Hvad Ret havde Gorm den Gamle og hans Slægt til Danmarks Throne?

 

Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 3 (1937 - 1938) –

Hvad Ret havde Gorm den Gamle og hans Slægt til Danmarks Throne?

Af Henrik Larsen.

Om Gorm den Gamle, hans Tid og hans Forfaedre er der alt skrevet meget. Historikerne er ogsaa naaet til nogle Resultater, men synes iovrigt at vsere ret uenige. Deres Meninger skal dog ikke her tages frem til ny Droftelse, derimod vil nye blive fremsatte og saavidt muligt begrundede, skont de muligvis vil overraske og forskrsekke nogle.

Man lserte i sin Tid, at Kong Gorm, der vist med Urette kaldes den Gamle, samlede Danmarks Rige. Dette kan dog ikke vaere rigtigt, tidligere Konger maa ogsaa have hersket over hele Landet, men det synes, som om Gorm og hans Slaegt har maattet ksempe sig frem til Magten, idet en anden Slaegt vides at have hersket i Landet for og tildels samtidig med den.

Vi laeser hos Adam af Bremen, som har sin Viden fra Danmarks Konge, Svend Estridsen, der var meget historisk interesseret, at en Olaph, der kom fra Sverige,bemaegtigede sig det danske Rige med Vaabenmagt;han havde flere Sonner, af hvilke Chnob og Gurd blev Konger efter Faderens Dod. Efter dem fulgte Sigerich, hvem Hardegon, Sueins Son, der kom fra

Side 344

Nortmannia, berovede Riget. Olaf naevnes ellers ikke, derimod naevner Sakse og Sven Aggesen en Ennignup dog vilde de ikke anerkende ham som Konge, men kun som Rigsforstander, han maa vaere den samme som Chnob. Den sachsiske Kronikeskriver Widukind naevneren Chnuba, der 934 blev undertvunget af den tydske Konge, ligeledes finder man Navnet Gnupa paa to sonderjyske Runestene, rejste af hans Kone Astrid, Odinkars Datter, for deres Son Kong Sigtryg. Denne maa vaere den, som Adam kalder Sigerich.

Efter Kong Svends Beretning skulde altsaa Olaf have erobret Danmark og derved vaere blevet Konge i Landet. Men kan man nu stole paa dette? Kongen har vel denne Efterretning fra sine Forfaedre, Danmarks Konger, men disse var jo selv Part i Sagen; havde de indrommet, at Olaf havde haft Ret til Tronen, saa havde de samtidigt tilstaaet, at de selv ingen Ret havde til den. Derfor maatte de erklaere, at Olafs Slaegt sad paa denne med Erobringens Ret. Kong Svend indrommer forovrigt selv, at Olaf blev Konge paa en Tid, da der ingen anden Konge var i Landet. Olaf og hans Efterkommere har rimeligvis ogsaa haft en Del Stotte i Landet, siden de kunde herske i 3 Slaegtled. Den Odinkar, som var Astrids Fader, maa sikkert have vseret en dansk Hovding, der stod paa hans Side.

Men maa vist heist kassere hele denne Beretning om Erobringen; deter meget muligt, at Olaf har haft Ret til Tronen og er blevet Konge paa fuld lovlig Maade. Maaske har han paa Kvindesiden vaeret en yEtling af det gamle Kongehus.

Til denne Slaegt maa man vel ogsaa regne den Kong Frode, der omtales af Roskildekroniken, Sven Aggesen og Sakse, de to sidste gor ham til en Son af den Kong Knud, under hvem Ennignup skulde have vaeret Rigsforstander.Sakse

Side 345

forstander.Sakseog Roskildekroniken fortaeller, at han var Kristen, Kroniken melder tillige, at han genopbyggedeKirkerne i Slesvig og Rlbe og byggede en ny i eller ved Aarhus. Han siges et Sted at have levet under Pave Agapetus (946956) og et andet Sted under iErkebiskop Unni (918936). Det forste kan naeppe passe, da han saa skulde have vaeret Konge saratidigmed Harald Blaatand; det sidste synes mere sandsynligt.Han vilde da vaere samtidig med Olafs Sonner, men disse maa have haft Herredommet i de Byer, hvor Frode byggede sine Kirker. Han maa derfor have vaeret naer knyttet til dem, og da de formentlig ikke har delt deres Magt med en Fremmed, maa man antage, at Frode er deres Broder og ogsaa en Son af Olaf.

