I Tilslutning til Professor Henrik Schiicks og Dr. Ellen Jørgensens Meddelelser om nordiske middelalderlige Forfattere skal her meddeles, at jeg under Indsamling af Materiale til en These om de danske middelalderlige Filosoffer, specielt om Johannes de Dacia, dels gennem Katalogstudier, dels gennem Korrespondance med forskellige Bibliothekarer er bleven underrettet om følgende Håndskrifter: Af Johannes de Dacias »Philosophia« findes Håndskrifter i Worcester, Troyes, Paris, Vaticanet og i Briigge (1 Ex. foruden det allerede kendte Nr. 539). Af Martinus de Dacias »Tractatus de modis Significandi« forekommer foruden de allerede kendte 2 Ex. i Markusbibliotheket i Venedig endnu et tredie Exempl. og foruden de ligeledes kendte Håndskrifter i Melk, Neapel, Troyes, Erfurt og Wien ogsaa i Pavia, Vaticanet, Turin og Miinchen. Kommentarer dertil foreligger foruden i Venedig og Melk også i Miinchen og Vaticanet. If. M. Grabmann (Neu

aufgefundene Werke des Siger von Brabant und Boetius von Dacien p. 29 [i Sitzungsber. der Bayr. Akad. d. Wiss. 1924] skal der i cod. 485 i Universitetsbibl. i Erlangen findes 4 hidtil ukendte Værker af Martinus, nemlig Quæstiones til Porfyrs Isagog, til Aristoteles' Kategorier, Perihermeneias og til liber rex principiorum. I samme Skrift meddeler Grabmann om sit Fund af to ligeledes hidtil ukendte Værker af Boetius de Dacia, nemlig »de somno et vigilia«, som skal findes i Miinchen, Erlangen, Pommersfelden, Basel og Admont, og »de summo bono«, som skal findes i Miinchen (3 Ex.), Erlangen, Pommersfelden, Wien og Admont. At dømme efter deres Skrifters ret store Udbredelse (6, 12, 5, 7 Expl.) synes det, som om vore middelalderlige Landsmænd har nydt en ret stor Anseelse blandt deres samtidige.