I Løbet af 1926 er udkommet forskellige Bidrag til Københavns

Den kendte Forsikringshistoriker cand. polit. Kr. Thorsen har med et stort og smukt udstyret Skrift: Det kongelig oktroierede Sø-Assurancekompagni 1726^—1926 givet et betydeligt Bidrag til dansk Søforsikrings Historie. Værket har først og fremmest forsikringstekniskog forsikringshistorisk Interesse og ligger for saa vidt udenfor dette Tidsskrifts Rækkevidde. Samtidig giver det dog ogsaa Oplysninger om Handelslivet og dets Vilkaar gennem Tiderne. Særlig omfattende er de ikke. For den ældre Tids Vedkommendehar Forfatteren været henvist til spredte Notitser i Rigsarkivets Regnskabsprotokoller og Afregninger med Statens Kreditorer, for Kompagniets egen Virketid har det været en Mangel, at dets Arkivalier er ufuldstændigt bevarede. Særlig beklagerman, at det aabenbart ikke har været muligt at opstille en Statistik over Handelsekspeditioner, for hvilke der gennem de 200 Aar har været tegnet Assurance. I første Halvdel af 17. Aarhundrede kan det konstateres, at man i Holland og Hamburg har forsikret navnlig det ostindiske Kompagnis farefulde Farter.Formodningen om, at der allerede i de sidste Decennier af 16. Aarhundrede er tegnet Søforsikring for danske Skibe er maaske rigtig, men dog væsentlig bygget paa Fortolkninger og Slutninger. I »Admiralskabs«institutionen at finde en Forløber for Søassurance hænger vel sammen med den gammelkendte Tilbøjelighedtil altid at spore historiske Fænomeners Oprindelse saa langt tilbage som muligt. Selskabets Oprindelse skyldes dels den merkantilistisk bestemte Uvilje over, at der ved fremmed Forsikringgik Penge til Udlandet, dels det praktiske Forhold, at det altid viste sig forbundet med Vanskeligheder at faa forfaldne Erstatningerudbetalt. Af Præmietarifferne faar man Oplysning om den større eller mindre Risiko, som var knyttet til de forskellige

Handelsruter, og om Assurancens Betydning i de samlede Omkostninger.Direktions - og Generalforsamlingsforhandlinger giver værdifulde Meddelelser om Forsikringen under det 18. Aarhundredesstore Søkrige af Skibsladninger, som ifølge de neutrale Handelsregler var lovlige, efter de krigsførendes Paastande, det modsatte. Den store Fortjeneste paa disse Risikoer giver et Holdepunktved Vurderingen af Vilkaarene for den neutrale Handel og Skibsfart. Man lægger ogsaa Mærke til, at Kompagniets opsparede Formue slap mærkelig heldigt gennem Ulykkerne ved det 19. Aarhundredes Begyndelse. Skildringen er et af de Bidrag, paa hvilket det alene er muligt efterhaanden at opbyggeen almindelig Dom over Pengekrisens Virkninger og Følger. Til Slutning et Par Anker, — mod Gentagelsen (S. 290) af den gamle Myte, at Englændernes Angreb 1807 var en Følge af positiv Viden om Tilsitaftalerne, og mod den stadig mere almindelige Tendens til at gengive Malerier, ikke efter Fotografier, men paa Grundlag af en Kunstners Eftertegning. I Virkeligheden svarer det til en Historikers Benyttelse af sekundære Kilder, hvor den primære er bevaret.

