I sit testamente bestemte den bekendte amerikanske bogelskerog rigmand, W. Fiske (d. 1904), professor ved Cornell Universitet, til hvilket han skænkede hele sin islandske bogsamling,at der årlig skulde udgives et skrift vedrørende Island for en del af renterne af den efterladte formue. Islandica er denne skriftrækkes titel. Islænderen H. Hermannsson blev fra begyndelsenaf bibliotekar ved samlingen —- senere professor ved universitetet —_•, og han kom naturligt nok til at blive udgiveren af de skrifter, som Fiske havde tænkt på. Det har H. Hermannssonmed stor flid og trofasthed besørget. Han har, foruden store kataloger over samlingen, der stadig forøges, udgivet en statelig række på 18 bind. Deraf er 4 bibliografiske værker og fortegnelser over isl. bøger, trykte i 16. og 17. årh. (Islandica vol. I, 111, V, XIII; IX, XIV), samt en fortegnelse over isl. tidsskrifter til 1874 (XI) og de gamle isl. og norske love (IV). De øvrige bind er dels originale afhandlinger (som II: The Northmen in America), dels udgaver af isl. middelalderlige skrifter (som VIII: Lof lyginnar af Th. Halldorsson, X: Annalium farrago, af biskop Gisli Oddsson),o. s. v., hvilke alle har deres betydelige interesse. Det næstsidste bind, Islandica XVII, er en redegørelse for to kartografer,biskop Gudbr. Thorlaksson og Th. Thorlaksson; det drejer sig om kort over Island. Forf. giver en udmærket og vist udtømmendeoversigt over de pågældendes kartografiske virksomhed med gengivelse af kortene m. m. Fremstillingen er meget klar og fyldestgørende. Sidste bind, Islandica XVIII, handler om »Sir Joseph Banks and Iceland«. J. Banks, der var en engelsk naturforskerog rigmand (1743—1820), foretog en rejse til Island i efteråret 1772. Han kom til Island i slutningen af august og foretogrejser i sydlandet i de følgende måneder. Forf. skildrer denne episode så godt som det lader sig gøre; nogen sammenhængenderedegørelse

hængenderedegørelsefra Banks' hånd haves ikke. Banks var en overmåde redelig mand, der fattede varm interesse for, ja kærlighedtil Island og beskæftigede sig senere meget med Island og islandske forhold og viste på flere måder sin kærlighed til landet, f. eks. under de vanskelige krigstider. For alt dette gør forf. udførlig og anskuelig rede. Af særlig interesse er Banks' tanker og udtalelser om Islands statslige stilling. Han mente, at det var meget bedre for landet at være knyttet til England. Det er meget interessant at læse herom. Bogen ledsages af mange gode billeder, ikke blot af Banks selv, men også af islandske gårde og huse, Geyser og Hekla, isl. dragter o. s. v.

Prof. Hermannssons udgivervirksomhed er meget fortjænstfuld; utvivlsomt vil der endnu fra hans hånd kunne ventes mange gode bidrag til isl. litteratur- og kulturhistorie indenfor det tidsrum, han særlig sysler med. Finnur Jonsson.