Frode naevnes ikke af Adam af Bremen, derimod naevner Kong Svend en Heiligo, agtet for sin Retfaerdighed og Hellighed, der skulde have vaeret Konge efter Normannernes Nederlag (ved Dyle 991) og for Olaf, men naar man ser, hvorledes det gik de kristne Konger i Norge, da maa man formode, at en saadan heller ikke vilde have klaret sig i Danmark. Man maa derfor vist hellere antage, at Heiligo (den Hellige) er et Tilnavn, Frode har faaet; som Kristen og Kirkebygger i en hedensk Tid kunde han vel fortjene dette Tilnavn, selv om han ikke er blevert helgenkaaren. Som Medkonge kunde han let fritages for at deltage i de hedenske Offerfester.

Hvornaar herskede disse Konger? Vi ved, at en Kong Sigtryg faldt i Normandiet 943, han maa vsere den Sigtryg, som naevnes paa de to foran omtalte Runestene,disse kan i alt Fald vaere fra denne Tid. Da hans Moder endnu levede og hans Fader 934, maa han vel vaere ung endnu. Saetter man hans Fodselsaar til 915, vilde han ved sin Dod vaere 28 Aar. Regner vi et Slaegtledtil

Side 346

ledtil25 Aar, skulde hans Fader vaere fodt omtrent 890 og Olaf circa 865. Denne vilde da ved Aar 900 vaere 35 Aar og kunde altsaa alt da eller endnu for vaere bleven Konge.

Dette var den ene af Kongeslsegterne, den anden er den, hvortil Gorm horer. Kong Svend fortaeller, at Hardegon,Sueins Son, der kom fra Nortmannia, fordrev Sigerich (Sigtryg). Jeg skal senere drofte Sporgsmaalet,om Svends Beretning nu ogsaa er rigtig. Hvem er denne Hardegon? Ingen dansk Kongeraekke naevner hans Navn, og dette vides heller ikke at vaere baaret af andre Maend. Kong Svend fortaeller ikke noget om, hvor stor en Del af Landet Sigerich raadede over; man maa naermest opfatte Meddelelsen, som om Hardegonerobrede det Rige, Olaf forhen raadede over. Men hvad enten Hardegon har erobret en storre eller mindre Del af Landet, maa man antage, at han ikke er en eller anden übekendt Fremmed, men derimod den som Gorm og hans Efterkommere skylder deres Ret til Danmarks Rige. Gorm maa have arvet dette fra ham. Gorm angives af Islsendingerne at vaere en Son af Hardeknud, der atter skulde vaere en Son af Sigurd Orm-i-oje, en af Regner Lodbrogs Sonner. Men hvis Svend skulde nedstamme fra denne beromte Konge, som dog ikke vides at have vaeret Konge i Danmark,havde han vel fortalt det. Danske Kroniker naevner en Kong Knud, under hvem Ennignup var Rigsforstander, hans Son skulde Kong Frode vaere. Han henfores altsaa til Tiden, for Gorm blev Konge. Adam af Bremen kalder denne et Sted Worm og et andet Sted Hardechnud Vurm. Navnet Hardeknud er ham altsaa ikke übekendt. Man maa sikkert gaa ud fra, at der for Gorm har levet en Konge, der hed Knud eller Hardeknud. Hardechnud Vurm kan opfattes som

Side 347

en Fejlskrift for Hardechnuds Son Vurm eller i Lighedmed Navnet Palnetoke, deter Toke, Palnes Son. Denne Hardeknud maa have vseret Gonns Fader. Er denne Hardeknud den samme som Hardegon? Da Gorm har arvet sin Magt fra Hardegon, maa han vsere en naer Slsegtning af ham, og deter vel rimeligst at antage,at Hardegon er lig med Hardeknud og altsaa hans Fader. Hvorledes Adam da er kommen til at skrive Navnet Hardegon, skal jeg ikke indlade mig paa at drofte.

