Institutet for Historie og Samfundsøkonomi, hvis Arbejde Offentligheden hidtil kun har haft Lejlighed til at følge gennem Udsendelsen af Tidsskriftet Økonomi og Politik, har i Løbet af de sidste Maaneder offentliggjort flere større Publikationer. Undersøgelserne vedrørende Konjunkturudviklingen i Danmark siden Midten af forrige Aarhundrede har sat Frugt i i Dr. Jørgen Pedersens statsvidenskabelige Disputats: Arbejdslønnen i Danmark 1850_—1913, som omtales andetsteds i Tidsskriftet. Til Belysning af den allerseneste Konjunkturudvikling i Danmark foreligger et lille paa Engelsk udgivet Skrift Economic Conditions in Denmark after 1922, der er udarbejdet til Brug for Folkeforbundets internationale Kriseundersøgelse 1931.

Det andet store Spørgsmaal, som Institutet har beskæftiget sig med siden sin Grundlæggelse i 1927, vedrører Udviklingen af Forholdet mellem Arbejdsgivere og Arbejdere i Danmark. Som et foreløbigt Resultat af Studierne er udsendt: Bidrag til Arbejderklassensog Arbejderspørgsmaalets Historie i Danmark fra 1864 til 1900 under Redaktion af Poul Engelstoft og Hans Jensen (Kbh. 1931). Bogen falder i to Afsnit, hvoraf det første bestaar dels af en kortfattet Oversigt over Landarbejderspørgsmaalets Udvikling i Danmark, dels af en nogenlunde udtømmende Fremstillingaf de socialpolitiske Organisationsforsøg indenfor Landbefolkningen.Den skildrede Periode kendetegnes ved to vidt forskellige Faser; den første Fase faar sit karakteristiske Udtryk i Loven om Husmandskreditforeningerne af 1880, der tilsigtede at mindske Udbudet af Arbejdskraft paa Landet ved at give

Husmændene forbedrede Muligheder for at leve af deres egen Bedrift. I Løbet af nogle Aar forandres Situationen paa Arbejdsmarkedetfuldstændigt. Den oversøiske Udvandring i Forbindelse med Byernes Industrialisering drager Arbejdskraften fra Landbruget,og i Statshusmandsloven af 1899 møder vi derfor Bestræbelsernefor at sikre de større Brug den fornødne Tilgang af Arbejdskraft. Forsøgene paa at organisere Landarbejderne paa neutralt eller politisk Grundlag under disse skiftende Forhold mødte mange Hindringer, og Foreningerne kom kun til at udrette lidet inden Aarhundredskiftet. Bevægelsen i Landdistrikterne staar som et ikke uinteressant Modstykke til den straks overvejendesocialistisk prægede Fagforeningsbevægelse i Byerne, der behandles i Bogens 2. Afsnit. Dette Afsnit indeholder dels en Fremstilling af Fagbevægelsens Brydningstid 1871^—73, endvidere en fuldstændig Fortegnelse over de københavnske Fagforeninger 1869—1900, en Skildring af Smedefagets Organisationer 1871^—85 og endelig Arbejdsgiversammenslutningernes Historie 1862_—98. Som man vil se, er der her ikke Tale om nogen samlet Fremstillingaf de industrielle Organisationers Opstaaen og Udvikling. En saadan vil først blive givet i en senere Monografi, hvortil de foreliggende Afhandlinger giver en Slags Indledning.

Som Forarbejder til den kommende Monografi maa endvidere delvis betragtes en Samling af socialhistoriske Afhandlinger, der er udgivet under Titlen Sociale Studier i dansk Historie efter 1857. Afhandlingerne er fremgaaet af Arbejdet i Studiekredse, der har været afholdt i Institutet, og omhandler bl. a. følgende Spørgsmaal: Den sociale Udvikling i Byerne 1857^—71, Statens Stilling til Arbejderspørgsmaalet i Halvfjerdserne, Arbejderbefolkningens Kaar i Halvfemserne og Septemberforliget 1899.

Til de af Institutet udsendte Skrifter maa endnu henregnes 1. Del af Mag. art. Hans Jensens Værk De danske Stænderforsamlingers Historie 1830^—1848, som er udarbejdet for en Bevilling af den danske Rigsdag i Anledning af Hundredaarsdagen for Stændernes Oprettelse. K. M.