Bemærkninger til Vurdering af Øresundstoldregnskaberne og Principerne for deres Udgivelse.

Allerede da fru Nina Bang i slutningen af forrige rhun
drede først fremsatte den tanke at underkaste Øresundstoldregnskaberneen
bearbejdelse, vakte det stor og
berettiget opsigt. Således også i 1906, da tabellerne over
skibsfarten udkom. Nu da krigen og dens følger har hærgetEuropa,
burde udgivelsen af varetabellerne i 19221
vække en ikke mindre opsigt, eftersom verdenskrigen tilstrækkeligthar
belært os om, hvor aktiv en faktor de
økonomiske forhold er i den politiske historie. Undersøgelsenog
klarlæggelsen af den økonomiske historie er
imidlertid en vanskelig opgave for forskeren, thi hvorledes
er det muligt at få fast grund under fødderne, førend de
regelmæssige statsforordnede statistiker tager deres begyndelse?Svaret
herpå bliver, at i hvert fald på eet område
«r dette muligt, nemlig ved vareexport og import således
som de findes registrerede i toldregnskaber. Forsåvidt sådanneer
bevarede må man derfor teoretisk opstille det
som en pligt for enhver økonomisk historiker at udnytte
disse ved en handelshistorisk undersøgelse. At man ikke
tidligere har kunnet stille dette krav, ligger for en stor

---

1 Tabeller over Skibsfart og Varetransport gennem Øresund 1497^— 1660, udgivne på Carlsbergfondets Bekostning ved Nina Ellinger Bang. 11. Tabeller over Varetransporten. A.

del deri, at toldregnskaber i de fleste arkiver indtil for
ganske nylig har været lidet påagtede, så at det ofte ikke
var muligt for historikeren at ane deres existens.

Øresundstoldens eminente politiske betydning kunde vel bevirke, at vi ikke herhjemme glemte eller var uvidende om Øresundstoldregnskabernes existens, men det er alligevel fru Nina Bangs særlige fortjeneste, at hun så tidligt som i 90erne så dette materiales store betydning for den økonomiske og politiske historie.

På det tidspunkt fru Nina Bang begyndte at arbejde med Øresundstoldregnskaberne, havde kun meget få historikere benyttet sådant materiale. Den udmærkede tyske historiker Georg Schanz havde til sit værk Englische Handelspolitik gegen Ende des Mittelalters (1881) benyttet sammendrag af engelske toldregnskaber for Henrik 7's og Henrik B's tid.¹ Hist og her forelå der småundersøgelser, hvortil sådant materiale var benyttet². Og endelig havde to hamburgske historikere Ehrenberg og Baasch, umiddelbart før fru Nina Bang påbegyndte sit arbejde med Øresundstoldregnskaberne, offentliggjort arbejder, hvortil de havde gjort brug af hamburgske toldregnskaber³. Disse var dog af en ret brudstykkeagtig karakter.

Dette var omtrent alt hvad man vidste og kunde vide om toldregnskabers existens andre steder; derfor var der heller ingen grund til at tvivle om, at her var en kilde af enestående værdi, og det er fuldt forståeligt, at fru Nina Bangs idé om at underkaste Øresundstoldregnskaberne en

---

1 Enrolled accounts, udarbejdede i the Exchequer.

2 De vigtigste er Stieda: Revaler Zollbiicher und Quittungen d. 14. Jahrh. Hans. Geschichtsquellen V (1887); V. Lauffer: Danzigs Schiffs- u. Waarenverkehr am Ende d. 15. Jahrh. (1893) og Wehrmann: Umfang des Heringshandels in Liibeck im 14. Jahrh. Zeitschr. d. Ver. f. Liib. Gesch. II (1867) 129—31.

3 Richard Ehrenberg: Hamburg u. England im Zeitalter der Konigin Elisabeth (1896) og Ernst Baasch: Hamburgs Seeschiflahrt u. Waarenhandel vom Ende des 16. bis zur Mitte des 17. Jahrh. Zeitschr. f. Hamb. Gesch. IX (1894) 295—420.

bearbejdelse vandt almindelig tilslutning. Tilmed vilde hun ikke udnytte dem til egne arbejder, men i let tilgængelig form stille dem til disposition for alle Nordeuropas økonomiskehistorikere. Da Dietrich Schåfer under et ophold i København selv havde gjort sig bekendt med Øresundstoldregnskaberne— der satte frugt i en udmærket lille afhandling¹ — kunde han give fru Bangs idé sin fulde tilslutning, idet han dog tilføjede, at så burde der også jævnsides og udfyldende hermed gå en bearbejdelse af de lybske toldregnskaber.

Dette skulde man synes var et fingerpeg i retning af, at der måske også andre steder kunde findes toldregnskaber, som blot ingen hidtil havde vovet sig i lag med, og som måske grundet paa tidligere tiders manglende forståelse af statistisk materiales værdi slet ikke var almindelig kendte. Og det må strax siges, at Øresundstoldregnskabernes betydning måtte måles efter, i hvor stor udstrækning sådant materiale forefandtes andre steder, og at man på forhånd måtte stille sig tvivlende overfor Øresundstoldregnskabernes pålidelighed, fordi Øresundstolden var en gennemsejlingstold, og fordi Danmark i hvert fald i den første periode, hvori Sundtolden opkrævedes, ikke havde nogen højt udviklet administration. Øresundstoldregnskaberne kan være mangelfulde på to måder: For det første kan man tænke sig, at en del skibe er sluppet igennem uden at blive opnoteret af tolderen, eller at de er gået gennem Store Bælt. For det andet kan skippernes opgivelser over de medførte varer være upålidelige. Da fru Nina Bang i 1906 havde udgivet skibsfarttabellerne, var Erik Arup imidlertid den eneste, der ytrede tvivl om, at Øresundstoldregnskaberne nu også gav et helt pålideligt billede af farten til og fra Østersøen².

Dietrich Schåfer gjorde gentagne gange tabellerne til

---

1 Diet. Schåfer: Zur Orientierung iiber die Sundzollregister. Hans. Geschichtsblåtter IX (1899) 95—117.

2 Nationaløkon. Tidsskrift 3. R. XVII (1909) 504—12; jfr. 613—17.

genstand for en meget smigrende omtale — men skønt deres fremkomst i 1906 foranledigede ham til at foretageen inspektionsrejse rundt til nordtyske arkiver for at undersøge, om der ikke dér fandtes hidtil upåagtede toldregnskaber,opstod den tanke dog ikke hos ham, at disse muligvis var af mere værdifuld karakter og pålideligereend Øresundstoldregnskaberne. Det må måske være tilladt ordret at citere Schåfers egen beretning om de resultater, han nåede til på denne undersøgelsesrejse: »Mere end man i reglen antager gemmer arkiverne af statistisk materiale. De bevarede toldoptegnelser begynder i Konigsberg med året 1582, i Braunsberg endda allerede med 1568, i Elbing med 1585. Den ældste fortegnelse over tolden i Stade i statsarkivet i Hannover er fra 1561. I Reval, Danzig og Liibeck er middelalderlige optegnelser af lignende art, hvoraf skibsfartens omfang kan udledes, alleredeoffentliggjorte og bearbejdede — hvorved det for Danzig må bemærkes, at det ikke drejer sig om regnskaberover told men over havneafgifter (Pfahlkammer-Bucher )¹, og at de opgivne summer ikke angiver de betalte penge men skibets værdi; også begynder bøgerne allerede med 1460 og ikke først med 1474. Heller ikke for Elsflether-,Ghickstadter - og Warnemundetolden mangler der ganske optegnelser. Dertil kommer forholdsvis tidlige forsøgpå at fastslå de enkelte byers maritime ydedygtighed ved fortegnelser over de i dem hjemmehørende skibe. Særlig den svenske regering, der vel kan berømme sig af at have været en slags fører for den europæiske statistik, har gjort en indsats på dette område. I de pommerske byer findes sådanne fortegnelser i flere tilfælde; også Wismar har en sådan fra 1668 til 1680. Det flensborgske byarkiv gemmer optegnelser om skibe, som har haft vinterlejedér, fra 1635«².

---

1 Pæle- eller bolværkspenge. Se f. ex. Hages Håndbog i Handelsviden skab 947.

2 Dietrich Schafer: Die Aufgaben der deutschen Seegeschichte. Hans. Geschichtsblatter XV (1909) 1—12.1_—12.

Det var højst værdifulde resultater Dietrich Schåfer nåede til på denne rejse, men ydermere er der i årene mellem 1906 og 1922 fremdraget to rækker meget vigtige toldregnskaber, en svensk-tysk og en engelsk. Den engelske række skal først omtales.

I årene 1911^—12 opholdt en amerikansk historiker N. S. B. Gras sig i London for at gøre studier til en bog om udviklingen af det engelske kornmarked¹. Medens der for middelalderen forelå flere rækker toldregnskaber, registrerede og lettilgængelige om end hidtil übenyttede i det engelske rigsarkiv, blev han først underrettet om, at for tiden efter 1563 helt op til ca. 1700 fandtes overhovedet ingen toldregnskaber². Men ved nærmere forespørgsler og ved engelske arkivmænds store hjælpsomhed og imødekommenhed blev de såkaldte »portbooks« fremdragne fra arkivets fjerneste kroge og registrerede. Det var først ved Mr. Gras' studier, at det blev klart, at disse portbooks var lige så ægte toldregnskaber som alle andre toldregnskaber i verden; tidligere tiders uforstand havde ladet hånt om dem. Flere gange havde store dele af dem været tilintetgørelsen nær, og det saa sent som i 1899, da de nu endelig i 1911 kom til hæder og værdighed takket være en energisk amerikansk historiker og et par dygtige engelske arkivmænd.

Disse portbooks er hidtil kun blevet udnyttede i større udstrækning af Mr. Gras og til isolerede men så betydningsfulde undersøgelser som eftersøgningen af »the Mayflower «³. Desuden har jeg under studier til en skildring af engelsk handelspolitik og engelsk klædeexport i den første Stuarts regeringstid i vid udstrækning gjort brug af dem⁴.

---

1 N. S. B. Gras: The Evolution of the English Corn Market. Harward Economic Studies XIII (1915).

2 First Report of the Royal Commission on Public Records. Vol. I Part II (1912) 44 ff. Det mest nøjagtige er Gras' indlæg.

3 Marsden i English Historical Review XIX (1904) 669.

4 Materialet blev indsamlet under et I1I¹/₂årigt studieophold i London, afsluttet Dec. 1922.

Efter at være hjemvendt fra mit studieophold i London gav jeg mig med megen iver og under stor spænding til at gennemgå Øresundstoldernes opnoteringer over exporten fra England til Østersøen for de år, hvor jeg havde fundet oplysninger derom i de engelske toldregnskaber for at sammenligne de engelske og danske opgivelser. Det må strax siges, at denne sammenligning gav til resultat, at de engelske toldregnskaber på de fleste områder er langt mere pålidelige og nøjagtige end Øresundstoldregnskaberne. Helt igennem upålidelige er Øresundstoldregnskaberne dog ikke; således var det i beg. af 17. årh. meget sjældent, at et engelsk skib gik gennem Sundet uden at blive opnoteret, det var derimod meget almindeligt at opgive skibe med mindre ladninger som ballastede eller, selv om skibene opgaves som ladede, kun at opgive en del afladningen.

Disse bemærkninger skal dog ikke forstås således, at alle engelske købmænd systematisk har smuglet så store varemængder som muligt gennem Øresund; tværtimod, Eastlandkompagniets hovedstyrelse i London var utrættelig i sine bestræbelser for, at alle varer blev nøjagtigt opgivet og fortoldet ikke alene i England og den baltiske stapelby, men også hos tolderne i Helsingør; at det var vanskeligt at gennemtvinge rigtige opgivelser i Sundet, det vidner de udførlige ordrer desangående i deres »Acts and Ordinances« tilstrækkeligtom. De vanskeligheder, hovedstyrelsen i London her måtte kæmpe med, bundede delvis i, at den redelige betalingaf tolden i Sundet ikke alene beroede på kompagniets medlemmer selv, men i lige så høj grad på kaptejnerne i de af kompagniet charterede skibe. Disse var det naturligvis meget vanskeligere at træffe forholdsregler mod end mod kompagniets egne medlemmer; men på forskellig måde søgte man dog at få hånd i hanke med dem. Det bestemmessåledes i en ordre, der måske går helt tilbage til kompagniets stiftelse i 1579, at intet medlem må indlade varer på noget skib, før dets kaptejn overfor kompagniet har stillet £ 50 i kaution for, at han vil overholde kompagnietsordrer,

pagnietsordrer,først og fremmest kun at udskibe varerne i Elbing, den baltiske stapelby, men dernæst også at han redeligt vil betale tolden til kongerne af Danmark og Polenog hertugen af Preussen¹. len ordre af yngre dato dog senest af Februar 1618 skærpes denne bestemmelse meget og tager nu særlig sigte på den rigtige betaling af tolden i Sundet »for at undgå al fare for konfiskation«. Fremtidigt skal alle skibskaptejner, der lader for et medlemaf kompagniet, henvende sig til kompagniets »deputy« og af ham få et ark papir udleveret, hvori kompagnimedlemmerneskal opføre alle de varer, de indlader, med vedføjelseaf deres signatur; når denne »toalbill« er udfyldt, skal den leveres tilbage til the deputy, der skal konferere den med toldindførslerne og derefter forsegle den med kompagniets segl og adressere den til hs. Maj. kongen af Danmarks embedsmænd i Sundet. Denne skal så tilbageleveresskibskaptejnen tilligemed en kopi deraf, der også skal være forseglet, og som skal være adresseret til the deputy i den baltiske stapelby. For at gennemtvinge brugen af »toalbills« fastsættes der bøder for alle kompagnimedlemmer,der lader i et skib, der ikke har en sådan. Man søger at få ram på skibskaptejnerne ved en bestemmelse om, at hvis de forsømmer at skaffe sig en »toalbill«, skal de for en vis tid banlyses fra kompagnietstjenest e².

