Historisk Tidsskrift, Bind 7. række, 3 (1900 - 1902) 1

1. Om en hidtil upaaagtet Rejse til Aachen af Dronning Margrethe i 1385.

E. R. Daenell

Side 190

Dietrich Westhoff fortaeller i sin „Dortmunder Ghronik":

„ 1385 ist die Koninkinne van Dennemark durch Dortmunde
nach Achen gereiset und ist daerselvest to Dortnmnde
mit geschenke vereert worden" 1).

Denne Notits i en meget senere Kilde bekraeftes ved et seldre Vidnesbyrd, som ligeledes stammer fra Dortmund. I Fortsaettelsen af den 1384 skrevne „ Ghronik der Pseudorektoreii der Benediktskapelle zu Dortmund" siges:

,1385 venit regina Daciae Tremoniam tendens versus
Aquisgranum"2).

Den her nævnte Dronning er utvivlsomt Dronning Margrethe, og selv om de to Notitser, begge optegnede i samme By, mulig kun kan opfattes som et og samme Vidnesbyrd, maa det dog staa fast, at Margrethe 1385 var i Dortmund paa en Pilgrimsfart til Aachen. Imidlertid var det jo ønskeligt, om der om Rejsen kunde fremdrages Efterretninger fra andre Byer, som Dronningen har passeret igennem, eller fra selve Rejsemaalet Aachen.


1) Udg. af I. Hansen i „Chroniken der deutschen Stådte vom 14.— 16. Jahrh." XX (1887), S. 247.

2) Udg. af I. Hansen i rNeues Archiv fur åltere deutsche Geschichtskunde" XI (1886). S. 546. Allerede i Stådtechroniken XX, 247 Anni. anfører han dette Vidnesbyrd.

Side 191

Saa vidt jeg har kunnet efterspore dette Spørgsraaal, under Syslen med andre Arbejder, er det dog kun Minister, i hvis Tradition der ligeledes er Tale om den danske Dronnings Pilgrimsrejse. Den samtidige Fortsættelse af „Die Ghronik des Bischofs Florenz von Wevelinkhoven" beretter derom, hvor der fortælles om Biskop Heidenrich af Minister, som forestod sit Embede 1382 — 92, uden dog at angive et bestemt Aar:

„Honestissime reginam Dacie tractavit, cum per civitatem et Dyocesin monasteriensem causa peregrinaeionis transivit, de quo per plagam septentrionalem multum laudis et honoris est adeptus" 1).

Det ligger nær at antage, at Vejen ledede Dronningen
over det gamle hellige Kdln. Men hverken Stadens Aårbøger
eller Regnskabsbøger har bevaret noget derom2).

Selve Aachens historiske Overlevering giver kun ringe
Oplysning3). „Die kleine Aachener Ghronik", som er forfattet
i det 18. Aarhundrede efter ældre Optegnelser, siger:

„ 1384 was der weinsche Konig zo Aichen mit vill
herrn, da zeigte man das heiligthum zum thorn auss4)".

Forudsat at disse Angivelser sigter til Margrethe, maa det intetbetydende „ weinsche" og det afvigende Aårstal saavel som Forandring af Dronning til Konge lægges Kompilatoren til Last.

Desuden indeholder de aachenske Stadsregnskaber ved
Slutningen af Juni 1385 den Notits:


1) Jfr. „Geschichtsquellen des Bistums Minister", udg. af T. Ficker I (1851), S. 76, sml. S. XVII; smstds. S. 144 faar vi i en anden Bispekrønike den samme Efterretning Ord for Ord i plattysk Oversættelse. Denne Stadfæstelse af de fra Dortmund stammende Efterretninger er undgaaet Hansen i Stadtechroniken XX, 247 Anm.

2) F. Ex. „Die Kolner Stadtrechnungen", udg. af R. Knipping, hvori Udgifterne for Aarene 1380—96 mangler.

3) Allerede Hansen har i Stadtechroniken XX, 247 Anm., henvist til de følgende to Citater.

4) Udg. af Kiintzeler i „Annalen des histor. Vereins fur den Niederrhein" 1876 S. 92.

Side 192

flHerzoge Vriederich 8 quart, der Kuniginnen 8
quart" l).

Ogsaa her bliver det et aabeut Spørgsmaal. om der
menes den danske Dronning.

Ellers har jeg hverken i tyske eller i nordiske Kilder
fundet nogen Stadfæstelse paa Margrethes Pilgrimsrejse til
Aachen.

