Den kendte engelske Historiker Harold Temperley har i en velskrevet lille Bog The Victorian Age in Politics, War and Diplomacy (1928) søgt at give en kort Oversigt over, hvad den victorianske Periode har betydet med Hensyn til Politik og Hærvæsen.Forsøget er interessant og maa absolut betegnes som vellykket.I et klart og malende Sprog, med overlegen Beherskelse af det uhyre Stof er det lykkedes Forfatteren at drage visse Hovedlinjer. Paa det ydrepolitiske Omraade er Tidens Bedrift Skabelsen af det engelske Verdensrige, denne bøjelige politiske Organisation, som eksisterer ikke i Kraft af ydre Tvang, men ved frivillig Tilslutning. Det romerske Verdensrige maatte gaa til Grunde, fordi Enhedstanken knuste den nationale Ide, det engelske Verdensrige bestaar, fordi hver Del lever sit nationale Liv. Der findes ikke eet, men mange Centrer. Hvad den indre Politik angaar marcherer man i det væsentlige videre ad de Baner, der allerede var afstukket i den foregaaende Periode. Det er Middelstanden, der regerer gennem Underhuset og tilsyneladendeformindskes Overhusets Magt, men denne Udvikling afbalanceres derved, at Majoriteten af Kabinetsmedlemmerne stammerherfra.

merherfra.Mod den victorianske Tids Behandling af den menige Soldat retter Forfatteren en skarp Kritik, ligesom han ogsaa er en Modstander af den overvældende Vægt, man lægger paa FlaadensUdvikling. I Begyndelsen af Perioden havde man endnu staaende Hære i Kolonierne, senere erstattes de af indfødte, men England bevarer stadig Retten til at forsvare Riget. Tidens udenrigspolitiske Førere Palmerston, Gladstone, Disraeli og Salisburyomtales ret udførlig og stilles op i Modsætning til hinanden. Alle er de imidlertid mere eller mindre Elever af Canning, hvis Politik de forsøger at efterligne, idet de dog glemmer Cannings Ord, at ingen Politik kan være evig. Følgen blev, at man støttedesig for meget paa England og for lidt paa Europa. Særlig Disraeli og Salisbury lod England indtage en for isoleret Stilling. Forfatterens Dom munder ud i, at der visselig var Perioder, hvor Isolation var rigtig og ingen europæisk Politik mulig. Men der var andre Perioder, hvor denne Politik var en Fejltagelse, og hvor Forsøg paa at forstaa og arbejde med Europa kunde have resulteret i noget varigt godt. Harald Jørgensen.