Erik Brate: Svenska runristare (Kgl. Vitterhets Akademiens Handl. 33:3. Stockh. 1925) vil give en Redegørelse for de svenske Runestene ud fra det Synspunkt, hvem der har ristet dem. Udgangspunktet er da naturligt de Stene, der indeholder Risternavne; de øvrige søges saa vidt muligt ordnet og eventuelt henført til kendte Ristere, og de paaviste Gruppers Tidsforhold søges bestemt. Arbejdet er i sin første Form udført i 1904, paa et Tidspunkt, da dette Studiefelt var ret udyrket. Siden da har imidlertid navnlig Professor Otto von Friesen foretaget omfattende Undersøgelser paa dette Omraade for de upplandske Stenes Vedkommende. Lektor Brate fik før sin Død omarbejdet sit Arbejde og gjort det færdigt til Trykken. Dets Betydningligger i den samlede Behandling, hvorved det danner en nyttig Oversigt. Alfabetiske Registre over Ristere og behandlede Stene savnes. T ,„ d„„„j„ tvt.-„i„„„