Historisk Tidsskrift, Bind 9. række, 3 (1925) 1
Eilert Peter Tscherning.
Af
Mag. art. KR. PETERSEN
Danmarks
politiske Historie i Tidsrummet 1815—30 er
kun i
ringe Grad udforsket. De vigtigste Behandlinger
deraf er Rubins Bog om Frederik Vl' Tid og A. D.
JørgensensFremstilling
i Danmarks Riges Historie VI.
Bd. Saa
vidt forskellige disse to Forskere end var,
mødtes de dog
i den Opfattelse, at den politiske
Udvikling i dette Tidsrumstagnerede.
Efter Rubins
Opfattelse skyldtes det stærke
politiske Røre, som
gav sig til Kende med Aaret 1830, en
tilfældig ude
fra kommende Aarsag og behøver i hvert Fald
ikke at
opfattes som Resultatet af en forudgaaende Udvikling,og
af de senere politiske Førere var der kun én, A. F.
Tscherning, der maalbevidst ønskede Forandringer1,
ellers
var Kendemærket paa den gode Borger ikke at
bryde sig
om Politik og at overlade Behandlingen af
offentlige Anliggendertil
Embedsmændene2. Der kan
være Tvivl om,
hvorvidt denne Opfattelse af Tiden er
rigtig. Saa meget er
i hvert Fald sikkert, at var
denne Samfundsopfattelse
Regelen, fandtes ogsaa
Undtagelser. Rubin nævner selv
A. F. Tscherning; med
bedre Grund kunde han have nævnt
hans Fader, Eilert
Peter Tscherning, thi at Sønnens
Anskuelser i høj
Grad var præget af Faderens Paavirkning,indrømmes
af
A. F. Tscherning selv3 og ses desuden
deraf, at
disse for en stor Del var fuldt udviklede hos
1 Tilskueren 1897 pag. 492 f.
2 Rubin: Frederik d. Vl' Tid pag. 312.
3 Memoirer og Breve VIII. Bd. pag. 82 jvf. I Hjemmet 7. Aarg. Nr. 1.
Faderen paa et
Tidspunkt, da Sønnen ikke kan have været
i Stand til
at danne sig en selvstændig Opfattelse1.
En Undersøgelse af Eilert Peter Tschernings efterladte Papirer og af hans talrige Indberetninger sammenholdt med de, ca. 50 Breve, han i Tiden 1812—32 skrev til daværende Prins Kristian Frederik, viser, at han var en Mand med den mest levende Interesse for alle Samfundsforhold, sociale, politiske og økonomiske, og at han ingenlunde ansaa det for sin Pligt som Borger at forholde sig passiv overfor offentlige Anliggender, men at han tværtimod altid var parat med en vaagen Kritik, hvor han fandt den paakrævet, og stedse var rede til at fremsætte den — ikke blot overfor Prins Kristian Frederik, men overfor Kongen selv. Og han veg ikke tilbage for at føre selve Ordet Konstitution i Pennen. Allerede i 1816 er han inde paa det, uden dog udtrykkelig at foreslaa en saadan for Danmark2, men i 1830 skriver han3: »Min Mening er uforandret for en Konstitutionel-Monarkisk Forfatning — noget Deres Kgl. Højhed allerede ved fra den Brevveksling, De i de nærmeste Aar efter Krigen hædrede mig med.« Dette faar saa meget større Interesse, som Tscherning var en Mand af meget betydelige Evner4, og en Mand, der i høj Grad nød Kongens Tillid. At dette sidste var Tilfældet ses deraf, at Kongen Gang paa Gang betroede ham vigtige Hverv, som stillede store Krav til hans Konduite og hans Evne til at bedømme Personer og Forhold.
Det vil da
formentlig være af Interesse at gøre Rede
1 I dette Forhold til Faderen ligger Forklaringen paa A. F. Tschernings mærkværdigt tidlige Udvikling, som Rubin undres over. Se Frederik Vl' Tid pag. 332, Noten.
2 Brev til Kristian Frederik 10—2—1816. (Alle Brevene til Kr. Fr. findes i Kongehusets Arkiv).
3 Brev til Kr. Fr. 23—12—1830.
4 I et Brev til Tscherning af 2—2—1816 skriver Kristian Frederik: »Vi vilde godt kunne arbejde sammen, og meget Lys kunde jeg hente hos Dem. Ved forefaldende Lejlighed skal jeg ej heller forsømme det.« E. P. Tschernings Papirer. (Rigsarkivet; cit. Papirer).
for Tschernings Opfattelse af det Samfund, han levede i, baade fordi en betydelig Mands Billede af hans egen Tid har sin historiske Værdi, og fordi vor Forstaaelse af A. F. Tscherning derved uddybes.
E. P. Tscherning blev født 1767. Han blev Student 1783, studerede derefter først Teologi, siden Jura, men just som han skulde tage juridisk Attestats, brød Krigen med Sverrig ud, og under Indtryk heraf opgav han Juraen og meldte sig som Frivillig ved Hæren og blev kort efter Løjtnant ved Artilleriet. Efter Krigen garnisonerede han forskellige Steder, bl. a. i København, og ved Siden af at udføre Garnisonstjeneste studerede han ivrigt: Sprog, Filosofi, Fysik, Historie og Krigsvidenskab og tog ogsaa mere praktiske Opgaver op. I 1793 udførte han Forsøg med Feltbagerier, og i 1794 afgik han til Frederiksværk som Inspektør over Fabriksetablissementerne deroppe. I denne Stilling forblev han, indtil han i 1830 blev Vicekommandant paa Rosenborg — en Retraitepost for veltjente Officerer. Han var da — siden 1815 — avanceret til Oberst. Han døde i 1832 \
Selve Arbejdet paa Frederiksværk interesserede ham meget. Værket gik ogsaa stærkt frem i hans Tid, og nye Fabrikationsgrene som et Sølvsmelteri og en Sabelfabrik oprettedes. Men selve de Arbejdsvilkaar, man bød ham, forekom ham utaalelige. Aarsagen hertil laa vistnok for en stor Del i hans egen noget stejle, maaske lidt rethaverske og meget selvbevidste Karakter. Han havde overordentlig svært ved at underordne sig andre, men han havde ogsaa svært ved at arbejde sammen med sine Undergivne. Alleredei1803 tænkte han paa at søge sin Afsked, fordi Forholdeneerham
1 Om Tschernings biografiske Data se Biogr. Lex. samt Brudstykker af en Autobiografi i Tschernings Papirer. Om hans Virksomhed paa Frederiksværk se G. Hornemann: Frederiksværks Historie i Omrids.
holdeneerhamuudholdelige — navnlig paa Grund af Rivninger med de underordnede Embedsmænd, og han beder Hassler om muligt at skaffe ham en anden Stilling1. Hassler fraraader ham dog bestemt at søge sin Afsked2, og kort efter modtog han (paa Hasslers Foranledning?) en smuk Anerkendelse for sit Arbejde, idet Fabrikkens Ejer, Hertug Carl af Hessen, sendte ham et meget velvilligt Brev samt meddelte, at han havde tilstaaet Tscherning et aarligt Løntillæg paa 200 Rdl. og en Gratifikation paa 400 Rdl., som han beder ham modtage som et Bevis paa hans HengivenhedogAgtels e3. Men efter at Værket i 1804 var overgaaetiKongens Eje, og den øverste Ledelse derved kom i Hænderne paa en Administration i København, blev Forholdeneigenvanskelige — navnlig efter Hasslers Død i 1805, da de andre Administratorer — og ikke mindst Chefen — manglede Hasslers Kendskab til Værket og til Tscherning selv4. Efter hans Interims-Instrux af 18055 synes hans Stilling heller ikke at have været videre selvstændig,medensAnsvaret ene hvilede paa ham. Under Krigen var han optaget af mange andre Ting, men da han i Juli 1814 vendte tilbage til Værket, kom han midt op i de gamle Pinagtigheder. I et Brev til Biilow6 kommer han igen tilbage til Tanken om at tage sin Afsked, og han spørger, om der er Mulighed for Ansættelse andensteds, da han ellers selv maa bryde sig en Bane — om fornødent i Udlandet. Af Afskeden blev dog intet, men tilfreds blev han ikke. »Hvor meget lykkeligere er ikke en Pakhusforvalter end Inspektøren paa Frederiksværk,« skriver han lidt senere
1 Brev til Hassler 18—11—1803 (Papirer). Hassler var Deputeret i Generalitetet og Chef for Administrationen af Frederiksværk.
2 Brev fra Hassler 3—12—03 (Papirer).
3 Brev fra Carl af Hessen 10—12—03 (Papirer).
4 Autobiografien (Papirer).
5 Frederiksværks Afleveringsakter 1805 pag. 614.
6 Generaladjudantskabets Arkiv. Indkomne Sager, Hemmelige Papirer 1814. Nr. 435 (cit. H. P.;. Biilow var Chef for Generaladjudantstaben.
til Kristian Frederik1. Og endnu saa sent som i 1824 søger han at komme bort. Han søgte da Stillingen som ToldinspektøriLangenfeldt og bad Kristian Frederik om at støtte Ansøgningen2. Prinsen havde dog en nærmere Protegé i sin Marskal, Kammerherre Clauson-Kaas, som ogsaa fik Embedet. Og Tscherning maatte blive paa Frederiksværk, til han i 1830 opnaaede Otium. Men han forsumpede ikke i Anstrengelserne og Vanskelighederne. Der blev Tid til at pleje en virksom Interesse for alle Samfundets Forhold, og han er utrættelig i at gøre opmærksom paa Skavanker og gøre Forslag til Ændringer, som det ses af hans mange Indberetninger til Biilow og hans Breve til Kristian Frederikogaf Afhandlinger i forskellige Tidsskrifter. Paa sine gamle Dage gik han over til Journalistikken. I »Kjøbenhavnsposten«varhan i Aarene 1831—32 en flittig Medarbejder.Næstendaglig findes en Artikel signeret med hans Mærke »T.« omhandlende alle mulige forskellige Spørgsmaal—en frisk og fornøjelig Læsning, der vidner om hans Vivacitet og mangesidige Interesser.