At disse indgående bestemmelser og den skrappe håndhævelse deraf ikke har været uden virkning ses tydeligt deraf, at Londonertoldbøgernes og Øresundstoldregnskabernesopgivelser til tider stemmer ganske overens, og at der i totalsummerne for et enkelt år næsten aldrig er betydelige differencer. Kan man således sige, at hovedstyrelseni London havde held med sig i sine bestræbelser forsåvidt angik Londonernes opgivelser, kan dette langt

---

1 Maud Sellers: Acts and Ordinances of the Eastland Company <1906) 15.

2 Sellers: Opus cit. 43^—46.

fra siges hvad angik »the outports«. Dette var af så meget større betydning, da disses anpart i handelen på Østersøenvar betydelig; ti medens Londonerkøbmændene i de fleste grene af den engelske exporthandel ved 17. årh.s begyndelse var altdominerende, var kun ca. 1/» af exporten til Østersøen på deres hænder, resten var fordelt på Ipswich,Hull (York) og Newcastle med henholdsvis ca. V6,. XA og V6¹. Forholdet mellem disse lokale afdelinger og styrelsen i London var meget spændt. I 1616 måtte »Privy Council« således bilægge stridigheder dem imellem², og der er næppe tvivl om, at Londonstyrelsens ovenfor anførte regulativer,der jo også havde gyldighed for »the outports«„ her er blevet behandlet med største vrangvilje. Så omfattendeog systematisk var det smugleri, der dreves af Newcastle - og Hullskipperne, at det må være sket med Newcastle-,Hull - og Yorkkøbmændenes vidende og vilje. Dermeder ikke udelukket, at de, hvis de fik übehageligheder derfor fra Londonstyrelsens side, vilde skyde al skylden derfor over på skipperne.

Ipswich indtager en mellemstilling. Dens nære naboskabmed London gjorde, at købmændene og skipperne her ikke var nær så frit stillede som i de nordlige byer. Tilmed anvendte Londonerkøbmændene i vid udstrækning skibe hjemmehørende i Ipswich, som i reglen først indtogen del af deres ladning i London og bagefter ladede færdig i Ipswich, hvorfra Londonerkøbmændene hyppigt afskibedeen del af deres klæde. Londonstyrelsens bestræbelserfor at fremkalde rigtige oplysninger fra Ipswich giver sig udtryk i en tilføjelse til den første af de ovenfor

---

1 Jeg har i hele denne undersøgelse set bort fra den minimale export^ der fandt sted fra andre engelske havne. Lynn havde efter skibsfarttabellerne at dømme i 16. årh. drevet en del handel på Østersøen, men ved 17. årh.s begyndelse var den gået ned til nogle få skibe om året med småladninger af ringe værdi. R. O. Exchequer K. R. Portbooks Bdle. 433- N0. 5, Bdle. 439 Nos. 3 a. 10.

2 Se the Privy Council Order desangående aftrykt hos Maud Sellers: Acts and Ordinances 155_—59.

citerede ordrer. Ved denne beordres the deputy i Ipswich
til at lade føre register over alle skibenes ladninger og
årligt overbringe Londonkompagniet en kopi deraf1.

Londonstyrelsen har klogeligt afholdt sig fra at forlange det samme af the deputies i Hull, York og Newcastle, vel vidende at det ikke var muligt at gennemtvinge noget sådant. Londonstyrelsens magtesløshed overfor disse fremgår tydeligt af en bestemmelse, der er vedføjet den anden af de ovenfor citerede ordrer, nemlig at alle »toalbills«, der kommer til Elbing fra kystbyerne »under our deputies hands there«, fra tid til anden skal sendes fra Elbing til kompagniet i London tilligemed en fortegnelse over alle sådanne varer, som kommer til Elbing uden »toalbills«, for at kompagniet bedre kan vide hvilke varer der er sendt².

Inden jeg går over til en sammenstilling af opgivelserne for de forskellige byer, er det nødvendigt at forudskikke nogle få bemærkninger om de engelske toldregnskabers karakter og den engelske toldadministration for at give det rette grundlag for en sammenligning. I årene 1564 og 1565 skete der reformer indenfor den engelske toldadministration, og fra dette tidspunkt til op imod slutningen af 18. årh. blev der årligt fra »the Exchequer« udsendt übeskrevne pergamentsbøger til alle engelske havne, og disse blev så efter toldårets udløb³ leveret tilbage til »the Exchequer«, hvor de forblev »of record«⁴.

---

1 Sellers: Opus cit. 16.

2 Sellers: Opus cit. 46.

3 Op til 1604 løb det engelske toldår 29. Sept. (Michaelmas)^—28. Sept. i overensstemmelse med det engelske finansår; men fra Dec. 1604, da en ny bortforpagtning begyndte, 25. Decbr.^—24. Decbr.

4 For de nærmest liggende byer blev de personligt afleverede af dem, der havde ansvaret for deres førelse under eds aflæggelse til en af the auditors of the Exchequer, og for de fjærnere liggende byer blev de vist i reglen overleveret til commissioners. I mange af the Customers' books finder man ud for 28. September et »hitherto examined«. Revisionen (the auditing) foretages altså på basis af finansåret.

Tre sæt bøger blev i hvert fald ført i alle engelske havne: the customer's eller collector's, the comptroller's og the searcher's bog. Af disse dækkede the customer's og comptroller's ganske hinanden, og heri er varerne indførte fra dag til dag, eftersom de er blevet fortoldede¹, med angivelse af, i hvilket skib varerne er ladede, og oplysning om skibets hjemsted, navnet på dets kaptejn (master eller magister) og dets bestemmelsessted, samt hvilken købmand de tilhørte. Varemængderne er nøje angivne, og for alle de varer, der var underkastede en værditold, findes der en værdiansættelse, der tog sit udgangspunkt i den officielle vurdering i »the Book of Rates«. Desuden findes der naturligvis en opgivelse af det erlagte toldbeløb. De fleste varer var underkastede en værditold på 5 %.

For klæde derimod, der ikke var underkastet en værditold, men en afgift, der faktisk var en vægttold, blev de forskellige arter klæde omregnet til et normalstykke klæde, a short cloth, af hvilket der betaltes 6 s. 8 d. Også må det bemærkes, at hvert tiende stykke klæde regnedes for emballage (wrapper) og var toldfrit, hvorfor det i de allerfleste toldbøger ikke er opført².

Foruden the customer's and comptroller's bøger findes der også for visse tidsrum en surveyor's book, der ganske dækker disse. Endelig har the searcher, før skibet forlod havnen, underkastet ladningen en undersøgelse, og han har derefter i sin bog opført hvert skib for sig med de deri ladede varer med angivelse af mængder, hvem der har ladet, og hvad dag de er ladede; derimod findes værdiansættelseog toldbeløb naturligvis ikke her³. Medens for alle andre byers vedkommende importen indføres fra den

---

1 Teoretisk skal det i hvert fald være gået sådan for sig. Andetsteds vil dette blive udførligere omtalt.

2 Privy Council Register Jam. I 1616 9/₄. De brudne tal ved klædeindførslerne i toldbøgerne er meget påfaldende: 9, 18, 27, 36, 45 etc.

3 Den tilsvarende bog for indgående skibe er the wayter's book.

ene ende af bogen, exporien fra den anden¹, har det store omfang af Londons handel giort flere selvstændige bøger hensigtsmæssig. For exportens vedkommende er således engelske købmænds klædeexport opført i en bog for sig og i en anden bog deres export af alle andre varer. I to særskilte bøger er fremmede købmænds export fra London indført. Endvidere må det bemærkes, at for Londons vedkommendeførtes altid en surveyor's bog og fra 1613 i hvert fald også en surveyor general's bog, således at der her til tider er ført hele fem sæt bøger, der hver for sig har givet et fuldstændigt billede af Londons handel. Hertil må føjes, at i alle engelske havne blev der også ført bøger over den indenrigske handel med et gennemført kontrolsystemved udstedelsen af coastbonds og cockets². Det er således indlysende, at det var en meget højt udviklet toldadministration,der forefandtes i England; dertil kom de kraftigt udviklede kompagniorganisationer navnlig i London.

Både for the Merchant Adventurers og Levantkompagnietsom også for Eastlandkompagniet gjaldt det, at medlemmerneikke måtte afskibe varer, før de var anmeldte for en af kompagniets embedsmænd, og for at hindre dette var et ret indgående kontrolsystem udformet³. Ja så

---

1 Endnu i beg. af 17. årh. indføres export og import blandet for ganske enkelte byer.

2 I middelalderen anvendtes Latin udelukkende i de engelske toldregnskaber. Begyndelsen af 17. årh. er en overgangstid. I nogle bøger finder man endnu Latin udelukkende anvendt, i andre næsten udelukkende Engelsk; men oftest er de ført på en grotesk blanding af Latin og Engelsk, måske endda iblandet lidt Normannerfransk, hvor Latinen har svigtet. Jeg må for alt ang. engelsk toldadministration her summarisk henvise til N. S. B. Gras: The Early English Customs System. Harward Econ. Stud. XVIII (1918); A. P. Newton: The Establishment of the Great Farm of the English Customs. Transactions of the Roy. Hist. Society 4th Ser. vol. I 129_—56 og til egne undersøgelser, hvis resultater endnu ikke foreligger på tryk.

3 W. E. Lingelbach: The Merchant Adventurers of England, their Laws and Ordinances (1902) 53^—135; Erik Arup: Studier i engelsk og tysk Handels Historie (1907) 105; Maud Sellers: Acts and Ordinances 21.

magtfulde var disse store kompagnier, at de til tider havde deres egen mand siddende i toldhuset for at påse, at intet ulovligt gods, der var bestemt for steder indenfor deres privilegier, blev fortoldet.

På eet punkt er Øresundstoldregnskaberne dog langt overlegne, nemlig deri at de er så enestående velbevarede. Det tjener virkelig dansk arkivvæsen til stor ære, at skønt de er skrevne på papir, er de dog næsten alle bevarede i den smukkeste tilstand. De gode beskyttende hellæderbind har naturligvis heller ikke været uden betydning. De engelske toldregnskaber er derimod trods materialets oprindelige overvældende rigdom og pergamentets uforgængelighed^] meget slet bevarede både med hensyn til fuldstændighed og til det bevarede materiales tilstand. Da de hidtil kun har været underkastet en summarisk registration, er det umuligt for hele perioden at have klarhed over, hvad der forefindes; men for de 20 år, jeg har gennemarbejdet, er den bedst bevarede række de Londonske klædebøger, der forefindes for 6 år².

Det vil heraf fremgå, at til at udfylde hullerne i de
engelske toldregnskaber vilde Øresundstoldregnskaberne, om
blot nogenlunde pålidelige, være meget værdifulde.

Jeg skal nu gå over til selve sammenstillingen, og skønt jeg iøvrigt kun vil sammenstille opgivelser over exporten til Elbing, Eastlandkompagniets stapelby i Preussen, så vil jeg dog først sammenstille opgivelserne for to skibe, der gik til Stockholm³, fordi de afgiver et udmærket exempel

---

1 De er dog ikke indbundne, men kun hæftede i pergamentsomslag.

2 1606, 1614, 1616, 1618, 1620 og 1622; der findes en for 1623, som desværre er übrugelig, da halvdelen er rådnet bort.

3 Hovedparten af Eastlandkompagniets handel var koncentreret i Elbing, men da dets privilegier omfattede meget vidtstrakte territorier, var det ikke muligt at gennemføre en altfor streng stapeltvang; derfor var det også medlemmerne tilladt at handle på Danmark, Norge, Sverige, Riga og Reval, men vel at mærke kun i direkte fart. Exporten til andre steder end Elbing havde dog kun et ringe omfang. Returvarer, for hvilke der ingen stapeltvang var, blev derimod i vid udstrækning indtaget andre steder navnlig i Danzig og Konigsberg, hvilket tydeligt fremgår af Øresundstoldregnskaberne. Endvidere var reexporten af fremmede varer fra England også fri. Maud Sellers: Acts and Ordinances 22 f. og Nina Bang: Tabeller over Varetransporten.

på, hvor smukt de engelske toldregnskaber og Sundtoldregnskabernekan stemme overens trods alle forskelligheder i ydre form. I 1615 ladede Londonerkøbmanden Robert Garrard to gange et skib til Stockholm, et ret enestående tilfælde, idet den engelske handel på Sverige var ganske minimal, og da ingen andre lader i samme skib, er det muligt direkte at sammenstille Londonerbogens og Øresundstoldregnskabernesindførsler. Det må bemærkes, at Londonerbogen omfatter alle andre varer end klæde, medensklædebogen for dette år ikke er bevaret. Varerne er opførte i samme orden, som de forefindes i begge originalerne,og det fremgår deraf tydeligt, at den samme fakturahar tjent til grundlag for begge opgivelser.

---

1 R. O. = Record Office. K. R. = King's Remembrancer. R. A. Rigsarkivet. B. M. = British Museum.

2 Dette mål anvendtes næsten altid for cottons, der var et heluldent stof, se B. M. Lansdowne MSS. 152 fol. 239.

3 The Book of Rates 1604. R. O. Exchequer K. R. Customs, 173/₃.

Det ses, når man foretager den lette omregning af c
weight og skippund, hvorledes der er den smukkeste overensstemmelse
i opgivelserne.

