I vor Faglitteratur har der hidtil manglet et Specialværk om det danske Rigsvaaben, uagtet der indenfor den danske Heraldiks Omraade næppe findes noget Æmne, der er saa interessant og lønnende at beskæftige sig med. Dette Savn er nu afhjulpet ved det i 1926 udgivne Værk: Det danske Rigsvaaben af Poul Bredo Grandjean. Forfatteren har alt tidligere gjort sig fordelagtig bekendt ved sine strengt faglige, paa indgaaende Studier hvilende heraldiske Arbejder. I 1919 udgav han »Dansk Heraldik«, et i den danske Litteratur grundlæggende Arbejde, hvori der er gjort Forsøg paa at skabe en tilfredsstillende dansk Terminologi i dette Fag, som her i Landet kun har haft faa Dyrkere.

Det nys udkomne statelige Værk udmærker sig ved en klar
Disposition og en omhyggelig Udarbejdelse, desuden er det forsynet
med vel valgte, fortrinlig udførte Illustrationer.

I det første Afsnit, som er Hovedafsnittet, beskrives det nuværendedanske Rigsvaaben med alle dets enkelte Bestanddele lige til Krone, Skjoldholdere, Ordener og Vaabentelt. Særlig udførliger det gamle danske Kongevaaben fra Valdemarernes Tid og de deraf afledede Vaabener behandlede, og der føres her en skarp Polemik imod A. D. Jørgensens lille Afhandling om dette Æmne. I Spørgsmaalet om Hjærterne som integrerende Bestanddelaf Skjoldbilledet hersker der stadig Uenighed iblandt de faa Sagkyndige. Den paa Bogens Omslag farvelagte Gengivelse af Valdemarernes Vaaben, saaledes som det fremtræder i Gelres navnkundige Vaabenbog fra Tiden 1334^—75 (nu i Bibliothéque Royale de Belgique i Bruxelles), giver en Afbildning af Dannebroge,sikkert den ældste, der kendes. Andet Afsnit indeholder Beskrivelsen af de Mærker, som tidligere har haft Plads i dansknorskeKongers Vaabener, deriblandt Norges øksebærende Løve, Islands Stokfisk og Femerns Krone. Tredje Afsnit skildrer Rigsvaabenetshistoriske Udvikling og Mærkernes Sammensætning eller Sammenstilling. De tilhørende Tavler viser de paa forskellig Maade sammensatte eller sammenstillede Skjolde, som vore Konger har ført. Dette Afsnit vil uden Tvivl faa praktisk Betydningsom Hjælpemiddel ved den nærmere Bestemmelse af de paa Genstande af forskellig Art forefundne udaterede Konge- eller Rigsvaabener. I samme Afsnit er der gjort Rede for Striden imellem de danske og svenske Konger om de tre Kroner, der dels har været benyttede som Sveriges Mærke, dels som Symbol for de tre nordiske Rigers Union. Forfatteren har her gjort nye Synspunktergældende, og Spørgsmaalet er for første Gang blevet belyst fra alle Sider. Hen imod Slutningen indeholder Afsnittet en udførlig Skildring af, hvorledes Rigsvaabenet af 1819 blev

til. Den diplomatiske Forhistorie er her givet paa Grundlag af interessante, hidtil ikke benyttede Akter fra Departementet for de udenlandske Anliggender. Notevekslingen imellem Danmark og Sverige kaster Lys over den politiske Stemning i de to Lande. Fjerde Afsnit giver en Oversigt over de forbavsende mange forskelligeInddelinger af Skjoldet, som har været anvendte, og femte Afsnit skildrer den Orden, hvori hvert enkelt Mærke er blevet optaget i det sammensatte Skjold med Tilføjelse af Tiden for dets første Fremkomst.

Som ovenfor antydet, drøftes i Bogen en Række heraldiske Problemer; men Forfatteren har herved undgaaet Fristelsen til at indlade sig paa tvivlsomme Hypotheser; han har bestandig fast Grund under Fødderne. r w .