I den uendelige Række af Forfattere, der har skrevet om det fristende Emne: Paris' Historie, er der i Virkeligheden ingen, der har givet netop det, man maatte vente: Byens egen Historie. Enten er det topografiske Beskrivelser eller Frankrigs politiske Historie om igen eller en Blanding af begge Kategorier, der er blevet budt Læserne under denne Titel. Til at give en virkelig Redegørelse for Byens egen Vækst har først vore Dages Historikere haft Materiale og kun én al dem haft Mod. Denne ene er Direktøren for Bibliothéque de la Ville de Paris, — en Institution, der oprindelig herte sammen med det berømte Garnavalet-Museum, men nu er selvstændig, — Marcel Poéte, allerede kendt af Frankrigs og det øvrige Europas store Flok af Pariserhistoriens interesserede gennem sine fortræffelige og fornøjelige Bøger om enkelte Afsnit af Byens Historie: L'enfance de Paris (1912), — La promenade å Paris au XVII. siécle (1913), — Paris devant la menace étrangére en 1636 (1916), — Au jardin des Tuileries (1924). Han har i 1924 udsendt første Bind af Une vie de cité. Paris de sa naissance å nos jours, og dermed har vi da for første Gang faaet en indgaaende Redegørelse for, hvorledes Paris opstod, hvorfor just paa det Sted, og hvorledes og hvorfor den er blevet til det, den er, kort sagt for Kontinuiteten i Byens Liv. Poéte sætter sig som Opgave at vise, hvorledes en By stadig er et og samme Væsen i stadig Udvikling, og at den er et »socialt Udtryk«, der ikke kan skilles fra de andre Former for et Tidsrums sociale Liv. Det enkelte Faktum behandles da efter Forfatterens særlige Formaal. Det gælder for ham overalt at uddrage, hvad han kalder »le fait urbain«. Bygges der et Kapel

eller udvides en Kirke, drejer det sig i denne Sammenhæng ikke om at gøre Rede for det religiøse Livs eller Kunstens Udvikling, men om at paapege en Forøgelse af Byens Befolkning paa et givet Sted. — Naar Frants I opretter College de France, ser Forfatteren ikke derpaa som den, der skal skrive om Undervisningsanstalternes Historie i Paris, men som den, der skal vise, hvorledes Renæssancen ogsaa paa Undervisningens Omraade omformer Byens Karakter og Fysiognomi. — I Statuen af Henrik IV paa Pont-Neuf ser han ikke et Monument, et Kunstværk, men den første Statue, der paa antik Vis rejses paa Alfarvej i Paris. — Ludvig XIV.s By ligner Kunsten og Litteraturen paa samme Tid: de lige Linjer, klassisk Harmoni i en Tragedie som i et Haveanlæg.

Der skal iøvrigt her kun gøres opmærksom paa den ledende Idé i Poéte's Redegørelse for Paris' Opstaaen og hurtige Vækst, en Idé, hvormed han stiller sig paa lige Linje med moderne Forskere som Bédier i dennes Arbejde om Les Chansons de geste og Kunsthistorikeren A. K. Porter i hans store Værk Romanesque Sculpture of the Pilgrimage Roads (Boston 1923); dette sidste Værk kender han dog næppe. Som Bédier og nu Porter har vist, hvorledes henholdsvis Heltedigtene og de nye kunstneriske Former breder sig langs Landenes Hovedveje, saaledes er det Poéte's Formaal at levere Bevis for, at ogsaa Byernes Skæbne afgøres af de af Naturen paa Forhaand bestemte Veje. Og Forfatteren viser ogsaa paa overbevisende Maade, hvorledes Paris par excellence er Byen paa Vejen, Handelsvejen og Pilgrims vej en. Naturen har bygget dens Vugge, og de naturlige Landeveje fra Nord til Syd og Vandveje fra Øst til Vest gør den til det Handelsog Kulturcentrum, den er den Dag i Dag. Ingen anden Hovedstad i Europa er vel en saa naturlig Hovedstad som Paris.

Foruden det i Fjor udkomne Bd. I er i Aar kommet et saakaldt Album, der foruden et meget omfangsrigt, mestendels ikke før offentliggjort Billedmateriale bringer indgaaende Oversigter over de forskellige Tidsrums Historie, saaledes at dette Album, der kan købes for sig selv, i Virkeligheden er en fuldstændig Paris' Historie for sig. Robert L. Hansen.