Vender man sig til selve den alt dominerende engelske stapelhandel på Østersøen, er en sådan direkte sammenstilling ikke mulig, fordi mange købmænd ladede i hvert skib².

---

1 Ved transskriptionen er originalens brug af store bogstaver ikke bevaret, ligesom adskilte order skrevet sammen, forkortelser opløste og tegnsætningen normaliseret i overensstemmelse med rigsarkivets gængse fremgangsmåde. Jeg takker Arkivar F. J. West for oplysninger og elskværdig hjælpsomhed på dette som på andre punkter.

2 Se ovenfor. Jeg tager som exempel klædebogen fra London 1618 under Dato: XXIII° Junij In le Judith predicti 9 John Coote I ball cont. VI Nort. kersyes II panni. ... XIII s. Hild. In le Poasthorse de Myddleburgh Blayce Tolle magister versus predicti. 10 Robert Palmer & Co. I ball cont. XXXVI Devonshire doozens narrow IX panni.... £ 111 In le Consent predicti 11 William Stone II fardies cont. XVIII panni curti per licentiam Regis et XVIII panni curti per licentiam Comitis Comberlandis.... XLII panni.... £ XIIII og Hullbogen 1614 under Dato: The VHlth of Marche In the Marygould of Hull Roberte Rakes Master for Elbinge Thomas Swann indigena CCL kersies £ XXII 1111 s. VI d. Thomas Thackray indigena CL kersies £ XIIIVI s. VIII d. WilliamHaddlesey indigena CCVI kersies XIIII dozens £ XX 111 s. Vild. Det ses, at i Hullbogen er også de stykker, hvoraf der ikke erlagdes told, medtagne; og det var ikke mindre end 2 af 10 både for Hull (York) og Newcastle, der engang under Elisabeths regeringstid havde opnået denne nedsættelse, fordi det nordlige klæde var af grovere art end det øvrige engelske klæde; men det gjaldt kun forsåvidt det udførtes fra Hull og Newcastle. (State Pap. Dom. Jam. L, CXI. 69).

En sammenstilling af totalsummerne i de engelske toldregnskaber
og Øresundsregnskaberne for exporten fra Newcastle
i 1616 giver følgende resultat1.

---

1 Desværre er det kun muligt at sammenligne for dette ene år. Der «xisterer også en bog fra 1619 (Exchequer K. R. Portbooks Bdle. 188 No. 8), men da der intetsteds oplyses, hvor skibene sejler hen, har jeg ikke afskrevet den. Ved hjælp af Øresundstoldregnskaberne vilde det dog "være muligt at udnytte den for Østersøhandelens vedkommende.

2 Book of Rates 1604. R. O. Exchequer K. R. Customs, 173/₃-

Denne sammenstilling omfatter i alt 24 skibe; deraf gik de 15 gennem Sundet som ballastede, skønt de tilsammen havde ladet 3899 st. kirsej, 137 st. enkelt dossin, 19 c white leather og 6c6^c morkins untawed med Elbing som bestemmelsessted. Exempelvis skal nævnes:

Selv om Newcastleskipperen i Helsingør opgav sit skib
som ladet, angav han sjældent hele ladningen, f. ex.:

---

1 I denne undersøgelse er der ganske set bort fra stenkul (deri indbefattet slibesten), da de endnu på dette tidspunkt ikke indgik i Øresundstolden.

2 Stavningen er både i de engelske og danske opgivelser normaliseret undtagen skippernes navne.

Det sidste exempel er ganske interessant, fordi man tydeligt kan se, at Mr. Oswald Kirsop blot har vist tolderne i Helsingør fakturaen over de varer, han selv har ladet, og dette har disse altså ladet sig nøje med. For intet skib er der fuldstændig overensstemmelse mellem opgivelserne i Newcastlebogen og Øresundstoldregnskaberne; derimod er der for 2 skibe angivet mere i Øresundstoldregnskaberne end i de engelske; det drejer sig i alt om 264 st. kirsej og 59 st. enkelt dossin. Måske er der da her blevet smuglet ud af Newcastle; men muligt er det også, at det er indtaget i en anden engelsk havn, eller at der foreligger en fejl i de engelske toldregnskaber. Disse tal er jo i hvert fald meget ringe i forhold til differensen i totalsummen.

Vilde nogen spørge, om det da ikke er muligt, at skibenehavde losset en del af deres ladning, før de nåede frem til Helsingør, må hertil svares, at alt taler derimod, både den faste kompagniorganisation og den tid, der nødvendigvismåtte hengå til rejsen. Det skib, der har den korteste tid, 5 dage, er the Clement of Newcastle. Den sidste indførsel for dette i Newcastlebogen er 10. Juni. lait har det i Newcastle ladet 433 kersies og 19^G white leather; men den 15. Juni passerer det alligevel gennem Øresund som ballastet. Den længste tid noget skib har brugt er 19 dage, og gennemsnitstiden er 10,7 dage¹. Sejladsensdaværende fuldstændige afhængighed af vejr og vind forklarer ganske den store forskel i tid, som der vil

---

1 Det må bemærkes, at der ingen sikkerhed er for, at skibene er afsejlede samme dag som den sidste indførsel i den engelske toldbog.

blive lejlighed til at gå udførligere ind på ved opgivelserne
for de andre byer.

Vender man sig til en betragtning af Newcastles fart på Østersøen, således som den fremtræder i fru Bangs skibsfarttabeller, viser det sig, at også de andre år karakteriseres ved et meget stort antal ballastede skibe. Man kan derfor roligt gå ud fra, at den samme trafik er drevet år ud og år ind. Det er også interessant at iagttage den store stigning i antallet af ladede skibe, der finder sted i 1618 og nærmest følgende år, fordi det falder sammen med en skærpet kontrol fra dansk side med visitationsskibe i Sundet.

Overensstemmelse i den forstand at alle skibe, der står opført i Øresundstoldregnskaberne som kommende fra Newcastle, også genfindes i Newcastlebogen, findes ikke — alene af den grund at skibe, der er passeret ud af Newcastle fuldstændig ballastede, ikke forefindes og ikke skal forefindes i de engelske toldregnskaber; men også fordi det er en meget hyppig fejl i Øresundstoldregnskaberne, at et skib står opført som afsejlet fra sit hjemsted, selv om det kom andetsteds fra, f. ex. Jørgen Carle af Newcastle kom fra Ibidem, selv om han kom fra London. Hvis endelig skibet er rigtigt opført som kommende fra London, er det i reglen blevet til Jørgen Carle af London k. fr. Ibidem — hvilket dog er langt at foretrække¹.

Mellem de engelske og danske opgivelser over exporten
fra Hull (York), der her skal sammenlignes for årene 1609
og 1614, er der ganske vist mindre forskel end for Newcastle,men

---

1 Se nedenfor.

castle,mendet bliver alligevel af større betydning, fordi Hulls (Yorks) handel på Østersøen var mere end dobbelt så stor som Newcastles. Som den alt dominerende vare finder man også her kirsejet.

Hull-Elbing 1609.

R. O. Exchequer K. R. Portbooks Bdle. 312 No. 6.

R. A. Øresundstol dregnskaberne 1609. Indtægt.

Forklaringer.

Stage gray conyskins the C cont. VIXX valor 35.4 d.1

Hvad der er sat i skarp parentes, er tilføjelser gjorte af mig på basis
af værdiansættelsen sammenholdt med opgivelserne i Book of Rates.

Forkortelser.

long = 1. short = sh.

løvrigt henvises til ovenfor trykte forklaringer.

Totalsummerne af ladningerne i 22 skibe2 er henholdsvis

---

1 Book of Rates 1604. R. O. Exchequer K. R. Customs, i"/_s.

2 Følgende skibe er ikke medtagne i sammenstillingen: the Concord of Newcastle, som 10/₄ indtog 20 kirsej i Hull for kaptejnens Martin Erringtons regning, men som 15/₅ er opnoteret af tolderen i Helsingør med en betydelig ladning, 814 kirsej etc. (512). Sikkert er Martin Errington, da det ikke er lykkedes ham at få sit skib befragtet i Hull, hvortil han 8/₃ var løbet ind med en ladning fra Elbing, efter at være af sej let fra Hull gået ind til sin hjemby Newcastle og der fået ladning. Endvidere har jeg ikke medtaget 3 skibe, der ganske vist er indført i den engelske toldbog med Elbing som bestemmelsessted, da jeg ikke har genfundet dem i Øresundstoldregnskaberne: nemlig 15/₃ Angell af Hull, mr: Thos. Duke, 13/₄ Hope of Grimsby, mr: James More og 22/₄ White Lambe of Amsterdam, mr: Hugh Asbran. Da det i alle tre skibe drejer sig om meget ringe varemængder, og ingen af de fire købmænd, der lader i disse skibe, ellers optræder som Eastlandkøbmænd, er der mest sandsynlighed for, at der foreligger en fejlskrift i den engelske toldbog, og at alle 3 skibe er gået andetsteds hen.

Selv om man tager skind og læder under et, er der flere steder opgivelser i Øresundstoldregnskaberne, hvortil intet svarer i den engelske toldbog. Det drejer sig i alt om 5000 kaninskind og 2200 hvidt læder.

For 1614 giver sammenstillingen af toldbøgerne et for
Øresundstoldregnskaberne endnu dårligere resultat.

Ved sammenregningen er det i rund parentes satte ikke
medtaget.

Resultaterne af disse sammenstillinger over exporten fra Hull bliver da, at i 1609 er der c. 44 °/0/₀ mindre i Øresundstoldregnskaberne end i de engelske toldregnskaber og i 1614 endda c. 53 %• Man kan ikke undlade atter at rejse det spørgsmål, der allerede rejstes ved sammenstillingen af opgivelserne fra Newcastle: Er det da ikke muligt, at skibene fra Hull og Newcastle har losset nogle af deres varer, inden de kom til Øresund? Lad os først betragte den tid, skibene brugte til at sejle fra de engelske havne til Øresund. Det er allerede anført, at for Newcastle var den korteste tid 5 dage, den længste 19, og gennemsnitstiden 10,7 dage. For Hull 1609 giver en sammentælling følgende resultat: Korteste tid 5 dage, længste tid 38 dage og gennemsnitstid 20 dage. I 1614 er den korteste tid 9 dage, den længste tid 49 dage og gennemsnitstiden 20,7 dage. Det er en såre lang tid, nogle Hullskibe har brugt for at komme til Øresund, hvis man da antager, at de har sejlet nogenlunde samtidigt med den sidste indførsel i Hullbogen. Og der kan jo intet være til hinder for, at de undervejs kan være gaaet ind andre steder, når man alene tager den medgåede tid i betragtning. Men ser man på forskellen i ladningerne i de forskellige skibe, bliver det klart, at der er lige stor forskel i opgivelserne, hvad enten et skib har været kort tid eller en måned eller mere undervejs.

Hin undersøgelse af den tid, de tilbagevendende skibe brugte, er af interesse, fordi det her er så godt som udelukket, at de standsede undervejs. Derimod taler både det stærke engelske behov for Østersøprodukter, som også disses store volumen. Så stort var behovet for Østersøprodukter, at den engelske tonnage i disse år langt fra var tilstrækkelig, således at de engelske købmænd, indtil de gamle navigationslove indskærpedes ved proklamationerne af 1615 og 1622, i temmelig vid udstrækning gjorde brug af fremmed tonnage til at hjemføre Østersøprodukter; også hvad angår de fremmede skibe, der blev befragtede af Englænderne, er der naturligvis mest sandsynlighed for, at de gik i direkte fart fra Preussen til England. Derfor er den tid, både disse fremmede skibe og de engelske skibe brugte til farten fra Øresund til England, et udmærket vidnesbyrd om, hvor langt et tidsrum der under gunstige og ugunstige forhold medgik til en rejse fra Øresund til England eller omvendt.

Jeg er her i stand til at oplyse den tid, skibene, der kom fra Østersøen (Øresund) til Hull i 1614, brugte. De engelske skibe har en mindste tid på 10 dage, en længste tid på 32 dage, en gennemsnitstid på 17,6 dage. For de fremmede skibe, der udelukkende var nederlandske, og som overgik de engelske i sejldygtighed¹, er den korteste tid 7 dage, den længste tid 33 dage og gennemsnitstiden 14,8 dage. Der er desforuden et dansk skib, som står opført i Øresundstoldregnskaberne under 24. September som »Harttwich Slottfeldt afMalmøe«, kommende fra Danzig med engelsk gods og den 28. Oktober er indført i den engelske toldbog som »the Angell Gabriell of Elbome Mr. Hartling Shetfeild from Danske«².

---

1 Hagedorn: Entwicklung der Schiffstypen. Veroffentl. d. Vereins f. Hamb. Gesch. I (1914) 102 ff.

2 For kuriositetens skyld skal citeres en indførsel under 14. Sept. i den engelske toldbog, fordi den så vel illustrerer datidens forhold. »The Angel of Copemanhaven Arthur Clopen mr. from Danske. Allowed him a last great barrelled tarr to buy a mast« (d. v. s. toldfrit). Et københavnsk skib ladet for en anden havn må på grund af havari være gået ind til Hull.

