Professor Søren Bl oeb Thrige, tidligere Rektor ved den lærde Skole i Haderslev og, efter sin Afsættelse fra dette Embede under Krigen 1864, Bestyrer af Haderslev Læreres Skole i København, døde 1. Juli 1901, over 81 Aar gi. Han havde i sin Ungdom været en af de i alt Fald meget faa Danske, der var Deltagere i Rankes Seminarieøvelser i Berlin, men naaede dog ikke til nogen selvstændig videnskabelig historisk Produktion. Hans største Arbejde var Danmarks Historie i vort Aarhundrede, 1.— 2. D. (1889), et Værk, der indeholder en god Oversigt; dernæst har han forfattet forskellige Skolebøger, især behandlende Oldtidens og Nordens Historie, der i sin Tid betegnede et ikke ringe Fremskridt og vandt stor Indgang, den om Oldtiden ogsaa ved Universitetet, men senere ganske vist ikke svarede til de nyere Fordringer, samt Verdenshistoriske Smaaskrifter, 1. —2. Bd. (1893—95), af populær Art; endelig var han 1878 —79 Udgiver af Historisk Aarbog, et Tidsskrift, der indeholdt en Rækte værdifulde Afhandlinger.

I Hans Forssell, som døde 2. August 1901, har Sverigesaa kort efter Alin mistet en anden af sine mest fremragendeHistorikere. Forssell er født 1843, og allerede 18G9 udkom første Del af hans Sveriges inre historia från Gustaf den Fb'rste, hvori han efter sin Plan vilde følge den svenske Stats Udvikling fra Reformationstiden ned gennem Aarhundrederne.Værket var bygget over vidtomfattende Studier, især i det svenske Kammerarkiv, som i sin Rigdom paa Regnskabssagerfra det 16. Aarh. langt overgaar vore Arkiver, og det store Stof var af Forf. udbyttet med al den kritiske Forsigtighed,som statistisk Materiale fra saadanne Tider kræver. Paa dette Grundlag skildrede han fint og ska.-pt den store Omvæltning, der med Gustav Vasa foregik i Statslivet, det nye Kongevældes Opbyggelse og dets Forhold til Kirken, Aristokratietog

kratietogFolket. Fortsat vilde dette Skrift være blevet et Førsterangsværk inden for Nordens historiske Litteratur, og Forssells vide Blik og den Fordybelse i de forskelligste Sider af det historiske Liv, hvorom hans mindre Arbejder (delvis samledei Studier och Kritiker, 1875) bærer Vidne, vilde være kommen det til gode, ikke mindre hans livlige Deltagelse i Samtidens politiske og økonomiske Liv. Men netop det sidste kaldte ham bort fra Historien. I 1875 blev han Finansminister,og da han 1880 opgav denne Stilling, fik han det høje Embede som Præsident for Kammerkollegiet. Saaledes blev første Del af Sveriges indre Historie staaende som en Torso, og F. maatte nøjes med at offentliggøre en Del af det store Materiale, han havde indsamlet til Oplysning af det 16. Aarhundrede. I ny og næ vendte han dog tilbage til historiske Studier. Hans Optagelse i det svenske Akademi gav ham Anledning til at skildre Forgængeren Fryxell (1881) , Aaret efter en ældre Historiker, Erik Benzelius. Senere droges han mere henimod den nyeste Tid og gav en indgaaende Levnedsskildringaf Karl Johans Udenrigsminister Wetterstedt (1888), ligesom han polemiserede mod Alins Fortolkning af Kielerfreden(1895). Siden 1892 var F. Medlem af det danske Videnskabernes Selskab. Kr. E.