Til Haandværkerstandens Historie meddeles Bidrag i H. Hjorth-Nielsen: Københavns Slagterlaug 1451^—1926 og Carl P. Nielsen og R. Berg: Danmarks Bogbindere gennem 400 Aar. Selvfølgelig maa de to Bøger blive meget forskellige. Førstnævnte Arbejde belyser et Haandværk, for hvilket Handelen spiller den allerstørste Rolle, sidstnævnte, et Erhverv, som nærmer sig Kunstindustrien.Slagternes Gerning var af Betydning for Befolkningens daglige Liv og Forsyning. Bogbinderiet er alene af Interesse for snævre og udvalgte Kredse. Slagterlaugets Gerning var bestemt ved de hjemlige Forhold — derfor saa godt som ganske upaavirketaf Ziinften — Bogbinderne var i deres Arbejde afhængige af udenlandske Forbilleder, stod derfor i nærmeste Forbindelse med tyske Fagfæller og var underkastet deres Laugsskikke. Forskellenpræger de foreliggende Bøger. I dem begge fortælles udførligtom Laugenes indre Liv, deres Kampe mod Frimestre, Bønhaserog Fuskere, deres Forhold til Statens og Kommunens forskelligeMyndigheder. Utvivlsomt er Slagterbogen i denne Henseendeden righoldigste. For en Del hænger det sammen med Laugets langt større samfundsmæssige Betydning, for en Del sikkert ogsaa med Forfatterens større Fortrolighed med de arkivalskeKilder. Bøgernes Mangel er Fremstillingen af den almindeligeBaggrund. Skildringen af Danmarks Bogbindere indeholder et pragtfuldt Billedmateriale — Gengivelser af gamle Bogbind — som har blivende Betydning, men giver ingen nævneværdige

Bidrag til Oplysning om det egentlige Haandværk og de forskelligePaavirkninger, som har gjort sig gældende. I Bogen om Slagternelægger man Mærke til den utilfredsstillende Fremstilling af Laugsreformen ved det 18. Aarhundredes Slutning og sætter Spørgsmaalstegn ved Tilbøjeligheden til at betragte Regeringens Laugspolitik som ensidig bestemt ved Varetagelsen af ForbrugernesInteresse. Spørgsmaalet er adskilligt mere kompliceret, men henleder Opmærksomheden paa mange og stadig uløste erhvervshistoriskeProblemer. Endnu mangler en udtømmende Belysning af det danske Laugsvæsens Historie med Undersøgelser af LaugenesOprindelse og Karakter, deres større eller mindre Afhængighedaf Udlandets Forhold saavelsom af Enevældens Politik overfor dem. De enkelte Laug har i de senere Aartier vist stor Interesse for deres Historie og bragt betydelige Ofre for at faa den oplyst —- ikke mindst de to foreliggende Bøger er Vidnesbyrdderom — det er derfor et nærliggende Ønske, at de ogsaa en Gang ved forenede Kræfter og ved Forskere med de nødvendigevidenskabelige Forudsætninger stræber at tilvejebringe et tilfredsstillende Arbejde om det samlede Laugsvæsen.

Under Titlen Byens Skole har to kendte Skolemænd og historiske Forfattere: Hans Kyrre og H. P. Langkilde med Understøttelse af Københavns Kommunalbestyrelse udgivet en velskrevet Skildring af Københavns kommunale Skoles Historie fra Reformationen til vore Dage. Ifølge Forordet har Forfatterne stræbt at indføre Skolevæsenets Historie som et Led i Byens aandelige og materielle Udvikling og paavise dets Sammenhæng med de økonomiske og sociale Strømninger, der har gjort sig gældende. Resultatet er blevet et Arbejde, som paa tilfredsstillendeMaade har løst den stillede Opgave. Ganske vist savner man en nærmere Redegørelse for Reformationens Betydning for Skolevæsenets Udvikling — af Skildringen at dømme synes den at have været mærkelig ringe — til Gengæld faar man megen Oplysning om Pietismens og Rationalismens dybtgaaende Indflydelse.Paa disse Omraader har det selvsagt været Forfatterne umuligt at give væsentlig nyt. I dette Tidsskrift er der særlig Grund til at fremhæve den store Flid, hvormed de er gaaet i Gang med de bevarede Arkivalier og af et spredt Materiale og paa Grundlag af talrige Enkeltoplysninger har givet et værdifuldt Billede af Skolevæsenets Forhold og Arbejdsvilkaar, navnlig i 18. Aarhundrede. For første Gang faar man fat paa de enkelte Skoler — Magistratens, de 32 Mænds, Kirkeskolerne og de mange privateSkoleholdere — og bliver i Stand til at holde dem ude fra hverandre. Der er paa dette Omraade gjort et Oprydningsarbejde,

som har blivende Værd. Skildringen giver et levende Indtryk af
Skolevæsenets vanskelige økonomiske Kaar og Skoleholdernes
bitre Kamp for Tilværelsen. Ax. L.