|
Historisk Tidsskrift, Bind 7. række, 3 (1900 - 1902) 1Forskellige Forhold ved den danske Hofstat i det 16. Aarhundrede,særlig dets anden Halvdel. Af Emil Madsen Den Lyst til Pragt og Glans i det daglige Liv, der ved Siden af Begærlighed efter Magt var et Karaktertræk hos mange Konger og Fyrster i Middelalderen og ofte gav deres Slægtninge og undergivne Anledning til Bestræbelser efter at tilrane sig Herredømmet, kunde vanskelig finde nogen fuld Tilfredsstillelse i Boligernes Størrelse, Indretning og Udsmykning, i Bohavet, Klædedragten og Maaltidernes Anordning. Tilfredsstillelsen maatte hovedsagelig søges i Fornemheden og Talrigheden af de Personer, som til daglig Brug omgav Kongen eller Fyrsten og var hans Tjenere. Hertil kom endnu, at Hensynet til egen Sikkerhed samtidig med at bevirke, at Boligerne fortrinsvis var indrettede paa Forsvar og ikke paa Bekvemmelighed, nødvendiggjorde et talrigt Følge, der altid befandt sig i Kongens eller Fyrstens Nærhed. Hofstaterne var
derfor ved Middelalderens Slutning Side 400
vel ordnede, idet de var inddelte i Klasser og Grupper, af hvilke enhver havde sit særskilte Virksomhedsomraade, og de besad ved overordnede og trinvis underordnede en Leddeling omtrent som den, der fandtes i Krigsmagten. Disse Tilstande varede, indtil saglig Skydevaabnenes Forbedring forandrede Forholdene. Det blev da umuligt at opnaa Sikkerhed ved de tidligere Midler. Hensynet til Sikkerhed svandt mere og mere i Betydning, hvad der først gav sig til Kende i Bygningsmaaden af Slottene og Borgene. Paa Hensynet til Bekvemmelighed og en pragtfuld Udstyrelse baade i det ydre og indre af dem kunde der nu lægges større Vægt. Efterhaanden forandredes ogsaa Hofstaternes Præg; men i denne Retning gik Forandringerne betydeligt langsommere. Herhjemme viste Forandringerne sig endnu i Christian Ill's Tid kun i nogle forholdsvis mindre fremtrædende Enkeltheder. Hoffets daglige Liv og Tilvejebringelsen af Hofstatens Fornødenheder var næppe synderlig forskellige fra, hvad de havde været i Slutningen af Middelalderen. Under Frederik II var Forandringerne betydeligere, saaledes at den egentlige Overgang fra Middelalderen til den nyere Tid i, hvad der angaar Hofstaten ligesom i mange andre Forhold, egentlig først fandt Sted under ham; dog forblev den hele formelle Ordning og dermed ogsaa Hofstatens Inddeling i Klasser og Grupper omtrent uforandret, baade til Slutningen af det 16. Aarhundrede og endnu langt ind i dez 17.; men, idet den gamle Tid under Frederik II mødtes med den nyere, blev Hofstaten i hans og en Del af Christian IV's Tid baade talrigere, fornemmere og pragtfuldere, end den nogen Sinde før havde været. Ved en nærmere
Betragtning af Hofstaten, som den Side 401
den Gang var,
maa der imidlertid gøres Rede for, hvad I og for sig skulde dette synes let; men i Virkeligheden er det vanskeligt, da faste Holdepunkter for en stor Del mangler, især paa Grund af, at mange Benævnelser paa Stillinger og Vilkaar netop vekslede stærkt i det 16. Aarhundrede og derhos endog paa samme Tidspunkt ikke er brugte paa ganske ensartet Maade. Nogen Vilkaarlighed i Betragtningen kan derfor ikke undgaas. Dette gælder saaledes ved Afgørelsen af, hvorvidt de militære, som i den anden Halvdel af det 16. Aarhundrede,det Tidsrum, som her i Særdeleshed haves for Øje, behøvedes i stadigt stigende Antal i den kongeligeTjeneste, bør henregnes til Hofstaten eller ikke. Det vil erindres, at den Udvikling af Artilleriet og Søværnet, som fandt Sted, tillige med forskellige andre Omskiftelser, bragte den Andel i Udredningen, som Bisperne, visse Lensmænd og Adelsmænd samt Købstæderne havde haft i Middelalderen, til omtrent ganske at forsvinde, saaledes at næsten alt det Artilleri og det Søværn, som skulde tjene til Rigets Forsvar, blev at udrede af Kongen. I den ældre Tid havde Kongen kun haft i fast Tjeneste det forholdsvis ringe Antal af Personer, der behøvedes til den lille Del af Udredningen, der paahvilede ham personlig. Nu, da hele Udredningen blev hans Sag, voksede Personalet stærkt, medens det endnu ikke stod klart, hvorvidt det ligesom tidligere skulde betragtes som en Del af Hofstaten eller som udskilt fra denne. En vis Uklarhed fremtræder herved. Mange Personer, der hørte til Artilleriet og Søværnet, og som efter vor Tids Betragtning virkede i Statstjenesten og ikke i Hoftjenesten, findes derfor stadig opførte i Hofstaten. Hvad der kan Side 402
tjene til
Oplysning om dem, er dog for en stor Del alt
Noget lignende gælder de saakaldte „pensionerede", dog ikke i lige saa vid Udstrækning. I Begyndelsen af det 10. Aarhundrede forstodes der hovedsagelig ved hin Betegnelse de udenlandske Krigsmænd, som mod et aarligtVederlag og under flere eller færre inclskrænkende Betingelser havde forpligtet sig til at gøre Tjeneste i Krig med en af dem tilvejebragt Styrke, naar de paakaldtes.Efterhaanden som Fodfolkets og især Bytteriets Bevæbning og Ordning forandredes, blev et større Antal af pensionerede mindre nødvendigt. De blev derved færre, men vedblev dog at forefindes i hele det 16. Aarhundrede.Enkelte af dem stod i særdeles Yndest hos Frederik il og synes fra først af at have strået paa en ret venskabelig Fod med ham, i det mindste ved Sammenkomsteri Udlandet. Den fra Syvaarskrigen bekendte Jiirgen v. Holle skrev saaledes til Kongen den 9. Sept. 15602): Min ædle, velbyrdige, naadige Herre Grev Giinther til Schwarzburg og jeg, samt andre gode Mænd, har endnu en Tid lang været opfyldte af Erindringen om deres kongelige Majestæts Mildhed og Erindringen om, at deres Majestæt naadigst behagede at drikke os til*). En enkelt. Oberst Idel v. Kirehberg, synes endnu i Christian IV's Tid at have kunnet glæde sig ved en særdeles Gunst, idet han indkaldtes til at overvære Kroningen1590 og fik Tærepenge i den Anledning4). Men 1) Se Afhandling om Artilleriet i Hist, Tidsskr. 7. 1. 135 flg. 2) Fra el Sted, der er kaldt Gronde (CirendeV). 3) Krigsavkivet, Fr. 11, Pk. Nr. 4. 4) Rtin. Regnsk. 1590-97. 249. Side 403
i det Hele
taget tabte disse Personers Betydning sig
Derimod indtraadte samtidig med, at de militære pensionerede blev færre, flere og flere Personer, hørende til andre Livsstillinger, i de pensioneredes Klasse, og til dem maa der tages Hensyn ved en Betragtning af Hoffet. Særlig gælder dette de mange Jurister af fremmed Herkomst, der som kongelige Raader benyttedes i udstrakt Grad især i Christian Ill's og en stor De! af Frederik IPs Tid ved Forhandlingerne i Udlandet angaaende de da i rigelig Mængde forekommende og ofte højst forviklede, politiske Sager, foruden undertiden ogsaa i indenlandske Anliggender. Nogle af disse Raader kom omtrent aldrig til Danmark, men opholdt sig stadig i Udlandet. Andre boede derimod her og fik tillige med deres Folk ofte Underhold ved Hoffet, og disse gik da ogsaa i Reglen ud af de pensioneredes Klasse og ind i den egentlige Hofstat. Samtidig indtraadte ogsaa en forandret Brug af Betegnelsenpensionerede, idet den ogsaa anvendtes paa Personer, som var i virkelig Hoftjeneste, i Christian Ill's Tid, sjældent senere, stundom med den Bibetydning, at de i Øjeblikket var fritagne for Tjeneste. I Rentemesterregnskabet1559 findes saaledes Torbern Bilde, der samtidigsynes nævnt som Kongens Kammerjunker1), opført som modtagende Pension sammen med fremmede Høvedsmænd,Ritmestre og Doctores i Kejserretten. I Regnskabet 1592—93 nævnes blandt de pensionerede 1) Grundtvig, Meddelelser fra Rentekammerarchivet, IS/3 — 7(5. 152. Side 404
Jørgen Svave
med Vedtegning, at han ikke skulde være De pensioneredes Stilling fremstiller sig derhos yderligere som uklar, idet der ikke sjældent findes opført i Regnskaberne forskellige, der fik Pension eller Tjenestepenge („Dienstgeld"), uden at deres Forpligtelser med Hensyn til Deltagelse i Hoftjeneste nærmere kan angives. Som Eksempler paa saadanne kE.n nævnes den bekendte Maler eller Kontrafejer Melchior Lorichs, som var i Kongens Tjeneste fra ca. 1580 til 1583, og fra hvis Haand der haves et vel udført Portræt af Frederik 11-), og Tyge Brahe, der, efter at han fra ca. 1572 til 1574 havde været Hofjunker3), den 18. Februar 1576 blev antagen i Pension4), den 23. Maj samme Aar forlenedes med Hveen5), og derpaa i lang Tid findes opført i Regnskaberne som modtagende Pension eller „Dienstgeld". Tilsidst findes
Udtrykket Pension ogsaa brugt ganske 1) Af Rtm. Regnsk. 1594—95 ses Jørgen Svave i Overensstemmelse med Vedtegningen at være befalet sendt til Østerrig for at indfordre en Pengesum, der var betroet en Mand til at købe ungarske Heste. Han maa formentlig være den Jørgen Svave til Harreslev Gd. i Fyen m. m., der var Sønnesøn af en Broder til den bekendte Peder Svave (jvf. Sandvig, Peder Svave, Kbh. 1777. 36). 2) Gengivet i Kunst, 2. Aargang. Kunstens Hist. i Danm. 49. 3) Grundtvig, Meddelelser etc. 1873-70. 158. 4) Htm. Regnsk. 1576. 131. 5) Kane. Brevb. Tyge Brahe begyndte at holde offentlige Forelæsninger i Kbh. i Sept. 1574 og opholdt sig 1575 i Udlandet. Side 405
paa Grund af
Alder eller Svagelighed var afgaaede fra Manglen paa Adskillelse mellem Hof- og Statstjeneste bevirkede, at det underordnede Personale i Kancellierne og Rentekamret stadig fmdes opført i Regnskaberne som hørende til Hofstaten., Her er der dog næppe Anledning til at inddrage det videre i Betragtningen, da det danner en ganske særlig Gruppe. Derimod er der allerede i Datiden skelnet ret nøje mellem Hofstatens Folk og de saakaldte Slotstjenere, der vel undertiden kunde spille en vis Rolle i Hoflivet og i mange Henseender var undergivne Kongens Forsorg, men som dog aldrig synes betragtede som henhørende til Hofstaten, lige saa lidt som Lensmændene paa de kongelige Slotte, selv ikke dér, hvor Hoffet jævnlig opholdt sig, saaledes end ikke Lensmanden paa Kjøbenhavns Slotstjenerne paa et Slot var den derværende Lensmandsundergivne, og de i Hoftjenesten styrende havde i Almindelighed ingen Myndighed over dem. Betegnelsen omfattede ikke Lensmandens og hans paa Slottet værende Families personlige Tyende, derimod det ofte meget store Antal af Personer, der var Lensmandens Hjælpere i hans Virksomhed dels som Slottets militære Befalingsmand,dels som den Embedsmand, der forestod de talrige administrative Forretninger angaaende Slottet og Lenet, deriblandt en vidtløftig Regnskabsføring, og endelig som den, der ledede det til Slottet hørende Avlsbrug. En Mængde Betegnelser paa de forskellige Slotstjenere forekommeri hin Tid, og da nogle af dem ogsaa findes 1) Det findes f. Eks. brugt paa denne Maade 31. Jan. 1599. Sj. Reg. Side 406
brugte om Personer, som hørte til Hofstaten, er det nødvendigt at nævne, hvem der i Almindelighed var Slotstjenere. Der fandtes saaledes vistnok paa ethvert Slot, bortset fra dem, som udgjorde dets militære Besætning,en Slotsfoged, en Ridefoged, en Slotsskriver med en eller flere Underskrivere, saaledes stundom en saakaldet Kornskriver, derhos en Redesvend1), en Borgekokeller Huskok med Underkok og Drenge, en Bager, en Brygger og en Kældersvend, ligeledes med underordnede.Hertil kunde saa efter Omstændighederne komme Portnere og Vægtere, Fogedsvende, Urtegaardsmændog Urtegaardssvende, Postvognsvende, Fiskere og forskellige Haandværkere, navnlig en Smed, en Møller og en Bødker med underordnede, og det i Slotstjenesten værende kvindelige Personale, saasom en Oldfrue, en Fadeburskvinde og Fadeburspiger. Endvidere henhørte til Slotstjenerne det saakaldte Ladegaardsfolk, der i Almindelighedbestod af en Ladegaardsfoged med en Skriver, Mælkedejer, Kuske (Vogndrivere), Røgtere, Ta^rskemænd o. fl. Undertiden findes ogsaa Skovfogeder opførte som Slotstjenere. Paa nogle
