Om Guld- og Sølvsmedekunst i Lybek har Overlærer Jhs. YVarncke udsendt en omfattende og overordentlig righoldig Monografi Die Edelschmiedekunst in Liibeck und ihre Meister, Liibeek 1927, udgivet af Statsarkivet i Lybek som 8. Bind af Veroffentliehungen zur Gesch. der Freien u. Hansestadt L. Værket, som udgør 368 Kvartsider foruden et stort Antal Plancher, er bygget paa mange Aars grundige Forarbejder, og det fra saare mange Sider indsamlede Stof er bearbejdet med den største Flid og Omhu. Efter en Række indledende Kapitler om Guldsmedehaandværkets Teknik, Værksteder, Butiksforhold, Mesterstykker, Lødigheds- og Stemplingsforhold samt om Guldsmedelavet i Lybek følger Værkets Hovedafsnit: en kronologisk ordnet Fortegnelse over samtlige kendte lybske Guldsmede (666 i Tallet) med Angivelse af deres Mærker og deres Arbejder, forsaavidt saadanne kendes. Listen begynder med Aar 1283 og strækker sig ned imod vore Dage; men naturligvis er det først fra 15. Aarh.s Midte, at man kan begynde at identificere Mærkerne. Et omfattende Studium saavel i Arkiver som i Museer ligger til Grund for Værket, og mange af de afbildede Arbejder er udmærkede Prøver paa lybsk Guldsmedekunsts Udvikling gennem de forskellige Stilperioder; særlig fortrinlige er de senmiddelalderlige og Renaissancearbejderne. Nogen stilhistorisk Bearbejdelse af det omfattende Materiale har det iøvrigt ikke ligget i Forfatterens Plan at give. — Ogsaa fra de nordiske Lande har Forfatteren indsamlet Bidrag til sit store Værk, bl. a. fra det danske Nationalmuseum, hvor flere lybske Arbejder opbevares; nævnes maa ogsaa en pragtfuld senmiddelalderlig Laagpokal med den svenske Familie Bondes Vaaben. Men naturligvis har han hentet Størstedelen af sit Materiale fra selve Lybek og dens nærmeste Omegn, og navnlig har den gamle Hansestads rige Kirkeskatte været en næsten uudtømmelig Grube for hans flittige Forskninger. En lille Berigtigelse til det iøvrigt saa nøjagtige Værk skal her gives. S. 173 er Indskriften paa en Oblatæske i Domkirken næppe helt rigtigt læst. Der maa sikkert læses: Ad mensam (ikke: mensa) domini structori iuncta (ikke: cuncta) decenter — exhibet hec sacrum cistula rite panem. Ellers giver Indskriften ingen Mening. Selv om Værket paa Grund af hele sin Art ikke egner sig til samlet Gennemlæsning, har den aldrende Forfatter dog sat et af Lybeks fremragende Kunsthaandværk et saare smukt og varigt Monument. J. O.