De sidste Menneskealdres kirkehistoriske Forskninger har paa mange Punkter bidraget til at kaste nyt Lys over den Gren af Reformationstidens vidtomspændende Døberbevægelse, der efter sin Stifter kaldes Mennoniter. I Modsætning til tidligere Tiders Opfattelse betoner man nu dens Egenart som et fredeligt, spiritualiserendeSamfund,der med stærkt reserveret Holdning overforalleydre

foralleydreOrdninger blot onskede at leve et stille Liv og især paa det religiose Qrnraadc at undgaa enlrvei Indblanding fra den verdslige Øvrighed. Væsensforskellig var denne Retning derimod fra de revolutionære Strømninger, der fik et saa blodigt Gennembrudidet kommunistiske Rædselsherredømme i Munster ir>3."). Fra Tyskland bredte Bevægelsen sig især til Holland, og herfra vendte senere adskillige af dens Tilhængere tilbage og bosatte sig navnlig i Nordtyskland, i Slesvig og Holsten. Efterretninger om Døberbevægelsen i Hertugdømmerne meddelte allerede O. H. Moller 1747 i Dånische Bibliothec (IX), siden har andre leveret spredte Bidrag til Oplysning om samme Emne, hvoriblandt især bør fremhæves den grundige Undersøgelse af Reimer Hansen om Gendøberne i Eiderstedt (1901), men en samlet Behandling har hidtil manglet. Dette Savn er nu blevet afhjulpet ved Geschichte der Mennoniten in Schleswig-Holstein, Hamburg und Liibeck, som Dr. Robert Dollinger 1930 haT udgivet som Bind XVII i «QuellenundForschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins«. Forfatterenvaraf Prof., Dr. Otto Scheel blevet gjort opmærksom paa dette Emne og benyttede det 1928 som Grundlag for sin teologiskeDoktordissertation,hvoraf den her foreliggende Bog aabenbarteren stærkt udvidet Udgave. Efter en — desværre vel kort — Indledning om Mennoniternes almindelige Karakter behandler Dollinger i fire Hovedafsnit Mennonitermenighederne i Friedrichstadt,iLandskabet Eiderstedt, i Gliickstadt og Fresenburg, i Hamburg-Altona og Liibeck. Særlig de første Afsnit er af Betydningfordansk Kirkehistorie, og navnlig følger man med InteresseSkildringenaf det Mennonitersamfund, som fra 1621 slog sig ned i Friedrichstadt, denne Tolerancens Oase midt i det 17. Aarhundredes Utaalsomhed. Trods ofte mangelfulde Kilder er det lykkedes Forfatteren at tegne et godt Billede af denne Menigheds Udviklingshistorie fra den første ringe Begyndelse op gennem Blomstringsperiodenc.170 0_—1740 til dens stærkere og stærkere TilbagegangfraMidten af det 18. Aarhundrede, indtil den endelig nu — efter i Efterkrigstidens økonomiske Sammenbrud at have mistet hele sin Formue — »steht auf dem Aussterbeetat«. Baade i dette og i de øvrige Afsnit lægger Forfatteren afgjort Hovedvægtenpaaat fremstille de institutionelle Forhold i Mennonitermenighederne.PaaGrundlag af en Række overordentlig omfattendeogmøjsommelige Undersøgelser af meget spredte Arkivalier,—ogsaa enkelte Aktstykker fra det danske Rigsarkiv er benyttet —, har han formaaet at klarlægge de enkelte MenighedersOrganisationog indre Tilstand, deres Forhold til Staten og til andre Religionssamfund, deres Udbredelse i de forskellige

Egne og deres betydningsfulde Indsats i erhvervsmæssig og kulturelHenseende,ligesom han ogsaa har givet værdifulde Bidrag til Oplysning om de mennonitiske Slægters Historie. Derimod kunde man have ønsket, at Baggrundsskildringen havde været noget fyldigere, og at der var vist en dyberegaaende Interesse for at fremdrage Træk til Belysning af Mennoniternes religionshistoriskeEjendommeligheder.Fremstillingen er klar og strengt saglig, men Bogen vilde have været lettere læst, om Forf. havde frigjort sig fra det paa en Gang skematiske 02 fragmentariske Præg, der kendetegner hans Form.