Slotte af særdeles Betydning for Hoffet, 1) Redesvenden synes at have været den Person, der modtog Bøndernes Afgifter i Varer og førte Regnskab over dem i'nedertysk Rede lig Regnskab). At Redesvendene en Tid lang havde været vante til for egen Regning at nyd'3 visse Fordele, kan sluttes af, at det i Bestemmelserne om Slotstjenernes Lønninger paa Varberg Slot 1558 udtales, at Redesvenden ikke som hidtil skulde have Skrabesmør, Smaaredsel, Laks, Faareskind, Huder eller tomme Tønder (10. Novb. 1558, Kane. Brevb.). Noget lignende forekommer angaaende Redesvenden paa Kjøbenhavns Slot 9. April 1560 (Kane. Brevb.). Side 407
saaledes den saakaldte Taarnmand, ved hvilket Udtryk der fra først af forstodes en Fangevogter, senere, da Fangevogteren blev en Person med særlig Bestilling, den Trompeter eller Spillemand, som med sine Medhjælpere skulde blæse fra et af Slotstaarnene paa visse Tider af Døgnet1). Fortrinsvis paa Kjøbenhavns Slot, dog ogsaa paa andre, fandtes de saakaldte „Liggere i Porten" eller „Liggere" og paa Kjøbenhavns Slot de saakaldte „Skytter i Porten". De første synes at have været Bud, der benyttedes til allehaande Ærinder, især udenbys; thi der siges i Anordningen 1564 angaaende Kjøbenhavns Slot „Liggere, som løbe efter Vogne og udsendes alle Vegne i Slotsbestilling" '2). De synes dog ogsaa at have været benyttede som Budbringere i Statstjenesten, dog næppe udenfor Kongeriget og Hertugdømmerne. Det fjerneste Sted, til hvilket nogen Ligger synes at have vårret sendt, er paa den ene Side Varberg og paa den anden Side Holsten. De synes dog fortrinsvis kun at have været sendte til saadanne fjernere Steder i Syvaarskrigens Tid som en Nødhjælp. Det angives, at Skytterne skal have været Bøsseskytter,altsaa Artillerister, hørende til Slottets militære Besætning; men da der ved „Skytter" i hin Tid stedse forstodes Fodfolkssoldater, bevæbnede med Geværer, har de sandsynligvis udgjort en særegen, lille Gruppe eller henhørt til Slottets Besætning af Fodfolk, naar der fandtes en saadan, og forrettet. en Slags Vagttjeneste, foruden at 1) Se naermere herom Instruks angaaende Kjabenhavns Slot 1593, Kbhs. Dipl. IV. 713, angaaende Kronborg 29. Jan. 1586. Sj. Reg. 2) D. Mag. 2. V. 63. Side 408
de i udstrakt Grad blev benyttede som Budbringere endog til forholdsvis fjerne Steder, saasom Norge og Nordtyskland, undertiden ogsaa i særlige Hverv. Dette gav Anledningtil, at Skytterne 1577 klagede over, at de kun fik én Hud om Aaret til Støvler, og Kongen befalede da Rentemesteren at drage Omsorg for, at de fremtidig fik to Huder foruden Løn, som det kunde være billigt1). Den Pengesum, 'de fik til at bestride Rejseudgifterne, synes i Reglen i Danmark og Norge, ifølge Rentemesterregnskaberne, at have været mærkværdig ringe, saa ringe, at det næppe kan forklares paa anden Maade, end at de har haft fri Forplejning paa alle Kongens og Kronens Slotte og Gaarde, som fandtes paa deres Vej. 1587 findes der saaledes betalt en Skytte 1 Dir. 'J) til Tæring paa en Rejse til Bohus, en anden 2 Dir. til Tæring paa en Rejse til Bergenhus. Derimod fik en tredie 6 Dir., skønt han kun skulde til Flensborg, og henimod Aarhundredets Slutning ses, at de ogsaa stundom har faaet Penge til at leje Vogne. Som særlige Hverv, der overdroges dem, kan nævnes, at der ifølge Regnskabet 1597—98 udsendtes nogle af Skytterne i Porten til Roskilde og flere Steder i Sjæland for at anholde Løsgængere, som fandtes dér, og at der ifølge Regnskabet 1600—01 udsendtes en Skytte til Skaane i et lignende Ærinde. At hine Liggere
og Skytter var Slotstjenere, fremgaartydeligt,
1) Kbhs. Dipl. IV. 622. 2) Saa vel her som i det følgende maa der i Regien ved Dir. forstaas den saa kaldte gamle Daler, der vejede c. 2 Lod og bestod af 14-15-lødifft Sølv. Side 409
maatte komme op paa Slottet i Kjøbenhavn, idet der siges, at dersom Liggerne i Porten eller Skytterne handlede mod Bestemmelserne og indlod nogen, hvem dette ikke var tilladt, skulde „Lensmanden" straffe dem med Taarn og Fængsel1), og endnu tydeligere af den Lensmanden paa Kjøbenhavns Slot den 16. Novb. 1599 tildelte Instruks, idet der her udtales, at Slotsfogeden daglig skulde føre Tilsyn med Skytterne og Liggerne i Porten, samt deres Tilstedeværelse paa Slottet, naar de ikke var bortsendte'2). Derimod kan der ikke henregnes til Slotstjenerne en Del Haandværkere m. fl., som var bosatte i Nærheden af de Slotte udenfor Kjøbenhavn, paa hvilke Hoffet ofte opholdt sig i længere Tid, saaledes især Koldinghus og Skanderborg, og som arbejdede for Hoffet, baade i den Tid, det opholdt sig dér, og til andre Tider. Disse kunde vel være henviste til Lensmanden paa Stedet for hos ham at oppebære det for dem bestemte Vederlag; men de var i øvrigt stillede aldeles lige med de Haandværkere af lignende Art, der var bosatte i Kjøbenhavn, hvor selvfølgelig de fleste af de i Hoftjenesten ansatte Haandværkere fandtes, og saaledes ej heller underkastede de for Slotstjenerne paa Stedet overhovedet trufne Bestemmelse r3). Betragtes da
Hofstaten, som den var med de Indskrænkningereller
1) D. Mag. 2. VI. 154. 2) Sj. Reg. 3) Saadanne Bestemmelser findes undertiden udstedte af Kongen og i den tidligste Tid fremstillede som Artikler, der i deres Form ligner dem, der samtidig udfærdigedes for Krigsmænd, saaledes Bestemmelser for Lensmanden og en Del af Slotstjenerne paa Elnbogen (Malmøhus) den 1. Novb. 1541 (Bestallingsreg. 1545-54. 41 %.). Side 410
tbregaaende, maa det straks bemærkes, at ved den Forandring,som foregik i Tidens Løb med Betydningen af visse Betegnelser, undertiden vel ogsaa ved en løsere eller endog hel fejlagtig Brug af en eller anden Betegnelse,stiller det sig i flere Tilfælde vanskeligt at afgøre, dels hvorvidt en bestemt Person paa et givet Tidspunkt hørte til Hofstaten, og dels hvilken Stilling en saadan indtog i samme. En stadig benyttet og andre udelukkende Betegnelse for alle dem, der udgjorde Hofstaten, findes ikke. Den hyppigst anvendte, og som ogsaa giver mindst Anledning til Misforstaaelse, er Hof tjenere, som derfor ogsaa vil blive benyttet som Betegnelse i det følgende; men ved Siden af denne findes ogsaa Udtrykket Hofsinder brugt baade som Fællesbetegnelse for Hoftjenerne og som Betegnelse for en særskilt Del af Hofstaten. Paa Grundlag af Ordet Hoftjener deltes Hofstaten noget hen i det her fortrinsvis omhandlede Tidsrum i to store Klasser, af hvilke den ene, især henimod Slutningen af Aarhundredet, nærmest synes at være kaldt Daglige Tjenere, medens den anden omtrent stedse findes betegnet med Adskillige Hof tjenere. Den første Klasse indbefattede, som Navnet angiver, alle de Personer, der daglig gjorde Tjeneste hos de kongelige, naar de ikke af en eller anden Grund var lovlig forhindrede. Den bestod af en Mængde Grupper, af hvilke den øverste udgjordes af dem, der var de styrendei Hoftjenesten. De var, saaledes som Ordningen var i den anden Halvdel af Aarhundredet, Hofmarskalken, Staldmesteren, Hofskænken, Køgemesteren og Jægermesteren,foruden enkelte andre, der ikke fandtes til enhver Tid, nemlig Hofmesterinderne og de Hofmestre, Side 411
der forestod de kongelige Børns Opdragelse m. m. En Fællesbetegnelse for denne Gruppe fandtes ikke. Den næste bestod af de Adelsmænd, som "oftest yngre, der gjorde Tjeneste ved Hoffet, uden noget bestemt Virksomhedsomraade.Endvidere omfattede Klassen hvad man med Nutidens Udtryk kunde betegne som Staldetatenog som Jagtetaten, endvidere Personalet i Kælderne, Køkkenerne og i Sølvkamret, Enspænderne, Drabanterne, Trompeterne, Sangerne og Instrumentisterne, Ridebudene, Fodbudene og Lakajerne, derhos forskellige særskilt stilledePersoner som Kammerjunkerne og Kammertjenerne, Herolderne, Dørknægten og Løberen, endelig Livdrengene og Jomfruerne i Jomfrukammeret, der alle var adelige, samt det kvindelige Personale, som var til Tjeneste hos Dronningen, Kongens Døtre eller Frøknerne og de nævnte Jomfruer. Navnlig er det med Hensyn til den anden af de ovenfor omtalte Grupper, at Betegnelserne skifter eller vakler. I Christian Ill's Tid er det fortrinsvis den, der findes betegnet med Ordet Hofsinder, om end dette Ord ogsaa da, men mere sjældent, kan findes anvendt som Fællesbetegnelse for den første og den anden Gruppe, samtidig med at Betegnelsen „Junkere" en meget sjælden Gang kan findes brugt om den anden1). Undertiden træffes ogsaa andre Betegnelser, saaledes „Hofsinder og Hoftjenere" for Personer, der synes at henhøre til begge Grupper'2). Var der
saaledes allerede da en vis Vaklen i Talebrugen,blev
1) Saaledes i Christian Ill's Hofordning- 1538 (D. Mag. 2. I. 250). 2) F. Eks. i Rentemesterregnskabet 1557—58. Side 412
Frederik IFs Tid og senere. Betydningen af Ordet Hofsinderudvidedes til mere og mere at gælde omtrent den hele Klasse, der her er benævnt Daglige Tjenere, uden dog endnu henimod Aarhundredets Slutning at betegne den fuldtud. Stundom forekommende Betegnelser, saaledes„Hofsinder og andre Daglige Tjenere", viser, at der ikke fandtes nogen skarp Skillelinie indenfor Klassen. Samtidig blev det en Tid lang, særlig i den første Del af Frederik IPs Regeringstid, almindeligt, at de Adelsmænd,som fandtes blandt de Daglige Tjenere, betegnedes som „Herremænd", hvornæst Betegnelsen „Hofjunkere" mere og mere blev brugt, først især om de yngre Adelsmændog tilsidst om alle, der udgjorde den første og anden Gruppe blandt de Daglige Tjenere. I en Anordning af 1596 findes der saaledes under Overskriften Hofjunkere opført Hofmarskalken, Hofskænken og Køgemesteren, sammen med Personer, hørende til den anden Gruppe1). Den udvidede Betydning af Ordet Hofs inde kan spores deri, at den samme Person undertiden findes betegnet baade som Hofsinde og Hofjunker, saaledes naar der siges, at Breide Rantzau blev ansat i begge Stillinger 15742); men samtidig kan ogsaa Betegnelserne Hofsinde og Hotjunker træffes brugte synonymt, saaledes naar det i en Kancelliskrivelse af 18. Juli 1576 udtales, E.t Kongen havde forhandlet med nogle af sine „Hofsinder og Enspændere", som skulde til Øsel, og at han befalede, at der straks skulde udbetales de nævnte „Hofjunkere og Enspændere" deres Besoldning3). Undertiden kan
ogsaa baade Udtrykkene Hofsinder 1) 13. Okt. 159 G. Sj. Tg. 2) Medelfar, Ligprædiken over Breide Rantzau, Kbh. 1618. 3) Sj. Tg. Side 413
og Hofjunkere findes brugte om Personer, der vel paa en Maade hørte til Hofstaten, men hvis egentlige Livsstillingdog laa udenfor denne. Skibskaptajnen AlexanderDurham findes saaledes opført som Hofsinde 1571 og følgende Aar1). I Modsætning ti], hvad der saaledes gælder de DagligeTjenere, er der som foran nævnt ingen Vaklen i Betegnelsen af Klassen Adskillige Hoftjenere, ej heller angaaende de Personer, som den bestod af, undtagen for saa vidt at nogle enkelte Gange en Person, som en Tid er henregnet til den ene Klasse, senere kan findes opført i den anden. Aarsagen kan dog i Reglen udfmdes. Den er i de fleste Tilfælde, at en Person, som oprindelig henhørte til de Daglige Tjenere, senere overførtes til AdskilligeHoftjenere, fordi han af en eller anden Grund, 1) Rtm. Regnsk. 1571. — I Grundtvig, Meddelelser etc. 1873—76. 153 findes Holger (Ottesen) Rosenkrantz opført som Hofjunker 1559. Det besynderlige heri, da han den Gang var Rigsraad og ellers ingen Rigsraad paa den Tid fandtes i Hofstaten (Rigsraaderne var selvfølgelig ikke Kongens Tjenere), er alt fremdraget af Heise. Men, naar Rosenkrantz i Rentemesterregnskabet 1. Jan 1559 til 20. Sept. 1559 lindes opført som Hofsinde, synes Sagen ogsaa at forholde sig anderledes, end det straks skulde synes. Han er ikke nævnt, hverken i dette eller det paafølgende Regnskab, blandt de Hofsinder, der mod tog Besoldning for deres Tjeneste ved Hoffet, men kun i Lister over Personer, der vanned i Ditmarskerfelttoget, og disse Lister synes at indbefatte baade Folk, der umiddelbart hørte til Kongens Følge, og Folk, der tjente i Hoffanen. Listerne, i hvilke de paagæld ende med Hensyn til Reregningerne til Dels findes opførte med rustede Heste, Træk- og Vognheste, er analoge med andre lignende Lister fra Krigene (saaledes temmelig lig med den, der er trykt i Hist. Tidsskr. 7. 1. 458). De indbefatter derfor, skønt de i Overskrifterne flere Gange er betegnede som angaaende Kongens Hofsinder. adskillige Personer, der næppe henhørte til Hofstaten, saaledes de i samme forekommende i 2 Berggeseller, "-2 Feltskærere o. fl. Side 414
