Et godt Overblik over Saxo-Traditionen giver Apoteker Sibbernsens Saxobog (1927), redigeret af C. Behrend, R. Paulli og Carl S. Petersen og bekostet af den Mand, efter hvem Bogen har Navn. Her er Fragmenterne af de middelalderlige Saxo- Manuscripter for første Gang reproducerede alle til Hobe, endvidere Gengivelser af Titelblade og Førstesider af de ældste Udgaver og af Vedels, Schousbølles og Grundtvigs Oversættelser, først og fremmest en klar og kyndig Vejledning af Overbibliotekar Carl S. Petersen, der fortæller, hvorledes de forskellige Generationer tog Arbejdet op med Saxos store Værk, omskrev, udgav og oversatte det, og hvorledes Bearbejdelser, Udgaver og Oversættelser kom til at bære Præg af den Tid, i hvilken de blev til. En Fortegnelse over Litteraturen om Saxo slutter Bogen.

Efter femten Aars Udgiverarbejde er det nu lykkedes Fru Dr. phil. Lis Jacobsen at afslutte sin Udgave af Peder Palladius' Danske Skrifter (udgivet for Universitetsjubilæets danske Samfund). Ved Fremkomsten af det første Hefte heraf blev der her i Tidsskriftet (8. R. 111 205_—206) af nuværende Overbibliotekar Carl S. Petersen gjort Rede for de Principper, som har været ledende for Udgivelsen, og der blev ved samme Lejlighed udtalt, at Udgaven »efter alt at dømme vilde blive meget fortrinlig«. Denne Formodning har fuldt ud vist sig at være rigtig. Der foreligger nu for første Gang en virkelig videnskabeligt tilfredsstillende Udgave af en Forfatter, der i vor Kirke- og Litteraturhistorie indtager en saa fremragende Plads, at Udgivelsen af hans Skrifter maatte anses for en Ærespligt for dansk Videnskab. Ganske vist kunde man have ønsket, at Udgaven ogsaa havde omfattet Palladius' latinske Skrifter, som i Samtiden gjorde hans Navn europæisk bekendt, men saavidt har »Danske Samfund« ikke ment at kunne strække sig.

Foruden den omhyggelige Tekstbehandling maa man i den

foreliggende Udgave særlig fremhæve de ofte meget fyldige Indledningertil de enkelte Skrifter, der indgaaende behandler de højst forskelligartede Problemer, der knytter sig til de palladianske Skrifter. Paa mange Punkter er Udgiveren kommet til nye og interessante Resultater — saaledes f. Eks. m. H. t. Grundlaget for Palladius' Bearbejdelse af Skrifter af Savonarola (II 133 ff.), af Ochino (II 85 ff.), af Melanchton (111 269 ff.) og især af Luther, baade hans Katekisme (I 1 ff.), hans Enchiridion (I 28 ff.) og hans Bedebog (I 241 ff.).

Særlig Interesse knytter der sig naturligvis til Udgivelsen af Visitatsbogen (V 1 ff.). Udgiverens Arbejde har paa dette Omraade formet sig i direkte Modsætning til Svend Grundtvigs Udgave fra 1872, og modsat alle de tidligere, mere eller mindre bearbejdede Udgaver er der her for første Gang leveret en nøjagtig Gengivelse af Hovedhaandskriftet i Thott. 2041 b. 4^to. Visitatsbogens Affattelsestid mener Udgiveren at kunne fastsætte til Efteraaret 1543.

Ogsaa de Noter, der ledsager hvert enkelt Skrift, bringer mange gode Oplysninger, omend man ofte kunde have ønsket dem lidt fyldigere, især i historisk Henseende, og de i det hele ikke kan frikendes for at bære et noget ujævnt Præg.

Alt i alt maa det dog siges, at Opgaven er løst paa en Maade, der er baade Palladius og Udgiveren fuldt ud værdig, og som tillige gør Udgaven vel skikket til at tjene som Mønster for Arbejder af lignende Art. Bjørn Kornerup.