Særlig karakteristisk for Tschernings Grundopfattelse af Samfundet er hans Forstaaelse af og dybe Interesse for de sociale Forhold. A. F. Tschernings Opfattelse: at social Lighedvar den absolutte Forudsætning for politisk Frihed, er maaske nok en Streg radikalere end Faderens, men heller ikke mere. Eilert Peter Tscherning var en lige saa afgjort Fjende af Privilegier af hvad Art nævnes kan som Sønnen, men hele hans Livssyn var mere moderat præget. Den positive Side af hans sociale Interesse var en varm Sympatifor Almuen — en Sympati, der var baseret dels paa Erkendelsen af Almuens rent menneskelige Egenskaber3 og dels paa Erkendelsen af det fysiske Arbejdes samfundsmæssigeVærdi
1 Udateret Brev (1815) til Kr. Fr.
2 Brev til Kr. Fr. 29—8—1824.
3 Den Militairiske Sophron. En fri Oversættelse af E. P. Tscherning pag. 94 f. Jvf. »Kjøbenhavnsposten« 22 —3, 25—3 og 27—5 1831 og A. F. Tschernings Efterladte Papirer I, 19.
mæssigeVærdiog Tro paa, at Arbejdets Intensitet og dermedUdbyttet paa det nøjeste hang sammen med den arbejdendeKlasses sociale Vilkaar1. Skønt selv Militær og Leder af en industriel Virksomhed var det særlig BondestandensTarv, der laa ham paa Sinde, men hans Sympati omfattede alle, der havde det ondt. Under de vanskelige Forhold i 1807 drog han omhyggelig Omsorg for Hospitalslemmerneog søgte at skaffe dem Arbejde2. Og da Kommandoenpaa Als blev ophævet, søgte og fik han Kongens Tilladelse til at lade Ris og Faskiner uddele blandt de fattige. Endog til tidligere Slaver og Tugthusfanger naar hans Interesse. Han vender flere Gange tilbage til en Plan om efter endt Straffetid at give dem Jord at dyrke paa Grænsen af Hedeegnene med Udsigt til at faa Jorden i Arvefæste som Løn for god Opførsel. Maaske der da var Mulighed for af disse Mennesker, som ellers ofte gik til Grunde, at skabe en fri Husmandsstand3. Overhovedet hyldede Tscherning meget moderne Principper med Hensyntil Straffevæsenet. Han mente, at Behandlingen af Fangerneburde individualiseres paa Grundlag af et personligt Kendskab til de enkelte Fanger, og Formaalet med Straffen burde altid være Forbedring — at gøre Forbryderne til gode Borgere4.
Men ganske særlig var han dog interesseret i Bøndernes Forhold. Reformperioden var for ham Danmarks lykkeligsteTi d5, og Forordningerne af 8. Juni 1787 og 20. Juni 1788 aabnede de skønneste Udsigter og gav sikre Forhaabninge r6. I Bemærkningerne til den førstnævnte Forordning saa Tscherning udtrykt det, der for ham var afgørende: at faa
1 »Valkyrien« 1831. 111. Hefte p. 65. Jvf. »Den oekonomiske Korrespondent« 1821. p. 108.
2 Brev fra Amtmand Arctander, Frederiksborg 2—9—07. (Pap.).
3 Dagbogsoptegnelser fra en Rejse i Jylland i Tyverne (Papirer). Jvf. »Kjøbenhavnsposten« 18 — 5—1831.5—1831.
4 Brev til Kr. Fr. 3—7—1816.
5 »Valkyrien« 1831, 111, p. 161 f. jfr. 265
6 »Valkyrien« 1831, p. 158.
Bondens Retsstilling sikret ved klare og uomgængelige Lovbud.Meget hurtigt viste det sig ogsaa, at det var her, Vanskelighederne laa. Godsejerne søgte paa mange Maader at omgaa Loven1, og selv om Regeringen skred ind, hvor der forelaa ligefremme Lovbrud2, var der adskillige Forhold,som det var vanskeligt at komme til Livs3. Dette var Tscherning ikke übekendt med. Han vidste, at der i Tiden fra 1797—1820 var kommet en Række gavnlige Bestemmelserfor Bonden, men, tilføjer han, »der er et lille Skridt fra Lovens Givelse til dens Udførelse«*. Overhovedet laa Hindringen for en virkelig Bondefrihed ikke i Lovene, hvis Aand var uangribelig, eller i de Byrder, Staten lagde paa Bønderne, men i Godsejernes Udnyttelse af deres Magt over Bønderne. Selv i Pengeforvirringens Tid holdt SkatternesStigning ikke Skridt med Prisstigningen paa Landbrugsprodukter,og disses Stigningsprocent laa ogsaa over Importvarernes — i hvert Fald de almindelige Importvarer. I 1812 sender Tscherning en lang Skrivelse til Biilow5, hvori han hævder dette, og som Dokumentation opgiver han følgende Priser.
Prisstigningen
paa de vigtigste Forbrugsartikler i samme
Tidsrum
var
1 Bergsøe: Kristian Ditlev Reventlow I, p. 224 f.
2 A. Linvald: Kronprins Frederiks Regering I, 237. Jvf. vKjøbenhavnsposten« —4—1831.
3 Bergsøe 1. c.
4 »Valkyrien« 1831, I, 162 f.
5 H. P. 1812—399.
Men ikke alene er Forholdet mellem Prisen paa Exog Importvarer gunstigt. Prisen paa de sidste er meget billig, naar man ikke beregner Prisen efter den imaginære, men efter den numerære Mønt. Det var da Tschernings Opfattelse, at dansk Landbrug i Tiden omkring 1812 i høj Grad var rentabelt2. Disse gunstige Forhold varede til Midten af 1813. Men fra da og til Begyndelsen af 1814 slugtes Landbrugets Overskud af Skatterne, og i 1814 steg Skatterne mere end Kornprisen. Og dertil kom, at det Forholdstal, man anvendte for Omregningen fra Navneværdi til Sølvværdi, var meget ugunstigt for Bønderne. Tscherning anfører3, at Rug f. Ex. i 1814 er sat i Kapitelstakst til 130 Rdl. N. V. Dette skal efter Forordningerne reduceres til S. V. efter Forholdstallet 6:1 o: 1 Td. Skatterug = 214 Rdl. S. V., som er lig 243—4—8 Rdl. N. V., hvilket vil sige, at Bønderne faktisk kom til at betale omtrent det dobbelte af det paalignede Beløb.
1 Jvf. Falbe Hansen: Stavnsbaandsløsningen og Landboreformerne 11. Bd. pag. 3- Forskellene i Tallene skyldes, at Tscherning nævner Salgsprisen, Falbe Hansen Kapitelstaksten, som efter Tscherning laa over Salgsprisen. Dette passer dog ikke altid. I 1812 laa Salgsprisen højest.
2 Jvf. Falbe Hansen 1. c. 11, 9.
3 H. P. 1814—174. Jvf. Brev til Kr. Fr. (udat. 1815—16) og Brev til samme 24—4—1819.4—1819. — For Rug var Kapitelstaksten 1813 i Sjællands Stift 2166 Rdl. Statistiske Meddelelser 4. Rk. 15. Bd. 1. Hefte pag. 4.
Men den største Fare for Bondestanden laa dog i den fortsatte økonomiske Afhængighed af Herremanden i Forbindelse med det tilvante Underdanighedsforhold — to Omstændigheder, som aabnede mange Muligheder for Godsejerne til Udbytning af Bønderne. En særlig Fare saa Tscherning deri, at Godsejerne i Tierne og Tyverne viste Lyst til at faa Fæsteforholdet afløst af frie Forpagtninger, hvorved Godsejerne slap fri for de Forpligtelser, Forordningen af 8. Juni 1787 paalagde dem ved Fæstes Indgaaelse. Forøvrigt paastaar Tscherning, at Loven ikke overholdtes, fordi en effektiv Kontrol manglede. Han kender Eksempler paa, at Fæstere er blevet udsat uden om Lovenx. Paa lignende Maade forholdt det sig med Lovens Bestemmelser angaaende Bøndernes Stervboer. Dette Forhold var ogsaa bestemt i Forordningen af 8. Juni 1787, og Princippet var. at Herremanden ikke skulde kunne være Dommer i sin egen Sag2. Men fuld Beskyttelse for Bønderne gav Loven ikke. Der var tværtimod her et af de »mod sand Bondefrihed mest stridende Punkter«. Thi selv om Herremanden i sin Egenskab af Skifteforvalter ikke maatte paadømme sine egne Krav i Dødsboet, fik han dog ved sin Domsret med Hensyn til andre Krav en indirekte Indflydelse, og naar hans egne Krav skulde paadømmes af den stedlige Øvrighed, gav dette ingen stor Tryghed, da Dommeren kunde være i Herremandens private Tjeneste3.
Men kunde Loven end saaledes omgaas, stod den der dog altid, og det egentlige Maal for Lovens Fjender maatte naturligt være at unddrage sig dens Bestemmelser. Allerede i 1787 ansøgte en Del jydske Godsejere om, at det maatte være Godsejere og Fæstere tilladt at enes om Syns- og Taksationsmænds Udnævnelse uden Øvrighedens Indblandin g4, og Maalet var tydeligt nok at faa Fæstet afløst af
1 »Valkyrien« 1831, I, 160 og 169.
2 Fridericii?: Den danske Bondestands Frigørelse pag. 89.
3 »Valkyrien« 1831, I, 160 f.
4 Bergsøe 1. c. I, 127.
frie Kontraktforhold. Andragendet blev afslaaet, skønt Reventlowoprindeligsynes at have været stemt for frie KontraktermellemGodsejere og Fæstere eller Forpagtere1; men Hoverikommissionen kom til den Opfattelse, at frie Kontraktforhold vilde bevirke, at Bonden vilde komme til at sukke under et langt værre Trældoms-Aag end tidligere2. Dette dækker ganske Tschernings Opfattelse. For ham var Fæstets Afløsning af frie Forpagtningskontrakter den største Ulykke, der kunde times Bondestanden, en Ulykke, der vilde forskærtse alle de Goder, der var opnaaet siden 1787, og som var saa store, at der kun manglede faa Skridt i, at det hele var fuldkomment. Og nu, midt i Arbejdet for Bondens Fremtid, fremkommer saa Ønsker om Forandringer,somvil omstyrte Lovene for Indfæstning og aabne Vejen for, at Fæsternes Kaar kan blive saa tunge som for 50 Aar siden, thi ved Kontraktforholdet kom jo alt BøndergodsunderEjernes vilkaarlige Disposition3. Og dette, skønt Loven selv aabnede mange Muligheder for Godsejerne til at holde Bønderne nede i økonomisk Afhængighed — ogsaa under Fæsteforholdet. Vel var f. Ex. Landgilden fast, men det var ikke umuligt at »finde et andet Navn til Barnet«4, og megen Vilkaarlighed heftede ved Indfæstningen, som varierede. Naar det blev hævdet5, at Indfæstningen gennemsnitligandrogca. 10 % af Ejendommens Værdi, paastaar Tscherning, at dette er en billig Maalestok. Han ved, at den kan naa indtil 50 % af Ejendommens Værdi, og naar saa Gaarden tilmed er forfalden i Bygninger og Jorder, med daarligt Inventarium og Besætning og uden Sæde- og Fødekorn, saa forfejles Lovgiverens Hensigt6. Og selv dette svage Værn vil man nu nedbryde, idet man lokkende taler
1 Linvald 1. c. 246. Jvf. dog Bergsøe 1. c. I, 287.
2 Linvald 1. c. 247.
3 »Den oekonomiske Korrespondent« 1821, p. 109.
4 »Valkyrien«, 1831, I, 169.
5 Landhusholdningsselskabets Skrifter 3. Bd. 4. Hefte p. 73.
6 »Valkyrien« 1831, I, 198.
om frie Kontrakter. Men det er blot Frihed for den Stærke til at undertrykke den Svage. Derfor ønsker Tscherning, at alle »slige egennyttige Projecter maa blive til ingen Ting, men Almuens Frihed en skøn og varig Ting« \ og at Fæstet maa blive afløst — ikke af Forpagtning, men af Selveje og Arvefæste2.