Som det ses, er forskellen i tid mellem skibe, der gik øst og vest på, ikke meget stor. Den forskel, der er, kan måske endda forklares derved, at medens man må gå ud fra, at skibenes afgangsdato fra Øresund som regel er faldet sammen med datoen for tolderlæggelsen, er datoen for den sidste indførsel i den engelske toldbog ikke altid faldet sammen med afsejlingsdatoen. Der er f. ex. en vis sandsynlighed for, at de tre første skibe, der sejlede fra Hull til Elbing i 1614, er sejlede i flåde, idet de alle tre er opført i Sundtoldbogen under 23. Marts, men dog er de indført under forskellige datoer i den engelske toldbog (4., 8. og 11. Marts)¹. Det samme har vistnok også været tilfældet med andre Hullskibe i dette år. Et yderligere bevis ligger deri, at skønt adskillige skibe kommende fra London og Ipswich har været meget lang tid undervejs, forefinder man dog ved sammenligning en smuk overensstemmelse mellem indførslerne i de engelske toldregnskaber og Øresundstoldregnskaberne; dette gælder f. ex. om to Ipswichskibe, der i 1624 var en måned undervejs².

Men dernæst taler også den stærke kompagniorganisationmod, at der er blevet losset undervejs. Den direkte fart til stapelbyerne var netop et af grundprinciperne for de store »regulated companies« the Merchant Adventurers, Levantkompagniet og Eastlandkompagniet. Nølende og uvilligt måtte man efterhånden læmpe kravet om den direktefart indenfor Levantkompagniet, fordi flere italienske byer var fristende anløbssteder³. Skarpest er dette princip formuleret i the Merchant Adventurers' ordrer⁴; men skønt Eastlandkompagniets ordrer på dette punkt ikke er helt så omhyggeligt redigerede som the Merchant Adventurers', så lades der dog ingen tvivl tilbage om, at når varer først var indladede i et skib med Elbing som bestemmelsessted,

---

1 Se ovfr. 129 f.

2 Se ndfr. 146.

3 Arup: Studier i engelsk og tysk Handels Historie 106.

4 Lingelbach: The Merchant Adventurers of England 53—135.

anmeldt til kompagniet og fortoldet i England, så kunde deraf følge meget store übehageligheder i form af bødestraf,hvis noget af godset blev udlosset undervejs¹. Så megen vægt lagdes der på dette punkt bl. a. på grund af afgifterne til kompagniet, der skulde svares i Elbing, at kompagnimedlemmerne i »the outports^, selv om de stod i spændt forhold til Londonstyrelsen, vilde løbe altfor stor en risiko ved at synde på dette punkt.

Nej, vilde Hullkøbmændene handle udenfor stapelen, valgte de en ganske anden og klogere fremgangsmåde, nemlig ved fortoldningen af varerne at opgive som bestemmelsessted en by eller et land, hvorpå ingen kompagniorganisation havde lagt sin tunge hånd, f. ex. Spanien. Det har man et udmærket exempel på i Hullkøbmændenes handel på Nederlandene. The Merchant Adventurers' stapelby i Nederlandene var på denne tid Middelburg på øen Walchern i provinsen Zeeland. Den var meget uegnet og übekvem for Hullkøbmændenes handel. Endnu i 1609 opretholdt de en ret livlig forbindelse med stapelbyen, men dog var de samtidig begyndt at sende varer til provinsen Holland. Naturligvis kunde det ikke gå an at angive det rette bestemmelsessted, når disse varer fortoldedes; i stedet for angå ves en by i Spanien, oftest St. Lucar, som bestemmelsessted for de skibe, som gik i denne fart. At de ikke havde været i Spanien, men i Holland, fremgår tydeligt deraf, at de i reglen allerede efter c. seks ugers forløb kom tilbage og da er indført i Hullbogen som kommende fra Holland, ligesom også ladningens art viser, at de ikke har været i Spanien.

I 1614 er denne trafik sat i system, og næsten hele exportentil Nederlandene foregik på denne måde, medens farten på Middelburg var minimal; men selv denne omgåelseaf stapelen gik naturligvis kun for en tid; den begunstigedesvel i nogle år ved tilbagekaldelsen af the MerchantAdventurers'

---

1 Maud Sellers: Acts and Ordinances of the Eastland Company 15, 20—23.

chantAdventurers'privilegier; men efter at disse i 1617 var blevne genindsatte i deres gamle rettigheder, fik de snart rede herpå, og der sattes en stopper for denne ulovligetrafik i 1619¹.

Tilslut kan anføres at Hulls (Yorks) export til Preussen var så særpræget, at alene af den grund er det usandsynligt, at den gik andetsteds hen. Kirsejet var her den altdominerende vare. I exporten til Hamburg derimod indtog Northern dozens en fremtrædende plads; i exporten til Nederlandene var bly en vigtig vare; hvad endelig angik exporten til Norge, så var den af så ringe omfang, at Eastlandkompagniet ikke mente det ulejligheden værd at pålægge den nogen afgift; derimod af krævedes en sådan af importen fra Norge, der formodentlig ikke har haft et helt ringe omfang²; indførslerne i de engelske toldbøger viser endvidere kun små tal for exporten til Norge og at klædeexporten var af en meget blandet karakter, hvori kirsejet ikke indtog nogen særlig fremtrædende plads.

Det vilde have sin interesse at foretage en sammenstilling med Elbings toldregnskaber, som efter Schåfers opgivelse er i behold; dog kan man ikke ud fra mindre opgivelser i disse end i de engelske slutte noget, men må lade resultatet bero på en samlet vurdering; — den anden eventualitet, at der skulde findes mere end i de engelske, vil næppe få aktualitet. Denne undersøgelses resultat må da siges at være, at skipperne fra Hull og Newcastle i visse perioder i hvert fald har drevet et omfattende og systematisk smugleri i Øresund.

En sammenstilling af opgivelserne i de engelske toldregnskaberog Øresundstoldregnskaberne for exporten fra London og Ipswich er noget vanskeligere end for exporten fra Hull og Newcastle, fordi, som allerede omtalt, adskilligeskibe indtog ladning både i London og Ipswich. Hvis nu toldbøgerne for London og Ipswich var bevarede for

---

1 R. O. Privy Council Register vol. XXX 84 ff.

2 Maud Sellers: Acts and Ordinances of the Eastland Company 21.

<le samme år i den her behandlede periode^ vilde dette forhold ingen vanskeligheder afføde, men kun for året 1615 •er dette tilfældet, og endda er det kun Londonerbogen, hvor alle andre varer end klæde er indført, der er bevaret; klædebogen derimod forefindes ikke for dette år.

Hovedparten af udførslen både fra Ipswich og London var Suffolkklæde (regnet lig 1 short cloth)¹; men da alt engelsk klæde i Øresundstoldregnskaberne går under fællesbetegnelsen engelsk, har jeg fundet det formålsløst i det følgende at skælne mellem de forskellige klædearter; ligesom jeg også har fundet det formålsløst i totalsummerne at holde de ringere klædearter dozens, kersies etc. ude fra hinanden, da Øresundstoldregnskabernes angivelser på dette punkt er meget vilkårlige.

---

1 Se ovfr. 118.

2 The Comptroller's book sammenholdt med the Surveyor's book. Exchequer K. R. Portbooks Bdle. 19 No. 1.

3 Book of Rates 1604. R. 0. Exchequer K. R. Customs, 173/₃.

Da opgivelserne for de næste 5 Londonerskibe i de fleste
tilfælde stemmer overens, er de oversprunget.

---

1 Følgende indførsel i Londonerbogen er ikke medregnet: Thomas Meek, Scotus, 240 pair sh. worsted stockings, 360 pair knitt. wooll. stockings o. 37 doz. plain leather-gloves. ' 10*

Af pladshensyn skal resten af året behandles summarisk. Endnu to skibe ladede både i London og Ipswich, men ikke store ladninger. »The Subject of Harwich, mr: Win. King« ladede 2. Sept. i London og 20.—21. Sept. i Ipswich og var 24. Okt. i Øresund. »The Barbary of Ipswich, mr: Thomas Silvester« ladede 20.^—23. Sept. i London og 2.^—3. Okt. i Ipswich og var 25. Okt. i Øresund, hvor det passerede som ballastet. Også må det nævnes, at 31. Aug.^—13. Sept. ladede »the Consul of London, mr: Thomas Grimble« i Ipswich ialt 85 sh. Suffolk cloths, men passerede 24. Okt. Øresund som »Thomas Grimeli af London k. fr. Ibidem med ballast«. Det er et af de hyppige exempler på, at et skib angives som kommende fra sit hjemsted

I det følgende sammenstilles totalsummerne i de engelskeog Øresundstoldregnskaberne. For Ipswichs vedkommendeer the Hermitt (27(²⁷/₄ ^— 2/₅), the Consull (9(⁹/₅ ^— 17A>) og the Subject (20(²⁰/₉₉ ^{— 21}/₉) ikke medregnede hvad angår klædet¹, da disse skibe jo formentlig i London har indtagetbetydelige mængder af denne vare, og det måske snarest har været således, at det klæde, der var indtaget i

---

1 Endvidere er the Unicorn of Harling, mr: Salomon Hind, der 5.^—10. Oktober indladede 33 V2 sn- Suffolk cloths i Ipswich, ikke medregnet, da jeg ikke har genfundet det i Øresundstoldregnskaberne. Totalexporten af klæde fra Ipswich 1615 var efter Ipswichbogens opgivelser 3576¹/₂ cloths, heri dozens indbefattet omregnet til klæde.

Ipswich, siet ikke er angivet. Man ser, at de skibe, der
kun har ladet i Ipswich, ikke er ganske pålidelige i opgivelserne.

For endnu to år er det muligt at sammenholde de engelske og Øresundstoldregnskaberne for Ipswichskibene. For året 29. Sept. 1603—28. Sept. 1604^x finder man, at intet af alle 9 skibe stemmer. Det eneste, hvor der ikke er stor forskel i opgivelserne, er »the Mary Susan of Ipswich, mr: Richard Jeninges«, der 26. Marts indtog 72 cloths i Ipswich og 31. Marts (432) er opnoteret af tolderen i Helsingør som »Ridzer Jens af Ipswich« kommende sammesteds fra med en ladning af 81 stykker engelsk.

---

1 R. O. Exchequer. K. R. Portbooks Bdle. 598 No. 17 o. Bdle. 599 No. 4, R. A. Øresundstoldregnskaberne 1603 o. 1604. Indtægt.

For alle de andre skibe er der langt mere i Øresundstoldregnskaberne end i Ipswichbogen. Endnu et skib skal nævnes, fordi det afgiver et af de hyppige exempler på, at tolderne i Helsingør opnoterer et skib som kommende fra sit hjemsted, selv om det kom andetsteds fra, nemlig »the barke Samewell of Newcastle, mr: Thomas Tucker«, der i Øresundstoldregnskaberne er opført som kommende fra Newcastle¹.

Alle de andre skibe er både i de engelske og Øresundstoldregnskaberne opførte som hjemmehørende i og kom mende fra Ipswich. Det samlede resultat bliver for klædet 2318 cloths i Ipswichbogen mod 3073 st. engelsk i Øresundstoldregnskaberne.

Endelig er det muligt at sammenligne for året 1624.

Kun 3 klædeskibe gik dette år fra Ipswich til Elbing2.

---

1 Dette skib er fejlt dateret enten i den engelske toldbog eller i Øresundstoldregnskaberne, idet det efter de engelske opgivelser 3. Oktober indtog 311¹l₂ cloths i Ipswich, men ifølge Øresundstoldregnskaberne 27. September var i Helsingør med 446 st. engelsk.

2 En del skibe, der gik ud fra Ipswich med en ringe ladning og passerede Øresund som ballastede, er ikke medtagne i det følgende.

Som rnan ser, er der den smukkeste overensstemmelse i opgivelserne, rent fraset den kedelige fejltagelse med London. Man må da formode, at intet af disse skibe først har indtaget ladning i London. Det har derimod sikkert været tilfældet med »the Desire of Ipswich 100 ts.«, hvis skipper Thomas Eldred den 31. Juli i Ipswich indtager 3 sh. Suffolk cloths for egen regning og intet mere; men den 31. Aug. optræder i Øresundstoldregnskaberne som Thomis Ildtredt af Ipswich k. fr. Ibidem med skind, peber etc. Sammenlignes opgivelserne for 1615 og 1624, finder man, at der i Øresundstoldregnskaberne er stigende pålidelighed i opgivelserne for Ipsw^richskibene.

En sammenstilling af opgivelserne for London 1615
giver i samlet resultat:

---

1 Per licentiam Regis. Sheepskins vocat pelts the C cont. V^xx valor XXVI s. VIII d. (Book of Rates).

2 1 timber = 40 st.

Det ses, at peberet, brasiltræet og ingefæren mangler i de engelske opgivelser. Det samme kan iagttages for 1619; det beror på en bestemmelse om, at reexporterede varer kunde passere toldfri ud igen indenfor visse grænser.

Aaret 1619, hvor jeg også er i stand til at sammenligne for alle andre varer end klæde, giver et for Øresundstoldregnskaberne meget gunstigt resultat, når alene strømper fraregnes. Alle skibene er både i de engelske toldregnskaber og Øresundstoldregnskaberne opførte som hjemmehørende i og kommende fra London.

