Paa Tilskyndelse af Professor Eli Heckscher har Ledelsen af Handelshogskolan i Stockholm og Stockholm Hogskolas Myndighedersamvirket ved Oprettelsen af et Institut for ekonomisk historia, som skal begynd« sit Arbejde i dette Efteraar. Et Skridt henimod Samling af Stockholms højere Læreanstalter, henimod Dannelsen af et Universitet er dermed sket. Der skal undervises ved det nye Institut, men i første Række skal der gøres videnskabeligtArbejde

skabeligtArbejdeaf yngre Folk under ældres Vejledning til en vis Grad paa samme Maade og i samme Retning som det danske Institut for Historie og Samfundsøkonomi (P. Munch i Historisk Tidsskrift 9. R. V 331. — E. Heckscher i Ekonomen 1929: 1). Den førende Kraft i dette Foretagende vil blive Professor Eli Heckscher, ikke mindst efter at Handelshogskolans Ledelse til Gavn for ham har taget Initiativ til Oprettelsen af et nyt Professorati økonomisk Historie uden Forelæsningspligt eller Examinationsarbejdeved selve Handelshogskolan.

Nylig er ogsaa oprettet et Professorat for Dr. Niels Ahnlund, et Professorat ved Stockholm Hogskola. Selv om det ikke er direkte udtrykt, sigter det ny Embede fortrinsvis mod Stadshistorie. Stockholm Stad er Donator.

Dr. Bertil Thyresson har i sin Bog Sverige och det protestantiska Europa från Knåredfreden till Rigas erovring (Uppsala 1928) paa 300 tæt trykte Sider skildret Gustaf Adolfs Udenrigspolitik 1613_—22. Hertil er benyttet ikke blot svensk Arkivmateriale — saaledes som i tidligere Behandlinger af Emnet — men ogsaa i udstrakt Grad det danske Rigsarkiv, saavel som Stat sarkiv erne i Berlin, Liibeck, Marburg og Schwerin. Skildringen er klar og grundig og overordentlig detailleret — selv aldrig afsendte Depecher og Instrukser er vidtløftigt gengivne. Der er saaledes opnaaet en sikker Viden om Emnet, man kan næsten sige fra Maaned til Maaned inden for det behandlede Tidsrum. I det hele har Grundigheden ikke skadet Overskueligheden, selv om man kunde ønske, at Forf. i noget højere Grad, end sket er, havde fremhævet Hovedlinierne i det politiske Spils fine og indviklede Væv. En stærk Ensidighed ligger i Emnets Natur og kan næppe undgaas, selv om man kan beklage, at den diplomatiske Historie er saa fuldstændig skilt fra den militære. Og Arbejdet har det Fortrin for lignende, navnlig tyske Værker, at Emnet i sig selv frembyder stor almen Interesse; her ligger Kimen til, hvad der udfoldede sig senere under Sveriges Deltagelse i Trediveaarskrigen.

Trods den stærkt objektive og udelukkende refererende Fremstillingsmaade giver Bogen et levende Indtryk af Gustaf Adolfs overlegne diplomatiske Dygtighed. Kongen har skarpt Blik for Helheden, og som allerede Karl IX søger han Støtte i Kampen mod Polen gennem Appel til den protestantiske Fællesfølelse. Hans egentlige Maal er dog at bringe Sverige ud af dets i udenrigspolitisk Henseende saa svækkede og isolerede Stilling. Ogsaa

da han senere arbejder for at indordne baade Danmark og sit eget Rige i et almindeligt evangelisk Forbund, er hans Hovedinteresse den at afskære Christian IV fra at drive en mod Sverige fjendtlig Politik. Først med Udgangen af det behandlede Tidsrum, da Habsburgernes Magtstilling begynder at blive truende for Landene ved Østersøkysten, faar hans Politik en virkelig antikatholsk Braad ved Siden af den antipolske og antidanske.

Christian IV.s Stilling var til at begynde med langt fordelagtigere ; han var tysk Rigsfyrste, havde gode Familieforbindelser, nød almindelig Prestige. Men han evnede ikke som Gustaf Adolf at anlægge store Synspunkter, Betydningen af den evangeliske Union saa han saaledes ikke. Hans Forkærlighed for Legitimitetsprincippet stemte ham gunstigt for Spanien og Polen i Modsætning til Sverige og Nederlandene, hans Følelse af Fyrstemagtens Betydning kølnede hans Forhold til Hansestæderne. Klarlæggelsen af Sveriges Politik i disse Aar virker dog til en vis Grad som en Retfærdiggørelse af Christian IV.s Holdning i det nordiske Spørgsmaal, idet det slaas fast, hvor gennemgribende og næsten uundgaaeligt Modsætningsforholdet mellem Danmark og Sverige var. Johanne Skovqaard.