f. Eks. fordi han blev gammel og svagelig, ikke længer kunde udføre daglig Tjeneste, medens man dog ikke ganske vilde afskedige ham. Dette blev saaledes Tilfældet med den i hin Tid ofte nævnte Instrumentist eller Gigler1) Jakob Sefeld, der blev antagen 1571 ligesom de andre Instrumentister blandt de Daglige Tjenere, men allerede 1579 blev saa svagelig, at han ikke kunde følge Hoffet, hvornæst han findes opført blandt Adskillige Hoftjenere2). I det Hele taget bestod den Klasse, som bar dette Navn, af en Mængde til forskellige Livsstillinger hørende Personer, som arbejdede for Hoffet eller var knyttet til det, uden dog derved at være forhindrede i at gøre deres Evner og Færdigheder frugtbringende hos andre end Hoffets Personale. Der henhørte saaledes til hin Klasse de i Hoffets eller for en ringe Del snarere i Statens Tjeneste værende Gejstlige, Jurister, Læger og Videnskabsmænd , Bygmestre og Ingeniører, som vi nu A'ilde kalde dem. Billedhuggere og Malere, Møntmestre, Haandværkere og forskellige andre. De var hovedsagelig at betragte som private. Medens der kun højst undtagelsesvis og næppe for andre end enkelte Udlændinge findes udfærdiget Bestallingerfor de Personer, som hørte til de Daglige Tjenere, er der næppe nogen blandt Adskillige Hoftjenere, for hvem der ikke er udstedt Bestalling. Dog maa der med Hensyn til Bestallingerne bemærkes, at det ikke var 1) Ordet betegner utvivlsomt den, der spillede paa sn Gige, da Ordet i de her paa tysk udstedte Bestallinger er gengivet med „Geiger". Deter derfor næppe fuldt berettiget, naar O. Nielsen kalder Jakob Sefeld Gøgler (Kbhs. Dipl. 11. 413). 2) Bestallingsreg. 1555-73. 317 b.; I). Mag. 2. VI. 47; Rim. Regnsk. 158 K 289. Side 415
aldeles
sjældent, at den paagældende havde været endog Fælles for alle i
Hofstaten, hvad enten de hørte til Dette Vederlag kunde være af meget forskellig Art, alt efter den Stilling, som den paagæsldende indtog. Ses der bort fra den Del af Vederlaget, som kunde bestaa i almindelige, mindre Len, Kanonikater eller andre saakaldte gejstlige Len, Tiender og lignende, der kun tildeltes Personer i visse Grupper, ligeledes fra forskellige ikke forud betingede Gaver eller Begunstigelser, der ikke sjældent ydedes Hoffolkene, kande Vederlaget i sin fuldeste Udstrækning bestaa i Aarssold, Ophold og Underhold ved Hoffet, samt Staldrum og Foder til Heste, flere eller færre Klædninger, Tildelelse af Proviant, Brændsel, Bolig med eller uden Fritagelse for Skatter og for andre kongelige eller borgerlige Besværinger eller Tynger, som det kaldtes i Datidens Sprog. Hertil kunde der komme forskellige mindre Tillæg, der vistnok i Almindelighed underforstodes, naar Vedkommeude havde Ophold og Underhold ved Hoffet, men dog ogsaa undertiden findes udtrykkelig nævnte, saaledes Tildelelsen af Lys og Sengklæder samt Vadsk. Den, der modtog Pension, fik i den første Tid alene Aarssold. Under andre Forhold ydedes der den paagældendeefter Omstændighederne flere eller færre af de nævnte Tildeleiser, stundom kun en enkelt af dem, uden at nogen bestemt Regel synes at være fulgt med Hensyn til de enkelte Grupper og Klasser. Om end ikke ofte erstattedes dog af og til nogle af Vederlagene med Penge. Side 416
saaledes i en temmelig vid Udstrækning Opholdet og og Underholdet ved Hoffet i Frederik ll's Tid og senere. Stundom kan det skønnes, at der ved Fastsættelsen af Aarssolden er taget Hensyn til det større eller mindre Omfang af de andre Vederlag, og da personlige Hensyn ogsaa stundom synes at have gjort sig stærkt gældende, kan Aarssoldens Størrelse ikke godt benyttes som Maalestokfor Betydningen af den paagældendes Stlling. Vilde man fortrinsvis betragte Aarssolden paa denne Maade. vilde man let komme til et urigtigt Resultat,selv om man formaaede at tage Sølvets synkende Værdi tilbørligt i Betragtning. Hofmarskalken fik saaledesi Aarssold 1559 200 Dir. om Aaret, den, der var Marskalk (eller Hofmarskalk?) 1562, fik 400 Dir. og Hofmarskalken1589—90 800 Dir. *); men herved er at mærke, at den, der var Marskalk 1562, alt, da han nogle Aar i Forvejen var bleven antagen i Kongens Tjeneste, havde faaet tilsagt 400 Dir. i aarlig Løn2), og at dci, der var Hofmarskalk 1589—90, da tillige beklædte den nys oprettedeStilling som Rigets Obersts), og at der for denne Stilling var tilsagt ham 600 Dir. aårligt Vederlag. I Rentemesterregnskabet 1589—90 er der skelnet mellem de to Stillinger, saa at der deraf fremgaar, at han som Hofmarskalkkun fik 200 Dir. Senere er der ej heller betaltmere. 1) Rtm. Regnsk. 2) Friederich v. Dohna, 13. Novb. 1559 (Bestallingsreg. 1555 — 73. mb). 3) Sten Maltesen Sehested blev Hofmarskalk tidlig i Aaret 1586 og bestaltedes derpaa som Rigets Oberst 1. April s. A. (Sj. Reg.). Oprettelsen af Stillingen som Rigets Oberst synes ifølge hans Bestalling nærmest kun at have tilsigtet at have en her bosiddende og fuldt paaregnelig, øverste Befalingsmand for hvervede Fodfolkssoldater, naar saadanne behøvedes. Side 417
taltmere.I Rente mesterregnskabet 1600—1601 er Aarssolden for Hofmarskalken saaledes atter kun 200 Dir. Lignende, forholdsvis smaa Pengevederlag findes for de øvrige højtstillede i Hofstaten. Staldmesterenfik saaledes 1572 ligeledes 200 Dir., men 1587—88 300. Hofskænken fik samtidig 200, og Køgemesteren 150. Derimod fik denne sidste 1600— 1601 200; men Jægermesteren fik 300 Dir. Samtidig fik mange, der til Dels indtog mere underordnede Stillinger,lige saa meget eller mere, naar der blot tages Hensyn til Aarssolden. De som Raader benyttede Jurister fik sjældent mindre end 200 Dir., somme ogsaa 300 og 400. Den tyske Kansler Henrik Ramel, da tillige Prins Christians Hofmester, fik 1587—88 600 Dir. En Hofjunker, der 1585 blev ansat som Høvedsmand for Enspænderne, fik 300 Dir. En udenlandsk Berider, der blev antagen 1573, fik 150 Dir., og en anden, der blev antagen 1577, fik 200. En Kapelmester, som kom i Tjenesten 1587, fik ogsaa 200 Dir.1). De i Pension værende, fremmede Krigsmænd, fik ikke sjældent langt større Besoldning, naar de indtog højere Stillinger. Dette synes dog hovedsagelig at have været begrundet i, at de fik Vederlag i Reglen alene i Form af Penge, og at de, for at kunne opfylde de indgaaede Forpligtelser, som oftest maatte staa i stadig Forbindelse med de Befalingsmænd, der skulde tjene under dem, naar det blev Krig, og aarlig give dem en Del af den Sum, som de selv modtog2). 1) Rtm. Regnsk. og Bestallingsregnsk. 1555—73. 337 b. 2) Som Eksempel paa et saadant, ganske vist usædvanlig højt Vederlag kan nævnes, at den fra Begyndelsen af Syvaarskrigen bekendte Regimentschef Hilmar v. Miinchhausen i den første Bestalling , ved hvilken han synes at være tagen i Tjeneste. Bestallingen af 9. Juli 1560, tillagdes et aarliet Vederlag af 600 Dir., derpaa i en Bestalling af 6. Okt. 15R1 tilsvarende 1400 Dir. og endelig i en Bestalling af 3. Okt. 1563 2000 (Bestallingsreg. 1555-73. 144, 160, 171b.). Side 418
Det kunde synes, at der rnaatte være en bestemt Regel for, om Hoffolkenes Besoldning skulde udredes af Kongens eller af Kronens Indtægter; men en saadan findes aabenbart ikke. Mange Udbetalinger angaaende Hoffet og blandt disse mange Lønninger ses at være foretagne af Rentemestrene, og de er altsg.a nærmest afholdte af Kronens Indtægter; men der mangler heller ikke sjældent i Rentemesterregnskaberne Udbetalinger, som maa forudsættes at have fundet Sted, og disse maa da være foretagne af Kongens personlige Indtægter eller af det saakaldte Kongens Kammer, angaaende hvilket Regnskaber nu ikke haves. At Udbetalinger af Lønninger skulde ske fra Kongens Kammer til en eller anden, findes udtalt i enkelte Bestallinger, især sas.danne, der gjaldt de ovenfor nævnte Raader, Gejstlige, Læger og Videnskabsmænd, stundom ogsaa i Bestallinger for andre Personer1). I nogle andre Bestallinger findes udtrykkelig bestemt, at Udbetalingen skulde ske af Rentekammeret-). Undertiden staar der, at Udbetalingen skulde finde Sted enten fra Kongens Kammer eller fra Rentekammeret3). I de fleste Tilfælde er Stedet ikke angivet. At Kongens
Kammer og Rentekammeret efter Omstændighedernekom
1) F. Eks. i Friederich v. Dohnas Bestalling af 13. Novh. 1559 (Bestallingsreg. 1555—73. 133 b). 2) F. Eks. i de for Drejeren Hans Meyer den 20. Febr. 1555 og den 4. Juli 1559 udstedte Bestallinger (Bestallingsreg. 1555—73. 36 b og Kane. Brevb.). 3) F. Eks. i Bestalling af 30. Sept. 1559 for Raaden, Dr. Hieronymus Thenner (Bestallingsreg. 1555—73. 130 b). Side 419
stændighedernekomhinanden til Hjælp, fremgaar af flere Skrivelser. Da en Del Hofsinder 1579 skulde følge Kongen paa en Udenlandsrejse, og disse skulde have tre Maaneders Besoldning til „Udredning", havde Rentekammeretikke de fornødne Penge. Kongen lod derfor den, der skulde foretage Udbetalingen (Mønsterskriveren), faa 7000 Dir. af sit eget Kammer, for at han deraf kunde betale de Herremænd, og Enspændere, som skulde med paa Rejsen, to Maaneders Besoldning forud og efterhaandenpaa selve Rejsen betale Kuskene og andre lavere stillede Folk („gemeines Gesindt"), hvad der tilkomde m1). Omvendt befalede Kongen 1583, at Rentemesterenskulde give Mønsterskriveren Penge, som han kunde have i Behold til Betaling af Enspændere og andre, der skulde sendes ud paa Rejse, for at Kongen ikke skulde været besværet med at lade Udbetalingerne foretage fra hans eget Kammer2). Noget lignende træffes ogsaa 1587 med Hensyn til de sædvanlige, maanedlige Udbetalinger af Lønningerne, da Rentekamret ikke havde udredet Pengene i tre til fire Maaneder3). Nogle vilde maaske af disse Omstændigheder fristes til at antage, at Kongen til Trods for de store Indtægter, han personlig havde, paa en ikke fuldt ud medholdelig Maade lod Kronen betale en stor Del af Udgifterne ved Hofholdningen. Man kunde endog synes, at der undertidenlagdesig en mærkelig Smaalighed for Dagen; thi kongelige Personer fik ikke blot jævnlig, men endog ved særlig højtidelige Lejligheder, som f. Eks. ved Christian IV's Søster, Frøken Augustas Bryllup 1596, af Rentekamret 1) 29., 31. Juli 1579 (Kane. Brevb. og Sj. Tg.) 2) 2. Juli 1583. Sj. Tg. 3) 20. Marts 1587. Sj. Tg. Side 420
de Penge, de skulde bruge til at lægge i Tavlerne eller ofre i Kirken. Endog Grev Giinther til Schwarzburg fik nogle Gange samtidig med Kongen Penge til at lægge paa Tavlen i Kirken paa Kjøbenhavns Slot fra Rentekamre t1). Der forekommer ogsaa i Christian Ill's Tid Penge, udbetalte af Rentekamret til kongelige Personer, saasom Kongen, Dronningen, ja endog Kongens Svigersøn,KurfyrstAugust af Sachsen, til at spille bort, og lignende findes i Frederik ll's Tid2). Dog vilde en saadanligefremBetragtning af Sagen være übillig. At store Udbetalinger til Hoffet skete ved Rentekamret, er uomtvisteligt,mendels havde dette gammel Hæve 3), og dels maa det haves for Øje, at Hofudgifter og Statsudgifter i hin Tid hverken var eller kunde være skarpt adskilte. Betragtes begge Arter Udgifter under ét, viser det sig, at Kongen, i det Mindste fra det Tidspunkt, da hans personlige Indtaster steg betydeligt, snarest udgav mere af sit eget Kammer i begge Retninger tilsammen, end han efter vor Tids Begreber kunde anses forpligtet til. Det er ingenlunde store Summer, som der undertiden, men endda temmelig sjældent, findes anførte i Rentemesterregnskabernesomindbetalte til Kongens Kammer, 1) Rtin. Regnsk. 1562-63. 183 b. 2) I det Hele forekommer dette dog sjældent, og det var meget, smaa Summer, der nævnes i saadan Anledning. Vistnok var det saaledes til Spillepenge, at seks Mark i Toskillings-Stykker indbetaltes i Kongens Kammer fra Rentekamret 26. Maj 1563 (Rtm. Regnsk. 1562—63. 192 b). Ligeledes er det hovedsagelig kun smaa Summer, der ofte nævnes som udbetalte til Kongen, for af ham at anvendes til Almisser eller Gaver til Fattige og andre übemidlede. 3) Af de Regnskabsbøger, som haves fra Kong Hans1 Tid, og som synes at svare til den senere Tids Rentemesterregnskaber, ses, at ogsaa denne Konge tilsvarende modtog Penge til „at doble med* (D. Mag. 4. I. 82). Side 421
