|
Historisk Tidsskrift, Bind 10. række, 1 (1930 - 1931) 1Finansforvaltningens Omdannelse i 1816. Bidrag til Centraladministrationens Historie under Frederik VI.Af Harald Jørgensen De Forhandlinger, der i Aarene 1814—16 blev ført indenfor en snæver Kreds af Frederik Vl.s Raadgivere, om Forandringer i Centralstyrelsen er hidtil ikke blevet gjort til Genstand for en historisk Undersøgelse. Det Resultat man kom til, Omordningen af de finansielle Kollegier, kender man selvfølgelig, men der mangler en Redegørelse for de Principper, man lagde til Grund for de nye Indretninger, og en Paavisning af, hvem der er Ophavsmand til disse Forandringer. Det er det, der skal være Genstanden for følgende Undersøgelse. Man skulde egentlig vente, at man under de Forhandlinger, der resulterede i Forordningen af 5. Jan. 1813 om Pengevæsenets Forandring og Oprettelsen af en Rigsbank, ogsaa var kommet ind paa Spørgsmaalet om en Forandring i Statens Finansstyre. Men dette er ingenlunde Tilfældet. Finanskollegiets Medlemmer var enige om, at Hovedaarsagen til den finansielle Ruin maatte søges i det Misforhold, der var opstaaet mellem Statens Indtægterog de af Krigen nødvendiggjorte Udgifter, og at det først og fremmest gjaldt om ved en gennemført Sparsommelighed at tilvejebringe en Balance. »Uden den strængeste Omsorg for Ligevægtenimellem Indtægter og Udgifter, hvilket i en Række af Aar har ligget udenfor Finants-Collegiets Virkekreds, er enhver Plan og Forandring uden Gavn, ethvert Paabud utilstrækkeligt«l.Men denne Erkendelse førte ikke den Tanke med sig, at man kunde spare en Mængde Penge ved en bedre Organisation af Centralstyrelsen. Derimod søgte man ved at oprette et nyt 1 Forest, dat. 11. Dec. 1812. Finanskoll. Ark. Forhandlinger ang. Forandringen i Pengevæsenet 1812—13. Side 192
Organ at raade Bod paa det tidligere Systems Mangler. Forslagethertil stammer fra Finansknllegiet; fra hvilket af dets Medlemmer kan ikke siges. I det oprindelige Forslag til den nye Finansplan, som er udarbejdet af Finansministeren, Ernst Schimmelmann,findes det ikke. Han stiller kun Forslag om rent finansielleForanstaltninger, paa en Forandring i Forvaltningen tænker han ikke. Deter først i det Øjeblik, da Finanskollegiet faar Sagen i sin Haand, at der bliver Tale om at oprette et nyt Organ. Under Overvejelserne herom gaar man ud fra følgende Princip: »Hos een Autoritet maa det almindelige Oversyn findes. En Centralpunct,hvori alle Statsstyreisens Grene til dette Øjemed løbe sammen, er vigtig for at frembringe en kraftfuld Samvirken til Sparsomhed og Orden«1. For at opnaa dette foreslaar man Oprettelsenaf Finanssektioner, bestaaende af Finanskollegiet og et Medlem fra hvert Kollegium, saaledes at der er lige saa mange Sektioner som Kollegier. Disse Sektioner skal træde sammen og lægge et Budget for vedkommende Kollegium. Naar dette er udført for alle Kollegier, træder en Forsamling sammen, der kaldes Finansdeputationen, som bestaar af Finanskollegiet og et Medlem fra hvert af de andre. Dens Hverv er at sammenarbejde alle de forskellige Forslag fra de enkelte Sektioner til et samlet Budget for hele Staten. Naar Budgettet er færdigt, indleveres det til kongelig Underskrift og bekendtgøres derefter i Trykken. Forslagetblev godkendt af Kongen, og et Reskript herom til Kancelliet,dat. 5. Jan. 1813, bragte Bestemmelsen til Offentlighedens Kundskab. Tanken at oprette et saadant Budgetudvalg var i og for sig udmærket, og nødvendig, hvis man skulde naa til ordnede Tilstande, men det praktiske Resultat svarede blot ikke til den gode Hensigt. Allerede i Slutningen af Jan. 1813 udgik der Ordre til de forskellige Kollegier om at foretage de fornødne Beregninger, men dette Arbejde tog Tid, saaledes at Budgettet for 1813 ikke var færdigt før 20. Sept. 18132. Det var derfor klart, at noget praktisk Resultat fik denne Bestemmelse ikke. Ved Reskript af 9. Febr. 1816 ophævedes denne Foranstaltning. Udover dette
mislykkede Forsøg paa at udfylde et Hul i det 1 Nævnte Forestilling. 2 Det var Rentekammeret, som ikke kunde blive færdigt med sine Beregninger. Finansk. sendte en Skrivelse første Gang 29. Jan. 1813; 3. April og 25. Maj paamindedes R. K. om Sagen. Først 29. Juni kunde Mødet i Rentek. Finanssektion finde Sted. R. K. Ark. Diverse Breve, Dokumenter m. m. om R. K. Organisation 1660—1848. 11. Læg 47. Selve Budgettet findes i Finansk. Ark. Finansdep. Forest, ang. Overslag for 1813 af 20. September 1813 med Bilag. Side 193
danske Finansstyre, blev der ikke paa dette Tidspunkt lorsøgt Forvaltningsreformer. Forhandlingerne havde imidlertid paa en meget tydelig Maade blottet en Hovedskavank ved det danske Finansstyre. Loven af 5. Jan. 1813 var ikke blevet til med Samtykkeafhele Finanskollegiet. Der var sket et Brud mellem FinansministerenogPræsidenten i Rentekammeret, Grev Chr. D. Reventlow,dertillige var Deputeret i Finanskollegiet. Dette Brud afspejler tydeligt en af Hovedfejlene ved Datidens Finansforvaltning:Mangelenpaa Enhed. Styrelsen var nemlig ordnet paa den Maade, at Finanskollegiet med underlagte talrige Organer havde Ledelsen af de almindelige finansielle Spørgsmaal og Pengevæsenet,derunderUdgiftsvæsenet. Statens Indtægter forvaltedes derimod af Rentekammeret og Toldkammeret. Schimmelmann skulde ifølge sin Stilling lede Statens Finanser og bestride dens Udgifter, men han havde ingen Indflydelse paa eller Kendskab til, hvorfra Staten fik sine Indtægter. Da han derfor udarbejdede sine Planer til en ny Organisation af det danske Pengevæsen, kom han i Konflikt med Grev Reventlow, som hævdede, at den danske Befolkning, og frem for alt det danske Landbrug var aldeles ude af Stand til at bære de af Schimmelmann foreslaaede Byrder. I en lang Række Særvota til