I Tschernings Sympati for Bønderne var der en skarp Brod mod Godsejerne. I Fæsteforholdet plejede de udelukkende deres snævreste økonomiske Interesser uden noget Hensyn til Fæsternes ideelle Rettigheder3, og deres Ønske om Ret til frie Kontrakter støtter sig ogsaa paa rent selviske Motiver4, og hans dybe Uvillie mod alle Privilegier5 omfatter naturligvis ogsaa Godsejernes.
Paa et enkelt Omraade havde Bønderne dog selv Skylden for, at Lovgiverens Hensigt ikke blev naaet. Det var med Hensyn til Markfreden. De forskellige Forordninger desangaaende havde meget ringe Virkning6. I det før omtalte Brev til Biilow kommer Tscherning ogsaa ind paa dette Forhold og udtaler Ønskeligheden af strengere Straffebestemmelser. Han er overbevist om, at slige Foranstaltninger vilde øge Landbrugets Udbytte med mindst 10 % uden at skade nogen7.
Tschernings stærke og varme Interesse for Bondestanden beror dels paa, at han har erkendt dens Betydning for Samfundet som Bæreren af Landets vigtigste Erhverv og dels paa hans rent menneskelige Medfølelse med en paa mange Maader undertrykt og forfordelt Samfundsklasse — en Følelse, som laa bag hans oprigtige Demokratisme. Som
1 »Valkyrien« 1831, I, 215 f.
2 »Valkyrien« 1831, I, 198.
3 »Valkyrien« 1831, I, 171.
4 »Kjøbenhavnsposten« 27—5—1831.
5 »Kjøbenhavnsposten« 8—4—31.
6 Bergsøe 1. c. I 264 og 267. Jvf. Rasmussen-Søkilde: Landboreformerne pag. 156 f.
7 H. P. 1814—435. Jvf. Brev fra Kr. Fr. til Tsch. 8—9—1816 (Papirer) og Breve fra Tsch. til Kr. Fr. 13—3 — 1816.
Demokrater danner han og Sønnen en ejendommelig Undtagelsefra alle andre Militære fra deres Samtid — i hvert Fald de af dem, der tog Del i det offentlige Liv. I denne Demokratisme er der ikke Tale om nogen Væsensforskel mellem Fader og Søn, men maaske om en Gradsforskel. E. P. Tscherning har vel ingen Sinde — saa vidt det kan ses — udtalt Ønsket om en absolut Lighed, men han anserden Konstitution for lykkeligst, hvor Ligevægten mellem de forskellige Samfundsklasser er fuldkomnest1, og at det er hans Opfattelse, at det er Overklassen, der vejer for tungt, er der mange Vidnesbyrd om.
For Tschernings Opfattelse satte Aaret 1814 et dybt Skel. Baade i Henseende til den indre Udvikling og med Hensyn til Danmarks Stilling udadtil. Den indre Udvikling gik i det store og hele i den rigtige Retning fra 1788—1814. Først i 1815 fik Danmark ret den almindelige Reaktionens Aand at føle2, som fik Tscherning til baade at ængstes og harmes, fordi han mente, at denne Politik svækkede indadtil i en Tid, hvor Farerne udadtil voksede. Sikkert delte Tscherning den almindelige Opfattelse af, at Danmarks Eksistens var i Fare. Han havde haft Lejlighed til at danne sig en Førstehaands Opfattelse af Sverrigs Stemning mod Danmark som Leder af Spionagetjenesten i Sverrig, og da han efter Kielerfreden blev sendt til Holsten for at udforske Stemningen, havde han set, at der truede Farer endog indenfor Monarkiets Grænser, Og han fulgte stedse efter Evne og Lejlighed de storpolitiske Begivenheder ude i Europa. Til Tider indsendte han til Bulow Betragtninger over disse Forhold — vel ikke tænkt som orienterende for Regeringen, men dog altid med en Mulighed for, at de kunde indeholde et og andet Synspunkt af Værdi3.
1 Brev til Kr. Fr. 13—3—1816.
2 Brev til Kr. Fr. 25—4—1831.
3 H. P. 1814—135.
Hans Opfattelse af den almindelige europæiske SituationvidnerombetydeligBelæsthedog en betydelig Sans for politiske Realiteter. En indgroet Mistillid nærede han til Carl Johan, som han mistænkte for at nære ErobringsplanermodDanmark.OverfordenneFare maatte Danmark søge Støtte hos andre Magter, og efter Tschernings Mening kunde der kun blive Tale om England, som ogsaa maatte være interesseret i at styrke sin Magt i Østersøen overfor Rusland — Sverrigs Ven. Maaske kunde Englands InteresseietkraftigtDanmarki Østersøen ogsaa paavirke EnglandsStillingtilNorg e1. I et Brev til Kristian Frederik - kommer han ind paa lignende Betragtninger, men her ikke blot Danmarks Forhold til Sverrig, men Danmarks Stilling i det europæiske System. For at sikre Europas Ligevægt mener han, at en Konsolidering af Centraleuropa er nødvendig.Dettevilnødvendiggøre,aten Del af Tyrkiet og Danmark vest for Store Bælt indgaar i det centraleuropæiskeStatssystem.DetvestligeDanmarkskulde saa forenesmedHannoverunderDanmarksKonge. Han anser denne Ordning for »højst nyttig« — baade for Danmarks Konge og for Danmark selv — og baade i politisk og økonomisk Henseende. Tanken drøftedes ogsaa af andre. I Selskaber i København har han hørt drøftet3, hvorvidt Danmarks Forening med Sverrig var gunstigere end SjællandsOmbytningmedHannover.»Faatænker sig et Medium,ogselvMændiStillinger har kun givet mig det ene Tilfælde som Middel mod det andet uden at tilstaa Muligheden af en Kraftytring fra egen Side«. Ogsaa i UdlandethavdemanForstaaelseaf,at Danmarks politiske Eksistens ene beroede paa de allierede Magters Villie og Tykke4. Og overfor denne truende Fare stod Danmark med svækkede Kræfter. Indadtil Finansforholdene og den
1 H. P. 1814—435 jvf. H. P. 1814—308.
2 Brev til Kr. F. 27—11-1814.
3 Brev til Kr. Fr. 1—1-1815.
4 »Times« 29. April 1813. Jvf. H. P. 1813—ad 607.
stadig skarpere Modsætning mellem Dansk og Tysk. DanmarkerfuldtafEmbedsmændaf en Nation, hvori det danske Kongehus har sine arrigste Modstandere, skriver han1, og af Selvsyn vidste han, at en fjendtlig Stemning mod Danmark i Holsten var trængt dybt ned i Befolkningen.DertilkomNorgesTab.Faren for Danmarks Selvstændigheddrevover,menstedsegrellere fremtraadte VanskelighederneidenindreStyrelse.Med dyb Bekymring var han Vidne til Finansernes Sammenbrud og de store politiske Ulykker, som fik harn til «t tvivle om det bc staaende politiske Systems Brugbarhed. Dog tvivlede han ingenlunde om Kongens gode Villie. Utallige Gange har han i stærke Ord udtalt sin Hengivenhed for Frederik VI og sin stærke Tro paa hans redelige Villie og rene Hensigter.MenKongenmaatteoftestbygge paa andres Viden, og Tscherning havde Erfaringer for, at man til Tider gav Kongen falsk Underretning2. Hans varme Fædrelandskærlighedgjordedetumuligtforham at forholde sig passiv i en saadan Situation. Og i Sommeren 1814 indsender han da til Bulow to omfangsrige Aktstykker3, hvori han fremsættersitSynpaaForholdene,idet han forudskikker den Bemærkning, at han vil tale saa frit som til sin Skriftefader.SærligtoTingmaaopnaas: Tilliden til Regeringen maa vindes paany, og Finanserne maa ophjælpes. Med Hensyn til det første anser Tscherning det for sin Pligt at sige, at han i hele Landet kun har hørt eet enstemmigt Ønske: »At vor gode elskede Konge vil styre Landet ved et Statsraad og Kollegier, og at de Mænd, der har NationensAgtelsepaaGrundafderes redelige Hengivenhed for Hans Majestæt, stod i Spidsen for det militære Kollegium«4. Med Hensyn til Finansernes Ophjælpning vanskeliggøres
1 Brev til Kr. Fr. 27—11—14.
2 Brev til Kr. Fr. 15-4—31.
3 H. P. 1814 — 390 og 435.
4 Deter klart nok, at Meningen hermed er, at Adjudanterne skal holde sig til deres Metier og ikke blande sig i Politik.
dette ved, at Nationen ikke har Tillid til den enkelte Minister,dadenneoftemanglerSagkundskab og derfor er henvist til at tage mod Raad udefra, hvorved disse uofficielleRaadgivereoftespinderSilke,medens Staten maa tage Smerten. Derimod skylder Nationen Kongen Tak, da han har bragt store Ofre for igen at bringe Finanserne paa Fode — ikke mindst derved, at han ved Indretningen af Rigsbanken har paalagt sig visse Baand. Men naar Hensigtenikkeernaaet,skøntder ikke udstedes flere Sedler, er Grunden den manglende Tillid, Denne kunde imidlertid vindes, hvis Kongen sammenkaldte en Komité bestaaende af: 4 store (og kloge) Godsejere, 4 slige Handelsmænd, 2 Amtmænd, 2 Borgmestre, 1 Finantzier, 1 Cammeralist, 1 Jurist og 1 Militær og lod denne Komité forelægge sig Forslag gennem Finantsministeren. Imidlertid er Tilliden til Landets Solvens heller ikke altfor rodfæstet, hvorfor et energisk Arbejde for Udviklingen af Erhvervslivet ogsaa er en af Tidens mest nærliggende Opgaver. Til Handelens Fremme foreslaar Tscherning ligeledes sammenkaldt en Komité, bestaaende af Købmænd, to fra København og en fra den vigtigste By i hvert Stift. Forslag fra den KomitéskuldeCommerce-KollegietforelæggeKongen,og ligeskuldeKollegietforKomitéenopgivede Indvendinger, de muligt overfor Kongen havde fremsat mod Forslagene. Men for Handelens Udvikling var det endvidere afgørende, at Regeringen erhvervede sig baade fremmedes og indfødtes Tillid i Pengesager, thi kun derved kunde Kurserne hæves og kunde der skabes Muligheder for Handelen. En absolutForudsætningforHandelensBlomstringvar det endelig,atmanløstedefleste af de Baand, Toldlovgivningen paalagde den. En Vanskelighed var det, at Danmark i Norge havde mistet sit Hovedmarked for Korn, men ErstatningmaattesøgesgennemUdviklingaf andre beslægtedeErhverv,særligTrafikogFragtfart, som imidlertid krævede rolige politiske Forhold, og at Danmark genvandt den Tillid og Agtelse, som det ved Kaperierne havde forspildt.Megetoftehørermanhos
spildt.Megetoftehørermanhosfremmede Købmænd Ordene Tyv og Røver i Forbindelse med Ordet Dansk. — Med Hensyn til Fabrikker og Manufacturer er det nødvendigt,atdeunddragesenhverUnderstøttelse, og alle Monopoler burde afskaffes — undtagen saadanne som EnerettilienvisTid at udnytte Opfindelser — og navnlig bør Kongen ikke selv drive Fabriksvirksomhed, da Erfaringenviser,atdetaltidender med Tab. — Hvad der tiltrænges er da: Tillid til Landets Finansstyrelse og et energisk Arbejde paa at udvikle Landets Hjælpemidler ved Fremme af Erhvervslivet. Men der er meget, der tyder paa, at Tscherning i Virkeligheden mente, at dette kun kunde naas gennem en radikal Ændring af selve Styrelsesformen—vedatFolketselv fik Del i Styrelsen. Dette lod sig naturligvis ikke sige direkte i en Skrivelse til Billow,mensomtidligerenævntantydes noget saadant i Brevene til Kristian Frederik. Direkte har han dog ikke i de Breve, der foreligger fra Tiden lige efter 1814, udtalt sig for Indførelsen af en Konstitution i Danmark, men han taler om det almindelige Krav om en Konstitution, der gjorde sig gældende i åtørste Delen af Europa, og som næppe lader sig undertrykke, hvorfor han mener, at »den Regent handler viseligt, som giver sine Undersaatter en saadan, lempet efter sine og deres Tarv«1. Han nævner ikke Danmark — heller intet om, at saadanne politiske Strømninger fandtes her, men hans Sympati for de konstitutionelleIdeerskinnertydeligtnokigennem, og senere2 antyder han Nødvendigheden af at skabe et socialt GrundlagforenKonstitution,ogi Efteraaret s. A.3 udtaler han, at den konstitutionelle Bevægelse nu er saa stærk, at det kun er et Spørgsmaal om Tid, naar den sejrer, og i VirkelighedenerKongernekuninteressereti Maaden, hvorpaa det sker, »thi Kongerne kan ikke ville regere uden efter
