Fra Krig og Fred

Forord

Michael Hesselholt Clemmesen, Niels Bo Poulsen — Fri, 13 Mar 2020 00:00:00 +0100

Intet Resumé

Renæssancefæstningen Hals Skanse: Om de nationale politiske forudsætninger og de internationale fæstningsmæssige forudsætninger for Hals Skanse og om renæssancefæstningen Hals Skanse

Henrik Gjøde Nielsen — Wed, 01 Apr 2020 00:00:00 +0200

I artiklen præsenterer forfatteren syntesen af tyve års studier af befæstningsværket ved Hals ved den østlige indsejling til Limfjorden. Han følger dets udvikling fra redoute etableret i 1620’erne, de kejserlige tyske styrkers forstærkning af fæstningsværket under 30‐årskrigen, samt den efterfølgende udbygning til en egentlig bastionær skanse derefter. Værket skulle dels forsvare mod en landsætning ved fjordmundingen og spærre adgangen til fjorden, dels sikre mulighederne for at anvende fjordmundingen som udgangspunkt for flåden og for dennes indsats for at kontrollere forbindelsen over Skagerrak til Norge.

At føre krig i Rusland: Tyske opfattelser fra Napoleonskrigene og Clausewitz til Moltke den yngre

Peter Hertel Rasmussen — Wed, 01 Apr 2020 00:00:00 +0200

Forfatteren følger udviklingen i den preussisk‐tyske holdning til en krig med og i Rusland igennem århundredet før udbruddet af 1. Verdenskrig. I den første halvdel af perioden var opfattelsen præget af erindringen om, hvordan Napoleons felttog i
1812‐13 var forløbet og af det forhold, at Preussen ikke havde noget modsætningsforhold til stormagten i øst. Men da forholdet i de to sidste årtier op mod århundredeskiftet forværredes, måtte man nå til en afklaring af, hvordan man måtte føre en krig mod Rusland, hvis den brød ud. Den dominerende opfattelse var, at i det tilfælde skulle krigen på østfronten enten føres defensivt, eller også skulle krigen udkæmpes med begrænset mål med operationerne koncentreret i Ruslands vestligste dele, dvs. først og fremmest i den russiske del af Polen. Der var dog også tyske officerer, der havde den opfattelse, at ny teknologi, herunder først og fremmest jernbanerne, gjorde, at erfaringerne fra Napoleons invasionsforsøg ikke længere var gældende, og at det nu var muligt at opnå afgørende militære fordele ved operationer i selve Rusland. Fra august 1914 blev krigen en realitet, og også tyskerne fik erfaringer med, at sejre i det vestlige Rusland ikke bragte afgørelsen.

Den svensk‐danske maritime forbrødring fra 1918

Michael Hesselholt Clemmesen — Wed, 01 Apr 2020 00:00:00 +0200

Forfatteren beskriver den nu glemte tætte forbrødring mellem de svenske og danske mariner, der indledtes fra 1912. I løbet af 1918 udviklede forholdet sig til et de facto‐alliancesamarbejde mellem de to neutralitetsforsvarsstyrker under presset fra de krigsførendes inddragelse af Kattegat i deres operationer. De fremmede gesandtskaber erkendte udviklingen, og den britiske militærattaché i København og den britiske gesandt i Stockholm opregnede i analyser hjem de fordele, som de nordiske lande – og Storbritannien – kunne opnå ved et tættere formelt samarbejde mellem landene. Mod slutningen tog de to skandinavistisksindede ledende embedsmænd i marineministerierne, Hjalmar Rechnitzer i Danmark og Otto Lybeck i Sverige, initiativ til at udbygge det praktiske samarbejde med netværksskabende informations‐ og kammeratskabsaktiviteter, og allerede før Lybeck i 1927 blev værnschef, havde danske søofficerer adgang til den svenske flådes mest fortrolige tekniske felt, nemlig skydemetoder for det svære skibsartilleri på de nye panserskibe af Sverige‐klassen.

Om Nils Arnberger, den svenske marineattaché, der i 1928‐29 var tysk agent mod Danmark

Michael Hesselholt Clemmesen — Wed, 01 Apr 2020 00:00:00 +0200

Forfatteren beskriver, hvorledes det var en fjendtlig udnyttelse af disse tætte og åbne forbindelser mellem de danske og svenske flåder, som den svenske kommandørkaptajn Nils Arnberger udnyttede på den tyske Rigsflådes vegne mod Danmark. Det skete, efter han i efteråret 1927 på kontreadmiral Lybecks initiativ var blevet placeret som svensk marineattaché i Berlin med sideakkreditering i bl.a. København. Netop da var den tyske marineledelse nået til den konklusion, at værnets fremtidige militære og politisk synlige rolle afhang af, at man fik bygget, hvad der senere blev betegnet som et ”lommeslagsskib”. Mulighederne for at overbevise den tyske hær med rigsværnsministeren og derigennem tilstrækkeligt mange politikere om, at byggeriet var nødvendigt, var afhængige af, om skibet ville have en indlysende central rolle under en krig med kombinationen Polen og Frankrig. Da marinen i samme periode var svækket politisk af en korruptionsskandale, var det afgørende, at der kunne præsenteres en fortælling om, at netop bygningen af dette skib ville kunne blive afgørende for Tysklands muligheder i en sådan krig. Denne leverede Arnberger fra vinteren 1928 og et år frem.

Den sovjetiske militære kortlægning af Danmark under Den Kolde Krig:

Stig Roar Svenningsen — Wed, 01 Apr 2020 00:00:00 +0200

Artiklen giver en første analyse af den kortlægning af Danmark, som blev gennemført af den sovjetiske generalstab fra begyndelsen af 1950’erne som en del af et globalt kortlægningsprojekt. Beskrivelsen sker på grundlag af Det Kgl. Biblioteks kortsamling. Kortene omfattede både lavt klassificerede topografiske kort og fortrolige specialkort. Da det kun er få af specialkortene, der er faldet i vestlige hænder, vurderer Svenningsen, at den sovjetiske generalstab ved sammenbruddet fra 1991 koncentrerede sig om at få specialkortene evakueret, mens man accepterede tabet af de topografiske kort. Angående de topografiske kort viser forfatteren, at kortene i de første ca. tyve år blev udarbejdet og opdateret på grundlag af danske civile kortblade. Forfatteren sammenligner med østtyske militære topografiske kort og konstaterer, at disse giver et betydeligt mere detaljeret billede af nøgleinfrastruktur. Dette er logisk. Vi ved nu, at det var polske og netop østtyske styrker, der forberedte en invasion af Danmark.