---

1 Her er ikke medtaget et par Skotter, der lader nogle partier strømper — disse findes ikke opgivne i Øresundstoldregnskåberne. Også andre indførsler i den engelske toldbog er forbigået, da Øresundstoldregnskaberne ikke har noget tilsvarende. Det drejer sig om varer, hvis ejere ikke sædvanligt optræder som Eastland merchants; men dog heller ikke som handlende på andre lande: det er altså muligt, at varerne alligevel er indladede i de pågældende skibe. Indførslerne lyder som følger: 19/₇ the Frances og 18/₇ Samuel Potkin, Skinner John Craft 696 pair sh. worst. stockings 120 yards bai 108 pair knitt. wooll. stockings 10 narrow perpetuanos 29 doz. knitt. wooll. stockings for 7 dozen sheepskins dressed children. 10 pair silkstockings 2 embroidered waistcoats 5 beaverhats and bands 10 pair of glo ves 64 yards figured sattin

Det synes at fremgå af foranstående, at tolderne i Helsingørikke har været ganske klare over betydningen af ordet »rabbit«, der endnu i begyndelsen af 17. årh. betegnedeen kaninkilling². Kun 3M3^M 4C4^C black rabbitskins er rigtigt gengivet som 3400 sorte kaninskind. Der er også en anden ganske pudsig misforståelse i dette års Øresundstoldregnskaber.»G dozen Sheffield knives« er blevet til »100 dosind kiedschindt« 3. Som allerede nævnt er hovedpartenaf

---

1 De skarpe parenteser betegner, at kun henholdsvis 34 200 og 27 000 kaninskind er betegnede som grå i Øresundstoldregnskaberne. En indførsel på 1800 er rettet til 18 000. April 4—24.4_—24. Maj 5. Little Ann of London. Mr. Thomas Thomas Barnnhardt af London k. fr. Barnard Ibidem etc. 18 M seasoned gray conyskins 18 00[0] kaninskind for 540 dr. 18^M5^C stage gray conyskins 18 500 - 222 dr. 1^M 8^C black conyskins 1 800 sorte kaninskind f. 150 dr. 11^M2^C black rabbitskins 10 000 lammeskind f. 400 dr. 3M3^M sheepskins tawed 3 000 hvidt læder f. 210 dr. 8 foxskins. 2 Hvorimod cony betegnede det fuldvoksne dyr. 3 Marts 22—April 1. April 5 (568). Fellowship of London Mr. Henry Herre Klebornn of London k. fr. Cleybourne Ibidem etc. 34 M seasoned gray conyskins 34 000 grå kaninskind

partenafstrømperne dette år smuglede gennem Øresund — de strikkede strømper var jo en ganske ny vare, og derfor har der måske været mere tilbøjelighed til at smugle dem igennem. Totalsummen i de engelske opgivelser er 589 dusin, i Øresundstoldregnskaberne kun 93 dusin + 2 poster med kram (for 150 og 120 dr.), hvortil i de engelskeopgivelser svarer 131 dusin. Det vil sige at der i Øresundstoldregnskabernemangler 365 dusin (62 °/o).

Sammenstillingen af de øvrige varer giver følgende resultat :

Det må måske her være tilladt at bemærke, at de ovenfor førte sammenstillinger af poster med skind, huder og læder gang på gang viser, at til engelsk C eller M henholdsvis 120 og 1200 svarer dansk 100 og 1000, og at stykker aldrig er tilføjet således som f. ex. ved opgivelserne for tøjer. Jeg mener derfor, at 100 og 1000 også i Øresundstoldregnskaberne betegner 120 og 1200 for de samme arter huder, skind og læder, hvor de gør det i de engelske; det er kun for kostbare og sjældne varer, at C regnes = 100. Det samme er sikkert tilfældet for forskellige slags fisk og flere andre varer.

---

1 1 ton = 4 oxehoveder.

2 8 ts. beer i to iøvrigt ballastede skibe er ikke taget med. Endvidere har jeg fundet det rigtigst i ovenstående ikke at medregne Marts 3—6. Marts 19 (542). Endevor of London. Mr. Thomas Thommes Barle af London k. fr. Badeley Ibidem 145 doz. sh. worsted stockings 20 doz. sh. kersie stockings 15 ts. beer 40 oxehovede øl 3 ts. beereager. 12 oxehovede øledike 18 piber spanskvin 100 tønder figen 2000 pund peber. fordi det i de engelske toldregnskaber står opført med Danzig som bestemmelsessted, og jeg formoder, at det ikke er en fejlskrift, men at skibet virkelig er gået til Danzig. For varer af fremmed oprindelse var der jo ikke stapeltvang (som reexporterede varer skal de ikke findes i de engelske toldregnskaber), derimod var afskibningen af strømper til Danzig naturligvis ulovlig. Størstedelen deraf falder på kaptejnen og John o. Thomas Chapman, der var medlemmer af Eastlandkompagniet.

Jeg skal derefter gå over til den langt vigtigere sammenstilling
af opgivelserne over klædeexporten fra London
og er her i stand til at sammenholde 6 år.

I 1606 er totalsummerne henholdsvis

Går man i enkeltheder, viser der sig langt større forskelligheder. Om årets første skib må det formodes, at det enten er begyndt at lade efteråret forud, men ikke er kommet afsted, eller at det eventuelt har ladet færdigt i Ipswich.

For det næste skib derimod og for flere af de følgende
skibe er der den smukkeste overensstemmelse.

Endvidere må det bemærkes, at et skib hjemmehørende i Hull og ladet af Estlandkompagniets Londonafdeling på den for kompagniskibe sædvanlige måde, — af hvilke grunde det er hævet over al tvivl, at det er gået til Elbing, — to gange er passeret gennem Øresund uden at blive opnoteret.

3.^—14. Juni ladede »the Charitie of Hull, mr: William Taylor« i London 210 cloths etc.; men der findes ingen tilsvarende indførsel i Øresundstoldregnskaberne. 23. Aug. —9. Sept. indtog det samme skib igen ladning i London, og deter sikkert ikke ganske tilfældigt, at deter den største ladning, the Eastland merchants i dette år sendte i noget skib (1204 cloths etc.)¹.

Til slut skal hidsættes et exempel på, hvorledes en
ladning trods havari alligevel kom igennem til sit bestemmelsessted.

---

1 I 1604 derimod er dette skib opnoteret i Øresund, nemlig 25. April Willum Teller k. fr. Hull og 28. Juni for tilbagegående.

Heller ikke vil jeg undlade at nævne

En sammenstilling af totalsummerne for 1614 giver omtrent
det samme resultat som 1606.

---

1 Heri har jeg fundet det rigtigst at medregne Richard Howes. Denne indlader 23. September 20 Nort. dozens single 3 1. Read, cloths, 12 Ham. kersies, 5 Nort. plaines, 120 Dev. dozens single og 11 Bridgwaters. Muligvis foreligger her en skrivefejl, da han ellers kun handler på Nordfrankrig.

2 Dette skib er naturligvis ikke medregnet i totalsummen, da det ikke gik til stapelbyen.

Der er ingen grund til at gå i enkeltheder, da forskellen i opgivelser er nogenlunde jævnt fordelt på alle skibene. Det skal blot nævnes, at 12. August står i Øresundstoldregnskaberne »Edwerdt Wudkock af London k. fr. Ibidem schiff och gotz certifixt«. Det er en ganske enestående bemærkning ved de engelske skibe. Også usædvanlig nøjagtigt er følgende:

En gi. Øres.
Maj 31—Juni 11. Juni 27 (573).
Gryffm of Newcastle. Mr. Wm. Willum Kock af Newcastle k.
Cooke from London. fr. London.
Medens man på sædvanlig vis finder
Juli 21. August 15 (615).
Subiect of Harwich. Mr. Wm. Willum Khinng af Herwitz k.
Kynge from London. fr. Ibidem1.

Medens en differens på 10 % naturligvis ikke er så
stor, at det virker betænkeligt, kommer man for 1616 lidt
for højt op.

Omtrent halvdelen af differensen opstår ved, at 3 skibe
er passerede som ballastede med henholdsvis 436, 11 og
201 st. klæde (648 st.).

løvrigt skal blot noteres:

---

1 En ren skrivefejl i Øresundstoldregnskaberne er 7._—11. Juni »Jonathan af London, mr: John Robson fr. London«, men i Øres. 22. Juni (574) »Jahnn Robson af Hul kom fra Ibidem«. Skibet var hjemmehørende i London og er på tilbagerejsen også rigtigt opført i Øresundstoldregnskaberne.

I 1618 spores den øgede kontrol i Sundet1 stærkt i
Londonerskibenes opgivelser.

En smukkere overensstemmelse kan vanskeligt tænkes. Med een undtagelse er der kun anvendt Londonerskibe i dette år, og disse er alle rigtigt opførte i Øresundstoldregnskaberne; men det ene Ipswichskib, der to gange lader klæde i London, er naturligvis forkert opført.

Første gang:

---

1 Se 162 f.

I 1620; da krisen i Londonkompagniets handel var på
sit højeste, findes henholdsvis

For det eneste skib, der ikke var et Londonerskib, findes
den sædvanlige fejl i Øresundstoldregnskaberne.

I 1622 findes der for kirsejets vedkommende fuldstændig overensstemmelse (Engl. 1141 st., Øres. 1143 st.). Af klæde er der mindre i Londonerbogen end i Øresundstoldregnskaberne, henholdsvis 3820 st. og 3839 st.², et forhold, der sikkert beror på, at nogle af skibene er gået ind til Ipswich på vejen. Det har f. ex. sikkert været tilfældet med:

At kirsej et stemmer overens beror på, at der næsten
aldrig ladedes kirsej i Ipswich.

---

1 Heri medregnet 1 Nort. dozen double, 3 Nort. dozens single og 11 Nort. kersies, skønt de er indført i den engelske toldbog med Helsingør som bestemmelsessted, fordi de er indladede i et af klædeskibene, der gik til stapelbyen, the Ursula, der ladede i London fra 2. Marts—20. April.

2 R. O. Exchequer K. R. Portbooks Bdle. 25 No. 1. R. A. Øresundstoldregnskaberne 1622. Indtægt.

Kun for eet skib i alt det, der her er gennemgået, er
der indført i Øresundstoldregnskaberne, at det har ladet
både i London og Ipswich.

---

1 Taget fra Exchequer K. R. Portbooks Bdle. 25 Xo. 9. The pretermitted customs on bayes etc.

2 I originalen 30 st., men formentlig skrivefejl for 9.

Hvilke slutninger kan man nu drage af disse sammenstillinger? Den fejlkilde, som urigtige hjemsteds- og afgangsopgivelser forårsager, er ikke ringe; dog må det bemærkes, at den er begrænset af ethvert lands geografiske grænser¹. Det fremgår klart af ovenfor førte sammenstillinger, at kun når en bys skibsflåde nøjagtig dækkede dens behov, således at skibene kun anvendtes af byen selv, er der sandsynlighed for nøjagtige opgivelser, men såsnart et Hullskib f. ex. ladede i London, er der i de fleste tilfælde unøjagtige opgivelser. Med hensyn til England er man så nogenlunde i stand til at redressere det, når man ved, at næsten alt klædet kom fra Ipswich og London og kirsejet fra Newcastle og Hull, samt ved at sammenligne skippernes navne fra år til år. Blot er det ikke muligt at holde rede på, hvad der kom fra Ipswich og hvad fra London, men den nære forbindelse mellem de to byer gør også dette mindre vigtigt. Da Hullskibe næsten aldrig ladede i Newcastle eller omvendt, er man på dette område bedre stillet. At geografisk specialiseret varekundskab og indgående sammenstillinger også for andre lande kan medføre, at man får sikrere grund under fødderne, er der ingen tvivl om.

For at komme til en vurdering af, hvor meget Hull og Newcastleskippernes stort anlagte smugleri betød for den engelske handel i sin helhed, er den engelske klædeexport forsøgsvis omregnet i Ibs. Der er ansat gennemsnitskvantiteter både af det exporterede klæde og de begåede underslæb. For at simplificere det regnes kun med Suffolkklæde fra London og Ipswich og kirsej fra Hull og Newcastle (se tabellen øverst paa næste side).

Man må da regne med at c. x/sx/s af klædet, den altdominerendeengelske
exportvare til de baltiske lande2, i

---

1 Beroende på den måde hvorpå Øresundstoldregnskaberne er førte.

2 I 1594 ansættes værdien af det til Elbing importerede klæde til 6/7 af den samlede import ad søvejen. Simson: Die Handelsniederlassung der eng. Kaufieute in Elbing. Hans. Geschichtsblåtter XXII 124.

hvert fald til visse tider mangler i Øresundstoldregnskaberne.

Derefter skal undersøges, om den anden række toldregnskaber, der i den sidste halve snes år er fremdraget og delvis bearbejdet, giver et for Øresundstoldregnskaberne gunstigere resultat. Denne kildes fremdragelse skyldes den rostockske historiker Alfred Huhnhåuser².

Om udbyttet af en studierejse til Stockholm skriver han følgende: »Der findes i rigsarkivet i Stockholm et andetmateriale, som med hensyn til sit omfang næsten kan sidestilles med det københavnske. Det er de for en stor del bevarede regnskaber over den svenske told i de fleste af Mecklenburgs og Pommerns havne, som Gustav II Adolf indførte. Fra 1631 er de første regnskaber bevarede og for perioden 1682^—1805 er alt bevaret³.« Disse har Huhnhåuserdog ikke haft tid og lejlighed til at gennemarbejde; derimod en række toldregnskaber opbevarede i arkivet i Schwerin, der er opståede på følgende måde. I 1632 blev der sluttet en traktat mellem Sverige og Mecklenburg,

---

1 For omregningsgrundlaget se: Stat. of the Realme IV Part II 1137, 4 Jam. I c. 2. An Act for the true making of woollen cloths og State Pap. Dom. Jam. I, CXVIII. 100. Den gennemsnitlige værdi af 1 sh. Suffolk cloth har sandsynligvis ligget højere end gennemsnitsværdien for 3 kersies; men da priserne på Suffolkklæde synes at have varieret meget, og det engelske kildemateriale jeg har til disposition både til belysning af priserne på Suffolkklæde og kersies er meget knapt, har jeg foretrukket at beregne underslæbet efter varernes vægt.

2 A. Huhnhåuser: Rostocks Seehandel von 1635^—1648 nach den Warnemiinder Lizentbiicher. Die Schiffahrt. Rostock (1913) 149.

