Den lokalhistoriske Forskning blomstrer for Tiden i Danmark. Naar her skal omtales nogle af dens Frembringelser fra de seneste Aar, vil vi begynde med den største og stateligste af de udkomne Købstadshistorier: Odense Bys Historie (1926), udgivet af Rektor H. St. Holbech og med Bidrag af flere kyndige Forfattere. Udgiveren skriver selv om Byens almindelige Historie fra 1770 — det Aar, da dens Presse blev grundlagt — indtil vore Dage. H. V. Clausen behandler Byens ældste Historie, Holger Hansen Tiden fra Frederik II til 1770, Hugo Matthiessen Byens gamle Bygninger, Chr. Axel Jensen Kirkernes Bygningshistorie, V. Hermansen Kirkernes Inventar, C. Fl. Steenstrup Erhvervslivets Udvikling, H. V. Rygner Byens Vækst, Erh. Mørch Militæret, Chr. M. K. Petersen Musik og Skuespil fra 1770 til vore Dage. Dette Samleværk afløser C. Th. Engeltofts bekendte Byhistorie, og det maa indrømmes, at det her er lykkedes at forene det videnskabelige Krav med en let, populær Form. Der er givet en Fremstilling, værdig den tredjestørste danske By og med et Indhold, der derfor naturligvis ogsaa belyser mere almene Træk i det danske Folks Udvikling.

Der er noget af Landets Historie og navnlig »Kulturhistorie«
i hver Bys og hvert Sogns Historie. Skagens Bys Historie (1928)

af C. Klitgaard omhandler en af vore mest særprægede Byer, og den er selvfølgelig meget grundig og yderst detailleret; en Indvending mod Bogens Plan kan det maaske være, at der ikke er viet et særligt Kapitel til den interessante Side af Byens Liv, der udgøres af Strandinger og Redningsforhold. Det hører som bekendt til Klitgaards Metode i ikke ringe Grad at lade FortidensAktstykker tale for sig selv, en Fremgangsmaade, der er fulgt endnu stærkere i L. F. la Co ur: Korsør, Bidrag til Egnens, Byens og Havnens Historie (1925). La Gour har, som han selv fremhæver, helt igennem foretrukket, naar det lod sig gøre, at optage »Fortidens Akter og Dokumenter uden Ændringer og Forkortelser«,idet han mener, at dette som Regel vil »have større Betydning end at gengive Indholdet af denne med sine egne Ord«. Det er dog et Spørgsmaal, om ikke en Bog derigennem bliver alt for tung, omstændelig og ulæselig. Forfatteren kommer til at arbejde for lidt med Stoffet, og det væsentlige bliver ikke skilt fra det uvæsentlige.

En tredje dansk Havneby bliver belyst i sin historiske Udvikling af E. Kro man i hans Bog: Marstal Søfart indtil 1925 (1928), en meget solid Fremstilling, der ved sit Emne og Behandlingen af det yder endel af almindelig Interesse for nordisk HandelshisLorie.

Et Landsogns Historie, udarbejdet, som det synes, efter Opfordring og paa Bekostning af en interesseret Kres af Beboere, giver Poul Lindholm i Bogen: Almind Sogn i Brusk Herred (1927), et Arbejde, der ikke holder sig til Sognets almindelige Historie og de kommunale Forhold, men ogsaa skildrer de enkelte Ejendommes Historie i de sidste 300 Aar. »Jeg synes«, skriver Forfatteren, »at det har sin store Betydning, at enhver Almindmand kan føre sin Ejendoms Historie 300 Aar tilbage«. Mest almen Interesse har et Afsnit, »Af Folkelivets Saga«, der bl. a. gennem enkelte velskildrede Eksempler belyser baade Smaamands og Gaardmands Livsførelse, som den har været i Mands Minde. I Forbindelse med denne Bog kan der være Grund til at nævne Søren Vasegaard: Fra Klejstrup Sogn (1926), et Bidrag »til Belysning af himmerlandsk Bondekultur i 70-erne«, helt igennem bygget paa Barndomserindringer, der imidlertid har været underkastet en vis videnskabelig Kontrol; Bogen er hverken »Folklore« eller Lokalhistorie paa den sædvanlige Maade, men snarere i egentlig Forstand en »Topografi«.

Fhv. Minister Thomas Larsen har nu udgivet tredje og
sidste Bind af En Gennembrudstid (1927), det store Værk, hvori
han behandler Vendsyssels Historie gennem sidste Halvdel af

det 19. Aarhundrede, og hvis første Bind gav en saa ypperlig Skildring af folkelig Grundtvigianisme. Det foreliggende Bind behandlerden økonomiske Udvikling i Vendsyssel. Det er et meget alsidigt Stof, Forf. her har draget ind under sin Skildring, og med god Grund dvæler han ikke mindst ved de moderne Trafikmidler,hvis Betydning for en saa afsides Landsdel har været særlig iøjnefaldende. For Tallene glemmer Thomas Larsen ikke de enkelte Mennesker og deres Indsats, og særlig smukt er, hvad han beretter om Smaafolks nøjsomme Liv og deres heroiske Kamp for at aftvinge Jorden det daglige Brød.