Man tør vel paastaa, at der i de seneste Aar er blevet noget mere Interesse for og Kendskab til Island i Danmark. Man kan maaske ogsaa have Lov til at mene, at dette i nogen Grad skyldes »Dansk-Islandsk Samfunds« Virksomhed, bl. a. dets litterære. Heri har ogsaa Bibliotekar Dr. Sigfus Bløndal taget Del. Saaledes udgav Samfundet 1923 og 1924 to Hefter Islandske Kulturbilleder af ham. Heri findes fortræffelige Smaaafhandlinger fra forskellige Omraader og Tider. »Algierske Sørøveres Tog til Island Aar 1627«, »Traditionen i den islandske Litteratur« o. s. v. Forfatterens Fremstilling er i lige Grad paalidelig og livfuld. Maaske burde især hans Skildring af Provsten Jon Steingrimsson fremhæves som et i al sin Korthed gribende Kulturbillede fra Islands dybe Nedgangstider i Slutningen af det 18. Aarhundrede.

Det er velkendt, hvilken Betydning Dr. Bløndal har haft for Kendskabet til Islandsk her i Landet ved sin Ledelse af Udgivelsenaf den store Islandsk-Danske Ordbog, men det er værd at fremhæve, at han er stedkendt mange andre Steder end paa dette sit sproglige Specialomraade. Han har en alsidig Viden, som paa forskellig Maade kommer hans islandske Forfatterskab til Gode, og som — sammen med hans ypperlige Behandling af vort Sprog — gør ham til den bedste islandske Publicist paa Dansk for Tiden. Det nyeste Vidnesbyrd herom er den fine Bog, som han sammen med Lektor Siguråur Sigtryggsson i Sønderborg nylig har faaet udgivet ved »Udvalget for Folkeoplysnings Fremme« Gammel islandsk Kultur i Billeder (Kbh. 1929). En kort, men meget oplysende Indledning og nogle ligesaa oplysende Forklaringer indrammer en Række fortræffelige Billeder fra

islandsk Kultur gennem Tiderne. Det er en Nydelse at sidde og se paa disse ypperlige Gengivelser af gamle islandske Boliger, Redskaber, Dragter, Smykker, Kirkeinventar, Bogtryk m. m. Men det er ogsaa en inciterende Maade at gøre Bekendtskab med den islandske Kultur paa. Vi skylder de to islandske Forfattere Tak for den gode Idé og den gode Udførelse, thi med den Hast, som den islandske Kultur har udviklet sig i det sidste halve Aarhundrede, bliver Arbejdet for at holde den danske Almenhed oplyst for hvert Aar mere paatrængende nødvendigt, hvis Forbindelsenmellem de to Folk skal have nogen virkelig folkelig Berettigelse.

Maatte jeg i den Forbindelse spørge: Hvornaar faar vi det Værk, som skildrer os de mange fremragende Islændinges Virksomhed og Betydning gennem Tiderne for Danmark? Det er paa Tide, at den Bog bliver skrevet. Saa vel som den anden — mindre — om de enkelte Danske, som har indlagt sig Fortjeneste af det islandske Folks Liv i Nød eller under Folkets Rejsning.