medens det paa den anden Side vides, at meget store Summer er betalte af samme eller for dets Regning, i, hvad vi nu til Dags vilde kalde Statsanliggender, saaledesalleUdgifterne ved Kronborgs Bygning1). Ophold og Underhold ved Hoffet var det sædvanlige for alle Daglige Tjenere og disses undergivne endnu i Christian Ill's Tid, samt Staldrum og Foder til deres Heste i de kongelige Stalde. Efterhaanden forandredes dette under Frederik 11, saaledes at det tilsidst omtrent kun var nogle af de lavere staaende Grupper af Daglige Tjenere, som havde Ophold ved Hoffet. Underholdet inddroges ogsaa, endog for en Del af de sidstnævnte. Samtidig indskrænkedes ogsaa Hesteantallet i de kongeligeStalde, saaledes at disse kom til omtrent udelukkende at indeholde de Heste, som var fornødne til selve de kongeligeog nogle faa andre, og dette knap nok; thi enkelte kongelige Personer, der ikke havde Ophold paa KjøbenhavnsSlot, 1) Det bør dog- maaske bemærkes, at Kongens Indtægter den Gang var forholdsvis meget gode, især da Øxentolden og navnlig Øresundstolden, der var en væsentlig Del af Kongens personlige Indtægter, allerede tidligt under Frederik II gav stort Udbytte. Henimod Aarhundredets Slutning sejlede der saa mange toldpligtige Skibe gennem Øresund, at Antallet i Reglen betydeligt overgik det, som forekom i den paafølgende Tid indtil henimod Slutningen af det 18 Aarhundrede, og al Antallet i enkelte Aar kunde naa op til omtrent Halvdelen af det Antal Skibe, som gik gennem Øresund, inden Dampkraft blev almindelig anvendt. Antallet var saaledes 6292 i 1595 (Sundtoldregnsk.), medens det i 1817 — 1826 var gennemsnitlig 10905 aarlig, i 1827—1836 tilsvarende 12197 (Falbe Hansen og Scharling, Danmarks Statistik 111. 495). Den aarlige Indtægt af Sundtolden var dog ikke saa stor, som den undertiden blev anslaaet til af Samtiden (jvf. herom Fridericia, Danmarks ydre politiske Historie 1629—35, 202, Anm. 3). Den var saaledes 1595 (foruden en Del Salt) c. 142000 Daler. Undertiden gaves noget af denne Indtægt til Rentekammeret. Side 422
havnsSlot,havde ogsaa deres Heste i den af dem benyttedeBolig. Christian IV's Broder, Prins Ulrik, havde saaledes de til hans Brug bestemte 16 Heste hos sig i sin private Bolig i Gert Rantzaus Gaard1). De Vederlag, der i Stedet for Ophold, Underhold og Foder til Hestene m. m. ydedes i Form af Penge, kaldtes „Maanedsbesoldning"for de beredne og „Kostpenge" for de überedne, og til Forskel fra dem kaldtes da Aarssolden ofte „Pension"eller De. som hørte til Klassen Adskillige Hoftjenere, havde i Reglen hverken Ophold eller Underhold ved Hoffet. Dog forekom der enkelte Undtagelser. Flere Gange findes der saaledes tilsagt Raader, der var i Kongens Tjeneste, at de, naar de var ved Hoffet, skulde være berettigede til Underhold ved samme, saaledes at de selv spiste sammen med Kancelliets Personale, og deres Folk i Borgestuen („Die Hofstube"). Ogsaa deres Heste skulde fodres ved Hoffet'2). Tilsvarende findes der udtalt i enkelte Bestallinger for Kancellisekretærer og ligestillede, at de var berettigede til at spise i Kancelliet,hvor der rettedes an for Kansleren og Raaderne3). Undertiden findes der ogsaa tilsagt nogle Gejstlige og Læger, endnu sjældnere ogsaa Haandværkere og andre Underhold ved Hoffet; dog synes det, som om der samtidigmed de ovenfor nævnte Indskrønkninger angaaende 1) Suhm, Nye Samlinger til den danske Hist. 111. 100. — Om Beliggenheden af Gerl Rantzaus Gaard se Kbhs. Dipl. I. 487. Anra. 8. 2) F. Eks. i Bestalling af JB. Aug. 1556 for Dr. David Blanokenheim (Bestallingsreg. 1555—73. 73 b). 3) F. Eks i Bestalling af 25. Juli 1559 for Kancellisekretær Sebastian Schwendt v. Oeringen (Bestallingsreg. 1555 — 73. 132). Side 423
Underholdet for
de Daglige Tjenere ogsaa er foregaaet Klædninger eller stundom Pengevedeiiag tildeltes derimod, som det synes, vedblivende i det hele Aarhundrede de fleste Hoftjenere og til Dels ogsaa deres Folk. Hvad der angaar Klædningerne er dog hovedsagelig alt omhandlet andetsteds, saa at det kan forbigaas her. Tildelelse af Proviant eller Levnedsmidler i utilberedt Form, samt stundom ogsaa af Brændsel og Lys, skete i stort Omfang og i meget forskellig Mængde til en stor Del af Adskillige Hoftjenere, foruden til mange af Kancelliernes og Rentekamrets Personale, Slotstjeneme, de militære Befalingsmand og ligestillede, derhos til enkelte, der uden at høre til Hofstaten paa en eller anden Maade stod i Forbindelse med denne, saaledes en Tid lang Sognepræsten ved Set. Nikolai Kirke i Kjøbenhavn, vistnok nærmest fordi denne Kirke med tilhørende Kirkegaard almindelig benyttedes ved Begravelser af Hoffolk og af Slotstjenere i Kjøbenhavn. Stundom fremtræder Tildelelse af Proviant ogsaa som en Understøttelse til Personer, der var afgaaede fra Tjenesten, standom som et Tillæg til Underholdet ved Hoffet, i det f. Eks. enkelte af Raaderne, foruden at de tillige med deres Folk som foran nævnt var berettigede at spise ved Hove, fik Proviant leveret til Husholdningen i deres Bolig eller til „Ktichenspeise", som der undertiden siges. Provianten
tildeltes nogle maanedsvis, andre aarsvis. Den kunde især i sidste Tilfælde udgøre en ret betydeligMængde, mindre maaske ifølge den Stilling, som den paagældende havde indtaget, end ifølge den Yndest, han havde formaaet at erhverve sig. Som et Eksempel Side 424
paa en saadan ret betydelig Mængde kan anføres, hvad der 1579 blev tilslaaet den da afgaaede Instrumentist Jakob Sefeld. Han skulde aaiiig have 3 „Pund" Rug, 3 „Pund" Malt1), 2 Slagtenød, 3 levende Svin, 3 Sider Flæsk, 6 Lam, 8 Gæs, 1 Td. Smør, 2 Td. Sild, 3 „Pund" Bergfisk, 1 Td. Gryn, 1 Td. Ærter. Dertil skulde han aarlig have 2 Lpd. Lys, 10 Læs Brænde, og 6 Td. Kul2). Som et Eksempel paa en af de mindste Ydelser kan anføres for 1564 1 Svin, 1 Fjerding Smør, 1 „Pund" Mel, 1 „Pund" Malt3). Det bør maaske fremdrages, at der næsten altid blandt den Proviant, som tildeltes Skibshøvidsmænd,findes anført Salt, medens denne Vare ellers ikke leveredes. Overordentlige Tildeleiser af Proviant findes undertiden tilstaaet enkelte. En i Bremen bosat Raad fik saaledes 1567 og flere følgende Aar en Del Øksne foræret4). De i Kongens Tjeneste staaende Skippere, Styrmænd og Højbaadsmænd befaledes der 1576 tildelt hver Juleaften V2 Læst Rostocker-01 i Stedet for som tidligere ved hver Højtid 01, Mjød og Lys og hver Mand en Mark dansk til Offerpenge5). Boliger findes
ikke sjældent, især i Frederik ll's Tid, 1) Medens et „Pund" Rug da svarede til 20 Skp. (6. Aug. 1579, Kane. Brevb.), og der da formodentlig i Sjæland gik 6 Skp. paa en Td. (27. April 1575, Kane. Brevb., Kbhs. D:.pl. IV. 634), kan det ikke oplyses, hvad der svarede til et „Pund" af de andre, nævnte Varer. 2) D. Mag. 2. VI. 47. 3) D. Mag. 2. V. 70. 4) -20. Novb. 1567, 23. Okt. 1569, 25. Sept. 1575 (Kane. Brevb ) 5) -29. Decb. 1576 (Kane. Brevb.). Side 425
til Hofjunkerne eller til dem, der hørte til den anden af de foran nævnte Grupper, findes der saaledes adskilligeGange skænket en eller anden betydelig Landejendom. Køgemesteren Markdanner tik saaledes 1577 Rønninge Søgaard1), og Hofmarskalken Henrik Below fik 1579 Spøttrup til Ejendom med enkelte mindre væsentlige Forbehold2). Nogle af de mindre højt stillede Personer blandt de Daglige Tjenere, undertiden ogsaa en eller anden af Adskillige Hoftjenere, fik stundom tilsvarende en Landejendom, en Gaard eller et Hus i Kjøbenhavn eller i en Købstad, Ejendomme, som Kongen eller Kronen besad fra gammel Tid, eller som de var komne i Besiddelseaf paa forskellig Maade, saasom ved Inddragning af gejstligt Gods, ved idømte Bøder eller ved, at ingen havde Arveret til dem. Raaden Kasper Paslick fik saaledes1571 Rønnebasksholm foræret3), en Sølvpop fik 1587 en Gaard paa Gammeltorv i Kjøbenhavn4), en Enspænderfik 1580 Skøde paa en Gaard i Højbrostræde, og en Mund kok 1574 Skøde paa et Hus paa Østergade, ligeledes i Kjøbenhavn5). 1579 nævnes en Gaard i Næstved, der var skænket en Enspænder6), og 1590 et Hus i Kolding, som Frederik II vilde have foræret en i Hoftjeneste staaende Possementmager7), o. s. v. i stor Mængde. Ogsaa Personer
hørende til Kancellierne eller Rentekamret,militære
1) Erslev, Danmarks Len og Lensma?nd i det sextende Aarhundrede. 2) Erslev 1. c. 128 3) Erslev 1. c. 83. 4) Kbhs. Dipl. 11. 431 5) Kbhs. Dipl. 11. 391, 341. 6) 15. Juli 1570 (Kane. Brevb.). 7) 23. Juli 1590 (J. Tg.). Side 426
kamret,militæreBefalingsmænd m. fl., undertiden enkelte Slotstjenere, opnaaede lignende Goder, dog i det Hele sjældnere end Hofstatens Folk. En meget sjælden Gang træffes ogsaa en lignende Gave tildelt en af Kongen yndet, men ikke i hans Tjeneste værende Person. Raadmandi Kjøbenhavn Johan v. Geldern fik saaledes 1581 en Gaard i Store Færgestræde sammesteds1). Saadanne Gaver kunde dog ikke udstrækkes til de fleste. I Almindelighed blev der kun tilstaaet Daglige Tjenere, der ikke havde Ophold ved Hoffet eller modtog et Pengevederlag i Stedet, en Fribolig. Af dem, der hørte til Klassen Adskillige Hoftjenere, var der vel nogle, som opnaaede lignende, og nogle, som fik Penge til Husleje i Stedet; men mange maatte dog lade sig nøje med den Fritagelse for kongelige og borgerlige Skatter og Tynger, der i Almindelighed synes at. være tilstaaet alle Hoftjenerne, for saa vidt de ikke drev borgerlig Næring, foruden nogle andre, der ikke hørte til Hofstaten2). En stor Trang til at skaffe de mindre højt stillede af de daglige Tjenere Boliger fremtraadte især, da FrederikII ikke mange Aar efter sin Tronbestigelse indskrænkedeAntallet af dem, der skulde have Bolig paa Kjøbenhavns Slot. Denne Trang tilfredsstilledes da efterhaandenfor mange ved, at Kongen lod bebygge et hidtil omtrent tomt Strøg i den østre Del af Kjøbenhavn, hvorvedefterhaanden den nuværende Lille Kongensgade opstod. Her, til Dels ogsaa i det nærliggende Strøg henad den daværende Østerport, findes der i Frederik ll's Tid anvist især en Del af de mere underordnede Daglige 1) Kbhs. Dipl. 11. 411. 2) Jvf. 7. Okt. 1567 og u2O. Juni 1575 (Kane. Brevb.j. Side 427
Tjenere
Boliger, medens de Gaarde og Huse, der anvistes
Kongens Forsorg for Hofstaten indskrænkede sig dog ikke til Ydelsen af de foran nævnte Vederlag. Der synes saaledes i det her najrmest omhandlede Tidsrum at have været ansat Læger, som var forpligtede til at behandle Hoffolkene, naar de var syge1), og naar Hoffolkene afgikfra Tjenesten, var der vel nogle, som blev slet og ret aftakkede, og som Kongen altsaa ikke tog sig videre af senere; men Aftakningen ledsagedes dog ikke sjældent af en Gave, og man var ikke streng med Hensyn til Beregningenaf den Løn, der tilkom den paagældende. De fleste, som afgik, fik deres Fremtid sikret paa en til deres tidligere Stilling svarende Maade. En nærmere Paavisningheraf vilde dog føre for vidt, og der skal derfor her kun tilføjes, at blandt andre Begunstigelser af en vis Betydning for Hoffolkene kan anføres, at de kongelige ikke sjældent viste dem megen Deltagelse med Hensyn til deres private Liv. Det forefaldt saaledes af og til, at Kongen gjorde de højere stilledes Brylluper, at han stundom personlig deltog i andre af deres Familiefester, og at han ved lignende Lejligheder ogsaa gav de mere underordnede betydelige Gaver. Hændte det, at nogen 1) Frederik II findes rost for sit personlige Mod over for Sygdomme (Vedel, Ligpraediken over Frederik 11, Kbh. 1588. S. G. 11l fig.). Det maa vel derfor nnermest have vaeret af Hensyn til Hot- og Slotstjenerne, at Kongen d. 18. Aug. 1583, da en smitsom Sygdom havde grebet meget om sig i Kjobenhavn, befalede Lensmanden paa Frederiksborg og Kronborg med Horsholm, at dersom nogen af Slotsfolket blev syg, skulde den paagaeldende tilf'ol'es Byen og ikke blive liggende syg paa Slottet (Sj. Tg.). Jvf. Rtm. Regnsk. 1584. 178. Side 428
