Alfred Sterns Geschichte Europas seit den Vertrågen von 1815 bis zum Frankfurter Frieden von 1871 er nu blevet afsluttet med Bind X. Takket være Forfatterens Stilling i et neutralt Land, hvorved det har været ham muligt at fortsætte Arbejdet under Krigen, er dette Værk, hvis første Bind udkom for over 30 Aar siden, ikke som saa mange af den Slags Kæmpearbejder fra Enkeltmands Haand forblevet en Torso. Trods de mellemliggende Begivenheder er de sidste Bind stadig præget af samme ærlige Stræben efter en fordomsfri Bedømmelse som de første, og kun faa Sætninger leder Tanken hen paa, at dette er skrevet efter Krigen. At Adgangen til Arkiverne efter Krigen er blevet aabnet i en Udstrækning, som Forfatteren ikke havde tænkt sig Muligheden af, da Planen blev lagt, er kommet Værket til Gode. Det er navnlig Arkiverne i Wien og Berlin, der paa denne Maade har kunnet udnyttes i de to sidste Bind. Som et enkelt Eksempel, af Interesse ogsaa for dansk Historie, kan nævnes Protokollen over Konseilsmøderne i det prøjsiske Statsministerium, der gengives i Uddrag for Tiden 2. Jan.^—3. Febr. 1864. Nordens Historie berøres i de tre Bind, der er udkommet, siden Værket sidste Gang har været Genstand for Omtale i Historisk Tidsskrift, saa godt som kun i Anledning af det slesvig-holstenske Spørgsmaal, hvor Professor Stem i udstrakt Grad har benyttet de nyeste Publikationer paa Dansk. Halls Udenrigspolitik har det aabenbart været Forfatteren meget vanskeligt at forstaa.

Sterns Geschichte Europas er vel nu utvivlsomt den lødigste
Fremstilling, vi har af Europas Historie i dette Tidsrum. Forfatterenhar
formaaet at give en overvældende Mængde positivt

Stof — og deriblandt meget nyt Stof —_■ paa en forholdsvis snæver Plads, uden at Linjerne brydes. Som en mønstergyldig Behandling i saa Henseende kan nævnes Kapitlet om Hohenzoller-Kandidaturenog Udbrudet af Krigen i 1870, der samtidig er saa uhildet som næppe nogen tidligere Behandling i tysk eller fransk Litteratur;med Rette træder Emser-Depechen noget tilbage fra den altfor dominerende Rolle, der som oftest — fra begge Sider —- har været den tildelt som Aarsag til Krigens Udbrud.