De forhistoriske Tider i Europa 111 (København 1927), som redigeres af K. Friis Johansen og skrives af syv af Nordens førende Forhistorikere, sætter sig som Maal paa en lettilgængelig Maade, paa fuld videnskabelig Basis, men uden noget lærd Apparat af Noter og Henvisninger, at meddele Ikke-Fagmanden den præhistoriske Forsknings Resultater paa dens nuværende Standpunkt. Værket er tænkt som en Afløser af Sophus Mullers Afhandling: »Europas forhistoriske Tider«, der for snart 20 Aar siden fremkom i »Verdenskulturen«^ Bd. 11, og som gav et Rids af den forhistoriske Arkæologi og dens Resultater ved Aaret 1909.

I det første Bind skildrer Knud Jessen det forhistoriske Europas Naturforhold og fremstiller her det naturhistoriske Grundlag for Kulturudviklingen; Hakon Shetelig de palæolitiske Kulturer, hvis Udvikling han følger fra Æoliternes ældste, usikre Spor om menneskelig Virke gennem Istidens og Hulebeboernes vexlende Kulturer; Chr. Blinkenberg det forhistoriske Grækenland, hvor Hovedvægten lægges paa Skildringen af de mykeniske Kulturperioder med korte Rids af Stenalderen, den eftermykeniske Kultur og Dipylontiden. Afsnittet om Italien hidrører fra Redaktøren. Forf. dvæler her særlig ved Bronzealderen paa den italienske Halvø og de mærkelige Kulturer paa de to store italienske Øer og afslutter sin Skildring med en kort Karakteristik af Etruskerne og Italiens Inddragen i den græske Kulturkres. Bindets sidste Bidrag skriver sig fra T. J. Arne og behandler Østeuropas og Nordbalkans Forhistorie. Skildringen føres her under Omtale af de vexlende Kulturfaser op til den romerske Kulturs Indtrængen paa skytisk Omraade og Skandinavernes Grundlæggelse af det russiske Rige i den tidlige Middelalder.

Det andet Bind behandler Central-, Nord- og Vesteuropas Forhistorie fra den yngre Stenalder til den historiske Tids Indtræden.Det første Bidrag i Bindet, som skyldes den finske ArkæologC. A. Nordmann, skildrer Stenalderen. Som Indledning

behandles Overgangen fra den ældre Stenalder, Nordens »benålder«(Mullerupkulturen) og Skaldyngernes Kulturer. Derefter følger Forf. de neolitiske Kulturer op gennem Europa i deres Udviklingfra det østlige Mellemeuropa mod Nord og Vest; Kulturen i Hyrde- og Agerbrugslandene i Donauegnene, deres Modsætning i den nordiske Fisker- og Jægerkultur, der har bevaret flere Træk fra Palæolitikum, og Overgangsleddet mellem disse, Kulturerne i Mellem-Europa, der har forbundet den nye neolitiske Teknik med Nomadekulturen. A. W. Brogger, Oslo, skildrer Bronzealderen.Fra den iberiske Halvø har Kendskabet til Bronzen bredt sig op i Europa. Vesteuropa skildres som en sammenhængendeKulturprovins; i Øst danner de tidligere østrig-ungarske Lande et andet Omraade, hvor Bøhmen-Måhren og Ungarn hver har sine Ejendommeligheder i Udviklingen. Bindets andet Bidrag slutter med en Behandling af Nordens Bronzealder, hvori Skildringenaf Danmarks rige Bronzekultur er det naturlige Midtpunkt.Klarlæggelsen af Hallstadt- og La-Téne-Tidens kulturhistoriskeog arkæologiske Betydning er Hovedafsnittet i H. SheteligsBehandling af Jernalderen. I de følgende Afsnit om germanskKultur i Romertiden, Germanerne og Merovingerriget og Nordens Vikingetid griber Skildringen over mod historisk Grund. Beretning om Jernalderen i Finland og Baltikum, af lappisk Kultur,af Venderne i Mellemeuropa og af Irland og Skotland efter Romertiden afrunder Skildringen af den sidste forhistoriske Kulturperiode.