Ved Siden af det ældre Zeitschrift der Gesellschaft fur Schleswig- Holsteinische Geschichte udkommer fra 1922 et Aarsskrift: Nordelbingen.Beitråge zur Heimatforschung in Schleswig-Holstein, Hamburgund Ltibeck, redigeret af de to Kunsthistorikere, den fornyligafdøde Walter H. Dammann i Flensborg og Harry Schmidt i Kiel. Foranledningen til dets Fremkomst var ret tilfældig — Ønsket om at skabe et Festskrift for Johannes Biernatzki— men forhindrer ikke, at det i flere Henseender har faaet et Særpræg. Som Zeitschrift har Nordelbingen sit Centrum i Kiel, men søger i det hele Medarbejderne fra videre Kredse. Af kunsthistoriskeog museumshistoriske Bidrag findes mange; ogsaa adskilligeom Hertugdømmernes Naturforhold og Geologi; de fleste er dog af historisk Indhold. I Overensstemmelse med Undertitlen falder Aarsskriftet indenfor Rammen af den moderne »Hjemstavnsforskning«.Allerede Paul von Hedemann Heespens Medarbejderskaber til en vis Grad et Fanemærke, som viser Tendensentil at hævde Hertugdømmernes Egenart i Modsætning til baade Danmark og Preussen. I hans tankevækkende Smaaafhandlinger ■_— f. Eks. i Betragtningerne paa Grundlag af Otto Brandts Emkendorff-Værk (IV. Bd.) — mærker man den nyere slesvig-holstenske Historieskrivnings Sympati for det 18. AarhundredesHelstat, personliggjort i A. P. Bernstorffs Skikkelse og næsten beundret som en Paradisets Have før det (danske) politiske Syndefald ved det 19. Aarhundredes Begyndelse. I von Hedemanns Anmeldelse af P. Lauridsens Værk (111 Bd.) lægger man Mærke til hans Adskillelse mellem »Jysk« og »Dansk«, der dog delvis skal tjene til at understrege Modsætningen mellem

By- og Embedsmandsklassen og Landets Bondebefolkning. Bureaukraterer
ham lige forhadte, hvad enten de kommer fra
Berlin eller København.

Naturligvis er det vanskeligt at fremhæve Aarsskriftets enkelte Bidrag. Nævnes maa dog Ernst George's store Studie over Vestslesvigs økonomiske og kulturelle Forbindelser med Nederlandene {I. Bd.) og Arkivraad Kochendorffers Oversigter over Hertugdømmernes Arkivvæsen (11. Bd.), de adelige Landretter (111. Bd.) og de ældre Registraturer over Indholdet i Gemeinschaftliches Archiv {IV. Bd.). P. Langendorf giver i sin Disputats om Hans den Yngre (111 Bd.) en overskuelig Redegørelse for hans Stilling mellem den kongelige og den gottorpske Linie og hans Kamp med Stænderne. Mindre fyldestgørende er Fremstillingen af Hertugens Godspolitik og Forhold til Bønderne. Wilh. Kliivers Skildring — ligeledes en Disputats — af Franz Hermann Hegewisch (IV. Bd.) har Interesse som Redegørelse for den gammelliberale, engelsk paavirkede Idéretning indenfor den slesvig-holstenske Bevægelse. Værdifuld er Paavisningen af Hegewisch's meget ringe, af Førerne for 40'ernes danske Bevægelse stærkt overvurderede Indflydelse paa Begivenhedernes Forløb.

Fremkomsten af et nyt og stadig voksende Aarsskrift med Bidrag vedrørende Hertugdømmernes Historie er et Bevis paa den stærke videnskabelige historiske Interesse, som for Tiden gør sig gældende blandt deres aandelige Førere. Den lokale Historieforskning havde en Blomstringstid i den første Halvdel af det 19. Aarhundrede; adskilligt tyder paa, at den nu staar overfor en n_Y Opgang. Fra dansk Side er der Grund til at anerkende de übestridelige Fremskridt. Ogsaa Nordelbingens forskellige Bind giver Prøver paa, at Hertugdømmernes yngre Historikere langt mere énd tidligere Generationer gør Studier i danske Arkiver og tager Hensyn til dansk historisk Litteratur. Samtidig er den stærke Grøde indenfor Hertugdømmernes Historieforskning en Opfordring til at man ogsaa herhjemme gør sin Part af Arbejdet. Ikke alene Nordslesvigs Historie er vor naturlige Arbejdsmark. Ogsaa i Sydslesvigs og Holstens har Danmark sin aarhundredgamle Andel. Ax. L.