Hvornaar levede Medlemmerne af denne Slsegt? Gorms Son Harald Blaatand naevnes 945, da han var i Normandiet. Saetter vi hans Alder da til 25 Aar, maa han vsere fodt c. 920, Gorm maa \iere fodt senest 895 Og Hardegon c. 870. Han vilde alfcsaa vsere c. 6570 Aar eller mere i 934, da Gnupa endnu levede. Deter derfor ikke sandsynligt, at han skulde have fordrevet Gnupas Son Sigerich. Desuden var Gorm efter Adam af Bremen Konge 934 og var det formentlig alt 927. I dette Aar nsevnes i en flandersk Kronike, at en Knud, Broder til den danske Konge, opholdt sig ved den flanderske Greves Hof. Man kunde naturligvis antage, at Hardegon da endnu var Konge, og at Hardeknud var hans Broder, og den der opholdt sig ved Hoffet, men deter dog lidet sandsynligt; snarest maa man antage, at Gorm da var Konge, og at han har haft en Broder Knud. Hardegon maa altsaa da vaere dod. Hans Erobring af Danmark maa vel ssettes langt tidligere, til den Tid, da han stod i sin fuldeste Kraft, altsaa c. 900.

Hvad Ret havde nu Hardegon til Danmark? Hans Fader angives at have heddet Svend, men hverken dette Navn, Hardegon eller Knud forekommer i de danske Kongeslsegter omkring 950 eller for, da Svend maa antages at vaere fodt. Deter jo muligt, at han er

Side 348

et uaegte Skud paa en dansk Kongeslaegt eller paa Kvindesiden nedstammer fra de tidligere Konger, men dette giver ham dog ikke mere Ret til Tronen end Olaf. Man bor ogsaa bemserke, at Kong Svend helt undlader at fortaelle noget om Hardegons Ret til Danmark.

Men man kan maaske naa til nogen Klarhed angaaende hele dette Sporgsmaal. Hardegon kom fra Nortmannia, som naeppe kan vaere andet end Normandiet i Frankrig, men her herskede jo en Hovdingeslaegt, som nedstammede fra Rollo. Dennes Fader havde efter den normandiske Historieskriver Dudos Beretning vaeret en maegtig Hovding i Danmark, hvis Konge var fjendtlig sindet mod ham paa Grund af hans Magt. Da han dode, faldt Kongen ind i hans Lande, Rollos Broder Gurim (Gorm) blev drsebt, Rollo selv flygtede. Det kan dog naeppe vaere Olaf, der var Konge da, thi alt 886 finder man Rollo som Vikingehovding i Frankrig.

Om Harald Blaatand siger Dudo, at han var en naer Slsegtning af Rollos Sonneson, som han hjalp mod den franske Konge. Hvis dette er Tilfaeldet, saa maa hans Farfader, saafremt Slsegtskabet da ikke er gennem Haralds Moder Thyra, vaere endnu naermere i Slaegt med Rollo eller ogsaa besvogret med denne. Var Hardegon ikke gift, for han kom til Danmark? Hvis dette ikke er Tilfaeldet, maa hans Ankomst vaere sket for Gorms Fodsel, altsaa alt c. 890.

Deter vel dette naere Forhold til Rollo, der har givet Anledning til Toget mod Danmark. Grunden kan man naturligvis ikke vide naermere, maaske har Rollo villet have Normandiet for sig selv og givet Hardegon Anvisning i Stedet for paa sine formentlige Rettigheder i Danmark. Han har vel ogsaa hjulpet ham med Skibe og andet.

Side 349

Kong Svend fortalte, som sagt foran, at Hardegon fordrev Sigerich. Det synes at vsere Kongens og andres Fejl, at de antager, at Hardegon har viindet hele Landet med det samme; denne Fejltagelse forleder ham til at lade Hardegon overvinde Olafs sidste iEtling. Men det er jo ikke rigtigt. Endnu Harald Blaatand maatte jo, efter hvad han selv fortseller, vinde en Del af Danmark. De to Slsegter har i 3 Led siddet i hver sin Del af Landet.