Kollegiets Forestillinger, hævdede Reventlow sine Synspunkter, men Kongen fulgte Schimmelmann. For Reventlows Vedkommende endte det med, at han bad Kongen om sin Afsked. Denne vilde i Begyndelsen ikke bevilge den; men 6. Dec. 1813 afskedigedes han fra sin StillingsomPræsident i Rentekammeret, men vedblev at være Gehejmestatsminister. Paa Schimmelmann gjorde. Reventlows Afskedsbegæring et meget stærkt Indtryk. »Ihr Brief, liebster Freund, hat mich sehr erschiittert. Sie wollen oder Sie miissen uns also verlassen«1. Selv tænkte Schimmelmann ikke paa at gaa, og fra hans Side foreligger der ikke en Afskedsbegæring. At han maaske gerne vilde have haft sin Afsked, er meget muligt, især da Forordn, af 5. Jan. 1813 ikke svarede til det, man havde ventet sig, og en Vredesbølge rejste sig mod Regeringen2. Men dette Ønske fik ikke Udtryk i en Afskedsbegæring. Meget overraskendeerdet derfor, at ogsaa Schimmelmann bliver afskediget fra sin Stilling som Finansminister samme Dag som Reventlow. I den Skrivelse, hvori Kongen personlig meddeler sin gamle Raadgiver, at han er entlediget fra det ham betroede Embede, 1 Schimmelmann til Reventlow. 13. Nov. 1813. Reventlowske Pap. IV 48—49. 2 Om selve Loven af 5. Jan. og den Forbitrelse, der rejste sig derimod, se M. Rubin: 1807—14, Side 268 ff. Side 194
angives der som Grund, at Kongen længe har ønsket at foretage en Forandring med Finanskollegiet og Rentekammeret saaledes,atPræsidenten Rentekammeret tillige skal være Finantzminister «1. Afskedigelsen er begrundet i et Systemskifte. Det ligger nær at antage, at Divergensen mellem den forhenværendeFinansministerog Præsidenten for Rentekammeret har aabnet Kongens Øjne for det skadelige i en saadan Splittelse, og at han for Fremtiden har villet søge at undgaa denne ved en Sammenlægning af de to Embeder. Et andet Moment har sikkert ogsaa spillet ind, nemlig de fejlslagne Forhaabninger med HensyntilGavnligheden af Forordn, af 5. Jan. Kongen vil ikke give Schimmelmann Skylden herfor, »Finantzerne ere gaaede tilbage ved Tidsomstændighederne«, men han maa alligevel overfor Schimmelmann hævde, at denne ikke vil være i Stand til at skaffe sig Tillid, »nu da Løfterne ikke have kundet være holte«. Derfor er en Forandring nødvendig, og til Efterfølger for baade ReventlowogSchimmelmann har Kongen udset Overbankdirektør J. S. Møsting. Hvor meget denne har øvet Indflydelse paa KongensPlaner,er vanskeligt at sige. Akterne kan ikke fortælle noget herom, og man er henvist til Tilbageslutninger fra, hvad der sker senere. Ligefrem at paastaa, at det er Møsting, der har hvisket sin kongelige Herre i Øret, hvad han skulde gøre, lader sig vel vanskeligt hævde, men at han ikke har spillet en vis Rolle, er umuligt at tænke sig, i den Grad falder, som vi senere skal se, hans Planer sammen med det, som Kongen netop ønsker: Foreningenafde to Stillinger til een. Den nye Finansminister maatte naturligvis paa mange Maade bygge videre paa det engang fastsatte,mendet skulde dog vise sig, at han paa et enkelt Omraade førte Udviklingen videre frem. Dec. 1813 danner Afslutningen paa en Periode i dansk Finansstyre, som med Rette kan kaldes den schimmelmannske, men den nye, der begynder, kan med lige saa stor Ret opkaldes efter den Mand, som nu tager Ansvaret, og kaldes den møstingske. J. S. Møsting, der var født 2. Nov. 1759, havde ganske vist begyndt sin Løbebane som Auskultant i Rentekammeret, men senere havde han ikke været Medlem af noget af de finansielle Kollegier. Fra 1789—1804 havde han været ude som Amtmand i Haderslev Østeramt. 1804 udnævntes han til Præsident i Tyske Kancelli, i hvilken Stilling han forblev indtil 6. Dec. 1813. Han havde dog haft Lejlighed til at følge Forhandlingerne i Efteraaret1812 som særlig sagkyndig i Hertugdømmernes Forhold, 1 Fred. VI til Schimmelmann f>. Dec. 1813. Trykt i Danske Magasin 5. R. IV 46. Side 195
og fra hans Haand er der bevaret flere egenhændige ndringsforslagtil af 5. Jan. 1813. Da Finanskollegiet 9. Jan. 1813 indstillede tre Mænd til Stillingen som Overbankdirektør for den nye Rigsbank, valgte Kongen Møsting, skønt den gamle J. G. Moltke var indstillet som Nr. 11.11. Allerede da syntes Kongens Tillid til Møstings Duelighed paa det finansielle Omraade at være grundfæstet. Møsting var, da han tiltraadte sin Stilling som Chef for de to betydningsfuldeste finansielle Kollegier, derfor nærmest at betragte som en ny Mand i denne Afdeling af Centraladministrationen, og det er derfor ikke underligt, at han maatte finde den daværende Tilstand indenfor Forvaltningen moden til Reform. For en ny Mand maa det have været meget indviklet at holde rede paa den Mængde af Direktioner og Kommissioner, som var en Frugt af det schimmelmannske Styre. Her var noget at rydde op i og gaa igang med. Meget muligt er det, at Møsting har stillet det som Betingelse, inden han overtog de finansielle Kollegier, at en Omordning skulde finde Sted. »Min übegrænsede Hengivenhed for min Konge forpligtede mig til at antage Finantsernes Bestyrelse, men min Pligt byder mig ogsaa erklære, at jeg ikke med Held kan fortsætte denne Bestyrelse under Finansforvaltningens nuværende Organisation«, skriver han til J. G. Moltke2. Denne Omdannelse af Finansforvaltningen skulde dog ikke finde Sted ganske for sig selv, men indgaa som et Led i en almindelig Forandring af den hele Centraladministration. Den 14. Jan. 1814 var Fredstraktaten blevet undertegnet i Kiel, og den ulykkelige Krig, som havde hærget Landet i 7 Aar, var endt. Kongen kunde derefter gaa igang med et haardt tiltrængtGenrejsningsarbejde for Landet. Som et Led heri fremkommerKongens Ønske om, nu da Norge er afstaaet, at simplificereStatsstyreisen og forenkle Kollegiernes Sammensætning. Den 19. Febr. 1814 sendte Kongen Reskript til Danske Kancelli, hvori han forlangte de forskellige Kollegiers Betænkning om denne Sag. Kongens Ønske gaar ud paa »at den største Indskrænkning og Oeconomie skal indføres i ethvert Fag, og enhver Green af Bestyrelsen og derved saavidt muligt følges den af Kong Frederikden 1 Forest, dat. 9. Jan. 1813 fra Finanskoll. Forhandlinger ang. Forandringer i Pengevæsenet 1812—13. Finanskoll. Ark. 2 Erklæring fra Møsting til J. G. Moltke, dat. 14. Maj 1814. Finanskoll. Ark. I. Bilage til Forest, af 8. Nov. 1815 ang. Finansbestyrelsens Simplification. Side 196