at" de Daglige Tjenere afgik ved Døden, medens de var i Tjenesten, bekostede Kongen i Reglen deres Begravelse. Der findes i Rentemesterregnskaberne adskillige Udgifter i saa Henseende, og de vise, at Begravelserne er foretagnemed al ønskelig Hensyntagen til den paagældendes Stand og Stilling, saaledes de i Regnskabet 1591—92 forekommende Udgifter angaaende Hofskænken Hans Stralendorfs Jordefærd i Set. Nicolai Kirke i Kjøbenhavn1). Undertiden udstraktes Bekostningen ved Begravelsen ogsaa til Personer, som ikke længer var i Hoftjeneste. Kongen befalede saaledes 1584, da den forhenværende Hofmarskalk Kristoffer v. Dohna var død i Nyborg, at denne, der var ugift, skulde begraves i Set. Knuds Kirke i Odense, at Lensmanden i Nyborg skulde beisørge Begravelsen, da Kristoffer v. Dohnas Slægt ikke kunde komme til Stede tilstrækkelig hurtigt, at han skulde drage Omsorg for, at adelige („gode") Mænd og Fruer fulgte Liget paa Vejen til Odense, og at han skulde føre Omkostningernepaa Regnskab-). Hvorvidt det pragtfulde Gravmæle, som endnu findes i Set. Knud, blev bekostet af Kongen, kan dog ikke oplyses. Af de Daglige Tjenere var det selvfølgelig de to første Grupper, de styrende Personer og Hofsinderne eller Hofjunkerne, der fortrinsvis gav Hofstaten sin Præg. Især i den første foregik der betydelige Forandringer i Løbet af det 16. Aarhundrede, og Betegnelserne paa de enkelte Stillinger skiftede en Del. Forinden dette
nærmere paavises, maa det bemærkes, 1) Se nærmere herom Bricka, Afh. i D. Mag. 4. V. 358 flg. 2) 6. Juli 1584 (F. Tg.). Side 429
tre høje Rigsembedsmænd, Rigshofm esteren, Rigsmarsken og Rigskansleren, eller i Almindelighed nogen Rigsraad i Forbindelse med denne sin Stilling haft en Stilling i Hofstaten. I og for sig synes dette ogsaa at være naturligt; thi de kunde i Følge deres egentlige Stilling ikke være Kongens Tjenere, saaledes som ellers alle i Hofstaten maa skønnes at have været det, allerede i Følge det sædvanlige Udtryk Hoftjenere1). Der synes ikke at findes noget Spor, som peger i den modsatte Retning; thi det kan ikke ret vel betragtes som et saadant,atFrederik II undertiden ligesom har glemt dette og paalagt Righofmesteren eller den, der udøvede hans Embedsforretninger, at varetage et eller andet, som i det mindste fra Nutidens Standpunkt maa betragtes som vedrørende alene Hofholdningen, og som endog kunde være en Sag af ikke større Vigtighed, end at den aabenbartletkunde have været, udført af mange andre. Kongen tilskrev saaledes 1574 Rigshofmesteren Peder Oxe om at skaffe en Del Proviant til Koldinghus i Anledningafnogle der forestaaende Festligheder, og 1587 tilskrev han Rentemesteren Kristoffer Valkendorf, som da, da der ikke var ansat nogen Rigshofmester, udførte 1) Jvf. S. 413, Ånm. — Ingen af de nævnte findes i de kongelige Skrivelser kaldt Tjenere, saavidt bemærket, om der end kan findes et Eksempel paa, at de selv i Underskriften i Skrivelser til Kongen har betegnet sig saaledes. og hvor stor Vægt man overhovedet i hin Tid lagde paa, at dette Udtryk ikke brugtes paa urigtig Maade, kan ses af et fremmed Eksempel. Da Landgreve Philip af Hessen underkastede sig Kejseren efter Krigen 1547, gjorde han Indsigelse imod, at der i Underkastelsesakten var skrevet, at han fremtidig vilde forholde sig overfor Kejseren som en lydig Fyrste og Tjener, da han hverken havde Bestalling eller fik Tjenestepenge, og Indsigelsen blev tagen til Følge (Mohnike, Bartholomåi Sastrowen Herkommen. 11. (595). Side 430
dennes Forretninger, om at lade gøre Branrljærn som dem, man plejede at sætte Gryder og Kedler eller lægge Brænde paa iet Køkken1). Vanskeligere er det dog, at bestemme den Stilling, som Kongens Kansler egentlig indtog. Ifølge en Instruks for Hofembedsmænd fra ChristianIPsTi d2) skulde det synes, at Kansleren henregnedestildisse, og en tilsvarende Antydning findes deri, at der i nogle Bestallinger for Kancellisekretærer in. fl., som nævnt foran Side 422, siges, at de var berettigede til at spise ved Hoffet ved samme Bord som Kansleren og Raaderne. Dette synes dog ikke at kunne have en afgørendeBetydning.Kongens Kansler findes næppe at have været kaldt Tjener eller at have haft nogen Myndighed over Hoffolkene, og i alle Tilfælde kan han udelades af Betragtningen over Hofstatens Forhold, lige saa vel som det øvrige Personale i Kancellierne og i Hentekamret3). 1) 27. Sept 1574 (Kane. Brevb.). 20. Jan. 1587 (S.j. Tg.). 2) D. Mag. 2. I. 307 flg. 3) Baade Johan Fris og Niels Kaas findes i Grundtvig, Meddelelser etc. 1873—76. 152, 164 opførte som Hofjunkere, medens de var Kanslere, den første dog kun i et Aar (V) (1558—59), den anden i længere Tid, fra 1578 (?) til sin Død 1594; ligeledes findes i Grundtvig, Meddelelser etc. 1872, 137 Christian Fris opført paa samme Maade fra 1596, da han blev Kansler. De nærmere Omstændigheder herved kan dog ikke oplyses, uden for saa vidt som Johan Fris egentlig kun findes nævnt i de Udbetalingslister, der er nævnte foran Side 413. Anm., og lignende. At Niels Kaas pludselig i Hofmønsterskriverens Regnskaber lindes opført blandt Hofsinderne fra 4. April 1578 med Hensyn til de maanedlige Udbetalinger, efter at han tidligere er opført andetsteds i dem, er muligt ogsaa kun en Slags Regnskabspostering. Det kan bemærkes, at den tyske Kansler findes kaldt Tjener (f. Eks. Anders Barby 20. Okt. L550, D. Kancellireg.), og at der i Christian I's og Kong Hans' Tid ogsaa nævnes en Dronningens Kansler, dog vistnok nærmest kun med Hensyn til hendes Livgeding (Wegener, Diplomatarium Christierni primi, 350 og D. Mag. 4. V. 93). Side 431
Selv om der ses bort fra de ovennævnte, er Spørgsmaalet om, hvem der var de styrende i Hofstaten i det 16. Aarhundrede, dog vanskeligt at besvare for en Del af Tidsrummet, paa Grund af, at Betegnelserne Hofmester og Marskalk jævnlig findes brugte som Forkortelser af Benævnelserne eller i Stedet for Benævnelserne paa flere forskellige Stillinger. Her behøves der dog blot taget Hensyn til de Tilfælde, da Hofmester kan betegne baade Rigshofmesteren og en af de styrende ved Hoffet, og da Marskalk kan betegne Rigsmarsken eller ligeledes en af de styrende ved Hoffet, og der behøves saaledes foreløbig ikke taget i Betragtning de Tilfælde, da Ordene Hofmester og Marskalk betegner andre Stillinger. Betegnelsen Marskalk træffes langt tilbage i Middelaldere n1), men uden at det kan siges, hvilken Stilling der egentlig er ment dermed. Ordet Hofmester forekommer først senere; men det ses af den saakaldte fornyede Unionsakt af 1436, at der dermed maa være ment en Hofembedsmand; thi, efter at der er omhandlet, at der i hvert af de tre Riger skulde være en Drost og en Marsk, siges, at der ligeledes i hvert Rige skulde være en Hofmester, og at denne, naar Kongen kom til det Rige, som han hørte til, skulde møde Kongen og „regere Kongens Gaard"2). Længere frem i
det 15. Aarhundrede, i Christian I's 1) Saaledes i Valdemars Jordebog og i Dokumenter fra 1320 og 1377 (Geheimearchivets Aarsberetninger 11. 15, 25 flg.). 2) Geheimearchivets Aarsberetninger 11. 33. Jvf. om samme Erslev, Afh. i Hist. Tidsskr. 7. 111. 81 flg. Side 432
Dronningens Hofmester, der vel maa antages at have forestaaet, hvad der særlig angik hende. Der nævnes i Dokumenterne fra Christian Fs Tid en Danmarks Riges Marsk ligesom ogsaa en Danmarks Riges Kansler; men Hofmester forekommer vistnok stedse uden oplysende Tilføjelser, bortset fra den foran nævnte E'ronningens Hofmester, undtagen i et enkelt Tilfælde, hvor der siges magister curie, hvad der bestemt antyder, at der er ment en Formand for Raadet, altsaa Rigshofmester1). Ingen Marskalk synes ellers nævnt uden Rigsmarsken, og der fremtræder saaledes intet, der nærmere angiver de styrende ved Hoffet. Denne Uklarhed vedbliver endnu i Christian ll's Tid og har givet Anledning til forskellige Tolkninger. I sin Fremstilling af Christian IPs Hofstat siger Allen, at der fandtes en Hofmester for Kongens Hofstat og en Hofmesterfor Dronningens, og at den første havde Overbestyrelsenaf Kongens Hofholdning og af de store Godser og Len (Fadeburslenene), af hvilke Kongen havde Indtægten.Endvidere siger han, at Christian ll's første Hofmester var Niels Eriksen Rosenkrantz, at denne døde 1516, og at han efterfulgtes af Mogens Gøye. som dog sædvanlig findes kaldt Marsk, saaledes at enten begge Embeder var forenede, eller at Marsk i dette Tilfælde vilde betyde det samme som Hofmester2). Heise, der har behandlet det samme Emne, udtaler, at Ni sis Eriksen Rosenkrantz af Kong Hans før AaretlSOl udnævntes til Hofmester for Kongens unge Søn, den udvalgte Konge Kristiern 11, at Rigshofmesterpladsen synes at have staaet 1) Wegener 1. c 61. 2) Allen. De tre nordiske Rigers Hist. 11. 236. jvf. 543 og om Hofordningen in. m. 226 fig. Side 433
übesat lige til Kong Hans' Død, da Niels Eriksen fra at være den udvalgte Konges Hofmester steg til at blive den regerende Konges Hofmester eller med andre Ord til Rigshofmester og derpaa forblev i denne Stilling lige til sin Død, omtrent samtidig med, at Mogens Gøye blev Rigsmarsk, en Stilling denne synes at have indtaget under hele Kristiern H's Regering, men maaske endog har opnaaet straks efter sin Fader, Herr Eskild Gøyes Død (1506) Medens Allen saaledes betragter Niels Eriksens Stilling under Christian II som en Hofembedsmands, mener Heise at maatte anse den som en Rigsembedsmands. Mogens Gøye antages af begge alt tidlig at være bleven Rigsmarsk, medens Allen antyder, at han med denne Stilling har forbundet Stillingen som den første Hofembedsmand. Heise støtter sig med Hensyn til, at Mogens Gøye tidlig blev Rigsmarsk, blandt andet derpaa, at han bar Sværdet ved Christian IFs Dronnings Kroning den 12. Aug. 1515, medens Niels Eriksen som Hofmester bar Æblet2). Endvidere er der af dem begge taget Hensyn til to Aktstykker, som er af særlig Betydning for det her omhandlede Spørgsmaal, nemlig to Instrukser, der omhandler forskellige Hofembedsmænds Pligter, begge angives at være og er sandsynligt ogsaa fra Christian IPs Tid i den Form, hvori de nu haves, og af hvilke den første er skønnet at kunne være fra 1522, medens den anden til Dels raaa være ældre3). 1) Heise, Familien Rosenkrantz's Historie 11. 69 flg. 2) Heise I.e. 11. 70. Anni. 3. 3) D. Mag. 2, I. 307 flg. og 3. I. 158 flg. Ved den sidstnævnte Instruks er at mærke, at dens første Stykker i sproglig Henseende synes ældre end det efterfølgende, saa at det maa skønner, at dette er tilføjet i en ældre Instruks eller i et ældre Udkast, af hvilket man har beholdt Begyndelsen uforandret ogsaa i sproglig Henseende, medens Slutningen peger hen paa, at den har faaet sin Affattelse, som den nu foreligger, i Begyndelsen af det IG. Aarhundrede. Side 434
I begge disse Instrukser findes der ikke nævnt nogen Hofmester, uden for saa vidt som der i den første er nævnt en Dronningens Hofmester, og i deri anden en Hofmester paa en saadan Maade, at der ikke godt kan være ment andre end Rigshofmesteren. Der findes saaledes, skønt disse Instrukser omhandler Pligter for forskellige Hofembedsmænd, ikke nogen Hofmester som saadan nævnt i dem, og der har altsaa sandsynligt ej heller været nogen, da Instrukserne udfærdigedes. Derimod er i den første nævnt en „Marskalk", Mogens Gøye, og i dem begge er den saakaldte Fodermarsk stillet som den, der aabenbart var den fortrinsvis styrende i Hofstaten. Det synes, at det navnlig er denne Mogens Gøyes Betegnelse, der har bragt den Anskuelse frem, at Mogens Gøye paa en Gang var i Hofstilling og var Rigsmarsk. At han var i Hofstilling, da den første Instruks blev udfærdiget, er uomtvisteligt; men var han da tillige Rigsmarsk, eller var han blot Fodermarsk? Der er overflødigt her at gaa nærmere ind paa, at de Pligter, der fremsættes i Instrukserne angaaende Fodermarsken, og som senere vil blive omhandlede, gør det sandsynligt, at der ved Ordet Marskalk er forstaaet Fodennarsken, ligesom ogsaa at paavise, at Ordet Marskalkikke sjældent er brugt som Forkortelse baade for Danmarks Riges Marsk, Hofmarskalk, Fodermarsk, Feltmarskalko. fl. Afgørelsen maa hovedsagelig hvile paa, Side 435