Efter de i det foregaaende anførte Efterretninger er det nødvendigt at undersøge, om en saadan Rejse overhovedet kan rimes sammen med det andet Kildemateriale og med Nordens politiske Situation i 1385. Thi kun om dette Aar kan der efter de overensstemmende Vidnesbyrd fra Dortmund og Miinster være Tale.

Til 11. Maj 1385 ventede Margrethe at modtage fra Hansestæderne de fire skaanske Slotte. Det er næppe sandsynligt, at Dronningen, naar en saa stor og saa længe attraaet Hændelse stod for, skulde være draget paa en Pilgrimsrejse, selv om hendes Søn Oluf var bleven myndig netop i Foraaret 13852); thi siden ligesom før var hun selv den sande Leder af den danske Politik. Imidlertid var Hansestæderne ikke straks villige til at give Afkald paa deres territoriale Højhed over en Del af Skaane, og det var først i Begyndelsen af Juli 1385, at Hanseaternes Sendebud overgav Slottene til Oluf og Margrethe, som ventede derpaa foran Helsingborg3). For de næste Underhandlinger med Hansestæderne fastsatte Dronningen derimod et saadant Tidspunkt som den 29. Juli 1386. og dermed forsvinder hun ganske ud af den nordiske Politik for hele den anden Halvdel af Aaret 13854).


1) Udg. af I. Laurent i „Aachener Zustånde im 14. Jahrhundert." (1876) S. 301; den følgende Notits lyder: „was der rait by evn na Petri et, Pauli (Juni 29!) 13 quart/

2) Jfr. Kr. Erslev, Dronning Margrethe (1882) S. 128.

3) K. Koppmann, Hanserecesse 11, n. 311 c, S. 473. Jfr. Erslev 1. c. S 107 ff., Daenell, Die Kolner Konføderation (1894) S. 140ff.

4) Oluf var 13. Aug. i Hjortholm: Reg. Danica I, n. 2772-73, 17. Aug. i Gurre: Repertorium n. 3484. I Høsten besørger han Brevvexlingen med Hansestæderne. jfr. Koppmann, Hanserecesse 11, S. 472 ff.

Side 193

Saaledes hindrer intet os i at stole paa de Dortmundske og Miinsterske Krønikers Vidnesbyrd og i at tro, at Dronning Margrethe i den anden Halvdel af Aaret 1385 har gjort en Pilgrimsrejse til Aachen. Noget nærmere om den Vej, Dronningen har valgt, ud over dette, at hun passerede gennem Dortmund og Minister, lader sig næppe fastslaa. At hun har naaet sin Rejses Maal, er der ingen Grund til at betvivle; men om de Aachenske Kilders Efterretninger staar i Forbindelse med Dronningens Besøg, synes mig højst tvivlsom t1).

Da Kr. Erslev skrev sin fortjenstfulde Biografi af DronningMargrethe, forelaa af de foranførte Kildecitater kun et enkelt trykt, og dette er blevet ham übekendt, saaledes at der ikke i hans Bog findes noget om Dronningens Pilgrimsrejse til Aachen. Det hænger visselig sammen hermed, at ogsaa Dronningens Plan om at paatage sig en Valfart til Rom i 1390, forekommer Erslev saa underlig, at han siger: „det var vel kun ment som en Kompliment til Paven, der skulde skaffe hendes kære Vadstena den Jubelaflad, der ellers kun kunde erhverves i Pavens eget Hjem" -). Her synes Forfatterenmig at se fejl paa Dronningen. Hun har vel arvet Faderens Rejselyst og efter kvindelig Natur forbundet den med Trang til from Andagt paa hellige Steder. I alt Fald er Planen i 1390 en interessant Analogi til Rejsen i 1385. Ogsaa 1390 var der vederfaredes Margrethe en stor Lykke: Sverige, Folkungernes Arv, var generobret, de tre nordiske Rigers Union iværksat. De skaanske Slottes Tilbagevindelse fra Hansestæderne havde til Følge Dronningens Pilgrimsrejse til Aachen i 1385. Opnaaelsen af hendes Livsmaal. de nordiske Rigers Forening under hendes Herredømme, maatte synes hende at fortjene en Valfart til Kristenhedens Hoved.


1) At Margrethe endnu i Begyndelsen af Juli var i Skaane, medens Notitsen i de Aachenske Stadsregnskaher tilhører Slutningen af Juni. vidner snarere derimod.

2) Jfr. Erslev 1. c. S. 417.

Side 194

Paven i Rom. Men hvad der hindrede hende i at udføre
Planen, det var Krigens Fortsættelse fra Mecklenburgernes
Side1).


1) Jfr. Daenell, Geschichte der deutschen Hanse (1897) S. 75 og Anni. 4, hvortil endnu Diplom. Norveg. V, S. 251 f.