Francis Beckett: Danmarks Kunst I. (Henrik Koppels Forlag 1924.)

Dr. Becketts nye værk, hvis
I bind behandler vor ældste kunst
indtil tiden henimod midten af det
13. aarhundrede, er uden sammenligningden
betydningsfuldeste publikation om den danske middelalder-kunstsom
ien aarrække har set lyset. Deter det første
større forsøg paa at udrede de mange indfiltrede traade og give
et alsidigt og sammenhængende billede. Allerede i fortalen til
sin doktordisputats fra 1897 udtaler dr. Beckett, at deter hans
bestemte hensigt, saafremt han bevarer sin arbejdskraft, i tidens

løb at give en udførlig fremstilling af kunstens historie i Danmarkindtil vore dage. Mange har siden med længsel ventet paa dette af den unge kunsthistoriker bebudede værk, der vilde raade bod paa et stort savn i vor litteratur; men man behøver ikke at læse ret længe i det udkomne første bind for at forstaa, at der virkelig maa ligge en lang aarrækkes grundige studier bag, ikke blot universelle kunsthistoriske studier, men ogsaa en indtrængendefordybelse i Danmarks almindelige kulturelle historie indenfor den behandlede periode.

Det er dog næsten en selvfølge, at ikke alle afsnit kan være af den samme værdi, og baade af indre og ydre grunde kan de tredive kapitler deles i tre særprægede hovedgrupper. Den første, hvori oldtidskunsten behandles, er kortfattet og mager og maa vel snarest opfattes som en art optakt. Særlig i dette afsnit, men i nogen grad ogsaa i andre dele af bogen (og i fortalen) mærker man ■_— trods al forfatterens personlige kærlighed til sit æmne — lidt for stærkt verdenskunstens historiker, for hvem beskæftigelsen med de barbariske kunstfrembringelser er noget af en fornedrelse. Man savner en vis følelse for den raa og upolerede kunsts djærvhed. Man savner i den forbeholdne omtale af stenalderens gravmindesmærker paa bogens første sider en bemærkning om den monumentale sans, som de dog er udtryk for, og naar f. ex. Lægæst spottes mildt, fordi han var stolt af sit guldhorn (det betegnes som lavmaalet, eller endog under lavmaalet, af kunstsans og stilfølelse), synes der noget urimeligt eller i det mindste noget ufrugtbart i en saadan vurdering, og man føler tvivl om, at det nu ogsaa er den rette synsmaade at anlægge.

Bogens andet hovedafsnit, hvori vore ældste kirkebygninger behandles, er übetinget dens tyngdepunkt. Forfatteren har her kunnet bygge paa flere generationers ihærdige studier, fra Høyen, Helms og Løffler ned til Mackeprang, Smidt, C. A. Jensen og Clemmensen; sobert og kyndigt er der valgt og vraget mellem de forskellige anskuelser, som har været fremme i litteraturen; men desforuden er der næppe noget kapitel, hvori ikke ogsaa dr. Beckett selv har ydet sin personlige indsats. Fremhæves kan bl. a. afsnittetom den mærkelige gruppe af tidlige fraadstenskirker fra før og efter 1100 (den ældste stenkatedral i Roskilde, Vor Frue i Roskilde, den ældste klosterkirke i Ringsted og Tamdrup kirke ved Horsens). Meget værdifuld er ogsaa den fast gennemførte gruppering af landsbykirkerne udenom domkirkerne som inspirationskilder(deriblandt ogsaa de sjællandske fraadstenskirker udenom den forsvundne fraadstenskatedral i Roskilde). Utvivlsomtgiver en saadan et bedre historisk perspektiv end den systematiskebehandlingsmaade

matiskebehandlingsmaadei Mackeprangs »Landsbykirker«. For hovedmonumenternes vedkommende fremdrages med stor lærdomparalleler og forbilleder fra udlandet: England, Sachsen, Rhinegnene, Frankrig, Lombardiet. Maaske kan der rejses den indvending, som ogsaa gælder andre afsnit af bogen, at man under den energiske paavisning af laan, snart her snart der, undertiden taber det danske element i denne kunst af sigte.

Man skal i videnskabens verden vogte sig for at tale om endegyldige resultater, men hovedparten af de i arkitektur-afsnittene givne udredninger har dog en afsluttende karakter. Det samme vil ikke kunne siges om bogens tredje og sidste hovedafdeling, hvori den romanske billedkunst, skulptur og maleri, behandles. Det er her hovedsagelig nyt stof, som for første gang underkastes en videnskabelig behandling. En misundelsesværdig lod maa det siges at være for første gang at kunne brede dette store og rige materiale fra en af den danske kunsts frodigste blomstringsperioder ud for offentligheden. Men manglen af monografiske forarbejder bevirker dog, at resultaterne kun kan blive foreløbige. En undtagelse danner kapitlet om bogmaleriet, hvori der gives vigtige korrektiver til behandlingen i den store monografi i »Illuminated Mss. in Danish Collections«. I kapitlet om vore romanske kalkmalerier paavises med fuldkommen rette hovedværkstedets tilknytning til Hvideslægten, i hvis kirker dets malerier særlig er at finde.

Værket er rigt illustreret, men billedernes kvalitet er ret ujævn. Arkitekturbillederne er fyldestgørende, men i afsnittet om stenskulpturen er der for mange smaa frimærker (hvilket passer inderlig slet netop til dette æmne), og for kalkmaleriernes vedkommende er det beklageligt, at forfatteren har været henvist til ældre akvareller, som absolut ikke mere er tilfredsstillende, og som giver læseren indtryk af, at malerierne er meget voldsommere restaureret, end de i virkeligheden er. Der findes et udførligt register, men det er uhensigtsmæssigt, at illustrationerne her blot er markerede med spærret sats, der vanskelig skælnes fra den normale.

Hvis man vil have en fornemmelse paa een gang af styrken og begrænsningen i dr. Becketts forskning og fremstillingsævne, skal man efter at have læst hans »Danmarks kunst« tage for sig en lille nylig udkommen svensk bog: Johnny Roosval, »Den baltiska nordens kyrkor«. Paa 200 smaa, stærkt illustrerede sider behandles her hele middelalderens kirkearkitektur, men selv om der saaledes er en afgørende forskel paa de to værkers dimensioner,er det dog bægge oversigtsværker, og de to forfattere

er hinandens ligemænd i indsigt og i mangeaarig fordybelse i deres æmne. Prof. Roosval har været banebrydende indenfor den nationale kunstforskning i Sverige. Hans bog er mindre konventioneli sit anlæg end Becketts, den er original i sin gruppering af stoffet og rig paa friske og overraskende bemærkninger, som sætter læserens tanker i bevægelse; men den mangler det rolige og besindige overlæg, som maa paaskønnes saa meget i det andet værk. Fornemmer man helheden for lidt i Becketts bog, overdrivesden til gengæld af Roosval, som trækker hovedlinjerne meget kraftigt op, og som i større udstrækning, end det er mig muligt at følge ham, finder sammenhæng og paavirkning fra provins til provins indenfor Norden. Set fra et dansk synspunkt er der kun ringe interesse ved at blive inddraget i en baltisk helhed, som kun har historisk gyldighed for middelalderen^ sidste del; men for den svenske kunsts vedkommende ligger forholdet naturligvis noget anderledes.

Alt i alt vil der næppe være nogen tvivl om, at det er ec værk af støbning som »Danmarks Kunst«, som den danske kunstvidensk abelige forskning i øjeblikket har mest trang til, og der er al grund til at lykønske forfatteren til begyndelsen og til at haabe paa en snarlig fortsættelse.