1 Brev til Kr. Fr. 2—2—1816.
2 Brev til samme 13—3—16.
3 Brev til samme 19-11—16.
retfærdige Love«. Men omtrent paa samme Tid er det, at han i et udateret Brev skriver til Kristian Frederik: »Om Politik ved jeg intet. Activ Del tager jeg ej mer i nogen Ting og har Grund at vogte mig for Skinnet deraf«. Det er vel muligt, at hans lidt dristige Politiseren er kommet Frederik VI for Øre, og at han har faaet en Advarsel. Hvad end Grunden er, finder man ingen politiske UdtalelserafhamilangeTider. Men at det ikke skyldtes Resignationoverfordetbestaaendeogend mindre Omvendelseergivet.Dahanmange Aar senere1 — nu en gammelMand—igenmeddelerKristian Frederik sit Syn paa de politiske Forhold, er hans Sympatier, som han ogsaa selv fremhæver, uforandret de samme. Han er stadig for en konstitutionel-monarkisk Forfatning, men hans Pligt som Undersaat og hans Hengivenhed for Kongen og hans Hus gør ham til Modstander af at anvende Midler, der kan føre til Vold og Oprør. Han vedkender sig saa meget friere denne Sympati overfor Kristian Frederik, som jo denne har udtalt sin — af alle udvortes Omstændigheder uafhængige — Overbevisning i den Konstitution, han gav det norske Folk, vistnok den fuldkomneste monarkiske, men ogsaa kun mulig i et Land uden priviligerede Stænder.EuropasFolkhavdeefterFrihedskrigene Ret til at haabe paa en politisk Stilling, der sikrede Fred og Rettigheder,mendenhelligeAlliance... søgte at gennemføre en forældet højst trykkende Tingenes Orden, der truede det oplyste Europa med middelalderligt Barbari. Deraf al den Uro, der nu frembryder saa voldsomt. Ogsaa her i Danmark er Tilstanden kritisk. Hvad Danmark trænger til — ogsaa af Hensyn til Slesvig og Holsten — er en Konstitution. En Stænderforfatning er ikke mere i Tidens Aand2, og om Folkets Modenhed kan ingen tvivle. Med disse Udtalelser in mente er det klart nok, at Tscherning ikke kunde hilse Forordningen af 28. Maj med nogen særlig
1 Brev til Kr. F. 23—12—1830.
2 »Kjøbenhavnsposten« 9—10—1831.9—10—1831.
Glæde. I hans Papirer findes et Aktstykke, stilet til Kongen, men vistnok ufuldendt og ganske sikkert ikke indsendt, som indeholder nogle Betragtninger over Stænderanordningen.Hanadvarerherimodat holde sig altfor nær til det prøjsiske Forbillede, men kommer iøvrigt ikke dybere ind paa selve Forfatningsspørgsmaalet; derimod udtaler han, at Grundlaget for enhver Forfatning maa være »municipaleIndretninger«.MenSognefogdernepaaLandet og de eligerte Borgere i Byerne savner Grundlag for deres Myndighed,ogdermaagennemgribendeReformer til, før der her kan blive noget at bygge paa.
Den 29. Decbr. 1813 modtog Tscherning en Ordre til straks at begive sig til Als for at overtage Ledelsen af Øens Forsvar1. Hans Forhold til den civile Befolkning var det bedste. Ved sin Afrejse modtog han en kostbar Gave fra Borgerne i Sønderborg, og flere Breve — særlig fra EmbedsmændpaaAls— vidner ligeledes om den almindelige Højagtelse, han havde erhvervet sig. Ogsaa den hertugelige Familie satte megen Pris paa ham. En særlig Grund til Erkendtlighed overfor Tscherning havde Hertugen derved, at det var lykkedes Tscherning før den endelige VaabenhvileatudvirkeNeutralitet for Hertugens graastenske Godser, for hvilket Hertugen hjerteligt takker ham2. DerimodkundeTscherningikke opnaa Neutralitet for Als, hvad Hertugen havde opfordret ham til at stræbe efter. I en Skrivelse til Kongen3 rapporterer Tscherning Hertugens Ønske og fremfører, hvad han selv mener, der kunde tale derfor. Men Kongen svarer skarpt4, at sligt kan han aldelesikkebifalde,»thi
1 (Papirer). Angaaende hans Forhold som Kommandant se Meddelelser fra Krigsarkiverne (cit. Krigsarkiver) VIII. Bd. pag. 409—20.
2 Brev fra Hertugen til Tsch. udat. (Papirer).
3 .1. S. V. 1814-r-16.
4 Papirer.
delesikkebifalde,»thiVi har udnævnt Dig til Kommandantforatbestyre Øens Forsvar«. Mellem Tscherning og Hertuginden fortsattes Brevveksling i flere Aar, og Tonen i Brevene er meget hjertelig. Da Tscherning forlod Als, skrev hun bl. a. til ham: »Hos mig skal Mindet om den korte Tid, De var paa Als, stedse være helligt, og De modtagedenForsikring,at min Agtelse for Dem, min TaknemlighedforDeresHengivenhed og Tiltro til mig først skal ophøre med mit Liv. Deres hengivne Louise Augusta«.—Senereholdt de hinanden underrettede om, hvad de hver især erfarede af politisk Nyt. Da Tscherning meldte hende, hvad Rygtet fortalte om Fredsbetingelserne1, udtalte hun2 sin Frygt for, at »Danmarks gode Skytsaand har forladtos«.Særligoprøres hun ved Tanken om, at danske Krigere kan komme til at bløde for de Allieredes »saakaldtegodeSag«.Endvidere beklager hun, at det ikke synes helt klart, hvorledes Holstens Stilling bliver efter Freden. I et andet (udateret) Brev meddeler hun Tscherning,athunhar faaet følgende Brev fra Kongen: »Nye begyndte Underhandlinger har foranlediget Vaabenstilstand. Erholde vi nu Fred, tør vi smigre os med en fordelagtig. Alle Magter hader Carl Johan, men skaaner ham, fordi de endnu venter meget af hans Medvirkning for den saa«kaldtegodeSag.Østrig har ladet sig desavouere og erklærer,atomvi fortsætter Krigen, vil de bryde alle politiskeForbindelsermedos«. Og da Kongen i et Brev at 25. Jan. meddeler hende Fredsbetingelserne, lader hun det straks gaa videre til Tscherning og tilføjer, at Kongen ansaaOrdningenforheldig, da den aabnede Danmark MulighedforDeltagelsei de endelige Fredsforhandlinger. Men Hertuginden er af en anden Mening. »Jeg frygter dog meget«, skriver hun, »at desuagtet vil Danmark ej spille nogen glimrende Rolle ved den almindelige Fred. De smaa
1 Tschernings Breve til Hertuginden kendes ikke, undtagen for saa vidt som Indholdet fremgaar af Hertugindens Svarbreve.
2 Brev fra Hertuginden 16—1—14.1—14. (Papirer).
Stater trækker altid kortest, og man spiser dem altid af med tomme Løfter. — Aldrig forekom mig Fremtiden saa mørk og sorrigfuld«. — Senere blev hun dog mere forhaabningsfuld.DaKongenpaa sin Rejse til Wien lagde Vejen over Augustenborg og opholdt sig der et Par Dage, havde hun den Glæde at finde ham aldeles uforandret1. Trods alle Krænkelser havde han paa en beundringsværdig Maade bevaret sin sædvanlige Munterhed og Blidhed. — »Jeg haaber meget af hans Rejse til Wien. Ved Himlens Hjælp vil den bidrage til hans Tilfredshed, til Danmarks Held«2. Ogsaa Begivenhederne i Norge gav Anledning til Brevveksling mellem dem (hvorom senere). Det sidste Brev fra Hertuginden er fra 1817; men det gensidige Venskab varede ved, og endnu i 1831 besøgte Tscherning Augustenborg.IenDagbogsoptegnelse fra dette Besøg omtaler han Hertug Christian August med stor Sympati. Han roser »hans aabne, ærlige Karakter, hans sunde Forstand, EftertankeogOpmærksomhed«.— For Hertug Frederik KristianhavdeTscherningmindre Sympati. I en Indberetning til Kongen skriver han om ham: »Han er ikke meget ivrig for militære Operationer til Landets Forsvar, men har dog intet Øjeblik modsat sig at præstere det forlangte. Det er muligt, at Hertugen et Øjeblik kan have næret et Haab om at bestige Sverrigs Trone og et Ønske om at beherske sine Besiddelser med mere uindskrænket Magt, men han har sikkert for megen Æresfølelse til at gøre noget Skridt i denne Henseende, som kunde stride mod hans Pligter som dansk Undersaat. Hertuginden derimod er ved sin Aand og Kraft Øens militære Genius«3. — Da Hertugen døde, opholdt Tscherning sig i Holsten. »Hertugens Død har her vakt megen Sensation«, skriver han til Biilow4, »jeg tror ikke, han var Danmarks ivrigste Ven. Han var
1 Brev til Tsch. 9— 9—14.
2 Brev til Tsch. 23—9—14.
3 H. P. 1814—401—Aaret ud.
4 H. P. 1814—397.
vistnok en ivrig Philosoph, lige saa stærk tysk Fyrste og stod i Brevveksling med Hertugen af Oldenborg, som nu absolut skal have Holsten. Det synes, som om man i HertugensaaenStøtte«.