derikdenFierde Høilovlig Ihukommelse antagne Plan«1. De skal ikke alene gennemføres en simppl Reduktion af Personale men en Forandring i selve Organisationen skal finde Sted og t Forbillede skal man tage de Principper, der ligger til Grun for Frederik IV.s Ordning. Til dette Punkt skal vi senere vend tilbage. Kancelliet ekspederede det kgl. Reskript videre, og den følgende Tid fandt der Overvejelser Sted i de enkelte Kol legier. Det vil føre altfor vidt i Detaljer at gennemgaa alle diss Forslag, saa meget skal blot siges, at de større Kollegier gennem gaaende var mest tilbøjelig til at foreslaa Forandringer, meden de mindre betydelige Organer afviste enhver Nedskæring. Danske Kancelli indgav 25. Marts 1814 en Forestilling soi Svar paa det kongelige Reskript2. Man foreslaar at nedlægge e af de 6 Departementer, ophæve Direktionen for Universitetet o de lærde Skoler, som dog ikke blev gennemført, og at indskrænk Revisionsvæsenets Kontorer. De stillede Forslag vil betyde e Forenkling af Administrationen, derimod ingen økonomisk Bf sparelse, da saavel Billighed som Retfærdighed byder, at de at skedigede Embedsmænd gaar af med fuld Pension. Udover dett indeholder Forestillingen yderligere et Par Forslag af stor In teresse. Der klages saa meget over, at Kancelliforretningern< foregaar for langsomt. En af Aarsagerne hertil er, at man savne en praktisk og overskuelig Haandbog over de gældende Rets regler. I Øjeblikket maa man korrespondere med de andre Kol legier for at erfare, hvilke Regler der gælder, og denne Korre spondance er meget vidtløftig. Kancelliet foreslaar derfor Ud arbejdeisen af et Værk paa ca. 4 Bind, der skal rumme de nu gældende Regler, saaledes at man faar en Landboret, en Han delsret etc. Man foreslaar at begynde med en Kriminalret og hen stiller, at dette Arbejde udføres af A. S. Ørsted, Chef for 2. Dept Denne Plan stemmer paa en mærkelig Maade overens med e lignende Forslag, som var fremme i Slesvig-Holstenske Kancel] allerede 1812. Men Udgangspunkt og Forudsætninger er he ganske andre. Medens for Danske Kancelli Kravet om en Lovbo; fremspringer af Ønsket om at lette Arbejdet for Kancelliet, e Forslaget fra Slesvig-Holstenske Kancelli dikteret af Ønsket or at skaffe en ensartet Lov for den dansk-norsk-holstenske Helstat Man har her et Udtryk for den Helstatspolitik, der efter 1801 besjælede Frederik VI og hans nærmeste Omgivelser, fremfo 1 Ussing: Kgl. Reskripter 1814. 2 Finanskoll. Ark. I. Reskripter og Resolutioner af 1814, 1.5 og 10 am Hnansbestyrelsen. Side 197
alt Møsting. »Die moglichste Einformigkeit in der Geselzgebung, sowol im Ganzen als in den einzelnen Theilen, nicht nur fiir beiden Herzogthiimer fiir sich allein, sondern fur die Konigreich und Herzogthiimer zusammen, sey das Hauptziel . . . Welches die Kanzeley stets vor Augen haben miisse«, saaledes lyder KongensOrd til Kancelliet1. Som Følge heraf fremkommer der et Forslag fra Møsting, som det øvrige Kollegium gør til sit, om Udarbejdelsenaf en for hele Riget gældende Rigslov. Det store Forbillede, som Møsting fremmaner for Frederik VI, er Napoleons Code civil, og han tilføjer: »En saadan Lov ... vil forøge Antallet af de store og heldige Foranstaltninger som ikke blot den nærværendeSlægt med Taknemmelighed erkiender, men som ogsaa vil minde de tilkommende Slægter om, hvad Frederik VI var for sit Folk«2. Om danske Kancelli har kendt denne Forestilling, eller om der fremkommer et helt nyt Forslag herfra, er ikke til at afgøre,men at der er stor indbyrdes Overensstemmelse, er tydeligt. Møstings Forslag blev som saa meget andet fra denne Tid kun et Tilløb. Danske Kancellis Forestilling indeholdt endvidere et Forslag om Oprettelsen af en Lovdeputation, hvis Hverv skulde være at gennemgaa alle Lovforslag, inden de blev sendt til Kongen. Udviklingen indenfor Forvaltningen havde medført, at der undertiden udkom Love, som var i Strid med Bestemmelser, udarbejdet af de andre Kollegier. En Lovdeputation, sammensat af Medlemmer fra de forskellige Kollegier, vilde være i Stand til at hindre lignende Inkonsekvenser i Fremtiden. Det er sikkert A. S. Ørsted, der er Ophavsmand til denne Plan. Ogsaa senere ved man, at han har arbejdet paa at gennemføre Forslaget, blot i en lidt anden Form3. Danske Kancelli gik nogenlunde vidt med Hensyn til at foreslaaBesparelser, men det var ikke Tilfældet med alle. Især fandtes der under Finanskollegiet forskellige selvstændige Direktioner, som med Hænder og Fødder modsatte sig en Reduktion. Som Eksempel kan nævnes de to Lottodirektioner i Altona og København.Den første hævdede, at den allerede havde været Genstand 1 Forest, dat. 18. Sept. 1812. Finanskoll. Ark. I. Reskripter og Resolutioner af 1814, 15 og 16 ang. Finansbestyrelsen. 2 Sammesteds. 3 I en Betænkning fra Ørsted, dat. 22. Dec. 1825, til Kaas foreslaar han, at Generalprokurørens »Deltagelse i de gjennem de oeconomiske Statscollegier emanerende Anordninger kunde forebygge enkelte Ufuldkommenheder«. Kaas Privatarkiv. C. I. R. A. Side 198
