Moderne Historieskrivning foretrækker dels de specielle Undersøgelser, dels de store Oversigtsværker, tilvejebragt gennem Samarbejde mellem en Række forskellige Forfattere. Af Enkeltmands Skildringer, omhandlende større Dele af en Tidsalder eller et Lands Historie fremkommer kun faa. Enhver er klar over, at de store Fællesforetagender har Mangler; deres Mængde tyder dog paa, at de giver Forskerne frugtbare Opgaver og tilfredsstiller Læseverdenen. Med Rette, skriver Gustave Glotz, kan man af Nutidens Historikere kræve en Bestræbelse for at frigøre sig for de snævre Specialiteter og et Forsøg paa af Detaljernes Kaos at skabe Helhedsbilleder.

Den ældre Generation oplevede Fremkomsten af Lavisse & Rambaud's: Histoire générale, af Onckens: Allgemeine Geschichte in Einzeldarstellungen og af The Cambridge Modem History; den yngre ser allerede Supplementværker og Afløsere rykke frem. I England har man begyndt The Cambridge Ancient History og The Cambridge Medieval History. I Danmark fulgtes Folkenes Historie af Verdenskulturen; i Sverige har man for nylig startet to forskellige Verdenshistorier. Navnlig franske Forlæggere kappes dog om at udsende bindstærke Oversigtsværker. Lavisse & Rambaud udkommer i nye Oplag. Eugéne Cavaignac, Professor i Strasbourg, redigerer en Histoire du Monde i 12 Bind; Gustave Glotz havde oprindelig planlagt en Histoire de Vantiquité, men har udvidet den til en Histoire générale i ikke mindre end 50 store Bind. De to fremragende Historikere Louis Halphen i Bordeaux og Philippe Sagnac, Professor ved Universitetet i Paris, har tilrettelagt et Værk Peuples et civilisations. Histoire générale i 20 Bind, medens Henri Berr redigerer en Samling: l'Evolution de l'humanité i 100 Bind og Maxime Petit en Histoire générale des peuples, som til sine 3 Bind lægger Beslag paa 40 Specialforskere.

Hvert enkelt Foretagende har sit Særpræg. Petit lægger Hovedvægten paa Kulturhistorien, Cavaignac paa at give de Studerende en Oversigt. Glotz vil skabe en Række videnskabelige Haandbøger, navnlig til Brug for den højeste Undervisning, og lover en ligelig Fremstilling af alle Forhold. Særlig Interesse knytter sig til Berr's og Halphen-Sagnacs⁵ Værker, for saa vidt de helt igennem skal bæres af et fælles Synspunkt. Allerede H. G. Wells har i sin populære —- meget populære — Outline of History, som alene i den engelsktalende Verden er solgt i Millioner af Eksemplarer¹, stræbt at behandle den samlede Verdenshistorie som en Helhed og paapeget de historiske Fænomeners Samtidighed i selv de længst adskilte Lande. I Virkeligheden er det lignende Synspunkter, som behersker de franske Værker. Berr's skal med al Respekt for den enkelte Forskerindividualitet være baaret af hans Tanker om den historiske Syntese. Hans Medarbejdere vil hver paa sit Omraade udrede Kausalitetsforholdet og paapege de virkende sociale Kræfter, de ledende Ideer og deres Sammenspil. De enkelte Begivenheder maa ikke behandles i en Mosaik af sidestillede Kapitler, men i deres »rapport avec Tétre intime, avec les besoins permanents et le caractére individuel des sociétées diverses«. Bestandig vil det være Opgaven at paapege Berøringspunkter, den sociale Nødvendighed, den psykiske Kraft og derigennem paavise — ikke et stadigt Fremskridt — men Spillet mellem permanente Aarsager og Menneskenes tidsbestemte Arbejde. Forhaabentlig bliver Værkernes Praksis mere oplysende end Fortalens filosofiske Teorier. H alp hen og S agn ac tager mere haandfast paa Tingene. Ogsaa de vil bygge paa »La solidarité mondiale«, fremhæve Fællestræk og følge de gensidige Paavirkninger. Eksempelvis vil de store Invasioner i Vesteuropa blive betragtet i Sammenhæng med Revolutionerne i Asien, de religiøse og filosofiske Ideer i Grækenland og Rom blive sat i Forbindelse med Persiens og Indiens. Begivenheder og Lande, som for den fælles Udvikling har været af underordnet Betydning, vil træde i Baggrunden, og Hovedvægten blive lagt paa »les faits dominants«. Tendensen understreges i de enkelte Bindtitler, f. Eks. »Les guerres de religion et la preponderance espagnole«, etc. etc.

Om Resultaterne vil man først kunne dømme, naar Værkerne
er naaet længere frem, end det i Øjeblikket er Tilfældet. Sikkert
er det, at jo flere Medarbejderne er, desto vanskeligere bliver

---

1 I Norge udkommer en Oversættelse ved Haakon Vigander under Redaktion af Edvard Bull.

det at gennemføre de fælles Synspunkter. Om det foreliggende første Bind: »Les premieres civilisations« af Halphen-Sagnac's Værk, er det allerede fra sagkyndig Side bleven bemærket, at Værkets Ejendommeligheder kun er lidet fremtrædende. Programmerer lettere at opstille end at gennemføre. Sikkert nok rummer de ogsaa nærliggende Farer. Berr's Synspunkter kan gøre Historieskrivningen til en Begrundelse af filosofiske Teorier, Halphen-Sagnac's fører til en vilkaarlig Udvælgelse. Trods deres Forskellighed er dog begge Opfattelserne et beslægtet Udtrykfor moderne Tankegang. Efter den store Krig er Politiken ikke længere begrænset til Europa, men omfatter den samlede Verden. De to Værker er det samtidige Udtryk for, at ogsaa Historieskrivningen er ved at blive virkelig universel. At netop franske Historikere gør Forsøget, kan skyldes den galliske Lydhørhed,men hænger ogsaa sammen med national Ærgerrighed. Berr fremhæver det direkte som et Formaal at godtgøre »la vitalité de la France« og føre Beviset for, at ogsaa paa dette Omraade»notre supériorité sur l'Allemagne éclate«. Ax. L.