Medens der i de senere Aar er fremkommet adskillige om end ikke lige betydelige Arbejder over vore øst- og vestindiske Koloniers Historie, har vore 1850 afstaaede Besiddelser i Guinea næsten ikke været behandlede i det sidste Aarhundrede. 1917 har dog bragt to Bidrag i saa Henseende, begge Udgaver af Breve fra danske Embedsmænd i Guinea. Ingeborg Raunkiær har oversat og kommenteret en Samling Breve fra den tyskfødte Læge Paul Isert, der 1773 var Overkirurg i de dansk-amerikanskeKolonier og 1788 vendte tilbage til Afrika for at anlægge Plantager, hvor Negrene skulde udføre Arbejdet under gode Forhold og for Løn, saaledes at Slaveriet derved af sig selv vilde falde bort, en Plan, der ivrigt støttedes af Schimmelmann. Allerede 1789 døde dog Isert, og ingen kunde løfte den vanskelige Arv. Hans Breve, der allerede i hans Levetid er udgivet paa Tysk, vidnerom en overordentlig klar Opfattelsesevne og en dyb Humanitetsfølelseoverfor Negrene. Især har de Interesse ved hans Skildringeraf Negrene i Naturtilstand, og hvorledes det er de Hvides Behandling af dem, der har ødelagt dem. „I de fleste af NegrenesForseelser er de Hvide selv Skyld." — Desuden er fremkommetCarl Behrens' Udgave af Wulff Joseph Wulffs Breve i Da Guinea var dansk. Wulff, der fra 1836 til sin Død 1843 var Assistent under Guvernementet paa Guineakysten, har i disse

Breve givet talrige Træk til Belysning af de danske EmbedsmændsLiv
i Troperne, men som lagttager og Menneske staar
han dog langt under den højtdannede og gennemfine Isert.