for Indskrænkning, og at Personalet var reduceret »bis auf die zur Betreibung des Geschåfts unentbehrlichen Anzahl«1. T 181 M var der ved Lottoet i Altona, ifølge Hof- og Statskalenderen, foruden det overordnede Personale, der udgjorde 7 Personer., ansat 26 Personer paa Kontoret. Til Sammenligning tjener det, at Slesvig-Holstenske Kancellis Personale i 1813 udgjorde ialt 21 Mand. Heller ikke Lottoet i København kunde tænke sig Indskrænkninger,den eneste Besparelse, man ved at foreslaa, er »at en stor Deel Lotto Calenders Indbinding med forgyldt Snit i Silkebaand indskrænkes til Exemplarerne for det Kongelige Herskab«2. Frederik VI var ingenlunde tilfreds med det Resultat, der var naaet, og søgte derfor en anden Udvej. Ved Reskript af o. Maj 1814 nedsattes en Kommission, bestaaende af 4 Gehejmestatsministre: J. G. Moltke, Ernst Schimmelmann, Chr. D. Reventlow og Niels Rosenkrantz. Kun den sidste sad inde med en Stilling indenfor Administrationen, idet han nemlig var Chef for Departementet for de udenlandske Affærer. De andre var tidligere Kollegieembedsmænd, der alle havde været knyttet til de finansielle Kollegier. Kommissionens Hverv skulde være at tage de Forslag under Overvejelse, som var indkommet fra de forskellige Kollegier og dernæst »i Særdeleshed at udarbejde og for Os allerunderdanigst at nedlægge nærmere Forslag til yderligere Indskrænkning og Sammendragelse samt meest Hensigtssvarende Organisation af de forskjellige civile Collegier og Departementer«3. Ikke en simpel Indskrænkning af Embedsmændenes Antal, men en Forenkling af Regeringsorganerne skulde være Maalet. Kommissionen fik Bemyndigelse til at indbyde Cheferne for de forskellige Departementer til at tage Del i Overvejelserne, hvis de fandt det nødvendigt. 4-Mandskommissionen gik straks
igang med Arbejdet. Desværrefindes 1 Betænkning fra General-Lotto-Dir. i Altona, dat. 25. Juli 1814. Finanskoll. Journal 1814, Nr. 782. Jonas Collin var ikke af samme Mening. Lottoet »er en Indtægtskilde, skjøndt af en bedrøvelig og forhadt Natur. I Henseende til Personalet maa jeg blot anmærke: at een Embedsmand, f. Eks. en Inspecteur, uden Besværlighed kunde forrette hvad nu 3, stundom 4, under Navn af Administration og Direction, lønnes for«. Betænkn. af Collin, dat. 1814 i Finanskoll. Ark. I. Bilag til Forest, af 8. Nov. 1815 ang. Finansbestyrelsens Simplification. 2 Skrivelse fra General-Lotto-Dir. i Kbhvn. dat. 15. Marts 1814. Finanskoll. Journal 1814. Xr. .369. 3 Ussing: Kgl. Reskripter 1814. Side 199
følge Komiteens Arbejde. Af Udtalelser i Breve og paa Grundlag af de Forslag, der stilles, maa man søge at rekonstruere dens Arbejde. Kommissionen blev reelt en 3-Mandskommission, idet Reventlow ifølge en kgl. Bemyndigelse fik Lov til at forlade København og tage Ophold paa sine Godser paa Lolland. Hans Indsats bliver derfor ganske ringe. Allerede 3. Juni kan Kommissionenindgive sin første Forestilling, indeholdende en Plan for Arbejdet1. Man har foreløbig udsat Forhandlingerne om den foreslaaede Lovdeputation og om Udarbejdelsen af en Landslov, da »de nærværende Conjunkturer formentligen tilraade for Øjeblikketen Udsættelse deraf«. Derimod har man rettet sin Opmærksomhedpaa Indskrænkningen af Departementerne. Ganske naturligt er det her de finansielle, der først og fremmest kommer i Betragtning, »baade er nemlig fornævnte Collegium formedelst den uheldige Tilstand, hvori Finantserne formedelst den nu tilendebragteKrig ere komne, og formedelst den indviklede Bestyrelse,som deraf har været en Følge, efter vore Tanker det, som med de dertil hørende Indretninger meest trænger til Simplification «2. Frederik VI og Møsting har ogsaa begge tilskyndet Kommissionen til at tage fat her jo før jo hellere. Man udbeder sig derfor en Række Oplysninger om Finansernes Tilstand til Brug ved disse Overvejelser. Inden vi gaar videre, vil det være nødvendigt at give en kort Oversigt over de forskellige Led i Finansstyrelsen. Det centrale Organ i Finansforvaltningen er Finanskollegiet. Det varetager det almindelige Overtilsyn med alt, hvad der vedrører Landets Pengevæsen og Møntvæsen. Endvidere fører det Tilsyn med alle de underordnede Organer og har Referat til Kongen i alle de Sager, der angaar disse. Gennem Finanskollegiet besørges alle overordentlige Udgifter. Ekspedition og Udbetaling af de reglementerede Udgifter foregaar derimod gennem Finanskasse-Direktionenog Skatkammeradministrationen, og med disse Sager har Finanskollegiet intet at bestille. Foruden disse to Organer findes der en lang Række Direktioner og Kommissioner, som hører ind under Finanskollegiet. Deres Navne fortæller det Arbejde,de har at udføre, a. Direktionen for den vestindiske Gjelds Liquidation, b. Direktionen for den vestindiske Handel, c. den islandsk-fmmarkske Handels-Realisations-Kommission, d. Kommissionenfor den grønlandske og færøske Handel, e. Bankkontorernei København og Altona, f. Annuitets- og Bankfondskontorerne,g. 1 Alle Kommissionens Forestillinger findes i en Protokol i Finanskoll. Ark. I. Reskripter og Resolutioner af 1814, 15 og 16 ang. Finansbestyrelsen. 2 Forest, dat. 8. Aug. 1814. Side 200
