec les quatre baillifs de la ville, priérent ledict comte de declarer librement ce qiCil scavoit de la mort du feu roy Henry et des autheurs dHcelle, comme il vouloit répondre devant Dieu et au jour du jugement, Ih oil toutes choses, tant cachées soyent-elles, seront manifestées. I det britiske Museum findes tvende samtidige Udtog af Erklæringen, skrevne i det engelske Sprog, begge i den Cottonske Samling, Manuser. Caligula, D. 11, fol. /i 19,. og i Manuser. Titus, €. VJI, fol. 39. Noget forskjeJlige i Redaktionen, stemme de i Indholdet med det franske Udtog. Begyndelsen lyder saaledes: Tfie confession of mylord Bothuell before y dyed, in presence of