Af Jødernes Frigørelseshistorie er Titlen paa en Afhandling, som Axel Linvald har skrevet i »Tidsskrift for jødisk Litteratur og Historie« Bd. 111, og som omhandler Forhistorien til den bekendteAnordning af 29. Marts 1814, hvorved der blev tilstaaet Jøderne i det egentlige Danmark — men vel at mærke ikke i Hertugdømmerne — de almindelige borgerlige Rettigheder. Skildringen er givet paa den for Linvald sædvanlige grundige og udførlige Maade, og der meddeles mange interessante og karakteristiskeCitater af Aktstykkerne. Jødernes »Emancipation« er en af de store Frigørelsesakter, der knytter sig til Frederik Vl.s Navn, og Linvald fremhæver den Andel, Kongen personlig havde i Reformen, samt at han mindst af alle havde Skyld i, at Jøderne i Hertugdømmerne vedblivende fik en Stilling udenfor det egentligeSamfund.

ligeSamfund.Forsaavidt var de danske Jøders Frigørelse deres eget Værk, som de i Tiden omkring 1800 ihærdig arbejdede for deres egen Kulturudvikling og Tilpasning til Landets Forhold samt for at vinde Regeringens Interesse og Gunst. Een Ting finder Linvald med Rette mærkelig, og det er, at Jødefejden ikke i fjærneste Grad kom til at indvirke paa denne Reform. Det skal her anføres, at derfor stod ogsaa Jødernes Emancipation senere for A. S. Ørsted som den oplyste Enevældes Triumf, som et særlig smukt Eksempel paa Fordelen ved en Regering, der var hævet over folkelige Lidenskaber og uretfærdige Stemninger.