1. Skiftet efter Tordenskiold.

Kaptain Bergersen omtaler i sit ovennævnte Værk den Langsomhed, hvormed Tordenskiolds Bo behandledes al Skifteretten, og den for denne Ret beskæmmende Omstændighed, at der ved Indbrud i Skifteretten blev stjaalet et ret betydeligt kontant Beløb af Boets Midler. Hvad Langsomheden ved Boets Behandling angaar, maa man dog ikke lade ude af Betragtning, at det var et ualmindeligt indviklet Bo at opgøre, da dette ikke kunde ske, førend Prisepengenes Beregning var endelig afsluttet, alle Skibsregnskaber, der berørte Boet, reviderede og deciderede, og før talrige Processer, hvortil Skiftet gav Anledning, var afsluttede.

Foruden over ovenstaaende anker Forfatteren særlig over: 1) at Tordenskiolds Prisepenge »for det første blev reduceret med over 10,000 Rdl.«, 2) at der ved Kongl. Resolution i 1729 blev taget Bestemmelse om, at de af Fjenden sænkede Skibe ikke maatte medtages ved Beregning af Prisepenge, hvilket fik en stor Betydning for Tordenskiolds Prisepenge for det marstrandske Bytte, og 3) over den rent ud utrolige Smaalighed, hvormed Revisionen behandlede Tordenskiolds Regnskaber.

Jeg skal her ganske objektivt, og saa godt det kan lade sig gøre paa en begrænset Plads, søge at udrede Hovedlinierne i Rettens Behandling af Tordenskiolds Mellemværende med den Kongl. Kasse og skal derved søge at belyse de ovennævnte Ankepunkter.

Inden jeg gaar over til denne Behandling, maa jeg dog forudskikke
nogle Bemærkninger.

Tordenskiold brugte i de sidste Aar af sit Liv mange Penge,
dels til privat Brug (Husførelse m. m.), dels til sine Handelsforetagenderog
til at hjælpe andre med Laan og Gave samt

endelig til den forestaaende Udenlandsrejse. Han modtog derfor

— hvad der var en særlig Begunstigelse — forskudsvis Prisepenge, ligesom han ogsaa i Stedet for disse lod sig udlægge Skibe og Ladninger, og endelig købte han paa Priseauktionerne adskillige Varer. Disse Ladninger eller Varer betalte han undertiden kontant, og undertiden lod han Betalingen henstaa til den endelige Opgørelse af Prisepengene, som han jo desværre ikke kom til at opleve.

Da Boet naturligvis var meget interesseret i at faa en Opgørelse af Tordenskiolds Mellemværende med den Kongl. Kasse, anmodede det Admiralitetet om en saadan. Dette imødekom Ønsket ved en Skrivelse af 6. Marts 1724¹ til Søetatens Generalkommissariat, hvori det gjorde opmærksom paa, at en endelig Opgørelse paa det Tidspunkt ikke kunde gives, blandt andet fordi Priseregnskaber for de i Norge behandlede Prisesager endnu ikke var indsendte af Jonas Barth, men at man mente, at Tordenskiold forskudsvis havde oppebaaret mere i Prisepenge m. m., end der tilkom ham, hvilket fremgik af den med Skrivelsen fulgte Ungefehrlig Overslag paa hvad Prisepenge afd. Viceadmiral Tordenskiold skulle tilkomme og hvad han derimod formenes at have oppebaaret og maa decourteres.

Da dette Overslag har Betydning for Belysning af de førnævnte
»over 10,000 Rdl.« og hele Sagens Behandling, skal jeg
af dette gengive en forkortet Extrakt.

---

1 Adm.'s Kopibog 1724.

Oversigten, der kun handler om Priser for Aarene 1717—19,
er kun omtrentlig, og Admiralitetet har ganske naturlig ved denne
foreløbige Opgørelse søgt at være paa den sikre Side.

Denne Oversigt blev nu af Søetatens Generalkommissariat tilstillet Søe-Etats Fiskalen, for at denne kunde varetage Statens Interesse under Skiftebehandlingen. Fiskalen lagde Overslaget til Grund for sit Indlæg i Skifteretten, der efter en ret udførlig Procedure afgav sin Kendelse den 12. November 1727¹.

Kendelsen gennemgaar Oversigten Punkt for Punkt, idet
der dog endnu er tilkommet en som Pkt. 11 angivet Prise.