kontorerne,g.Administrationen for den synkende Fond. Under Finanskasse-Dirpktionen stnd a. det kgl Tallotteri, b. HandelsogFiskeri-Institutet i Altona, c. Sølvraffineringsværkerne i Poppenbiittelog Kobber- og Messingværkerne i Hohendain. Endelig maa nævnes Postkasse-Pensions-Direktionen, Kommissionen af 2. Maj 1787 for at undersøge adskillige Finanserne vedkommende Sager, Den Ekstraordinære Finanskommission af 17. Aug. 1813, Direktionen for Kreditkassen. — Der gaar nu noget over et Aar, inden man hører noget til Kommissionen. For Kongen var dette en lang Tid, Gang paa Gang udtaler han i Breve sin Utaalmodighed, »Tvende Ting ligger mig nu ret paa Hjerte. Det første er ... den nye Bankoctroi . . . Det andet er, at 1. G. Moltke snart maatte ende sin Commission over Departementernes Indskrænkning med videre. Thi denne Sag er i Sandhed af største Vigtighed . . . Hav den Godhed at paaende disse to Sager og minde de gode Herrer om det fornødne. Om denne Commission har jeg alt ladet I. G. Moltke minde, men det trækker i Langdrag, og disse heri berørte Ting burde kunde forelægges mig til Overvejelse naar jeg kommer igjen«1. Først langt hen paa Efteraaret 1815 var Kommissionens Overvejelser saa vidt fremskredne, at den kunde forelægge Kongen Udkast til en ny Ordning af Finansstyrelsen. I en Række Forestillinger, dat. 19. Okt., 8., 15 og 22. Novbr., forelægges disse Forslag for Kongen. Kommissionen var gaaet meget grundigt til Værks. Møsting havde deltaget i dens Overvejelser, og desuden var der givet enkelte af Finanskollegiets Deputerede Lejlighed til at udtale sig om Sagen, nemlig de Deputerede Birch og Jonas Collin. Paa Grundlag af disse Mænds Betænkning udarbejder Kommissionen sine Forslag. Man er gaaet rent historisk til Værks, idet man først har undersøgt,hvorledes Forvaltningen i ældre Tid var organiseret. Dette var meget naturligt, da man havde faaet Ordre til at følge saa vidt muligt den af Frederik IV antagne Plan. Resultatet af denne Undersøgelse har man nedlagt i en meget udførlig Forestilling af 19. Okt. 1815, med 113 Bilag, bestaaende af Afskrifter af alle Aktstykker, Finansstyrelsen vedkommende. Formaalet hermed er at vise, hvor vidtløftig denne Administration med Tiden er blevet, og hvor nødvendigt det er at reformere2. Interessant er 1 Fred. VI til Møsting, dat. Wien 11. Juni 1815. Mostings Privatarkiv. Breve fra kgl. Personer. R. A. 2 Som Eksempel nævner man Udgifterne til Gager: Frederik IV 14.275 Rbd. Christian VI 13.575, Frederik V 19.183, i 1780 91.802, i 1814 200.000 Rbd. Side 201
det, at man, da Talen er om Forandringer, ser tilbage til Forholdenei ældre Tid og ikke tager Hensyn til mulige udenlandskeForbilleder, at man fremdrager Frederik IV.s Ordning fra 1700 og ønsker at lægge den til Grund. Man tager sikkert ikke fejl, naar man hævder, at dette Forslagmaa tilskrives Møsting. Der er bevaret en udateret Forestillingfra Møsting, der netop peger paa Frederik IV.s Ordning, og det maa sikkert være den, som Møsting omtaler i sin Forest, af 11. Febr. 1814, umiddelbart før det kgl. Reskript, hvorved hele Sagen sættes igang1. Hovedhensigten med Frederik IV.s Forordning var at tilvejebringe en Forbindelse mellem Finansstyrelsenog Rentekammeret ved at lade Kammerets 3 Deputeredelede Bestyrelsen ogsaa af Finanserne. Det er dette System, man vil tage op i 1816, selv om man er klar over, at helt paa samme Maade kan Styrelsen ikke organiseres. Mærkeligt synes det overhovedet, at en Ordning, der var anvendelig omkring 1700, skulde kunne passe paa Tilstandene et Aarhundrede senere. Kommissionen er ogsaa klar over dette Forhold. Dengang kendte man ikke den store Statsgæld, Papirspenge og de mange specielle Indretninger, som nu er nødvendige. Derfor, hævder Kommissionen,kan en fuldstændig Sammensmeltning ikke finde Sted for Øjeblikket, men maaske i Fremtiden, naar Sagerne er blevet ordnet, og man er naaet til større Overskuelighed. Dette Synspunkter sikkert det, der er hævdet af Møsting, men hele Finanskollegiethar ikke været enig med ham heri. Mest Interesse knytter der sig til Jonas Collins Stilling, da man senere ned i Tiden finder ham som Repræsentant for dem, der kræver Reformer i Centralstyrelse n2. Heldigt er det derfor, at vi har bevaret hele 3 Betænkningerfra ham, alle fra Aaret 18143. Han gaar endnu videre end Møsting i sine Krav om Koncentration. Hans Yndlingsplan gaar ud paa Dannelsen af et helt nyt Regeringsorgan, som alene skal beskæftige sig med Statens Indtægter og Udgifter. Fra Rentekammeretog Generaltoldkammeret skal det overtage alle Sager vedrørende Statsindtægterne, medens alt, hvad der vedrører 1 Fuld Sikkerhed kan man dog ikke have, idet der kan tænkes at foreligge 2 Betænkninger, men dette Forhold berører ikke Hovedtendensen, som tydelig findes i begge, nemlig at henlægge Finanskollegiets Forretninger »under en bestandig Finants-Deputation«. Den udaterede Forestilling findes i Bilag til Forest, af 8. Nov. 1815 ang. Finansbestyrelsens Simplification. Forest, af 11. Febr., der findes i Koncept, i Finanskoll. Ark. Møstings Forestillinger med originale kgl. Resolutioner 1813—15. 2 For Collins senere Stilling redegør Hammerich i Den danske Centraladministration 414 ff. 3 Bilag til Forest, af 8. Nov. 1815 om Finantsbestyrelsens Simplification. Side 202
Næringslivet, skal skilles ud. »Ønskeligt er det derfor, at de egentligeFinants - og Kammer-Sager forenedes paa et Sted. Hvad nu nogle og tyve Deputerte, Committerte og Assessorer lonnes for, kunde 7 eller 8 besorge«1. I sin Iver griber Collin ogsaa tilbag« i Forvaltningshistorien for at finde et Støttepunkt for sit Forslag og om muligt overbyde sin Chef: »Saaledes var foreskrevet i Kong Frederik den Ordonnance af 4. Nov. 1666«2. Collins Forslag er yderst interessant, idet han her skitserer en Ordning, som først blev gennemført herhjemme efter 1848. Saavidt i Koncentration kan Møsting ikke tænke sig at gaa foreløbig. »Efter min Formeening vilde den Indretning der af Kong Frederik 4de var truffen, at nemlig Finants-Bestyrelsen var overdraget de Deputerede i Rentekammeret være den mest hensigtsmæssige, og kunde denne Finantsbestyrelse gives Benævnelse af en bestandig Finants Deputation. Denne Bestyrelses Maade har, som Historien viser for Finantserne været den heldigste af alle, og den maae, da den er den naturligste, ogsaa være det«3. Møstings Forslag er ikke saa vidtgaaende som Collins, men for begge har det ledende Princip været en Koncentration af Ledelsen. Reventlow