Som ottende bind i den nye række af »Quellen und Darstellungenzur hansischen Geschichte, herausgegeben vom Hansischen Geschichtsverein«, har Adolf Friedenthal udgivet Die GoldschmiedeRevals (Liibeck 1931), en bog, der også fra dansk side tør påregne en vis interesse. Ganske vist går ingen af de bevarede guld- og sølvsmedearbejder fra Reval tilbage til Dansketiden, og den ældste guldsmedeskrå fra byen går kun tilbage til år 1393; men det synes dog at man i denne kan spore enkelte mindelserfra den danske tid i Reval. Således klinger selve lavsreglernesnavn »sera« helt nordisk, ligeledes tales der om guldsmedenes»boder«, og når Revalskråen på mange punkter afviger fra den i Lybek og den efter denne som forbillede affattede Rigaskråaf 1363, er det muligvis også ældre danske eller nordiske forhold, der ligger til grund; en artikel, der ikke genfindes i skråerne fra Lybek og Riga, forbyder således guldsmedene uden lavets forlov at tilvirke kalke, kirkelige vinflasker (ampuller) og antependier af kobber, hvad der tydeligt peger tilbage på de mere primitive nordiske forhold, hvor lavene endnu ikke var så stramt fagligt organiserede, og guldsmedene derfor tillige udførtefinere arbejder i forgyldt kobber. Men selvfølgelig er guldsmedehåndværketi

smedehåndværketiReval i 15.^—16. årh. væsentlig præget af den hanseatiske Østersøkultur, blandt hvis frembringelser sølvarbejdernefra Reval indtager en hæderfuld plads. Fremhæves må, at der i guldsmedenes lade opbevares flere mesterstykker fra sengotisk tid, nemlig knivbeslag med minuskelindskrifter og spænder med trolovelsens håndslag; det lokale navn på disse og på de karakteristiske koniske spænder, som bønderne i Estland bruger, nemlig »bretze«, leder i høj grad tanken hen på nordisk »bradse«. I det 17. årh. kommer hertil en tydelig udtalt svensk påvirkning, der også viser sig i en række guldsmedes svenske herkomst. — I bogen gøres udførligt rede for lavsorganisationen ned igennem tiderne, for lødigheds- og stemplingsregler o. s. fr., og den indeholder en med stor omhu "affattet liste over de 258 kendte Revalguldsmede samt disses stempler, forsåvidt de kendes, samt over 69 kendte mestre fra småbyerne i Estland. Den ledsagesdesuden af en del gode billeder af de vigtigste af de bevaredesølvarbejder fra Sengotiken til Senempiren, og er forsynet med register og med alfabetisk fortegnelse over mestrene og deres stempler. Alt i alt en meget omhyggelig monografi over et æmne, der også for danske er af betydelig interesse.