---

1 Findes i Mappen med Bilagene til Sterfboet.

Jeg skal ikke komme ind paa Skifterettens udførlige Præmisser,
men nøjes med Konklusionerne, idet Nummerordenen er
den samme som i Overslaget.

Det samlede Resultat bliver altsaa, at Sterfboet i Stedet for
10,087 Rdl. 41 $ efter foranstaaende Decisioner er skyldig til
Hans Majestæts Kasse et Beløb paa 1941 Rdl. 43 Va jB.

Som man vil se af ovenstaaende Decision, blev Tordenskiolds Bo af Skifteretten værget mod uretmæssige Angreb fra forskellig Side. Enkelte Poster henvistes til privat Søgsmaal, og Post Nr. 3 udsattes til nærmere Undersøgelse. Med Hensyn til Fregatten Elisabeths Ladning maa man indrømme, at Skifteretten endog har optraadt med megen Hensynsfuldhed imod Boet.

Sagen var altsaa paa det Tidspunkt (Novbr. 1727) endnu ikke moden til endelig Afgørelse, da forskellige Oplysninger manglede, og adskillige Processer maatte føres, men Utaalmodigheden blev større og større, ikke • alene hos Tordenskiolds Arvinger, men ogsaa hos alle de Søofficerer, der i Modsætning til Tordenskiold ikke havde faaet noget af deres Tilgodehavende af Prisepengene. For nu at faa Sagen endelig sluttet, bestemtes det ved Kongl. Resolution af 11. April 1729¹ paa Admiralitetets Memorial af 11. Marts s. A.¹, at der skulde nedsættes en Kommission bestaaende af 3 Medlemmer af Admiralitetet, der ikke havde nogen Andel i Prisepengene fra Marstrand, for at undersøge, »om de anførte Skibe og Varer, hvorfor Prisepengene prætenderedes, virkelig Os og Vores Kasse er kommen til Nytte, eller hvor de ere afblevne, og hvortil de ere employerede, item om de opbragte og konfiskerede samtlige Skibe, som rette Priser efter Prisereglementet kan ansees, og hvormeget da siden enhver med Rette udi alt af Prisepengenes hele Beløb kan tilkomme«.

I en Forestilling fra Finanskollegiet om de Marstrandske Prisepenge fra Maj 1729² udtales, at det ikke er i Overensstemmelsemed Søe-Artiklerne, at der er fastsat Prisepenge for de af Fjenden ved Marstrand sænkede eller ruinerede Skibe. Ved Kongl. Resolution af 9. Juni s. A.² bestemtes det, at Prisepengene

---

1 Protokol over Søetatens Kongl. Resolutioner 1729 Nr. 85.

2 Finanskollegiet. Assignationskontoret. Kongl. Resolutioner Juni^— Decbr. 1729.

for det Marstrandske Bytte skulde reduceres med 6000 Rdl., hvortil de 4 af Svenskerne sænkede Orlogsskibe: Halmstad, Stettin, Calmar og Frederica oprindelig var vurderede¹. I Resolutionenudtaler Kongen: »Saa ville vi og, at der efter bemeldte Søe-Articler, stricte skal forholdes, at Officererne ikke noget for de af Fienden selv i synkskudte og ruinerede Skibe kand gotgiøres, men allene for de fjendtlige Skibe, som de selv paa saadan Maade virkelig have ruineret«.

Tordenskiold mistede herved ca. 600 Rdl. (Vio af den ovennævnte
Sum), men samtidig fik han for en anden Del af det Marstrandske
Bytte rigelig Erstatning.

I Memorial af 26. September 1729² henledede Admiralitetet nemlig Kongens Opmærksomhed paa, at der ved Skifterettens tidligere omtalte Kendelse af 12. November 1727 angaaende Fregatten Elizabeth af det Marstrandske Bytte, der af Kongen var overladt Tordenskiold mod Afdrag i Prisepengene, var beredt Kongens Kasse et føleligt Tab, hvorfor Admiralitetet henstillede, at Spørgsmaalet om, hvorvidt Elisabeth skulde betragtes som Krigsskib eller Handelsskib, indankedes for en højere Domstol, men Kongen resolverede, at det skulde have sit forblivende med den af Etatsraad Foss afgivne Sentence, »der grunder sig paa Coutume«. Der tillagdes derved Sterfboet 1/_l af Skibets og Ladningens Værdi i Stedet for oprindelig 1/₁₀.