Efter Fredsslutningen blev Kommandoen paa Als naturligvisnedlagt,ogden18. Jan. fik Tscherning Ordre til at gaa tilbage til Frederiksværk1. Den 16. udtaler Kongen sin Tilfredshed, med den Maade, hvorpaa Tscherning har udførtdethamanbetroedeHverv, og over igen i Tscherning at have lært en Mand at kende, der kan benyttes i flere Fag til Statens Nytte2. I Stedet for at gaa tilbage til Frederiksværkfaarhanimidlertidd. 22. Jan. efter Ansøgning Lov til at følge de fremmede Armeers Tilbagemarsch, og samtidig paalægges det ham at studere Stemningen i Holsten.DenneRejsevaredei et Par Maaneder, men i Maj sendtes han atter derned og var der saa Maanederne Maj— Juni. Fra den første Rejse foreligger en Rapport til Kongen, skrevet efter Hjemkomsten og dateret 8. Marts 18143. DerimodfindesingenOptegnelserfra selve Rejsen. Fra den anden Rejse findes en Række Indberetninger til Biilow — indsendte under Rejsen. Men Indholdet er i alt væsentligt det samme. Forbigaaende paavirkedes Stemningen til Gunst for Danmark ved den Lettelse, man følte, naar fremmede Tropper afløstes af danske. Men ellers er Stemningen farlig nok. Skønt de naturligvis er tilbageholdende overfor Tscherning,mærkerhandogofte deres Utilfredshed, og han tror det nødvendigt at gøre noget for at give Gemytterne en fordelagtigere Stemning4. Men farligere end denne Utilfredshedvarenmegetudbredt
1 Papirer.
2 Papirer.
3 H. P. 1814—401—Aaret ud.
4 H. P. 1814—397. Jvf. om Stemningen i Holsten et anonymt Skrift: Danemark und vorziiglich Schleswig-Holstein in 1814, som efter Tscherning vakte en betydelig Opsigt og ret nøje udtrykker den herskende Stemning. Deter udpræget loyalt, men falder ret nøje sammen med Tschernings lagttagelser. Tscherning lærte først Skriftet at kende paa sin sidste Rejse. Det synes forfattet af et Medlem af Ridderskabet.
fredshedvarenmegetudbredtOpfattelse af, at man hørte til Tyskland —■ og særlig en varm Tilslutning til Prøjsen i dets Kamp for Tysklands Frihed \ Særlig koncentrerede var disse Stemninger i Kiel, »som altid er tilbøjelig til at forlade Danmark«, og man spørger bestandig Tscherning, om der ingen Forandring sker med Holsten, og hans Benægtelse»afladeraldrigatfrembringe lange Ansigter«2. Overhovedet er der i Holsten en ejendommelig spændt ForventningefterForandringer.OgRygterne gaar. Nys fortalteman,atHertugenaf Oldenborg skal giftes med PrinsesseKarolineoghaveHolsten i Medgift. — Desuden tynger Indkvarteringen naturligvis Landet. Et Omraade, hvor Varsomhederpaakrævet,eralt, hvor der kan være Fare for at støde an mod Holstenernes Kærlighed til deres Sprog og deres Provins. Paa disse Omraader er Holstenerne meget ømtaalige. Desuden ønsker man, at Kongen af og til vil opholde sig i Landet, da man frygter den Paavirkning, Kongen paa Øerne er udsat for. Endelig er det et almindeligtØnske,atRegeringenvil udbetale Gage til de militære Befalingsmænd, for at disse kan betale deres Gæld. At OfficererneikkefaarderesGage, tager man som et Bevis paa, at Holsten skal afstaas3. For Universitetet kom dertil en Klage over, at Indkvarteringen var et Indgreb i dets Friheder.Altdetteerspecielt for Holsten, men fælles for Slesvig og Holsten er et enstemmigt Ønske i begge NationerogalleStænderom at faa den gamle Sølvmønt tilbageogstørreFrihedfor Handelen, som nu efter HamburgsØdelæggelseogLiibecksRuin har store Muligheder. Det er ikke selve Afgifterne, man er bange for. Man vilde med Glæde efter Overenskomst betale en endnu større Sum, end hvad der nu kommer ind ved Tolden — blot man blev fri for den besværlige Kontrol og det nærgaaende Toldeftersy
1 H. P. 1814—282. Jvf. Brev til Kr. Fr. 17—1—1816.
2 H. P. 1814—372. Jvf. H. P. 1814—364.
3 H. P. 1814—390.
eftersyn1. Tscherning selv er overbevist om Nytten af FrihedforLandetsHandel— særlig Transithandelen. Som Forholdene var, kunde Hertugdømmerne aldrig konkurrere med Hansestæderne, som stod langt friere. Særlig gælder dette om Altona og ogsaa andre aabne Stæder i Hertugdømmerne.FrihedforHandelener i det hele en af TscherningsYndlingstanker,ogvedat imødekomme Holstenerne paa dette Punkt vilde man altsaa ogsaa tjene politiske FormaalafdenstørsteBetydning ved at knytte Holstenerne til Kongeriget. Thi det var langt fra, at Tscherning ansaa det for umuligt at vinde Holstenerne. Ud fra sin sædvanligeOptimismemenerhan,at den øjeblikkelige ModsætningmellemHertugdømmerne—særlig Holsten — og Danmark ved nogle faa Foranstaltninger let kan udjævnes — ja, at man kunde opnaa, at Kongen blev hele Landets elskede Fader. I en Indberetning til Biilow2 skriver han: »Ved at undersøge om Universitetets Frihed er billig, og hvorledes den kan tilstaas, vandt H. Maj. hele Universitetet.Vedatbeordreen Undersøgelse over, hvorledes ToldafgifternekundeophævesiHolsten til største Fordel for Handelen og altsaa for H. M. selv, vandt han med et alle Borgere og Købmænd, og ved at permittere de annekterede Battailloner vandtes Bonden«. — I Slesvig er Forholdene lidt anderledes, idet der her ogsaa er nationale Forhold, der fortjener Opmærksomhed. At Tysk er det offentlige Sprog i hele Slesvig, er vistnok en Fejl — i hvert Fald fra Flensborg og nordpaa, hvor hele Almuen taler Dansk, som ogsaa læres i Skolerne og forstaas af alle Embedsmænd.EnlempeligereForandringaf dette Forhold var sikkert ønskeligt og vilde have stor Indflydelse paa Almén- Aanden og maaske lidt efter lidt indvirke paa de fjernere tysk-holstenske Distrikter3. Heldigt vilde det ogsaa være, om der ved Universitetet i Kiel ansattes en duelig Lector
1 H. P. 1814—401 Aaret ud. Jvf. H. P. 1814—390.
2 H. P. 1814—386 jfr. 397.
3 H. P. 1814—401 Aaret ud.
i Dansk1. løvrigt er det ejendommeligt, at Tscherning ellers ikke berører de nationale Modsætninger mellem Dansk og Tysk i Hertugdømmerne. Overhovedet har han meget ringe Forstaaelse af de Kræfter, Nationalfølelsen rummer. Og han har heller næppe megen Sympati for denne Følelse. Ved given Lejlighed taler han ret foragteligt om de lærde Tyskere,derabsolutvilgøre hole mich der Teufel til en Stats naturlige Grænse, i hvor stridende Interesser de Individer,somsværgersaaledes,end kunde have2. Men hvis han manglede Forstaaelse af de Vanskeligheder, der kunde følge af de nationale Modsætninger, var han fuldkommen klar over de Vanskeligheder, der kunde følge af Slesvigs og Holstens forskellige statsretslige Stilling og navnlig af den Omstændighed, at Holsten kunde gøre visse Forfatningskravgældende,medensSlesvigingen saadan Ret havde. Allerede i Sommeren 1814 havde Tscherning overforPrinsKristia n3 peget paa Nødvendigheden af at nedsætteenKommission,somskulde udarbejde et Udkast til en Konstitution for Holsten. Naar dette nu (1816) er sket, høster Kongen ikke den samme Tak derfor, som hvis det var sket af Naade i 1814. Desuden skal Kommissionen kun beskæftige sig med en Forfatning for Holsten, men dette vil sikkert volde Vanskeligheder i Slesvig, som ogsaa gennemEnhedeniForvaltningsynes at have Grund til at haabe paa en Forfatning som Holsten, og i hvert Fald kan Enheden i Forvaltning næppe bevares, hvis de to Lande stilles forskelligt i forfatningsmæssig Henseende — vel ikke engang Enheden i Finansvæsen. Desuden er der i Slesvig et saa stort tysk Element, at man næppe kan ignorere det — saa meget mindre, som det har mange Forbindelser i Tyskland. De jure har Kongen Ret, thi Slesvig ligger under Kongeloven, de facto vil han faa mange Bryderier, hvis han ikke enten hæver den tilsyneladende Forbindelse
1 H. P. 1814—372.
2 H. P. 1814—435.
3 Brev til Kr. Fr. Fr. 10—9—1816.
mellem Hertugdømmerne eller sætter dem paa lige Fod. Men heller ikke her nogen Tanke paa de nationale ModsætningerellerdennationaleFare, der kunde ligge i en saadan Understregning af Enheden mellem de to Hertugdømmer.Sener e1 taler han om Faren ved at uddybe Kløften mellem Danmark og Hertugdømmerne — disse to Rigets Dele — ved at give de sidste en Forfatning. Men intet Ord om den nationale Fare for Slesvig. Hans stadige Tanke er at vinde de tyske Elementer gennem Forfremmelser, Dekorationero.lign.—aldrig ved given Lejlighed at erstatte tyske Embedsmænd i Slesvig med danske2.
Norges Tab gik Tscherning nær til Hjerte. Han kendte Forholdene deroppe fra en Rejse i 1811, da han af Kongenvarsendtderop for at sondere Stemningen. Hans Indberetninger viser, at han paa afgørende Punkter har bedømt Forholdene rigtigt, men har lagt for ringe Vægt paa Nordmændenes Trang til politisk Selvstændighed. Som i Holsten saaledes ogsaa her. Nordmændenes faktiske Selvstændighedstrangvarfor ham kun et Udtryk for UtilfredshedmedvisseForhold, som let kunde rettes. Han tilraaderatimødekommeNordmændenes Ønske om særlige norske Institutioner, især et »Academi, en Bank og et DiscontoselskabafnorskeKøbmænd «3. At Opfyldelsen af disse Ønsker vilde have den bedste Virkning, tvivler Tscherning ikke om, thi i Virkeligheden er Nordmændene deres FædrelandogKongedybt hengivne, og de enkelte utilfredse er det kun af en overdreven Kærlighed til Norge og vilde blive de mest enthusiastiske Befordrere af Regeringens Hen-
1 Brev til Kr. Fr. 23—12—1830.
2 Brev til Kr. Fr. 10—9—16.
3 En Plan, som Kristian Frederik ogsaa straks søgte at realisere, da han kom til Norge (Danmarks Riges Historie V, 650). Men Wegener siger ogsaa, at Prinsen i sine Optegnelser »udførligt« omtaler Tschernings Indberetninger. Se Wegener: Antislesvigholstenske Fragmenter IV, 406 ff.
