Det er en længe forberedt Plan, der er kommet til Udførelse ved den Udgave af Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre, som Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie har udsendt 1. Bd. af, besørget af E. Marquard. Allerede ved Aarhundredets Begyndelse tog man i Rigsarkivet fat paa at afskrive de Breve, der fandtes i Mogens Gyldenstjernes Privatarkivog mellem Indlæg til Registranterne og henlagte Sager i Danske Kancelli, og herved skabtes Hovedstammen af Bogen. Arbejdet laa stille nogle Aar og genoptoges da under Ledelse af A. Thiset; Afskrifter fra det kgl. Biblioteks Samlinger toges i denne Periode af Professor Arup. Efter at Sagen atter var lagt hen, tog Rigsarkivar Erslev den op paa ny og skænkede det foreliggendeMateriale til ovennævnte Selskab. I Aarene siden 1922 har Arkivar Marquard arbejdet paa Fuldstændiggørelse af Samlingen,i Rigsarkivet blev alle Privatarkiver fra Tiden 1520^—-70 gennemgaaet, der blev udsendt Forespørgsler til en Række tyske og svenske Arkiver, og den trykte Litteratur blev undersøgt. Ved denne sidste Gennemgang viste det sig, at en ikke ringe Del af de kgl. Missiver til Ægteparret, som er bevaret i Privatarkivet,

ikke er indfort i Danske Kancellis Brevbøger og derfor heller ikke medtaget i den trykte Udgave af disse; man bestemte sig da til at medtage alle Missiverne i Udgaven, men nøjes med et udførligt Resumé af de utrykte og gengive de tidligere trykte i kort Form med Henvisning til Stedet, hvor de findes.

Det er saaledes efter ret lange Fødselsveer, at Brevsamlingens første Halvdel nu ser Lyset. I sig selv er Udgivelsen fuldt berettiget. Mogens Gyldenstjerne var ingen overlegen Aand eller genial Statsmand; han naar ikke Johan Friis i almindelig Dannelse og ikke Esge Bille i Karakter og Villie, og der var übestridelige Træk af Smaalighed, man kan vel tilføje Upaalidelighed, i hans Psyke, men han indtog baade ved sine Hverv i Statens Tjeneste, sine Besiddelser og sine Slægtskabsforbindelser en saa central Stilling, at der nødvendigvis maa være Oplysninger af Værdi i hans Brevveksling. Naar det i Forordet til »Breve til og fra Kristoffer Gøje og Birgitte Bølle« (der teknisk set er brugt som Mønster for Gyldenstjerne-Udgaven) kunde siges, at Indholdet overvejende var af kulturhistorisk Art og ikke gav meget politisk eller personalhistorisk Stof, da gælder dette langt mindre om Gyldenstjerne-Værk et. Det foreliggende første Bind af dette gaar fra 1523 til 1559 og rummer 539 Breve. Af disse er op imod Halvdelen kgl. Missiver, der, som foran nævnt, kun delvis er gengivet; ca. 70 Breve skyldes Gyldenstjerne selv, og iøvrigt er der af Brevskrivere blandt Tidens ledende Mænd Johan Friis, Mogens Gøje, Peder Oxe og Esge Bille, fremdeles Breve fra Joakim Rønnov, Peder Palladius, Dronning Dorothea og Hans Bogbinder. Et særligt, ingenlunde uinteressant Kapitel udgør Brevene fra de to mislykkede Adelsmænd Jep Tordsen Sparre og Peder Christensen Dyre.

En stor Del af dette Brevstof er allerede benyttet af forskellige Forskere, men det er naturligvis af Værdi, at det nu fremlægges samlet, og det Register, der loves i andet og sidste Bind, vil forhaabentlig blive fyldestgørende.

Mod Udgavens Principper og Gennemførelse er der næppe noget at indvende. Noterne er ret sparsomme, og der kunde hist og her være henvist til tidligere delvis Gengivelse af et Brev. Saaledes det defekte Brev fra Joakim Beck 1557 (Nr. 323, S. 416); det er tidligere delvis aftrykt af Mollerup i Historisk Tidsskrift 5. R. VI, S. 861 og af Troeis-Lund i »Peder Oxe« S. 69 benyttet til en, i Forbigaaende bemærket, ret tvivlsom Konstruktion af det paagældende Mageskiftes Historie.