En samlet Bearbejdelse af de romerske Møntfund i det fri Germanien har været paabegyndt af flere tyske Møntforskere, men det blev Sture Bolin, der løste Opgaven i sin akademiske Afhandling: Fynden av romerska mynt i det fria Germanien. Studier i romersk och aldre germansk historia (Lund 1926). Man kunde maaske finde, at Fremstillingen er lidt for bredt anlagt, og at omtrent en Tredjedel af Bogens Omfang kunde være sparet: Kapitlerne 3_—7, som omhandler romersk Metrologi og Møntforhold, er ikke nødvendige og kunde være erstattede med Henvisninger til den fyldige Literatur, der allerede foreligger om Emnerne. — Med stor Flid har Forfatteren samlet Oplysninger og meddelt en Fortegnelse over Fund af romerske og byzantinske Mønter i Nord- og Centraleuropa, en Fortegnelse, som fylder 148 tættrykte Sider og omfatter over 2500 Fund med mellem 25 og 50 Tusind Mønter. En nærmere Undersøgelse af disse Fund og en Verificering af de trykte og utrykte Fundfortegnelsers Angivelser vilde være ønskelig, men skulde synes uoverkommelig. Ikke desto mindre erklærer Forfatteren (Bilag S. 9): »Mina notiser åro grundade på ett studium av mynten sjålva och av de kållor, på vilka dessa forteckningar bygga«. Det er for meget sagt, og Forfatteren har saaledes ikke foretaget Undersøgelser hverken af Mønter eller af Fundprotokoller i den kgl. Mønt- og Medaillesamling i København, skønt han paa Studierejse har besøgt ogsaa Danmark. Her har han vel — og ikke helt med Urette — ment at kunne stole paa Haubergs Fundfortegnelse i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1894. — Forholdene har hindret Forfatteren i at udstrække sine Studierejser til Rus-

land, og der savnes ganske Oplysninger om Møntfundene frs det Landomraade, som Goterne her sad inde med, og hvorigennem der sandsynligvis gik en vigtig Handelsvej fra Sortehavel til Østersøen; enkelte Oplysninger kunde sikkert være fremskaffel ved Korrespondance med de tjenstvillige Embedsmænd vec Montsamlingen i Ermitagen ved Leningrad. — I sin Behandling af det store Materiale sondrer Forfatteren mellem Gravfund »Strøfund« og Skattefund; de sidste er i flere Henseender de vigtigste. Et af de interessanteste Kapitler omhandler »Skattefunc som historiske Kilder«, hvor Forfatteren faar Lejlighed til a1 polemisere mod den forhistoriske Archæologi, der antager, a1 mange Skattefund er Vidnesbyrd om den paagældende Egns Rigdom og Magt. Her viser Forfatteren indgaaende ved at fremdrage Møntfund fra historisk Tid, især fra den skaanske Krig, at de store og talrige Skattefund tværtimod betyder Hærgninger og Krig. Udfra denne sikkert rigtige Grundsætning søgei Forfatteren at læse Historie ud af Fundene. Han følger saaledes i de formentlige Spor af Burgunders og Vandalers Vandringer paaviser Uroligheder i det 4. Aarh. i Slesien, Kampe ved Wesei og Lippe omkring 400 o. s. v. Og i Norden følges de skiftende »Stormcentra« i Folkevandringstiden: Fy en, Bornholm, Øland og Gulland. Det bliver ganske vist lidt mager Historie, naai den skriftlige Overlevering som her ganske fattes, men man maa være Forfatteren taknemmelig for de mange nye lagttagelser, han har fremsat. Georg Galster.