Sigter, hvis denne hædrede dem med sin Tillid og anvendte dem som »deliberative Medlemmer i nogen Committé til Handelens Fremme«, da de næsten alle tilhører Handelsstanden.NaarNorgeer forsynet med Proviant og har et vel organiseret Forsvar, hvortil det har Tillid, kan intet rokke det fra et Kongehus, som det saa inderligt elsker og ikke ofte nok kan se i sit Skød. — »Ja, Deres Majestæt, hele Nationens Ønske er at se dens elskede Monark, hvis Person blev et Foreningspunkt for hele Nationens forenede Bestræbelser for at afværge fremmed Overlast os. kvæle indvortes Misnøje. Den norske Nation har en besynderlig Attraa efter at se og tale med sin Monark. Dets Styrere vinder altid ved at færdes mellem Almuen — saaledes skyldtes Prins Kr. Augusts Popularitet navnlig hans jævne Færd og hans bestandige Rejser1 — hvilket befordrer den gensidige Tillid«. — Meget kunde vindes, hvis Kongen tog Selskabet for Norges Vel under sin Beskyttelse. Provianteringeneretmeget vanskeligt Spørgsmaal. Tscherning foreslaar to Løsninger af Problemet: At benytte Tiden, naar de engelske Krigsskibe om Vinteren forlader de danske Have, til at sende nogle store Kornskibe konvoyeret af et Par Brigger til Norge eller opkøbe Korn i Sverrig og sende det ind i Norge. Forøvrigt har han ikke bemærket Mangel, men vel høje Priser. Ganske vist har han hørt om Mangler nordenfjelds, men han anser dem for overdrevne2. Ogsaa den svenske Agitation i Norge er han opmærksom paa. I en anden Indberetning3 refererer han et Brev fra en svensk Rigsdagsmand til en norsk Ven. Heri forekommer følgende Vendinger: »Bør en højsindet, tapper og hædret Nation taale den Ydmygelse at staa under en slavisk, forkælet og i alle Dele vanslægtet Nations Befaling. Bør den ikke hellere vælge Broderskab med en Nation, som er den lige i TænkemaadeogManddo
1 Jvf. Kristian Frederiks Trondhjemsrejse.
2 H. P. 1811—74. Det var forøvrigt ogsaa først Aarene 1812 — 13, der blev rigtig vanskelige. (Danmarks Riges Historie V, 649).
3 H. P. 1812—263.
maadeogManddom1. Det er rimeligt — ogsaa paa Grund af Tschernings nære Forhold til Kristian Frederik — at han var stærkt optaget af Prinsens Færd i Norge. Efter at Kristian Frederik er kommet derop, sender Tscherning ham et Brev med forskellige Raad og Vink — særlig angaaende Personalforhold. Navnlig anbefaler han Købmand Carsten Tank fra Frederikshald, som ogsaa i Kristian Frederiks Tid var fremme i første Række2. Og et Bevis paa den Tillid,Prinsennæredetil Tscherning, er det, at da han 1. April 1814 sendte ét Brev til Frederik VI med en RedegørelseforsinHandlemaade, sendte han et ligelydende til Tscherning, for at han skulde underrette Grev Danneskjold og Bardenfleth3. Med spændt Opmærksomhed og varm Sympati fulgte han Udviklingen i Norge, selv om han maatte beklage, at Nordmændene saa let og uden Tanke om Modstand gik ud af Forbindelsen med Danmark. Saa meget mere beklagede han dette, som han var af den Opfattelse,atdettefremfor alt skyldtes Danmarks ukloge Politik overfor Norge. I den ovenfor citerede Indberetning fra 1811 giver han jo stærke Udtryk for sin Overbevisning om Nordmændenes Troskab, og endnu i 1813 mener han, at ethvert Anslag mod Norge er uden Virkning, naar blot Landet er forsynet med Korn og har tilstrækkelige Forsvarsmidle r4, og da Tabet af Norge var en Kendsgerning, udtaler han som sin Overbevisning, at »Norges Tab var beredt i Norge selv og maaske ikke var fulgt, om visse Skridt var sket før«5. Hele Aaret 1814 stod han i skriftlig Forbindelse med Kristian Frederik, hvis Korrespondent han
1 Lignende Ting kunde Rasm. Nyerup berette efter sin Rejse i Sverrig. Se H. P. 1812—267.
2 Yngvar Nielsen: Norge i 1814 pag. 42 og 46 f. og oftere.
3 Joh. Fr. R., Hofchef hos Prins Ferdinand fra 1810. Det har ikke kunnet oplyses, hvilken Danneskjold der er Tale om. Smlgn. Kr. VIII's Dagbøger fra 1814 pag. 74, hvor Prinsen meddeler, at et saadant Brev er sendt Tscherning. Selve Brevet findes ikke i Tsch.s Papirer.
4 H. P. 1813—183.
5 H. P. 1814—398.
var1. Han var saaledes ogsaa Mellemmand mellem Kristian Frederik og Hertuginden af Augustenborg, der rimeligt nok var stærkt interesseret i Prinsens Forhold. Gentagne Gange beder hun Tscherning om at besørge Breve til Norge, og samtidig udvekslede de Tanker om Forholdene deroppe. Desværre findes Tschernings Breve ikke, men af HertugindensSvarbrevesesdet, at han har næret godt Haab om, at Norge kunde hævde sin Selvstændighed. Anderledes saa Hertuginden paa det. »Danmarks og Norges Forhold til hinanden i dette Øjeblik foruroliger og bedrøver mig ofte«, skriver hun2, og trods al Medfølelse for Prinsen er det ogsaa hendes Ønske for Danmarks Skyld, at Norge "roligt maatte underkaste sig sin Skæbne3, da Danmark ellers næppe kan blive den russiske Hær i Holsten kvit. I et Brev nogle Dage senere4 udtaler hun atter sin Medfølelse med Prinsen og sit Haab om, at Ulykken maa styrke ham, og at hans aandelige Helbredelse maa blive fæstnet gennem Arbejde, selvom det nu maa blive i et mere beskedent Plan. Og hun tilføjer: »Prinsens ædle Hensigt, hans fortræffeligeKaraktervilej miskendes, og det danske Folk vil erstatte ham den Uret, enkelte norske Forræddere har gjort ham«.
Om Tschernings Forhaabninger vidner et Brev5, han i Begyndelsen af 1814 skrev til Prof. Meyer6, Augustenborg. Han fremsætter her en Plan til en Korntransport til Norge, og om de politiske Forhold skriver han, at Svenskernes Ønsker gaar ud paa Nordens Forening, og at man finder Kristian Frederik mere egnet til at hidføre denne end Carl Johan. Som en dog ikke meget betydningsfuld Kendsgerningnævner
1 Se Brev fra Oberstløjtnant Brock til Tsch. 12—1—1814 (Papirer).
2 Brev til Tsch. 26—4—14.
3 Brev 14—9—14.9—14. Af Brevet ses det, at Tscherning ønsker, at Norge skal kæmpe for sin Selvstændighed.
4 23—9 — 14.
5 Papirer.
6 Prof. Krog Me\'er var Opdrager for Hertugens Sønner 1810—16. Han var født i Norge.
ningnævnerTscherning, at han
véd, at man i et Selskab
i Stockholm har raabt Hurra
ved Prinsens Skaal og hysset
ved Carl Johans.
Imidlertid gik jo Udviklingen i Norge sin Gang; Haabet om, at Norge kunde bevare sin Selvstændighed, glippede, og samtidig viste det sig, at Norges Stilling kunde berede Danmark visse Vanskeligheder. Tscherning er dog af den Opfattelse, at det vil være let at overbevise de Allierede om, at den daværende Tingenes Tilstand skyldtes Svenskern e1. Dels ved, at de ikke blev ved deres første Fordring om Trondhjems Stift2 og dels ved, at Svenskerne aftvang Kongen den Proklamation, hvorved han løste Nordmændene fra deres Troskabsed, idet de stolede paa deres gamle Forbindelser i Norge, medens Resultatet blev, at Nordmændene straks følte sig som et frit Folk og fik Lyst til en egen Konstitution, og endelig ved, at Svenskerne nu bruger Kongen til fornærmende Skridt overfor Prins Kristian, hvad der binder Nordmændene endnu fastere til ham. Skylden for Tingenes Udvikling maa da tilskrives Svenskerne og ikke Danskerne.
Endnu efter Forliget i Moss synes det, som om Tscherninghar søgt at paavirke Stemningen i Norge mod Sverrig.I hans Papirer findes et udateret Udkast til en Imødegaaelseaf en Tale, som Wedel-Jarlsberg havde holdt, og hvori han talte for Norges Tilslutning til Sverrig3. TscherningsKoncept er rimeligvis tænkt som et Grundlag for en Tale, der skulde holdes af en af hans Venner i Stortinget, men den er ikke bleven holdt. Han søger her at paavise, at Norge baade socialt og økonomisk vil tabe ved Forbindelsenmed Sverrig, og at fortsat Modstand ikke paa Forhaandkan betragtes som haabløs. Særlig fremhæver han
1 H. P. 1814—390 (dateret 13—6—1814).
2 Danmarks Riges Historie V. Bd. pag. 652.
3 Stortingstid. 20. Okt. 1814 pag. 270—88. Talen blev offentliggjort i Ugebladet »Tiden«; se Stortingstid. 1814 p. 659 f., saa Tscherning kan have kendt den fra dette Blad.
Faren for den
norske Bondefrihed. Men er Foreningen med
Sverrig
uundgaaelig, maa Norge i hvert Fald sørge for, at
dets Frihed betrygges og maa derfor opstille
følgende Krav:
1. Egen Konstitution. 2. Egen
Regering. 3. Ingen norske
Tropper i Sverrig eller
svenske Tropper i Norge. 4. Ingen
Pligt til at tage
Del i Sverrigs Krige uden ved Forsvar af
egne
Grænser - det eneste Tilfælde undtaget, naar Fjendenstod
i selve Sverrig. 5. Ingen andre Pligter end den ej
at indgaa Forpligtelser med andre Magter — dog at
forliii•
p • tt -l-l i n
utnuiuc sig ii"i
iictiiuei meu ane. —
Ogsaa efter 1814 holdt han Øje med Forholdene i Norge. Han saa Muligheden for, at Sverrig kunde bruge Danmarks Fordringer paa Norge til at vække Had mellem de to Nationer — og til at slippe for sine egne Forpligtelser, og endnu i 1816x rapporterer han om svenskfjendtlige Stemninger i Norge og om Carl Johans ringe Popularitet.
Kristian Frederiks personlige Stilling efter Katastrofen optog ham meget, og han havde rigtigt opfattet dens Vanskeligheder. Særlig bekymrer ham Misstemningen mellem Kongen og Prinsen2, og han tilraader Prinsen3 at »anvende alle Midler til at forsikkre Dem Hans Majestæts Velvillie — ogsaa for Danmarks Skyld«. Og der er en lille Brod i Slutningen af Brevet: »Jeg tror, at Deres Højhed for Øjeblikket ikke kunde være for passiv og indskrænket til det huslige Livs Glæder og nyttige Bestræbelser«. Med stor Glæde hilste Tscherning derfor Forlovelsen mellem Prinsen og Prinsesse Caroline Amalie som et Middel til at bedre og fæstne Forholdet til Kongen og endvidere som et Foreningspunkt for Kongehusets to Linier4.
