For tre Aar siden udgav Overretssagfører Chr. Kier i Aarhus en Bog, Edictus Rotari. Studier vedrørende LangobardernesNationalitet, der gik ud paa at vise, hvor nær den langobardiske Ret stod de nordiske Landes Ret; særlig nær synes Slægtskabet at være med de gotiske Stammers Ret og allermest med dansk Ret. Heraf maatte man da formentlig atter slutte, at de til Italien indvandrede Langobarder vare en nordisk og ikke en tydsk Folkestamme. Bogen var Gjenstand for en udførlig, meget rosende Redegjørelse af den franske Videnskabsmand R. Dareste i Nouvelle Revue historiquc de droit franqais et étranger (V. XXIV); en bekjendt norsk Retshistoriker(A. T. i Tidsskrift for Retsvidenskab, D. XIII) hilsede

den ligeledes som et meget fortjenstfuldt Skrift, der havde aabnet en ny Udsigt ind til den nordiske Oldtids Retsforfatning.Af Prof. M. Pappenheim i Kiel er derimod Kiers Bog bleven stærkt angrebet og dens Resultat forkastet (i en Anmeldelsei Zeitschrift f. Rechtsgeschichte XXI. German. Abth.). Tidligere end den danske Forfatter havde den bekjendte østerrigske Retshistoriker J. Ficker i sit store Værk „Untersuchungenzur Erbenfolge der ostgermanischen Rechte" hævdet, at langobardisk Ret var beslægtet med nordisk, men han havde især henvist til Gotlands gamle Ret og Gulathingsloven. Med fuld Anerkjendelse af det fortjenstfulde i Kiers Bog har Ficker taget til Orde for sin Opfattelse i en længere Afhandling Das langobardische und die scandinavischen Rechte (i Mittheilungendes Instituts f. oesterreichische Geschichtsforschung, Th. XXII). Herpaa har atter Kier svaret i et nyl Skrift Dansk og langobardisk Arveret. En retshistorisk Undersøgelse(Aarhus, 1901). Uden at fælde nogen Dom om det omstridte Spørgsmaal kan det om Forf.s sidste Skrift udtales, at det afgjort ikke staar tilbage for det tidligere, men kaster klarere og skarpere Lys over flere Sider af Opgaven.