Hardegon afsejler altsaa fra Normandiet, hvor han har udrustet en Flaade; han staevner mod Danmark med sine Langskibe, fuldt ladede med kampvante Vikinger. Har Oluf modt ham, og er det kommen til Kamp? Vi ved ikke, om nogen Skjald har sunget til Hardegons Pris derom. Deter muligt, at der har staaet et Slag, men det kan ikke have vaeret afgorende; Olafs Magt er ikke blevet brudt. Hans Sonner er jo senere Konger i en Del af Danmark. Ej heller kan hele Folket have rejst sig for at stotte Hardegon, i saa Fald havde det vel vseret ude med Olafs Herredomme; dette viser, at han maa have haft nogen Ret til Magten.

Hardegon kunde nu have gjort Landgang og tvunget Olaf til Kamp, men han har formodentlig fundet, at han ikke havde Folk nok dertil. Han maatte derfor taenke paa, hvorledes han selv skulde forsvare sig, hvis Olaf kunde samle en Haer; han maatte tillige skaffe sig et Tilflugtssted, hvorfra han kunde tage Kampen op mod ham. Dette Sted kan nseppe have ligget i Jylland,her herskede jo senere Olafs Sonner. Vi maa snarere soge dette Sted paa en af oerne, og man finder paa Sjselland en Borg fra den Tid., stserk befsestet og indrettet til at kunne rumme en Hser, som ikke kunde ligge mere bekvemt. Deter Traelleborg. Borgens Anlaegssettes af Arkaeologer til det 10. Aarh. eller senere,

Side 350

men da Fundene kun er faa, kan Tidsbestemmelsen vel ikke vaere saa absolut. Borgen rober i sit Anlaeg sydlandsk Indflydelse og militaer Organisation, dette kan passe paa Hardegons Vikingehser. Borgen ligger naer ved Havet, er godt beskyttet af to Aaer og har svaere Volde. Den ligger ved en Alfarvej, og fra den er der ikke langt til Jylland, hvor Fjenderne endnu sad.

Der er ingen Hovdingesaede i den, men Hardegon kan jo have opslaaet sin Kongeborg paa et andet Sted. Det ligger naer at antage, at dette Sted er Slagelse, Borgen ligger mellem Byen og det nsermeste Punkt af Storebaelt og lige ved Byens senere Havn. Slagelse var tilligemed Andvorskov Krongods, Byen var Montsted, dette forudsaetter, at her har ligget en Kongsgaard. Tre Konger, de hedder alle Knud, Hardeknud den yngre, Knud den store og Knud den hellige har ladet slaa Mont her.

Opforelsen af Trselleborg maa have vseret et traelsomtArbejde for de omboende Bonder, Borgen har vel faaet sit Navn deraf. Dertil kommer, at Landets Beboereikke alene har maattet skaffe Penge, for at han kunde give sine Folk den Sold, som han maa have lovet dem for Turen, men ogsaa har skullet underholde den rimeligvis store Hird og Krigerskare, som han maatte holde i mange Aar for at kunne hsevde sin Stillingog vaere parat til Angreb. Han kunde jo ikke godt lade sine Folk plyndre alt for meget paa det Lands Kyster, hvor han onskede at blive Konge. Og plyndrede han paa Nabolandenes Kyster, saa kunde det jo haende, at deres Konger hjalp Olaf. Da kun en Del af Landet lod ham, maatte Skatterne tynge Befolkningen her saa meget desto mere. Mon disse Byrder og tunge Skatter har vaeret Aarsagen til, at Knud, som vel maa vaere

Side 351

Hardegons egentlige Navn, fik sit Navn lavet om til Hardeknud, der maa fortolkes som den haarde Knud, thi med Folkenavnet Harder eller Horder har Navnets forste Led naeppe noget at gore. Og har Knud Daneast faaet sit Tilnavn, fordi han var en Modssetning til sin Farfader eller Fader, thi han er vel den Knud, som 927 opholdt sig i Flandern? Denne kan ikke vaere Gorms Son.