Den i 1729 nedsatte Kommission til Gennemgang af og endelig Fastsættelse af Prisepenge afgav sin Opgørelse for Tordenskiolds Prisepenge den 16. Februar 1731³, og paa Grundlag af denne og øvrige Oplysninger udarbejdedes nu ved Søe-Etatens Bogholder Kontor den endelige Opgørelse af Boets Mellemværende med den Kongl. Kasse, der indsendtes den 29. Maj 1731⁴. I denne Opgørelse,der i Modsætning til »det ungefehrlige Overslag« gaar helt tilbage i Tiden til 1711, medtages adskillige Priser ni. m., der ikke vare omtalte i Overslaget. Endvidere fradroges i alle Prisepenge en Afgift paa IV3 pCt. Om denne Afgift udtales, at det er den sædvanlige for Stempel og Incassoomkostninger. I Opgørelsen er endvidere optaget de Summer, Boet skulde tilsvare paa Grund af Revisionens Antegnelser paa Skibsregnskaberne, endelig er optaget Værdien af de føromtalte 170 Ruller Sejldug fra Skibet

---

1 Den oprindelige Opgørelse over de Marstrandske Prisepenge se Skifteprotokol Nr. 2 Pag. 4088 og flg.

2 Protokol over Søetatens Kongl. Resolutioner 1729 Nr. 264.

3 Admiralitetets Kopibog 1731 Pag. 830.

4 Findes som Bilag til Kommissionsdom af 13/₁₀ 1741 i Mappe Nr. 3 med Sterfboets Bilag.

de Lindeboom og de 48 Tdr. Allun fra Skibet Engel Michael, Varer, som Tordenskiold havde modtaget, uden at det var muligt for Boet at føre Bevis for, at Varerne var betalt. Man kan vist nok gaa ud fra, at disse Poster ikke har været betalt, da Boet ikke har kunnet føre noget Bevis herfor, og da de Kongelige Regnskaber ikke udviste noget om Betaling af disse Poster. Ved den endelige Opgørelse steg Boets Gæld til den Kongl. Kasse fra de førnævnte 1941 Rdl. 43^x/₂ Æ til 6719 Rdl. 54 /?.

Denne Opgørelse (Likvidations-Regning) indsendtes 29. Maj 1731 af Generalkommissariatet til Kongen. I Forestillingen henstilledes til Kongens Velvilje at eftergive de 2 ovennævnte »dubiøse Fordringer«, og om Regnskaberne udtaltes i samme Forestilling, at de som sædvanlig var revideret og decideret paa det skarpeste, og tilføjedes, at »hand (Tordenskiold) stedse var udkommanderet og ikke kunde udrede sig for en Expedition, førend hannem en anden allernaadigst blev opdraget, saa han desformedelst ikke har havt Lejlighed i Tiide at vigilere for sin egen Rigtighed til sin Precaution«.

Om Restsummens endelige Fastsættelse faar man Oplysning
ved Paategninger paa den førnævnte Opgørelse af 31. Maj 1731.
Disse er saalydende:

Vi har nu fulgt Mellemværendet mellem den Kongl. Kasse og Boet fra »det ungefehrlige Overslag« til det endelige Resultat. Det fremgaar af ovenstaaende, at der ikke er afkortet Tordenskiold »godt 10,000 Rdl. i hans Prisepenge«. Der er overhovedet bortset fra Reguleringen af de marstrandske Prisepenge ikke fradraget ham andet end den almindelige iy₃ pCt.'s Afgift.

Hvad Prisepengene for det Marstrandske Bytte angaar, da var disse efter Admiralitetets første Opgørelse 7084 Rdl. Herfra maa dog først trækkes ca. 130 Rdl., da Værdien af Fregatten Elisabeth's Ladning, som Tordenskiold fik Kongens Tilladelse til at overtage, blev nedsat med 1314 Rdl., og endelig maa af Restsummen fradrages l1l¹/_BpCt. til Stempel m. m. med 82 Rdl., hvorved den endelige Sum vilde blive 6872 Rdl., medens der ved den endelige Opgørelse paa denne Konto blev godskrevet Boet et Beløb paa 6891 Rdl. 35 jg. En Nedsættelse for enkelte af Prisernes Vedkommende er i alt Fald rigelig opvejet ved Forøgelse af Prisepengene for Fregatten Elisabeth, hvilket Forfatteren ikke nævner. Det forekommer mig derfor ikke berettiget, naar Forfatteren skriver, at den endelige Opgørelse af denne Post fik stor Betydning for Tordenskiolds Prisepenge.