om det bestemt kan paavises, at Mogens Gøye var Rigsmarsk paa den Tid, da den første Instruks blev given, den, i hvilken han nævnes som Marskalk. En saadan Paavisning kan dog alene støttes til de kendte Dokumenter; thi ældre Historikere, som Svanning og Hvitfeld, der stundom er tagne i Betragtning, gør sig altfor ofte skyldige i at tillægge Personer Titler eller Betegnelser, som de først opnaaede paa senere Tidspunkterend det, paa hvilket de omtales, eller som først kom i Brug paa den Tid, da de skrev deres Værker, til at man kan benytte deres Angivelser i saa Henseende1). I Dokumenterne synes det dog ikke, at han er nævnt som Danmarks Riges Marsk, førend, som alt paavist af andre, i Aaret 15182), medens han tidligere alene findes betegnet som Ridder og Rigsraad eller blot en af Delene eller som Lensmand, naar han overhovedet er betegnet med Titel eller har betegnet sig selv, saaledes som det i øvrigt ogsaa forekommer i nogle Dokumenter efter 1518. Med Betegnelsen Rigsmarsk findes han derpaa flere Gange betegnet indtil den 2. Juni 1523, da han første Gang nævnes som „Hofmester", hvornæst han den 3. Aug. s. A. kaldes Danmarks Riges Hofmester3). 1) Hvitfeld kalder f. Eks. Søren Norby for Rigets Admiral (S. 1183) og Mogens Gøye for Danmarks Riges Hofmester 1514 (S. 1105). Svanning kalder Søren Norby Amirallus regni (S. 67 (75)) og Mogens Gøye Marscallus regni indtil 1519 (S. 76 (85), 107 (118)), derpaa Magister aulæ regiæ (S. 184 (202)). (De dobbelte Sidetal svarer til de to Udgaver af Svanning, Christiernvs 11, Daniæ Rex, begge trykte i Frankfurt 1658, kendelige fra hinanden ved, at den første har 504, den anden 539 paginerede Sider.) 2) 4. Jan. 1518 (Octava Innocentium 1518, Suhm, Samlinger til den danske Hist. 11. 2. S. 81); 27. Marts 1518 (Rosenvinge, Gie. danske Domme, I. 38). 3) Fr. Fs Reg. Frederik Fs endelige Haandfæstning (Geheimearchivets Aarsberetninger 11. 65). Side 436
Det sandsynligete turde saaledes være, at Mogens Gøye var Fodermarsk, baade inden han blev Rigsmarsk og paa det Tidspunkt, da den Instruks, i hvilken han nævnes som Marskalk, blev given, samt at dette Tidspunkt maa henføres til et Aar, der er tidligere end 1522, men, da Albert Ibsen nævnes som Dronningens Hofmester, ikke tidligere end 1515. At Stillingen som Fodermarsk har været meget betydelig i den første Del af det 16. Aarhunc.rede, kan sluttes dels af de Personligheder, som vides den Gang at have beklædt hin Stilling, og dels af de Pligter og den store Myndighed, som var tildelt Fodermarsken. Som Fodermarsker findes nævnt i hin Tid Oluf Jepsen Sparre, der var Broder til den senere Ærkebisp Aage Jepsen Sparre og nævnes som værende: til Stede paa Stockholms Slot under dets Belejring 1501—02l), ligeledes vistnok Anders Bille 1508, skønt denne findes betegnet som Marskalk2). 1519 nævnes Karl Knudsen, om hvem Christian II skrev til Henrik Krummedige, at han havde betroet ham at gøre et Tog i Sverige med Kongens Folk (altsaa vistnok Hoffanen), og at Henrik Krummedige kunde betro sig til ham, som om han talte med Kongen selv3). Endelig kan nævnes den bekendte Mikkel Blik, som dog næppe er bleven Christian Il's Fodermarsk førend under hans Landflygtighed ■). 1) Allen, De tre nord. Rigers Hist. I. 297. 2) Geheimearchivets Aarsberetninger I. 68. 3) D. Mag. 3. 11. 157. — I Svanning I.e. 287 (311) og 345 (373) kaldes Nicolaus Bilde (Klavs Bille '?) 1520 Aulæ marschallus. Han har saaledes den Gang vistnok været Fodermarsk og Anfører for Hoffanen. 4) Hvitfeld, 1352. Jvf. Allen, De tre nord. Rigers Hist. IV. 2. S. 213. Side 437
Hvad Fodermarskens Pligter angaar, da ses det af den første af de to foran nævnte Instrukser, at det var Fodermarsken, som havde at udgive Befalingerne om den daglige Tjeneste, enhver ved Hoffet havde at forrette, endvidere at Fodermarsken skulde paasé, at der i Staldene ikke blev spildt Havre, Hø eller Straafoder, og at han, naar Kongen rejste, skulde bestille de fornødne Vogne og Færger. Hans Myndighed findes angivet med de Ord, at han skulde være berettiget til at straffe „alle i Gaarden, i hvad Magt deres Brøst findes" — en meget vidtrækkende Myndighed, især da der tilføjes, at der skulde beskikkes en anden i Fodermarskens Sted, naar denne var fraværende, at den, der saaledes indtog hans Plads skulde skrive de begaaede Forseelser op, og, naar Fodermarsken kom tilhage, skulde denne da „spare ingen, hvem det saa er". I den anden Instruks findes omtrent det samme som i den første angaaende Fodermarskens Pligter, medens hans Myndighed endog synes tildelt endnu videre Grænser. I Spidsen for, hvad der angaar ham, er der nemlig stillet, at det hørte til hans Embede at drage Omsorg for, at alle i Kongens Gaard, hvad enten de var rige eller fattige, holdt Fred indbyrdes, og, hvis der var nogen, som forsyndede sig i saa Henseede, skulde Fodermarsken tage Borgen af ham, og den, som ikke vilde stille saadan Sikkerhed, skulde Fodermarsken sætte i Fængsel. Der tilføjes derhos, at han hver Jule- og Nytaarsaften skulde lade Gaardsretten læse op, at han stedse skulde have den hos sig og rette efter den „stundom med Naade og stundom uden al Naade"1). 1) Laa Hofsinder i Borgeleje lies Lensmænd, synes der at have været overdraget disse Straffemyndighed efter Gaardsretten over Hofsindemes Svende og Drenge (saaledes udtalt i Skrivelse 23. Okt. 1550. D. Mag. 4. VI. 227 fig.). Side 438
En saa udstrakt Myndighed, der endog indbefattede Benaadningsret, synes ikke godt. at kunne være tildelt nogen af Hoffolkene uden den øverststillede, især naar det tages i Betragtning, at den Gaardsret, som der er Tale om, utvivlsomt maa være den saakaldte Erik af Pommerns, og at det saaledes endog var Livsstraf, og i det Hele meget strenge Straffe, som Fodermarsken kunde idømme og lade fuldbyrde. Hofstatens Styrelse synes altsaa i den Tid, som Instrukserne gælder, at have været betroet Fodermarsken. Denne har tillige styret Staldvæsnet, og ved Siden af ham nævnes af Personer, der maa antage.'; at kunne henføres til de styrendes Gruppe, kun en Skænk og en Køgemester (bortset fra Kongens Kansler). Gaas der nu ud fra, at Mogens Gøye en Tid lang, indtil han blev Rigsmarsk, har beklædt en Fodermarsks den Gang høje Stilling i Hofstaten, er der flere Forhold, som mere eller mindre er blevne betragtede paa anden Maade, der kan forklares blot ved denne Fodermarskens Stilling og den ham tildelte Myndighed. Naar saaledes i et Dokument af 29. Juli 1515 Niels Eriksen Rosenkrantz som Hofmester nævnes først af Rigsraaderne efter de gejstlige Herrer, og derpaa i et Dokument af G. Okt. 1516 Mogens Gøye nævnes først efter hine1) (idet Niels Eriksen da var død), da synes dette ikke at behøve til Forklaring en Antagelse af, at Mogens Gøye da havde efterfulgt Niels Eriksen som Hofmester,men kun, at Mogens Gøye da paa Grund af sin høje Stilling ved Hoffet var den fornemste1 blandt de 1) Suhm, Nye Samlinger til den danske Hist. 111. 154 flg. Side 439
tilstedeværende, verdslige Rigsraader. Ligeledes synes der intet at kunne have været til Hindring for, at Mogens Gøye paa Grund af sin fornemme Hofstilling bar Sværdet ved Dronningens Kroning 1515l). Mogens Gøye var som bekendt den, der 1517 lod Torben Oxe (og Knud PedersenGyldenstjerne) fængsle. Ogsaa dette synes at kunne forklares ved det ovenfor fremsatte angaaende Fodermarskens Pligter og Myndighed, idet Udtrykket „alle i Kongens Gaard" nødvendigt synes at maatte indbefatte foruden de tilstedeværende Hoffolk Lensmanden paa Kjøbenhavns Slot, hvor Kongen da opholdt sig, og Slotstjenernedér, i en Sag, som angik Lensmanden selv. En Lovhjemmel for, at dette skulde høre til Rigsmarskens Pligter eller Myndighed, findes der næppe. I Frederik Fs Tid synes ingen Omordning af de styrende i Hofstaten at være foretagen2). Det er vedblivendeMænd af betydelige Ætter, der nævnes som Fodermarsker, 1525 Knud Pedersen Gyldenstjerne3), 1529 Niels Ibsen Bryske4), 1531 og 1533 Hartvig Andersen 1) Hermed kan sammenstilles, at ifølge Svanning 1. c. 67 (75), bar Henrik Gøye Æblet og Jørgen Pogvisk Sværdet ved Christian IPs Kroning 1514, medens det hos Hvitfeld (1154) er ved Kroningen i Stockholm 1520, at de samme nævnes, ligesom i øvrigt hos Svanning, hvad der, som fremsat af Allen, De tre nord. Rigers Hist. 111. 1. S. 398, gør det sandsynligt, at der er en Fejl enten ved det ene eller det andet Aarstal. 2) Albert Ibsen Ravensberg findes i et Dokument af 6. Decb. 152(5, der er udfærdiget af Rigsraadet og undertegnet af Rigshofmesteren og Rigsmarsken, betegnet som Kongens („vor kæreste og naadigste Herres") Hofmester (D. Mag. 2.V. 211). Sandsynligheden turde dog her nærmest være, at Ordet Hofmester er brugt synonymt med Marskalk, saaledes som det ogsaa, hvad der vil blive nævnt i det følgende, ellers kan forekomme. 3) 17. Aug. 1525, Fr. Fs Reg. 4) Erslev, Danmarks Len og Lensmænd i det sextende Aarhundede. Side 440
Ulfeldx), og det er en overordnet Virksomhed, som stundom ses at være tildelt Fodermarsken. Der findes saaledes udtalt 1531, at en Del navngivne Hofsinder skulde holde sig rede til at følge denne, og senere, at Kongens Hofsinderskulde møde i Kolding, hvor Fodermarsken derpaa vilde give dem nærmere Besked2). Han ses ogsaa i den Tid en Gang at have optraadt som Øvrighedsperson, idet der af Dommen over Niels Brade frerngaar, at det var for Fodermarsken, at Otte Stigsøn havde aflagt Tilstaaelse,medens det tillige synes, at Fodermarsken betragtedessom hans rette Dommer3). Det kan her være Stedet til at fremdrage, at hvor Bispers og andre Stormænds Hofstat, om den saa kan kaldes, omtales, findes der i den ikke nævnt nogen Hofmester; derimod forekommer de samme Betegnelser, som der ifølge det foregaaende formenes anvendte i Kongens. Hos Bisp Lage Urne fandtes der saaledes ifølge hans Testamente (foruden en Kansler) Fodermarsk, Køgemester, Skænk, Dørsvend o. fl.4). Otte Andersen Ulfeld nævnes som Fodermarsk hos Søren Norby 1524 og 1525, da han for Søren Norby forsvarede Visborg mod de Lybske5), og det ses, at der ogsaa fandtes en Fodermarsk ved Ærkebispesædet i Lund6). 1) 15. Aug. 1530, Fr. I's Reg.; Erslev 1. c. 137; 15. Jan. 1533, Fr. Fs Reg. 2) Fr. I's Reg. 355, 360. 3) 17. Aug. 1525, Fr. Fs Reg. Hvidtfelt 1283. - Forholdet kan ikke fuldt oplyses af Mangel paa nøjere Kendskab til Otte Stigsøns (Ulfelds) Stilling, inden han sluttede sig til Søren Norby. Niels Brade synes derimod at have skullet forhøres af Rigsmarsken. 4) 1). Mag. 3. 111. 218 flg. — Som hans Fodermarsk nævnes Jørgen Rosengaard 1527 samme Sted 236 og 244. 5) Hvitfeld 1268; Allen, De tre nord. Rigers Hist. IV. 2. S. 420, V.89. 6) I). Mag. 4. I. 38. Side 441
