Historisk Tidsskrift, Bind 9. række, 4 (1925 - 1926) 1

Otto Smith.

Side 102

Den norske havnedirektør Gabriel Smiths bog: »Det norske havnevæsens historie til 1914« (Aschehoug og Co. Kria. 1923) holder ikke helt, hvad titlen lover. Forfatteren er ikke historiker, og dette bevirker, at de to første kapitler, der omhandler havnenes udvikling fra sagatiden til forordningen af 1735, kun er en række spredte oplysninger med meget løs sammenhæng. Som helhed savner arbejdet også dybde ved i meget ringe grad at være sat i forbindelse med landets handelsmæssige forhold og med havnestædernes udviklingshistorie.

Bogens værdi ligger i skildringen af forholdene efter 1735 og i det rige og velvalgte billedstof for denne tid. Man mærker her den praktiske mand, der tilmed har en god fremstillingsevne, og som arbejder med en grundighed, der sikkert har gjort det vanskeligt at få det store stof presset ind i de ret snævre rammer.

Af interesse for danske forhold må navnlig fremhæves den forskel, der i 1700erne gjordes på havnene i de to riger, som styredes af samme enevældige monark. Medens Norge i 1735 fik en havneordning, der var til stor gavn for riget, måtte Danmark ved mangel på en sådan se sine købstadshavne forfalde mere og mere, og først i 1797 opnåede dette rige, at regeringen greb virksomt ind til fordel for havnene.

Side 103

Begge steder var det en enkelt mands initiativ, der bevirkede de forbedrede forhold, i Norge lodskaptajn Gabriel Christianssøn, i Danmark lodskaptajn Poul Løvenørn. Dog må det bemærkes, at Christianssøns indsats — i hvert fald efter den foreliggende fremstilling —■ var større, idet han synes at have stået på ganske bar bund, da han ved sin energi tvang regeringen til at gribe ind.

I Danmark havde regeringen derimod en lille menneskealder syslet med spørgsmålet uden at komme til noget resultat, men også her synes den regulerende forordning af 1797 at være stærkt inspireret af den enkelte mand, Løvenørn, som derefter bragte forordningens bestemmelser ud i livet på den smukkeste måde.

For den nyeste tids vedkommende er Gabriel Smiths arbejde af stor betydning ved den sagkundskab, der ligger bag, og ved de mange havneplaner os kai konstruktioner, den bringer i illustrationsmaterialet.