Dansk Provinspresse, et stort, smukt Værk, som Provinsjournalistforeningen har udgivet i Anledning af sin 25-aarige Bestaaen, maa siges at omhandle en vigtig Side af den nyeste Tids danske Samfundshistorie.

Hovedafsnittet er en Fremstilling af Provinspressens Historie. Dens Forfatter er Landstingsmand, Redaktør J. V. Christensen, Ringsted. Han har overfor sit Emne staaet med en særlig praktisk Sagkundskab, og han har forstaaet at behandle det med god historisk Sans for de afgørende Udviklingslinjer, saaledes at der

er fremkommet en virkelig Oversigt. Mange Enkeltheder har der ikke været Plads til, men de, der anføres, er alle af Betydning. Selvfølgelig er det ikke altid saa let at fastslaa ganske nøjagtig, hvornaar det eller det Fænomen første Gang er at paavise. S. 50 siges det, at man første Gang ser en Bonde optræde med Navns Underskrift til Forsvar for Bondestanden i Goldschmidts »Sjællandspost«fra Slutningen af 1830erne. Imidlertid offentliggjorde allerede Gaardfæster Rs. Hansen, Rifbjerg paa Langeland, i »Den økonomiske Korrespondent« for 1821 (Nr. 12) en Artikel med Titlen: »Bondestanden maa ikke undertrykkes«. Dog kan det naturligvis siges, at Artiklen fra omkring 1840 mere end den fra 1821 er en Svale, der bebuder Sommer.

Det første Provinsblad blev oprettet i Odense 1735. I de følgende 100 Aar opstod et lille Blad snart hist og snart her. Heller ikke Stændertiden bragte nogen stærk Fart i Udviklingen. Den har ikke paa dette Punkt haft nær den samme Betydning for Provinsen som for Hovedstaden. Det Blad fra før 1848, der stærkest peger frem mod en ny Retning indenfor Provinspressen, er, som Forfatteren meget rigtig fremhæver, J. A. Hansens fra København udsendte »Almueven«, Forløberen for den senere Venstrepresse.

Tiden nærmest efter 1848 bragte Sejr for Principet »hver By sin Avis«, men disse »Byens Aviser« vedblev stadig at være meget smaa og fattige paa Indhold. Saa kom snart efter 1864 den gennemgribende Forandring, at Politikerne fortrængte Bogtrykkerne fra Førerskabet indenfor Provinspressen. Venstrepressen blev grundlagt, og Løsenet blev »hvert Parti sin Avis i hver By«. Det vilde en Tid lang sige to Aviser, som imidlertid ved Socialdemokratiets Fremtrængen blev til tre og endelig efter det radikale Partis Stiftelse 1905 til fire.

Det Tidsrum, hvori Provinsaviserne har været politiske Kamporganer, har ogsaa set den journalistiske og forretningsmæssige Udvikling fra det ganske lille Blad til den store moderne Provinsavis. Med Hensyn til Bladenes Stof fremhæver Red. Christensen særlig Betydningen af, at det blev fast Skik at optage udførlige Referater af de forskellige offentlige Forhandlinger og Sammenkomster, en Skik, der iøvrig har bidraget til at præge Provinspressen forskellig fra Hovedstadspressen og i visse Maader gøre den til en bedre historisk Kilde end denne. Af stor Interesse er, hvad der berettes om Provinsbladenes Forhold til den under Verdenskrigen midlertidig genindførte Censur.

I Tilslutning til J. V. Christensens udførlige Afhandling
skriver P. Eliassen, Kolding, om den sønderjyske Presse, der

under Fremmedherredømmet havde helt andre Vilkaar end den øvrige danske Provinspresse i journalistisk saavelsom i politisk Henseende; det enkelte Blad maatte, hvad Indhold angaar, langt mere staa paa egne Ben uden i væsentlig Grad at kunne benytte Fællesstof. Endvidere skriver Lærer Oluf Skaalum, tidligereRedaktør af Dimmalætting, om Pressens Udvikling paa Færøerne, hvor ogsaa nu Bladene i høj Grad er blevet Partiorganer.

I Værket findes ogsaa historiske Skildringer af Pressens Foreningsliv, en systematisk »Pressestatistik« og en »Journaliststat«, omfattende Journalister, der for Tiden er ansat i den danske Provinspresses Tjeneste. Hans Jensen.