Paa den internationale Historikercongres i London 1913 fremsattes Tanken om ved Fællesarbejde at skabe en ny stor Ordbog over Middelalderens Latin, en ny »Du Cange«, dog ikke efter ganske samme Plan som det gamle »Glossarium mediæ et infimæ latinitatis«, ikke et antikvarisk Reallexikon, men et sprogvideskabeligt Hjælpemiddel. I 1920 kom Arbejdet i Gang. Det ledes af en Komité, der hører under Union international des academies. Komitéen har, da Stoffet var overvældende stort, draget Grænserne saaledes, at alene Sprogmindesmærker fra Perioden c. 450^— 1000 kommer under Behandling. Som en Forberedelse og som Bindeled mellem Arbejderne udgiver den »Archivum latinitatis medii ævi«, der ogsaa bærer Navnet »Bulletin du Cange«. Foretagendet er iøvrigt begyndt under uheldige Auspicier, idet Tyskerne ikke er med; det er et ensidigt Entente-Arbejde.

Den ny »Du Cange« skal kun omfatte Merovinger- og Carolingertidenog saaledes danne Basis for andre lexicalske Værker, der tager Sigte paa de følgende Aarhundreder; hvert Land, hver Landegruppe skal gøre sit Arbejde fra det 11. Aarhundrede til Middelalderens Slutning. I England, hvor Vinogradoff var den

bevægende Kraft, er nedsat et Udvalg, der skal forberede en
Ordbog paa Grundlag af de hjemlige Kilder efter 1060. —

Fra Finland, hvis Forskere for Tiden driver ihærdige middelalderlige Studier, er kommet en Bog, der af Forfatteren stilfærdigt betegnes som et foreløbigt Arbejde, et beskedent Hjælpemiddel; det er M. Hammarstroms Glossarium till Finlands och Sveriges latinska medeltidsurkunder, den første i Rækken af de Haandbøger, Finska Historiska Samfundet udgiver. Bogen erindrer om det gode og nyttige Værk, der kunde gøres af nordiske Granskere — latinske Filologer og Historikere tilsammen — om de i Fællesskab gik i Lag med en Ordbog over Latinen i vore Monumenter og førte den til Ende uanset hvad Skæbne den internationale »Du Cange« kan faa. E. J.