At der i Kongens Hofstat og dermed i andres er foregaaet en Indflydelse fra tysk Side, synes rimelig, da ved de tyske Hoffer Marskalken i hin Tid synes at have været den fornemste, i alt Fald efter Kansleren, hvor en saadan fandtes1). I Christian Ill's første Regeringsaar ses der ej heller at være foregaaet nogen Forandring. Albert Gøye nævnes som Fodermarsk 22. Juli 15352), og det paalagdes ham noget før (i Maj? s. A.), dog uden at han da udtrykkelig nævnes som Fodermarsk, at tilsige alle Hofsinder, at de skulde samle sig i Vejle og drage over til Lejren i Fyen, samtidig med at Bispen i Aarhus var anmodet om at tilskrive Hofsinderne at begive sig did3). Snart efter foregik der dog den væsentlige Forandring, at Hovedpersonerne i Hofstaten forøgedes, foruden med flere andre, ogsaa med en Hofmarskalk, en Betegnelse, der ikke vides at have forekommet tidligere. Den første, der nævnes i denne Stilling, er Knud Pedersen Gyldenstjerne153 64). Han nævnes endvidere som saadan 1537, 38 og 415), og han maa formodes at være bleven i denne 1) Endog Raadet i Liibeck synes at have underholdt en noget lignende Hofstat (jvf. Pauli, Lubeckische Zustånde ini Mittelalter. 11. 79). — Lignende Betegnelser forekommer ogsaa vedblivende i det 16. Aarhundrede hos Følget hos forskellige Fyrster og Stormænd paa Rejse. Da Frederik II som Hertug 1548 rejste til Norge for at blive hyldet, nævnes bl. a. i hans Følge Byrge Ulfstand som Skænk og Otte Brade som Marskalk (Suhrn, Nye Samlinger til den danske Hist. 111. 276). Paa Jakob Ulfelds store Gesandtskabs Rejse til Rusland 1578 nævnes i hans Følge en Sekretær, en Rentemester, en Marskalk, en Køgemester og en Skænk (Flaandskr. Gie. kgl. Saml. Fol. Nr. 871). 2) D. Kancellireg. 3) D.Mag. 3. V. 38. 4) 13. Novb. 1536 (D. Kancellireg.). 5) 29. Marts., 19. April, 10. Maj 1537, 22. Novb. 1538 (D. Kancellireg.). D. Mag. 3. VI. 299. Side 442
Stilling til
1543, da Holger Ottesen Rosenleantz blev
Fra først af synes denne Forandring ikke at have været af meget indgribende Natur. I Christian Ill's alt foran (S. 411, Anm.) omtalte Hofordning, som dog ikke nærmere omhandler de enkelte, højere stillede Hofembedsmænds Pligter ni. v., men kun Hofsinderne i Almindelighed, nævnes en „Marskalk", der var disses Forese.tte i flere Retninger, og formentlig maa der ved dette Ord være ment Hofmarskalken2); men der fandtes tillige ligesom før en Fodermarsk, og dennes Myndighed var endog paa den Tid bleven udvidet til at omfatte Personer udenfor Hofstaten, idet der ved Recessen 1537 var bleven forordnet, at Fodermarsken skulde være Dommer, naar nogen Svend beklagede sig over sin Husbond, og at enhver skulde rette sig efter hans Dom, som om den var afsagt af Kongen og Rigsraadet3). Vedblivende var
det ogsaa Mænd af betydelig Herkomst, Samtidig med
Hofmarskalken nævnes ogsaa Staldmestre.Personer 1) Ligprædikenen over samme. Kbh. 1576. — Om den ejendommelige Omstændighed, at Knud Pedersen Gyldenstjerne i et Brev af 2. eller 3. Decb. 1536 (Brevet trykt i Rørdam, Mon. hist. dan. 1. I. 250 flg.) betegner sig selv som Danmarks Riges Marsk, skønt han ikke var eller blev det, jvf. Heise. Artiklen Knud Pedersen Gyldenstjerne i Biogr. Lexikon. 2) Knud Pedersen Gyldenstjerne iindes stundom i Kancelliskrivelser blot kaldt Marskalk, f. Eks. 30. Okt. 1538. og nævnes ogsaa flere Gange uden særlig Betegnelse. 3) Rosenvinge, Gie. danske Love IV. 187. 4) 12. Uecb. 1536, 13. Sept. 1539 (D. Kancelli reg.). Side 443
nævnte i de Regnskaber, som haves fra Kong Hans' Tid1); men de synes da at have været temmelig underordnedePersoner. Det samme synes dog ogsaa nu at have været Tilfældet. Der nævnes som Staldmestre 1534 Joakim v. Preen og Borkart v. Boyneburg (eller Bommelberg)-),1546 Johan Gøswina), foruden Henrik Steberck før 1551 og Kasper Heidebrecher 1557-58 som Staldmestre særlig hos Dronningen4). Ingen af disse findes senere i højere Stillinger, uden for saa vidt at Borkart v. Boyneburg havde det mindre Len Saltø fra 1539 til 1552. Gøswin blev endog afskediget fra Hoftjenesten i en Slags Unaade 15585), efter at han vistnok forinden havde ophørt at være Staldmester. Stillingen synes altsaa nærmest at have været den, at Hofmarskalken raadede for alt, hvad der i det Hele taget angik Hofstatens Personel, særlig Hofsinderne, Fodermarsken over Hestevæsenet med Bistand af Staldmesteren for Staldenes Vedkommende, foruden af andre for de til Staldene knyttede særlige Dele af Hofstaten, Rustmesteren for det i Forbindelse med Staldene staaende Rustkammer og Vognmesteren med Hensyn til en Del af Køretøjerne. Paa denne Maade synes det derpaa at være blevet ved en Tid, idet dog ogsaa Hovedpersonernes Antal snart forøgedes med en Jægermester, en Betegnelse, der ikke synes at have forekommet tidligere6). 1) D. Mag. 4. I. 77, 8% 86 o. oft. 2) D. Mag. 4. 111. 11, Anm. 1. 3) Rtm. Regnsk. 1546. 112 b. 4) 7. Novb. 1551, Kane. Brevb.; Rtm. Regnsk. 1557—58. 76. 5) c. 25.—30. April 1559 (Kane. Brevb.). 6) Den første, der blev Jægermester, synes at have været Borkart v. Papenheim, der nævnes i denne Stilling 1551 (Rtm. Regnsk. 80, M-2) og derefter mindst i hele Christian Ill's Tid. Side 444
Endnu forekommer der som Fodermarsker danske af fornem Byrd. Erik Podebusk nævnes i den ae Stilling 1550'), Jens Trudsen Ulfstand 1551*), men naar denne findes betegnet som Marskalk 15553), betyder eet vistnok Hofmarskalk; thi Jens Trudsen Ulfstand var da temmelig sikkert i denne Stilling4). Løsheden i Betegnelserne er maaske netop paa denne Tid størst. Erik Podebusk findes saaledes 1549 kaldt Marskalk5), Jens Trudsen kaldes stundom foruden Marskalk ogsaa Marsk, en Marskalk hos Hertug Hans kaldes ligeledes 1546 Marsk6), og Erik Ottesen Rosenkrantz kaldes 1556 Hofmarskdk, da han forestod Hertug Frederiks Hofholdning paa Malmøhus7). At Fodermarsken da endnu indtog en betydelig Stilling, synes desuden at fremgaa af, at Erik Podebusk, der maa formodes ogsaa 1549 at have været Fodermarsk, var Fører for den store Skare af Hofsinder, som i hint Aar sendtes ud paa Gæsteri i Jylland, og det befaledes ham i Forening med Jørgen Brade at syne alle Hofsindernes Heste i Odense, inden Marchen tiltraadtes8). Betegnelsen Fodermarsk synes derefter ikke at forekommefor Adelsmænd. Dog er der nogen Sandsynlighed for, at saadanne har beklædt denne Stilling noget ind i Frederik IPs Tid, eller at Forholdet har været, at enten 1) 25. Aug. 1550 (D. Kancellireg.). 2) Danmarks Adels Aarbog 1896. 431. 3) Fyens Stifts literaire Selskabs Aktstykker 11. 166. 4) Han er nævnt som Hofmarskalk 24. og 25. Febr. 1552, 13 og 17. Jan. 1554. 5. Aug. og 21. Okt. 1557 i Kane. Brevb., derhos som Marskalk eller Marsk i Rtm. Regnsk. 1554, 56, 57—58, 59, 59-60 og Kbhs. Dipl. VI. 43. 5) I). Mag. 4. IV. 368. 6) Aarhusgaards Lensregnskab 1545—46. 7) Hist. Tidsskr. 5. VI. 78. 8) 1). Mag. 4. IV. 368. Side 445
Hofmarskalk- eller Fodermarsk-Pladsen har været midlertidigübesat, saa at der da, ligesom tidligere, kun har været én Marskalk som øverststillet ved Hoffet, og at Betegnelsen Marskalk derfor er brugt noget i Flæng snart i den ene og snart i den anden Henseende. Flere Angivelser
kan nemlig ikke let forklares uden Efter at Friederich v. Dohna er nævnt uden særlig Betegnelse i en Lønningsliste af 17. Juli 1559 angaaende Deltagere i Ditmarskerkrigen under Jens Trudsens Befalin g1), findes han tildelt Bestalling 13. Novbr. 1559 som „Vorwandt und Diener" med Forpligtelse til paa nærmere Forlangende at hverve og tilføre en Fane Rytter e2), og den 6. Decb. s. A. nævnes Niels Trudsen Ulfstand som Hofmarskalk3). Derpaa findes Friederich v. Dohna nævnt som Marskalk 15. og 20. Juni 15604), kort efter, som det synes, i 1560 og i Begyndelsen af 1561 som Hofmarskalk5) og saa igen kun som Marskalk i Slutningen af 1561 og 15626). En lignende
Vanskelighed i Bedømmelsen af den 1) Rtm. Regnsk. 1. Jan. til 20. Sept. 1559. 11l b. Der er Betegnelsen dog kun Herr v. Dohna. 2) Bestallingsreg. 1555—73. 133 b. 3) Kane. Brevb. 4) Rtm. Regnsk. 1559—60. 323, 303. 5) I det formentlig den 22. Juli 1560 udstedte Skøde paa Gisselfeld, 8. Febr. og 28. Marts 1561, jvf. 22. Juli 1561 (Kane. Brevb.). 6) 1. Sept. 1561, 28. Marts 1562 (Kane. Brevb.). — Han findes i Rtm. Regnsk. 1562 anført som betalt til Juleu 1562, og det synes at være som Følge heraf, at han i Grundtvig, Meddelelser etc. 1873—76. 154 anføres som afgaaet fra Hoftjenesten 25. Decb. 1562 (?). Side 446
fra Kongen til Kansleren Johan Fris siges der nemlig, at denne skulde lade Johan Skovgaard udfærdige et Forligsdokument(„Orfejde") i skarpeste Form, gaaende ud paa, at Johan Skovgaard i alle Maader vilde være Kongen lydig, og at han og alle hans Slægtninge og Venner vilde lade Peder Gyldenstjerne, Marskalk, übesvaret („übevaret")med Ord og Gerning. Naar Johan Skovgaard havde underskrevet og beseglet Dokumentet, skulde Kanslerenog Frans Brokkenhus lade ham „komme ud af Taarnet" og forvise ham fra Kongens Gaard, da Kongen ikke dér vilde have nogen, som satte sig op mod hans Marskalk eller andre, som førte Befaling1). Ifølge dette maa det nærmest, antages, at Peder Gyldenstjerne da var Hofmarskalk eller eneste styrende Marskalk ved Hoffet: men Friederich v. Dhona maa dog alligevel have været betragtet som den fornemste, om end i Øjeblikket vistnok fraværende fra Hoftjenesten; thi det var ham, der blev Anfører for Hoffanen 1503. medens Peder Gyldenstjerne kun tjente i den som hans Fænrik -)• 1) Kane. Brevb. —At Johan Skovgaard har hørt til Hofstaten, fører Skrivelsen selv Vidnesbyrd om. Han har sandsynligt været Hofjunker, skønt han ellers ikke vides nævnt som saadan. Han er forskellig fra den bekendte Hofjunker og Kmcellisekretær Hans Skovgaard, hvis egentlige Fornavn muligt har været Johannes (Johan Erasmius, Oratio fun eb ris etc., Hjelmstjerne, Kv., Nr. 356-2, Kgl. Bibi.); thi begge tindes nævnte samtidig 1564 (Hist. Tidsskr. 7. I. 460). Johan fik Anvendelse til Søs og blev fangen om Bord paa Otte Ruds Skib 1565; senere nævnes han kun nogle faa Gange. — Det angives, at Peder Knudsen Gyldenstjerne c. 1558 var Hofskænk et Aars Tid, medens Niels Trudsen Ulfstand. som da var den egentlige Hofskænk, laa syg, og at han kort efter Ditmarskerkrigen 1559 blev Hofmarskalk (Personalhist. Tidsskr. 3. 111. 19-2 flg.). 2) Hist. Tidsskr. 7. I. 458. Side 447
I alle Tilfælde var dog Fodermarskens Stilling da stærkt aftagende i Betydning. Da Fodermarsker atter nævnes længere frem i Frederik ll's Tid, ses de at have været temmelig underordnede Personer, som henregnedes til Enspændernes Gruppe. Derimod hævede Staldmesterens Stilling sig. For Jakob Sehested, der var Staldmester 1553x), kan Stillingens Betydning maaske være noget tvivlsom, om end Kongen gjorde hans Bryllup det paafølgende Aar2), for saa vidt som han er den samme, der i Rentemesterregnskabet 1556 nævnes som Hingstrider; men Stillingens Betydning kan næppe vurderes lavt, da Erik Ottesen Rosenkrantz var bleven Staldmester 15543), og denne derpaa efterfulgtes af en Række hovedsagelig tyskfødte Adelsmænd, som Kongen skænkede sin særdeles Yndest og Tillid. Hofstaten havde dermed naaet til den Ordning, som med Hensyn til de overordnet styrende blev væsentlig uforandret i den øvrige Del af det 16. Aarhundrede og noget derefter, idet de mandlige Hovedpersoner var Hofmarskalken,Staldmesteren, Hofskænken 4), Køgemesteren og Jægermesteren. Hofmarskalkens Myndighed i Stedet for den tidligere Fodermarsks havde derhos fundet et Udtryk i Frederik IPs Gaardsret af 1562, idet der ved denne forordnedes, at, naar en Svend ikke fik af sin Husbond, hvad der tilkom ham, skulde Husbonden staa Svenden til Rette for Hofmarskalken, saafremt Husbonden 1) 19. Juli 1553, Kane. Brevb. 2) 18. Decb. 1553, Kane Brevb. 3) Rtm. Regnsk. 1554. 102. 4) Betegnelserne Skænk. Mundskænk og Hofskænk, af hvilke den sidste kom mest i Brug, maa antages at betegne den samme, overordnede Bestilling, medens Betegnelsen Vinskænk, der ikke synes at forekomme førend 1584, gælder en underordnet. Side 448