er nærmest enig med Collin, men han mener, at en Koncentration bedst kan foregaa paa den Maade, at Præsidenten i Generaltoldkammeret bliver Medlem af Finansdeputationen, eller ogsaa at der ingen Præsident ansættes her, men Finansministeren overtager dette Embede, »hvilket sidste dog formodentlig i nærværende Tid vil blive vanskeligt for ham at overkomme«4. Et andet ledende Synspunkt har været saavidt muligt at samle de Forretninger under een Ledelse, som tidligere har været spredte mellem flere og lægge dem hen, hvor de naturligt hører hjemme. Derfor er det, at man foreslaar at udskille fra den almindeligeFinansforvaltning 2 Grupper af Spørgsmaal, nemlig Statsgælden og Pensionsvæsenet og at oprette særlige Direktionerherfor. At Collin ogsaa er Tilhænger af dette Princip siger sig selv. Klarhed og Orden var det, som Collin krævede af al Administration. »Jeg holder for, der burde være en egen Pensions- Kassedirektion under Finants-Ministerens Præsidio . . . Under den skulde alle Pensioner henlægges tilligemed de fornødne Fonds, og ingen Pension maatte til nogen civil eller militair Person, 1 Betænkn. dat. 1814. 2 Betænkn. dat. 9. Nov. 1814. 3 Betænkn. udat. fra Møsting 4 Reventlow til Møsting, dat. 13. Maj 1814, Bilag til Forest, af 8. Nov 1815. Side 203
Mand eller Quinde, Voxen eller Barn udredes, uden derfra. Naar den ingen Penge havde, betalte den ingen Pensioner. (I Statskassenantages altid at være saa meget, at et Par nye Pensioner ingen Gjenstand er)«1. Hensigten med den nye Ordning maatte endvidere være at fjerne alle Omsvøb og Forhindringer i Sagernes Gang. Derfor foreslaar Collin Ophævelsen af Finanskasse-Direktionen og dens Forretningers Henlæggelse under Finansdeputationen. »Den ulykkelige Skilsmisse forsinker Sagernes Expedition utroligen, det er notorisk, at mange Expeditioner til stor Skade for den i Finantserne saa nødvendige Orden derved er blevne udsatte i flere Maaneder, ja flere Aar, og det er bevisligt, at nogle Tusinde Breve aarligen, som maa conciperes, renskrives, copieres og gjemmes i to Archiver, kunde til sandt Gavn for Forretningerne aldeles undgaaes«2. Collin er ikke bange for at tage Bladet fra Munden og sige sin Mening lige rent ud. I Møstings første Udkast var der ikke tænkt paa denne Sammenslutning, men han optager Collins Forslag og gør det til sit. Endnu et Hovedprincip maa nævnes, som har været Rettesnor ved Arbejdet, nemlig Bestræbelsen for at indskrænke Personalet. Gennem alle Collins Indlæg gaar dette Krav som den røde Traad, og ogsaa Møsting er opsat paa at opnaa Resultater paa dette Omraade. Dette kan kun ske ved Afskedigelser, men det praktiske Resultat heraf, i Form af Besparelser for Statskassen, kan ikke blive særlig betydningsfuldt, da man ikke kan afskedige Embedsmænd uden at give dem Pension. Dog har det en anden Fordel, idet meget overflødigt Personale fjernes. »Overflødige Embedsmænd give Anledning til overflødigt Arbejde, og dette er det just som skal undgaaes«2. Collin har atter her grebet Sagens Kerne og forstaaet at give den et rammende Udtryk. Møstings og Collins Forslag har hovedsagelig drejet sig om forvaltningsmæssige Forbedringer. Kun i ringe Grad har Spørgsmaaletom en almindelig Finansplan beskæftiget dem, eller om de finansielle Sager kunde indpasses i de nye Rammer. Det er derimod et Synspunkt, som spiller en stor Rolle for den DeputeredeBirch. For ham stiller Sagen sig saaledes, at det er umuligtat opnaa Forbedring i de finansielle Forhold ved blot at gennemføre Forvaltningsreformer. Uden en fast Finansplan er alle Forslag til Reformer forgæves. Selv om Møsting kan se noget berettiget og rigtigt i Birchs Indlæg, kan han dog ikke ganske 1 Betænkning fra Collin, dat. 9. Nov. 1814. 2 Betænkning fra Collin, dat. 1814. Side 204
slutte sig til
det, og han maa stadig hævde Gavnligheden af
Paa Grundlag af denne Meningsudveksling mellem Mosting, Collin og Birch udarbejdede Mosting Forslagene til en ny Finansforvaltning. Disse Forslag blev gennemdrøftet af 3-Mands Kommissionen og derefter i det væsentlige uforandret indstillet til Kongen. I Stedet for det tidligere Finanskollegium og de utallige Kommissioner og Direktioner, som nu alle blev nedlagt eller ved Lejlighed realiseret, oprettedes 3 nye Organer: Finansdeputationen, Direktionen for Statsgælden og den synkende Fond og Pensionskasse-Direktionen. Finansdeputationen skal være det centrale Organ for Statens Finansstyre. Gennem den skal alle Statens Udgifter anvises. Hvert Kollegium modtager maanedsvis eller kvartalsvis en vis Sum Penge til de ordentlige Udgifter. Denne Sum administrerer de selv uden Deputationens Indblanding. Derimod maa det ikke være noget Kollegium tilladt at anvise overordentlige Udgifter uden Betænkning fra Finansdeputationen. Paa samme Maade skal den ogsaa have Indflydelse paa Statens Indtægter. Forinden den har udtalt sig, kan ingen nye Skatter opkræves eller Forandring foretages i allerede eksisterende Skatter og Afgifter. Finansdeputationen, der ledes af Finansministeren, bestaar af alle Rentekammerets Deputerede og enkelte af det gamle Finanskollegiums Medlemmer. Det er denne Sammensætning af det finansielle Hovedorgan, som er det nye, hvorved man haaber at have tilvejebragt Enhed og Koncentration. Statsgældsdirektionens Opgave skal være at administrere Statens Gæld og se at faa den afbetalt. Lige fra Begyndelsen af Forhandlingerne har det staaet som et af de vigtigste Formaal med den nye Ordning. Ogsaa Kongen har været meget opsat paa dette Spørgsmaal. »Det var ønskeligt«, skriver han til Møsting 13. Dec. 1814, »naar den hele Statsgjeld er ordnet, at man da kunde Aarlig henlægge noget til Afbetaling af Gjelden, for at denne kunde forlade Verden«1. Dette Formaal mener man bedst kan opnaas ved at samle Administrationen af Gælden paa eet Sted og gøre det til det eneste Formaal for Direktionens Virksomhed.Dette Arbejde har hidtil været besørget af en lang Række selvstændige Institutioner, som den synkende Fond, Depositokassen;alle disse bliver nu nedlagt og deres Passiver og Aktiver overdraget den nye Direktion. Denne skal bestaa af Finansministerenog enkelte andre Medlemmer. Gennem den skal for 1 Møstings Privatarkiv. R. A. Side 205