3 Ibidem 2.

hvorved Warnemiinde afstodes til Svenskerne; hertugen af Mecklenburg skulde dog have en vis quota af den told, Svenskernenu begyndte at hæve i Warnemiinde, som kom til at påhvile alle skibe, der passerede forbi Warnemunde til og fra Rostock. Hertugerne førte selvstændige regnskaber, og disse er bevarede for perioden 1635^—48. Foreløbig foreliggerkun Huhnhåusers skibsfarttabeller på tryk; krigen har vel desværre lagt hindringer i vejen for varetabellernes fremkomst; men for et år har Huhnhåuser, der under et ophold i København også har arbejdet med Øresundstoldregnskaberne,allerede i det foreliggende bind sammenstilletØresunds - og Warnemundetoldregnskaberne.

Som man kunde vente, mangler en del skibe i Øresundstoldregnskaberne, exempelvis mangler 11 farter af 38 i 1635¹. Den sammenlignende varetabel, som Huhnhåuser har opstillet skib for skib i 1635, viser den mest brogede uoverensstemmelse². Der er ingen grund til her at gå udførligere ind derpå, da man kan henvise læseren til Huhnhåusers bog; kun så meget skal siges, at selv om der tages alle mulige forbehold, er det evident, at Øresundstoldregnskaberne er mindre pålidelige end Warnemundetoldregnskaberne, hvilket resultat Huhnhåuser også kommer

Hvorledes har nu den danske toldadministrations forholdværet til disse kolossale smuglerier. Er den aldrig blevet opmærksom derpaa? Jo tilvisse. Det fremgår tydeligtaf bestemmelserne om, på hvilken måde alle de nationer,der ikke var privilegerede, hvortil Englænderne hørte, skulde angive deres varer til tolderne i Helsingør »item pleige the schriffteligenn att angiffue och opteigne theris goidz, och thett for ett billigt kiøb och wer, att sette och taxere epther som thett thennum kand koste siden giffues theraff thend hundriste pennge till told. Dog thersomthe nogen win indehaffue, giffues theraff thennd threduffstepenndings

---

1 Ibidem 22.

2 Ibidem 132—139.

duffstepenndingsthold,« men fortsættes der da »thet haffuer weritt befundet, nogen thend nation forschreffuid staar att haffue fortafft en part theris goidz och icke thet saa rettferdeligen angiffuit, menn theraff besuiget kongelig Maiestæt sin thold och rettighed. Therfore er bleffuenn foraarsaget, slige for øffrighedenn her wdi byen for rette at tiltale och omsiger, epther att the sligt offentlich haffue bekiendt, er theris liff, skib och goidz kongelig Maiestæt thillkiendt och thildømpt. Aff slige och andre aarsager iiiehre skulle forschreffiie iialioner, herepllier føre nølgactige certificatzer, saawel fran theris eigitt som fran the østersche eller steder, thermed beuisendis huad goidz the indehaffue, thersom the thett icke giøre skall theris goidz opskiffuis, och skibet besightis, epther kongelig Maiestæts breeffs indhald.« Denne bestemmelse daterer sig senest fra 1588 og er muligvis af endnu ældre dato¹; i hvert fald var man allerede i 1572 begyndtat forlange certifikater af de privilegerede nationer².

Af de ovenfor givne sammenstillinger ses med stor tydelighed, at disse bestemmelser, skønt de ved 17. århundredes begyndelse blev indskærpede år efter år, derved at de indførtes foran i hvert bind af Øresundstoldregnskaberne,ikkevar tilstrækkelige til at fremtvingerigtigeopgivelse r³, og af kancelliets brevbøger fremgår,atden danske regering endelig i 1618 er blevet klar over, at det var galt fat, ti af disse ser vi, at der i dette år er blevet forordnet og iværksat en visitation af skibe

---

1 Ovenfor anførte citat er taget fra et blødt pergamentsbind, hvor udenpå står 1588. Det findes ien pakke iR.A. registreret: Øresundstolden. Diverse Dokumenter (Traktater i Afskrift, Toldruller m. m.) indtil 1660. Jvfr. Secher: Corp. Const. 11l No. 342.

2 Secher: Corp. Const. I No. 632.

3 Deter naturligvis kravet om certifikater, der har forårsaget, at Eastlandkompagniet har givet ordren om »toalbills«, på hvilket tidspunkt «r uvist; men skønt det må formodes, at kaptejnerne på Londonerskibene, naar de fortoldede i Helsingør, ofte har gjort brug af disse »toalbills«, har jeg kun for eet skib fundet det bemærket i Øresundstoldregnskaberne, at certifikat var fremvist. Se 155.

i Sundet; at denne næppe har existeret før, i hvert fald ikke på samme systematiske måde, kan udledes deraf, at den aldrig før omtales i brevbøgerne. I 1618 derimod findermanfra Marts følgende »Bestalling for N. N., Kongens Skibskaptajn, der med Skibet Gribben skal begive sig til Øresund og blive liggende der i Sommer eller indtil nærmereOrdre.Han skal saa vidt muligt lægge til alle de Skibe der sejle gennem Sundet, tage saa mange af sine bedste Skibsfolk til sig, at han kan være Skibene mægtig, og undersøge, om det Gods, som findes i disse, er tilbørligtangivetog fortoldet paa Toldboden i Helsingør. Hvis der paa Skibene findes noget uangivet og ufortoldet Gods, til hvis bedre Opklarelse Tolderne i Helsingør skulle sende ham de af ham ønskede'Toldsedler, skal han besætte Skibeneoglade dem løbe til København«¹. Også i Store Bælt blev der denne sommer udlagt et skib², og gentagne gange €r der i de følgende år udstedt bestallinger, hvoraf man kan slutte, at visitationen vedvarede. Har nu denne visitation, der naturligvis var den eneste effektive kontrolmåde, sat sig spor i øgede opgivelser? Ja i allerhøjeste grad. Allerede bevidstheden om, at man kunde være udsat for en sådan visitation, må have bevirket langt rigtigere opgivelser. Den kuriøse ændring i forholdet mellem ballastede og ladede skibe for Newcastle er allerede omtalt. Opgivelserne for London er ligeledes nøjagtigere for perioden efter 1618 end før³; og naar der som helhed taget ikke er en fuld så voldsom stigning i tallene for Englands vedkommende, som man turde formode, beror det utvivlsomt på, at netop disse år var meget dårlige for den engelske Østersøhandel,

---

1 Kane. Brevb. 1616—20 354 f.

2 Ibidem 355.

3 Foruden en toldbog for Newcastle 1619, som allerede er omtalt, existerer der også en toldbog for Hull 1619, som jeg ikke har afskrevet, da den ikke var i hel så god en tilstand som de to afskrevne, R. O. Exchequer K. R. Portbooks Bdle. 314 No. 14, the Customer's book. Det vilde være muligt at fremskaffe photostataftryk af begge disse toldbøger.

navnlig for den londonske. Vender man sig derimod til en betragtning af f. ex. Nederlandenes export til Østersøen før og efter 1618, viser det sig, at der er en forbløffende stigningikvantitetsangivelserne for de allerfleste varer. (Paa næste side aftrykkes tallene efter fru Bangs tabeller).

For en årrække skal sammenlignes to så vigtige grupper
som stoffer og gruppen: peber, ris, sukker og indigo
for Nederlandene.

I årene 1608—17 førtes gennemsnitlig 8779,8 st. stoffer årligt på nederlandske skibe til Østersøen, Den største export fandt sted i 1612 med 13 399 st. I årene 1618—26 exporteredes derimod 33378,3 st. i gennemsnit årligt. I krigsårene i slutningen af 20erne, da handelen på Preussen var i høj grad vanskeliggjort, svingede det mellem 16000 til 20 000 st., derefter var exporten lige op til 1650 aldrig under 20 000 stykker årligt¹. Det er rigtigt, at Nederlandenes export af stoffer til Østersøen netop i denne periode var i stærk stigning; men at Øresundstoldregnskaberne tegner en forkert kurve, er dog sikkert nok. Ligeledes er der næppe tvivl om, at netop i beg. af 17. årh. var exporten af krydderier og kolonialvarer i stærk stigning, efter at Holland havde begyndt den direkte fart på Indien — især hvad angår peber og indigo; men her igen giver Øresundstoldregnskaberne næppe det rigtige billede, idet en sammenligning giver følgende resultat:

eller c. 5 gange så meget.

---

1 Pakker er ikke omregnet eller medtaget, da opgivelserne i pakker ses at holde sig omtrent på det samme. For omregning deraf se 174.

2 1 fad og 1 kiste sukker er omregnet til 400 pd. 1 balle peber og 1 balle indigo er overalt regnet som dobbelt balle på 300 pd., om end ikke ganske sikkert. 1 balle ris til 100 pd. Kun enkelte poster har det ikke været muligt at omregne nemlig i 1609: 1 fad ris, 1612: 1,5 fad peber, 1615: 3 fade og 8 quart, peber samt 21 quart, sukker, 1616: 2 fade peber, 1617: 3 tdr. indigo, 1623: 4 fade ris. Se 176 ff. Efter fru Bangs tabeller er det ikke muligt at omregne.

Selv med alle mulige forbehold er der, som allerede fremhævet, ingen tvivl om, at den i årene omkring 1620 foranstaltede visitation af skibene, der passerede Øresund, har været i høj grad effektiv og har bevirket langt nøjagtigere opgivelser¹. Resultatet af denne undersøgelse bliver da, at den største varsomhed med hensyn til benyttelsen af Øresundstoldregnskaberne er at anbefale, førend man har konstateret disses eventuelle pålidelighed indenfor visse områder og perioder.

Er Øresundstoldregnskabernes kildeværdi således langt ringere, end man formodede og tænkte, bliver værdien af de på disse byggede tabeller naturligvis også i høj grad forringet, og det i højere grad end selve originalerne ved den af fru Nina Bang benyttede fremgangsmåde, fordi det i den form, tabellerne foreligger, er umuligt at foretage noget sammenligningsarbejde med andre toldregnskaber, og derefter af Øresundstabellerne udskille, hvad der har værdi. Men det må i denne sammenhæng fremhæves, at det var et vanskeligt arbejde, fru Nina Bang tog op, da hun i slutningen af 90erne påbegyndte en bearbejdelse af Øresundstoldregnskaberne. Den største vanskelighed lå deri, at fru Nina Bang stod ganske uden forbilleder, fordi næsten alle de forskere, der hidtil havde arbejdet med toldregnskaber, havde haft til formål blot at indvinde nogle tal til brug ved egne undersøgelser. Naturligvis udelukkedeØresundstoldregnskabernes store omfang at følge den af Stieda ved udgivelsen af Die Revaler ZoHbucher anvendte fremgangsmåde nemlig at give et fuldstændigt aftryk. Formålet ved udgivelsen af toldregnskaber må være det samme som ved alle andre kildepublikationer nemlig

---

1 Forskere af anden nationalitet end den danske havde sikkert været udgiveren af Øresundstabellerne meget taknemmelige, om hun i forordet eller andetsteds havde skrevet et par linjer om denne visitation. De sidste bind af kancelliets brevbøger er netop udkommet betids med et mønsterværdigt sagregister. Deter ikke rimeligt, at kancelliets brevbøger når så langt ud i verden som fru Bangs tabeller.

blot at stille materialet således til disposition for forskerne, at de kan bearbejde det til belysning af de særlige problemer,de søger løst; ligesom man ved andre kildepublikationerkan vælge mellem gengivelse in extenso og mere eller mindre udførlige regester, vil man ved udgivelsen af toldregnskaber kunne vælge mellem en detailleret udgivelsesmådeog mere koncentrerede former alt efter den værdi, man tillægger materialet og efter dettes art.

Fru Nina Bang vilde, da hun begyndte sin bearbejdelse af Øresundstoldregnskaberne, næppe have vundet tilslutning til en plan for udgivelse af Øresundstoldregnskaberne i lighed med den, man foretager af andet historisk kildemateriale, dertil manglede det sikkert for 25 år siden på tilstrækkelig forståelse af dette kildemateriales værdi for den historiske forskning. Ja vi er måske end ikke 1925 nået så vidt, at det vilde være muligt at skaffe tilslutning og støtte til et sådant foretagende.

Den fremgangsmåde, som fru Nina Bang valgte, var da at underkaste Øresundstoldregnskaberne en bearbejdelse i stedet for at udgive dem. Til en sådan bearbejdelse kunde de moderne statistiker, der nu årligt udarbejdes i ethvert civiliseret land, tjene som forbillede; men jeg tror desværre,at de bearbejdelser af Øresundstoldregnskaberne, der nu foreligger fra fru Nina Bangs hånd, viser, at det er en voldførelse af statistisk kildemateriale fra ældre tider, på det at ville overføre de principer, der følges ved udarbejdelsenaf moderne statistiker. Da skibsfarttabellerne udkom i 1906, var det ikke så iøjnefaldende, at den af fru Nina Bang valgte fremgangsmåde ikke var den rigtige. For perioden 1497^—1562 var det kun muligt at bearbejde stoffet til skibsfarttabeller, ti først i 1562 pålagdes der en vareafgift, fyrpengene, der i 1567 påfulgtes af en anden og langt vigtigere vareafgift, lastepengene. Til at fortsætte med udarbejdelsen af særlige skibsfarttabeller også efter det tidspunkt, vareafgifterne tog deres begyndelse, forelå der præcedens både i moderne statistik og i Lauffers lille arbejde

om Danzigs skibsfart. Dog havde allerede ved skibsfarttabellerneden valgte fremgangsmåde, bearbejdelse i stedet for udgivelse, bevirket, at man vel kunde se, hvor mange skibe der fra et enkelt land eller by passerede Øresund i det enkelte år, men derimod ikke, med hvor stor en skibsflåde de enkelte lande eller byer deltog i Østersøhandelen. Denne mangel ved skibsfarttabellerne er fru Nina Bang efter disses fremkomst selv blevet opmærksompå og har derfor i de i 1922 udkomne varetabeller rådet bod herpå ved for hvert tiende år at indsætte en tabel over »Skippere passeret Øresund een eller flere Gange«. Her hører de naturligvis egentlig ikke hjemme.