Til een Side —
og for denne Tids Vedkommende en
meget
betydningsfuld — af dansk Udenrigspolitik kom
Tscherning i et ejendommelig nært Forhold ved, at
Kongen
1 Brev til Kr. Fr. 1— 10—1816.
2 Brev til Kr. Fr. 1— 1—1815.
3 Brev til samme 13—2—1815.
4 Brev til samme 17—1 —1815.
overdrog ham at lede det hemmelige Efterretningsvæsen i Sverrig. Med stor Energi gik han op i dette Arbejde, om hvis store Betydning han var overbevist, da han i hvert Fald efter Pontecorvos Valg ansaa Sverrig for Danmarks farligste Fjende. Arbejdet begyndte efter Krigens Udbrud 1807, og den 11. Decbr. 1807 modtager han sammen med en Befaling om selv at foretage en Rejse i Sverrig en meget udførlig Instruks fra Kronprinsen om, hvad han særlig skal søge oplyst1, og den 14. Decbr. s. A. fik han fra AdministrationenenOrdre til at rejse til Sverrig for at købe Kul og Jærn. I 1808 foretog han da en Rejse, hvorfra han sendte flere Rapporter hjem2, hvori han foruden politiske Oplysninger ogsaa giver en ret udførlig topografisk SkildringafSverrigs Hovedveje, og i 1811 fik han Befaling til at indsende Forslag til en Overgang til Sverrig. Forslaget er meget detailleret3. Af større Interesse er en meget udførligIndberetnin g4 om Stemningerne ved de svenske Tronfølgervalg,somviser, at Tscherning har haft ypperlig Følingmedde herskende Stemninger i Sverrig. Ved det første Valg samlede Stemningen sig ret let om Christian August, fordi man haabede derved at vinde Norge. Efter Valget slog Stemningen imidlertid om. Dels vilde han ikke medvirketilNorges Overgang til Sverrig, og dels var hans Jævnhed Adelen imod. Ingen indenfor Adelen ansaa hans Død for et Tab, selvom enkelte anerkendte hans Karakter. Ved det andet Valg var der oprindelig tre Kandidater: Gustav IV's Søn, Hertugen af Augustenborg og Frederik VI. Mod den første var Stemningen i Regeringskredsen for stærk, og han manglede desuden Forbindelser i Udlandet. Hertugen var ikke Militær og aabnede heller ingen MulighederforUdvidelser
1 Krigsarkiverne 111. Bd. pag. 284; om Tschernings Plan 1. c. pag. 299 — 301.
2 1. c. p. 339.
3 H. P. 1811. — Pakke: Forslag til Overgang til Sverrig. Heri begge de omtalte Aktstykker.
4 H. P. 1811—158.
hederforUdvidelserfor Sverrig. Mod Frederik VI virkede Frygten for, at Sverrig skulde blive Danmark underordnet og desuden Landenes meget forskellige Forfatningsforhold. Man frygtede Forsøg paa at indføre Enevælden i Sverrig. Desuden frygtede Adelen Kongens Jævnhed, og Gejstlighedenforden ortodokse svenske Tro og dansk Primat, det svenske Embedsaristokrati for dansk Indtrængen, Borgerneforden danske Kurs, og endelig raadede en almindeligMisfornøjelsemed den danske Regering. Af alle disse Grunde kunde Stemningen for Frederik VI, som i Begyndelsenikkevar saa ringe, ikke opretholdes. Og da man saaledes havde vraget alle nordiske Prinser, viste man i Pontecorvo Rigsdagen en Mand, der skulde opfylde alle Ønsker. Støttet til Napoleon, som maatte ønske at skabe en stærk Modvægt mod Rusland, skulde Pontecorvo foreneNorden,og da Foreningen udgik fra Sverrig, blev dette Land Hovedlandet. I hvert Fald ventede man, at han skulde kunne forene Norge og Sjælland med Sverrig. Dog er der ikke truffet egentlige Krigsforberedelser mod Danmark, og selv om der — særlig i de højere Kredse — er en ret stærk Stemning for England, er der i de bredere Lag fremforaltFrygt for Krig.
Carl Johans russervenlige Politik gjorde ham ikke mindrefarlig, og der blev da ogsaa sat stor Kraft ind paa at skaffe paalidelige Efterretninger fra Sverrig. Et betydeligt Apparat blev sat i Bevægelse, og Tscherning havde til Tider en halv Snes Mand deroppe; deriblandt saa prominente Personer som Rs. Nyerup, Rasm. Rask, Molbech, MatematikerenSchiern og fl. a. \ og for selv at have Paaskud til hyppige Rejser i Skandinavien foreslog Tscherning at opretteet Salpeterværk paa Frederiksværk, og Forslaget blev approberet2. Efterretningerne fra Sverrig kommer imidlertidlidt sparsomt. Tscherning kan dog melde, at Sverrig
1 Krigsarkiver V. Bd. pag. 314—24.
2 H. P. 1812—36.
forbereder et Angreb baade paa Danmark og Norge1, og at Forbundet mellem Sverrig, Rusland og England er en Kendsgerning2. Men Kongen er ikke tilfreds, og iet Brev3 meddeler Biilow dette til Tscherning og beder ham sætte mere Kraft ind. Særlig ønsker Kongen Oplysning om alle Troppebevægelser og alt, hvad der kan give Oplysninger i saa Henseende, samt om Rigsdagen bliver hjemsendt til den fastsatte Tid eller naar, og iøvrigt Oplysning om alt muligt, som efter Tschernings eget Skøn var af Interesse. Endvidere skulde han sørge for, at det Rygte blev udspredt i Sverrig, at Danmark i Øjeblikket paa Sjælland havde samlet 40000 Mand med 150 Kanoner og en Reserve paa 16000 Mand samt 30000 Mand i Norge. løvrigt tror Biilow ikke paa et Angreb mod Sjælland, men mener, at Ekspeditionener bestemt for Nordtyskland eller Prøjsen, da hverken Rusland eller England er interesserede i et svensk Angreb paa Danmark.
Efter en lille Pavse fik Tscherning Ordre til atter at skaffe Oplysninger fra Sverrig4. Da Krigen i Løbet af Aaret trak sydpaa, mindskedes vel Faren for et Angreb paa Sjælland,men samtidig blev det klart, at Faren for Norge blev overhængende. Den 16. Decbr. 18135 indsender saa Tscherningen Skrivelse til Biilow6, hvori han foreslaar ved et dristigt Kup at ændre Sagernes Stilling — nemlig ved et dobbelt Angreb paa Sverrig, baade fra Danmark og Norge. Tidspunktet var formentlig gunstigt, da Sverrig næsten var blottet for Tropper og paa Grund af Vinteren vilde have vanskeligt ved hurtigt at faa Tropper hjem fra Tyskland. Tscherning er rede til at udarbejde en detailleret Plan til et saadant Angreb, og han er vis paa, at en heltemodig
1 H. P. uden Nr. mellem 109 og 110.
2 H. P. 1812—123.
3 Papirer. Brev fra Biilow til Tsch. 19—9—1812
4 Brev fra Bulow. 10—2—1813. Jvf. Brev fra Bulow 13—9—1813. Papirer.
5 H. P. 1814—28.
6 men med Anmodning om, at Kongen maa faa den at se.
Beslutning vil vække Nationens Begejstring. Men Slaget bør rettes mod Sverrig alene, og Danmarks »Agtelse« for Rusland,Prøjsen og Østrig bør stærkt betones, ligesom DanmarksVillie til at bidrage til Europas Sikkerhed og Frihed.Og Danmark bør stedse være rede til Fred paa rimeligeVilkaar og til at trække sine Tropper tilbage fra Sverrig,naar Fjenderne rømmede dansk Omraade. Tscherning hævder, at Danmark har Tropper nok til dette Foretagende, naar man indkaldte Militsen, og som et Led i Planen foreslaarhan straks at besætte Als med to Batailloner, da Besiddelsenaf Als er af Vigtighed, fordi Øen baade dækker Fyen og i visse Tilfælde kan true Fjendens Flanke og Ryg i Hertugdømmerne1. Denne Plan blev naturligvis henlagt, men een praktisk Følge fik den dog maaske, thi tre Dage senere fik Tscherning Ordre til at gaa til Als som Øens Kommandant.
Ogsaa efter Freden vedblev Forholdene i Sverrig at interessereTscherning. Han holdt sig stadig underrettet — stærkt tilskyndet dertil af Prins Kristian Frederik. Fælles baade for Prinsen og Tscherning er deres overdrevne Forestillinger om Styrken af Stemningen mod Carl Johan. I flere Breve i 1815 og 1816 anmoder Prinsen om Efterretninger og udtalersamtidig sin egen Opfattelse. Forbindelsen med Sverrigburde sandelig ikke forsømmes, skriver han2, »det kan umuligt vedvare i uforstyrret Rolighed for Udlændingen; og de Optøjer, der har været, er kun Forløbere for alvorligere.Napoleons Tilbagekomst maa blive skæbnesvanger. Falder han, er det vel ogsaa ude med Murat, og jeg haaber, hans Staldbroder i Norden følger snart efter«. I et andet Brev3 omtaler han et Rygte om, at Prins Gustav ved russiskIndflydelse
1 Forstaaelsen af Als' Værdi som Flankestilling er altsaa ikke — som paastaaet — A. F. Tschernings Opdagelse. Se: Monrads Deltagelse i Begivenhederne i 1864 pag. 159.
2 Brev til Tsch. 17—3—1815.
3 Brev til Tsch. 2—2—1816. I dette Brev omtaler han ogsaa den hellige Alliance, som han karakteriserer som »et politisk Særsyn, et Foster af Hykleri og maaske af skjulte Planer . . . mod T3rrkerne. Turde man blot motivere sin Ikke-Tiltrædelse af en saadan Akt, men desværre maa man aldrig glemme, at man er den svageste«.
siskIndflydelseog efter fredelig Overenskomst med Carl Johan skulde indsættes. Han tror det dog ikke, da Kejser Alexander frygter Carl Johan. Og »en samlet europæisk Plan om at faa Carl Johan bort er ej fattet endnu; men han er hadet i alle Lande. Kun Alexander I] gør gode Miner, fordi han frygter ham. Gustav IV er i ingen Henseenderfarlig for ham. Sønnen kan maaske blive det. Der tales meget om Lystlejre i Skaane. De plejer ej at være omsonst; mon ej Qvid[inge] kunde se den anden Kronprins'Fald? Det vilde være Fatalisme«1. — Tscherning mener dog ikke, at Stemningen mod Carl Johan er saa betydelig. Ganske vist ynder man ikke hans Person, men man indser hans Talenters Uundværlighed. Han tror ikke, Rusland vil holde paa ham. Rusland maa ønske en Mand bort, som er en farlig Nabo, af samme Grund er England for ham2. Senere3 troede Tscherning at vide, at Stemningeni Europa var blevet skarpere mod Carl Johan. Skulde han blive afsat, skriver han, lod sig maaske noget udrette, thi et skandinavisk Rige er nu virkelig vigtigt for Europas Ligevægt og Rolighed.