tjente i Kongens Gaard, og ellers for Rigsmarsken*). Flere af de nævnte Hofstillinger synes dog ikke endnu noget ind i Frederik ll's Tid at have været tillagte saa stor Vægt, at en Person, der afgik fra dem, ikke kunde finde sig i at forblive i Hoftjenesten, som det synes, i mere underordnet Stilling2). De Omraader, som i Hofstaten henhørte under de ovennævnte styrende, var for Hofmarskalkens Vedkommende, som alt til Dels nævnt foran, Ledelsen af Hoftjenesten i Almindelighed, derhos saa vidt synes i Forbindelse med Hofskænken og Køgemesteren Overholdelsen af Orden ved Spisningen og den dermed forbundne Udlevering af Mad og Drikke. Han udgav med Hensyn til alt dette de daglige Befalinger og var Fører for de daglige Tjenere, naar og hvorsomhelst en større Del af dem optraadte eller færdedes, derfor ogsaa i Reglen under Krigsforhold den selvskrevne Anfører for den hovedsagelig af Hoffolk sammensatte Hoffane. Under Staldmesteren henhørte Hestevæsenet, og hvad dermed var forbundet. Under Hofskænken henhørte Beholdningerne af Vin og 01 m. m., vistnok ogsaa Sølvkamret og det til samme knyttede Oplag af Dækketøj og andre Sager, der benyttedes ved Borddækningen, under Køgemesteren Køkkenet, Bagerset og Fadeburene, under Jægermesteren det temmelig store Jagtpersonale og de Redskaber, dette brugte. Et Tilsyn med nogle af de kongelige Skove synes en Tid at have været overdraget Jægermesteren3). 1) Sftcher, Corpus constitutionum Daniæ I. 195. 2) Efter at Jørgen Marsvin havde været Hofskamk 1556, findes han kaldt Hofsinde (27. Sept. 1559 o. oft. Kane. Brevb.). 3) Borkart v. Papenheim befaledes 14. Okt. 1560 at £;ive Kongen Underretning om, hvorledes det stod til med nogle Hunde, og om Dyrene formerede sig i Kongens Vildtbane. 5. Maj 1562 og c. 18. Okt. 1563 skulde han udvise Ved fra nogle Skove, og han forlovedes 4. Jan. 1571 fra den Befaling, han havde haft over Skovene i Kjohenhavn, Frederiksborg. Krogen og Horsholm Len (Kane. Brevb.). — I de Lister, som iindes i Grundtvig, Meddelelser fra Rentekammerarchivet 1873 —76 og- 1872 over forskellige Hoftjenere i Tiden fra 1558 til 1648. kan denned Hensyn til de styrende i det her naermest omhandlede Tidsrum foruden de Personer. som der er omtalt foran, her tilftvjes: Hak Ulfstand blev Marskalk 15. Jnni 1564 (Hist. Tidsskr. 7. I. 460), Ludvig Munk naevnes som Hofmarskalk alt 25. Juni 1568 (Kane. Brevb.), Grev Gunther af Barby blev Marskalk 22. Febr. 1571 (Ligpraedikenen over ham), Baltzer v. Lehsten (Leist. Leisten) naevnes som Hofmarskalk 26. Marts 1575 (Kane. Brevb.). Som Skaenk naevnes Erik Lange 26. Marts 1551 (Kane. Brevb.), Jorgen Valkendorf 1553 og 55 (Erslev 1. c. 150, 21). Niels Trudsen Ulfstand alt 22. Maj 1557. sidst 19. Apr. 1558 (Kane. Brevb.), Korfits Tonnesen Viffert 5. Sept. 1563 (Kane. Brevb.), Anders Bing 1. Apr. 1568 (Kane. Brevb.), Mogens Kaas (uvist naar, Personalhist. Tidsskr. 1. V. 9), Morten Venstermand 16. Apr. 1571 (Kane. Brevb.), Gotzlaf Budde forst 28. Decb. 1577 (Kane. Brevb.), sidst 15. Jan. 1580 (J. Reg.), Knud Brahe c. 1581 (Ligprtedikenen over ham), Kristoffer Gardiot (Garioth) 1588 (Slangerup. Oratio funebris etc.), Ebbe Munk 1591—96 (Biogr. Lex.), Jakob Rosenkrantz alt 13. Okt. 1596 (Sj. Tg.). Som Kogemester naevnes Jorgen Kremohn Rantzau fra 1541 (Biogr. Lex.), sidst 11. Jan. 1551 (Kane. Brevb.), Anders Bing 1559 (Ligpraedikenen over ham), Jorgen Sehested alt 3. Novb. 1561 (Kane. Brevb.), Wulf Leckow 1573 (Rtm. Regnsk.). Som Staldmester naevnes Holger Tonnesen Viffert alt 8. Apr. 1557 (Kane. Brevb.). Som Jsegermester naevnes Adam Normand forste Gang 19. Febr. 1568 (Kane. Brevb.), sidst 14. Juli 1594 (Sj. Reg.), Joakim v. Bulowalt 1595—96 (Rtm. Regnsk.). Side 449
I enkelte Tilfælde, naar Hofmarskalken var forhindret i at følge Hoffet eller drage ud med en større Del af Hoffolkene, befaledes i Reglen den mest fremtrædende af Hofsinderne til at træde i hans Sted. Jørgen Urne blev saaledes i Sept. 1578 beskikket til at forblive i Kolding og under Hofmarskalkens Fraværelse føre Befaling over de Hofsinder, som forblev dér, samt deres Folk1). Mere vilkaarligeFremgangsmaader forekommer dog ogsaa. Kongen 1) 12. Sept. 1578 (Kane. Brevb.). Side 450
befalede saaledes 1573 Rigshofmesteren Peder Oxe at mønstre hver Maaned de Hofsinder, som var i Kjøbenhavn,medens Kongen selv vilde føre Tilsyn med dem, som var hos ham i Skanderborg1). Ved særdeles festlige Lejligheder udnævntes stundom enkelte Herrer udenfor Hofstaten til at bistaa de styrende. Ved Kroningsfestlighederne 1596 forordnede« saaledes, at foruden den egentlige Køgemester Peder Mund skulde den forhenværende Køgemester Kasper Markianner og endnu en Adelsmand være i Køkkenet og foruden Skænken Ebbe Munk to Adelsmænd være i Kælderen2). Gennemgaar man Fortegnelserne over dem, som har beklædt de ovenfor nævnte højeste Stillinger i Hofstaten, er der to Omstændigheder, som særlig paatvinger sig Opmærksomheden, den ene er den overordentlig korte Tid, i hvilken de som oftest har været i hine Stillinger, i Reglen kun nogle faa Aar eller endnu mindre. Den anden er, at der findes mange fremmede iblandt dem. Den første Omstændighed har vel flere Aarsager. Som en saadan kan tænkes den Vankelmodighed, der var et Karaktertræk hos Frederik II; men den vigtigste turde dog være, at hine Stillinger for de i Denmark og Hertugdømmerne fødte banede Vejen til hurtig at opnaa, foruden de alt foran nævnte Gaver og Begunstigelser, nogle af Rigets bedste Len og dermed Udsigt fil i Tidens Løb at blive Rigsraader og muligt naa endnu videre 1) IG. Juni 1578 (Kane. Bvevb.). 2) Kbhs. Dipl. IV. 741 fig. — Tilsvarende naevnes i Augustus Erich, . . . Beskriffuelse om . . . Christians den Fierdis . . . Kroning, Kbh. 1598 (S. Y. b.), EbbeMunk som Overskaenk og Peder Basse som Mundskaenk. Side 451
frem. For de fremmede medførte Stillingerne især den Fordel, at de lettere blev satte i Stand til at indgaa Ægteskab med danske Adelsjomfruer og paa denne Maade komme i Besiddelse af Gaarde og Gods. Baade Tildeleisenaf de større Len og Indgaaelsen af Ægteskab førte i Reglen med sig, at de paagældende afgik fra Hoftjenesten, og som oftest var det kun de fremmede, som ikke paa de angivne Maader hurtig høstede Fordel af deres Stilling, der forblev længe i samme. Den anden Omstændighed havde vel nærmest sin Aarsag i det danske Kongehuses talrige Familieforbindelser i Nordtyskland, til Dels maaske ogsaa i den ringere Grad af Sympati, der i det hele taget synes at have været mellem Frederik II og den menige, danske Adel. Men det maa tillige fremdrages, at de faa af hine fremmede, hvis tidligere Levnedsløb kendes, og som meget hurtig forfremmedes til høje Stillinger i Hofstaten, ikke mindre end de fleste danske og holstenske, der kom i de samme Stillinger, havde tilbagelagt en meget hæderfuld Løbebane, inden de kom i Hoftjenesten her, og vist sig at være dygtige Mænd. Næppe kan man heller lade ude af Betragtning det Vidnesbyrd, som Vedel i sin Ligprædiken over Frederik II giver denne Konge angaaende, hvorledes han prøvede Hoftjenerne, nemlig at Kongen, idet han henholdt sig til den 101. Davids Salme, ikke beholdt den Mand i sin Tjeneste, der lønlig bagvaskede sin næste, og at han ikke kunde lide de hovmodige og ikke taalte Folk, der var falske af Sindelag eller viste sig som Løgnere J). Nogen
betydeligere Indflydelse paa Christian 111 1) Vedel, Ligprædiken over Frederik 11. Kbh. 1588. S. E. 11. b. flg. Side 452
og Frederik II med Hensyn til Regeringsanliggender havde de ovenfor nævnte Hofmænd næppe (Kanslerne selvfølgeligfraregnede). Især den sidste. Konge synes i det hele taget at have holdt dem i en vis Afstand og ikke i det daglige Liv at have plejet Omgang med dem mere, end hvad deres Tjeneste netop førte med sig. Det bør vistnok ogsaa bemærkes, at det endnu ikke i det 16. Aarhundrede var blevet Skik ved det danske Hof at benyttede med Ordet „Over" sammensatte Titler, f. Eks. Overskænk og lign., saaledes som det alt da var indført ved enkelte tyske Ploffer1), og at der ikke er Spor til, at de nævnte Hofmænd har haft nogen Myndighed over visse Grupper af næringsdrivende Borgere og en dermed forbunden Bi-indtægt, saaledes som det fandt Sted i Frankrig, i alt Fald til noget ind i det 16. Aarhundrede2). Til de styrende i Hofstaten maa endnu henregnes Hofmesterinderne, der næppe manglede nogen Sinde, naar der fandtes en Dronning. Deres Virksomhedsomraade findes dog omtrent aldrig omtalt, saa at det ikke er muligt at danne sig en bestemt Forestilling om den, udover hvad det angaar, at de synes at have været den nærmeste foresatte for de adelige Jomfruer, der tjente Dronningerne og disses Døttre3). 1) F.Eks. ved detbrandenburgske Hof (Rtm. Regnsk. 1595-96. 238 fig). 2) Jvf. herom Hauser, Ouvriers du temps passé. Paris 1899. 114. 3) Af Hofmesterinder er der for den her nærmest omhandlede Tid nævnt følgende: Fru Kirstine 4. Okt. 1557 (Rtm. Regnsk. 1557 — 58. 69 b.); Fru Anne Glob, Jørgen Urnes, først 4. Febr. 1558 (Rtm. Regnsk. 1557—58, 261 b.j, sidst 26. Juli 1561 (Kane. Rrevb.); Fru Inger Oxe, Jørgen Brades Enke, fra c. 15. Juni 1572 (Kane. Rrevb.); Fru Reate Bille, Otte Brades Enke, ansat 30. Jan. 1584 i Stedet for Fru Inger Oxe, som maatte fratræde pna Grund af Svaghed (30. Jan. 1584, Sk. Tg.); Fru Beate Huitfeld. Knud Ulfelds Enke, der alt blev ansat hos Christian IV's Dronning inden Brylluppet (4. Okt. 1597, Sk. Tg.). Side 453
Foruden de foran nævnte findes den saakaldte Fiskemester, hvis Embede først oprettedes c. 1580, undertiden henregnet til Hofmændenes første eller styrende Gruppe1). Dette synes dog temmelig vilkaarligt, da hans Embede var af en hel anden Art end de andres, idet han f. Eks. drev Handel for Kongens Regning, og det kun var nogle faa underordnede, som henhørte under ham. Snarere kan der derimod være Anledning til at henregnetil den styrende Gruppe de Personer, der med Betegnelserne Hofmester eller Marskalk til sine Tider varetog en Styrelse paa visse begrænsede Omraader. Der forekommer saaledes vedblivende stundom en Dronningens Hofmester, vistnok især som den styrende angaaende Dronningens Følge, naar hun var paa Rejse. Saaledes forordnedes, at Jørgen Rosenkrantz skulde følge Dronning Sofia som hendes Hofmester, og Henrik Below som hendes Under-Plofmester paa den Rejse, som det var paatænkt at hun skulde udføre til Meklenburg 1587-'). Andre findes ogsaa stundom nævnte, uden at det kan ses, hvad deres Omraade egentlig var3). Betegnelsen Hofmester forekommertilsvarende om den styrende paa Rejser, som Prinserne foretog4), ligesom Ordet anvendtes paa samme 1) Saaledes hos Grundtvig, Meddelelser etc. 1873—70. 2) 27. Marts 1587 (J. Tg.). 3) Saaledes Mogens Gyldenstjerne paa den Rejse, Dronning Dorothea foretog til Sachsen 1548 i Anledning af hendes Datters Bryllup (D. Mag. 2, I. 365), Ditlev Holk, der c. 1580 blev Dronning Sophias Hofmester (Ligprædikenen over samme), og Jakob Sefeld, der udnævntes til Dronning Anna Cathrines Hofmester ved hendes Kroning 1598 (Ligprædikenen over samme). 4) Albert Skeel angives saaledes at være bleven forordnet 159 S som Hofmester hos Hertug Ulrik paa hans Rejse til Frankrig, England og Skotland (Slange, Christian IV's Hist. I. 188). og Hofjunker Alexander Råbe v. Papenheim som Hofmester hos Hertug Hans paa den Rejse, som denne tiltraadte samrr.e Aar (Ligprædikenen over ham, Univ. Bibi.). Side 454
Maade baade da og senere angaaende unge Adelsmænds Rejser, derhos som Betegnelse paa den, der forestod en ung Fyrstes særskilte Hofholdning eller Hofstat. Henrik Ramel, der jævnlig kaldtes den udvalgte Konge, senere Christian IV's Hofmester, findes ogsaa betitlet Hofraadl), vistnok den eneste Gang, at denne Betegnelse i hin Tid er benyttet herhjemme. Ensbetydende med Hofmesterfindes Betegnelsen Marskalk brugt om den, der var den styrende i Følget ved en kongelig Persons Rejse2), foruden at de, som ved større, festlige Lejlighederhavde at forestaa Anretningen, Opvartningen og i det Hele taget lagttagelsen af Orden, ligesom nu til Dags kaldtes Marskalke3). 1) 31. Juli 1594 (F. Tg.). 2) Saaledes nævnes Peder Oxe som Marskalk paa Rejsen til Sachsen 1548 (D. Mag. 2. I. 365), og det befaledes 8. Jan. 1553 Hak Holgersen Ulfstand at være Marskalk for de Adelsmænd m.fl., som skulde følge Kongen udenlands (F. Tg. Sinaalandene). 3) Saaledes ved Kroningen 1596 (Kbhs. Dipl. IV. 741 %.). Der betaltes da for 30 Stokke af Ask, beslagne med Sølv, til Anvendelse som Marskalkstave (Rtm. Regnski). 1596—97. 467). |