Det er dog først ved et gennemsyn af varetabellerne, at det bliver ganske klart, at udgiveren ved sin bearbejdelseaf Øresundstoldregnskaberne ikke har fundet en form, som kan danne forbilledet for fremtidigt arbejde indenfor dette forskningsområde. Fru Nina Bang har bearbejdetstoffet til varetabellerne på to måder. For hvert tiende år har hun udarbejdet store detaillerede tabeller, og for de mellemliggende år har hun samlet stoffet i mindretabeller. Herimod kan intet indvendes. De mindre heldigesider ved denne fremgangsmåde kommer først frem ved en betragtning af tabellernes indhold. I de store tabellerfor hvert tiende år findes der to hovedtabeller: varer ført henholdsvis østpå og vestpå fordelt efter skibenes hjemsted. Altså statistiker til belysning af fragtfarten til og fra Østersøen; men vel at mærke: deri oplyses kun, hvor store varemængder de enkelte landes skibe har ført, men ikke, hvor stor en del deraf der er ført for egen, og hvor stor en del for fremmed regning. Det har sikkert været medvirkende til, at disse tabeller er gjort til hovedtabeller, at på denne måde kunde opstillingen fra skibsfarttabellerne i den lodrette linje direkte overføres på varetabellerne; men medens den vandrette linje i skibsfarttabellerne oplyser, hvor skibene kom fra, har

denne i varetabellerne måttet udfyldes med oplysninger om varearterne, og det har derfor været nødvendigt i to mindre tabeller at meddele, hvilke varer der førtes henholdsvisøstpå og vestpå, fordelt efter skibenes afgangshavn.I to andre tabeller oplyses der, hvilke varer der blev ført henholdsvis østpå og vestpå på skibe med hjemsted henholdsvis øst og vest for Sundet fordelt efter de havne, hvorfra skibene vendte tilbage. Disse sidste er dog af hypotetisk karakter. Da specifikationer naturligvisikke kan knyttes til alle disse tabeller, forefindes de kun ved de førstnævnte tabeller, hovedtabellerne, ligesom disse ogsaa er mere geografisk specialiserede end de mindretabeller. For de år, for hvilke Sundtoldregnskaberne kun er underkastede en mere summarisk bearbejdelse, foreligger der fire tabeller, der svarer til de fire førstnævnte af de store tabeller. De adskiller sig fra de store tabeller derved, at kun de vigtigste varer er medtagne, samt ved en mindre indgående geografisk specialisering. Specifikationerne er ligesom ved de store tabeller knyttede til de to første tabeller.

Trods det store og møjsommelige arbejde, det har kostet at sammenregne og bearbejde stoffet på så mange måder, er resultatet dog blevet, således som fru Nina Bang selv skriver i sit forord, at af de nu foreliggende tabeller kan man ikke se, med hvor stor en andel de enkelte lande eller byer deltog i Østersøhandelen, idet ejerskabet af varerneintetsteds oplyses. I de nu foreliggende varetabeller kan der kun udvindes nogle nødtørftige oplysninger om dette fundamentale forhold af nogle småtabeller for hvert tiende år af følgende indhold: »Antal Skibe medførende varer for fremmed Regning« fordelt både efter skibenes og befragterens hjemsted i to tabeller henholdsvis østpå og vestpå; men derimod oplyses der intet om arten af varerne eller mængden deraf; kun er der ved totalsummen af de skibe, der var befragtede af Skotter, Englændere, Franskmænd, Spaniere og Italienere anmærkningsvis tilføjet,hvor

føjet,hvormeget værdien i dalere beløb sig til af det gods, de havde fragtet på fremmede skibe¹. Naturligvis er fru Nina Bang selv klar over, at de oplysninger, der gives om ejerskabet af varerne, er utilstrækkelige; derfor skriver hun også i sit forord til varetabellerne, at det nu udkomne bind skal suppleres med endnu et bind, der giver disse oplysninger; men deraf følger også, at stoffet påny helt må gennemarbejdes og sammenregnes for at give disse oplysninger, og at de vigtige, men tidsrøvende specifikationervel atter skal udarbejdes til disse tabeller.

På grundlag heraf tror jeg at turde sige, at den bearbejdelse af toldregnskaber, som man hidtil har anset for et lettere og hurtigere arbejde end udgivelsen deraf, i virkeligheden er langt vanskeligere og kræver længere tid, og at den form, man her er veget tilbage for, i virkeligheden er langt den letteste fremgangsmåde. Når stoffet blot ordnes i simple grundtabeller med dertil knyttede noter og specifikationer, således at disse kan lade alle de forhold fremtræde, der kan udledes af en sådan grundtabel, kan det overlades de enkelte forskere af sådanne selv at udfinde og udregne de forhold, de ønsker oplyst, hvad enten det nu er Nederlandenes fragtfart eller varetilførslen til Danzig eller et af de mangfoldige andre spørgsmål, der kan bebelyses ud fra Øresundstoldregnskaberne.

Disse principielle bemærkninger, jeg her har fremsat om toldregnskabers udgivelse, er frugten af mit arbejde med engelske toldregnskaber. Efter nogle mislykkede forsøghar det for mig vist sig som både den mest praktiske og mest betryggende fremgangsmåde at samle mit afskrevne materiale af engelske toldregnskaber i simple og detailleredegrundstatistiker, hvoraf jeg da bagefter kan udlede

---

1 Ligeledes er i de store tabeller for hvert tiende år over varer, ført henholdsvis østpå og vestpå fordelt efter skibenes hjemsted, totalværdien af eget gods på egne skibe angivet for Skotter og Englændere, samt for Franskmænd, Spaniere og Italienere under et.

alle de forskellige forhold, jeg ønsker belyst ud fra det
samme materiale.

Inden fru Nina Bangs varerubricering omtales, skal der gøres opmærksom på en fejlagtig bemærkning i forordet. Udgiveren skriver p. XI: »Tabel V udviser et stigende Tal for Skibe, der førte Gods for skotsk og engelsk Regning ud fra Østersøen og giver saaledes Bidrag til Belyslysning af Navigationsaktens Forudsætning.« Fru Bang glemmer, at det først var i 1707, at realunionen mellem Skotland og England kom i stand.

For Englands vedkommende aftrykkes de tal, hvorpå
udgiveren bygger sin bemærkning, tagne fra tabel 5:

Under den forudsætning, at fru Bang med Navigationsaktenikke kan mene andet end akten af 1651, må man undre sig over de slutninger, hun drager. Nej, Øresundstabellerneviser intet og kan intet vise om forudsætningernefor Navigationsakten af 1651. Et af hovedformålene med den var at hindre Hollændernes (som også Englændernes)reexport fra Holland til England af Østersøvarer såvel som andre fremmede landes produkter. Man kan derimod af Øresundstabellerne udlæse virkningerne af proklamationerneaf 1615 og 1622 (sidste fornyet 1630). Ved begge disse genindskærpedes nogle ældre navigationslove,

hvorved det forbødes Englændere både ved udførsel fra
og indførsel til England at anvende andre end engelske
skibe1.

For en betragtning og vurdering af fru Nina Bangs varerubricering er det rimeligt at tage sit udgangspunkt i slutbemærkningerne i forordet til varetabellerne: »Hermed er der formentlig sagt, hvad der er nødvendigt, til Forstaaelse af den rent tekniske Ordning af Varetabellerne. Hvad de derimod indeholder økonomisk, socialt og politisk kan der ikke her gøres Rede for — dertil er dette Stof for mægtigt. Om næsten hver eneste Kolonne kan man sige, at den har sit Kapitel i Europas Historie. Det Arbejde, der her er gjort, har kun kunnet være ud fra Øresundstoldregnskabernes Millioner af Vareposter, der gaar helt ned til saa ringe en Størrelse som eet Pund, at opstille disse Kolonner i en Form, der gør dem anvendelige for den internationale historiske Forskning.« Det må desværre siges, at heller ikke med hensyn til varerubriceringen har udgiveren nået, hvad der var rimeligt og muligt; hverken med hensyn til varespecificering eller med hensyn til nøjagtige kvantitetsangivelser er der ydet, hvad der var muligt ud fra de oplysninger om disse ting, som indeholdes i regnskaberne selv. Udgiveren har ganske undladt at gøre brug af de toldruller, der fra 1603 står indført foran i hvert bind af Øresundstoldregnskaberne, hvor varerne er rubricerede efter art²

---

1 5 Rie. II st. I c. 3 etc. Cal. Dom. 1611^—18: 283. Proklamationen af 1622 er aftrykt hos Maud Sellers: The Acts and Ordinances of the Eastland Company 151^—53. Proklamationen af 1622 var en direkte forløber for navigationsakten af 1651 ved det bånd, der derved lagdes på importen af en lang række Østersøprodukter til gunst for Eastlandkompagniet. Det er vel virkningerne heraf, der spores i disses øgede import i 30erne og 40erne. Andetsteds vil dette blive udførligere behandlet.

2 Disse toldruller indeholder satserne for lastepenge og fyrpenge. De toldruller, der findes for den forudløbende tid, er rubricerede efter afgiftens størrelse og ikke efter varernes art; der findes en toldrulle for fyrpenge indført forrest i hvert bind, og en anden for lastepenge, der står umiddelbart foran det afsnit i bindet, hvor disse er indførte; men efter at lastepengene fra 1603 indføres sammen med de andre afgifter, findes der, som ovenfor skildret, kun een toldrulle.

— for årene 1603, 1604 og 1605 uden overskrifter for de forskellige varer — fra 1606 og følgende år med overskrifter. År efter år i perioden 1603^—31 findes en sådan toldrulle indført foran i bindet over Øresundstoldens indtægter¹. En tilsvarende toldrulle er aftrykt i Sechers forordninger².

Disse toldruller er inddelt på følgende måde:

1. [Levnedsmidler]. 2. Korn. 3. Atskillige vare. 4. Hør och hamp. 5. Kaabber, tin, blye, och jern. 6. Krigsmunition. 7. Trævare. 8. Vildvare. 9. Huder och skind. 10. Fløiel, silketøig och klede. 11. Lerrit. 12. Gevurtz, spetzerie och andit. 13. Vin, miød och øel.

Allerede af overskrifterne kan det ses, at det med udgangspunkti toldrullerne havde været udgiveren muligt at holde f. ex. lærredsstoffer ien gruppe for sig₃. Ydermere havde det været muligt at nå til langt nøjagtigere kvantitetsangivelser,f. ex. kunde kvantitetsangivelserne for grupperne:stoffer

---

1 Også findes der i en pakke i rigsarkivet adskillige oplysninger om mål og vægt og forskellige toldruller. R. A. Pakke: Øresundstolden. Diverse Dokum. (Traktater i Afskrift, Toldruller m. m.) indtil 1660. Navnlig det stive pergamentsbind indeholder oplysninger af interesse. 1. Forklaring på mål og vægt adskillige steder. 2. Alfabetisk ordnet toldrulle. 3. Rostockertold. 4. Mål på korn. 5. Mål på salt. 6. Om Danske, Norske, Rostocker etc. 7. Den gamle toldrulle, hvorefter den gamle lastepenge oppebæres. 8. Zollrull im Orisundt fiir der unirten Niederlåndischen Provincen Unterthanen. Dennd 17 september Anno 1645. 9. Afskrift af traktater med Nederlandene 1645 og 1646. Næsten hele indholdet af dette bind daterer sig formentlig fra c. 1646. At det har været en meget benyttet håndbog for tolderne, er dets slidte ydre et tydeligt vidnesbyrd om.

2 Jeg skylder direktør dr. M. Mackeprang tak for denne oplysning. Deter en forordning af 10. april 1611 om forhøjelse af laste- og fyrpenge, som af de fleste andre Sundtoldafgifter i anledning af krigen med Sverige. De gamle satser blev genindført 1. August 1613. Secher: Corp. Const. 111. No. 342 og 398.

3 At deter langt vanskeligere altid at holde uldne og silkestoffer ude fra hinanden, er grupperingen i toldrullen et vidnesbyrd om. Årsagen var, at uld og silke ofte vævedes sammen, samt at den samme betegnelse ofte dækkede over både blandede stoffer, rene uldstoffer og rene silkestoffer; hvis toldregnskaber er vel førte, vil der i reglen være tilføjet silke ved silkestoffer, og når der intet er tilføjet, vil det i reglen betegne et uldent stof.

perne:stofferog kolonialvarer have været omregnet på
følgende måde i 1615.

For omregningsgrundlaget henvises til den hos Secher
trykte toldrulle1,

I specifikationen hertil (303) f. ex. kunde have været tilføjet
det i det følgende kursiverede

De 3 pakker kammerdug og 6 pakker lærred burde have været udskilte i en gruppe for sig. I dette tilfælde er det let at udskille bare på grundkg af navnene; men i adskillige andre tilfælde vilde toldrullen være en stor hjælp, ikke mindst ved exporten fra Østersøen, der jo næsten udelukkende bestod af lærredsstoffer.