Hvad endelig Revisionen angaar, da er denne nødvendigvis altid smaalig, og den skal være det. Det er Revisionens Opgave at finde, om der er lovlig Hjemmel for hver Udgift, stor eller lille. Og naar en saadan Hjemmel ikke findes, skal Revisionen gøre Antegnelse. Men Generalkommissariatet og Kongen har ikke været smaalige, da Revisionens Antegnelser paa Tordenskiolds Regnskaber blev forelagt dem. Kommissariatet henledede KongensOpmærksomhed paa de særlige Forhold ved disse Regnskaber,hvorefter Kongen eftergav Alt, undtagen de 5 Rdl. paa Mynden's Regnskab, hvor der antagelig maa have foreligget særlige Grunde. Dette omtaler Forfatteren ikke, ligesaa lidt som han nævner, at de 800 Rdl., der blev givet Tordenskiolds

---

1 Regnskaber fra Snau Ormen 1711 og 1712, Fregat Hvide Ørn 1716, Orlogsskib Ebenezer 1718.

Moder, blev bestemt til at betragtes som en kongelig Gave, der blev refunderet Boet ved tilsvarende Afdrag i Gælden. Og endelig blev de 2 store »dubiøse Fordringer« for Sejldug og Allun eftergivet Boet.

Jeg mener efter ovenstaaende at have paavist, at der ved Boets Behandling ved Skifteretten og ved Højesteret er vist Retfærdighed, og at der fra Kongens og Autoriteternes Side er vist Hensynsfuldhed, særlig naar man ser det paa Baggrund af den Behandling, andre fik paa denne Tid. Den 20. December 1728 indgav saaledes Admiralinde Råben, hvis Mand døde i 1727, og som ved den store Ildebrand i København i 1728 mistede næsten Alt, et Bønskrift til Kongen¹, hvori hun anmoder om Kongens Naade, da Admiral Trojel havde ladet foretage Udpantning hos hende for Gæld til Holmens Kirke i den Smule, hun havde tilbage udover sine Klæder, deriblandt ogsaa den Dyne og den Pude, hun brugte, og det til Trods for, at hendes afdøde Mand endnu havde Prisepenge til Gode. Samme Aar indgav en større Kreds af Søofficerer en Ansøgning til Kongen² om Fritagelse for Udpantning for Gæld, saalænge de ikke havde modtaget deres Prisepenge. Man kan jo ikke nægte, at Tordenskiold, der havde faaet sine forud, er bleven langt bedre behandlet. At Tordenskiold ved Modtagelse af Prisepenge kort før sin Rejse til Udlandet har været klar over, at han muligvis har faaet for meget, fremgaar af en Skrivelse vedrørende Tordenskiolds Prisepenge fra Admiralitetet til Søetatens Generalkommissariat dat. 4. Maj 1720³, hvori udtales: »saa har Viceadmiralen erbudet sig at ville svare enhver til hvad prætensioner de for deres Andel deraf kan giøre«.

En noget grundigere Indtrængen i de 6700 Foliosider med tilhørende Bilag, der udgør Sterfboets Arkiv, vilde sikkert have faaet Forfatteren til paa enkelte Punkter at mildne sin haarde Dom om Danmark og de Danske. —

Forfatteren har vist stor Pietet mod Tordenskiolds Minde ved — særlig under Omtalen af Sterfboet, men ogsaa i andre Afsnit af Bogen — at gøre Rede for, hvor de forskellige endnu existerende Genstande, der har tilhørt Tordenskiold, og Breve fra ham er at finde. Det kan derfor i Sammenhæng hermed mulig have sin Interesse at oplyse om, at det af Kaptain Bergersen paa Pag. 45_—46 aftrykte skønne Brev fra Tordenskiold til hans Fader (dat. 1. August 1716) ejes af Søofficersforeningen i København, der betragter dette Brev, der giver et smukt Billede af Tordenskiolds

---

1 Protokol over Søetatens Kongl. Resolutioner 1729 Nr. 24.

2 Protokol over Søetatens Kongl. Resolutioner 1729 Nr. 23.

3 Admiralitetets Kopibog 1720.

sønlige Kærlighed og barnlig fromme Karakter, som et af sine kostbareste Klenodier. Sammesteds findes et andet Brev fra Peter Wessel til Deres Excellence og Høje Herrer i Christiania, dateret Hvide Ørn til Ankers ved Staveren den 15. Juni 1715. I dette meddeler han at have overført et Kompagni Soldater og anmoder dernæst om den norske Regerings Medvirkning til, at han kan komme tilbage til den norske Flaadeafdeling.