Fremtiden ogsaa
Udbetalingen af kgl. Obligationer finde Sted. Den almindelige Pensionskasse-Direktion skal for Fremtiden varetage Pensionssagerne og kun gennem den kan nye Pensioner bevilliges. Den skal overtage den gamle Postpensionskasse og til Medlemmer have Finansministeren, nogle Medlemmer af det ophævede Finanskollegium, Rentekammeret og General-Postdirektionen. En Del Forretninger, som tidligere havde hørt under Finanserne, adskilles fra disse og henlægges under Rentekammeret, som i Forvejen har Sager af samme Art, f. Eks. Bestyrelsen af Tallotteriet. Kommissionen har overalt været betænkt paa at lægge de Sager sammen, som naturligt hører til hinanden. Kongen billigede Indstillingerne, men foreløbig udsattes deres Gennemførelse indtil Begyndelsen af Aaret 1816. Den nye Ordning, som her blev gennemført, maa siges at have store Fordele fremfor den gamle og betegne et betydningsfuldtLed i Finansforvaltningens Udvikling. Det vigtigste er, at en Simplificering af Forretningerne har fundet Sted. Mange overflødige Kommissioner er enten helt ophævet eller slaaet sammen med andre. At der endnu var meget at gøre skal ikke benægtes. Hvad kunde det f. Eks. nytte, at man reformerede Pensionsvæsenet, naar derefter Gratifikationsuvæsenet rigtig begyndteat florere. Ved en retfærdig Bedømmelse maa det dog tages i Betragtning, under hvilke fortvivlede Forhold Finansvæsenetdengang befandt sig. Ikke alene var Statsgælden uhyre, og Pengevæsenet ikke ganske bragt paa Fode igen, men hvad der har mest Betydning i denne Sammenhæng, de enkelte Kontorervar kommet bagefter med deres Forretninger paa Grund af Krigen, og mange Bøger og Sager skulde føres op til Dato, før det nye System kunde komme til at virke rigtigt. Lettere blev Arbejdet heller ikke ved den Opgørelse i finansiel Henseende, der skulde finde Sted, nu da Norge var blevet adskilt fra Monarkiet. Det finansielle Resultat af Reduktionen var ikke stort. Der afskedigedesganske vist 65 Personer, som i Gager oppebar 49.617 Rbd., men da de gik af med fuld Pension, fik det ingen Betydningfor Statskassen1. Om flere af disse 65 Personer maa det siges, at de ikke ganske gik ud af Statsstyreisen, idet flere af dem havde andre Stillinger. Det gælder f. Eks. en Mand som Etatsraad 1 Finansdep. Forestillingsprotokol. 1816. Forest. Nr. 11, dat. 22. Febr 1816. Side 206
Mandix, der afskedigedes fra sin Stilling som Direktør for Kredit - kassen, medens han stadie vedblev at være Deputeret i Rentekammeret.Ogsaa de, der blev afskediget helt, havde en Chance for at komme ind igen ved indtrædende Vakance. Regeringen var selvfølgelig opsat paa at ansætte dem igen, da man derved sparede paa den tyngende Pensionsbyrde1. Efter at have tilendebragt Forhandlingerne om de egentlige finansielle Kollegier vendte Kommissionen sin Opmærksomhed mod det vestindisk-guinesiske Rente- samt General-Toldkammer, og General-Land-Oeconomie- og Commerce-Collegiet, begge oprettede i 1773. Til Forhandling herom blev hidkaldt Ove R. Sehestedt, Chef for begge Kollegier, og han har ogsaa underskrevet den Forestilling, der blev indgivet 22. Jan. 1816. Der er ingen Grund til at gaa ind paa denne, da de ledende Principper er de samme, som gjorde sig gældende ved de finansielle Kollegier. Hovedpunktet i Forestillingen er Foreningen af de to tidligere selvstændige Kollegier til et nyt: General-Toldkammer- og Commerce- Kollegiet. Herved vilde man bl. a. opnaa, at alle Kolonialanliggender blev samlet under den samme Bestyrelse. En Del Sager foreslaas fjernet fra de to nedlagte Kollegier og henlagt under andre, som behandler Sager af tilsvarende Art, f. Eks. Brandforsikringssagerne, der naturligt hører hjemme i Kancellierne. Kongen tiltraadte Indstillingen uden Ændringer. Kommissionen havde nu kun tilbage at udarbejde de nødvendigeInstruktioner til de forskellige Regeringsorganer, og disse blev antaget og ekspederet 9. Febr. 1816. Fra denne Dato træder den nye Ordning i Kraft. Med Hensyn til det rent personellehavde Kommissionen ikke noget at gøre, det paahvilede Finansministeren, som skulde stille Forslag om, hvem der skulde afskediges og hvem der skulde beholdes af det gamle Personale. Herunder kom det til en meget karakteristisk Strid mellem Frederik VI og Møsting. Kongen, der under hele denne Sags Behandling ikke havde blandet sig i den saglige Drøftelse af Sagerne, men uden Ændringer tiltraadt Kommissionens Indstillinger,blev pludselig virksom, da det drejede sig om Personerne.Møsting vilde gerne have den gamle J. G. Moltke til at overtage Stillingen som Chef for Statsgældsdirektionen, og han havde i et Brev til Moltke indstændigt bedt ham derom2. Dette udvikler han for Kongen og indstiller Moltke til Stillingen, men Frederik VI vil ikke gaa med hertil, idet han ønsker, at 1 Rentek. Resolutionsprot. 1816. Xr 275. 2 Koncept til Skrivelse til .Moltke, dat. Jan. 1816. Finansdep. Ark. Møstings Forestillinger med originale kgl. Resolutioner. 1816—17. Side 207
