Dr. Otto Brandt, Professor ved Universitetet i Kiel, som for nylig udsendte et større Arbejde: Geistesleben und Politik in Schleswig-Holstein um die Wende des 18. Jahrhunderts, har i 1925 udgivet et Oversigtsarbejde: Geschichte Schleswig-Holsteins.

Bogen har mange Fortrin. Paa 184 Sider giver den en koncis og velskrevet Redegørelse for Hertugdømmernes Skæbne gennem Tiderne. Trods Knapheden indeholder den et omfattende Stof. Litteraturhenvisningerne er meget udførlige og meddeler baade danske og tyske historiske Arbejder. Selv om der lader sig paavise Mangler — f. Eks. er Vilh. la Cour: Geschichte des schleswigschen Volkes Bd. I- ikke anført ■_— vidner den om Forfatterens Belæsthed og hans samvittighedsfulde Iver for ogsaa at tage Hensyn til danske Arbejder. Tekstens Nuancering viser, at hans Viden ikke er begrænset til Titlerne.

Mod Stofvalget lader der sig fremsætte Indvendinger; navnlig er det iøjnefaldende, at det væsentlig er Ridderskabets og HertuglinjernesHistorie, som behandles; langt mindre Opmærksomhed vises den sociale Udvikling, som netop i Hertugdømmerne frembydersærlig Interesse. Selvfølgelig er Bogen skrevet ud fra tyske Synspunkter. Dertil er intet at sige. Uheldigt er det derimod, at den intetsteds giver udtømmende Oplysninger om Slesvigs nationale Forhold, og navnlig, at den paa enkelte Punkter indeholderUdtalelser, hvis Optagelse ikke lader sig forsvare i et Værk, der bestræber sig paa »strenge Sachlichkeit und abgewogenes Urteil, beides auf wissenschaftlicher Grundlage«. Jeg henviser til S. 140: ». . . war doch das Schriftdånische ebenso wenig die Muttersprache der nordschleswigschen Bauern wie das Hochdeutsche«,og til S. 154, hvor det paastaas, at den preussiske Regerings Misgreb overfor Danskerne efter 1864 »bei weitem nicht mit dem System der schroffen und unklugen Danisierungsmassnahmen[efter

nahmen[efter1851] verglichen werden konnen«. Disse Udtalelser
er saa meget urimeligere, som Forfatteren paa talrige andre Punkterviser
en prisværdig Iver for at svare til sit Program.