---

1 Secher: Corp. Const. 11l No. 342.

2 Det skal også i denne sammenhæng bemærkes, at skønt man af hovedtabellen kan aflæse, hvor mange stykker og pakker der f. ex. er førte på skibe fra Amsterdam, er opgivelserne i specifikationerne summariske og gælder Nederlandene tilsammen; herved forringes værdien af specialiseringen i hovedtabellen naturligvis i høj grad.

Ligeledes kunde der i specifikationen til gruppen N
have været tilføjet det i det følgende kursiverede.

Tabel Ib.

N.

Kolonialvarer, Sydfrugter, Farve- og GarvestofFer, Drogueri
o. lign.

Den dertil hørende specifikation findes side 176—177.

Som det vil ses af omstående tabel, er det muligt at omregne de allerfleste opgivelser blot på basis af toldrullen af 1611. Af de tilbageværende kan næsten alle kvantitetsangivelser for rosiner, figner og sirup omregnes på grundlag af oplysninger, jeg andetsteds har fundet, og formentlig vil det også være muligt at finde et omregningsgrundlag for de vigtigste af de her ikke omregnede kvantitetsopgivelser, når toldrullerne blev systematisk gennemgået.

Det må tilføjes, at det gang på gang viser sig, at de mål, der opgives for de enkelte varer i toldrullen, atter genfindes i regnskaberne og næsten ingen andre; og man kan deraf slutte, at de i hvert fald har været tekniske regningsenheder, som man brugte ved udregningen af det toldbeløb, der skulde erlægges, og at f. ex. balle dækkede over vidt forskellige kvantiteter ved de forskellige varer; hvorvidt der dertil altid svarede, at de var emballeret på samme måde, må foreløbigt stå hen — de engelske toldbøger giver ikke meget i så henseende, da der ved udregning af det toldbeløb, der skulde erlægges, altid regnedes med Ibs. og c weight.

Skippund er i det foranstående omregnet til 300 pund
efter en enkelt opgivelse i toldrullen af 1611 og efter opgivelseri
»forklaring paa maal og vægt adskillige steder«

---

1 Omregnet efter opgivelser i »Zollrull im Orisundt« (se 173 anm. 1), hvorefter 1 læst rosiner og figen = 36 kurve = 1600 pd.

2 Noget usikkert er balle regnet for dobbelt balle på 300 pd. med udgangspunkt i følgende opgivelser. 300 pd. peber eller 1 balle og 300 pd. pf effer oder 1 balge (»den gamle toldrulle« og »Zollrull imOrisundt« sel73anm. 1). Det samme for indigo, der dog i ovenfor trykte slet ikke er angivet i baller.

3 I den hos Secher aftrykte toldrulle er 8 baller korender regnet lig 800 pund, hvilket går igen i toldrullen, der er indført foran i bindet for 1613, da krigssatserne endnu var gældende. Deter dog sikkert en skrivefejl, idet toldrullerne af 1609, 1610, 1611 og 1618 alle har 4 baller korender lig 800 pund.

---

4 Omregnet efter opgivelse i »mål og vægt« (se 173 anm. 1) hvorefter 2 quartal sirup regnes for 1 pibe = 480 pd.

5 Udgiveren opgiver selv 18000 pd. = 30 piber, hvorefter 1 pibe svedsker bliver = 600 pd. Naturligvis kan man ikke være sikker på, at det altid har været tilfældet.

(se 173 anm. 1). Dette er en meget værdifuld oplysning, da et dansk skippund ellers regnes for 320 pund¹; og det så meget mere som skippund findes anvendt som kvantitetsbetegnelsefor næsten alle varegrupper. Udgiveren har i tabeller og specifikationer som også i vareregistret intetsteds angivet, hvad hun mener et skippund burde angives til.

Er tabeller og specifikationer således mangelfulde med hensyn til kvantitetsangivelser og også i nogen grad med hensyn til varerubricering, så hæfter ganske de samme mangler også ved vareregistret. Dette skulde i potenseret form udtrykke summen af den store viden, der må være indhøstet under så mange års arbejde med det samme stof; og desforuden skulde det for alle, der ikke er det danske sprog mægtige, være nøglen til hele værket; ti her alene, foruden i forordet, er fremmede sprog anvendte. Ganske vist er her foruden Dansk anvendt alle tre hovedsprog, men oversættelsen er ikke ført nær så langt igennem, som det var muligt og også nødvendigt for at gøre værket tilgængeligt for fremmede. Exempelvis tages gruppe 3 »Anden Fisk (autres poissons, andere Fische, other fishes) i Læst, Skippund, Stykker.« Derefter følger en alfabetisk ordnet fortegnelse over de forskellige slags fisk, hvor kun det danske sprog er benyttet. Udgiveren har i registret glemt at angive, at fisk undertiden også opgives i tønder og voger f. ex. i 1605, hvor de hver har sin rubrik i den store tabel. Den samme fremgangsmåde er anvendt ved alle andre varegrupper. Ved enkelte grupper gives dog gode oplysninger til nøjere bestemmelse af kvantitetsangivelserne. Dette gælder f. ex. for grupperne franske og hede vine og for forskellige træsorter.

Efter at have fremsat disse indvendinger mod fru Bangs
arbejde, må jeg blandt dets fortjenester fremhæve, at sammentællingerneefter
de hidtil tagne stikprøver i det store

---

1 Hages Håndbog i Handelsvidenskab (1918) 1301: Danmark (Skippund) = 320 Pund; Holland (Schippond) = 300 Ponden; Sverige (Skeppund) = 400 Skålpund; Russiske Østersøprovinser = 400 Pund.

og hele må betegnes som korrekte og rigtige. Der skal ikke dvæles længe ved, at der kan være småfejl hist og her; det er tilgiveligt ved et arbejde af så enorme dimensioner.

Tager man f. ex. opgivelserne for England 1615, finder man under kolonialvarer etc. under pund 7400, deraf 3400 fra London, og slår man op på specifikationen dertil, finder man 3300 pd. peber, 100 pd. lakris og 4000 pd. brasiltræ; altså slutter man, at de 4000 pd. brasiltræ ikke kom fra London; — går man tilbage til regnskaberne selv, viser det sig alligevel, at 3. Aug. har Thomas Badle at London kommende sammesteds fra fortoldet 4000 pund brasiltræ; således som også regnskaberne udviser, at alt peberet og lakrisen kom fra London. I specifikationen til huder og skind står 6 tønder ilderskind (12 dr.) i st. f. 6 timmer (å 40 st.) ilderskind. I Sundtoldregnskaberne står tydeligt: »thømme«. — Det fremgår også af udgiverens vareregister, at hun kender regningsenheden zimmer eller timmer¹.

Vigtigere er det, at specifikationerne ved exporten fra Østersøen flere steder er udfaldet. Hamp er for England angivet til 365;5 læst, deraf Hull 2, men intet for London og Newcastle; går man tilbage til regnskaberne, finder man, at 205 læst førtes på Londonerskibe og 747a læst på Newcastleskibe.I totalsummen er der angivet 8 læst for meget². Går man over til gruppen vævede stoffer, finder man i tabellen 20 pakker og 1903 stykker, deraf London 3 pakker og 912 stykker og Newcastle 90 stykker. Sammenligner man med andre år, finder man, at exporten til England af vævede stoffer dette år var usædvanlig stor; går man tilbagetil regnskaberne, finder man, at der for et af Londonerskibeneer en skrivefejl, der modificerer tallet betydeligt;men

---

1 Øresundstoldregnskaberne 1615. Indtægt. Juli 12 (565). Rydtzer Badle af London k. fr. Ibidem, bl. a. 6 thømme illekonschind 12 dr.

2 74 læst på Ipswichskibe og 2 læst i et skib hjemmehørende i Harwich + det ovenfor anførte giver 357,5 læst.

ligt;mensom udgiveren lader gå igen i sine tabeller, idet der et sted er skrevet 700 st. i stedet for 70 st. Den værdi, det er anslået til, viser tydeligt, at det er en fejlskrift, som vanskeligt kan undgå at falde i øjnene¹. Atter ved årer har udgiveren kun angivet totalsummen for England 33,5 skok og 600 stykker; medens rubrikerne for Hull, Londonog Newcastle skulde have været udfyldt med henholdsvis1 skok, 21V2 skok og 400 stykker, samt 11 skok. Ligeledes er der for potaske for hele England angivet 117 skippund og 15 fade; men at 87 skippund deraf gik til London, er faldet ud.

Når der ses bort fra de indvendinger, der af principielle grunde foran er gjorte, må det erkendes, at de for hvert tiende år givne tabeller over antallet af passager af alle skibe, der gik gennem Øresund i det pågældende år, supplerer skibsfarttabellerne på en fortrinlig måde, idet disse jo kun angiver antallet af passager af skibe gennem Øresund, men ikke hvor stor en skibsflåde, der svarer dertil. Og herved stilles også et værdifuldt kontrolmiddel til disposition med hensyn til, hvorvidt størstedelen af trafiken virkelig gik gennem Sundet eller mange skibe har lagt vejen gennem Store Bælt, eller at de er sluppet übemærkede gennem Øresund. Hvis der for enkelte landes eller byers skibe findes et stort antal ulige passager, kan man roligt slutte, at de ofte er knebet ud og gået gennem Store Bælt —ja at det vel ofte er hændet, at skibe fra de pågældende byer har lagt begge vejene gennem Store Bælt.

På fuldt betryggende måde har udgiveren eftersøgt skibe
med ulige passager i det foregående og efterfølgende år;
og det må fremhæves, at efter løseligt skøn er det egentlig

---

1 Øresundstoldregnskaberne 1615. Indtægt. Juli 26 (557). Thomas Bernhard af London k. fr. Konigsberg. Hamp 17 læster 765 dr. ] I Totalsummen og toldbeløb viser, at dette Boldavit 700 st. 210 dr. J sidste tal er det rigti_§elntetsteds, så vidt jeg har truffet på det, vurderes boldavit lavere end 2—32^—3 dr. p. st., og deter endda oftest angivet som enkelt boldavit.

kun Liibeck, det har været rigtig galt med, samt i nogen
grad Rostock.

Også er det naturligvis meget interessant at se, hvor stor en skibsflåde hvert enkelt land eller hver enkelt by sendte gennem Øresund. Det skal exempelvis nævnes, i hvor høj grad disse tabeller modificerer billedet af Lubecks og Rostocks skibsflåde og skibsfart. Da skibsfarttabellerne var udkomne, blev det fra forskellig side fremhævet, hvor forbavsende stor Rostocks handel (egentlig skibsflåde og skibsfart) var i slutningen af 16. årh.; nu kan man både ud fra varetabellerne og tabellerne over passager og antal af skibe danne sig et helt andet rigtigere billede af Lubecks og Rostocks skibsfart og skibsflåde (rent bortset fra de skibe, der ikke findes i Sundtoldregnskaberne, se 161).

I 1585 f. ex. har Liibeck 90 skibe med 145 passager, Rostock ganske vist 111 skibe med 465 passager, men heri er indbefattede 10 ølskibe til og fra Helsingør med følgende passager: 1 å 10, 2 å 12, lå 16, 3 å 20, 2 å 22, 1 å 24= 178 passager. Tilbage bliver 101 skibe med 287 passager. I 1595 h'ar Liibeck 106 skibe med 190 passager, Rostock 69 skibe med 277 passager. Fem af disse var ølskibe til og fra Helsingør med følgende passager: 3 med 16 og 2 med 18 =84 passager. Tilbage bliver 64 skibe med 193 passager.

År efter år kan man følge disse ølskibe i specifikationerne til skibsfarttabellerne; men i aftagende antal, indtil de c. 1620 helt forsvinder. At disse ølskuder ikke betød meget for Rostocks handel, bliver klart, når det oplyses, at de hver gang kun medførte 9—109^—10 læst øl. Mærkeligt nok kan man intetsteds i de store tabeller for hvert tiende år med dertil hørende specifikationer se, hvor meget øl Rostock har sendt til Helsingør; hvorimod sådanne oplysninger er givne i specifikationerne til tabellerne for de mellemliggende år.

Det kunde være fristende tilsidst at drage nogle slutningerud

ningerudfra de her foreliggende tabeller; men jeg skal afholde mig derfra bl. a. fordi den største forsigtighed må udvises med at drage vidtgående slutninger ud fra Øresundstoldregnskabernealene, førend flere sammenstillinger med andre toldregnskaber er foretagne. Jeg skal blot pege på den sammenhæng, der kan spores mellem de forskellige års svingende kornexport fra Østersølandene og det antal skibe, Hollænderne havde i fart på Østersøen i de pågældendeår, medens en sådan sammenhæng ikke kan spores for noget andet land, når da lige Østfrisland undtages¹, og måske for England et ganske enkelt år.

Man dvæler el øjeblik med interesse ved afdelingerne i de store tiårige tabeller, der angår dansk udenrigshandel og dansk skibsfart. Men man står rådløs, ikke fordi man, navnlig i den første periode, finder mange uspecificerede ladninger — det måtte man være forberedt på — men man står rådløs, fordi det med hensyn til det resterende er umuligt at skelne mellem, hvor store varemængder der har tilhørt danske købmænd, og hvor meget der er ført for fremmed regning. Man kan blot af tabellerne 5 se, at i slutningen af 16. og begyndelsen af 17. årh. har et betydeligt antal danske skibe gået i fremmed fragtfart, og at denne fragtfart hen i århundredet er aftagende, hvorimod et stigende antal fremmede skibe går i dansk fragtfart. Det højst mangelfulde billede, man herudfra kan danne sig om Danmarks handel, i det pågældende tidsrum, hænger sammen med udgiverens selv indenfor de engang givne rammer utilfredsstillende opstillingsmåde.

---

1 Utvivlsomt har Østfriserne drevet skibsfart på ganske den samme måde som Nederlandene.