Møsting skal overtage Ledelsen med Moltke som anden Mand. »Vi have stedse med særdeles Velbehag bemærket Vor Stats- og Finantzminister hvorledes Du med udmærket Nidkærhed søger at bestyre Vore Finantzer, til den Ende ville Vi allernaadigst at den øvrige Bestyrelse af alle Statsgjældssagerne fremdeles ligesom hidentil skal føres af Dig, og vi udnævne Dig derfor til Præsident i den nu oprettede Statsgjælds og Synkende Fonds Direction«1. Frederik Vl.s Tillid til Møstings Evner synes rodfæstetsaa stærkt som ingensinde før. Hvad der senere blev af Moltkes Kommission er ikke til at se. Egentlig skulde man vente, at Kommissionen var gaaet igang med de andre Kollegier og havde stillet Forslag til Ændringer her, da Reskriptet af 5. Maj synes at forudsætte dette. Men da en vis Reduktion af Kontorerne i Danske Kancelli og Rentekammeretallerede havde fundet Sted, har Kommissionen vel ikke ment, at der kunde gøres mere her2. Ogsaa de militære Kollegier skulde Kommissionen beskæftige sig med ifølge Reskriptaf 10. Juni 1814. Allerede i Forvejen, ved Reskr. af 28. Febr. 1814 var en vis Reduktion foretaget i General-Commissariats- Kollegiet, hvorved de Deputeredes Antal indskrænkedes fra 7 til 5. Under 1. Sept. 1815 nedsattes en særlig Kommission, bestaaendeaf Militære og 1 Deputeret fra General-Commissariats- Kollegiet, som skulde stille Forslag til Indskrænkning af Hæren. Under Forhandlingerne kom man ogsaa ind paa en Drøftelse af de administrative Forhold, og det kom her til en Uoverensstemmelsemellem den Deputerede Reimer, der i mange Aar havde været ansat i Centraladministrationen, og et af de militære Medlemmer, som foreslog en radikal Nedskæring af Kontorernes Antal til 3, medens Reimer holdt paa, at Kollegiet ikke kunde have mindre end 7 Kontorer ialt. Kommissionens Flertal fulgte Reimer, og dette Forslag blev ogsaa stadfæstet af Kongen3. Da man ikke i disse Akter finder nogen Omtale af Moltkes Kommission, 1 Forest, dat. 18. Jan. 1816. 2 Ved kgl. Res. al 30. Marts 1814 blev 3. og 5. Dept. lagt sammen og nogle Revisionskontorer i 6. Dept. slaaet sammen. Fra 17. Juni kaldes det nydannede Dept. 3. Dept. Danske Kane. 2. Dept. Forest. 1814. Nr. 222. Se ogsaa Secher: Danske Kancelli, Side 137. Ved kgl. Res. af 6. April 1814 paa Rentekammerets Forest, nedlagdes 5 Kontorer, og Personalet blev alskediget. Rentekamm. Forest. 1814. Nr. 103. 3 Gen.-Comm.-Coll. Ark. Kommissionen til at udarbejde Forslag til en ny Hærorganisation af 1. Sept. 1815. Forhandlingsprotokol. Bilag Nr. 57. Se ogsaa Nr. 1 og 50. Med Hensyn til Admiralitets- og Commissariatskoll. fandt en lignende Fremgangsmaade Sted. Ogsaa her gennemførtes en Nedlæggelse af nogle Kontorer. Admiralitetskoll. Kgl. Resolutioner 1813-—14. Forest, dat. 14. Sept. 1815 og 28. Nov. 1815. Side 208
inaa det vel antages, at denne ikke, til trods for Reskr. af 11). Juni 1814 om ogsaa at stille Forslag om Ændringer i de militære Kollegier1, har beskæftiget sig med disse Forhold, men har overladtdet til Specialkommissionen. Den moltkeske Kommissions Endeligt skjuler sig i Mørke. Der findes intet Dokument om dens Oplosning; sandsynligvis er den efter fuldendt Arbejde gaaet stille fra hinanden. Den ansaa selv sit Arbejde for endt foreløbig; hvorvidt derimod »en yderligere Indskrænkning endnu længere hen i Tiden kunde foregaoc, det vil først kunne tages under behørig Overvejelse til den Tid, naar alt kommer i tilbørlig Orden«2. Ser man tilbage paa dens Resultater maa man sige, at den havde udrettet en Del. Ganske vist havde den ikke gennemført en Reorganisation af hele Centraladministrationen, hvad der oprindelig havde været tilsigtet, idet den ret hurtigt havde koncentreret sig om Reformer af Finansforvaltningen. Paa dette Punkt havde den naaet betydelige Resultater. Alene at give Kommissionen Æren herfor er dog ikke retfærdigt. Havde den ikke indenfor Finanskollegiet fundet en Embedsstand, der selv var ivrig for Reformer og villig til at arbejde paa en Reduktion, havde man sikkert ikke naaet saa meget. Det interessante ved Reduktionen af 1816 er netop det, at denne Reformbevægelse udgik indefra, og den beviser, at Finansforvaltningen ikke var stivnet i Former, men en levende Organisme, i Stand til at forny sig og indstille sig paa forandrede Forhold. For de andre Kollegier stiller Forholdet sig noget anderledes. Udover at foreslaa Nedlæggelsen af enkelte Kontorer var der ikke fra den Side kommet mere omfattende Forslag frem, men man kan maaske sige, at disse var langt fastere organiserede, saaledes at en Reform ikke var saa paakrævet som ved Finansforvaltningen3. En Snes Aar senere stod Forvaltningsreformer atter paa Dagsordenen, fremkaldt ved Forhandlinger i de nylig oprettede Stænderforsamlinger4. Paa den Tid var Møsting og Birch traadt ud af Finansstyrelsen, men Jonas Gollin indtog stadig en Forgrundsstilling,og ved hans Person kædes de to Begivenheder sammen. For rigtig at forstaa hvad der skete i 30erne og senere 1 Finanskoll. Ark. I. Reskripter og Resolutioner al 1814, 15 o^ 16 ang. Finantsb estyrelsen. 2 Forest. dat. 22. Jan. 1816. Se Note 1. 3 I Højesteret nedlagdes en Assessorplads i 181 Gog en Del af Gagen blev anvendt til at forbedre de 3 yngste Assessorers Stilling. Kane. Skr. til Hojesteret 15. Aug. 1815 og 1. Juni 181»>. D. K. 2 Dpt, Rrevbog. 4 Om disse Forhold gives der en udforlig Redegørelse af Hammerich i Den danske Centraladministration 408 il". Side 209
under Christian VIII er det nødvendigt at kende Forhandlingerm 1814—16, kun derved faar man det rette Perspektiv i Billedet En Undersøgelse af Reformbevægelsen i Slutningen af Frederik VI.: Tid, som ligger udenfor denne Studie, viser, at Begivenhederni fra 1816 gentager sig. Medens man indenfor Finansstyrelser var villig til gennemgribende Reformer, delvis paa helt nyt Grund lag, holdt de øvrige Regeringskollegier sig tilbage, og som Følg« deraf kunde en gennemgribende Reform af den hele Central administration ikke lykkes. Først Martsdagene 1848 betegner Ind gangen til et helt nyt Afsnit i Forvaltningshistorien. |