Vi ved hverken, naar Hardeknud eller Olaf dode, ej heller hvor meget af Danmark den forste herskede over ved sin Dod. Derimod ved man, at Gnupa blev overvundet 934 af den tyske Konge Henrik Fuglefaenger og tvunget til at lade sig dobe og betale Skat. Saaledes fortaeller Sachseren Widukind, der skrev sin Sachserkronike for c. 970. Adam af Bremen fortseller derimod, at det var Gorm, der blev overvundet og maatte bede om Fred.

Gnupas Son Sigtryg, som af sin Moder kaldes Konge, skal vaere faldet 943 i Frankrig, men synes at vaere begravet i sit eget Land, hvor hans Moder rejste to Runestene til Minde om ham. Men hvorledes var hans Stilling da? Var han en uafhaengig Konge, var han en fra sin Hjemstavn fordrevet Vikingekonge, eller var han en af den danske Konge afhamgig Underkonge? Hvis han var uafhaengig, synet det meget dristigt gjort af ham at begive sig paa et Tog til Normandiet, naar han ved, at der i Naboriget sad en vistnok langt rnaegtigereKonge, der mente, at han havde Ret til hans Rige. Da hans Navn er erindret i dansk Overlevering, maa han vel en Tid i alt Fald have vaeret Konge her hjemme. Paa det, at han var dansk Underkonge, kan maaske det tyde, at hans Moder, da han dode, sidder tilbage i hans gamle Rige. Toget til Normandiet kan

Side 352

vasre gjort paa den danske Konges Bud, siden foretager
jo Harald Blaatand selv et Tog dertil.

To store Gravhoje i Jelling fortaeller, at en Del af Jylland alt Iod under Gorms Herredomme, for han dode. To Runestene, rejste ved Baekke og Laeborg, ikke langt nord for Kongeaaen, er rejste til Minde om Dronning Thyra. Egnen her maa altsaa ikke alene have lydt Gorm, men Dronning Thyra maa ogsaa have haft noget at sige her, siden man saaledes minder hende. Man kan forstaa, at Gorm opslaar sit Saede i det nyerhvervede Land, det har mange andre Konger gjort for ham.

Men hvad har bevirket, at Thyra forlod de Kongsgaarde, som var tillagte hende i den Del af Landet, hvor hun tidligere havde boet, for at slaa sig ned i det nylig erobrede Land, endnu naermere ved Graensen end sin Mand? Har det noget at gore med det Tilnavn, som man tidligere tillagde hende, Danmarksbod, men som nu nogle vil tillaegge Gorm? Der er ganske vist et Stykke Vej fra Dannevirke til Baekke, men det mellemliggende Land kunde jo vsere tillagt en anden, hvad enten denne har vaeret Sonnen Harald, Kong Sigtryg eller en tredie.

Ved Jelling staar to Runestene, paa den ene, den asldste, staar: »Gorm Konge gjorde dette Gravminde efter Thyra sin Kone, Danmarks Bod.« Nogle nye Forskerehar, i Modsaetning til den gamle Opfattelse, ment, at Ordene Danmarks Bod vedkom Gorm og ikke Thyra, idet de henviser til, at der paa den yngre Runesten tilsidst staar nogle Ord, der angaar den Mand, der rejsteStenen. Indskriften paa denne Sten lyder saaledes: »Harald Konge bod gore dette Mindesmaerke efter Gorm sin Fader og efter Thyra sin Moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde Danerne

Side 353

kristne.« Deter udelukket, at Gorm kan have taget sin Sons Indskrift til Monster. Sporgsmaalet er altsaa, om Harald har efterlignet sin Fader. Behover han at have gjort det; mon han ikke selv kunde finde paa at fortselle noget om sig selv? Kunde ham rose sig selv forst? Sikkert ikke, derfor fortaeller han tilsidst om sine egne Bedrifter. Men han gentager sit Navn, hvad Gorm ikke gor.

Man kan altsaa ikke sammenligne disse to Indskrifter og slutte fra den sidste til den forste. Man maa derfor have Lov til at tro, at Ordene Danmarks Bod angaar Thyra.



Hosted af Det Kongelige Bibliotek - Danmarks National Bibliotek og Københavns Universitets Bibliotek / Hosted by the Royal Library - National Library of Denmark and Copenhagen University Library.