Historisk Tidsskrift, Bind 7. række, 3 (1900 - 1902) 1

Joh. Stp.

Side 389

24. April 1901 døde titulær Professor, Docent i nordisk Sprog- og Oldforskning ved Lunds Universitet Sven O. M. Soderb erg. Den dygtige og samvittighedsfulde Lærde omfattede med lige Interesse Sprogforskningen og Arkæologien og var Bestyrer af Universitetets historiske Museum og Myntkabinet. Soderberg blev kun 52 Aar gammel og efterlod sit store Værk Olands Runinskrifter (1900) ufuldendt. Joh. Stp.

Mandeli Creigh ton, Biskop af London, døde 14. Jan. 1901, omtr. 58 Aar gi. Foruden til mindre historiske Arbejdervar han Forfatter til A History of the Papacy during the period of the Reformation, V.I—5 (1882—94), et Værk, der tager sin Begyndelse fra det store Skismas Tid og navnlighar sin Styrke i Skildringen af det 15. Aarh.; desuden var han Medstifter 1886 og Redaktør indtil 1891 af The English Historical Review, hvorved der er skabt et Midtpunkt

Side 390

for den engelske historiske Forskning i Lighed med den franske
Revue historique og det tyske Historische Zeitschrift.

Bernhard Erdmannsdorffer , Professor ved Universitetet i Heidelberg, er død 1. Marts 1901, 68 Aar gi. Han indtog en særdeles fremragende Plads blandt Tysklands Historikere, baade ved sin Grundighed, sin Upartiskhed og sin livlige Fremstilling. Særlig havde han lagt disse Egenskaber for Dagen i sit Hovedværk: Deutsche Geschichte vom Westfålischen Frieden bis zum Regierungsantriti Friedrich's des Grossen 1648—1740, 1. —2. Bd. (1892 — 93), der hører til de allerbedste Arbejder i den Samling, Oncken's AUgemeine Geschichte, i hvilket det fremtraadte, og skildrer Tysklands indre og ydre Forhold med stor Paalidelighed og den roligste Dom. For dette Værk erholdt han 1892 af Kejser Vilhelm den saakaldte Verdunpris, hvilket vakte en betydelig Opsigt, da man deri saa en tilsigtet Forbigaaelse af Heinrich von Sybel som Bismarcks Tilhænger. Af hans andre Arbejder skal nævnes hans Biografi af Graf Georg Friednch v. Waldeck (1869). en af den store Kurfyrstes Statsmænd, og hans sidste lille Skrift, en fin og tiltrækkende Biografi og Karakteristik af Mivobe.au (i Monografien zur Weltgesch chte, 1900). Til hans Efterfølger som Professor i Heidelberg er udnævnt Erich Marcks, hidtil i Leipzig.

Den franske Historiker, F.-T. Perrens, er død 4. Febr. 1901. Han sysselsatte sig i sin tidligere Tid mesl. med Frankrigs Middelalder (La Démocratie en France au wotjen age, T. 1—2, 1878; Etienne Marcel, 1875), men vendte sig derefter til Italiens Historie; hans Hovedværk er Histoire de Florence, der i 9 Bind (1877 — 90) behandler Firenze1 s Historie fra Stadens ældste Tid til 1531 og var det første større Arbejde herom; hertil sluttede sig et mindre Skrift: La Civilisation Florentine du 13. au 16. siede (1893).

23. April 1901 døde Biskop i Oxford Will. Stubbs. Stubbs, der var født 1825, havde oprindelig været Præst, blev derefter Bibliothekar ved det ærkebiskoppelige, righoldige Bibliothek i Lambeth (London), 1866 Professor i Historie i Oxford, men vendte atter tilbage til Kirkens Tjeneste, blev

Side 391

1884 Biskop i Chester, 1888 i Oxford. Hans store Ry som den lærdeste, mest methodisk uddannede af Nutidens Historikerei England skyldes hans Udgaver af Kilder fra Middelalderenog hans Forfatningshistorie. 1 den af Master of the rolls ledede Række af middelalderlige Kilder — som i Kritik og Omhu i det Hele saa lidt kan maale sig med den tilsvarendetydske, de af Pertz og hans Efterfølgere ledede Monumenta— har Stubbs paa mønsterværdig Maade udgivet en Del Historieskrivere fra det 12te og følgende Aarhundreder, saaledes Benedictus abbas, Roger af Hoveden, Radulf de Diceto, Walter af Coventry. 1 Fortalerne til denne Snes Bind vil man jævnlig finde fortrinlige Skildringer af Mænd og Tider. Ypperst blandt hans Arbejder er dog det i mange Oplag udkomne Værk The constitutional history of England in its origin and development (3 Bind). Som Stubbs i sin Udgivervirksomhed var en Lærling af tydsk Videnskabelighed, mærkes i dette iøvrigt saa selvstændige Værk nogen Afhængighedaf enkelte tydske Forfattere — og desværre har Forf. ingen Kjendskab til nordiske Kilder — men iøvrigt er det et overordentlig righoldigt Arbejde, som for mange Afsnits Vedkommendegiver en almindeligere Fremstilling af Englands Historie og ikke blot af Forfatningslivet. Hertil slutter sig den i 8 Oplag udkomne Bog Select charters and, other illustrationsof English constitutional history, der har faaet stor Betydning for det forfatningshistoriske Studium i England og Udlandet. Joh. Stp.