Disse Breve er de sidst foreliggende Udtalelser fra Tscherning om Forholdet mellem Danmark og Sverrig. Efterhaanden gled Forholdene jo ogsaa i enhver Henseende ind i et saa fast Leje, at der ingen Mulighed blev for Kombinationer.
Kun i meget ringe Grad er, Tschernings Synspunkter præget af, at han var Militær. Ganske vist var han ogsaa traadt ud af den aktive Tjeneste, men da Krigen kom, stillede han sig straks til Raadighed. Gang paa Gang bad han indtrængende om at blive anvendt i den aktive Tjenest
1 Brev til Tsch. 18—5—16.
2 Brev fra Tsch. til Kristian Frederik, udateret, men fra 1815—16.
3 Brev fra Tsch. til Kr. Fr. 16—3—1816.
neste1, og gennem hele Krigen udfoldede han en overordentligAktivitet. I Tidens Løb indsendte han talrige Operationsplaner, hvis Værd jeg ikke tør bedømme, men hans Aktivitet og Optimisme danner en velgørende Modsætningtil de fleste andre Officerers og ikke mindst FrederikVl.s egen Holdning. Fra kyndig Side udtales da ogsaaAnerkendelse af hans Færd2. Men han er meget lidt »militaristisk«. Der er hos ham intet af den militære Foragtoverfor Civilister og civile Erhverv, og alt Paradevæsen er ham ligegyldigt, ja imod. Ligesom Sønnen havde han en stærk Interesse for Folkevæbning. Paa Frederiksværk oprettede han 1801 et frivilligt Korps3 til Beskyttelse af Værket. Militærmyndighederne var imidlertid ikke meget begejstrede for det. Paa en Anmodning om Vaaben fik Tscherning det Svar, at det var overflødigt, da Korpset som aldeles uorganiseret havde vist, at det ingen Vaaben kunde bruge4. Ogsaa paa Als gjorde han Brug af de civile Korps, Borgervæbningen og Kystmilitsen, og han erfarede, at de kunde gøre god Fyldest5. Han var en ivrig Tilhænger af den almindelige Værnepligt6, ogsaa ud fra et socialt Synspunkt7. Som bekendt ansaa ogsaa A. F. Tscherning den almindelige Værnepligt for en af Grundpillerne for socialLighed.
Det er
tidligere omtalt, hvorledes Tscherning indenfor
Landbrugets Omraade var en ivrig Tilhænger af den
videst
1 Se f. Ex. H. P. 1813—358 og 802.
2 Krigsarkiverne VIII. Bd. pag. 409—10. Jvf. Ræder: Danmarks Krigsog politiske Historie I. Bd. pag. 136 ff., 502 og passim.
3 Krigsarkiverne I, 134. Af et Brev fra Hassler til Tscherning ses det, at Tscherning har udarbejdet Planen, som bifaldes af Hassler.
4 Brev til Tscherning fra en af hans Underbefalingsmænd 25—10—07. Jvf. Krigsarkiverne 11, 146 ff. og Ræder I, 141, Noten. Om Korpset se endv. Generaladjudantskabets Kopibøger 1805—I, 400.
5 »Kjøbenhavnsposten« 29—9—1831.9—1831.
6 »Valkyrien« 1831, I. Hefte, pag. 158 og 164.
7 Sammenlignet Oversigt over Municipalindretninger pag. 21.
mulige Frihed. Det er lejlighedvis anført, at han ønskede denne Frihed gennemført overalt i Erhvervslivet. I toldpolitiskHenseende var han en overbevist Tilhænger af Frihandelsprincippet.Atter og atter udtaler han, at dansk Erhvervsliv kvæles af Told og Konsumtionssystemet, forudenat Staten ved de omfattende Smuglerier, der vist ikke mindst muliggøres ved »indbyrdes Undervisning blandt Toldbetjentene«, berøves store Indtægter. Frihed for Handelener den første Forudsætning for dens Blomstring. Og indenfor Haandværket Frihed for Lavsvæsenet, som blot »er til Gavn for Middelmaadigheden«. I et Brev til KristianFrederi k1 fremsætter Tscherning paa Opfordring en Plan til Haandværkernes praktiske og teoretiske Uddannelse.Han havde tidligere været inde paa den Tanke at gøre Frederiksværk til en Uddannelsesanstalt for unge Haandværkere indenfor de Brancher, der fandtes paa Etablissementet2, og han vender nu tilbage til Tanken. Hvad Tscherning ønsker, er ikke en Skole for Haandværkere,men en Haandværkerskole — en Anstalt altsaa, hvor praktisk og teoretisk Uddannelse gik jævnsides. løvrigt kommer han ikke ind paa en nærmere Udformning af Planen for Undervisningen, men han fremhæver skarpt, at Forudsætningen for en saadan Skoles Betydning er, at Haandværkerne frit kan udnytte alle deres Kundskaber, Evner og Færdigheder uden at hindres af Lavsprivilegierne. Alle dygtige Mænd er enten udenfor Lavene eller har Bestillinger,som har brudt Lavsbaandene. Og han tilføjer: »For at komme op, maa man ikke blot have Vinger, men disse maa ikke være bundne«.
For almindelig, human Kultur havde han megen Interesse.Videnskab og Kunst satte han meget højt, men han havde — ligesom Sønnen — kun ringe Respekt for den almindelige akademiske Dannelse, som forekom ham i for ringe Grad at være i Relation til det praktiske Liv: »Mit
1 Brev til Kr. Fr. 27—9—27.
2 H. P. 1811—74.
første og fornemste Raad til de unge Studerende er: Saa snart Du har endt Dine Examina, begynd da at samle nyttige Kundskaber«1. Folkeskoleundervisningen laa ham varmt paa Sinde. Ikke mindst den legemlige Opdragelse gennem Gymnastik og anden Idræt. Han var en ivrig Tilhængeraf den indbyrdes Undervisning.
Det vil ses, at der ikke var mange Omraader indenfor Samfundslivet, der laa udenfor Tschernings Interessekreds. Og næsten altid var hans Interesse aktiv og hans Opfattelsenrapgpfaf betydelig Originalitet. Ogsaa har senere Tider ofte givet ham Ret. I hans Opfattelse af de bedste Kaar for Landbruget og Erhvervslivet overhovedet er der meget, som det først var forbeholdt en senere Tid at se og gennemføre. Alle hans Tanker er vel ikke originale. I meget er han stærkt paavirket af de Ideer, som den store Revolution gennemførte eller i hvert Fald anerkendte. Mærkeligt nok finder man ikke i hans Papirer en eneste direkte Udtalelse om Revolutionen, medens han med stor Sympati taler om den tyske Frihedskrig og navnlig om de politiske Idealer, der laa bag ved megen af Begejstringen hos det tyske Folk. At han er stærkt paavirket af Revolutionen,erdog klart nok. Men han er selv ikke nogen revolutionærNatur.At han paa sine gamle Dage skriver2, at han »er en lige saa afsagt Fjende af voldsomme Omvæltningersomen ivrig Elsker af en fornuftig og sindig fremadskridende Forbedring« er vel ikke afgørende. Det er ikke givet, at det dækker hans Anskuelser paa ethvert Tidspunkt af hans Liv. Men faktisk giver det en ikke daarlig Karakteristik. Han er udpræget liberal og lidet traditionsbunden.EtMenneske, som nøgtern betragter de faktiskeForholdog altid stræber mod rent praktiske Formaal. Denne Nøgternhed kan hindre ham i tilstrækkelig at værdsætteaandeligeVærdier — endog at opfatte dem. Der er tidligere talt om hans ringe Forstaaelse af de nationale
1 »Kjøbenhavnsposten« 29—3—31.
2 »Kjøbenhavnsposten« 9—4—1831.
Modsætninger i Slesvig og Holsten. Det er ogsaa karakteristisk,athan i det før omtalte Udkast til en norsk Stortingstaleudelukkendeholder sig til rent praktiske Forhold. Det er en Paavisning af, at Norge økonomisk og socialt vil tabe ved Forbindelsen med Sverrig, men intet Ord om den Selvstændighedstrang, som dog ellers tydeligt nok havde vist sin Magt over det norske Folk. Naturligvis betød det, at hans Forstaaelse af saa sammensatte Forhold som dem i Hertugdømmerne og i Norge manglede Dybde. Han bedømteiog for sig Forholdene rigtigt nok; han saa de separatistiskeStrømninger,men hans Opfattelse af Aarsagerne hertil var noget overfladisk. Helt klart stod ham kun de materielle Krav, der stilledes, men at der bag dem stod langt videregaaende ideelle Krav, forstod han næppe, fordi han var uden dybere Forstaaelse af de aandelige Kræfter, der bar dem, og fordi han havde en overdreven Tro paa Betydningen af Livets materielle Grundlag. Denne Nøgternhedprægerogsaa hans Opfattelse af det religiøse. Han var Rationalist til Fingerspidserne. »Med intet i Verden er gjort eller kan gøres større Skade end med Troen paa overnaturligeKræftereller Virkninger af Aarsager, som ligger uden for Tingenes almindelige Orden«, skriver han til KristianFrederi k1. Denne Nøgternhed kan bevirke, at der over ham er et vist jordbunden Præg — næsten noget snusfornuftigt, uden at han dog derfor mangler Varme. Det er øjensynligt, at hans stærke sociale Interesse bl. a. bundede i en varm Følelse for Underklassen — ikke mindreendi hans levende Retfærdighedssans. I Slægt med Følelseslivet er ogsaa et af de mest fremtrædende Træk i hans Karakter: hans stærke og næsten under alle Forhold sejrrige Optimisme, der virker saa tiltalende, selv om den til Tider kan synes en Kende naiv og kun i ringe Grad begrundet i de virkelige Forhold. Et andet fremtrædende Træk hos ham er hans overordentlige Aktivitet. Næsten utallige er de Ting, han har beskæftiget sig med saaledes,
1 Brev 3—11—1816.
at han har dannet sig en Mening om dem. Fra indbyrdes Undervisning og Pottemageriet i Jylland til verdenspolitiske Problemer — overalt har han sin Opfattelse parat. Og ofte laa der et betydeligt Arbejde bagved. Af Brevene til KristianFrederikses det, at han i betydeligt Omfang har fulgt med i Datidens politiske og historiske Litteratur i de tre Hovedsprog. Men hans Meninger var vel ikke altid lige godt underbyggede. Dog nærede han næppe nogen ngstelsevedat dem; thi hans Selvtillid var urokkeligoghavde ogsaa et reelt GrnnrUag i hans Intelligens og sunde Dømmekraft.
For saa vidt Udtalelserne angaar E. P. Tscherning, kan man give Sønnen Ret, naar han siger, at hans Fader var en af de ikke faa betydelige Mænd, hvis Evner og Kræfter Frederik Vl.s kortsynede og kuende Regering ikke udnyttede, men tværtimod holdt nede. Meget var blevet anderledes, tilføjer han, om man havde fulgt min Faders Raad. Det havde ikke altid været uklogt at følge Eilert Peter Tschernings Raad.